Hvor køn er vores sundhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvor køn er vores sundhed?"

Transkript

1 Hvor køn er vores sundhed? - materiale til kurser og diskussion om sundhed, køn og samfund 1

2 Redaktion: Peter Tygesen, journalist og Peter Hamborg Faarbæk, konsulent i 3F Layout: Lau Mattesen Tryk: 3F Oplysning om folderen og bestilling, kontakt: Peter Hamborg Faarbæk,

3 FIU-kønsligestilling og sundhed Sundhed og sundhedsvæsenet har gennem de seneste år været blandt nogle af de mest diskuterede emner i Danmark. Hårrejsende historier om folk, der mistede deres helbred, indtægt og arbejde på grund af ventetider fik afgørende betydning i valgkampen men emnet er lige så varmt i dag. Undervejs har store spørgsmål berørt os alle. Rygerne har fået deres frihed begrænset via lovgivning. Vi er blevet bombarderet med opfordringer til at leve sundere uanset vores muligheder. Kampagner for at mindske sygefraværet har ført til forandringer på de fleste arbejdspladser. Det er alt sammen foregået under en regering, der hovedsagelig insisterer på private løsninger - både for sundhedsvæsenet og for den enkelte. Det går stik imod mange af fagbevægelsens instinkter og dyrt vundne erfaringer. Arbejdspladsernes tillidsfolk er blevet udfordret. Pludselig skulle de tage stilling til, om deres overenskomst eller lokalaftale skulle indeholde et alternativ til det offentlige sundhedsvæsen, som det danske velfærdssamfund ellers i årtier har været stolt af at kunne tilbyde gratis til alle. De skulle svare på kollegers spørgsmål, om private sundhedsforsikringer er en hjælp eller et bidrag til at nedbryde de kollektive goder, der er blevet kæmpet for gennem årtier. Kampagner mod sygefravær fulgtes af krav om motion, bedre kost og et sundere liv; på mange arbejdspladser førte dette til større livs- og arbejdsglæde, på andre til stigende ubehag når medarbejdere følte sig mobbede over deres liv, vaner og vægt. I samme periode har et øget produktionskrav ført til stigning i antallet af kolleger, der bukker under for stress og psykisk pres, sådan at disse to forhold er blevet de væsentligste årsager til langtidssygemeldinger og førtidspensionering. Det blev også tydeligere for flere, at der er store uligheder i danskernes sundhed - først og fremmest socialt, men også regionalt. For mange var det nyt, at der også er stor forskel på mænds og kvinders sundhed - kønnet er et overset men vigtigt forhold, især når vi vil gøre en fælles indsats for at forbedre sundheden. FIU-kønsligestillling arrangerede derfor i foråret 2009 fire velbesøgte temadage om vigtige emner i danskernes sundhed: Ulighed, sygefravær, forebyggelse og mænds sundhed. Formålet var at vise, hvad der ligger til grund for forskellen i danskernes helbred, og hvad der politisk og sundhedsmæssigt gøres for at rette op på forholdene - og pege på, hvad fagbevægelsen kan og bør gøre. 3

4 ULIGHED - æder de sidste år og dræber før tid Statistikken er skræmmende - følgende sygdomme er mindst dobbelt så almindelige (dobbelt!) blandt lavt uddannede som blandt bedre uddannede: Astma, forhøjet blodtryk, kronisk angst og depression, kronisk bronkitis, diabetes, knogleskørhed, slidgigt og hjerte-kar-sygdom. Noget af det dør man ikke af. Men det forsurer livet, og for Tabte mulige arbejdsår som følge af død og førtidspension opdelt på uddannelse (30-63 år) Heraf bidrag fra: Tabte år Tidlig død Førtidspension År År Ufaglærte 7,1 1,9 5,2 Faglærte 3,4 1,1 2,3 Videregående 2,1 0,7 1,4 I alt 4,3 1,3 3,0 rigtigt mange mennesker ødelægger det deres alderdom. Den kommer for tidligt og den rummer for lidt liv, for meget smerte og for få muligheder. Det er i livets sidste årti, at uligheden i sundhed for alvor mærkes: Alvorlig sygdom rammer kortuddannede 7-8 år før pensionsalderen, mens højt uddannede først rammes et par år efter deres pension. Uligheden går også ud over fremtiden: Et svensk studie af fedme blandt børn viser, at rige piger bliver slankere - fattige drenge federe. Sådan behøver det ikke at være; langt de fleste af de ovennævnte lidelser kan forebygges eller mindskes. For sygdomme rammer ikke blindt. Livs- og arbejdsbetingelser for lavt uddannede gør dem mere sårbare for sygdomme. Så skulle man tro, at et solidarisk land som det danske, hvor vi alle har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, gør en særlig indsats for at hjælpe de mest sårbare. Tværtimod: De længst uddannede får mere hjælp af speciallæger end de kortest uddannede. Det går ud over livet, for eksempel når man bliver ramt af kræft: Så venter patienter med høj indkomst og lang uddannelse kortere tid - og lever længere. Kvinder fra denne gruppe får oftere brystbevarende kirurgi, mens hele brystet hyppigere fjernes hos de kortuddannede. En af de andre store ødelæggere af et godt liv, hjerte-karsygdomme behandles også forskelligt, alt efter social baggrund: Flere med høj social status får ballonudvidelser og bypass efter blodprop og flere får forebyggende medicin i forhold til personer fra lavere sociale grupper. Hvorfor denne ulighed i et sundhedsvæsen, der er bygget på lighed? Fordi systemet ikke giver lige adgang. Den er fyldt med forhindringer, der kræver et godt helbred og en lang uddannelse at komme forbi: Man skal kunne tale godt for sig og for eksempel insistere på at komme til speciallæge. Hvorfor? Jo bedre stillet du er, jo bedre klarer du dig den dag, du har kræft, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse i Der er noget, som tyder på, at de socialt dårligt stillede ikke kommer så hurtigt igennem systemet som de andre. Om det skyldes, at de velstillede bruger albuerne, eller om systemet bevidst eller ubevidst skubber de dårligt stillede ud på et sidespor, ved vi ikke. Men hvis det handler om, at de svageste ikke føler, at de kan begå sig, så skal vi overveje, hvordan vi kan hjælpe dem gennem middel- og overklassens sundhedssystem, siger forsker Peter Vedsted. Vi tager den lige igen: Hvis sundhedssystem? 4

5 Lighed Uligheden er udansk. Det har længe været en målsætning i det danske samfund, at hverken penge eller status skal gøre en forskel, når vi bliver syge. Man skulle derfor tro, at uligheder vil blive fjernet. Sådan går det ikke. Tværtimod er uligheden steget de seneste år. Større lighed kræver et sundhedsvæsen, som er: Mere opsøgende, for eksempel med tilbud om helbredstjek Mere systematisk, for eksempel med behandlingspakker (der endelig er indført for kræft, men for især kortuddannede er det tiltrængt for lidelser i bevægeapparatet) Mere målrettet, med programmer direkte rettet mod enkelte lidelser og sygdomme Løsningen er ikke mere information, der er rettet mod den enkelte. Det antydes tit, at dårligt uddannede lever usundt, fordi de ikke forstår deres eget bedste. Det er en uforskammethed uden lige. Jeg tror ikke, at jeg har mødt en eneste 3F er i de sidste mange år, der ikke var fuldt informeret om faren ved rygning. De almindelige råd om kost og motion kender selv børnene i børnehaven, siger forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. Det er jo fint, at vi i Danmark er kommet så vidt, at selv børnehavebørn kender KRAM-anbefalingerne. Hvad vi mangler er at skabe rammer for at den individuelle erkendelse kan føre til handling. Projektet Mad på Arbejde, som det tidligere ministerium for familie og forbrug gennemførte sammen med 3F på otte store arbejdspladser viste, at når medarbejderne er bevidste om deres mad og når arbejdspladsen sørger for at gøre det sunde valg til det lette valg, så kommer det nærmest af sig selv. Hvorfor? Fordi lav status = højt stressniveau. Forskning viser, at de mest stressede på det danske arbejdsmarked er personer med lav eller ingen uddannelse. Ulighed giver stress, vel at mærke stress af den farlige, kroniske slags, der svarer til hurtig ældning. Stress fører direkte til en række slidsygdomme, og samtidig slider det også på immunforsvaret, så man lettere bliver syg. Ikke mærkeligt, at en ikke-faglært arbejder har procent ---- større risiko for at få en blodprop i hjertet end en Box: akademiker. Hvorfor? "Whiskybæltet strømmer til speciallæge - vestjyderne bider skavankerne i sig". Således Overordnet lyder en overskrift set til kræver en artikel, denne der viser, at viden "beboerne to langs reaktioner: Strandvejen For får det næsten fire gange så ofte behandling som øboerne på Samsø samt store dele af første Vestjylland". en langsigtet strategi for at mindske denne stress ved at Der er andre geografiske forskelle: I 2007 godkendte Lægemiddelstyrelsen 15 nye hjælpe til mere uddannelse og forbedring af arbejdspladserne. typer medicin. Da første halvdel af 2008 var gået, havde læger omkring København For og Århus det brugt andet praktisk en talt målrettet alle - mens deres indsats kolleger for i vestat forbedre og Nordjylland sundheden kun var nået til at bruge de otte. hos dem, der er mest udsat, nemlig de kortest uddannede Privatiseringen Danmark har i årtier sakket bagud, når det gælder investering i vort sundhedsvæsen. Sammenligner vi med lande omkring os i Vesteuropa, så er vi dem, der bruger mindst på at forbedre sundhedsvæsenet. Det har stået på i 30 år. Hvorfor? Whiskybæltet strømmer til speciallæge - vestjyderne bider skavankerne i sig. Således lyder en overskrift til en artikel, der viser, at beboerne langs Strandvejen får næsten fire gange så ofte behandling som øboerne på Samsø samt store dele af Vestjylland. Der er andre geografiske forskelle: I 2007 godkendte Lægemiddelstyrelsen 15 nye typer medicin. Da første halvdel af 2008 var gået, havde læger omkring København og Århus brugt praktisk talt alle - mens deres kolleger i vest- og Nordjylland kun var nået til at bruge de otte. 5

6 Privatiseringen Danmark har i årtier sakket bagud, når det gælder investering i vort sundhedsvæsen. Sammenligner vi med lande omkring os i Vesteuropa, så er vi dem, der bruger mindst på at forbedre sundhedsvæsenet. Det har stået på i 30 år. Siden 2002 har regeringen fremmet private hospitaler ved dels at overbetale for deres operationer og andre behandlinger, når det offentlige henviser, dels ved skattefradrag til de sygeforsikringer, der baner vejen til de private hospitaler. Alene fradraget har kostet staten op mod en halv milliard kroner om året i tabt indtægt. Til gengæld forstærker privatiseringen uligheden i sundhed: Forsikringerne er typisk gået til en højere uddannet yngre mand i den private sektor - mens ældre, kvinder, kortuddannede og offentligt ansatte stort set ikke har adgang til denne skatteyderstøttede service. Den private sektor er blevet markedsført som et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. Erfaringen fra bl.a. Storbritannien viser dog, at når staten støtter det private, forsumper det offentlige. Det sker blandt andet fordi de stærke patienter (politikere, erhvervsledere, kendisser) ikke længere maser på for at forbedre det offentlige - disse patienter er nemlig ikke på offentlig sygehus, men på privat. En ofte gentaget myte er, at ventelister formindskes, når patienter forsvinder ud af køen for at blive behandlet i det private. Men læger og sygeplejersker forsvinder jo tilsvarende - og når en større del forsvinder til den bedre betalte private sektor, bliver der færre til at hjælpe dem på ventelisten. Står man ikke vagt om det offentlige sundhedsvæsen, risikerer det at blive offer for en ond cirkel af den snigende privatisering. Årlig vækst i sundhedsudgifter Hvorfor? Du er, hvad du spiser... Hvad bliver man så, når tænderne er rådne? Den vigtigste årsag til forskellen på danskernes tænder er uddannelsesniveauet: Jo bedre uddannelse, jo bedre tænder. Er der nogen god grund til, at udgifter til tandpleje skal betales privat, mens barnløshed løses gratis af det offentlige sundhedsvæsen? Når Danmark i 30 år har brugt mindst på at forbedre sundhedsvæsenet, Billedtekst: Når Danmark i 30 år har brugt mindst på at forbedre sundhedsvæsenet, så så kan kan det det mærkes. mærkes. 6 Siden 2002 har regeringen fremmet private hospitaler ved dels at overbetale for deres operationer og andre behandlinger, når det offentlige henviser, dels ved skattefradrag til de sygeforsikringer, der baner vejen til de private hospitaler.

7 MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN Der er vigtige perspektiver i at arbejde med sundhed for både tillids- og sikkerhedsrepræsentanten, især når det gælder ulighed. Nogle siger direkte, at uligheden i sundhed er vor tids klassekamp. Samtidig er sundhed et emne, der optager alle. Det kan gøres forståeligt og uligheden er forargelig. Når ledelsen begynder at interessere sig for sundhed, for eksempel med tilbud om forsikringer og lignende, er det en god anledning til at sætte fokus på arbejdsmiljøet - både på indflydelse, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet. Uligheden er ikke resultatet af en naturlov, den er menneskeskabt, og den mindskes af en fælles indsats. Ikke bare på Christiansborg, men også på den enkelte arbejdsplads og i afdelingen. DILEMMAER OG DEBAT Ulighed bliver hurtigt et så overvældende emne, at man næsten ikke kan se, hvordan man kan diskutere det, eller hvordan man på den enkelte arbejdsplads kan gøre noget ved det. For hvis man nu ér kortuddannet, så står det bare skidt til...? Eller også gælder det om at stå sammen. Man kan gøre meget lokalt: Sørger din arbejdsplads for at mindske stress? Har arbejdspladsen øjnene åbne for, hvordan arbejdsmiljøet fungerer - også det psykiske? Hvordan står det lige til med maden i kantinen? Og hvad bliver der gjort for, at de udekørende har mulighed for at spise ordentligt, når de er på arbejde? Hvad med at få arrangeret sundhedstjek på arbejdspladsen - alt for mange går rundt med for højt blodtryk og risiko for sukkersyge? Hvis arbejdsgiveren tilbyder sygeforsikring, prøv at undersøge, hvad I typisk lider af - og tjek om forsikringen faktisk hjælper med dette (typisk operation, evt. fysioterapi). Kunne I måske få andre og mere relevante ordninger, for eksempel arbejdsgiverbetalt tandpleje? BLIV KLOGERE På nettet: Hjemmeside om forskellige uligheder i det danske sundhedsvæsen: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Eksempel på regional hjemmeside om forebyggelse af ulighed: I bøger: Den Tunge Ende. Sandheden om ulighederne og uretfærdighederne i den danske sundhed. Debatbog, Dagens Medicin. Bjarne Bruun Jensen og Bente Jensen: Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed. Lene Koch m.fl.: Forskel og lighed i sundhed og sygdom. Foredragsholdere: Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand, 3F Ulighed i sundhed - hvorfor er det interessant for 3F? Ida Sofie Jensen, adm. Direktør, Lægemiddelindustriforeningen Sådan er sundheden og sundhedsydelserne ulige fordelt i Danmark Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sociale og kønsmæssige skævheder i det danske behandlingssystem (ventetider, kræft, sundhedsforsikringer mv.) Peter Tygesen, journalist og konsulent Konsekvenser af og muligheder ved privathospitaler og sundhedsforsikringer Britta Thomsen, MEP (S) Hvad kan vi lære af politikere fra andre lande? Jacob Andersen, journalist og konsulent Ulighed er politisk, ikke individuel - men hvad er løsningen så? 7

8 FOREBYGGELSE Der er kun få institutioner i det danske samfund, der historisk har ofret så meget opmærksomhed på forebyggelsen af sygdomme som fagbevægelsen. Der går en lige tråd fra kampen for en 8-timers arbejdsdag over byggeriet af sunde almennyttige boliger og indførelsen af et sundhedsvæsen for alle, til indsatsen for moderne arbejdsmiljølovgivning. Det har alt sammen afgørende præget hele det danske samfund. Men dermed har danskernes sygdomsmønstre også ændret sig: De store infektionssygdomme (som tuberkulose) og epidemier er stort set udryddet. Til gengæld er usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion i dag årsag til to ud af fem sygdomme og tidlige dødsfald. Den tidligere indsats - arbejdstid, sundhedsvæsen, boliger, arbejdsmiljø - var kollektiv. Formålet var at skabe bedre rammer om arbejds- og familieliv. Det virkede. Det store dilemma i det moderne Danmark er, hvordan man finder balancen mellem en fælles og en privat indsats mod de nye livsstilssygdomme. Hvad kan og skal fællesskabet gøre og hvad kan og skal den enkelte gøre. Siden kommunalreformen har kommunerne været hovedansvarlige for det fælles forebyggende arbejde, der ikke kræver lovgivning. De skal skabe rammer for sund levevis og give borgerne tilbud om hjælp til at gennemføre det. Det er et arbejde, mange af dem kun sporadisk er kommet i gang med. De fleste kommuner har nøjes med at knytte an til den landsdækkende KRAM-kampagne - Kost, Rygning, Alkohol, Sundhedsloven siger: 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. 120 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Motion - men der er stor forskel på, hvordan de har grebet det an. Rygning og motion har været i centrum for de fleste, mens næsten ingen af dem har taget fat på problemerne med alkoholmisbrug. Overalt gælder, at kampagnerne er meget fokuseret på, at den enkelte borger skal gøre noget, nærmest uanset deres muligheder eller arbejdsvilkår. En anden stor forskel er, om kommunerne har forsøgt at gå skridtet videre fra den hævede pegefinger over for de enkelte borgeres levevilkår. I København har sundhedsforvaltningen for eksempel gjort en særligt indsats på baggrund af kønsforskellene med kampagner som Motion for kvinder og Mændenes dag. Mænd og kvinder har ikke bare ofte forskelligt arbejde og dermed uens vilkår for at forbedre deres helbred, de tiltrækkes også af forskellige tilbud. På PostDanmark fandt man for eksempel ud af, at kvinderne helst ville dyrke motionsformer, hvor der var mulighed for det sociale, mens mændene kunne lide at tonse derudaf. Kommunen er også gået videre med målrettet indsats på specifikke arbejdspladser for at indrette sunde rammer som for eksempel sund kantine- og mødemad og handleplaner: Der er oprettet gruppeforløb med motionshold, rygestophold og kurser for alkoholnøglepersoner. Det er altsammen forløb, der ganske vist sigter på, at den enkelte forbedrer sin livsstil - men puffet i gang og hjulpet af fællesskabet, ikke mindst de kolleger, der omgiver én hver dag. 8

9 Forebyggelseskommissionen og politik I foråret 2009 barslede den regeringsnedsatte Forebyggelseskommission med en næsten 500 sider lang rapport. Det er et spændende katalog over de mange muligheder, som stat, regioner og kommuner kan bruge til at fremme forebyggelsen af de store sygdomme. Kommissionen kom med hele 52 anbefalinger til at styrke det forebyggende arbejde. Det er interessant, at når det gælder de fire KRAM-forhold, så har kommissionen i hvert tilfælde lagt vægt på, at de offentlige myndigheder med regulering (love, afgifter etc.), fremmer borgernes sunde valg (og hæmmer de usunde). Nogle af de vigtigste anbefalinger er: Fordobling af afgiften på tobak Forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgssteder Hævning af aldersgrænsen for salg af alkohol til unge fra 16 til 18 år Forbud mod kommerciel reklamering for alkohol i alle medier Forhøjelse af afgiften på sukkerholdige fødevarer (for eksempel slik og sodavand) Afgift på mættet fedt - også for mælkevarer Selv om kommissionen var nedsat af regeringen, har ministrene ikke vist meget vilje til at lytte - og slet ikke til at gennemføre anbefalingerne, især ikke ovennævnte. For eksempel blev alle afgiftsforhøjelserne afvist med den tekniske begrundelse, at de ville stride mod regeringens eget skattestop. Mange andre forslag blev ignoreret med regeringens insisteren på, at folk selv må tage større personligt ansvar for deres helbred, og at staten ikke skal blande sig i dette. Så selv om Venstres sundhedsordfører vil bruge statslig regulering - altså lovgivning - til at kriminalisere rygning udendørs ved koncerter og dyrskuer, så afviser hun samtidig, at staten skal blande sig i folks vaner når det gælder alle de andre forhold. Kommissionens anbefalinger ligger imidlertid parate til andre at diskutere, overveje og gennemføre. 9

10 Viljestyrken og helbredet Mennesker er ikke rationelle. Det er derfor, vi har brug for kærlighed for at overleve som hele væsener. Det er også derfor, at hvis vi lige nu føler, at vi får det godt af at spise en kage eller ryge en smøg, så gør vi det - også selv om vi ved, at det ikke er sundt, og at vi måske skulle lade være. Det er menneskeligt, det er vores natur. Men vi kan knægte vores natur. Vi kan beherske den med vores rationelle vilje - med vores viljestyrke. Viljestyrken skal bare klare så meget: Stå op om morgenen selv om kroppen vil sove. Gå på arbejde, selv om vi hellere vil lege med børnene. Overkomme smerter. Håndtere personlige problemer. Planlægge indkøb og familieliv - og arbejde, arbejde, arbejde. Indimellem har viljestyrken brug for et frikvarter, et pusterum, måske ligefrem en belønning - med en smøg, en bid mad, en slapper. Jo færre kræfter man har, jo flere krav man skal opfylde, jo mindre viljestyrke er der tilbage - det er indlysende. Når vi stresser, er viljestyrken på overarbejde. Og modsat de flestes opfattelse, så er det ikke direktøren, der har det mest stressede liv. Det er faktisk omvendt: Jo lavere status i samfundet, jo højere stress. Måske finder vi her årsagen til, at livsstilssygdommene især rammer kortuddannede. De har ikke mindre viljestyrke til for eksempel at spise sundt eller holde op med at ryge end så mange andre, men deres viljestyrke er under hårdere pres end så mange andres. Stress får også mennesker til at passe mindre godt på sig selv. Stressede mennesker læser ikke pjecer fra Sundhedsstyrelsen. Man har nok at gøre med at klare de problemer, der er lige omkring én. Og så må vi klare os med mad og en cola fra Q8, som vi alligevel kører forbi på vej hjem. Måske ryger der også en pakke Matadormix med til lidt aftenhygge. Poul Erik Skov Christensen, 3F 10

11 Formål med forebyggelse Af og til kan man godt få den fornemmelse, at formålet for forebyggelsen forsvinder i larmen fra de mange opfordringer til os alle om at gøre noget. Set fra fagbevægelsens synspunkt er en af de vigtigste opgaver for det forebyggende sundhedsarbejde at mindske uligheden i sundheden. Dermed kommer der pludselig mere perspektiv på opgaven. For vi ved, at uligheden er stor, og vi ved, at det kan ændres - især med forebyggelse. En af de vigtigste opgaver er at udvide KRAM-kampagnen fra det individrettede til en mere kollektiv indsats. For hvis KRAM skal rykke, skal meget mere gøres på arbejdspladserne. Udslaget i for meget rygning mv. skyldes blandt andet dårligt arbejdsmiljø med stress og for lidt indflydelse på eget arbejde. Det samme gælder i stort omfang indsatsen for bedre spisevaner. Nogle kommuner har allerede taget hul på dette og indgår samarbejde med fagbevægelsen om at skabe tilbud på arbejdspladserne - mange begynder med deres egne arbejdspladser. Bedre kantiner og muligheder for sund kost, fælles motion- og rygerum er blevet skabt mange steder. Fælles for disse initiativer er en erkendelse af, at de store fælles problemer bedst løses i fællesskab - selv om kost, motion, rygning og alkoholindtagelse er individuelle. Det sker ud fra erkendelsen af, at folkesundheden ikke forbedres med den konstante jagt på den fede, rygende kollega nede i hjørnet. Der skal en anden indsats til, mere omfattende og respektfuld. Nogle taler om de fire P er : Positiv særbehandling: En særlig indsats for særligt udsatte grupper Psykisk arbejdsmiljø Partnerskab - mellem det offentlige, arbejdspladsen og fagbevægelsen (og andre - idrætsklubber, f.eks.) Pufning - vi har alle brug for et lille puf til både at komme i gang med forbedringerne og, ikke mindst, at holde fast i indsatsen. Ingen er bedre til dette end kolleger og familie. Mange ufaglærte får tunge kroniske sygdomme og dør tidligere end andre befolkningsgrupper. 3F har derfor taget sit eget store initiativ med tilbud om sundhedstjek på arbejdspladsen for at mindske medlemmernes sundhedsmæssige ulighed gennem forebyggelse. I projekt 3F Sundhedstjek kommer en bus til en arbejdsplads med tilbud om at måle blodtryk, blodsukker, vægt, kroppens fedtindhold mm. Projektets formål er at: Øge bevidstheden hos medlemmerne om årsagerne til ulighed i sundhed Demonstrere at mange lønmodtagere har en stor risiko for alvorlig sygdom, som kan forebygges Opbygge en stærk argumentation for at arbejdspladsscreeninger kan medvirke til at mindske ulighed i sundhed Pege på arbejdsmiljøfaktorer, der forårsager høj sygelighed Med 3F ernes egne ord: Vi skal til service med bilen hvert andet år - hvorfor ikke også med kroppen? Baggrunden for projektet er blandt andet det store Sundhedsprojekt Ebeltoft, hvor patienter på besøg hos den praktiserende læge blandt andet fik tilbudt måling af blodtryk etc. Tre ud af fire tog imod tilbuddet, og projektet viste ikke bare, at sådanne helbredstjek fangede mange mennesker med risiko for sukkersyge og hjerte-karsygdomme. Det medførte også, at mange ændrede livsstil for at forebygge disse sygdomme. Og projektet viste desuden, at denne forebyggelse medførte, at selv om lægerne havde brugt tid på undersøgelserne, så var der samlet en samfundsmæssig besparelse. Kort fortalt: Projektet halverede andelen af patienter med risiko for hjertekar-sygdomme og forøgede antallet af mulige leveår - uden ekstra udgifter. Regeringen har imidlertid afvist at udvide dette tilbud til hele landet. Derfor har 3F taget initiativet - både for at hjælpe egne medlemmer og for at styrke det politiske pres for at alle skal kunne få dette tilbud. Arbejdspladsrapporterne indeholder samlede resultater på de såkaldte biomarkører, dvs. blodtryk, puls, KOL (rygerlunger) mv. og inden for oplevet stress og trivsel i arbejdet. Med rapporten følger oversigt over værktøjer til tillidsvalgte og 11

12 ledelsers videre arbejde med sundhed, trivsel og forebyggelse. Projektet har foreløbig været en stor succes. På de besøgte arbejdspladser blev tilbuddet revet væk. Det har dermed aflivet myten om, at 3F ere ikke vil sundhedstjekkes og tale om sundhed og trivsel. Forebyggelse er alt for vigtig at overlade til en regering, der ikke vil. MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN Der er vigtige perspektiver i at arbejde med sundhed for både tillids- og sikkerhedsrepræsentanten. Det har arbejdsmiljøet jo altid været, men generelt er sundhed blevet afgørende områder af livet for alle, og dermed også vigtigt på arbejdspladsen. Når ledelsen begynder at interessere sig for sundhed, for eksempel med tilbud om forsikringer og lignende, er det en god anledning til at sætte fokus på arbejdsmiljøet - både på indflydelse, udviklingsmuligheder og mening i arbejdet. Repræsentanterne kan have et særligt øje til, om virksomhedens indsats handler om et bredt sundhedsbegreb eller en smal forebyggelse - det gælder om at skabe bedre rammer for alle. DILEMMAER OG DEBAT Får man et bedre arbejdsmiljø af at spise broccoli? Nej, der skal nok andet og mere til. Skal I arbejde med sundhed og forebyggelse i det faglige, kan I tage udganspunkt i en række spørgsmål og emner: Sker der på din arbejdsplads i disse år en forskydning af opmærksomheden fra arbejdsmiljø til personalepleje? Har det sundhedsfremmende arbejde fokus på arbejdet eller på mennesket? Kan I selv tage initiativer til partnerskaber, for eksempel til kurser, aktiviteter eller sundhedstjek - med idrætsforeninger, med kommunen, med andre grupper? Synes du, at din arbejdsplads trænger ind på dit personlige 12

13 område - for eksempel med krav til din livsstil eller med henvendelser, når du er syg? Bliver sundhedsfremme brugt som et fælles gode eller tager det kun udgangspunkt i virksomhedens ønske om vækst og lønsomhed? Bliver der puffet venligt eller skubbet autoritært? Synes du, at sundhedstilbud bliver brugt som erstatning for en reel indsats for bedre trivsel og arbejdsmiljø? (husk, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet, ikke den enkelte) Hvilke forskellige muligheder har mænd og kvinder på jeres arbejdsplads for at forbedre deres sundhed? Og hvilke forskellige arbejdsbetingelser har indflydelse på deres helbred? BLIV KLOGERE På nettet: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Forskningscenter for forebyggelse og sundhed: Statens Institut for Folkesundhed: Forebyggelseskommissionen og dens rapport: forebyggelse og hvad bør vi begynde med at gøre for mænd og for kvinder? Torsten Lauritzen, professor i almen medicin, Aarhus Universitet Sådan højner vi helbredet blandt kvinder og mænd i hele Danmark - gratis! Erfaringer fra Ebeltoft-undersøgelsen om sundhedstjek Henrik Lund, lektor på RUC Betydningen af et godt arbejdsmiljø hvad skal der til? Jacob Andersen, journalist og konsulent Hvad kommer forebyggelseskommissionen med? Hvad burde de komme med? Bo Isaksen, afdelingsleder, Dansk Firmaidrætsforbund Sådan får vi forebyggelsen ind på arbejdspladsen Astrid Blom, afdelingsleder Folkesundhed København Det konkrete arbejde som kommunerne laver omkring forebyggelse, herunder om kommunerne formår at tage særlige forholdsregler for målgruppen f.eks. mænd og kvinder i KRAM kampagner mv. I bøger: Stresshåndbogen og Stresshåndtering i praksis. Psykiatrifondens forlag Foredragsholdere: Mette Kindberg, næstformand i HK Fagbevægelse og forebyggelse Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd Hvad er de overordnede problemer, der kan afhjælpes med 13

14 SYGEFRAVÆR Sygefravær er nødvendigt, når man er syg og skal blive rask igen. Sygefravær er imidlertid også en belastning for arbejdspladsen, kolleger - og den syge. Det kan være svært at vende tilbage til arbejdspladsen efter en sygdomsperiode, og jo længere den varer, jo vanskeligere kan det være. Statistikken viser, at sygefravær i mere end otte uger i to ud af fem tilfælde fører til, at man fem år senere helt har forladt arbejdsmarkedet. Denne statistik fortæller os mindst to ting: For det første, at nedslidte medarbejdere er langvarigt syge, før de enten pensioneres eller bliver langtidsarbejdsløse. For det andet, at nogle falder helt ud af arbejdsmarkedet efter langt fravær. Derfor bør arbejdspladsen, sociale myndigheder og sundhedsvæsenet gøre, hvad de kan, for at sygefraværet bliver så kort som muligt. Nolge få år efter sin tiltræden blæste Fogh-regeringen alarm og opfordrede til en landsdækkende kamp mod sygefraværet. Bag alarmen lå to sæt virkeligheder. For det første den kendsgerning, at det offentliges udgifter til sygedagpenge bare steg og steg. De offentlige arbejdspladser var hårdest ramt: På FOA-området var sygefraværet pr. medarbejder steget 20% på bare tre år - det svarer til fuldtidsstillinger og koster 4,2 mia. kr. i løn, vikarudgifter og administration. Dette var historien om et samfundsproblem, der måtte løses. Den anden virkelighed var meget mindre alarmerende og fortalte, at samlet set steg dagpengeudgifter ganske vist, men det skyldtes først og fremmest, at der aldrig tidligere i danmarkshistorien havde været så mange folk på arbejdsmarkedet. Faktisk havde sygefraværet pr. medarbejder i årevis været konstant. Dette var historien om en stor succes, fordi højkonjunkturens efterspørgsel efter mere arbejdskraft havde ført til, at stadig mere marginaliserede gruppper fik arbejde. Det kunne have fået sygefraværet til at stige. Der var store køns- og sociale forskelle på de sygemeldte. Langt de fleste var kortuddannede. Og mange flere var kvinder end mænd - på trods af, at kvinder hyppigere end mænd går på arbejde, selv om de føler sig sløje. Til gengæld er det ofte dem, der blir hjemme, når børnene er syge. Det er en af grundene til, at offentlige arbejdspladser - der har en overvægt af kvinder - har flere sygedage end de private. Andre grunde er den hyppigere brug af deltidsansatte og den store risiko for smittefare, der opstår, når der arbejdes med mennesker, især syge og ældre. I 2008 førte debatten til en trepartsaftale mellem regeringen, LO og arbejdsgiverne med 39 forslag til nedsættelse af fraværet. Hovedindholdet bygger på en stærkere bevidsthed om, at alle bør gøre mere for, at den syge kan bevare sin tilknytning 14

15 til arbejdsmarkedet, og at virksomhederne derfor bør være bedre til både at forebygge, tage hånd om sygefraværende og være rummelige. Det blev også tydeligt, at indsatsen skal målrettes efter virksomhedernes forskelligheder. Debatten førte også til nye dilemmaer. Hvor tæt på den enkelte medarbejders private liv kan ledelsen tillade sig at gå under sygdom? Og hvad er egentlig sygdom? Hvis man har et skidt arbejde, ikke trives eller bliver mobbet af enten chef eller kolleger er en sygemelding den letteste måde at få sig en pause uden at udfordre arbejdspladsen, for man har jo ret til at være syg. Men problemet løses sjældent ved at blive væk, med mindre man får samlet kræfter til at konfrontere problemet. Der kom også øget fokusering på, hvilken rolle lægen og sundhedsvæsenet spiller i forhold til sygefravær. En undersøgelse, som SID og KAD foretog i viste, at mange medlemmer fik deres fraværsperiode forlænget, fordi sundheds- Årsager til sygefravær?: Dødssygt og hjernedødt arbejde Kedelige kolleger Vigtigere ting hjemme Almindelig sygdom Nedslidning væsenet brugte alt for lang tid på overhovedet at finde ud af, hvad folk fejlede, og hvad der kunne gøres. Der var for dårligt samarbejde internt i sundhedsvæsenet og med kommunens sociale myndigheder. Det førte til alt for lange sygemeldinger, tab af indtægt, af helbred og ofte af tilknytning til arbejdsmarkedet. 15

16 Arbejdsmiljøet og sygefraværet Dårligt arbejdsmiljø slider. FOA s medlemmer har dobbelt så stor risiko for at måtte forlade arbejdspladsen i utide end gennemsnittet, og de kommunale arbejdspladser producerer tre FOA-førtidspensionister om dagen. Det er en af de væsentligste årsager til, at FOA-medlemmer i gennemsnit forlader arbejdsmarkedet før de er fyldt 61 år. Under den borgerlige regerings kampagne mod sygefraværet gled arbejdsmiljøet ofte i baggrunden. Fraværet blev individualiseret. Fagbevægelsen har erfaring for, at fælles handling hjælper. Og når en FOA-undersøgelse viser, at 58% synes, at deres arbejde er psykisk belastende og 71% af de adspurgte mener, at sygefraværet kan mindskes ved at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, så kræver det fælles handling at forbedre forholdene. Et vigtigt redskab på den enkelte virksomhed til at sætte lup på problemerne er APV en - en ArbejdsPladsVurdering. De fleste forbund har lavet guides til at gennemføre en god APV. Men skal den føre til bedre forhold, bør alle parter inddrages - og vigtigst: Resultaterne skal snakkes grundigt igennem, ellers fører vurderingen ikke til bedre forhold. Dårligt psykisk arbejdsmiljø er blevet en af de mest belastende forhold på danske arbejdspladser. Psykiske problemer, for eksempel mobning, udbrændthed, stress og depression er i dag årsag til mere sygefravær og pensionering end gammeldags nedslidning af ben, ryg og arme. er et godt udgangspunkt til at tage hul på arbejdsforholdene, for den går hånd i hånd med kollegernes interesse og omsorg for deres arbejdskammerater. MEDARBEJDERREPRÆSENTANTEN Alle kolleger er interesseret i sundhed - i hvert fald i deres egen og deres nærmeste. Det er et godt udgangspunkt til at tage fat på de problemer, der er på din arbejdsplads. Livet skal jo ikke kun leves uden for arbejdspladsen, så et godt arbejdsliv er et af de vigtigste midler til at sikre, at det gode liv holder døgnåbent. Kan vi give sundhedsområdet så stor prestige, at der bliver kampvalg om posten til sikkerhedsrepræsentant? Måske ved at pege på, hvor mange forhold på arbejdspladsen, der har betydning for trivsel og velvære. Ledelsens interesse for sygefravær DILEMMAER OG DEBAT Hvornår er man egentlig syg? Du kan bruge nogle af disse spørgsmål til at tage hul på diskussionen om, hvad der fører til sygefravær på din arbejdsplads: Du har dundrende hovedpine og kvalme (tømmermænd) efter to timers søvn. Men der er et vigtigt møde på arbejdet. Kan du sygemelde dig? Dit syv-årige barn har feber, men kan passes af naboen. Kan du sygemelde dig? Det føles, som om du er ved at få influenza. Du ved, at der 16

17 allerede er for få til at klare arbejdet på arbejdspladsen. Kan du sygemelde dig? Dine børn har fri fredagen mellem Kr. Himmelfart og lørdag. Der er ikke noget særligt at lave på jobbet. Kan du sygemelde dig? Du har haft diarre til kl. tre om natten og du er slatten, men det føles som om det er drevet over. Kan du sygemelde dig? Du har et af dine tilbagevendende astma-anfald. Du ved, at det dårlige indeklima på jobbet vil gøre det værre. Kan du sygemelde dig? Andre spørgsmål du kan bruge til at sætte fokus på både sygefraværet i samfundet og på din arbejdsplads: Statistisk set er risikoen for sygefravær på grund af fysiske arbejdsmiljøforhold størst på arbejdspladser, hvor medarbejderne er utilfredse med ledelsen... Hvorfor mon det? Mon det lavere fravær på de private arbejdspladser skyldes, at de holder det nede ved at fyre de syge? I Norge har hver arbejdsplads en trivselsrepræsentant på linje med vores tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Deres opgave er for eksempel at holde øje med mobning og hele stemningen på arbejdspladsen. Har danske arbejdspladser brug for tilsvarende? BLIV KLOGERE På nettet: Trepartsaftalen om sygefravær (2008): Sygefraværspolitik, Arbejdsmiljøweb: Sygefraværspolitik, Arbejdsmiljøportalen: KIA-pro, kommunal indsats for hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter sygdom: Foredragsholdere: Peter Faarbæk, konsulent i 3F Trepartsaftalen om nedbringelse af sygefraværet Hans Klausen, overlæge, BST Københavns Kommune Hvad er sygefravær og sygenærvær? - og hvad kan lægerne og sundhedsvæsenet gøre? Martin Lindhardt Nielsen, læge, Arbejdsmedicinsk Klinik, Hillerød Hospital Nedbringelse af sygefraværet med et kønsperspektiv hvad virker? Jørgen Kilsgaard, kiropraktor, Adm. Direktør KIApro Sådan hjælper man sygefraværsramte borgere tilbage til arbejdsmarkedet Henrik Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F Hvad mener vi, der bør gøres konkret omkring arbejdsmiljøet? Dennis Kristensen, forbundsformand i FOA Hvad er fagbevægelsens fremtidige rolle omkring sygefravær og sundhed 17

18 Mænds sundhed Mænd har det godt de er mindre syge og føler, at de er sunde. Synes de selv. Men de fylder mere i hospitalssengene end kvinderne. De dør fem år tidligere. Og stadig flere kvinder bliver 100 år, mens den tilsvarende andel af mænd kun vokser ubetydeligt. En af årsagerne er, at mænd handler senere end kvinder, hvis de begynder at føle sig sløje. De kommer for sent til læge. De er underforbrugere af forebyggelse. Deres livsstil er farlig. De ryger, drikker og overspiser mere end kvinderne. De er dårligere til at tage deres medicin. Men de synes selv, at det går rigtigt godt. Lige indtil det går galt. Så trækker mange sig ind i sig selv. Når det så går helt galt, reagerer de endelig. Ofte er det for sent. RONKEDOR Statistikkerne taler deres tydelige sprog om forskellen i sundhed for mænd og kvinder: Kvinder har 10-20% flere melanomer (modermærkekræft) end mænd. Men mænd har næsten dobbelt så høj dødelighed af melanomer. Der er dobbelt så mange kvinder med depression end mænd, men næsten tre gange så mange mænd begår selvmord. Af de personer under 75 år, der i 2005 døde af hjertekarsygdom, var der dobbelt så mange mænd som kvinder. Når mænd og kvinder får kræft, dør 10% flere af mændene. En vigtig årsag er, at de kommer for sent til læge. Men mænd er jo ikke dummere end kvinder... Hvad er det så, der foregår? Jeg vil helst ligge alene. Det har et eller andet at gøre med... noget med elefantsyndromet. De trækker sig væk, når de skal dø. De vil ikke udstille deres elendighed. Carsten, 70 år, pensioneret. (En ronkedor er en enlig, vranten, gammel hanelefant, der trækker sig væk fra flokken, fordi han ikke længere er stærk nok til at være dominerende). 18

19 Skæve køn Der er mange årsager til kønsskævheden i sundhed. En af de vigtigste er naturligvis, at mænd og kvinder ikke har samme slags job - de farlige job har i generationer været reserveret for mænd. Først og fremmest soldatens, politibetjentens og bygningsarbejderens. Disse erhverv er fortsat domineret af mænd, sammen med landbrug, fiskeri, råstofudvinding, industri og transport, der alle er relativt farlige. Mænd rammes derfor langt hyppigere og langt hårdere af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme. Tallene taler deres tydelige sprog: I perioden døde i alt 317 danskere af arbejdsulykker. Heraf var 293 mænd - det svarer til 92%. Altså ni gange så mange mænd som kvinder. Og mændene var ramt af næsten dobbelt så mange andre arbejdsulykker. Men der er også andre årsager til skævheden. En af dem er, at samfundet og sundhedsvæsenet har fokuseret for lidt på de særlige sygdomme, der rammer mænd. For eksempel dør lige så mange mænd af prostatakræft, som der er kvinder, der dør af brystkræft. Prostatakræft er den hurtigst voksende kræftform i Danmark; dobbelt så mange dør af sygdommen som i trafikken. Desuden er det særligt uheldigt at være ramt af prostatakræft i Danmark: Den relative overlevelse fem år efter, man har fået stillet diagnosen, er kun 43% i Danmark, men 75% i Europa og hele 83% i Østrig. Faktisk har ingen mænd i EU så gennemsnitligt dårlige overlevelsesmuligheder af sygdommen som de danske. Men det hører man ikke så meget om: Der skrives hele otte gange så mange artikler i medierne om brystkræft som om prostatakræft. Her finder vi nok én af årsagerne til, at kvinder er kvikkere til at opdage, at der er noget galt og dernæst gør noget ved det. Andre årsager skyldes vores forskelligheder - og så kan man diskutere, hvad der er biologisk bestemt, og hvad der skyldes opdragelse og anden påvirkning fra det omgivende samfund. Mange mænd går for hårdt til den. Det er fint, at de har sans for at leve livet - men en del kan ganske enkelt ikke holde til det. Usikker sex, risikabel bilkørsel, ekstremsport, stoffer og volddruk er forlystelser, som langt flere mænd end kvinder kaster sig ud i. Det bidrager i særlig grad til mændenes højere overdødelighed og gennemsnitlige kortere levetid. Den slags overrisikabel livsførsel er selvfølgelig ikke normal. Men selv for de normale er der store kønsforskelle. Fra forskning i forskellene på mænds og kvinders opfattelse af sundhed og sundhedsvæsenet ved vi, at mændene helst ikke vil bekymre sig. De vil handle. Det betyder, at mændene ikke er gode til at lytte til signalerne fra deres krop om, at noget er galt. Så selv om de gerne vil handle, så får de ikke signal til at gå i gang. Til gengæld viser det sig, at når de ikke længere kan benægte sygdommen, så er de gode til at komme ud af både kriser og kropslig katastrofekurs, når de lærer hvordan. Forskellige fortællinger Når børn leger: Piger organiserer relationer og snakker om dem. Drenge organiserer handlinger, ikke relationer. Når unge danner par: Kvinden er specialist i at tale om, hvordan vi har det. Manden er ofte stum i denne snak. Mænd og kvinder i krise: Kvinden står ofte for det nære, ømme samvær, kontakt til andre - og at bearbejde problemer, helst sammen. Manden står ofte for det at handle, at reagere, at se frem, ikke dyrke problemerne, men se på muligheder og tage ansvar. 19

20 Troldspejl Mænd opfatter sig selv både sundere, stærkere og smukkere end kvinder har tendens til: Det er en klassisk vits, at mænd i deres spejlbillede ser alle deres fortrin og bliver til en ung, flot fyr - mens kvinder i spejlet først og fremmest ser alle deres fejl og skavanker. Det er ikke blot i spejlet på væggen, at vi ser forskelligt på os selv. Psykologerne kan fortælle, at vi også ser forskelligt på os selv, når vi er i krise. Kvinden har tendens til at bebrejde sig selv, føle sig værdiløs, ked af det og skyld over sine handlinger, bliver neddæmpet og nervøs og kan frygte, at hun ikke er værd at elske. Manden ser hovedsagelig årsagerne som noget ydre, der kommer til ham udefra, og blir gal, irriteret og krænket, handler rastløst og agiteret - føler skam over, hvem han er og bliver bange for, at ingen elsker ham. Det har alt sammen konsekvenser for, hvordan vi reagerer på sygdom og deres tegn. Mænd går langt mindre til deres praktiserende læge end kvinderne. Og de har sværere ved at se problemerne, de står midt i. Tag nu for eksempel overvægt. Der er næppe mange kvinder, der kan se noget positivt ved de ekstra kilo - men det kan mændene. En interviewundersøgelse viste for eksempel, at en del mænd ser fordele, bl.a. fordi overvægt giver fordel i slåskampe og tynde mænd ældes hurtigere. Det er selvfølgelig de færreste, der har det sådan. For de fleste gælder, lige som for kvinderne, at mænd frygter at overvægten gør dem uattraktive og tilbageholdende. Men i modsætning til kvinder, er langt flere mænd skeptiske overfor, om andre kan hjælpe dem. I et internt undervisningsmateriale fra Rigshospitalet fremhæves det derfor, at overvægtige mænd ønsker, at sundhedsarbejdere: accepterer, at overvægten er hans egen sag og ansvar respekterer mandens selvbestemmelse kommer med forslag og råd og dropper bebrejdelser og moralisering. 20

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen

Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Bedre koordinering mellem sundheds- og beskæftigelsesindsatsen Seniorfagleder, sociolog og dr med Lars Iversen live@cowi.dk 28.08.09 Patientuddannelse - Region Syddanmark Også er der nye udfordringer på

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Nyheder, Social & Sundhed, 11/06 2015, 20:27 Er du opmærksom på dit helbred, unge mand? Tre gange så mange unge mænd som kvinder har ikke været til lægen indenfor det seneste år. Det viser en ny undersøgelse

Læs mere

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?

Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM. Over halvdelen har ikke sundhedstiltag Notat Sundhed på arbejdspladsen Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Medarbejderens sundhed har stor betydning for en arbejdsgiver, da det har betydning for hvor mange sygedage de vil tage i løbet af et år,

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Årsmøde i Landsbrancheklubben 2007 - Debatindlæg :

Årsmøde i Landsbrancheklubben 2007 - Debatindlæg : Landsbrancheklubben 3F-Post Årsmøde den 11. og 12. oktober 2007. Årsmøde i Landsbrancheklubben 2007 - Debatindlæg : Bestyrelsen i Landsbrancheklubben 3F-Post har igen udarbejdet en beretning, der på en

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer 6 q

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere