Der mangler et fag Af Helle Hvass

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der mangler et fag Af Helle Hvass"

Transkript

1 1 Der mangler et fag Af Helle Hvass Nutidens gymnasieelever har et stort behov for at kommunikere når de skal have ny viden til at passe ind i deres individuelle verdensbilleder. Samtalen er kommet til at fylde meget i undervisningen. Men eleverne har ingen samtalekultur, de har simpelt hen behov for at lære at tale og lytte i en forsamling. På Ingrid Jespersens Gymnasieskole har det vist sig at elever kan blive bedre til at samtale hvis de får undervisning i retorik. Lærer: Morten og Sara, I sidder og småsnakker og går glip af det som Jakob siger. Morten: Jamen hvad er det helt præcis han vil sige? Lærer: Jakob er du sød at gentage det du sagde om rygning? Jakob: Jo altså rygning er selvfølgelig en dårlig ting, men det kan også være et problem at man vejer for meget. Lærer: Hør nu efter alle sammen! Jakob forsøger faktisk at diskutere den artikel I har læst til i dag. Er rygning så skadelig? Ja, Signe. Hvad vil du sige? Signe: Man kan jo få kræft. Lærer: Ja, hvad siger artiklen om det? Anna og Kristina, I må tale om slankekure på et andet tidspunkt. Lyt nu efter! Signe fortsæt du bare. Signe: Nå men altså, jeg ville bare sige at det da er farligt at ryge selvom det selvfølgelig også er farligt at veje for meget. På en måde tror jeg bare at rygning er farligere end at man vejer for meget, for ellers ville man nok høre mere om at veje for meget i fjernsynet. Ellen: Må jeg godt spørge om noget? Hvad mener de med at rygning er arveligt? Lærer: Ellen, vent lige lidt. Det var først Thomas. Ville du sige noget til det Signe sagde? Thomas: Jeg ville bare sige at det ikke spiller nogen rolle hvad man hører om i fjernsynet. Det fremgår af artiklen at man skal veje 30 kg for meget før man udsætter sin krop for en lige så stor belastning som rygning giver. Meningen med artiklen er jo at få folk til at holde op med at ryge, men jeg lader mig i alle tilfælde ikke skræmme til at holde op. Samtalen er noget meget fundamentalt i undervisning. Det er ved at tale sammen at man i klassen kan arbejde sig frem til at eleverne forstår det der skal læres. Ved at bruge deres egne ord om bøgernes og lærerens viden bliver denne viden deres. Samtalen har en særstatus i gymnasiet. Gymnasiet skal give eleverne almendannelse. Det skal gøre den fælles viden som får det danske samfund til at hænge sammen, til elevernes viden. Almendannelsen skal sætte eleverne i stand til at deltage i den løbende samtale om verden og tilværelsen og dermed ruste dem til at kunne opføre sig som medlemmer af et demokrati. 1 Gymnasiet skal endvidere være studieforberedende. Det indebærer bl.a. at det skal forberede eleverne til at kunne samtale om et komplekst emne på en nuanceret måde. Men samtalen har det svært i gymnasiet i dag. Nutidens elever er meget kommunikerende, og de har et stort behov for at tale når de skal tilegne sig ny viden. De er ikke så autoritetstro som elever var tidligere. Så de kan ikke bare overtage lærerens viden, men må småsludre med sig selv og sidemanden for at ny viden skal få betydning for dem. Det giver problemer. Lærerne ved det, og mange forsøger at finde mere tid til det mundtlige. Men selv i faget dansk er det svært at 1 Undervisningsministeriets tema 52: Standarder og profiler, Gymnasieafdelingen 1997

2 2 afsætte tilstrækkelig tid. Til det sproglige arbejde, som ikke kun dækker det mundtlige men også det skriftlige, skal der afsættes ca. 25% af den samlede undervisningstid. Det er for lidt med den betydning det mundtlige har for indlæringen i gymnasiet i dag. Nogle elever kan samtale. Men alt for mange tror at samtalen er til for at læreren kan finde ud af hvad de skal have i karakter. De ved ikke at formålet med en samtale er at alle parter skal blive klogere, og at det er en forudsætning for samtalen at parterne dels kan lytte, dels kan tale så det er værd at lytte til. Og hvor skulle de dog også vide det fra? I det danske uddannelsessystem er der ikke tradition for at gøre noget særligt ud af at lære eleverne hvad der kræves når man skal tale til en forsamling eller man som del af en forsamling skal lytte til andres tale. Der er flere uskrevne regler på området: - Elevers talesprog er noget meget personligt som skal gro på egen betingelser. - Det er vigtigere at lære eleverne hvad de skal sige end at lære dem hvordan de skal sige det. - For at bevare den danske hygge skal vi ikke tage det så tungt med formerne, når bare vi ved hvad hinanden mener. Nu kunne man sige at elever da får øvelse i at tale og lytte hver dag i alle fag. Og det er da også sandt nok at de får øvelse i det. Men at lære at tale og lytte er som at lære at spille et instrument. Det er de færreste der lærer at spille klaver uden at modtage undervisning af en professionel klaverlærer. Ligesom det er de færreste der bliver gode talere og lyttere uden sideløbende at modtage undervisning i hvordan man argumenterer, formulerer og fremfører mundtligt. I gymnasiet gør dansklærerne som nævnt hvad de kan og skal, men de er nødt til at vægte et andet vigtigt område, nemlig det skriftsproglige. I dansk er formålet ikke primært at eleverne skal lære at producere og recipere mundtligt sprog. Formålet er snarere at de skal lære at analysere og fortolke skriftsprog som det kommer til udtryk i litteraturen, og at de selv skal lære at formulere sig skriftligt. Selvfølgelig arbejder man i dansk med det mundtlige udtryk, eleverne skal lære at redegøre for deres synspunkter, holde oplæg, diskutere etc., men til eksamen bliver de ikke prøvet i en fri mundtlig form. Det indgår eksempelvis ikke i eksamensbestemmelserne at eleverne til den mundtlige prøve skal vise evne til at vække og fastholde interessen hos et publikum, eller at eleverne skal tale med tydelig artikulation og god resonans- nogle nok så vigtige faktorer for den som vil have gennemslagskraft mundtligt. På Ingrid Jespersens Gymnasieskole i København har retorik gennem de seneste fire år været et forsøgsfag. I den periode har jeg, som er cand.mag i retorik og fransk, ledet forsøget, og jeg har i forbindelse med rapportering herom 2 udarbejdet en fagbeskrivelse for retorik som valgfag på mellemniveau. Elever i 2.g og 3.g kan vælge faget og få fire ugentlige timer i et år. Formålet med retorikundervisningen er at eleverne skal lære at producere mundtlige ytringer af god kvalitet, og at de skal lære at analysere og vurdere andres mundtlige ytringer. Dette skal ske med henblik på at uddanne dem til at deltage i demokratiske processer både som gode talere og gode lyttere. I skoleåret valgte 16 elever retorik. I en afsluttende evaluering skulle de bl.a. svare på spørgsmålet: Lærer man noget nyttigt i retorik som man ikke lærer i andre fag? Samtlige elever mente at man lærte meget nyttigt i retorik, og det nyttige var for dem at man lærer om dagligsprog i praksis, at man lærer at argumentere og at man lærer at lytte. Det som er retorikkens særkende, er at den tager udgangspunkt i den situation hvori der skal ytres noget. Det er situationen, herunder taleren og modtagerne, der sætter rammerne det er ikke kun indholdet. I retorikundervisning skal eleverne blive gode til at fremlægge mundtligt, og deres 2 Helle Hvass:Evalueringsrapport om forsøg med retorik som fag på mellemniveau i gymnasiet, Ingrid Jespersens Gymnasieskole 1998

3 3 præstationer vurderes i forhold til om det lykkedes dem at formidle en indsigt til nogle modtagere. Man kan tale nok så korrekt og klart om hvorfor man mener der skal indføres rygeforbud på skolen uden dermed at have begået en retorisk toppræstation. I retorik er det nemlig ikke nok at kunne lektien, her skal man også kunne fremlægge den på en måde så andre end læreren gider høre på det. I retorik arbejder eleven altså med sin egen sproglige fremstilling, men i samme grad med at vurdere kammeraternes disse ting ses som to sider af samme sag. Man arbejder med manuskripter til mundtlig fremlæggelse. Publikum er her ikke kun læreren, det er i høj grad også eleverne som giver feedback på manuskriptet og fremlæggelsen. Var der et hensigtsmæssigt forhold mellem afsender, modtager, situation, emne og genre? Havde talen en overskuelig disposition? Var den affattet i korrekt, klart og kreativt sprog? Arbejdet med et manuskript betragtes ikke som afsluttet, før produktet er fremlagt for en modtagende forsamling. Retorikkens tilgang er altså praktisk orienteret og social, og det er det eleverne vil have. De vil have retorik fordi dette fag skal hjælpe individet til at kunne geberde sig senere, sige sin mening samt at argumentere for sine holdninger 3 Selve kommunikationssituationen er altså genstand for undersøgelse i retorikundervisningen 4. En situation kan eksempelvis hedde: Til en morgensamling på Ingrid Jespersens Gymnasieskole har du fået ordet i fem minutter. Du skal overbevise skolens elever om at de skal være mere aktive i elevrådsarbejdet. Dit publikum er elever fra 10. klasse 3.g., men husk at mange af skolens gymnasielærere også er til stede. En anden situation kan være: Du skal tale om noget der interesserer dig for at give retorikholdet, elever og lærer, et indtryk af hvem du er. Emnet er frit. Denne situation er selvfølgelig velegnet ved skoleårets start. Et manuskript fra en elev fra 3.g som holder tale i denne situation følger her: At ryge er usundt, det giver sorte lunger, gule tænder, dårlig ånde og det koster en masse penge, hvilket alle rygere er klare over. De er også klare over at røgen er generende for folk der ikke ryger, men mange prøver at undgå dette problem ved at benytte rygeafdelinger. Mange ikke-rygere slår hårdt ned på rygere, hvilket jeg godt kan forstå, hvis det er pga. det er generende for dem, men hvis de begrunder deres fordomme med at rygning er dårligt for helbredet, mener jeg at det er hysteri, da det ikke er deres problem men rygerens. Det er rygeren der har taget valget til at ryge og det mener jeg ikke gør dem mindre værdige som mennesker. Med det mener jeg at rygere tit bliver sat i bås eller nærmere set skævt til. Jeg ryger selv, hvilket I jo nok ved, og jeg har tit været i situationer hvor folk kommer med små bemærkninger såsom nå, du ryger også hva? eller synes du ikke at det er irriterende at røgen sætter sig i tøjet? osv. Problemet er at man ikke kan gøre andet end at sige ja og give dem ret og man føler sig lidt som en nikkedukke, for de har jo ret i hvad de siger, hvilket begge parter ved. Man kan måske kalde det mobning og de t er vel også grunden til at rygere har det sammenhold de bliver beskyldt for at have. Det kan vel også skyldes opvæksten. F.eks. begyndte jeg at ryge fordi det var spændende, smart, sejt og voksent. Dem jeg begyndte at ryge sammen med er også folk jeg stadig ser og det er jo ikke underligt at rygere holder sammen når de er tvunget til at sidde sammen i det samme rum hver dag for at nyde deres vane. Ser man f.eks. på kantinen her på skolen sidder de fleste rygere i rygeafdelingen i alle frikvartererne, ja og ryger og snakker. Vi spiser endda også derinde, hvilket mange har klaget over, men det er da rygernes eget valg om de vil spise i et røgfyldt lokale eller ej. Jeg kan forstå at folk synes det er ulækkert, hvis man skodder cigaretterne ned på paptallerkner vi bruger eller ned i uspist mad og tomme kopper, når der står askebægre på bordene, og det synes jeg personligt også er ulækkert, men 3 Citatet er fra elevorganisationen DGS s rapport fra deres 1998-seminar, hvor man foreslår retorik indført som obligatorisk fag. 4 Christian Kock: Retorikkens identitet, Rhetorica Scandinavica, nr.1/februar 1997

4 4 det er bare ikke altid at der er askebægre fremme og så kan man jo bruge det store- gulvet eller førnævnte ting. Der er ikke nogle fordele ved at ryge andet end at man får en vis tilfredsstillelse især efter et måltid. Man kan vel også sige at det gode ved at ryge er, at mange spiser mindre slik end ikke-rygere og holder på den måde den slanke linie, da man som ryger føler at det er lettere at tage en smøg end f.eks. at skulle gå hele vejen ned i kiosken for at købe slik. Så er problemet der bare når man har tænkt sig at holde op for der bliver spist slik i lange baner, som dem der har prøvet at holde op nok har været ude for. Jeg har dog aldrig selv prøvet at holde op, og jeg har heller ikke lyst, da det vil gøre mit liv surt, desuden nyder jeg at ryge og synes at det er min ret, ligesom andre har ret til at smaske og slå bobler med deres tyggegummi. Ingen tvivl om at forfatteren til citatet herover er gymnasieegnet: Hun har en mening, og hun kan og tør formulere den. Men der mangler noget. Der er nogle krav til kommunikationen som ikke opfyldes: Hvad er det helt præcis taleren vil opnå i kommunikationssituationen, og hvorfor skal modtagerne interessere sig for det? Den type spørgsmål er gymnasieelever ikke vant til. Så i retorik skal eleverne vejledes. Den praktiske vejledning tager udgangspunkt i teorien om de fem forarbejdningsfaser som er en systematisering af de overvejelser som enhver professionel taler gør sig: Først tænker man over hvad man vil sige (med den klassiske term: inventio), så ordner man sine tanker i en fornuftig og virkningsfuld rækkefølge (dispositio), dernæst giver man tankerne en passende sproglig form (elocutio) og endelig indlærer man sit manuskript (memoria) og fremfører det (actio). Undervisningen i inventio har to discipliner: topik og argumentation. Topikken giver anvisninger på hvordan man finder argumenter og argumentationslæren skildrer hvordan man former dem. Mange elever tror at man skal have et færdigt synspunkt på en sag inden man går i gang med at finde argumenter. Det medfører ofte middelmådige fremstillinger, fyldt med fordomme og dårligt underbyggede påstande. Topikken lærer dem at nærme sig et emne gradvist, ved at stille spørgsmål til det typisk hvem-hvad-hvor-spørgsmål. Ved at se på sit emne fra så mange vinkler som muligt finder man frem til en klart formuleret hovedpåstand. Enhver sag undtagen den banale kan som bekendt ses fra flere sider. I en sag om rygning kan der siges både for og imod. Hvis man vil lyttes til, er det ikke nok bare at mene noget. Man må undersøge hvad andre kunne mene og forholde sig til det. Om manuskriptet ovenfor kan man sige at eleven har gjort et vist topikarbejde. Der er noget om ulemper ved at ryge, noget om at ikke-rygere er hellige, noget om grunde til at folk ryger, noget om at der mangler aksebægre i skolens kantine m.m. Men argumentationen virker rodet, fordi de forskellige påstande ikke er sat i relation til hinanden og ikke er underordnet en hovedpåstand. At argumentere struktureret er målet for argumentationslæren. Den er ikke helt så ukendt for eleverne som topikken er. De fleste ved noget om argumentation, fordi de har lært lidt om det i dansk eller i matematik. Men deres tilgang er analytisk, kun de færreste er i stand til at strukturere deres egne tanker i en argumentation i praksis. Hermed ikke sagt at eleverne slet ikke kan argumentere, men de mangler overordnet viden om hvad et argument er, hvilke argumenttyper der findes og hvilke regler der gælder for god argumentation. Mange elever vælger retorik fordi de gerne vil blive gode til at diskutere, og så spørger de om retorikken kan lære dem at vinde enhver diskussion. Det hverken kan eller vil retorikken, og det indser eleverne normalt også meget hurtigt. Eleverne ændrer hurtigt syn på formålet med diskussioner. Hvor de før opfattede dem som en civiliseret kampplads, lærer de at se dem som en mulighed for at udvide sin horisont. Eleverne holder ikke op med at ville have ret, heldigvis, men de holder op med at ville have ret for enhver pris. Meningen med at vi diskuterer er jo at alle parter skal have mulighed for fremføre deres synspunkter sagligt og følelsesmæssigt. Vi skal ikke nå frem til nogen sandhed, vi skal nå frem til at blive nuancerede mennesker.

5 5 Dette skal selvfølgelig ikke opfattes sådan at alt er til diskussion i retoriktimerne. I ethvert samfund, også det moderne informationssamfund, er der en vis konsensus om hvilke normer der gælder. I klassisk tid definerede Aristoteles denne konsensus som fornuftige antagelser (endoksa) som alle, eller de fleste, eller de mest ansete anser for at være sande 5. I den engelske filosof og logiker Stephen Toulmins argumentmodel 6, som den moderne retorik har taget til sig, ses denne konsensus i elementet hjemmel (warrant). Indholdet af en hjemmel er et generelt synspunkt, en regel som deles af afsender og modtager. Den deles ikke nødvendigvis af alle, men den er acceptabel for dem der deltager i kommunikationssituationen. Et argument har ud over en hjemmel også en påstand: det er svært at være ryger, og et belæg: man bliver set skævt til. Hjemlen er her: det er svært at være én der bliver set skævt til. Hjemlen danner bro mellem belæg og påstand. Om manuskriptet ovenfor kan man sige at eleven faktisk forsøger at se sagen fra flere sider. Hun ved godt at der ikke findes nogen sandhed om emnet rygning, men hun argumenterer ikke ud fra en klar påstand. Af sit retorikhold fik hun mange bud på hvad det egentlig var hun ville sige: - det er et problem for hende selv at rygere ikke har nogle gode argumenter for at ryge, - det er synd for rygere at de bliver mobbet af ikke-rygere, - der er for få askebægre til rygerne i kantinen, - rygere har ret til at ryge. At der kom mere end et bud på hovedpåstanden vidner om at taleren slet ikke har tænkt på talesituationen og på modtagerne, da hun skrev sit manuskript. Hun har løst en skoleopgave, hun har skrevet til læreren, og ved at skyde med løst krudt har hun tænkt at hun kunne sikre sig en middelkarakter. Det eleven egentlig prøver at sige er at hun ikke vil holde op med at ryge (påstand) fordi der er så mange fordele ved det (belæg). Hjemlen er at man skal gøre det som der er fordele ved. Efter at eleven var blevet klar over svaghederne i argumentationen, lød hendes næste version sådan: Er der nogle man altid kan trampe på så er det os rygere. Vi forpester såvel vores egen som andres tilværelse. Vi selv får sorte lunger, dårlig ånde og flade pengepunge. Andre risikerer at få røgen i øjnene, håret eller tøjet. Endvidere er der jo sygdomsrisikoen, både rygere og passive rygere kan komme til at optage sengepladser på samfundets hospitaler fordi de har fået lungekræft eller andre følgesygdomme af rygningen. Alligevel ryger jeg, og jeg har ikke tænkt mig at holde op. For faktisk er der mange fordele ved det. Jeg vil nævne tre: rygere har et godt sammenhold, rygning er en last som så mange andre og rygning virker afslappende. Rygere har et godt sammenhold, fordi vi har noget at være fælles om. Tager vi et eksempel som skolekomedien. En masse elever bliver pludselig sat sammen på tværs af klasser og årgange. Rygerne finder straks sammen både dem der kender hinanden og dem der ikke kender hinanden. Ikke-rygerne hænger sammen med dem de plejer at hænge sammen med og finder ikke så let nye venner. Rygere har en last der hedder smøger, andre har en last der hedder slik, coca cola eller chips. For mig er der ingen forskel på disse laster. Nogle ville måske hævde at rygning er mere sundhedsskadelig end de nævnte fødevarer. Undersøgelser har jo vist at man skal veje 30 kilo for meget før man udsætter sin krop for den samme belastning som rygning giver. Men jeg tror ikke man bliver syg af at ryge medmindre man lever et liv der kan gøre én syg. F.eks. er det jo påfaldende at forekomsten af lungekræfttilfælde i Grækenland er betydeligt lavere end i Danmark. De fleste græske mænd ryger faktisk mellem 40 og 50 cigarettter om dagen. Men de lever et stille og roligt liv og derfor bliver de ikke syge. Endelig virker rygning afslappende. I frikvarteret får man slappet af med sin smøg. Man sætter sig 5 Aristoteles: Topica I Stephen Toulmin: Te Uses of Argument, The University Press, Cambridge 1958

6 6 ned og tænder, og man ryger og snakker. Man markerer en pause. På arbejdet er det lige sådan som ryger får man sine pauser, det gør ikke-rygerne ikke så tit. Men det afslappende består ikke kun i pausen, der sker også noget inde i en når man ryger: man bliver lettere og glemmer i noget tid sine sorger og bekymringer. At ryge efter et måltid er det allerbedste. Det kan sammenlignes med at finde løsningen på et problem eller blive tilgivet for en uretfærdighed man har begået over for en god ven. Når jeg har holdt denne tale er det ikke for at gøre ikke-rygere til rygere. Det er for at forklare at vi rygere ikke er små nikkedukker med rygrad som en regnorm. Vi nyder faktisk at ryge og det ville være så rart hvis ikke-rygerne ville acceptere dette og holde op med at trampe på os. Der sker meget med et manuskript når først hovedpåstanden er på plads. Men det holdt hårdt for forfatteren her at finde frem til sin. Da hun med sit publikums hjælp fandt frem til den efter at have fremført det første manuskript, udbrød hun jamen hvis jeg starter med at indrømme at jeg ikke vil holde med at ryge, så vil alle ikke-rygerne føle at de spilder deres tid. Ikke-rygerne forsikrede hende imidlertid om at de hellere ville høre gode argumenter for at ryge, end de ville sidde og fornemme en skjult dagsorden. Oven i købet var flere af ikke-rygerne leveringsdygtige i argumenter for at ryge. Nogle af disse argumenter kom med i anden version af manuskriptet. I anden version af manuskriptet har eleven også arbejdet videre med dispositionen og sproget, og det blev netop først muligt efter hun havde fundet sin hovedpåstand. Undervisningen i dispositio går ud på at eleverne skal lære et antal standarddispositioner at kende som er knyttet til forskellige tekstgenrer. En retstale er som regel bygget op med en indledning, en sagsfremstilling, en argumentation for en opfattelse, en argumentation imod modpartens opfattelse og en konklusion. En nyhedsartikel er bygget op af konklusion, baggrund og dernæst informationer af dalende væsentlighed. En dansk stil skal have en indledning, en hoveddel og en afslutning. Denne viden om standarddispositioner skal eleverne bruge som idékatalog. De er ikke tvunget til at følge en bestemt standarddisposition, men det kan hjælpe dem at kende mange forskellige og lade sig inspirere af dem. Netop det at vi arbejder med det mundtlige udtryk og at eleverne har tid til at være bevidste modtagere af mange af dem, gør det meget tydeligt for eleverne hvor vigtigt det er at have en overskuelig disposition, både for afsender og for modtager. I anden version herover har eleven brugt foredragsdispositionen: hun begynder med en lidt provokerende indledning, går dernæst over til at argumentere for sin påstand med tre belæg og slutter af med en appel. Her begår hun ikke den fejl hun begik i sin første version hvor hun først introducerer sit egentlige ærinde som en slags konklusion sidst i talen. I forbindelse med undervisningen i elocutio lærer eleverne at stille fire krav til manuskriptet: sproget skal være korrekt, klart, kreativt og hensigtsmæssigt. Om korrekt sprog har eleverne allerede hørt, og de slår hårdt ned på stavefejl og manglende kommaer når de får fingre i hinandens manuskripter. Om klart sprog ved de også en del: ikke skrive for lange sætninger, bruge forkerte stedord, og så videre. Men de er mere tilbageholdende med at påpege det uklare fordi det kan være svært at give konstruktive ændringsforslag. Det kreative er nyt. Metaforer, bogstavrim, ironi etc. er ikke ukendt land, men eleverne er vant til at analysere den slags, ikke bruge det. De regner med at den luksus er forbeholdt de store forfattere. Det er tydeligt at eleven i den anden version af sit manuskript har gjort mere ud af sit sprog. Helt godt bliver det i sammenligningen mellem det at ryge og blive tilgivet for en uretfærdighed man har begået. Her gør eleven virkelig en kreativ indsats for at få modtageren til at forstå hvorfor det er så rart at ryge. Og endelig det hensigtsmæssige: sproget skal passe til både afsender, modtager, emne og situation. Sværest er det nok at tilpasse sproget til én selv. Eleverne har vænnet sig til at skrive et sprog som passer til læreren. Men over for et hold kammerater kan dette sprog ikke bruges, her

7 7 kan man risikere at blive til grin hvis man begynder at bruge for voksne vendinger. Så man tvinges til at finde sin egen sproglige stil. Memoria var i retorikkens barndom en meget vigtig fase. Dengang arbejdede man ikke med skrevne forlæg til taler, og kunne man ikke aflevere sin tale sikkert og flydende, blev man ikke taget alvorligt. Eleverne bryder sig ikke om at bruge tid på denne fase. De vil ikke stå alene derhjemme med båndoptageren og indøve en tale. Men de opdager at fremførelsen bærer tydeligt præg af hvor godt de kender deres manuskript. De har jo et ansvar for undervisningen når de har taletid, og dette ansvar kræver forberedelse. Hvis de svigter dette ansvar, så kan virkningen straks aflæses i forsamlingens ansigter. Arbejdet med memoria lettes betydeligt af en overskuelig dispositio og et præcist sprog. Det kan ses med det blotte øje at arbejdet med at indøve den første version af manuskriptet ovenfor har været betydeligt mere besværligt end arbejdet med at indøve den anden. Undervisningen i actio fordeler sig over to discipliner: oplæsning af skønlitteratur og arbejde med kropssprog. Oplæsning forveksles af mange elever med højtlæsning. Når de skal lægge stemme til en skønlitterær tekst, så siger de ordene højt uden at leve sig ind i teksten. Det er som om teksten ikke har noget med dem at gøre. De har et rationelt, analytisk forhold til tekster. Ved at arbejde med oplæsning lærer eleverne at formidle en oplevelse. Vores undervisning foregår typisk ved at fem elever læser den samme tekst op efter tur. Her bliver det meget tydeligt for alle at deres oplevelser af teksten ikke er identiske, at betoningen af ord, tempo, pauser, for eksempel har stor betydning. Hvad eleverne lærer i oplæsning skal de naturligvis overføre til de situationer hvor de fremfører deres manuskripter. Eleverne bliver mere bevidste om at selve fremførelsen selvfølgelig er kronen på værket. Et manuskript kan være nok så veldisponeret og velskrevet, men hvis ikke det fremføres med den rette energi, så står modtagerne af, de føler sig ganske enkelt ikke talt til. Arbejdet med actio har endvidere en betydning for elocutio. Som det fremgår af den anden version af manuskriptet ovenfor så er der her mange flere korte og mundrette sætninger, her bruges stilfigurer som tautologi sorger og bekymringer og forgentagelse Man sætter sig (..), man ryger (..), man markerer en pause (..). Alt sammen elementer som er med til at gøre formidlingen levende. Når retorikelever læser skønlitteratur op går det op for dem hvilket instrument deres stemme er, og hvor svært det er at spille på. Stemmearbejdet omfatter en hensigtsmæssig artikulation, resonans, frasering etc. En del elever har problemer med at de taler for hurtigt samtidig med at de har en meget slap artikulation. Det gør det til tider vanskeligt overhovedet at forstå hvad de siger. Deres krop og deres blik signalerer at de taler om noget der berører dem meget, og ind imellem opfatter modtagerne da også ord som burhøns, krig i Mellemøsten eller incest, men budskabet går tabt. Elever med stemmeproblemer er der en del af på retorikholdene, og de har oplevet lidt for mange gange at deres egen stemme var i vejen for dem. Arbejdet med kropssprog skal være med til at bevidstgøre eleverne om at de har et nonverbalt udtryk. Og bevidste, det bliver de af at se sig selv holde tale på video. Ofte bliver mange elever glædeligt overraskede, de troede de havde mange flere uvaner end de har. Faktisk har de været så bange for at de kløede sig for meget i nakken eller fægtede for vildt med armene at de har forsøgt at tvinge sig selv til at stå stive og upåvirkelige som statuer. Ved at studere hinandens mimik, kropsholdning og gestik på video, indser de imidlertid hurtigt at upåvirkelighed er meget uhensigtsmæssig. I alle taler er der passager der er mere varme end andre. Når en taler fortæller om sin yndlingsforfatter eller om en spændende oplevelse, er det tydeligt at han/hun er hjemme i sit stof det viser øjnene, kroppen og hænderne. Den bevidsthed medfører at eleverne

8 8 begynder at stille krav til sig selv. Det går op for dem at hvis de vil i kontakt med deres tilhørere, så gøres det ikke med smarte slogans og selvsikkert kropssprog. Da eleven fremførte den anden version af manuskriptet ovenfor afslørede kropssproget at hun selv havde to grunde til at ryge: sammenholdet mellem rygerne og rygningens afslappende virkning. Den sidste grund om at rygning er en last som alle andre, den brød hun sig egentlig ikke om. Den var med fordi læreren havde sagt at det er godt med tre belæg, og fordi læreren også havde sagt at hun skulle sørge for ikke udelukkende at argumentere ud fra sine egne følelser, hun skulle også appellere til modtagernes fornuft. I kropssproget afslørede dette sig ved himmelvendte øjne og manglende gestik. Elever der har haft retorik bliver ikke skøntalere. Det pædagogiske mål med den moderne retorik er at lære elever at finde informationer, at sortere i disse informationer således at de kan argumentere klart og nuanceret for et synspunkt og det på en måde så det er værd at lytte til. Kan eleverne dette, har de ikke alene lært en metode til at gøre bøgernes viden til deres egen, de har også lært at deltage i en samtale som berigende talere og aktive lyttere. Retorik i gymnasiet har selvfølgelig også en teoretisk del. Eleverne studerer retorikkens historie, argumentationsteori, stilistik m.m. og ikke mindst analyserer de retoriske klassikere som f.eks. John F. Kennedys Ich bin ein Berliner og Martin Luther Kings I Have a Dream. Her er eleverne på hjemmebane. Det er tydeligt at de er vant til teori og analyse. I dansk har eleverne lært at forholde sig til en tekst på mange forskellige niveauer. Hvad eleverne dog er knap så vant til er at det er tilladt at stjæle idéer fra klassikerne. De er som regel meget ydmyge over for de klassiske taler indtil det går op for dem at deres situation i retoriktimerne på mange måder ligner Kennedys og Kings. Godt nok har de ikke tilhørere, men de har et budskab der skal formidles på en måde så publikum gider blive ved med at lytte. Fra dansk og sprogfagene er eleverne vænnet til at behandle tekster som kilder. Den skønlitterære tekst er et historisk vidnesbyrd om en forfatter og hans/hendes periode. Den retoriske tekst er selvfølgelig også et historisk vidnesbyrd, men den først og fremmest et eksempel på hvordan man kan bære sig ad hvis man vil gøre sig gældende i det praktisk handlende samfundsliv. Det er selvfølgelig uundværligt at gymnasieelever lærer at analysere tekster. Men det er en mangel at eleverne ikke sideløbende får træning i at bruge tekster som forbilleder for deres egen sproglige fremstilling. Til forsøgsfag hører evalueringsrapporter til undervisningsministeriet. I samtlige rapporter har jeg argumenteret for at man skulle gøre retorik til en del af gymnasiets fagrække. Retorik er jo ikke nogen ny opfindelse. Helt frem til romantikken havde retorikken en meget central plads i det vesteuropæiske uddannelsesprogram. Retorik var et fagområde som alle (ud-)dannede mennesker kendte til ligesom psykologi og filosofi er det i dag. Men det nye syn på modersmålsundervisningen der opstod i det 18. århundrede bragte retorikken i miskredit for en tid. Imidlertid fik retorikken en renæssance i begyndelsen af det tyvende århundrede. I USA begyndte man at genindføre undervisning i mundtlig fremstilling allerede i 1920 rne, og i midten af 1960 rne vandt retorikken terræn som metode til undervisning i skriftlig fremstilling. I Danmark begyndte forskningen i retorik i 1970 rne hvor den fik sit eget institut ved Københavns universitet og fra 1995 kunne gymnasielever på ét gymnasium, Ingrid Jespersens Gymnasieskole, få undervisning i retorik. I 1998 accepterede Undervisningsministeriet mit udkast til en fagbeskrivelse, udarbejdet på baggrund af tre års erfaringer. Denne fagbeskrivelse kom til at gælde for nye forsøg med retorik på Sønderjyske studenterkursus, VUC Vestvolden, VUC Nordvestsjælland og VUC Falster. Så efterhånden er interessen for faget voksende. Jeg får henvendelser fra mange danske uddannelsesinstitutioner enten fordi man selv vil ansøge om at oprette retorik, eller fordi man er mere eller mindre desperat over samtalekulturen i klasserne.

9 9 Flere gange er jeg blevet inviteret ud for at holde foredrag om retorik og samtalekultur. Jeg har taget imod invitationerne, men samtalekulturen bliver bare ikke bedre af at vi snakker om retorikkens fortræffeligheder i halvanden time. Retorik er et produktivt fag. Det er ved selv at fremlægge mundtligt og ved at vurdere andres mundtlige fremlæggelser at man kan blive en god samtalepartner. Det kan ikke læres på halvanden time. Der er behov for retorikken i gymnasiet, men på nuværende tidspunkt er fagets stilling kritisk: enten fortsætter retorik som forsøgsfag med bevilling for et år ad gangen, eller også ryger retorik ud til fordel for stadigt nye forsøg. Det er ikke fornuftigt. Eleverne har brug for retorikken, fordi den sigter direkte mod nogle mål som er gymnasiets egne nemlig at sætte eleverne i stand til - At klare sig i det videregående uddannelsessystem hvor det ofte forudsættes at de kan fremstille sig selvstændigt i både skrift og tale; - At hævde sig på et arbejdsmarked hvor det øgede uddannelsesniveau og den globale medieudvikling kræver kommunikation målrettet til mange forskellige grupper; - At deltage i et demokratisk samfund, stå frem offentligt og argumentere for synspunkter, lytte til reaktionen og give igen. Artikel trykt i Nys Dansklærerforeningen 1999

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Innovationsprojekt om professionel kommunikation

Innovationsprojekt om professionel kommunikation Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Retorik C Rikke Randorff

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk

Præsentationsteknik. Lille guide. Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Præsentationsteknik Lille guide Bearbejdet uddrag af materiale om præsentationsteknik fra www.lederne.dk Raymond Kolbæk raymond.kolbaek@sygeplejeskolen.com Temadag om præsentationsteknik november 2006

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Retorik C. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010

Vejledning / Råd og vink. Valgfags-bekendtgørelsen. Retorik C. Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Vejledning / Råd og vink Valgfags-bekendtgørelsen Retorik C Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen 2010 Retorik C Valgfagsbekendtgørelsen Vejledning / Råd og vink Gymnasieafdelingen 2010 Alle bestemmelser,

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon

Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Bedømmelseskriterier for Den Gyldne Mikrofon Taleren og talen vurderes ud fra 8 kriterier: 1. Fremførelse 2. Struktur 3. Sprog 4. Argumentation: Fornuft (Logos) 5. Argumentation: Troværdighed (Ethos) 6.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation

Præsentationsteknik. København, 3 oktober 2008 Resonans Kommunikation 1/11 Præsentationsteknik God præsentationsteknik er at kunne stille sig op foran en større eller mindre gruppe af mennesker og kommunikere et budskab ud på en klar, overbevisende og troværdig måde. Den

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013 Retorik V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2013 Vi starter med en lille øvelse I wish Skriv tre 1ng ned, du ønsker at få ud af i dag om emnet retorik Gå ud på gulvet, find en person, udveksl jeres ønsker

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Sådan lyder du overbevisende

Sådan lyder du overbevisende Sådan lyder du overbevisende Få konkrete retoriske værktøjer, så du kan lyde mere overbevisende. Værktøjerne kan både bruges hjemme ved diskussionen ved middagsbordet eller sammen med venner eller kolleger

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2012

Retorik. V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2012 Retorik V/ Henriette Lungholt ITU, forår 2012 Hvad er retorik? n Læren om hensigtsmæssig tale, veltalenhed, talekunst n (Stammer fra det græske ord, rhetorike/rhetor: taler) n Retorik er læren om overbevisende

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution VUC Vest Esbjerg Afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Retorik C Valgfag Lea

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

(c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus 2010 (c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus 2010 (c) Linda Greve Den Gode Præsentation Folkeuniversitetet Aarhus

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S

Projektleder med gennemslagskraft - MBK A/S Vil du være mere overbevisende og bedre til at trænge igennem? Vil du styrke din troværdighed? Vil du være bedre til at motivere og få folk med på dine ideer og ønsker? Vil du have træning i at sætte rammer

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Retorik og præsentationsteknik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013

Retorik og præsentationsteknik. V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013 Retorik og præsentationsteknik V/ Henriette Lungholt ITU, efterår 2013 Vi starter med en lille øvelse I wish Skriv tre 1ng ned, du ønsker at få ud af i dag om emnet retorik Gå ud på gulvet, find en person,

Læs mere