- Et forbrugeradfærdsstudie af rygefænomenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Et forbrugeradfærdsstudie af rygefænomenet"

Transkript

1 Lejlighedsrygning - Et forbrugeradfærdsstudie af rygefænomenet Stephanie Kupty Camilla Flisø Thomsen Vejleder: Heidi Boye, Institut for Afsætningsøkonomi Cand.ling.merc. August 2012 Copenhagen Business School 97 sider og typeenheder

2 ABSTRACT An exploratory study of occasional smoking An increased focus on health issues in Denmark has led a high number of Danes to cut down on smoking either entirely or at least significantly. While the number of smokers who smoke on a daily basis is in decline, the number of occasional smokers is steadily increasing. At the same time smoking and smokers have become stigmatized as a result of intensified health promotion initiatives. While smoking is proven harmful whether you smoke 20 cigarettes a day or two per week, the number of occasional smokers is still increasing regardless of a common awareness of the hazardous effects of smoking. Furthermore, occasional smokers limit smoking to specific situations and claim not to be addicted to nicotine indicating a different cause behind smoking than a mere physical addiction. Together these observations form the basis and point of departure for the problem statement. The objective of this thesis is to investigate what motivates some consumers to smoke occasionally from a Consumer Behavior point of view. The study conducted to examine the reasons behind occasional smoking is based on empirical findings. These findings were gathered through eight in-depth interviews with Danish consumers who define themselves as occasional smokers. These were analyzed to gain insight into occasional smoking as a social and cultural phenomenon. Due to the explorative nature of the thesis and the fact that the topic has not yet been explored in a Danish research context the theoretical framework draws on both theories within the field of consumptions studies and sociology. Furthermore the theoretical frame of reference is based on main themes of the thesis, which also serve to structure the analysis. The main themes identified are: Identity Construction, Societal Context, Social Relations and the Symbolic Meaning of the Cigarette. The result of the qualitative research indicates that the reasons behind occasional smoking can be divided into three main themes representing the benefits of smoking which are 1: the social benefit, 2: The emotional benefit 3: the relational benefit. 2

3 Furthermore the study concluded that the informants cigarette consumption is closely linked to the construction of identity. The consumption of cigarettes symbolizes a spectrum of different identities each determined by different motivational factors, which are also tied to the benefits. This allows the occasional smoker to construct various possible identities linked to their smoking habits, which are inhabited according to selfimage. This means that the occasional smoker is able in one context to perceive himself as a non-smoker in order to maintain a certain self-image, while in another consider himself a smoker. The different occasional smoker identities were categorized into subcategories: The Bon Vivant, The Social Smoker, The Emotional Smoker, The Responsible Smoker and The Former full-time smoker. Campaigns against smoking often neglect to address the occasional smoker as an important target group and current campaigns have little effect on occasional smokers according to the informants. Due to this the thesis provides a discussion on the findings in terms of managerial implications, which include recommendations for organizations focused on anti-smoking campaigns. The recommendations include the following: an increased focus on health consequences for the occasional smoker, approaching occasional smokers in their natural surroundings, inform rather than preach, treat occasional smokers as a homogeneous group and finally make them realize they too have an addiction. The explorative nature of this thesis can be viewed as a point of departure for further studies. 3

4 FORORD Dette speciale er et resultat af lidt over et halvt års intensivt arbejde med at forstå fænomenet lejlighedsrygning. Gennem processen er vores egen identitet som lejlighedsrygere blevet udfordret gang på gang, når vi over en kop kaffe og en cigaret har diskuteret og funderet over hvad det er som gør, at vi kalder os selv for lejlighedsrygere. Vi har fundet et emne for specialet, som kombinerer vores interesse i sociokulturelle fænomener, samt hvad disse har af betydning for hvordan vi som mennesker interagerer i verdenen, sammen med vores forkærlighed for kommunikation. Det har været vores ønske ikke blot at komme ind under huden på lejlighedsrygerne, men samtidigt reflektere over hvordan man rent kommunikativt skal henvende sig til denne gruppe af mennesker, hvis målet er at nedbringe antallet af lejlighedsrygere. Processen som vi har været igennem den sidste tid har budt på mange udfordringer og problemstillinger, som vi måtte tackle som de dukkede op, men samtidigt har processen budt på lige så mange spændende nye (selv)erkendelser og indsigter, der hele tiden har først os videre i processen. Resultatet af de mange udfordringer og løsninger herpå er tilsammen blevet til dette speciale. Vi vil gerne takke alle de personer som har stillet deres tid til rådighed under udarbejdelsen af dette speciale. Tak til interviewpersonerne som åbnede op for en spændende verden omkring lejlighedsrygning. Tak til vores familier som har givet husly, kost og støtte igennem processen. Tak til vores venner for jeres evne til at lytte tålmodigt til os og tage del i inspirerende diskussioner. Til sidst en stor tak til vores vejleder Heidi Boye for god vejledning og faglig sparring gennem processen. 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 1 Indledning 1 Specialets opbygning 6 Begrebsafklaring og afgrænsning 7 2. Metode 9 Genstandsfelt og videnskabsteori 9 Undersøgelsesdesign 10 Dybdeinterviews 11 Udvælgelse og præsentation af interviewpersoner 12 Udformning af interviewguide 14 Gennemførelse af interviews 16 Analyse af empiri Den teoretiske referenceramme 19 Symbolsk interaktionisme 20 Identitetsdannelser 21 Samhandlingsordenen 23 Grupper og kategorier 24 5

6 Sociale relationer 25 De symbolske betydninger 28 Opsamling Sundhed, samfund og rygning 32 Sundhedsdiskursen i Danmark 32 Hvad er sundhed? 33 Årsager til det øgede fokus på sundhed 34 Rygning i Danmark 35 Politik og rygning 37 Opsamling Analysen 41 Analysens opbygning 41 Stigmatisering og kategorisering 43 Stigmatisering af rygere 43 Lejlighedsrygernes selvbillede 53 Opsamling 60 Cigaretten og lejlighedsrygeren 62 Cigaretten som lejlighedsrygernes ven og fjende 62 Den symbolske dobbelthed 68 Opsamling 71 6

7 Sociale relationer 73 Hvor 73 Hvornår 76 Hvem 78 Fællesskab og ritualer 80 Opsamling 81 Lejlighedsrygernes identitetsdannelse 82 Den samfundsmæssige kontekst og identitetsdannelse 82 Cigarettens symbolske dobbelthed og identitetsdannelse 84 De sociale relationer og identitetsdannelse 86 Opsamling 89 Lejlighedsrygerens mange identiteter 91 Livsnyderen 92 Festrygeren 92 Den emotionelle lejlighedsryger 93 Den ansvarsfulde lejlighedsryger 93 Den tidligere dagligdagsryger 94 Opsamling Kommunikative anbefalinger 96 Aktuelle rygestopkampagner 96 Hvorfor hører de ikke efter? 99 7

8 Fem konkrete anbefalinger 100 Fokuser på realistiske konsekvenser 100 Mød dem der hvor de befinder sig, når de ryger 101 Drop den belærende tone 102 Engager dem som én gruppe 102 Få dem til at indse at de er styret vanen Konklusion og Perspektivering 104 Konklusion 104 Refleksion over metode og perspektivering 106 Metode kritik 106 Perspektivering 107 Litteraturliste 110 Bilag Bilag 1: Interviewguide 114 Bilag 2: Lydfiler fra dybdeinterviews Bilag 3: Referat af interview m. Poul Dengsøe og Niels T. Kjær fra Kræftens Bekæmpelse 118 Bilag 4: Citater fra ordsky 119 8

9 Figuroversigt Figur 1: Analysens komponenter Figur 2: Oversigt over interviewpersoner Figur 3: Rygning og uddannelsesniveau Figur 4: Rygning og stigma Figur 5: Lejlighedsrygernes motivation Figur 6: Dagligdagsrygernes motivation Figur 7: Ordsky - cigarettens symbolske betydninger Figur 8: Den symbolske dobbelthed Figur 9: Lejlighedsrygernes identitetskonflikt Figur 10: Lejlighedsrygernes motivation til rygning 9

10 10

11

12 KAPITEL 1 INTRODUKTION Indledning Sundhedsbølgen vælter ind over Danmark og gennem de senere år er flere og flere danskere begyndt at føre en sundere livsstil. Dagligt eksponeres vi for sundhedsfremmende budskaber, der søger at motivere os til en sundere livsstil. Rygning kan dræbe er blot en af mange advarsler om risikoen ved at føre en usund livsstil, hvilket har store økonomiske konsekvenser for samfundet. Særligt myndighederne står i spidsen for at hæve sundhedsniveauet og gennem lovgivning og kampagner søger de at sætte rammerne for, hvordan sundhed skal udleves, samt motivere danskerne til at prioritere sunde alternativer. Dette møder stor opbakning blandt den danske befolkning, hvilket en undersøgelse udarbejdet af TrygFonden (2008) omkring sundhedsfremme og forebyggelse viser. Her siger 72 procent af danskerne, at de ønsker, at det offentlige tager et større ansvar for at sikre sunde rammer for befolkningen. Mere specifikt kan man tale om, at der er sket en holdningsændring blandt danskerne, som i højere grad efterstræber et nyt sundhedsideal, hvor der ikke er plads til usunde fødevarer, alkohol og cigaretter. I kølvandet på sundhedsbølgen er specielt rygning blevet mere tabuiseret og der er opstået en tendens, hvor det i højere grad betragtes som socialt uacceptabelt at ryge. Hvor rygere før i tiden blev betragtet som værende smarte trendsættere og cigaretten var et statussymbol, forbindes det nu i større grad med værdier associeret med ressourcesvage personer (Grøn, 2011). Du er ik sej fordi du ryger, du mister faktisk liv af det, klamme!! (Facebook, 2012). Dette er blot en af de mange grupper på internettet, som udtrykker en negativ holdning til rygere. Holdningsændringen peger i retning af en tendens, hvori det forventes, at man tager ansvar for sit eget liv og fællesskabet ved at leve op til samfundets sundhedsidealer. Dette har affødt debat om, hvorvidt udviklingen

13 medfører en stigmatisering af befolkningsgrupper, som vælger ikke at tilslutte sig sundhedsstrømmen (Sundhedsstyrelsen, 2008). Som følge af det øgede fokus på sundhed, har mange rygere valgt at kvitte cigaretterne, hvilket har medført et markant fald i andelen af dagligdagsrygere. En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at siden 2007, hvor rygeloven trådte i kraft, er danskere stoppet med at ryge (Sundhedsstyrelsen, 2011). Bemærkelsesværdigt er det dog, at antallet af lejlighedsrygere er stigende og dette tal er med til at opveje det fald af dagligdagsrygere, der har været inden for de seneste to år (Kræftens Bekæmpelse, 2010a). Særligt er antallet af lejlighedsrygere stigende blandt de højtuddannede, som på trods af deres kendskab til de skadelige fysiske virkninger, vælger at ryge af og til (Andreasen, 2012). Dertil kommer at de højtuddannede ofte fører en sundere livsstil samtidig med, at denne gruppe af befolkningen har ressourcerne til at gennemføre et rygestop (ibid). På trods af det stigende antal lejlighedsrygere har man hverken fra regeringens eller sundhedsorganisationers side udarbejdet kampagner målrettet lejlighedsrygere, selvom der samfundsmæssigt og politisk altid vil være en interesse i at nedbringe antallet af rygere af socioøkonomiske årsager. Dertil har vi erfaret, gennem en række forundersøgelser for specialet, at nuværende rygestopkampagner ikke taler til lejlighedsrygere, da det tyder på, at deres motivation til rygning samt rygeadfærd adskiller sig fra dagligdagsrygere, som er den primære målgruppe for kampagnerne (Sundhedsstyrelsen, 2012). I bestræbelsen på at nedbringe antallet af rygere, mener vi derfor, det er nødvendigt at undersøge lejlighedsrygning som et enestående fænomen for at kunne udarbejde rygestopinitiativer målrettet denne gruppe. Hvorfor lejlighedsrygning? Uanset om man som lejlighedsryger ryger 20 cigaretter om ugen eller en hver fjortendes dag kan forbruget være skadeligt, da selv små mængder røg medvirker til følgesygdomme (Kræftens Bekæmpelse, 2010b). At lejlighedsrygere kan begrænse deres cigaretforbrug til specifikke situationer og ikke ryge på daglig basis, kan vidne om at der ligger en anden motivation bag lejlighedsrygning end en fysisk afhængighed. I en tid hvor det vi forbruger, mere end nogensinde er med til at symbolisere hvem vi er, kan 2

14 man undre sig over, at personer som ikke er afhængige af tobakken, alligevel vælger at lade sig associere med cigarettens negative symbolværdi. Samtidig er vi via et forstudie af lejlighedsrygning og generelle dagligdagsobservationer af dette fænomen blevet opmærksomme på, at lejlighedsrygere ikke responderer på rygestop kampagner. Tilsammen peger ovenstående betragtninger i retningen af, at det ikke er mængden af cigaretter der konsumeres som er den afgørende faktor for hvorvidt man betragter sig selv som lejlighedsryger. Således tyder det på, at det er et spørgsmål om selvopfattelse der står central for definitionen af lejlighedsryger og ikke mængden. Dette speciale udspringer af en undren omkring lejlighedsrygning som et kompleks socialt og kulturelt fænomen, der i en dansk kontekst stadig forbigås af det offentlige og sundhedsorganisationerne, som et vigtigt segment af rygere. Vi ønsker at sætte fokus på højtuddannede lejlighedsrygere og deres motivation til rygning, da andelen af lejlighedsrygere er højest her. Vi mener, at det er nødvendigt at undersøge de bagvedliggende bevæggrunde for rygning for at få en større forståelse af, hvordan man kan motivere et eventuelt rygestop. Derfor lyder problemformuleringen som følgende: Hvad er årsagen til, at nogle forbrugere vælger at ryge lejlighedsvist? Til at besvare dette spørgsmål vil vi tage udgangspunkt i en række undersøgelsesspørgsmål, som vi mener hver især bidrager til en nuanceret forståelse af lejlighedsrygning. 1. Hvilken udvikling er der sket på rygerområdet set ud fra en dansk samfundsmæssig kontekst siden 1990erne? Med dette spørgsmål ønsker vi at kortlægge udviklingen i samfundet i forhold til rygning. Fokus vil være på den frembrusende sundhedsdiskurs og politiske tiltag, samt hvordan disse tilsammen har ændret betydningen af at være ryger i Danmark. 3

15 2. Hvordan påvirker samfundets udvikling på rygeområdet lejlighedsrygernes rygeadfærd og holdning til rygning? Dette spørgsmål har til formål at undersøge, hvordan de samfundsmæssige holdninger til rygning er med til at påvirke lejlighedsrygernes rygeadfærd og selvopfattelse, samt hvordan dette bidrager til en stigmatisering af rygere generelt. 3. Hvilke symbolske betydninger har cigaretten for lejlighedsrygerne? Spørgsmålet skal bidrage til en forståelse af de symbolske betydninger lejlighedsrygerne tillægger cigaretten, samt hvordan de bruger cigaretten til at udtrykke hvem de ønsker at være. 4. Hvilken betydning har de sociale relationer for lejlighedsrygernes rygevaner? Ud fra en betragtning om at lejlighedsrygning oftest finder sted i sociale arenaer, ønsker vi at analysere, hvordan de sociale relationer påvirker lejlighedsrygernes rygevaner, samt hvilke fællesskabsmekanismer der gør sig gældende imellem lejlighedsrygere. 5. På hvilke måder bidrager cigaretforbruget til lejlighedsrygernes identitetsdannelse? Som opsummerende på foregående analysespørgsmål vil vi med dette spørgsmål diskutere, hvordan samfundets indvirkning på lejlighedsrygerne, cigarettens symbolske betydning og de sociale relationer påvirker lejlighedsrygernes identitetsdannelsesproces, både hver for sig men også i samspil mellem hinanden. 6. Hvilke kommunikative anbefalinger til anti-ryge organisationer kan udledes af ovenstående analyse til anvendelse i kampagner, som har til formål at nedbringe antallet af lejlighedsrygere? På baggrund af analysen af lejlighedsrygerne vil vi afslutningsvis fremlægge fem kommunikative anbefalinger, som vi mener, anti-ryge organisationer vil 4

16 kunne drage nytte af, hvis de ønsker at udarbejde en rygestopkampagne rettet mod lejlighedsrygere. Hvor undersøgelsesspørgsmål 1 vil fungere som en historisk referenceramme for specialet, udgør undersøgelsesspørgsmål 2 til 5 tilsammen fire analyseniveauer, som vi har fundet særligt relevante i forhold til en besvarelse af specialets problemstilling. De fire analyseniveauer er; lejlighedsrygning i en samfundsmæssig kontekst, cigarettens symbolske betydning, de sociale relationer og lejlighedsrygernes identitetsdannelse. Figur 1 illustrerer hvordan niveauerne er forbundet og tilsammen er med til at påvirke lejlighedsrygernes identitetsdannelsesproces. Identitet betragtes i nærværende speciale som et resultat af sammenspillet mellem alle analysedele, hvorfor identitetsbegrebet vil være til stede på alle fire analyseniveauer og er repræsenteret i form af det grå felt. Selvom de fire analysedele er tæt forbundet med hinanden behandles de separat i specialet for at skabe et overblik over disse deles indvirkning på problemformuleringen. De sociale relationer Den symbolske betydning af cigaretten De samfundsmæssige tendenser Figur 1: Analysens komponenter 5

17 Specialets opbygning Specialet består af syv overordnede dele. Første del er en introduktion til emnet, som udover at indeholde problemformuleringen, omfatter afklaring af centrale begreber samt hvilke begrænsninger vi har gjort i specialet. I anden del præsenteres specialets metode. Herunder redegøres der for specialets genstandsfelt, de videnskabsteoretiske overvejelser der ligger til grund for udformningen af specialet samt argumentation for valg af metode og empiri. Den tredje del udgøres af specialets teoretiske referenceramme, som tager udgangspunkt i tre overordnede temaer: Identitetsdannelser, sociale relationer og symbolske betydninger. Under hvert tema præsenteres de forskellige teorier samt hvorledes disse vil blive benyttet. Specialets fjerde del sundhed, samfund og rygning har til formål at svare på problemformuleringens første underspørgsmål. Dermed skal den klarlægge udviklingen af rygning i Danmark set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Dette skal skabe et overblik over samfundets indvirkning på emnet samt hvilken påvirkning denne udvikling kan have på lejlighedsrygernes adfærd. Femte del af specialet består af analysen, som med udgangspunkt i samfundets udvikling på området, den teoretiske referenceramme og otte dybdeinterviews vil besvare problemformuleringens andet til femte underspørgsmål. Første afsnit har fokus på danskernes holdning til rygere samt hvorledes dette er med til at påvirke lejlighedsrygernes selvopfattelse. Andet afsnit vil redegøre for cigarettens symbolske betydning for lejlighedsrygerne samt hvordan de benytter cigaretterne som identitetsmarkør i forhold til at opretholde et bestemt image. Tredje afsnit omhandler lejlighedsrygernes sociale relationer og hvordan disse er med til at påvirke deres motivation til at ryge. Tilsammen er disse tre afsnit med til at danne grundlag for det fjerde afsnit, som omhandler lejlighedsrygernes identitetsdannelse, da vi mener, at de alle har en indvirkning på denne. Hovedtemaerne fra de tre foregående afsnit vil her blive behandlet i forhold til et identitetsperspektiv og afsnittet vil derfor fungere som en diskussion og opsamling af analysens vigtigste resultater. Slutteligt vil vi på baggrund af analysen præsentere en række forskellige rygertyper, som repræsenterer lejlighedsrygernes komplekse identitet og som hver især afspejler forskellige motivationsfaktorer til rygning for lejlighedsrygere. 6

18 Sjette del af specialet omhandler vores kommunikative anbefalinger til organisationer som har en interesse i at nedbringe antallet af rygere i Danmark. Det første afsnit vil kort diskutere nuværende rygestopkampagner samt mulige årsager til, at disse ikke har formået at nedbringe antallet af lejlighedsrygere. Dernæst vil vi præsentere en række forslag til, hvad anti-ryge organisationer bør fokusere og være opmærksomme på, hvis de ønsker at udarbejde en rygestopkampagne rettet mod lejlighedsrygere. Sidste og syvende del af specialet indeholder specialets konklusion og perspektivering. Her konkluderes på baggrund af undersøgelsens resultater, og til sidst fremlægges yderligere refleksioner og perspektiver til specialets problemstilling. Begrebsafklaring og afgrænsning Inden for dette speciales rammer har vi valgt, at begrebet lejlighedsrygere skal forstås ud fra en betragtning om, hvordan lejlighedsrygerne opfatter sig selv. Historisk set har denne gruppe af rygere båret forskellige mærkater, blandt andet social ryger, selskabsryger og festryger. Efter vores opfattelse vil en anvendelse af et af disse begreber medføre en på forhåndsgivet begrænsning af denne gruppe som genstandsfelt, idet ordene social, selskab og fest indikerer at rygning for disse personer, er begrænset til for eksempel en følelsesmæssig eller situationel kontekst. Begrebet lejlighedsryger anvendes desuden også af Kræftens Bekæmpelse, som har oversat dette fra engelsk, hvor man anvender occasional smokers/smoking, som ifølge Gyldendals ordbog indebærer noget som forekommer nu og da eller en gang imellem. Denne tilgang til begrebet, mener vi, ligger op til at søge en ny forståelse af begrebet ud fra lejlighedsrygernes egen forståelsesverden, da begrebet lejlighedsrygning muliggør flere fortolknings- og definitionsmuligheder. Når vi analyserer motivationen bag rygning for lejlighedsrygerne, gør vi det ud fra en sociologisk og forbrugeradfærdsmæssig tilgang, hvor fokus ligger på lejlighedsrygning som et socialt og kulturelt fænomen. Derfor afgrænser vi os i specialet fra de medicinske og fysiologiske bevæggrunde for lejlighedsrygernes rygevaner. Dermed vil vi ikke inddrage den specifikke fysiske indvirkning som rygning har på kroppen, men 7

19 derimod blot vores almene viden om, at rygning kan være vanedannende og skadeligt for kroppen. 8

20 KAPITEL 2 METODE I dette kapitel vil vi redegøre for specialets genstandsfelt samt vores videnskabsteoretiske overvejelser. Derudover præsenteres nærværende speciales undersøgelsesdesign, som vil være styrende for besvarelsen af problemformuleringen. Herunder beskrives specialets forstudie, vores tilgang til kvalitative interviews samt de refleksioner vi har haft forud for udvælgelsen af interviewpersoner, udformningen af interviewguide, gennemførelsen af interviews og analyse af empirien. Genstandsfelt og videnskabsteori Genstandsfeltet i dette speciale omfatter mænd og kvinder i alderen 25 til 40 år, der opfatter sig selv som lejlighedsryger og som er i gang med eller har færdiggjort en videregående uddannelse. Derudover består genstandsfeltet af de betydninger denne gruppe tillægger lejlighedsrygning. Betydningerne anses som værende påvirket af både individet og samfundet, hvorfor det danske samfund, med et særligt fokus på den fremtrædende sundhedsdiskurs, ligeledes er en del af vores genstandsfelt. De betydninger som lejlighedsrygerne knytter til det at ryge, antager vi som værende motivationen, og dermed årsagen til, at denne gruppe af forbrugere vælger at ryge af og til. Som beskrevet i problemformuleringen er det denne adfærd, som vi ønsker at afdække og analysere, for derefter at udarbejde en række kommunikative anbefalinger til, hvorledes disse forbrugere kan påvirkes til en adfærdsændring i form af rygestop. Vi anser de adfærds- og samfundsmæssige fænomener som værende historisk og socialt skabte, hvorfor de er i konstant forandring. Dermed opfattes specialets genstandsfelt som en foranderlig størrelse. Dette begrunder ligeledes vores overbevisning om, at 9

21 lejlighedsrygernes adfærd og holdning til rygning er skabt af deres egne handlinger og erkendelse af virkeligheden, hvorfor vi antager at disse kan forandres af selv samme handling og erkendelse. Ovenstående optik betoner ligeledes specialets videnskabsteoretiske ståsted. I specialet anlægger vi en socialkonstruktivistisk tilgang, som påpeger, at der ikke eksisterer en fastlagt objektiv og målbar verden, virkelighed eller viden, men at det enkelte individ netop selv konstruerer disse, samt skaber sine egne definerede sandheder gennem erkendelse, sociale forhold og betingelser (Fuglesang & Olsen, 2005). Herved forstås, at alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, som er resultatet af den kultur og historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af (ibid.) Dermed anerkender vi, at der ikke findes nogen objektiv virkelighed, men at denne er præget af vores forforståelser, hvilket ligeledes har betydning for måden, hvorpå vi fortolker den indsamlede empiri. Undersøgelsesdesign Specialets undersøgelsesdesign er udover at være præget af vores videnskabsteoretiske tilgang og vores forståelse for genstandsfeltet også påvirket af en række forundersøgelser, som vi har udarbejdet forud for specialet. Forundersøgelserne, som omfattede en observation, et fokusgruppeinterview og to dybdeinterviews, var metodeorienterede og havde til formål at klarlægge metodernes fordele og ulemper i forbindelse med en analyse af emnet. En overordnet observation for de tre metoder var, at lejlighedsrygere har svært ved at sætte ord på og forholde sig til de værdier som knyttes til rygning. Dette kan tyde på at emnet for nogle personer er følsomt, og kan derfor være svær at italesætte, hvilket ligeledes havde betydning for metodernes anvendelighed. Fokusgruppeinterviewet var brugbart i forhold til at klarlægge betydningsfulde undersøgelsesemner, men gav ikke en dybere indsigt i interviewpersonernes tankeverden. Vi havde en oplevelse af, at det var svært at opnå en dybere indsigt i lejlighedsrygernes tankeverden ved denne metode, idet de enkelte deltagere ofte tilsluttede sig den generelle holdning i fokusgruppen. Derudover erfarede vi at observation som metode ikke var anvendelig af flere årsager. Først og fremmest var det ikke muligt at danne en forståelse for motivationen bag lejlighedsrygning, da 10

22 denne ofte er tilknyttet en række følelser, som ofte ikke kan udledes af simpel observation. Ydermere var metoden begrænsende idet, man ikke umiddelbart kan skelne mellem lejlighedsrygere og dagligdagsrygere. Metoden som åbnede op for den største indsigt i interviewpersonernes tankeverden, var dybdeinterviews, da disse tillod fordybelse i de emner og tematikker, der dukkede op undervejs. Dybdeinterviews På baggrund af de erfaringer vi har gjort os gennem vores forstudie af emnet, har vi valgt at basere vores primære empiri på otte dybdeinterviews af cirka en times varighed. Vi er opmærksomme på, at de otte dybdeinterviews ikke giver et endegyldigt svar på, hvad den generelle årsag til lejlighedsrygning er. Derimod kan de give os et indblik i interviewpersonernes subjektive tilgang til rygning og hvordan disse oplever verden som lejlighedsryger (McCracken, 1988). Sammen med vores teoretiske referenceramme kan disse indsigter være med til at belyse generelle strukturer og præmisser for lejlighedsrygernes motivation. Metoden dybdeinterview er særligt brugbar i forhold til vores problemformulering, idet vi arbejder induktivt og søger at opnå en indsigt i et socialt fænomen som ikke tidligere har været belyst (Rasmussen et. al, 2006). De otte interviews er semistrukturerede, da vi ønsker, at det er interviewpersonernes fortællinger, der skal være i fokus. Samtidig skal en interviewguide hjælpe os med at sikre, at den nødvendige kobling til problemstillingen opretholdes. Udover de otte dybdeinterviews, der fungerer som vores primære empiri i specialet, vil vi inddrage sekundær empiri i form af artikler, statistikker og tidligere undersøgelser om rygning generelt. Den sekundære empiri er først og fremmest blevet brugt forud for udarbejdelsen af specialet for at skabe et overblik over, hvilke problemstillinger der gør sig gældende inden for dette emne. Derudover inddrages den sekundære empiri i analysen med henblik på at belyse nogle af de politiske tiltag samt samfundstendenser og debatter, som kan have indflydelse på lejlighedsrygernes rygevaner. Vi mener, at dette undersøgelsesdesign kan tilvejebringe en fyldestgørende og nuanceret besvarelse af problemformuleringen, idet den både tager højde for individets og samfundets indvirkning på emnet. 11

23 Udvælgelse og præsentation af interviewpersoner Rekrutteringen af interviewpersonerne til de otte dybdeinterviews fandt sted gennem vores personlige netværk. Først og fremmest henvendte vi os til vores omgangskreds, hvor vi eftersøgte personer som passede til vores målgruppe. Derudover lavede vi et opslag med en eftersøgning på Facebook, som blev delt med vores netværk, vores venners netværk, og venners venners netværk. På baggrund af disse henvendelser fandt vi frem til alle vores interviewpersoner. Det var dog vigtigt for os, at ingen af os havde en personlig relation til de personer, vi hver især interviewede, idet en relation mellem interviewer og interviewperson kan påvirke interviewets udfald. På denne baggrund valgte vi, at Camilla skulle interviewe de personer, som var rekrutteret gennem Stephanies netværk og Stephanie skulle interviewe de personer, der var rekrutteret gennem Camillas netværk. Derudover blev alle interviewpersonerne informeret om, at de var garanteret anonymitet i undersøgelsen, hvilket ligeledes skulle give dem en følelse af, at de ikke skulle holde informationer tilbage. Udvælgelseskriterierne for interviewpersonerne var baseret på definitionen af specialets genstandsfelt, som har fokus på alder, køn, uddannelsesniveau og egen opfattelse af egen rygeadfærd. Aldersmæssigt spreder interviewpersonerne sig mellem 25 til 35 år. Repræsentationen er jævnt fordelt, idet ingen af interviewpersonerne har samme alder. Derudover har vi valgt at lade mænd og kvinder være ligeligt repræsenteret i vores interviews, da dette afspejler virkeligheden, idet der stort set er lige mange mænd og kvinder, som ryger lejlighedsvist (Kræftens Bekæmpelse, 2011). Ydermere er alle interviewpersonerne bosiddende i København. Dog er flere af dem tilflyttere fra forskellige steder i landet, hvorfor vi ikke mener, at den geografiske placering har påvirket resultaterne betydeligt. Idet lejlighedsrygere er overrepræsenteret blandt den højtuddannede befolkningsgruppe, valgte vi at interviewe personer, som er i gang med eller som har afsluttet en videregående uddannelse. Det var vigtigt for os, at interviewpersonernes akademiske baggrund ikke var ens, da dette kunne have resulteret i en unuanceret tilgang til emnet. Slutteligt var det et kriterium, at interviewpersonerne definerede sig selv som lejlighedsrygere. Dette kriterium er vigtigt for specialets udformning, da det netop er lejlighedsrygernes opfattelse af sig selv som 12

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Interviewguide Interviewerens rolle:

Interviewguide Interviewerens rolle: Interviewguide Overordnet er ønsket med fokusgruppeinterviewet at afdække hvilke barrierer underviserne oplever i forbindelse med at anvende Absalon i undervisningen. Idet det er relativt nyt at uddannelsen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Bilag 3 Interviewguide

Bilag 3 Interviewguide Bilag 3 Interviewguide Vi har udformet to interviewguides en guide til interview af en person og en guide til interview af en fokusgruppe. Begge guides er inspireret af Kristian Larsen, Bente Jensen og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?... Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere