Der mangler et fag Af Helle Hvass

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der mangler et fag Af Helle Hvass"

Transkript

1 1 Der mangler et fag Af Helle Hvass Nutidens gymnasieelever har et stort behov for at kommunikere når de skal have ny viden til at passe ind i deres individuelle verdensbilleder. Samtalen er kommet til at fylde meget i undervisningen. Men eleverne har ingen samtalekultur, de har simpelt hen behov for at lære at tale og lytte i en forsamling. På Ingrid Jespersens Gymnasieskole har det vist sig at elever kan blive bedre til at samtale hvis de får undervisning i retorik. Lærer: Morten og Sara, I sidder og småsnakker og går glip af det som Jakob siger. Morten: Jamen hvad er det helt præcis han vil sige? Lærer: Jakob er du sød at gentage det du sagde om rygning? Jakob: Jo altså rygning er selvfølgelig en dårlig ting, men det kan også være et problem at man vejer for meget. Lærer: Hør nu efter alle sammen! Jakob forsøger faktisk at diskutere den artikel I har læst til i dag. Er rygning så skadelig? Ja, Signe. Hvad vil du sige? Signe: Man kan jo få kræft. Lærer: Ja, hvad siger artiklen om det? Anna og Kristina, I må tale om slankekure på et andet tidspunkt. Lyt nu efter! Signe fortsæt du bare. Signe: Nå men altså, jeg ville bare sige at det da er farligt at ryge selvom det selvfølgelig også er farligt at veje for meget. På en måde tror jeg bare at rygning er farligere end at man vejer for meget, for ellers ville man nok høre mere om at veje for meget i fjernsynet. Ellen: Må jeg godt spørge om noget? Hvad mener de med at rygning er arveligt? Lærer: Ellen, vent lige lidt. Det var først Thomas. Ville du sige noget til det Signe sagde? Thomas: Jeg ville bare sige at det ikke spiller nogen rolle hvad man hører om i fjernsynet. Det fremgår af artiklen at man skal veje 30 kg for meget før man udsætter sin krop for en lige så stor belastning som rygning giver. Meningen med artiklen er jo at få folk til at holde op med at ryge, men jeg lader mig i alle tilfælde ikke skræmme til at holde op. Samtalen er noget meget fundamentalt i undervisning. Det er ved at tale sammen at man i klassen kan arbejde sig frem til at eleverne forstår det der skal læres. Ved at bruge deres egne ord om bøgernes og lærerens viden bliver denne viden deres. Samtalen har en særstatus i gymnasiet. Gymnasiet skal give eleverne almendannelse. Det skal gøre den fælles viden som får det danske samfund til at hænge sammen, til elevernes viden. Almendannelsen skal sætte eleverne i stand til at deltage i den løbende samtale om verden og tilværelsen og dermed ruste dem til at kunne opføre sig som medlemmer af et demokrati. 1 Gymnasiet skal endvidere være studieforberedende. Det indebærer bl.a. at det skal forberede eleverne til at kunne samtale om et komplekst emne på en nuanceret måde. Men samtalen har det svært i gymnasiet i dag. Nutidens elever er meget kommunikerende, og de har et stort behov for at tale når de skal tilegne sig ny viden. De er ikke så autoritetstro som elever var tidligere. Så de kan ikke bare overtage lærerens viden, men må småsludre med sig selv og sidemanden for at ny viden skal få betydning for dem. Det giver problemer. Lærerne ved det, og mange forsøger at finde mere tid til det mundtlige. Men selv i faget dansk er det svært at 1 Undervisningsministeriets tema 52: Standarder og profiler, Gymnasieafdelingen 1997

2 2 afsætte tilstrækkelig tid. Til det sproglige arbejde, som ikke kun dækker det mundtlige men også det skriftlige, skal der afsættes ca. 25% af den samlede undervisningstid. Det er for lidt med den betydning det mundtlige har for indlæringen i gymnasiet i dag. Nogle elever kan samtale. Men alt for mange tror at samtalen er til for at læreren kan finde ud af hvad de skal have i karakter. De ved ikke at formålet med en samtale er at alle parter skal blive klogere, og at det er en forudsætning for samtalen at parterne dels kan lytte, dels kan tale så det er værd at lytte til. Og hvor skulle de dog også vide det fra? I det danske uddannelsessystem er der ikke tradition for at gøre noget særligt ud af at lære eleverne hvad der kræves når man skal tale til en forsamling eller man som del af en forsamling skal lytte til andres tale. Der er flere uskrevne regler på området: - Elevers talesprog er noget meget personligt som skal gro på egen betingelser. - Det er vigtigere at lære eleverne hvad de skal sige end at lære dem hvordan de skal sige det. - For at bevare den danske hygge skal vi ikke tage det så tungt med formerne, når bare vi ved hvad hinanden mener. Nu kunne man sige at elever da får øvelse i at tale og lytte hver dag i alle fag. Og det er da også sandt nok at de får øvelse i det. Men at lære at tale og lytte er som at lære at spille et instrument. Det er de færreste der lærer at spille klaver uden at modtage undervisning af en professionel klaverlærer. Ligesom det er de færreste der bliver gode talere og lyttere uden sideløbende at modtage undervisning i hvordan man argumenterer, formulerer og fremfører mundtligt. I gymnasiet gør dansklærerne som nævnt hvad de kan og skal, men de er nødt til at vægte et andet vigtigt område, nemlig det skriftsproglige. I dansk er formålet ikke primært at eleverne skal lære at producere og recipere mundtligt sprog. Formålet er snarere at de skal lære at analysere og fortolke skriftsprog som det kommer til udtryk i litteraturen, og at de selv skal lære at formulere sig skriftligt. Selvfølgelig arbejder man i dansk med det mundtlige udtryk, eleverne skal lære at redegøre for deres synspunkter, holde oplæg, diskutere etc., men til eksamen bliver de ikke prøvet i en fri mundtlig form. Det indgår eksempelvis ikke i eksamensbestemmelserne at eleverne til den mundtlige prøve skal vise evne til at vække og fastholde interessen hos et publikum, eller at eleverne skal tale med tydelig artikulation og god resonans- nogle nok så vigtige faktorer for den som vil have gennemslagskraft mundtligt. På Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København har retorik gennem de seneste fire år været et forsøgsfag. I den periode har jeg, som er cand.mag i retorik og fransk, ledet forsøget, og jeg har i forbindelse med rapportering herom 2 udarbejdet en fagbeskrivelse for retorik som valgfag på mellemniveau. Elever i 2.g og 3.g kan vælge faget og få fire ugentlige timer i et år. Formålet med retorikundervisningen er at eleverne skal lære at producere mundtlige ytringer af god kvalitet, og at de skal lære at analysere og vurdere andres mundtlige ytringer. Dette skal ske med henblik på at uddanne dem til at deltage i demokratiske processer både som gode talere og gode lyttere. I skoleåret valgte 16 elever retorik. I en afsluttende evaluering skulle de bl.a. svare på spørgsmålet: Lærer man noget nyttigt i retorik som man ikke lærer i andre fag? Samtlige elever mente at man lærte meget nyttigt i retorik, og det nyttige var for dem at man lærer om dagligsprog i praksis, at man lærer at argumentere og at man lærer at lytte. Det som er retorikkens særkende, er at den tager udgangspunkt i den situation hvori der skal ytres noget. Det er situationen, herunder taleren og modtagerne, der sætter rammerne det er ikke kun indholdet. I retorikundervisning skal eleverne blive gode til at fremlægge mundtligt, og deres 2 Helle Hvass:Evalueringsrapport om forsøg med retorik som fag på mellemniveau i gymnasiet, Ingrid Jespersens Gymnasieskole 1998

3 3 præstationer vurderes i forhold til om det lykkedes dem at formidle en indsigt til nogle modtagere. Man kan tale nok så korrekt og klart om hvorfor man mener der skal indføres rygeforbud på skolen uden dermed at have begået en retorisk toppræstation. I retorik er det nemlig ikke nok at kunne lektien, her skal man også kunne fremlægge den på en måde så andre end læreren gider høre på det. I retorik arbejder eleven altså med sin egen sproglige fremstilling, men i samme grad med at vurdere kammeraternes disse ting ses som to sider af samme sag. Man arbejder med manuskripter til mundtlig fremlæggelse. Publikum er her ikke kun læreren, det er i høj grad også eleverne som giver feedback på manuskriptet og fremlæggelsen. Var der et hensigtsmæssigt forhold mellem afsender, modtager, situation, emne og genre? Havde talen en overskuelig disposition? Var den affattet i korrekt, klart og kreativt sprog? Arbejdet med et manuskript betragtes ikke som afsluttet, før produktet er fremlagt for en modtagende forsamling. Retorikkens tilgang er altså praktisk orienteret og social, og det er det eleverne vil have. De vil have retorik fordi dette fag skal hjælpe individet til at kunne geberde sig senere, sige sin mening samt at argumentere for sine holdninger 3 Selve kommunikationssituationen er altså genstand for undersøgelse i retorikundervisningen 4. En situation kan eksempelvis hedde: Til en morgensamling på Ingrid Jespersens Gymnasieskole har du fået ordet i fem minutter. Du skal overbevise skolens elever om at de skal være mere aktive i elevrådsarbejdet. Dit publikum er elever fra 10. klasse 3.g., men husk at mange af skolens gymnasielærere også er til stede. En anden situation kan være: Du skal tale om noget der interesserer dig for at give retorikholdet, elever og lærer, et indtryk af hvem du er. Emnet er frit. Denne situation er selvfølgelig velegnet ved skoleårets start. Et manuskript fra en elev fra 3.g som holder tale i denne situation følger her: At ryge er usundt, det giver sorte lunger, gule tænder, dårlig ånde og det koster en masse penge, hvilket alle rygere er klare over. De er også klare over at røgen er generende for folk der ikke ryger, men mange prøver at undgå dette problem ved at benytte rygeafdelinger. Mange ikke-rygere slår hårdt ned på rygere, hvilket jeg godt kan forstå, hvis det er pga. det er generende for dem, men hvis de begrunder deres fordomme med at rygning er dårligt for helbredet, mener jeg at det er hysteri, da det ikke er deres problem men rygerens. Det er rygeren der har taget valget til at ryge og det mener jeg ikke gør dem mindre værdige som mennesker. Med det mener jeg at rygere tit bliver sat i bås eller nærmere set skævt til. Jeg ryger selv, hvilket I jo nok ved, og jeg har tit været i situationer hvor folk kommer med små bemærkninger såsom nå, du ryger også hva? eller synes du ikke at det er irriterende at røgen sætter sig i tøjet? osv. Problemet er at man ikke kan gøre andet end at sige ja og give dem ret og man føler sig lidt som en nikkedukke, for de har jo ret i hvad de siger, hvilket begge parter ved. Man kan måske kalde det mobning og de t er vel også grunden til at rygere har det sammenhold de bliver beskyldt for at have. Det kan vel også skyldes opvæksten. F.eks. begyndte jeg at ryge fordi det var spændende, smart, sejt og voksent. Dem jeg begyndte at ryge sammen med er også folk jeg stadig ser og det er jo ikke underligt at rygere holder sammen når de er tvunget til at sidde sammen i det samme rum hver dag for at nyde deres vane. Ser man f.eks. på kantinen her på skolen sidder de fleste rygere i rygeafdelingen i alle frikvartererne, ja og ryger og snakker. Vi spiser endda også derinde, hvilket mange har klaget over, men det er da rygernes eget valg om de vil spise i et røgfyldt lokale eller ej. Jeg kan forstå at folk synes det er ulækkert, hvis man skodder cigaretterne ned på paptallerkner vi bruger eller ned i uspist mad og tomme kopper, når der står askebægre på bordene, og det synes jeg personligt også er ulækkert, men 3 Citatet er fra elevorganisationen DGS s rapport fra deres 1998-seminar, hvor man foreslår retorik indført som obligatorisk fag. 4 Christian Kock: Retorikkens identitet, Rhetorica Scandinavica, nr.1/februar 1997

4 4 det er bare ikke altid at der er askebægre fremme og så kan man jo bruge det store- gulvet eller førnævnte ting. Der er ikke nogle fordele ved at ryge andet end at man får en vis tilfredsstillelse især efter et måltid. Man kan vel også sige at det gode ved at ryge er, at mange spiser mindre slik end ikke-rygere og holder på den måde den slanke linie, da man som ryger føler at det er lettere at tage en smøg end f.eks. at skulle gå hele vejen ned i kiosken for at købe slik. Så er problemet der bare når man har tænkt sig at holde op for der bliver spist slik i lange baner, som dem der har prøvet at holde op nok har været ude for. Jeg har dog aldrig selv prøvet at holde op, og jeg har heller ikke lyst, da det vil gøre mit liv surt, desuden nyder jeg at ryge og synes at det er min ret, ligesom andre har ret til at smaske og slå bobler med deres tyggegummi. Ingen tvivl om at forfatteren til citatet herover er gymnasieegnet: Hun har en mening, og hun kan og tør formulere den. Men der mangler noget. Der er nogle krav til kommunikationen som ikke opfyldes: Hvad er det helt præcis taleren vil opnå i kommunikationssituationen, og hvorfor skal modtagerne interessere sig for det? Den type spørgsmål er gymnasieelever ikke vant til. Så i retorik skal eleverne vejledes. Den praktiske vejledning tager udgangspunkt i teorien om de fem forarbejdningsfaser som er en systematisering af de overvejelser som enhver professionel taler gør sig: Først tænker man over hvad man vil sige (med den klassiske term: inventio), så ordner man sine tanker i en fornuftig og virkningsfuld rækkefølge (dispositio), dernæst giver man tankerne en passende sproglig form (elocutio) og endelig indlærer man sit manuskript (memoria) og fremfører det (actio). Undervisningen i inventio har to discipliner: topik og argumentation. Topikken giver anvisninger på hvordan man finder argumenter og argumentationslæren skildrer hvordan man former dem. Mange elever tror at man skal have et færdigt synspunkt på en sag inden man går i gang med at finde argumenter. Det medfører ofte middelmådige fremstillinger, fyldt med fordomme og dårligt underbyggede påstande. Topikken lærer dem at nærme sig et emne gradvist, ved at stille spørgsmål til det typisk hvem-hvad-hvor-spørgsmål. Ved at se på sit emne fra så mange vinkler som muligt finder man frem til en klart formuleret hovedpåstand. Enhver sag undtagen den banale kan som bekendt ses fra flere sider. I en sag om rygning kan der siges både for og imod. Hvis man vil lyttes til, er det ikke nok bare at mene noget. Man må undersøge hvad andre kunne mene og forholde sig til det. Om manuskriptet ovenfor kan man sige at eleven har gjort et vist topikarbejde. Der er noget om ulemper ved at ryge, noget om at ikke-rygere er hellige, noget om grunde til at folk ryger, noget om at der mangler aksebægre i skolens kantine m.m. Men argumentationen virker rodet, fordi de forskellige påstande ikke er sat i relation til hinanden og ikke er underordnet en hovedpåstand. At argumentere struktureret er målet for argumentationslæren. Den er ikke helt så ukendt for eleverne som topikken er. De fleste ved noget om argumentation, fordi de har lært lidt om det i dansk eller i matematik. Men deres tilgang er analytisk, kun de færreste er i stand til at strukturere deres egne tanker i en argumentation i praksis. Hermed ikke sagt at eleverne slet ikke kan argumentere, men de mangler overordnet viden om hvad et argument er, hvilke argumenttyper der findes og hvilke regler der gælder for god argumentation. Mange elever vælger retorik fordi de gerne vil blive gode til at diskutere, og så spørger de om retorikken kan lære dem at vinde enhver diskussion. Det hverken kan eller vil retorikken, og det indser eleverne normalt også meget hurtigt. Eleverne ændrer hurtigt syn på formålet med diskussioner. Hvor de før opfattede dem som en civiliseret kampplads, lærer de at se dem som en mulighed for at udvide sin horisont. Eleverne holder ikke op med at ville have ret, heldigvis, men de holder op med at ville have ret for enhver pris. Meningen med at vi diskuterer er jo at alle parter skal have mulighed for fremføre deres synspunkter sagligt og følelsesmæssigt. Vi skal ikke nå frem til nogen sandhed, vi skal nå frem til at blive nuancerede mennesker.

5 5 Dette skal selvfølgelig ikke opfattes sådan at alt er til diskussion i retoriktimerne. I ethvert samfund, også det moderne informationssamfund, er der en vis konsensus om hvilke normer der gælder. I klassisk tid definerede Aristoteles denne konsensus som fornuftige antagelser (endoksa) som alle, eller de fleste, eller de mest ansete anser for at være sande 5. I den engelske filosof og logiker Stephen Toulmins argumentmodel 6, som den moderne retorik har taget til sig, ses denne konsensus i elementet hjemmel (warrant). Indholdet af en hjemmel er et generelt synspunkt, en regel som deles af afsender og modtager. Den deles ikke nødvendigvis af alle, men den er acceptabel for dem der deltager i kommunikationssituationen. Et argument har ud over en hjemmel også en påstand: det er svært at være ryger, og et belæg: man bliver set skævt til. Hjemlen er her: det er svært at være én der bliver set skævt til. Hjemlen danner bro mellem belæg og påstand. Om manuskriptet ovenfor kan man sige at eleven faktisk forsøger at se sagen fra flere sider. Hun ved godt at der ikke findes nogen sandhed om emnet rygning, men hun argumenterer ikke ud fra en klar påstand. Af sit retorikhold fik hun mange bud på hvad det egentlig var hun ville sige: - det er et problem for hende selv at rygere ikke har nogle gode argumenter for at ryge, - det er synd for rygere at de bliver mobbet af ikke-rygere, - der er for få askebægre til rygerne i kantinen, - rygere har ret til at ryge. At der kom mere end et bud på hovedpåstanden vidner om at taleren slet ikke har tænkt på talesituationen og på modtagerne, da hun skrev sit manuskript. Hun har løst en skoleopgave, hun har skrevet til læreren, og ved at skyde med løst krudt har hun tænkt at hun kunne sikre sig en middelkarakter. Det eleven egentlig prøver at sige er at hun ikke vil holde op med at ryge (påstand) fordi der er så mange fordele ved det (belæg). Hjemlen er at man skal gøre det som der er fordele ved. Efter at eleven var blevet klar over svaghederne i argumentationen, lød hendes næste version sådan: Er der nogle man altid kan trampe på så er det os rygere. Vi forpester såvel vores egen som andres tilværelse. Vi selv får sorte lunger, dårlig ånde og flade pengepunge. Andre risikerer at få røgen i øjnene, håret eller tøjet. Endvidere er der jo sygdomsrisikoen, både rygere og passive rygere kan komme til at optage sengepladser på samfundets hospitaler fordi de har fået lungekræft eller andre følgesygdomme af rygningen. Alligevel ryger jeg, og jeg har ikke tænkt mig at holde op. For faktisk er der mange fordele ved det. Jeg vil nævne tre: rygere har et godt sammenhold, rygning er en last som så mange andre og rygning virker afslappende. Rygere har et godt sammenhold, fordi vi har noget at være fælles om. Tager vi et eksempel som skolekomedien. En masse elever bliver pludselig sat sammen på tværs af klasser og årgange. Rygerne finder straks sammen både dem der kender hinanden og dem der ikke kender hinanden. Ikke-rygerne hænger sammen med dem de plejer at hænge sammen med og finder ikke så let nye venner. Rygere har en last der hedder smøger, andre har en last der hedder slik, coca cola eller chips. For mig er der ingen forskel på disse laster. Nogle ville måske hævde at rygning er mere sundhedsskadelig end de nævnte fødevarer. Undersøgelser har jo vist at man skal veje 30 kilo for meget før man udsætter sin krop for den samme belastning som rygning giver. Men jeg tror ikke man bliver syg af at ryge medmindre man lever et liv der kan gøre én syg. F.eks. er det jo påfaldende at forekomsten af lungekræfttilfælde i Grækenland er betydeligt lavere end i Danmark. De fleste græske mænd ryger faktisk mellem 40 og 50 cigarettter om dagen. Men de lever et stille og roligt liv og derfor bliver de ikke syge. Endelig virker rygning afslappende. I frikvarteret får man slappet af med sin smøg. Man sætter sig 5 Aristoteles: Topica I Stephen Toulmin: Te Uses of Argument, The University Press, Cambridge 1958

6 6 ned og tænder, og man ryger og snakker. Man markerer en pause. På arbejdet er det lige sådan som ryger får man sine pauser, det gør ikke-rygerne ikke så tit. Men det afslappende består ikke kun i pausen, der sker også noget inde i en når man ryger: man bliver lettere og glemmer i noget tid sine sorger og bekymringer. At ryge efter et måltid er det allerbedste. Det kan sammenlignes med at finde løsningen på et problem eller blive tilgivet for en uretfærdighed man har begået over for en god ven. Når jeg har holdt denne tale er det ikke for at gøre ikke-rygere til rygere. Det er for at forklare at vi rygere ikke er små nikkedukker med rygrad som en regnorm. Vi nyder faktisk at ryge og det ville være så rart hvis ikke-rygerne ville acceptere dette og holde op med at trampe på os. Der sker meget med et manuskript når først hovedpåstanden er på plads. Men det holdt hårdt for forfatteren her at finde frem til sin. Da hun med sit publikums hjælp fandt frem til den efter at have fremført det første manuskript, udbrød hun jamen hvis jeg starter med at indrømme at jeg ikke vil holde med at ryge, så vil alle ikke-rygerne føle at de spilder deres tid. Ikke-rygerne forsikrede hende imidlertid om at de hellere ville høre gode argumenter for at ryge, end de ville sidde og fornemme en skjult dagsorden. Oven i købet var flere af ikke-rygerne leveringsdygtige i argumenter for at ryge. Nogle af disse argumenter kom med i anden version af manuskriptet. I anden version af manuskriptet har eleven også arbejdet videre med dispositionen og sproget, og det blev netop først muligt efter hun havde fundet sin hovedpåstand. Undervisningen i dispositio går ud på at eleverne skal lære et antal standarddispositioner at kende som er knyttet til forskellige tekstgenrer. En retstale er som regel bygget op med en indledning, en sagsfremstilling, en argumentation for en opfattelse, en argumentation imod modpartens opfattelse og en konklusion. En nyhedsartikel er bygget op af konklusion, baggrund og dernæst informationer af dalende væsentlighed. En dansk stil skal have en indledning, en hoveddel og en afslutning. Denne viden om standarddispositioner skal eleverne bruge som idékatalog. De er ikke tvunget til at følge en bestemt standarddisposition, men det kan hjælpe dem at kende mange forskellige og lade sig inspirere af dem. Netop det at vi arbejder med det mundtlige udtryk og at eleverne har tid til at være bevidste modtagere af mange af dem, gør det meget tydeligt for eleverne hvor vigtigt det er at have en overskuelig disposition, både for afsender og for modtager. I anden version herover har eleven brugt foredragsdispositionen: hun begynder med en lidt provokerende indledning, går dernæst over til at argumentere for sin påstand med tre belæg og slutter af med en appel. Her begår hun ikke den fejl hun begik i sin første version hvor hun først introducerer sit egentlige ærinde som en slags konklusion sidst i talen. I forbindelse med undervisningen i elocutio lærer eleverne at stille fire krav til manuskriptet: sproget skal være korrekt, klart, kreativt og hensigtsmæssigt. Om korrekt sprog har eleverne allerede hørt, og de slår hårdt ned på stavefejl og manglende kommaer når de får fingre i hinandens manuskripter. Om klart sprog ved de også en del: ikke skrive for lange sætninger, bruge forkerte stedord, og så videre. Men de er mere tilbageholdende med at påpege det uklare fordi det kan være svært at give konstruktive ændringsforslag. Det kreative er nyt. Metaforer, bogstavrim, ironi etc. er ikke ukendt land, men eleverne er vant til at analysere den slags, ikke bruge det. De regner med at den luksus er forbeholdt de store forfattere. Det er tydeligt at eleven i den anden version af sit manuskript har gjort mere ud af sit sprog. Helt godt bliver det i sammenligningen mellem det at ryge og blive tilgivet for en uretfærdighed man har begået. Her gør eleven virkelig en kreativ indsats for at få modtageren til at forstå hvorfor det er så rart at ryge. Og endelig det hensigtsmæssige: sproget skal passe til både afsender, modtager, emne og situation. Sværest er det nok at tilpasse sproget til én selv. Eleverne har vænnet sig til at skrive et sprog som passer til læreren. Men over for et hold kammerater kan dette sprog ikke bruges, her

7 7 kan man risikere at blive til grin hvis man begynder at bruge for voksne vendinger. Så man tvinges til at finde sin egen sproglige stil. Memoria var i retorikkens barndom en meget vigtig fase. Dengang arbejdede man ikke med skrevne forlæg til taler, og kunne man ikke aflevere sin tale sikkert og flydende, blev man ikke taget alvorligt. Eleverne bryder sig ikke om at bruge tid på denne fase. De vil ikke stå alene derhjemme med båndoptageren og indøve en tale. Men de opdager at fremførelsen bærer tydeligt præg af hvor godt de kender deres manuskript. De har jo et ansvar for undervisningen når de har taletid, og dette ansvar kræver forberedelse. Hvis de svigter dette ansvar, så kan virkningen straks aflæses i forsamlingens ansigter. Arbejdet med memoria lettes betydeligt af en overskuelig dispositio og et præcist sprog. Det kan ses med det blotte øje at arbejdet med at indøve den første version af manuskriptet ovenfor har været betydeligt mere besværligt end arbejdet med at indøve den anden. Undervisningen i actio fordeler sig over to discipliner: oplæsning af skønlitteratur og arbejde med kropssprog. Oplæsning forveksles af mange elever med højtlæsning. Når de skal lægge stemme til en skønlitterær tekst, så siger de ordene højt uden at leve sig ind i teksten. Det er som om teksten ikke har noget med dem at gøre. De har et rationelt, analytisk forhold til tekster. Ved at arbejde med oplæsning lærer eleverne at formidle en oplevelse. Vores undervisning foregår typisk ved at fem elever læser den samme tekst op efter tur. Her bliver det meget tydeligt for alle at deres oplevelser af teksten ikke er identiske, at betoningen af ord, tempo, pauser, for eksempel har stor betydning. Hvad eleverne lærer i oplæsning skal de naturligvis overføre til de situationer hvor de fremfører deres manuskripter. Eleverne bliver mere bevidste om at selve fremførelsen selvfølgelig er kronen på værket. Et manuskript kan være nok så veldisponeret og velskrevet, men hvis ikke det fremføres med den rette energi, så står modtagerne af, de føler sig ganske enkelt ikke talt til. Arbejdet med actio har endvidere en betydning for elocutio. Som det fremgår af den anden version af manuskriptet ovenfor så er der her mange flere korte og mundrette sætninger, her bruges stilfigurer som tautologi sorger og bekymringer og forgentagelse Man sætter sig (..), man ryger (..), man markerer en pause (..). Alt sammen elementer som er med til at gøre formidlingen levende. Når retorikelever læser skønlitteratur op går det op for dem hvilket instrument deres stemme er, og hvor svært det er at spille på. Stemmearbejdet omfatter en hensigtsmæssig artikulation, resonans, frasering etc. En del elever har problemer med at de taler for hurtigt samtidig med at de har en meget slap artikulation. Det gør det til tider vanskeligt overhovedet at forstå hvad de siger. Deres krop og deres blik signalerer at de taler om noget der berører dem meget, og ind imellem opfatter modtagerne da også ord som burhøns, krig i Mellemøsten eller incest, men budskabet går tabt. Elever med stemmeproblemer er der en del af på retorikholdene, og de har oplevet lidt for mange gange at deres egen stemme var i vejen for dem. Arbejdet med kropssprog skal være med til at bevidstgøre eleverne om at de har et nonverbalt udtryk. Og bevidste, det bliver de af at se sig selv holde tale på video. Ofte bliver mange elever glædeligt overraskede, de troede de havde mange flere uvaner end de har. Faktisk har de været så bange for at de kløede sig for meget i nakken eller fægtede for vildt med armene at de har forsøgt at tvinge sig selv til at stå stive og upåvirkelige som statuer. Ved at studere hinandens mimik, kropsholdning og gestik på video, indser de imidlertid hurtigt at upåvirkelighed er meget uhensigtsmæssig. I alle taler er der passager der er mere varme end andre. Når en taler fortæller om sin yndlingsforfatter eller om en spændende oplevelse, er det tydeligt at han/hun er hjemme i sit stof det viser øjnene, kroppen og hænderne. Den bevidsthed medfører at eleverne

8 8 begynder at stille krav til sig selv. Det går op for dem at hvis de vil i kontakt med deres tilhørere, så gøres det ikke med smarte slogans og selvsikkert kropssprog. Da eleven fremførte den anden version af manuskriptet ovenfor afslørede kropssproget at hun selv havde to grunde til at ryge: sammenholdet mellem rygerne og rygningens afslappende virkning. Den sidste grund om at rygning er en last som alle andre, den brød hun sig egentlig ikke om. Den var med fordi læreren havde sagt at det er godt med tre belæg, og fordi læreren også havde sagt at hun skulle sørge for ikke udelukkende at argumentere ud fra sine egne følelser, hun skulle også appellere til modtagernes fornuft. I kropssproget afslørede dette sig ved himmelvendte øjne og manglende gestik. Elever der har haft retorik bliver ikke skøntalere. Det pædagogiske mål med den moderne retorik er at lære elever at finde informationer, at sortere i disse informationer således at de kan argumentere klart og nuanceret for et synspunkt og det på en måde så det er værd at lytte til. Kan eleverne dette, har de ikke alene lært en metode til at gøre bøgernes viden til deres egen, de har også lært at deltage i en samtale som berigende talere og aktive lyttere. Retorik i gymnasiet har selvfølgelig også en teoretisk del. Eleverne studerer retorikkens historie, argumentationsteori, stilistik m.m. og ikke mindst analyserer de retoriske klassikere som f.eks. John F. Kennedys Ich bin ein Berliner og Martin Luther Kings I Have a Dream. Her er eleverne på hjemmebane. Det er tydeligt at de er vant til teori og analyse. I dansk har eleverne lært at forholde sig til en tekst på mange forskellige niveauer. Hvad eleverne dog er knap så vant til er at det er tilladt at stjæle idéer fra klassikerne. De er som regel meget ydmyge over for de klassiske taler indtil det går op for dem at deres situation i retoriktimerne på mange måder ligner Kennedys og Kings. Godt nok har de ikke tilhørere, men de har et budskab der skal formidles på en måde så publikum gider blive ved med at lytte. Fra dansk og sprogfagene er eleverne vænnet til at behandle tekster som kilder. Den skønlitterære tekst er et historisk vidnesbyrd om en forfatter og hans/hendes periode. Den retoriske tekst er selvfølgelig også et historisk vidnesbyrd, men den først og fremmest et eksempel på hvordan man kan bære sig ad hvis man vil gøre sig gældende i det praktisk handlende samfundsliv. Det er selvfølgelig uundværligt at gymnasieelever lærer at analysere tekster. Men det er en mangel at eleverne ikke sideløbende får træning i at bruge tekster som forbilleder for deres egen sproglige fremstilling. Til forsøgsfag hører evalueringsrapporter til undervisningsministeriet. I samtlige rapporter har jeg argumenteret for at man skulle gøre retorik til en del af gymnasiets fagrække. Retorik er jo ikke nogen ny opfindelse. Helt frem til romantikken havde retorikken en meget central plads i det vesteuropæiske uddannelsesprogram. Retorik var et fagområde som alle (ud-)dannede mennesker kendte til ligesom psykologi og filosofi er det i dag. Men det nye syn på modersmålsundervisningen der opstod i det 18. århundrede bragte retorikken i miskredit for en tid. Imidlertid fik retorikken en renæssance i begyndelsen af det tyvende århundrede. I USA begyndte man at genindføre undervisning i mundtlig fremstilling allerede i 1920 rne, og i midten af 1960 rne vandt retorikken terræn som metode til undervisning i skriftlig fremstilling. I Danmark begyndte forskningen i retorik i 1970 rne hvor den fik sit eget institut ved Københavns universitet og fra 1995 kunne gymnasielever på ét gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, få undervisning i retorik. I 1998 accepterede Undervisningsministeriet mit udkast til en fagbeskrivelse, udarbejdet på baggrund af tre års erfaringer. Denne fagbeskrivelse kom til at gælde for nye forsøg med retorik på Sønderjyske studenterkursus, VUC Vestvolden, VUC Nordvestsjælland og VUC Falster. Så efterhånden er interessen for faget voksende. Jeg får henvendelser fra mange danske uddannelsesinstitutioner enten fordi man selv vil ansøge om at oprette retorik, eller fordi man er mere eller mindre desperat over samtalekulturen i klasserne.

9 9 Flere gange er jeg blevet inviteret ud for at holde foredrag om retorik og samtalekultur. Jeg har taget imod invitationerne, men samtalekulturen bliver bare ikke bedre af at vi snakker om retorikkens fortræffeligheder i halvanden time. Retorik er et produktivt fag. Det er ved selv at fremlægge mundtligt og ved at vurdere andres mundtlige fremlæggelser at man kan blive en god samtalepartner. Det kan ikke læres på halvanden time. Der er behov for retorikken i gymnasiet, men på nuværende tidspunkt er fagets stilling kritisk: enten fortsætter retorik som forsøgsfag med bevilling for et år ad gangen, eller også ryger retorik ud til fordel for stadigt nye forsøg. Det er ikke fornuftigt. Eleverne har brug for retorikken, fordi den sigter direkte mod nogle mål som er gymnasiets egne nemlig at sætte eleverne i stand til - At klare sig i det videregående uddannelsessystem hvor det ofte forudsættes at de kan fremstille sig selvstændigt i både skrift og tale; - At hævde sig på et arbejdsmarked hvor det øgede uddannelsesniveau og den globale medieudvikling kræver kommunikation målrettet til mange forskellige grupper; - At deltage i et demokratisk samfund, stå frem offentligt og argumentere for synspunkter, lytte til reaktionen og give igen. Artikel trykt i Nys Dansklærerforeningen 1999

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING

MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING EFTERÅR 2015 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. fremstilling mundtlig VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

mundtlig fremstill ing

mundtlig fremstill ing FORÅR 2014 MUNDTLIG AKADEMISK FREMSTILLING HELLE HVASS, CAND.MAG. mundtlig fremstill ing TILBUD OG AKTIVITETER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

2 Fra idé Ud med sproget

2 Fra idé Ud med sproget 2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Mette Maria

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/

Læserbrev om lærerkritikken af Birgit Karmark Tjalve: http://politiken.dk/debat/laeserbreve/ece1833482/hvem-lytter-tillaererne---de-uddannede-laerere/ Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 Herning

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber

Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Præsentationsteknik og overbevisende budskaber Underviser: Undervisningen varetages af konsulenter fra kursus- og konsulenthuset Rhetorica. Alle kursusledere og rådgivere har en cand.mag. i retorik og

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning 1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik

Workshop i mundtlig retorik Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

10. Diskutér, hvad Hal Koch får sagt med citatet s. 28. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor er samtalen vigtig i et demokrati?

10. Diskutér, hvad Hal Koch får sagt med citatet s. 28. Læg derefter op til og gennemfør en diskussion: Hvorfor er samtalen vigtig i et demokrati? Diskussionsopgaver Sprog og tale. Mundtlighed i dansk indeholder en række øvelser, der knytter sig til de enkelte kapitler. Øvelserne er praktiske i den forstand, at de skal gennemføres som mundtlige fremførelser

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 15/16 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik INSÆT JERES NAVN.

Workshop i mundtlig retorik INSÆT JERES NAVN. Workshop i mundtlig retorik INSÆT JERES NAVN. Dagens program Kl. 16-17 Lidt om actio. Gå-på-scenen-øvelser Kl. 17-17.30 Den retoriske situation. Hvem taler du til? Kl. 17.45-18-15 Topik. Kunsten at finde

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere