- Et forbrugeradfærdsstudie af rygefænomenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Et forbrugeradfærdsstudie af rygefænomenet"

Transkript

1 Lejlighedsrygning - Et forbrugeradfærdsstudie af rygefænomenet Stephanie Kupty Camilla Flisø Thomsen Vejleder: Heidi Boye, Institut for Afsætningsøkonomi Cand.ling.merc. August 2012 Copenhagen Business School 97 sider og typeenheder

2 ABSTRACT An exploratory study of occasional smoking An increased focus on health issues in Denmark has led a high number of Danes to cut down on smoking either entirely or at least significantly. While the number of smokers who smoke on a daily basis is in decline, the number of occasional smokers is steadily increasing. At the same time smoking and smokers have become stigmatized as a result of intensified health promotion initiatives. While smoking is proven harmful whether you smoke 20 cigarettes a day or two per week, the number of occasional smokers is still increasing regardless of a common awareness of the hazardous effects of smoking. Furthermore, occasional smokers limit smoking to specific situations and claim not to be addicted to nicotine indicating a different cause behind smoking than a mere physical addiction. Together these observations form the basis and point of departure for the problem statement. The objective of this thesis is to investigate what motivates some consumers to smoke occasionally from a Consumer Behavior point of view. The study conducted to examine the reasons behind occasional smoking is based on empirical findings. These findings were gathered through eight in-depth interviews with Danish consumers who define themselves as occasional smokers. These were analyzed to gain insight into occasional smoking as a social and cultural phenomenon. Due to the explorative nature of the thesis and the fact that the topic has not yet been explored in a Danish research context the theoretical framework draws on both theories within the field of consumptions studies and sociology. Furthermore the theoretical frame of reference is based on main themes of the thesis, which also serve to structure the analysis. The main themes identified are: Identity Construction, Societal Context, Social Relations and the Symbolic Meaning of the Cigarette. The result of the qualitative research indicates that the reasons behind occasional smoking can be divided into three main themes representing the benefits of smoking which are 1: the social benefit, 2: The emotional benefit 3: the relational benefit. 2

3 Furthermore the study concluded that the informants cigarette consumption is closely linked to the construction of identity. The consumption of cigarettes symbolizes a spectrum of different identities each determined by different motivational factors, which are also tied to the benefits. This allows the occasional smoker to construct various possible identities linked to their smoking habits, which are inhabited according to selfimage. This means that the occasional smoker is able in one context to perceive himself as a non-smoker in order to maintain a certain self-image, while in another consider himself a smoker. The different occasional smoker identities were categorized into subcategories: The Bon Vivant, The Social Smoker, The Emotional Smoker, The Responsible Smoker and The Former full-time smoker. Campaigns against smoking often neglect to address the occasional smoker as an important target group and current campaigns have little effect on occasional smokers according to the informants. Due to this the thesis provides a discussion on the findings in terms of managerial implications, which include recommendations for organizations focused on anti-smoking campaigns. The recommendations include the following: an increased focus on health consequences for the occasional smoker, approaching occasional smokers in their natural surroundings, inform rather than preach, treat occasional smokers as a homogeneous group and finally make them realize they too have an addiction. The explorative nature of this thesis can be viewed as a point of departure for further studies. 3

4 FORORD Dette speciale er et resultat af lidt over et halvt års intensivt arbejde med at forstå fænomenet lejlighedsrygning. Gennem processen er vores egen identitet som lejlighedsrygere blevet udfordret gang på gang, når vi over en kop kaffe og en cigaret har diskuteret og funderet over hvad det er som gør, at vi kalder os selv for lejlighedsrygere. Vi har fundet et emne for specialet, som kombinerer vores interesse i sociokulturelle fænomener, samt hvad disse har af betydning for hvordan vi som mennesker interagerer i verdenen, sammen med vores forkærlighed for kommunikation. Det har været vores ønske ikke blot at komme ind under huden på lejlighedsrygerne, men samtidigt reflektere over hvordan man rent kommunikativt skal henvende sig til denne gruppe af mennesker, hvis målet er at nedbringe antallet af lejlighedsrygere. Processen som vi har været igennem den sidste tid har budt på mange udfordringer og problemstillinger, som vi måtte tackle som de dukkede op, men samtidigt har processen budt på lige så mange spændende nye (selv)erkendelser og indsigter, der hele tiden har først os videre i processen. Resultatet af de mange udfordringer og løsninger herpå er tilsammen blevet til dette speciale. Vi vil gerne takke alle de personer som har stillet deres tid til rådighed under udarbejdelsen af dette speciale. Tak til interviewpersonerne som åbnede op for en spændende verden omkring lejlighedsrygning. Tak til vores familier som har givet husly, kost og støtte igennem processen. Tak til vores venner for jeres evne til at lytte tålmodigt til os og tage del i inspirerende diskussioner. Til sidst en stor tak til vores vejleder Heidi Boye for god vejledning og faglig sparring gennem processen. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 1 Indledning 1 Specialets opbygning 6 Begrebsafklaring og afgrænsning 7 2. Metode 9 Genstandsfelt og videnskabsteori 9 Undersøgelsesdesign 10 Dybdeinterviews 11 Udvælgelse og præsentation af interviewpersoner 12 Udformning af interviewguide 14 Gennemførelse af interviews 16 Analyse af empiri Den teoretiske referenceramme 19 Symbolsk interaktionisme 20 Identitetsdannelser 21 Samhandlingsordenen 23 Grupper og kategorier 24 5

6 Sociale relationer 25 De symbolske betydninger 28 Opsamling Sundhed, samfund og rygning 32 Sundhedsdiskursen i Danmark 32 Hvad er sundhed? 33 Årsager til det øgede fokus på sundhed 34 Rygning i Danmark 35 Politik og rygning 37 Opsamling Analysen 41 Analysens opbygning 41 Stigmatisering og kategorisering 43 Stigmatisering af rygere 43 Lejlighedsrygernes selvbillede 53 Opsamling 60 Cigaretten og lejlighedsrygeren 62 Cigaretten som lejlighedsrygernes ven og fjende 62 Den symbolske dobbelthed 68 Opsamling 71 6

7 Sociale relationer 73 Hvor 73 Hvornår 76 Hvem 78 Fællesskab og ritualer 80 Opsamling 81 Lejlighedsrygernes identitetsdannelse 82 Den samfundsmæssige kontekst og identitetsdannelse 82 Cigarettens symbolske dobbelthed og identitetsdannelse 84 De sociale relationer og identitetsdannelse 86 Opsamling 89 Lejlighedsrygerens mange identiteter 91 Livsnyderen 92 Festrygeren 92 Den emotionelle lejlighedsryger 93 Den ansvarsfulde lejlighedsryger 93 Den tidligere dagligdagsryger 94 Opsamling Kommunikative anbefalinger 96 Aktuelle rygestopkampagner 96 Hvorfor hører de ikke efter? 99 7

8 Fem konkrete anbefalinger 100 Fokuser på realistiske konsekvenser 100 Mød dem der hvor de befinder sig, når de ryger 101 Drop den belærende tone 102 Engager dem som én gruppe 102 Få dem til at indse at de er styret vanen Konklusion og Perspektivering 104 Konklusion 104 Refleksion over metode og perspektivering 106 Metode kritik 106 Perspektivering 107 Litteraturliste 110 Bilag Bilag 1: Interviewguide 114 Bilag 2: Lydfiler fra dybdeinterviews Bilag 3: Referat af interview m. Poul Dengsøe og Niels T. Kjær fra Kræftens Bekæmpelse 118 Bilag 4: Citater fra ordsky 119 8

9 Figuroversigt Figur 1: Analysens komponenter Figur 2: Oversigt over interviewpersoner Figur 3: Rygning og uddannelsesniveau Figur 4: Rygning og stigma Figur 5: Lejlighedsrygernes motivation Figur 6: Dagligdagsrygernes motivation Figur 7: Ordsky - cigarettens symbolske betydninger Figur 8: Den symbolske dobbelthed Figur 9: Lejlighedsrygernes identitetskonflikt Figur 10: Lejlighedsrygernes motivation til rygning 9

10 10

11

12 KAPITEL 1 INTRODUKTION Indledning Sundhedsbølgen vælter ind over Danmark og gennem de senere år er flere og flere danskere begyndt at føre en sundere livsstil. Dagligt eksponeres vi for sundhedsfremmende budskaber, der søger at motivere os til en sundere livsstil. Rygning kan dræbe er blot en af mange advarsler om risikoen ved at føre en usund livsstil, hvilket har store økonomiske konsekvenser for samfundet. Særligt myndighederne står i spidsen for at hæve sundhedsniveauet og gennem lovgivning og kampagner søger de at sætte rammerne for, hvordan sundhed skal udleves, samt motivere danskerne til at prioritere sunde alternativer. Dette møder stor opbakning blandt den danske befolkning, hvilket en undersøgelse udarbejdet af TrygFonden (2008) omkring sundhedsfremme og forebyggelse viser. Her siger 72 procent af danskerne, at de ønsker, at det offentlige tager et større ansvar for at sikre sunde rammer for befolkningen. Mere specifikt kan man tale om, at der er sket en holdningsændring blandt danskerne, som i højere grad efterstræber et nyt sundhedsideal, hvor der ikke er plads til usunde fødevarer, alkohol og cigaretter. I kølvandet på sundhedsbølgen er specielt rygning blevet mere tabuiseret og der er opstået en tendens, hvor det i højere grad betragtes som socialt uacceptabelt at ryge. Hvor rygere før i tiden blev betragtet som værende smarte trendsættere og cigaretten var et statussymbol, forbindes det nu i større grad med værdier associeret med ressourcesvage personer (Grøn, 2011). Du er ik sej fordi du ryger, du mister faktisk liv af det, klamme!! (Facebook, 2012). Dette er blot en af de mange grupper på internettet, som udtrykker en negativ holdning til rygere. Holdningsændringen peger i retning af en tendens, hvori det forventes, at man tager ansvar for sit eget liv og fællesskabet ved at leve op til samfundets sundhedsidealer. Dette har affødt debat om, hvorvidt udviklingen

13 medfører en stigmatisering af befolkningsgrupper, som vælger ikke at tilslutte sig sundhedsstrømmen (Sundhedsstyrelsen, 2008). Som følge af det øgede fokus på sundhed, har mange rygere valgt at kvitte cigaretterne, hvilket har medført et markant fald i andelen af dagligdagsrygere. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at siden 2007, hvor rygeloven trådte i kraft, er danskere stoppet med at ryge (Sundhedsstyrelsen, 2011). Bemærkelsesværdigt er det dog, at antallet af lejlighedsrygere er stigende og dette tal er med til at opveje det fald af dagligdagsrygere, der har været inden for de seneste to år (Kræftens Bekæmpelse, 2010a). Særligt er antallet af lejlighedsrygere stigende blandt de højtuddannede, som på trods af deres kendskab til de skadelige fysiske virkninger, vælger at ryge af og til (Andreasen, 2012). Dertil kommer at de højtuddannede ofte fører en sundere livsstil samtidig med, at denne gruppe af befolkningen har ressourcerne til at gennemføre et rygestop (ibid). På trods af det stigende antal lejlighedsrygere har man hverken fra regeringens eller sundhedsorganisationers side udarbejdet kampagner målrettet lejlighedsrygere, selvom der samfundsmæssigt og politisk altid vil være en interesse i at nedbringe antallet af rygere af socioøkonomiske årsager. Dertil har vi erfaret, gennem en række forundersøgelser for specialet, at nuværende rygestopkampagner ikke taler til lejlighedsrygere, da det tyder på, at deres motivation til rygning samt rygeadfærd adskiller sig fra dagligdagsrygere, som er den primære målgruppe for kampagnerne (Sundhedsstyrelsen, 2012). I bestræbelsen på at nedbringe antallet af rygere, mener vi derfor, det er nødvendigt at undersøge lejlighedsrygning som et enestående fænomen for at kunne udarbejde rygestopinitiativer målrettet denne gruppe. Hvorfor lejlighedsrygning? Uanset om man som lejlighedsryger ryger 20 cigaretter om ugen eller en hver fjortendes dag kan forbruget være skadeligt, da selv små mængder røg medvirker til følgesygdomme (Kræftens Bekæmpelse, 2010b). At lejlighedsrygere kan begrænse deres cigaretforbrug til specifikke situationer og ikke ryge på daglig basis, kan vidne om at der ligger en anden motivation bag lejlighedsrygning end en fysisk afhængighed. I en tid hvor det vi forbruger, mere end nogensinde er med til at symbolisere hvem vi er, kan 2

14 man undre sig over, at personer som ikke er afhængige af tobakken, alligevel vælger at lade sig associere med cigarettens negative symbolværdi. Samtidig er vi via et forstudie af lejlighedsrygning og generelle dagligdagsobservationer af dette fænomen blevet opmærksomme på, at lejlighedsrygere ikke responderer på rygestop kampagner. Tilsammen peger ovenstående betragtninger i retningen af, at det ikke er mængden af cigaretter der konsumeres som er den afgørende faktor for hvorvidt man betragter sig selv som lejlighedsryger. Således tyder det på, at det er et spørgsmål om selvopfattelse der står central for definitionen af lejlighedsryger og ikke mængden. Dette speciale udspringer af en undren omkring lejlighedsrygning som et kompleks socialt og kulturelt fænomen, der i en dansk kontekst stadig forbigås af det offentlige og sundhedsorganisationerne, som et vigtigt segment af rygere. Vi ønsker at sætte fokus på højtuddannede lejlighedsrygere og deres motivation til rygning, da andelen af lejlighedsrygere er højest her. Vi mener, at det er nødvendigt at undersøge de bagvedliggende bevæggrunde for rygning for at få en større forståelse af, hvordan man kan motivere et eventuelt rygestop. Derfor lyder problemformuleringen som følgende: Hvad er årsagen til, at nogle forbrugere vælger at ryge lejlighedsvist? Til at besvare dette spørgsmål vil vi tage udgangspunkt i en række undersøgelsesspørgsmål, som vi mener hver især bidrager til en nuanceret forståelse af lejlighedsrygning. 1. Hvilken udvikling er der sket på rygerområdet set ud fra en dansk samfundsmæssig kontekst siden 1990erne? Med dette spørgsmål ønsker vi at kortlægge udviklingen i samfundet i forhold til rygning. Fokus vil være på den frembrusende sundhedsdiskurs og politiske tiltag, samt hvordan disse tilsammen har ændret betydningen af at være ryger i Danmark. 3

15 2. Hvordan påvirker samfundets udvikling på rygeområdet lejlighedsrygernes rygeadfærd og holdning til rygning? Dette spørgsmål har til formål at undersøge, hvordan de samfundsmæssige holdninger til rygning er med til at påvirke lejlighedsrygernes rygeadfærd og selvopfattelse, samt hvordan dette bidrager til en stigmatisering af rygere generelt. 3. Hvilke symbolske betydninger har cigaretten for lejlighedsrygerne? Spørgsmålet skal bidrage til en forståelse af de symbolske betydninger lejlighedsrygerne tillægger cigaretten, samt hvordan de bruger cigaretten til at udtrykke hvem de ønsker at være. 4. Hvilken betydning har de sociale relationer for lejlighedsrygernes rygevaner? Ud fra en betragtning om at lejlighedsrygning oftest finder sted i sociale arenaer, ønsker vi at analysere, hvordan de sociale relationer påvirker lejlighedsrygernes rygevaner, samt hvilke fællesskabsmekanismer der gør sig gældende imellem lejlighedsrygere. 5. På hvilke måder bidrager cigaretforbruget til lejlighedsrygernes identitetsdannelse? Som opsummerende på foregående analysespørgsmål vil vi med dette spørgsmål diskutere, hvordan samfundets indvirkning på lejlighedsrygerne, cigarettens symbolske betydning og de sociale relationer påvirker lejlighedsrygernes identitetsdannelsesproces, både hver for sig men også i samspil mellem hinanden. 6. Hvilke kommunikative anbefalinger til anti-ryge organisationer kan udledes af ovenstående analyse til anvendelse i kampagner, som har til formål at nedbringe antallet af lejlighedsrygere? På baggrund af analysen af lejlighedsrygerne vil vi afslutningsvis fremlægge fem kommunikative anbefalinger, som vi mener, anti-ryge organisationer vil 4

16 kunne drage nytte af, hvis de ønsker at udarbejde en rygestopkampagne rettet mod lejlighedsrygere. Hvor undersøgelsesspørgsmål 1 vil fungere som en historisk referenceramme for specialet, udgør undersøgelsesspørgsmål 2 til 5 tilsammen fire analyseniveauer, som vi har fundet særligt relevante i forhold til en besvarelse af specialets problemstilling. De fire analyseniveauer er; lejlighedsrygning i en samfundsmæssig kontekst, cigarettens symbolske betydning, de sociale relationer og lejlighedsrygernes identitetsdannelse. Figur 1 illustrerer hvordan niveauerne er forbundet og tilsammen er med til at påvirke lejlighedsrygernes identitetsdannelsesproces. Identitet betragtes i nærværende speciale som et resultat af sammenspillet mellem alle analysedele, hvorfor identitetsbegrebet vil være til stede på alle fire analyseniveauer og er repræsenteret i form af det grå felt. Selvom de fire analysedele er tæt forbundet med hinanden behandles de separat i specialet for at skabe et overblik over disse deles indvirkning på problemformuleringen. De sociale relationer Den symbolske betydning af cigaretten De samfundsmæssige tendenser Figur 1: Analysens komponenter 5

17 Specialets opbygning Specialet består af syv overordnede dele. Første del er en introduktion til emnet, som udover at indeholde problemformuleringen, omfatter afklaring af centrale begreber samt hvilke begrænsninger vi har gjort i specialet. I anden del præsenteres specialets metode. Herunder redegøres der for specialets genstandsfelt, de videnskabsteoretiske overvejelser der ligger til grund for udformningen af specialet samt argumentation for valg af metode og empiri. Den tredje del udgøres af specialets teoretiske referenceramme, som tager udgangspunkt i tre overordnede temaer: Identitetsdannelser, sociale relationer og symbolske betydninger. Under hvert tema præsenteres de forskellige teorier samt hvorledes disse vil blive benyttet. Specialets fjerde del sundhed, samfund og rygning har til formål at svare på problemformuleringens første underspørgsmål. Dermed skal den klarlægge udviklingen af rygning i Danmark set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Dette skal skabe et overblik over samfundets indvirkning på emnet samt hvilken påvirkning denne udvikling kan have på lejlighedsrygernes adfærd. Femte del af specialet består af analysen, som med udgangspunkt i samfundets udvikling på området, den teoretiske referenceramme og otte dybdeinterviews vil besvare problemformuleringens andet til femte underspørgsmål. Første afsnit har fokus på danskernes holdning til rygere samt hvorledes dette er med til at påvirke lejlighedsrygernes selvopfattelse. Andet afsnit vil redegøre for cigarettens symbolske betydning for lejlighedsrygerne samt hvordan de benytter cigaretterne som identitetsmarkør i forhold til at opretholde et bestemt image. Tredje afsnit omhandler lejlighedsrygernes sociale relationer og hvordan disse er med til at påvirke deres motivation til at ryge. Tilsammen er disse tre afsnit med til at danne grundlag for det fjerde afsnit, som omhandler lejlighedsrygernes identitetsdannelse, da vi mener, at de alle har en indvirkning på denne. Hovedtemaerne fra de tre foregående afsnit vil her blive behandlet i forhold til et identitetsperspektiv og afsnittet vil derfor fungere som en diskussion og opsamling af analysens vigtigste resultater. Slutteligt vil vi på baggrund af analysen præsentere en række forskellige rygertyper, som repræsenterer lejlighedsrygernes komplekse identitet og som hver især afspejler forskellige motivationsfaktorer til rygning for lejlighedsrygere. 6

18 Sjette del af specialet omhandler vores kommunikative anbefalinger til organisationer som har en interesse i at nedbringe antallet af rygere i Danmark. Det første afsnit vil kort diskutere nuværende rygestopkampagner samt mulige årsager til, at disse ikke har formået at nedbringe antallet af lejlighedsrygere. Dernæst vil vi præsentere en række forslag til, hvad anti-ryge organisationer bør fokusere og være opmærksomme på, hvis de ønsker at udarbejde en rygestopkampagne rettet mod lejlighedsrygere. Sidste og syvende del af specialet indeholder specialets konklusion og perspektivering. Her konkluderes på baggrund af undersøgelsens resultater, og til sidst fremlægges yderligere refleksioner og perspektiver til specialets problemstilling. Begrebsafklaring og afgrænsning Inden for dette speciales rammer har vi valgt, at begrebet lejlighedsrygere skal forstås ud fra en betragtning om, hvordan lejlighedsrygerne opfatter sig selv. Historisk set har denne gruppe af rygere båret forskellige mærkater, blandt andet social ryger, selskabsryger og festryger. Efter vores opfattelse vil en anvendelse af et af disse begreber medføre en på forhåndsgivet begrænsning af denne gruppe som genstandsfelt, idet ordene social, selskab og fest indikerer at rygning for disse personer, er begrænset til for eksempel en følelsesmæssig eller situationel kontekst. Begrebet lejlighedsryger anvendes desuden også af Kræftens Bekæmpelse, som har oversat dette fra engelsk, hvor man anvender occasional smokers/smoking, som ifølge Gyldendals ordbog indebærer noget som forekommer nu og da eller en gang imellem. Denne tilgang til begrebet, mener vi, ligger op til at søge en ny forståelse af begrebet ud fra lejlighedsrygernes egen forståelsesverden, da begrebet lejlighedsrygning muliggør flere fortolknings- og definitionsmuligheder. Når vi analyserer motivationen bag rygning for lejlighedsrygerne, gør vi det ud fra en sociologisk og forbrugeradfærdsmæssig tilgang, hvor fokus ligger på lejlighedsrygning som et socialt og kulturelt fænomen. Derfor afgrænser vi os i specialet fra de medicinske og fysiologiske bevæggrunde for lejlighedsrygernes rygevaner. Dermed vil vi ikke inddrage den specifikke fysiske indvirkning som rygning har på kroppen, men 7

19 derimod blot vores almene viden om, at rygning kan være vanedannende og skadeligt for kroppen. 8

20 KAPITEL 2 METODE I dette kapitel vil vi redegøre for specialets genstandsfelt samt vores videnskabsteoretiske overvejelser. Derudover præsenteres nærværende speciales undersøgelsesdesign, som vil være styrende for besvarelsen af problemformuleringen. Herunder beskrives specialets forstudie, vores tilgang til kvalitative interviews samt de refleksioner vi har haft forud for udvælgelsen af interviewpersoner, udformningen af interviewguide, gennemførelsen af interviews og analyse af empirien. Genstandsfelt og videnskabsteori Genstandsfeltet i dette speciale omfatter mænd og kvinder i alderen 25 til 40 år, der opfatter sig selv som lejlighedsryger og som er i gang med eller har færdiggjort en videregående uddannelse. Derudover består genstandsfeltet af de betydninger denne gruppe tillægger lejlighedsrygning. Betydningerne anses som værende påvirket af både individet og samfundet, hvorfor det danske samfund, med et særligt fokus på den fremtrædende sundhedsdiskurs, ligeledes er en del af vores genstandsfelt. De betydninger som lejlighedsrygerne knytter til det at ryge, antager vi som værende motivationen, og dermed årsagen til, at denne gruppe af forbrugere vælger at ryge af og til. Som beskrevet i problemformuleringen er det denne adfærd, som vi ønsker at afdække og analysere, for derefter at udarbejde en række kommunikative anbefalinger til, hvorledes disse forbrugere kan påvirkes til en adfærdsændring i form af rygestop. Vi anser de adfærds- og samfundsmæssige fænomener som værende historisk og socialt skabte, hvorfor de er i konstant forandring. Dermed opfattes specialets genstandsfelt som en foranderlig størrelse. Dette begrunder ligeledes vores overbevisning om, at 9

21 lejlighedsrygernes adfærd og holdning til rygning er skabt af deres egne handlinger og erkendelse af virkeligheden, hvorfor vi antager at disse kan forandres af selv samme handling og erkendelse. Ovenstående optik betoner ligeledes specialets videnskabsteoretiske ståsted. I specialet anlægger vi en socialkonstruktivistisk tilgang, som påpeger, at der ikke eksisterer en fastlagt objektiv og målbar verden, virkelighed eller viden, men at det enkelte individ netop selv konstruerer disse, samt skaber sine egne definerede sandheder gennem erkendelse, sociale forhold og betingelser (Fuglesang & Olsen, 2005). Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, som er resultatet af den kultur og historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af (ibid.) Dermed anerkender vi, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed, men at denne er præget af vores forforståelser, hvilket ligeledes har betydning for måden, hvorpå vi fortolker den indsamlede empiri. Undersøgelsesdesign Specialets undersøgelsesdesign er udover at være præget af vores videnskabsteoretiske tilgang og vores forståelse for genstandsfeltet også påvirket af en række forundersøgelser, som vi har udarbejdet forud for specialet. Forundersøgelserne, som omfattede en observation, et fokusgruppeinterview og to dybdeinterviews, var metodeorienterede og havde til formål at klarlægge metodernes fordele og ulemper i forbindelse med en analyse af emnet. En overordnet observation for de tre metoder var, at lejlighedsrygere har svært ved at sætte ord på og forholde sig til de værdier som knyttes til rygning. Dette kan tyde på at emnet for nogle personer er følsomt, og kan derfor være svær at italesætte, hvilket ligeledes havde betydning for metodernes anvendelighed. Fokusgruppeinterviewet var brugbart i forhold til at klarlægge betydningsfulde undersøgelsesemner, men gav ikke en dybere indsigt i interviewpersonernes tankeverden. Vi havde en oplevelse af, at det var svært at opnå en dybere indsigt i lejlighedsrygernes tankeverden ved denne metode, idet de enkelte deltagere ofte tilsluttede sig den generelle holdning i fokusgruppen. Derudover erfarede vi at observation som metode ikke var anvendelig af flere årsager. Først og fremmest var det ikke muligt at danne en forståelse for motivationen bag lejlighedsrygning, da 10

22 denne ofte er tilknyttet en række følelser, som ofte ikke kan udledes af simpel observation. Ydermere var metoden begrænsende idet, man ikke umiddelbart kan skelne mellem lejlighedsrygere og dagligdagsrygere. Metoden som åbnede op for den største indsigt i interviewpersonernes tankeverden, var dybdeinterviews, da disse tillod fordybelse i de emner og tematikker, der dukkede op undervejs. Dybdeinterviews På baggrund af de erfaringer vi har gjort os gennem vores forstudie af emnet, har vi valgt at basere vores primære empiri på otte dybdeinterviews af cirka en times varighed. Vi er opmærksomme på, at de otte dybdeinterviews ikke giver et endegyldigt svar på, hvad den generelle årsag til lejlighedsrygning er. Derimod kan de give os et indblik i interviewpersonernes subjektive tilgang til rygning og hvordan disse oplever verden som lejlighedsryger (McCracken, 1988). Sammen med vores teoretiske referenceramme kan disse indsigter være med til at belyse generelle strukturer og præmisser for lejlighedsrygernes motivation. Metoden dybdeinterview er særligt brugbar i forhold til vores problemformulering, idet vi arbejder induktivt og søger at opnå en indsigt i et socialt fænomen som ikke tidligere har været belyst (Rasmussen et. al, 2006). De otte interviews er semistrukturerede, da vi ønsker, at det er interviewpersonernes fortællinger, der skal være i fokus. Samtidig skal en interviewguide hjælpe os med at sikre, at den nødvendige kobling til problemstillingen opretholdes. Udover de otte dybdeinterviews, der fungerer som vores primære empiri i specialet, vil vi inddrage sekundær empiri i form af artikler, statistikker og tidligere undersøgelser om rygning generelt. Den sekundære empiri er først og fremmest blevet brugt forud for udarbejdelsen af specialet for at skabe et overblik over, hvilke problemstillinger der gør sig gældende inden for dette emne. Derudover inddrages den sekundære empiri i analysen med henblik på at belyse nogle af de politiske tiltag samt samfundstendenser og debatter, som kan have indflydelse på lejlighedsrygernes rygevaner. Vi mener, at dette undersøgelsesdesign kan tilvejebringe en fyldestgørende og nuanceret besvarelse af problemformuleringen, idet den både tager højde for individets og samfundets indvirkning på emnet. 11

23 Udvælgelse og præsentation af interviewpersoner Rekrutteringen af interviewpersonerne til de otte dybdeinterviews fandt sted gennem vores personlige netværk. Først og fremmest henvendte vi os til vores omgangskreds, hvor vi eftersøgte personer som passede til vores målgruppe. Derudover lavede vi et opslag med en eftersøgning på Facebook, som blev delt med vores netværk, vores venners netværk, og venners venners netværk. På baggrund af disse henvendelser fandt vi frem til alle vores interviewpersoner. Det var dog vigtigt for os, at ingen af os havde en personlig relation til de personer, vi hver især interviewede, idet en relation mellem interviewer og interviewperson kan påvirke interviewets udfald. På denne baggrund valgte vi, at Camilla skulle interviewe de personer, som var rekrutteret gennem Stephanies netværk og Stephanie skulle interviewe de personer, der var rekrutteret gennem Camillas netværk. Derudover blev alle interviewpersonerne informeret om, at de var garanteret anonymitet i undersøgelsen, hvilket ligeledes skulle give dem en følelse af, at de ikke skulle holde informationer tilbage. Udvælgelseskriterierne for interviewpersonerne var baseret på definitionen af specialets genstandsfelt, som har fokus på alder, køn, uddannelsesniveau og egen opfattelse af egen rygeadfærd. Aldersmæssigt spreder interviewpersonerne sig mellem 25 til 35 år. Repræsentationen er jævnt fordelt, idet ingen af interviewpersonerne har samme alder. Derudover har vi valgt at lade mænd og kvinder være ligeligt repræsenteret i vores interviews, da dette afspejler virkeligheden, idet der stort set er lige mange mænd og kvinder, som ryger lejlighedsvist (Kræftens Bekæmpelse, 2011). Ydermere er alle interviewpersonerne bosiddende i København. Dog er flere af dem tilflyttere fra forskellige steder i landet, hvorfor vi ikke mener, at den geografiske placering har påvirket resultaterne betydeligt. Idet lejlighedsrygere er overrepræsenteret blandt den højtuddannede befolkningsgruppe, valgte vi at interviewe personer, som er i gang med eller som har afsluttet en videregående uddannelse. Det var vigtigt for os, at interviewpersonernes akademiske baggrund ikke var ens, da dette kunne have resulteret i en unuanceret tilgang til emnet. Slutteligt var det et kriterium, at interviewpersonerne definerede sig selv som lejlighedsrygere. Dette kriterium er vigtigt for specialets udformning, da det netop er lejlighedsrygernes opfattelse af sig selv som 12

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

persolog Personlig Mestringsrapport

persolog Personlig Mestringsrapport persolog Personlig Mestringsrapport Instruktioner til persolog Online Rapporter Personlig Mestring Oversigt over rapportelementer og bestillingsmuligheder: persolog online rapporter Personlig Mestring

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION

Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Min drømme chef Ledelse af ledere Af Pia Torreck, UPTION Alt for mange mål eller mangel på mål Detail styring og kontrol Konstant skiftende fokus Diffuse tiltag eller ingen strategisk højde Mangel på opbakning

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning

GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk. Lærervejledning GÅ OP I RØG Gå op i Røg er et tværfagligt undervisningsmateriale om tobak og rygning. opirøg.dk Lærervejledning LÆRERVEJLEDNING Gå op i Røg er Kræftens Bekæmpelses undervisningstilbud om tobak og rygning

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

BRUGERTESTEN Introduktion

BRUGERTESTEN Introduktion BRUGERTESTEN Introduktion BAGGRUND Når man udfører en eller flere brugertests gøres det ud fra en idé om brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler om at forstå brugernes behov, motivation og adfærd.

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport

Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering. Arbejdsrapport Kvantitative og kvalitative metoder til selvevaluering Arbejdsrapport 1 Forord Denne arbejdsrapport følger i en serie af arbejdsrapporter om Den Fælles Kvalitetsmodel for det sociale område i Københavns

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere