Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark"

Transkript

1 Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen

2 2 Forvaltningsplan for spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Halichoerus grypus) i Danmark Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2005 J.nr. SN For- og bagsidesidefoto, Palle Uhd Jepsen: Spættede sæler på Blinderøn i Limfjorden Tekst: Palle Uhd Jepsen i samarbejde med Arbejdsgruppen vedrørende sæler Kortene i bilag 4 er udarbejdet af Henrik Lykke Sørensen (oversigtskort) og Elin Gjødsbøl (detailkort) Bilag 5 er udarbejdet af Anni Hougaard Dalgas English Summary: Palle Uhd Jepsen & Rosemary Mason Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade København Ø

3 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning Anbefalinger Målsætninger og aktiviteter Forudsætninger 10 BAGGRUND 2. Den spættede sæls (Phoca vitulina) og gråsælens (Halichoerus grypus) bestandsudvikling, status, forskning og konflikter Spættet sæl (Phoca vitulina) Gråsæl (Halichoerus grypus) Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis Reservater for sæler Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter Nuværende og potentielle konflikter mellem sæler og fiskere Afværgeforanstaltninger Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på sæler Fiskeri Rekreative aktiviteter Regulering og jagt 20 MÅLSÆTNINGER OG AKTIVITETER 3. Forvaltningsplanen Målsætning Planens forventede effekt Forvaltningsmuligheder Forvaltningsområder Forvaltning af reservater for sæler Tekniske afværgemidler Regulering Håndtering af efterladte sælunger, syge sæler og dødfundne (strandede) 27 sæler 4.6 Aktiviteter Iværksættelse og information Overvågning og forskning 29 ENGLISH SUMMARY Management Plan for Common Seal (Phoca vitulina) and Grey Seal (Halichoerus grypus) in Denmark 31 ANVENDT LITTERATUR

4 Bilag 1. Medlemsliste for Arbejdsgruppe vedrørende sæler 2. Konklusioner og anbefalinger fra Sælgruppen under HELCOM 3. Kort over sællokaliteter i 2004 samt figur over udviklingen i bestanden af spættet sæl Kort over sælreservatet med detailkort (4a-4k) 5. Habitatområder, hvor sæler har været en del af udpegningsgrundlaget 4

5 5 INDLEDNING Skov- og Naturstyrelsen har besluttet at udarbejde en forvaltningsplan for sæler i Danmark. Baggrunden for dette initiativ er først og fremmest at fastsætte retningslinier for forvaltning af sæler i relation til arternes beskyttelse og håndtering af problemer i forhold til fiskeriet. Det er fortrinsvis kyst- og fjordfiskere, som arbejder med kasteruser og bundgarn, der oplever sæler som skadevoldere. Forvaltningen af sælbestandene skal tage højde for, at bestanden af spættet sæl (Phoca vitulina) i 1988 og 2002 blev ramt af et virus (Phocine distemper virus (PDV)), der forårsagede en ekstraordinær stor dødelighed blandt spættede sæler i hele Nordvesteuropa, hvorved bestandene blev reduceret med henholdsvis (49 %) i 1988 og (46 %) i 2002 baseret på flytællinger før og efter epidemien (Häkönen et al. in prep.). Spættet sæl forekommer i alle danske farvande. De vigtigste tilholdssteder er Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Øresund og farvandene omkring Lolland- Falster. I 2003 blev bestanden opgjort til godt individer og i 2004 blev der talt et lignende antal spættede sæler. Spættet sæls bevaringsstatus vurderes som gunstig. Gråsæl (Halichoerus grypus) forekommer spredt i visse farvandsområder. Både i 2002 og 2003 blev der observeret nyfødte unger i sælreservatet på Rødsand syd for Lolland. Gråsælens bevaringsstatus i Danmark er dog fortsat usikker. Antallet af optalte gråsæler på danske lokaliteter i 2004 var 31 individer. Spættet sæl og gråsæl er omfattet af EF s habitatdirektiv (Rådsdirektiv 92/43/ECC af 21. maj 1992 om beskyttelse af naturlige levesteder samt flora og fauna). Spættet sæl og gråsæl indgår desuden i udpegningsgrundlaget for flere habitatområder (bilag 5). Formålet med beskyttelsen er at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for vilde dyr- og plantearter omfattet af direktivets bilag. Forvaltningsplanen vedrører spættet sæl og gråsæl. Under udformning af målsætninger og valg af aktiviteter er anbefalingerne fra Sælgruppen under HELCOM (HELCOM Project on Seals 2001) overvejet og taget til følge i det omfang de er relevante for danske forhold. Forvaltningsplanen administreres af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Forvaltningsplanen fastlægger strategi og rammer for gennemførelsen af aktiviteter og opfyldelse af målsætninger. Planen skal således give Skov- og Naturstyrelsen det bedst mulige redskab til at forvalte bestande af spættet sæl og gråsæl med hensyntagen til arternes beskyttelse. Planen giver desuden retningslinier for afhjælpning af lokale konflikter i forhold til fiskeriet. Det skal især fremhæves, at planen: beskriver status for bestande af spættet sæl og gråsæl i Danmark; medvirker til at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for spættet sæl og gråsæl i Danmark; beskrive konflikter mellem sæler og fiskere samt fiskeriets og andre aktiviteters effekt på sæler; beskriver den forventede effekt af forvaltningsplanen; giver anbefalinger til fremtidige aktiviteter, som involverer andre parter; fastsætter retningslinier for regulering; og beskriver Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling. Planperioden fastsættes til fem år. Planen kan imidlertid revideres efter behov.

6 6 1. Sammenfatning I løbet af 1990 erne blev debatten om sæler contra fiskeriinteresser skærpet dels i pressen, dels i form af stadig flere henvendelser til Skov- og Naturstyrelsen fra fiskere, som har problemer med sæler, der forårsager skade på redskaber og fangster. Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl vurderes på trods af den ekstraordinære store dødelighed i 2002 som relativ gunstig. Indtil 2001 kunne der registreres en fremgang eller stabilisering på de fleste sællokaliteter i landet. En bestandsfremgang fra ca spættede sæler i 1977 til omkring dyr i 1987 tilskrives fredningen i 1977 samt etablering af vildtreservater for sæler. I 1988 og 2002 indtraf en dødelig epidemi blandt sæler i Nordvesteuropa forårsaget af phocine distemper virus (PDV). Epidemien resulterede i at % af bestanden af spættet sæl i danske farvande døde i 1988, mens % af bestanden omkom i Efter sældøden i 1988 steg bestanden atter. I august 2000 blev antallet af spættet sæl opgjort til dyr (se bilag 3). I efteråret 2004 blev der registreret godt spættede sæler i danske farvande (J. Teilmann pers. com.).tallene viser (tabel 1-3 og bilag 3), at den overlevende bestand er i stand til at retablere sig efter epidemien i Både i 1988 og 2002 blev de første udbrud af PDV registreret på Anholt i begyndelsen af maj, og i løbet af sommeren spredte epidemien sig til øvrige sællokaliteter i Danmark, Sverige Norge, hele Vadehavet og Storbritannien. Gråsælens bevaringsstatus i danske farvande er indtil videre usikker, idet bestanden er lille. Under optællinger i 2000 blev der i alt registreret knap 30 gråsæler i henholdsvis Kattegat og ved Rødsand syd for Lolland samt spredte forekomster i Vadehavet og langs den jyske vestkyst. I 2003 blev der registreret 36 og i gråsæler på danske lokaliteter. Desuden blev der både i februar 2002 og marts 2003 observeret to nyfødte unger af gråsæl i sælreservatet ved Rødsand. Tællinger af gråsæler siden 1971 viser en langsom stigning i bestanden. I 1970 erne blev der registreret under 10 gråsæler i de danske farvande (J. Teilmann pers. com.). Spættet sæl og gråsæl er omfattet af EF s habitatdirektiv. Begge sælarter er optaget i direktivets bilag II, som omfatter dyre- og plantearter, hvis bevaring kræver etablering af særlige beskyttelsesområder. Sæler har været en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i danske farvande (bilag 5). Sælarterne er desuden optaget i direktivets bilag V, som omfatter dyre- og plantearter, hvor der, såfremt de gøres til genstand for jagt eller anden udnyttelse, kræves forvaltningsregler. Begge sælarter er ligeledes omfattet af Bern Konventionen af 19. september 1979, som har til formål at bevare den vilde flora og fauna samt deres habitater. Både spættet sæl og gråsæl er optaget på konventionens bilag III over arter, hvis bestande skal beskyttes og sikres mod trusler. Danmark har desuden tiltrådt HELCOM s anbefaling 9/1 fra 1988, hvorefter sæljagt er forbudt i det baltiske område, som i den sammenhæng omfatter Østersøen, Bælthavet og Kattegat. Sælgruppen under HELCOM har i perioden vurderet sælernes situation i Østersøen og i november 2001 afleveret en rapport til HELCOM HABITAT med anbefalinger vedrørende den fremtidige forvaltning af sælbestandene. Gruppens konklusioner og anbefalinger fremgår af bilag 2. I Vadehavet er der under det trilaterale regeringssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland om Vadehavets beskyttelse og forvaltning vedtaget en sælaftale af 1. oktober Aftalen er

7 noteret under Bonn Konventionen som en regional overenskomst. Aftalen binder blandt andet landene til ikke at indføre jagt på og regulering af sæler i Vadehavet. Aftalen er fulgt op med en beskyttelses- og forvaltningsplan for Vadehavets sæler. Den første forvaltningsplan for sæler i Vadehavet blev udarbejdet for perioden Planen er senere revideret, og den nugældende plan omfatter perioden Forvaltningsplanen, som primært tager sigte på at beskytte bestande af spættet sæl og gråsæl, omfatter forholdsregler til sikring af sælernes levesteder, forskning og overvågning, samt undtagelsesregler for indsamling af sæler fra Vadehavet. I Danmark har forvaltningspraksis i områder udenfor Vadehavet i de senere år været, at fiskere i særlige tilfælde, hvor der forekommer væsentlige skader på redskaber og fangster forårsaget af sæler, kan få dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen til at nedlægge et mindre antal spættet sæl efter følgende retningslinier: 1) beskydningen skal foretages indenfor en afstand af 100 meter (i visse tilfælde 300 meter) fra redskabet; 2) der gives ikke dispensation til regulering af spættet sæl i yngletiden fra 1. juni til 31. juli samt i vildtreservater for sæler; og 3) nedlagte sæler skal afleveres til det lokale statsskovdistrikt med henblik på videnskabelige undersøgelser, så resultaterne kan indgå i styrelsens forvaltningsmæssige overvejelser. Der gives ikke dispensation til regulering af gråsæl. Forvaltningsplanen ændrer på visse punkter den hidtidige forvaltningspraksis Det er sandsynligt, at PDV igen med nogle års mellemrum vil angribe bestande af spættet sæl, hvilket der må tages højde for i sælforvaltningen. Dette kan blandt andet ske gennem tilbageholdenhed med at udstede dispensationer til regulering i særligt hårdt ramte områder. Planen forudsætter som hidtil dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen til regulering af spættet sæl: 1) der fastsættes som udgangspunkt ikke et forud bestemt afstandskriterium, men eventuel regulering skal begrænses til området i umiddelbar nærhed af fiskeredskabet; 2) der gives ikke dispensation til regulering af sæler i vildtreservater for sæler; 3) der gives ikke dispensation til regulering af spættet sæl i perioden 1. maj til 31. august, hvilket er en udvidelse med to måneder; og 4) nedlagte sæler skal fortsat afleveres, og der vil blive fastsat nærmere retningslinier for indrapportering. Det fastsættes desuden, at dispensationspraksis skal administreres restriktivt indenfor de EFhabitatområder, hvor spættet sæl indgår i udpegningsgrundlaget (bilag 5), og eventuel regulering skal være forenelig med opretholdelse af gunstig bevaringsstatus for arten. De vigtigste (i alt 11) lokaliteter for sæler i de danske farvande er pålagt reservatbestemmelser (tabel 4) med henblik på at sikre sælerne uforstyrrede hvilepladser i yngleperioden, under diegivningen samt i den periode hvor sælerne fælder pelsen. Kort over de enkelte sælreservater fremgår af bilag 4. Forvaltningsplanen forudsætter, at der foretages en vurdering af effekten af de eksisterende sælrerservater samt en analyse af, om der indenfor de habitatområder, der fremgår af bilag 5, skal indføres særlige beskyttelsesforanstaltninger. Siden 1976 har der været gennemført optællinger af sæler i de danske farvande. Registreringerne foretages fra mindre fly i en flyvehøjde på omkring 500 fod. Materialet giver styrelsen og andre institutioner mulighed for dels at følge bestandsudviklingen, dels at få klarhed over, hvor i landet de væsentligste potentielle konfliktmuligheder i forhold til fiskeriet er forventelige. Sælers skader på fiskeredskaber og fangster forekommer især i forbindelse med anvendelse af bundgarn, pæleruser og kasteruser. Det vil sige, at de fiskerimetoder, der påvirkes negativt af sæler, samtidig er de teknologier, der i andre sammenhænge er mest skånsomme overfor miljøet. 7

8 Skaderne opstår enten ved at sælerne bider hul i ruserne og æder eller ødelægger fangsten, eller ved at de svømmer ind i bundgarnenes forgård, hvor de jager fiskene ud af garnet eller æder dem. Ud over de direkte skader på fangster og redskaber kan der være en effekt på fiskeriudbyttet som følge af sælernes prædation på fiskebestandene. Denne effekt er imidlertid vanskelig at kvantificere. Der er i flere år både i Danmark og i andre lande foretaget forsøg med at forstærke bundgarn og ruser, så de er mere modstandsdygtige overfor sælskader. Danmarks Fiskeriforening har i en rapport til Vildtforvaltningsrådet i 2000 konkluderet, at afværgeforsøg har vist, at det er muligt at begrænse problemet med skader på ruser og ødelagte fangster ved at forsyne ruserne med overtræksnet eller plastrør. Ulempen er øgede udgifter til redskaber, der desuden er vanskeligere at håndtere end traditionelle ruser. Danmarks Fiskeriundersøgelser gennemførte i 2003 i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening forsøg med forstærkede kasteruser. Resultaterne fra forsøgene var positive, og yderligere forsøg vil blive gennemført i Konflikten mellem sæler og fiskeri er ikke kun et spørgsmål om økonomiske problemer for fiskeriet. Den vedrører desuden fiskeriets indvirkning på sæler ligesom fritidsaktiviteter på havet kan påvirke sælers levevilkår. Forvaltningen må derfor forudsætte at der findes og bibeholdes en balance mellem sælernes beskyttelse og menneskets påvirkning af bestandene. 1.1 Anbefalinger På baggrund af forvaltningsplanens gennemgang af problemstillingen vedrørende beskyttelse af sæler samt aktiviteter, der kan påvirke sælernes bevaringsstatus i ugunstig retning samt sælers skader på fiskernes fangster og redskaber anbefales det: 1. At der gennemføres årlige optællinger af spættet sæl og gråsæl efter et minimumsprogram (se kapitel 5), samt at det i overensstemmelse med anbefaling fra Sælgruppen under HELCOM og den trilaterale beskyttelses- og forvaltningsplan for sæler i Vadehavet overvejes at iværksætte undersøgelser af reproduktion og dødelighed, sundhedstilstand og utilsigtet bifangst af sæler. 2. At overvågningen i videst muligt omfang, og i overensstemmelse med anbefaling fra Sælgruppen under HELCOM og Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, koordineres med registreringer i nabolandene. 3. At der i overensstemmelse med anbefaling fra Sælgruppen under HELCOM gennemføres en regelmæssig udveksling af informationer mellem nabolande om sælbestandenes udvikling samt om anvendelse af afværgeforanstaltninger og regulering. 4. At relevante myndigheder iværksætter en registrering af omfanget af sælers skader på fangster og redskaber herunder en vurdering af økonomiske tab samt iværksætter afprøvning i det praktiske fiskeri af modificerede redskaber og andre tekniske afværgemidler med henblik på at reducere skader på redskaber og fangster. 5. At regulering af sæler foregår under hensyntagen til populationens størrelse og reproduktive potentiale samt under videst mulig hensyntagen til etiske og dyreværnsmæssige principper Målsætninger og aktiviteter Forvaltningsplanens overordnede målsætning er at sikre sælerne optimale levevilkår, robuste bestande samt deres beskyttelse og overlevelse. En uddybning af målsætninger og aktiviteter fremgår af kapitel 3.

9 9 Forvaltningen af sæler skal medvirke til, at lokale gener for fiskeriet søges begrænset. Forvaltningsplanen lægger ikke op til indførelse af jagttid på sæler. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til: 1) at bestande af spættet sæl og gråsæl bevares som integrerede elementer af den danske fauna samt at sælerne sikres tilfredsstillende levevilkår; 2) at gennemføre habitatdirektivets målsætninger med hensyntagen til beskyttelse af spættet sæl og gråsæl; 3) at der gennemføres en vurdering af nuværende reservater for sæler med henblik på eventuel revision af ordningerne samt vurdere behovet for reservater i habitatområder, hvor sæler er en del af udpegningsgrundlaget; 4) at der anvendes modificerede redskaber som alternativ til regulering; 5) at afhjælpe konflikter mellem sæler og kyst- og fjordfiskerier; 6) at sikre befolkningens muligheder for at opleve sæler. BESKRIVELSE HANDLING VERIFIKATION FORUDSÆTNINGER Udviklings målsætninger 1. Bevare bestande af sæler som integrerede dele af den danske fauna. 1. Foretage en årlig optælling af sælbestandene. 1. Optælling gennemført. 2. Gennemførelse af habitatdirektivets målsætninger hvad angår sæler. 3. Gennemføre en vurdering af nuværende sælreservater. 2. Vurdere behovet for etablering af beskyttede områder for sæler i habitatområder. 3. Gennemføre revision af reservater for sæler. 2. Vurdering gennemført og forslag overvejet i forbindelse med Revision gennemført og nye bekendtgørelser udstedt såfremt revisionen resulterer i ændringer herunder oprettelse af nye reservater eller nedlæggelse af reservater. 1. Samarbejde mellem berørte fiskere og Skov- og Naturstyrelsen herunder statsskovdistrikterne. 2. Økonomiske midler til rådighed for et løbende overvågningsprojekt med henblik på årlige optællinger af sæler. 4. Afhjælpning af konflikter mellem fiskere og sæler samt sikre at sæler ikke volder uacceptable problemer for fiskeriet 4. Registrere eksisterende konflikter og iværksætte afhjælpende foranstaltninger anvendelse af tekniske afværgemidler samt regulering. 4. Registrering og afhjælpende foranstaltninger gennemført. Effekt 1. Samarbejde etableret mellem relevante myndigheder, fiskeriets organisationer og grundejere. 2. Sælforvaltningsplan. 3. Overvågningsprogram. 1. Etablere forum for samarbejde herunder en fortsættelse af arbejdet i Arbejdsgruppen vedrørende sæler. 2. Udarbejde sælforvaltningsplan. 3. Udarbejde overvågningsprogram 1. Konflikter mellem sæler og fiskere reduceret. 2. Sælforvaltningsplan godkendt. 3. Overvågningsprogram godkendt og gennemført. 1. Aktiv støtte fra fiskeriets organisationer, grønne organisationer samt aktive fiskere.

10 Forudsætninger Følgende forudsætninger er væsentlige for at opfylde planens målsætninger: Samarbejdet mellem Skov- og Naturstyrelsen, Fødevareministeriet, forskningsinstitutioner, fiskeriets organisationer, aktive fiskere samt grønne organisationer videreføres. Der afsættes de nødvendige mandskabsressourcer i styrelsen centralt samt hos berørte statsskovdistrikter med henblik på at varetage koordinering, tilsyn og administrative opgaver i forbindelse med planens gennemførelse. Der gennemføres landsdækkende optællinger af sælbestande med henblik på at tilvejebringe en årlig status. Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppen vedrørende sæler (bilag 1) fortsætter sit arbejde med henblik på først og fremmest at sikre en koordinering af diverse parters aktiviteter samt videnskabelig rådgivning. Der gennemføres i planperioden forsøg med anvendelse af tekniske afværgemidler i det praktiske fiskeri, så effekten heraf kan indgå i de kommende overvejelser om ændring af reguleringspraksis. BAGGRUND 2. Den spættede sæls (Phoca vitulina) og gråsælens (Halichoerus grypus) bestandsudvikling, status, forskning og konflikter I løbet af 1990 erne blev debatten om sæler contra fiskeriinteresser skærpet dels i pressen, dels i form af stadig flere henvendelser til Skov- og Naturstyrelsen fra fiskere, som har problemer med sæler der forårsager skade på redskaber og fangster. Styrelsen har i den forbindelse afholdt flere møder med aktive fiskere i lokalområder, hvor der kunne dokumenteres væsentlige skader. Problemer med sæler, der forårsager skade på redskaber og fangster, er ikke nye. I det 18. århundrede havde det danske kystfiskeri efterhånden udviklet sig til et fuldtidserhverv for mange mennesker, hvilket medførte en ændret holdning til sæler. Hvor man tidligere havde beskyttet sæler for at bevare et grundlag for fangst og jagt, blev de udsat for en organiseret bekæmpelse, hvor udbetaling af skydepræmier blev det økonomiske incitament til at nedlægge flest mulige dyr. Udbetaling af skydepræmier blev først afskaffet i På det tidspunkt var der af staten udbetalt skydepræmier for over sæler. Bekæmpelsen resulterede i at gråsælen blev udryddet i danske farvande og antallet af spættede sæler blev reduceret til under dyr. 2.1 Spættet sæl (Phoca vitulina) Den nordøstatlantiske bestand af spættet sæl forekommer fra Holland i syd til Svalbard i nord. De største bestande findes ved Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, The Wash på den engelske østkyst, i Vadehavet, Limfjorden, Skagerrak og Kattegat. Det er skønnet at den samlede østatlantiske bestand i 2000 talte omkring individer. Spættet sæl forekommer i Danmark indenfor de i nedenstående skema viste områder, som i planen vil blive defineret som forvaltningsområder. Der er dog endnu ingen studier der har vist hvor mange bestande af spættet sæl, der forekommer i Danmark, og om der sker ind- og udvandring fra andre områder. Arten er især knyttet til kystnære farvande med gode fourageringsmuligheder og uforstyrrede hvilepladser på øer, sandbanker og rev. Spættet sæl er især følsom overfor forstyrrelse i yngle-

11 perioden fra omkring begyndelsen af juni til slutningen af juli samt under den efterfølgende pelsfældning i august-september. Ungerne, der dier 3-4 uger, er fra fødslen veludviklede og kan følge hunsælen i vandet, men de bliver dog som regel efterladt på ynglelokaliteten mens moderen foretager fourageringstogter, dog først ca 10 dage efter ungens fødsel. Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl vurderes som gunstig, idet der på de fleste lokaliteter kan registreres fremgang eller stabilisering i alle delområder. Man skal imidlertid være opmærksom på at svingninger i især Kattegat-bestanden kan afspejle, at sælerne kan flytte mellem danske og svenske lokaliteter (Teilmann & Heide-Jørgensen 2001). Bestandsfremgangen fra ca spættede sæler i 1977 til omkring dyr i 1987 tilskrives fredningen i 1977 og etablering af vildtreservater for sæler. En gunstig bevaringsstatus på de enkelte lokaliteter forudsætter gunstige levevilkår herunder tilstrækkelige føderessourcer og uforstyrrede opholdssteder, som kan give arten mulighed for reproduktion, pelsfældning og hvile. Spættet sæl Bestand Vadehavet Limfjorden Kattegat Nord Kattegat Sydvest Sydøstlige Danmark Fredet siden 1977 Stigende /stabiliseret (i alt i ) Antal dispensationer til regulering/antal sæler/ nedlagt i 2000 Stigende 0 0 1/2/? 0 17/23/10 Konflikter sæler/fiskeri 0 Stigende Stigende Stigende Stigende Antal sæler taget som bifangst Ukendt 0 Ukendt Uhendt Ukendt Ukendt i 2000 Sundhedsstatus Generelt tilfredsstillende Tabel 1. Status over bestandsniveau, beskyttelsesstatus og forvaltningsproblemer for spættet sæl i Spættet sæl Bestand Vadehavet Limfjorden Kattegat Nord Kattegat Sydvest Sydøstlige Danmark Fredet siden 1977 Stigende (i alt i Antal dispensationer til regulering/antal sæler/ nedlagt Faldende Konflikter sæler/fiskeri 0 Faldende 0 0 Uændret Antal sæler taget som bifangst Ukendt 0 Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt Sundhedsstatus PDV forårsagede Udbrud af Udbrud af Udbrud af Udbrud af Udbrud af i 2002 en bestandsreduktion på omkring 46 %. Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 Tabel 2. Status over bestandsniveau, beskyttelsesstatus og forvaltningsproblemer for spættet sæl i 2003

12 Spættet sæl Bestand Vadehavet Limfjorden Kattegat Nord Kattegat Sydvest Sydøstlige Danmark Fredet siden 1977 Uændret siden (i alt i ) Antal dispensationer til regulering/antal sæler/ nedlagt Stigende siden I 2004 er der reguleret enkelte sæler ved Rødsand og Saltholm Konflikter sæler/fiskeri 0 Faldende 0 0 Stigende Antal sæler taget som bi- Ukendt 0 Ukendt Ukendt Ukendt Ukendt fangst Sundhedsstatus PDV forårsagede i 2002 en bestandsreduktion på omkring 46 %. Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 Udbrud af PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 Udbrud af PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 Udbrud af PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 Udbrud af PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden Udbrud af PDV i Ingen usædvanlige dødsfald siden 2002 Tabel 3. Status over bestandsniveau, beskyttelsesstatus og forvaltningsproblemer for spættet sæl i Det skal bemærkes at antallet af sæler i Kattegat Sydvest var meget lavt i 2004 og kan skyldes at en større del af sælerne end forventet var i vandet under optællingerne. I 1988 indtraf imidlertid en dødelig epidemi (phocine distemper virus) blandt sæler i Nordvesteuropa, som resulterede i at % af bestanden af spættet sæl i danske og Nordeuropæiske farvande døde (Dietz et al. 1989). I august 2000 blev antallet af spættet sæl opgjort til ca (Heide- Jørgensen et al. 2001). Tallene er baseret på det observerede antal dyr på land under flytællinger i august korrigeret for de sæler, som opholder sig i vandet. Man ved at knap 60 % af sælerne ligger på land under pelsfældningen i august (Härkönen et al og in press.). For Vadehavets vedkommende viser observationer at omkring 75 % af sælerne ved lavvande opholder sig på land ved lavvande i august (Tougaard & Jensen 2001). Et nyt udbrud af distemper virus i blev registreret på Anholt i maj Epidemien bredte sig hurtigt til andre lokaliteter, og medførte, at omkring spættede sæler omkom, hvilket svarer til % af bestandene i Danmark og Nordvesteuropa (Härkönen et al in prep.). Flytællinger i august 2003 viste, at den samlede danske bestand af spættet sæl var på godt dyr (Edrén et al. in prep.). Tællinger i 2004 viste viste en bestandsfremgang på flere lokaliteter blandt andet i Vadehavet, hvorimod en tilsvarende fremgang ikke har kunnet registreres i Kattegat formentlig som følge af, at en stor del af sælerne ikke var på lokaliteterne under optællingerne (J. Teilmann pers. com.). 2.2 Gråsæl (Halichoerus grypus) I det østatlantiske område forekommer gråsælen i to adskilte bestande henholdsvis omkring Storbritannien og i Vadehavet (Holland og Tyskland) samt i Østersøen. Det vides ikke hvilken af det to bestande, gråsælerne i Kattegat tilhører. Gråsælen er ligesom spættet sæl knyttet til kystområder, hvor de foretrukne hvilepladser er ubeboede øer, rev og skær. Østersøbestanden føder ungerne i perioden januar til marts mens den øvrige del af den østatlantiske bestand får unger om efteråret. I yngletiden er gråsæl i højere grad end spættet

13 sæl afhængig af uforstyrrede tilholdssteder, idet ungerne ved fødslen fortsat bærer den isolerende, men ikke vandskyende, embryonalpels (ungepels). Det betyder at ungerne i de første 3-4 uger er henvist til at opholde sig på land. Gråsælens bevaringsstatus i danske farvande er indtil videre usikker, idet bestanden er forholdsvis lille. Under optællinger i 2000 blev der i alt registreret 15 gråsæler i Kattegat og ved Rødsand (Heide-Jørgensen et al. 2001). I 2004 blev der optalt godt 30 gråsæler. Både i 2002 og 2003 blev der i februar-marts registreret nyfødte unger i sælreservatet ved Rødsand, hvilket indikerer, at arten nu igen yngler i Danmark (Edrén et al. 2003; J. Teilmann pers. medd.). Hvert år bliver der set enkelte gråsæler i den danske del af Vadehavet samt langs den jyske vestkyst, hvilket sandsynligvis er strejfere fra ynglelokaliteter i det tyske Vadehav eller ved De Britisk Øer. Indtil videre må gråsælen betragtes som sjælden og truet i danske farvande. De få gråsæler, der registreres i Danmark, lever geografisk set langt fra større bestande i Østersøen og ved Storbritanniens kyster, og må derfor betragtes som ekstra sårbare. DMU s satellitmærkninger af nogle få gråsæler fra Rødsand viser imidlertid, at de har kontakt med gråsæler i Østersøen. En gunstig bevaringsstatus på de enkelte lokaliteter forudsætter som hos spættet sæl gunstige levevilkår herunder tilstrækkelige føderessourcer og uforstyrrede opholdssteder, som kan give arten mulighed for reproduktion, pelsfældning og hvile. 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis Både spættet sæl og gråsæl er fredet i Danmark. I 1967 blev der indført en fredningstid på spættet sæl i yngletiden samt totalfredning af gråsæl. Sælbestandenes tilbagegang samt en i perioder faldende efterspørgsel på sælskind afspejles i jægernes indberetninger til vildtudbyttestatistikken. I 1940 erne blev der i hele landet årligt nedlagt sæler, mens der i begyndelsen af 1970 erne kun blev skudt omkring 200 heraf ca. halvdelen i Vadehavet (Joensen et al. 1976). I 1976 blev spættet sæl fredet i Vadehavet og i 1977 i hele landet. Skov- og Naturstyrelsen kan imidlertid i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning i særlige tilfælde give dispensation til regulering af sæler med henblik på at afhjælpe problemer i forhold til fiskeri. Spættet sæl og gråsæl er omfattet af EF s habitatdirektiv (Rådsdirektiv 92/43/ECC af 21. maj 1992 om beskyttelse af naturlige levesteder samt flora og fauna). Begge sælarter er optaget i direktivets bilag II, som omfatter dyre- og plantearter hvis bevaring kræver etablering af særlige beskyttelsesområder. En oversigt over habitatområder, hvor sæler er en del af udpegningsgrundlaget, fremgår af bilag 5. Sælarterne er desuden optaget i direktivets bilag V, som omfatter dyre- og plantearter, hvor der, såfremt de gøres til genstand for jagt eller anden udnyttelse, kræves forvaltningsregler. Der er i henhold til direktivet udpeget særlige habitatområder til beskyttelse af arter og naturtyper, der er omfattet af direktivets bilag. Spættet sæl og gråsæl indgår i udpegningsgrundlaget for flere habitatområder. Formålet med beskyttelsen er at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for vilde dyr- og plantearter omfattet af direktivets bilag. En arts bevaringsstatus anses for gunstig når. data vedrørende bestandsudviklingen af arten viser, at bestanden på lang sigt vil kunne opretholdes; artens naturlige udbredelsesområde ikke indskrænkes, eller det er sandsynligt, at det ikke inden for en overskuelig fremtid vil blive reduceret; og der er og sandsynligvis fortsat vil være tilstrækkelig store levesteder til, at bestanden på lang sigt vil kunne bevares. 13

14 Begge sælarter er ligeledes omfattet af Bern Konventionen af 19. september Hensigten med konventionen er at bevare den vilde flora og fauna og deres naturlige levesteder, især hvad angår arter og levesteder hvis beskyttelse forudsætter samarbejde mellem flere lande. Danmark har desuden tiltrådt HELCOM s anbefaling 9/1 fra 1988, hvorefter sæljagt er forbudt i det baltiske område, som i den sammenhæng omfatter Østersøen, Bælthavet og Kattegat. Anbefalingen blev vedtaget umiddelbart efter sældøden i 1988 med det formål at fremme beskyttelse af sæler mod jagt, indtil det kan bevises videnskabeligt, at bestandene atter har opnået en normal sundhedstilstand og reproduktionskapacitet. Sælgruppen under HELCOM har i perioden vurderet sælernes situation i Østersøen og i november 2001 afleveret en rapport til HELCOM HABITAT med anbefalinger vedrørende den fremtidige forvaltning af sælbestandene (bilag 2). En af gruppens konklusioner er: at bestandene af gråsæl i den nordlige Østersø og spættet sæl i Kattegat og de indre, danske farvande er i fremgang og deres sundhedstilstand i bedring. Der kunne imidlertid ikke i gruppen opnås enighed om at anbefale at HELCOM s anbefaling 9/1 blev ophævet, men kun modificeret. Der kunne heller ikke opnås konsensus vedrørende spørgsmålet om sæljagt. Der var blandt repræsentanter fra Danmark, Finland og Sverige enighed om at begrænset jagt på spættet sæl og gråsæl i visse områder kan være biologisk forsvarligt, men at andre spørgsmål blandt andet dyreværn og etik bør overvejes, såfremt man ønsker at indføre jagt på sæler. Der var i gruppen enighed om, at regulering af sæler bør relateres til afhjælpning af konflikter i forhold til fiskeri. I Vadehavet er der under det trilaterale regeringssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Holland om Vadehavets beskyttelse og forvaltning vedtaget en sælaftale af 1. oktober Aftalen er noteret under Bonn Konventionen som en regional overenskomst. Aftalen binder blandt andet landene til ikke at indføre jagt på sæler i Vadehavet, og undtagelser fra denne regel gælder ikke regulering af sæler med henblik på at afhjælpe eventuelle problemer i forhold til fiskeri. I henhold til sælaftalen udarbejdes der femårige forvaltningsplaner, som fastsætter nærmere retningslinier for beskyttelse og forvaltning af sæler i Vadehavet herunder etablering af reservatområder for sæler, overvågning og forskning, undtagelser fra jagtforbudet til fangst af sæler til forskningsformål m.v. samt information (Reineking 2001). Den nuværende forvaltningsplan gælder for perioden I Danmark har forvaltningspraksis i områder udenfor Vadehavet i de senere år været, at fiskere i særlige tilfælde, hvor der lokalt forekommer væsentlige skader på redskaber og fangster forårsaget af sæler, kan få dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen til at nedlægge et mindre antal spættet sæl. Der gives ikke dispensation til regulering af gråsæl. Dispensation til at nedlægge (regulere) spættet sæl har hidtil været givet efter følgende retningslinier og på baggrund af en konkret vurdering: 1. Beskydningen skal foretages indenfor en afstand af 100 meter (i visse tilfælde 300 meter) fra redskabet 2. Der gives ikke dispensation til regulering af spættet sæl i yngletiden fra 1. juni til 31. juli * 3. Der gives ikke dispensation til regulering i vildtreservater for sæler 4. Nedlagte sæler skal afleveres til det lokale statsskovdistrikt, så de kan anvendes til videnskabelige undersøgelser. * Ændringer i forhold til den hidtidige forvaltningspraksis fremgår af kapitel 4, afsnit 4.4. I henhold til Skov- og Naturstyrelsens beredskabsplan for havpattedyr og havfugle bliver der gennemført en årlig registrering af sæler, der aflives eller findes døde. Formålet med registreringen er 14

15 blandt andet at få indsamlet flest mulige informationer om arterne herunder deres populationsstatus og sundhedstilstand samt at skaffe materiale til analyse for blandt andet indhold af tungmetaller og organiske stoffer. 2.4 Reservater for sæler De vigtigste lokaliteter for sæler i de danske farvande er pålagt reservatbestemmelser med henblik på at sikre sælerne uforstyrrede hvilepladser primært i yngleperioden, under diegivningen samt i den periode, hvor sælerne fælder pelsen. Informationer om reservaterne fremgår af tabel 4. Danske sællokaliteter, der omfattes af DMU s optællinger, fremgår af bilag 3. Kort over reservaterne vises i bilag 4. Statsskovdistrikt/ Landsdelscenter* Forvaltningsområde Betegnelse Areal i ha Reservatbestemmelser (lukkede perioder) Gram* Vadehavet (I) Lammelæger 5 Hele året Gram* Vadehavet (I) Kore Sand 632,7 Hele året Gram* Vadehavet (I) Langli Sand 379,8 Hele året Thy Limfjorden (II) Livø Bredning 52,5 (4,0) (søterritoriet omkring Blinderøn) Hele året (Blinderøn og Livø Tap) Thy Limfjorden (II) Ejerslev Røn 31,0 (8,0) Fussingø Kattegat N (III) Anholt 39,0 (7,1) Hele året Hillerød* Kattegat N (III) Hesselø 440,0 (1,0) Silkeborg* Kattegat SV (IV) Møllegrunden 9,4 (8,0) Hele året Silkeborg Kattegat SV (IV) Bosserne 36,7 (1,2) Jægersborg Sydøstlige DK (V) Saltholm 225,5 Hele året Nykøbing Falster* Sydøstlige DK (V) Rødsand 117,9 (6,0) Tabel 4. Vildtreservater for sæler Størrelsen af landarealer er i 4. kolonne vist i parantes Reservaterne omfatter selve hvilepladsen (rev, sandbanke eller ø) samt et nærmere defineret område af det tilstødende søterritorium (en bufferzone på omkring 300 meter), hvilket nogenlunde svarer til sælers flugtafstand overfor forbipasserende både. I bufferzonen er sejlads forbudt, dog er erhvervsfiskeres sejlads i forbindelse med fiskeri normalt tilladt. Der er som nævnt i foregående afsnit ikke hidtil givet dispensation til regulering af sæler i reservater. 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter Siden 1976 har der været gennemført optællinger af sæler i august i de danske farvande. Registreringerne foretages fra mindre, fastvingede fly i en flyvehøjde på omkring 500 fod. Alle flokke af sæler bliver fotograferet, så man senere kan foretage en præcis optælling. I Vadehavet benyttes flytællinger i juni-juli desuden til at vurdere antallet af unger. Det registrerede antal sæler repræsenterer ikke bestandens størrelse, idet der skal korrigeres for det antal sæler, som på optællingstidspunktet befinder sig i vandet og dermed ikke bliver optalt. Flere undersøgelser blandt andet Tougaard (1996), Nørgaard (1995) og Härkönen et al. (1999) har sandsynliggjort at 25 % af sælerne i Vadehavet og 50 % af sælerne i Limfjorden og Kattegat i slutningen af august opholder sig i vandet. De pågældende estimater er ikke absolutte, idet forhold som vandstand, vind og lufttemperatur formodes at påvirke sælernes adfærd. I Vadehavet foretages flytællingerne ved lavvande, hvor flest sæler opholder sig på land, det vil sige på tørlagte sandbanker og højsande. Nye undersøgelser tyder imidlertid på, at knap 60 % af sælerne på alle danske lokaliteter i august opholder sig på land (Härkönen et al. in press.). Sæltællingerne foretages af DMU for Skov- og Naturstyrelsen. I Kattegat koordineres tællingerne med tællinger på den svenske vestkyst. I Vadehavet indgår registreringerne i et fælles trilateralt projekt, hvor det tilstræbes at optælle sælerne nogenlunde samtidigt i de tre landes dele af Vadehavet. I Danmark bliver vadehavstællingerne foretaget af biologer fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. 15

16 16 De årlige optællinger af sæler forsyner for eksempel Skov- og Naturstyrelsen med nødvendige informationer om bestandsudvikling, der blandt andet kan anvendes i forbindelse med forvaltning af sælbestandene. Alle sæler, der nedlægges under dispensation, skal afleveres til det lokale statsskovdistrikt, som videresender sælerne til undersøgelse (for eksempel til Danmarks Miljøundersøgelser eller til Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning), såfremt de kan indgå i et igangværende forskningsprogram vedrørende sælernes biologi og sundhedstilstand, eller materiale skal lagres i en database/vævsbank. I forbindelse med sældøden i 2002 bevilgede Skov- og Naturstyrelsen økonomiske midler og etablerede et samarbejdsprojekt med DMU med henblik på indsamling af døde sæler til nærmere undersøgelse. DMU har foretaget en afrapportering i 2003 (Dietz et al. 2003). I forbindelse med overvågning af miljøeffekter fra vindmølleparker ved Nysted syd for Lolland og Horns Rev vest for Blåvandshuk er der foretaget en lang række undersøgelser af sæler. Blandt andet månedlige flytællinger på sællokaliteter i Østersøen (Teilmann et al. 2003) og kontinuert overvågning af Rødsand sælreservat ved hjælp af fjernstyret, internetbaseret videokamera (Edrén et al. 2003). Desuden er der foretaget satellitsporing af både spættet sæl og gråsæl ved Rødsand og i Vadehavet, som har vist, at gråsælerne ved Rødsand er en del af østersøbestanden i Estland og Sverige. De spættede sæler er meget stedfaste, men udnytter et væsentligt større vandareal i Nordsøen end i Østersøen (Dietz et al. 2003b, Tougaard et al. 2003) Danmarks Fiskeriundersøgelser gennemførte i 2003 i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening forsøg med kasteruser, hvor kuben var fremstillet af stærkere materialer end de traditionelt anvendte, for at afprøve, om dette kunne reducere frekvensen af skader forårsaget af sæler på redskaber og fangster i ålefiskeriet. De forstærkede ruser har færre håndteringsmæssige ulemper end de overdækninger af ruser, der tidligere er afprøvet. Resultaterne fra forsøgene var umiddelbart positive, og yderligere forsøg er blevet gennemført i Nuværende og potentielle konflikter mellem sæler og fiskere En intensiv efterstræbelse af sæler var som nævnt hovedårsagen til, at bestande af spættet sæl blev voldsomt reduceret og gråsælen udryddet i slutningen af 1800-tallet, idet sælernes tilstedeværelse kolliderede med fiskeriinteresser. Fiskernes forsøg på at begrænse skader forårsaget af sæler er forståelig, og datidens natursyn rummede ikke hensyntagen til arter, som konkurrerede med erhvervsinteresser. I dag er det generelle natursyn mere nuanceret, og datidens hårdhændede efterstræbelse af fiskespisende vildtarter vil næppe blive gentaget og heller ikke accepteret i nutidens samfund. Der er derimod en udbredt forståelse for, at skader forårsaget af vildt, det være sig sæler, skarv, kronvildt eller gæs og svaner, skal afhjælpes, og at diverse afværgeforanstaltninger herunder regulering ved beskydning skal kunne anvendes under forudsætning af at de pågældende arters overlevelsesmuligheder ikke forringes. For en sælbestand, der ikke er udsat for prædation, og hvor man i forvaltningen har fravalgt jagt og forstyrrelse som begrænsende faktorer gennem fredning og etablering af reservater, vil den tilgængelige fødemængde blive den naturlige, begrænsende faktor, der bestemmer et områdes økologiske bæreevne. Den økologiske balance er imidlertid et relativt begreb, idet en ændret forvaltning (for eksempel indførelse af sæljagt), rekreative aktiviteter og ændret fiskeripraksis vil forrykke balancen. Sælers skader på fiskeredskaber og fangster forekommer fortrinsvis i forbindelse med anvendelse af bundgarn, pæleruser og kasteruser. Det vil sige, at de fiskerimetoder, der påvirkes negativt af sæler,

17 samtidig er de teknologier der i andre sammenhænge er mest skånsomme overfor miljøet og økonomisk mest sårbare. Danmarks Fiskeriforening (Krog & Andersen 2000) har udarbejdet en redegørelse til Vildtforvaltningsrådet om konflikten mellem sæler og fiskeri herunder en vurdering af problemets omfang og effekten af gennemførte afværgeforsøg. Redegørelsen er baseret på oplysninger fra aktive fiskere. I de følgende afsnit refereres redegørelsens vigtigste punkter og konklusioner vedrørende forskellige farvandsområder. Fiskeri med bundgarn og ruser er stærkt på retur primært på grund af svigtende fiskerimuligheder især efter ål samt som følge af problemer med skader, som påføres fiskeriet af skarver og i visse områder af sæler. Skaderne opstår enten ved at sælerne bider hul i ruserne og æder eller ødelægger fangsten eller ved, at de svømmer ind i bundgarnenes forgård eller hoved, hvor de jager fiskene ud af garnet eller æder dem. Ud over de direkte skader på fangster og redskaber kan der derudover muligvis være en effekt på fiskeriudbyttet som følge af sælernes prædation på fiskebestandene Med baggrund i resultatet af en spørgebrevsundersøgelse blandt fiskere har Danmarks Fiskeriforening vurderet problemer med sæler i forskellige farvande. Konflikterne er særligt udtalte ved Rødsand syd for Lolland inklusive Nysted Fjord, i den vestlige del af Limfjorden, langs Jyllands østkyst syd for Århus samt i den sydlige del af Øresund. I Vadehavet repræsenterer sæler ikke et problem for fiskerne, idet rusefiskeriet her er reguleret, og fiskeriformen i øvrigt har en begrænset udbredelse i området. I den vestlige del af Limfjorden er fiskeriet så stærkt plaget dårlige af miljøforhold at der ikke længere kan drives et rentabelt, kommercielt fiskeri efter andet end blåmuslinger. Det tilbageværende rusefiskeri efter ål er påvirket af, at sæler bider hul i ruserne for at komme til fangsten. I Kattegat er problemer med sæler ikke generelt for farvandet. Enkelte bundgarnsfiskere har dog problemer i forbindelse med fiskeri efter hornfisk. I Øresund er der problemer med sælskader i den sydlige del af sundet især omkring Saltholm. Fiskeriet i Smålandsfarvandet og i området mellem Sjælland og Falster-Møn er især plaget af sælskader på ruser. I Østersøen (Rødsand-Nysted Fjord) forekommer der ligeledes jævnligt skader på redskaber og fangstert. Opgørelser over skønnede økonomiske tab kan indgår i overvejelserne, når man skal vurdere den økonomiske fordel ved at anvende modificerede redskaber, der som regel vil være dyrere og mere uhåndterbare end traditionelle redskaber Afværgeforanstaltninger I de områder, hvor de største problemer mellem sæler og fiskeri forekommer, har fiskerne afprøvet flere muligheder for at undgå skader. Svenske forsøg med konstruktion af ruser til laksefiskeri af et stærkere netmateriale, end det der normalt anvendes, har haft en positiv effekt i Østersøen (Westerberg & Stenström 1997). Afprøvning af en svensk såkaldt sælsikker kasteruse, hvor der i den yderste del af rusen er anvendt et forstærket net, har givet lovende resultater i Göteborgs skærgård (Westerberg pers. medd.). Skov- og Naturstyrelsen har i 2000 anskaffet og fået afprøvet ni af denne 17

18 type kasteruse i Nysted Fjord. Efter omkring 14 dages fiskeri var ruserne gennembidt af sæler, og der kunne ikke konstateres færre skader på disse ruser end på traditionelle kasteruser. Krog & Andersen (2000) har i redegørelsen til Vildtforvaltningsrådet beskrevet forsøg med afværgeforanstaltninger i dansk kystfiskeri. Hovedparten af forsøgene har bestået i på forskellig måde at overdække den bageste del af ruserne for at gøre fangsten vanskeligere tilgængelig, eventuelt usynlig, for sælerne. Et af forsøgene er i 1998 gennemført med kasteruser for midler stillet til rådighed fra Strukturdirektoratets forsøgsfiskeripulje. I forsøget blev 300 ruser forsynet med et overtræk bestående af kraftigt net med en maskestørrelse på henholdsvis 60 og 80 mm. Overtræksnettet blev holdt ude fra kasteruserne ved hjælp af bøjler. Forsøget viste en klar positiv effekt af overdækningen sammenlignet med skader på ruser uden overtræksnet, selv om ca. en tredjedel af ruserne blev beskadiget af sælbid. Det relativt store antal sælskader på overdækkede ruser kan skyldes, at den anvendte maskestørrelse var så åben, at det stadig var muligt for sælerne at se fiskene i ruserne. Det vil være muligt på kasteruser at anvende mere fintmaskede overtræksnet, hvorimod det vil være vanskeligere at håndtere bundgarn med tætmasket overtræksgarn, uden at fartøjerne har påmonteret en kraftig garnhaler. I andre farvandsområder, blandt andet i Øresund og Limfjorden, har fiskerne foretaget lignende forsøg med overdækning af ruser blot med andre maskestørrelser. Flere fiskere har således haft gode erfaringer med anvendelse af såkaldt tobisnet (maskestørrelse på 9 mm), der monteres på den næstsidste bøjle, men efterlades åben i enden, hvor rusen røgtes. Det er den generelle vurdering, at fiskeri med overdækning i form af tobisnet har en positiv effekt, samt at fangsterne kun er ubetydeligt mindre end i ruser uden overdækning. En bundgarnsfisker i Limfjorden har foretaget forsøg med at indeslutte den yderste meter af rusen, hvor den sidste kalv befinder sig, i et perforeret plastrør med en diameter på 30 cm. Enden af røret er lukket med et aftageligt, perforeret låg. Konstruktionen har vist sig at være effektiv til at holde sæler borte fra fangsten samtidig med, at fangsterne af ål og andre arter generelt ikke har været mindre end i ikke overdækkede ruser. Forsøg ved Læsø med spærrenet af mm garn i åbningen på bundgarn uden ruser har ikke haft nogen effekt i form af færre sælskader, idet sælerne ofte kravler over netvæggen i stedet for at svømme ind gennem åbningen. Danmarks Fiskeriforening konkluderer, at de gennemførte afværgeforsøg har vist, at det er muligt at begrænse problemet med itubidte ruser og ødelagte fangster ved at forsyne ruserne med overtræksnet eller plastrør. Ulempen er øgede udgifter til redskaber, der desuden er vanskeligere at håndtere end traditionelle ruser. Brug af modificerede redskaber bør anvendes som et alternativ til regulering af sæler. Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) gennemførte i august-november 2003 i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening forsøg i Nysted Fjord-Lambo Farvand med kasteruser, hvor kuben var fremstillet af stærkere materialer end de i ålefiskeriet traditionelt anvendte. Forsøgene blev gennemført med tre forskellige typer net i forsøgsruserne (tabel 5) og med konventionelle ruser som kontrolgruppe. Data blev indsamlet af observatører fra DFU samt af de involverede fiskere, og omfattede oplysninger om fiskeriindsats, mængden af fangst og bifangst samt skader på fangst og redskaber. De foreløbige resultater er opsummeret i tabel 5, hvoraf det fremgår, at forsøgsruserne har haft væsentligt færre skader end kontrolruserne. Der er desuden tegn på en større fangsteffektivitet 18

19 (CPUE) for ruser af typen F1. Det skal dog bemærkes, at der generelt under forsøget ifølge fiskerne blev set meget færre skader end forventet, men årsagen til dette er ikke afklaret. Ruse Type Maske størrelse (mm) Tråd nr. Tråd farve Indsats (ruser*dage) Ål CPUE Skader pr ruse-dage* Standard 10 3 rødbrun ,66 17,4 F hvid ,04 10,7 F sort ,67 0 F sort ,58 7,9 Tabel 5. *Antal maskebrud, revner og skadede ål pr ruse-dage. Det skal endvidere bemærkes, at forsøgsruserne, på grund af den kraftigere tråd, er tungere at røgte end traditionelle ruser. Forsøgene blev fortsat i 2004, hvor der blandt andet blev afprøves ruser fremstillet af Dyneema 1. Ruser fremstillet at Dyneema forventes at have færre sælskader, en længere levetid og være nemmere at håndtere end traditionelle ruser, hvilket forventes at kunne opveje den højere anskaffelsespris. 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på sæler Overalt i vores natur forekommer interessemodsætninger mellem menneskets aktiviteter (erhverv, friluftsliv og jagt) og beskyttelsen af den vilde fauna. For eksempel er konflikten mellem sæler og fiskeri ikke alene et spørgsmål om økonomiske problemer for fiskeriet. Konflikten vedrører desuden fiskeriets indvirkning på sæler ligesom fritidsaktiviteter på havet kan påvirke sælers levevilkår. Råstofudvinding og marine anlægsarbejder, som for eksempel etablering af broer og havmølleparker, vil ved deres blotte tilstedeværelse påvirke det marine miljø. Det kan ikke udelukkes, at sælers muligheder for at opholde sig på land kan blive forringet som følge af nærliggende anlæg på havet, eller at deres fødegrundlag kan blive påvirket negativt Fiskeri De væsentligste konflikter mellem sæler og fiskeri er som nævnt mest udtalt i kystområder, hvor der både er en fast, stor sælbestand og væsentlige fiskeriinteresser. Fiskeriets indvirkning på sæler omfatter blandt andet utilsigtet bifangst af sæler, idet fiskeredskaber udgør en risiko for dyrene, der kan drukne i nedgarn og ruser. Der foreligger ikke fra danske farvande en oversigt over omfanget af bifangsten, men fiskere oplyser undertiden, at de fanger sæler i redskaberne (Dietz et al. 2000). Der er desuden rapporteret om bifangst af gråsæler i tobisfiskeri med trawl. Sælgruppen under HELCOM (HELCOM Project on Seals 2001) har analyseret omfanget af bifangst af sæler i Østersøen. Den totale bifangst af sæler er baseret på en minimumsvurdering, hvorefter det er konkluderet, at omkring 800 gråsæler, 100 ringsæler og mindre end 100 spættet sæl hvert år omkommer ved drukning i fiskeredskaber. På baggrund af den foreløbige vurdering skønnes bifangsten af spættet sæl imidlertid ikke at påvirke bestanden i nævneværdig grad, idet den hverken truer bestandens sundhed eller overlevelse. Derimod er bifangsten et etisk og dyreværnsmæssigt problem Rekreative aktiviteter 19 1 Dyneema er en polyethylen fiber med en vægtfylde på 0,97 og en brudstyrke på 35 g/d; en 1 mm Dyneema tråd kan bære 240 kg.

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri

Bidrag til spørgsmål til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Bidrag til spørgsmål 361-365 til Miljøudvalget og Samråd AC i FLF om sæler og fiskeri Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. maj 2014 Jonas Teilmann & Anders Galatius Institut for

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 684 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark

Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. december 2015 Anders Galatius, Rune Dietz, Signe Sveegaard & Jonas Teilmann

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel og jagt på Saltholms beskyttede arter og naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2012 Preben Clausen 1

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann

Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri. DTU Aqua-rapport nr. 299-2015 Af Finn Larsen, Carsten Krog, Maks Klaustrup og Kurt Buchmann Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 Kortlægning af sælskader i dansk fiskeri Larsen, Finn; Krog, Carsten; Klaustrup, Mads; Buchmann, Kurt Publication date: 2015 Document Version Publisher final

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for

Læs mere

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune

Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois og Stefan Skov Oprettet: 12-04-2016 Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 Rævespærre på Nyord 1) Forhistorie: I 1968 blev der etableret en bro mellem Ulvshale

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.

Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. Natura2000-Basisanalyse for området: Farvandet nord for Anholt, F32 (N46) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Farvandet nord for Anholt, F32, er et større Natura-2000 område, som følger

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Sældøden i Danmark 2002

Sældøden i Danmark 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Sældøden i Danmark 2002 Status over indsamling, omfang og prøvetagning af spættet sæl (Phoca vitulina) Arbejdsrapport fra DMU, nr. 177 (Tom side) Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø-

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 Udkast marts 2016 Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 I medfør af 33, 49, stk. 1 og 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus

Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Professor dr. Jur. Peter Pagh Notat om Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Etablering af vindmølle og beskyttelse af flagermus Allerød Kommune har bedt

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder

Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Natura 2000 Revision af udpegningsgrundlaget og valg af nye områder Temadag i Dansk selskab for marin biologi Lone Reersø Hansen Biolog, By- og Landskabsstyrelsen. D. 5. november 2009. Disposition 1. Kort

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale Fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er et krav, at ansøger

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 545 af 20/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00053 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt

Udkast til. Kapitel 1. Anvendelsesområde. Kapitel 2. Anmeldelsespligt Udkast til Bekendtgørelse om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere