Blødende gastroduodenalt ulcus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Blødende gastroduodenalt ulcus"

Transkript

1 Blødende gastroduodenalt ulcus Tværfaglig national klinisk retningslinje for diagnostik, behandling og pleje Maj 2010 Version 1.0

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 ARBEJDSGRUPPEN... 5 INTRODUKTION... 6 METODE...6 STRUKTUR...6 ØKONOMISKE OVERVEJELSER...6 INDIKATORMONITORERING...7 LITTERATURGENNEMGANG...7 IMPLEMENTERING...8 UDLØBSDATO...8 RESUMÉ AF ANBEFALINGER INDLEDNING BAGGRUND DEFINITION AF SYGDOMSOMRÅDE MÅLGRUPPE AFGRÆNSNING PRÆENDOSKOPISK MODTAGELSE OG MONITORERING A: Luftveje B: Vejrtrækning C: Cirkulation Væskebehandling og væskemonitorering Optimering før endoskopi/operation Blodkomponentterapi Ventrikelsonde ANAMNESTISKE KERNEPUNKTER (PROGNOSTISKE FAKTORER) EKSKLUSION AF VARICEBLØDNING ORGANISATORISKE OVERVEJELSER Anæstesibistand Indlæggelse på specialafsnit UNDER ENDOSKOPI/PEROPERATIVT MONITORERING OG UNDERSTØTTENDE BEHANDLING Basal observation Ilt Væskebehandling og væskemonitorering Blodkomponentterapi Blodprøver Perioperativ opvarmning ENDOSKOPI Type af endoskop Endoskopiske teknikker INVASIVE PROCEDURER Konvertering til kirurgi eller TAE Akut operation af blødende gastroduodenalt ulcus EMBOLISERING FORREST KLASSIFIKATION (BILAG 3) HELICOBACTER PYLORI-DIAGNOSTIK FARMAKOTERAPI EFTER ENDOSKOPI/POSTOPERATIVT...25 Maj 2010 Version af 44

3 4.1 MONITORERING OG UNDERSTØTTENDE BEHANDLING Basal observation af vitalparametre Vægt og væskeskema Blodprøver Ilt Væske Blodkomponentterapi VENTRIKELSONDE ERNÆRING RE-ENDOSKOPI/SECOND-LOOK ENDOSCOPY ERADIKATION AF HELICOBACTER PYLORI PROTON PUMPE INHIBITOR PROFYLAKSE OG TROMBOCYTHÆMMENDE MEDICIN INDLÆGGELSESVARIGHED TROMBOSEPROFYLAKSE BILAG...30 BILAG 1. GLASGOW-BLATCHFORD BLEEDING SCORE (EFTER STANLEY ET AL. 28 OG BLATCHFORD ET AL. 29 ) BILAG 2. AMERICAN SOCIETY OF ANAESTHESIOLOGISTS (ASA) KLASSE 163, BILAG 3. FORREST KLASSIFIKATION BILAG 4. RISIKOKLASSIFIKATION IHT. ROCKALL ET AL. 50, REFERENCER...34 Maj 2010 Version af 44

4 Forord På trods af fremkomsten af histamin H 2 -receptor antagonister i 1970 erne og syrepumpehæmmerne i 1980 erne samt identifikationen af Helicobacter pyloris rolle i ulcusætiologien, er komplikationerne til peptisk ulcus fortsat hyppige og behæftet med betydelig morbiditet og mortalitet. Blødende gastroduodenalt ulcus er en livstruende tilstand, som kræver umiddelbar kvalificeret og målrettet håndtering. Det danske patientsikkerhedsarbejde har sandsynliggjort, at kvaliteten af behandlingen af patienter med ulcus komplikationer er utilstrækkelig 1. Bedre monitoreringsrutiner, målrettet væskebehandling, struktureret tilgang til patienterne (ABCDE) og mobile akut-hold kan muligvis medvirke til at bedre kvaliteten af behandlingen 2, 3. Kliniske retningslinjer, som en støtte til forbedring af kvaliteten af patientbehandlingen - internationalt, nationalt og lokalt på de enkelte behandlingsafsnit - har længe været efterspurgt. Udviklingen indenfor behandlingen af blødende og perforeret gastroduodenalt ulcus, og implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og tilhørende akkrediteringsstandarder understreger behovet for retningslinjer indenfor håndteringen af akut mave-tarm kirurgi. Indikatorgruppen for akut-mave-tarm kirurgi, i regi af det Nationale Indikator Projekt (NIP), foretog i forsommeren 2008 en revision af dokumentalistrapporten for NIP akut mave-tarm kirurgi 4. Dette indebar bl.a. en fornyet systematisk litteratursøgning og evidensbaseret gennemgang af de aktuelle NIP-indikatorer. Allerede i 2006 fik Det Nationale Indikatorprojekt en henvendelse fra Dansk Kirurgisk Selskab, som gjorde opmærksom på behovet for etablering af nationale kliniske retningslinier for henholdsvis gastroduodenalt blødende ulcus og gastroduodenalt perforeret ulcus. Den kommende regionsdannelse bevirkede imidlertid at denne opfordring blev henlagt på daværende tidspunkt, men genoptaget da den nye organisationsstruktur faldt på plads. Der blev således i foråret 2008, i regi af Det Nationale Indikatorprojekt og Region Midtjylland, med opbakning fra Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Fagligt Selskab for Gastroenterologiske Sygeplejersker, de øvrige regioner og Sundhedsstyrelsen, taget initiativ til at udarbejde forslag til tværfaglige nationale kliniske retningslinier for henholdsvis gastroduodenalt blødende ulcus og gastroduodenalt perforeret ulcus. Arbejdsgruppen maj 2010 Maj 2010 Version af 44

5 Arbejdsgruppen Overlæge Jørgen Bendix, Århus Universitetshospital, Kirurgisk Afd. L Sygeplejerske Hanne Christiansen, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Professor overlæge, dr. med. Ove B. Schaffalitzky de Muckadell, Odense Universitetshospital, Medicinsk Gastroenterologisk Afd. S Udviklingssygeplejerske Ellen-Margrethe Jacobsen, Århus Universitetshospital, Kirurgisk Afd. L Overlæge Finn Kallehave, Ålborg Sygehus, Kirurgisk Gastroenterologisk Afd. Sygeplejerske Dorthe Oxholm, Nordsjællands Hospital Hillerød, Mave-tarmkirurgisk Afd. Overlæge Dennis Tønner Nielsen, Århus Universitetshospital, Radiologisk Afd. Overlæge, dr. med. Anders Gadegaard Jensen, Odense Universitetshospital, Anæstesiologisk Afd. Overlæge Mona Skarbye, Slagelse Sygehus, Kirurgisk Afd. Konstitueret overlæge Anita Lauritsen, Århus Universitetshospital, Anæstesiologisk Afd. Anæstesisygeplejerske Kirsten Høgh, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, Anæstesiafdelingen Specialeansvarlig fysioterapeut Barbara Brocki, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Overlæge, dr. med., ph.d. Steffen Rosenstock, Glostrup Hospital, Kirurgisk afdeling D (indtrådt ) Klinisk oversygeplejerske Ann-Sophie Nielsen, Hvidovre Hospital, Gastroenheden (indtrådt ) Overlæge, dr. med., ph.d. Henrik Stig Jørgensen, Herlev Hospital, Gastroenheden Kirurgisk Sektion Læge, klinisk assistent Morten Hylander Møller, Herlev Hospital, Anæstesiologisk Afd. I Projektleder, MPH Birgitte Randrup Krog, Det Nationale Indikatorprojekt Sundhedsfaglig proceskonsulent, cand.scient.san. Susanne Stenkær, Det Nationale Indikatorprojekt Fuldmægtig Henriette Agerskov Eriksen, Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland Maj 2010 Version af 44

6 Introduktion Metode Formålet med dette forslag til en tværfaglig national klinisk retningslinje for patienter med blødende gastroduodenalt ulcus har været, at sammenfatte og omsætte forskningsresultater til evidensbaserede systematiske anbefalinger. I fravær af tilstrækkelig evidens har arbejdsgruppen i flere tilfælde måttet nøjes med et forslag til en anbefaling baseret på good clinical practice eller ekspertmening. Det endelige forslag til en national klinisk retningslinje er udfærdiget i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2004: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer 5 og i henhold til AGREE-instrumentet 6. En høringsrunde blandt alle relevante interessenter: de videnskabelige selskaber, faglige sammenslutninger, faglige organisationer, regionerne, Sundhedsstyrelsen og Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet er gået forud for færdiggørelsen af det endelige forslag til en national klinisk retningslinje. Forslaget er herefter videregivet til Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Gastroenterologisk Selskab samt Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin mhp. videreførelse i regi af de videnskabelige selskaber. Struktur Nærværende materiale er udarbejdet af en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af den nationale indikatorgruppe for NIP-akut mave-tarm kirurgi (www.nip.dk) suppleret med repræsentanter udpeget af Dansk Kirurgisk Selskab samt repræsentanter fra Dansk Gastroenterologisk Selskab, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Fagligt Selskab for Anæstesi-, Intensiv- og Opvågningssygeplejersker samt tilknyttet relevant terapeutisk og radiologisk ekspertise. Arbejdsgruppen har endvidere været bredt geografisk sammensat. Desuden har der været tilknyttet metode- og projektekspertise til arbejdsgruppen. Sekretariatsbistand er blevet ydet fra henholdsvis NIP-sekretariatet og Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland. Der har været nedsat en styregruppe, som har haft det overordnede ansvar for koordinering og udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje. Arbejdsgruppen har endvidere været inddelt i mindre arbejdsgrupper, der repræsenterede de respektive fagområder. Der har været afholdt fire heldagsmøder for hele arbejdsgruppen, med intern mailkorrespondance i arbejdsgruppen mellem møderne. Efter aftale med de videnskabelige selskaber, DKS og DGS, publiceres det endelige forslag til en national klinisk retningslinje på Økonomiske overvejelser Det har indenfor den afsatte tidsramme desværre ikke været muligt for arbejdsgruppen at udarbejde et selvstændigt afsnit omkring økonomiske overvejelser, men de er dog i begrænset omfang, medtaget under de enkelte afsnit i retningslinjerne. Forskelle i organisation og logistik imellem de behandlende afdelinger Maj 2010 Version af 44

7 gør, at man lokalt må forholde sig til de økonomiske og ressourcemæssige konsekvenser af de givne anbefalinger. Indikatormonitorering Der pågår i regi af NIP indikatormonitorering indenfor blødende gastroduodenalt ulcus, hvor der er lagt vægt på at indsamle et afgrænset datasæt, som kan anvendes til at belyse væsentlige elementer i håndteringen af disse patienter. Der er udarbejdet både proces- og resultatindikatorer indenfor området (www.nip.dk). For blødende gastroduodenalt ulcus er der lagt vægt på monitorering indenfor områderne prioriteret endoskopi, terapeutisk endoskopi, behandling af reblødning samt 30-dages mortalitet. Arbejdsgruppen foreslår monitorering af følgende: 1) optimering af kredsløb, 2) basal observation, 3) transarteriel embolisering (TAE) og 4) Helicobacter pylori-eradikation. Litteraturgennemgang Der er foretaget litteratursøgning i følgende databaser: MEDLINE inklusiv MeSH (Januar 1966 til april 2009), EMBASE (Januar 1980 til april 2009) og The Cochrane Library (Issue 3, 2009). Herudover er der anvendt krydsreferencer i relevante studier samt håndsøgning. Titler og abstracts fundet ved hjælp af ovenstående søgestrategi og søgeprofil er blevet gennemlæst med henblik på at identificere brugbare studier. Den fundne litteratur er blevet gennemgået kritisk og evidensvurderet i henhold til Tabel 1 på næste side (efter Andersen et al og Eccles et al ). Arbejdsgruppens anbefalinger vedrørende en behandling eller en diagnostisk metode er markeret i teksten med A, B, C eller D. Disse anbefalinger bygger på den eksisterende evidens om det specifikke emne og er oftest baseret på flere artikler med forskelligt evidensniveau. Der er en eksplicit sammenhæng mellem den videnskabelige evidens og styrken af de anbefalinger, som gruppen har fremsat. I visse tilfælde har arbejdsgruppen dog nedgraderet en anbefaling, såfremt der er fundet metodologiske mangler i de anvendte data (fx fra A til B, hvis der kun ligger en enkelt RCT til grund, og denne har en meget lille population e.l.), eller hvis anbefalingen er ekstrapoleret fra en anden patientpopulation. En sådan nedgradering er markeret med en *. Endelig har arbejdsgruppen, hvis de har ønsket at understrege et godt klinisk tip, der ikke er evidensbaseret, men om hvilket der er konsensus, markeret det i teksten med et. Anbefalinger af høj styrke (A, B) indikerer, at interventionens gavnlige effekt enten klart overstiger den uønskede effekt eller klart ikke gør, og at anbefalingerne generelt bør følges ved udarbejdelse af lokale instrukser og i klinisk praksis. Anbefalinger af lav styrke (C, D) indikerer, at forskelle mellem gavnlige og uønskede effekter er mindre klare, og at anbefalingerne derfor må opfattes som mere fleksible, og bør vurderes ud fra afdelingens muligheder og ud fra den konkrete kliniske situation. Det skal understreges, at gradueringen A, B, C og D ikke går på vigtigheden af en bestemt anbefaling, men alene på den tilgrundliggende evidens. Maj 2010 Version af 44

8 Tabel 1 Publikationstype Evidens Styrke Metaanalyse eller systematisk review af randomiserede kliniske undersøgelser (RCTs) Randomiseret klinisk studie (RCT) Ikke-randomiseret klinisk studie Kohorte undersøgelse Diagnostisk test (Direkte diagnostisk test) Case-control undersøgelse Tværsnitsundersøgelse Diagnostisk test (Indirekte nosografisk metode) Narrativt review Større eller mindre serier Ledende artikel Ekspertvurdering Kasuistik Ia Ib IIa IIb IIb III IV A B C D Implementering Nærværende forslag til en national klinisk retningslinje skal opfattes som en vejledning. Det er i sidste instans altid den enkelte læges eller sygeplejerskes ansvar at vurdere, hvad der er rigtigt at gøre i den givne kliniske situation, ud fra vedkommendes erfaring, viden, kliniske skøn samt patientens ønske. Udløbsdato Nærværende forslag vil umiddelbart være gyldig indtil foråret 2012, hvorpå den bør revideres på baggrund af den på daværende tidspunkt eksisterende litteratur (evidens). Såfremt der på et tidligere tidspunkt fremkommer ny evidens, som nødvendiggør ændringer, bør retningslinjen revideres forinden i henhold hertil. Maj 2010 Version af 44

9 Resumé af anbefalinger Præendoskopisk D Hæmodynamisk ustabile patienter skal initialt have ilttilskud med den højest mulige iltkoncentration (10-15 l/min). B* Vitalparametre skal observeres, og der skal reageres adækvat på ændringer i disse B* Krystalloid anbefales anvendt til initial væskebehandling. B Der kan risikoscores med Glasgow-Blatchford bleeding score (Bilag 1). En praktisk fremgangsmåde kan være at give ml NaCl eller Ringer Acetat. Følgende blodprøver tages præendoskopisk/præoperativt: Blodtype og BAC test; B-Hæmoglobin; P- Koagulationsfaktor 2,7 og 10 eller International Normalised Ratio (INR); B-Trombocyttal; P-Natrium; P-Kalium; P-Kreatinin og P-Carbamid. D Væskeskema bør anvendes til monitorering af væskebalance. B* Patienter med blødende ulcus bør hæmodynamisk optimeres med væske og/eller blodkomponenter op til, under og efter endoskopi/operation. Hæmodynamisk ustabile patienter med pågående blødning bør - uden forsinkelse have foretaget endoskopisk forsøg på blødningsstandsning. Den hæmodynamiske optimering bør iværksættes umiddelbart ved indlæggelsen. B En patient med truende eller manifest blødningschok skal umiddelbart modtage væskebehandling og balanceret blodkomponentterapi. D Behovet for blodkomponentterapi vurderes ud fra det skønnede blodtab, vitalparametre og patientens reaktion på initial resuscitation. D Blodkomponentterapi til kredsløbsstabile patienter er sjældent indiceret ved hæmoglobin højere end 6,2 mmol/l, men er næsten altid indiceret ved hæmoglobin under 3,7 mmol/l. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for blodkomponentterapi bør følges. D Ventrikelsonde bør ikke anvendes rutinemæssigt. A Erythromycin 3 mg/kg intravenøst kan anvendes før gastroskopi for at forbedre oversigtsforholdene. C Anamnestisk indhentes oplysning om synkope i tilslutning til blødningsepisoden samt comorbiditet. Desuden om det drejer sig om kaffegrumsfarvet opkast, frisk rød opkastning og/eller melæna. D Oplysning om behandling med vitamin K antagonister, trombocythæmmere, NSAID og SSRI samt tidligere operation på aorta anses for nyttig. C Foreligger der sikre oplysninger om eller tegn på levercirrose er det overvejende sandsynligt, at der er tale om blødning fra øsofagusvaricer, og den initiale behandling rettes herimod. Der anbefales anæstesibistand i forbindelse med endoskopisk procedure hos følgende patienter: 1) Patienter med hæmodynamisk betydende blødning, 2) patienter i ASA klasse 3 (Bilag 2), 3) ældre patienter, 4) ukoopererende patienter, 5) patienter med potentielt vanskelig luftvej, og 6) patienter C hvor dyb sedation er nødvendig. For at reducere mortaliteten anbefales det, at patienter med øvre gastrointestinal blødning modtages i specialafsnit med personale specialtrænet i endoskopi og observation. Under endoskopi/peroperativt D D D D Ved sedation foretaget af ikke-anæstesiuddannet personale anbefales observation af: Bevisthedsniveau, respirationsfrekvens, puls, blodtryk og pulsoxymetri. Patienten bør observeres af en person med passende træning i endoskopisk sedation. Ved sedation foretaget af anæstesiuddannet personale anbefales følgende generelle observationer: Bevisthedsniveau, respirationsfrekvens, puls, blodtryk og pulsoxymetri samt EKG-overvågning. Hos hæmodynamisk påvirkede patienter kan invasiv blodtryksmåling, CVP-måling, måling af ScVO2 samt måling af timediurese overvejes. Ved generel anæstesi kan der - i tillæg til de generelle observationer - måles end-tidal CO2 og FiO2 Maj 2010 Version af 44

10 monitoreres. Nervestimulator bør anvendes ved brug af neuromuskulært blokerende stoffer. D Væskeskema kan anvendes til monitorering af væskebalancen. D Hæmodynamisk ustabile patienter skal initialt have ilttilskud med den højest mulige iltkoncentration (10-15 l/min). B* Vitalparametre skal observeres, og der skal reageres øjeblikkeligt på ændringer i disse B* Krystalloid anbefales anvendt til initial væskebehandling. B Der kan risikoscores med Glasgow-Blatchford bleeding score (Bilag 1). En praktisk fremgangsmåde kan være at give ml NaCl eller Ringer Acetat. Ved blødende ulcus anbefales det, at følgende blodprøver tages præendoskopisk/præoperativt: Blodtype og BAC test; B-Hæmoglobin; P-Koagulationsfaktor 2,7 og 10 eller International Normalised Ratio (INR); B-Trombocyttal; P-Natrium; P-Kalium; P-Kreatinin og P-Carbamid. D Væskeskema bør anvendes til monitorering af væskebalance. B En patient med truende eller manifest blødningschok skal umiddelbart modtage væskebehandling og balanceret blodkomponentterapi. D Behovet for blodkomponentterapi vurderes ud fra det skønnede blodtab, vitalparametre og patientens reaktion på initial resuscitation. D Blodkomponentterapi til kredsløbsstabile patienter er sjældent indiceret ved hæmoglobin højere end 6,2 mmol/l, men er næsten altid indiceret ved hæmoglobin under 3,7 mmol/l. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for blodkomponentterapi bør følges. Rutinemæssig peroperativ blodprøvetagning er ikke nødvendigt hos stabile patienter. B* Patienter med blødende gastroduodenalt ulcus skal aktivt holdes normotherme. Generelt anbefales videoterapi-endoskoper med én eller to stor-kaliber sugekanal. A Endoskopisk hæmostase kan opnås med adrenalininjektion, koaptiv koagulation eller clips. Adrenalininjektion bør suppleres med én af de to øvrige endoskopisk hæmostaserende behandlinger. B Det anbefales at anvende mindst 10 og højst 25 ml adrenalin-saltvand. A Ved 1. reblødning gentages den endoskopiske behandling, såfremt denne er teknisk mulig. C Hvis der ikke kan opnås hæmostase ved endoskopi, skal der uden forsinkelse udføres operation eller transarteriel embolisering (såfremt patienten er hæmodynamisk stabil). B* Den mindst omfattende operation - i form af gennemstikning - bør foretrækkes. C TAE kan anvendes ved endoskopisk terapisvigt og/eller reblødning hos hæmodynamisk stabile patienter med blødende ulcus. B Det anbefales, at ulcus klassificeres ad modum Forrest (Bilag 3). Endoskopisk behandling skal anvendes ved Forrest Ia, Ib, IIa, og IIb ulcera. A Der bør tages mukosabiopsier fra antrum og corpus til ureasetest ved første endoskopi. Hvis ureasetesten er negativ, bør der suppleres med breath test, afføringstest for HP antigen, eller histologisk undersøgelse af de udtagne biopsie A Det anbefales, at der efter endoskopisk behandling, gives højdosis PPI i form af intravenøs bolus fulgt af kontinuerlig infusion i tre døgn. A Behandling med H 2 -receptor antagonister eller somatostatin anbefales ikke. Tranexamsyre anbefales ikke rutinemæssigt. Efter endoskopi/postoperativt Respirationsfrekvens, puls, blodtryk, bevidsthedsniveau og ilt-saturation bør observeres regelmæssigt efter endoskopisk/operativ behandling af blødende ulcus. De første 4 timer postoperativt hver halve time, fra 5-12 timer postoperativt én gang i timen og fra timer postoperativt hver 4. time (2 x per vagt). Herefter 3 gange i døgnet (én gang i hver vagt). D Væskeskema, inklusiv daglig vejning kan anvendes til monitorering af væskebalance. D Hæmodynamisk ustabile patienter skal initialt have ilttilskud med den højest mulige iltkoncentration (10-15 l/min). B* Vitalparametre skal observeres, og der skal reageres øjeblikkeligt på ændringer i disse B* Krystalloid anbefales anvendt til initial væskebehandling. B Der kan risikoscores med Glasgow-Blatchford bleeding score (Bilag 1). En praktisk fremgangsmåde kan være at give ml NaCl eller Ringer Acetat. Maj 2010 Version af 44

11 Ved blødende ulcus anbefales det, at følgende blodprøver tages præendoskopisk/præoperativt: Blodtype og BAC test; B-Hæmoglobin; P-Koagulationsfaktor 2,7 og 10 eller International Normalised Ratio (INR); B-Trombocyttal; P-Natrium; P-Kalium; P-Kreatinin og P-Carbamid. D Væskeskema bør anvendes til monitorering af væskebalance. B En patient med truende eller manifest blødningschok skal umiddelbart modtage væskebehandling og balanceret blodkomponentterapi. D Behovet for blodkomponentterapi vurderes ud fra det skønnede blodtab, vitalparametre og patientens reaktion på initial resuscitation. D Blodkomponentterapi til kredsløbsstabile patienter er sjældent indiceret ved hæmoglobin højere end 6,2 mmol/l, men er næsten altid indiceret ved hæmoglobin under 3,7 mmol/l. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for blodkomponentterapi bør følges. D Ventrikelsonde bør ikke anvendes rutinemæssigt. A Erythromycin 3 mg/kg intravenøst kan anvendes før gastroskopi for at forbedre oversigtsforholdene. D Tidlig enteral ernæring kan anvendes efter behandling for blødende gastroduodenalt ulcus. A Rutinemæssig second-look endoskopi anbefales ikke rutinemæssigt. Behov for second-look kan vurderes individuelt. A Patienter med H. pylori positiv ulcussygdom skal påbegynde 1 uges standard eradikationsbehandling i tilslutning til indlæggelsen og testes igen 1 måned efter endt behandling, for at sikre komplet eradikation. C ASA, clopidogrel, NSAID og SSRI skal pauseres hos patienter med blødende ulcus. A Lavdosis ASA behandling kan genoptages efter 1 døgn under samtidig højdosis i.v. PPI behandling. A ASA 75 mg plus PPI bør foretrækkes frem for clopidogrel til ulcuspatienter som har behov for behandling med thrombocythæmmende midler. A PPI i standard dosering skal gives til patienter med tidligere ulcus, som skal fortsætte ASA eller NSAID behandling. Hos patienter med koronare stents anbefales tidspunktet for genoptagelse af behandling med clopidogrel og andre thienopyriner diskuteret med specialist i kardiologi. B Patienter som - postendoskopisk vha. Rockall score (Bilag 4) - er vurderet som havende lav risiko for reblødning kansom regel udskrives inden for få dage. D Patienter med stor risiko for reblødning udskrives ud fra en individuel vurdering, omfattende comorbiditet og ulcustype. B* Patienter opereret for blødende ulcus skal have lav molekylevægt heparin (LMWH) og kompressionsstrømper postoperativt. Behandlingen kan med fordel fortsættes efter udskrivelsen til i alt 4 ugers behandling. Maj 2010 Version af 44

12 1. Indledning 1.1 Baggrund Øvre gastrointestinal blødning er en hyppig årsag til akut indlæggelse på medicinske og kirurgiske afdelinger. Hos % af patienterne er årsagen gastroduodenalt ulcus 9. I NIP registreres årligt ca patienter med endoskopisk verificeret akut blødende peptisk ulcus (www.nip.dk). Der er igennem de sidste år tilkommet nye behandlingsmodaliteter, hvilket har skabt behov for at ensarte behandling og observation, således at man sikrer samme høje kvalitet over hele landet. Formålet med at udarbejde en national klinisk retningslinje er, via en systematisk litteraturgennemgang, at fastlægge evidensniveauet for de forskellige behandlings- og plejeformer, og på dette grundlag komme med rekommandationer for behandling og pleje af patienter med blødende gastroduodenalt ulcus. Dette vil formentlig bidrage til at øge kvaliteten i diagnostik, behandling og observation, og kan potentielt bidrage til at reducere morbiditeten og mortaliteten hos disse patienter. 1.2 Definition af sygdomsområde Blødende gastroduodenalt ulcus: Benignt blødende ulcus i ventrikel og/eller duodenum (K25.4, K26.4, K27.4 og K28.4). Dette forslag til en national klinisk retningslinje omfatter voksne patienter over 18 år, og kan således per se ikke benyttes i forbindelse med behandlingen af børn. Forslaget omfatter hele patientforløbet i hospitalsregi fra der bliver rejst mistanke om diagnosen (præendoskopisk), til den endelige behandling og opfølgning er afsluttet (postoperativt). Blødning fra pharynx, esophagus, maligne gastroduodenale ulcera, erosioner, Dieulafoy læsioner, Mallory- Weiss læsioner, eller fra andre hulorganer, er ikke omfattet af dette forslag. 1.3 Målgruppe Målgruppen for dette endelige forslag til en tværfaglig national klinisk retningslinje er læger, sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale, der beskæftiger sig med diagnostik, behandling, monitorering, pleje og opfølgning af patienter med blødende gastroduodenalt ulcus. Maj 2010 Version af 44

13 1.4 Afgrænsning Nærværende forslag omhandler, i arbejdsgruppens øjne, de klinisk mest relevante og vigtige aspekter af diagnostik, behandling, monitorering, pleje og opfølgning af sygdomsområdet blødende gastroduodenalt ulcus. Præhospital behandling, som udgør et potentielt indsatsområde, er ikke inddraget i forslaget, ligesom arbejdsgruppen heller ikke har forsøgt at belyse betydningen af fortsat opfølgning, rehabilitering og forebyggende tiltag mod risikoadfærd, herunder livsstilsfaktorer. Maj 2010 Version af 44

14 2. Præendoskopisk 2.1 Modtagelse og Monitorering Ved modtagelse af patienter, mistænkt for blødende gastroduodenalt ulcus iværksættes umiddelbart symptomatisk og målrettet observation og behandling efter ABCDE-principperne: Airway, Breathing, Circulation, Disability og Exposure/Environment 10. Der skal A: sørges for fri luftveje, B: sikres vejrtrækning, C: opretholdelse af cirkulation, D: neurologisk funktionsniveau, E: undgå afkøling. Der startes således initial resuscitering og symptomatisk behandling på mistanke om øvre gastrointestinal blødning før der foreligger en egentlig diagnose. Generelt er der, i de efterfølgende afsnit om monitorering, understøttende behandling og parakliniske undersøgelser, ikke fundet velgennemførte studier omhandlende denne velafgrænsede patientgruppe. Problemstillingerne er undersøgt hos andre relevante patientpopulationer, og data fra disse studier er i et vist omfang, ekstrapoleret til patientgruppen med blødende gastroduodenalt ulcus A: Luftveje Der sikres, at der er frie luftveje. Koagler og fremmedlegemer i mundhulen fjernes. Hæmodynamisk ustabile patienter skal initialt have ilttilskud med den højest mulige iltkoncentration, l/min 11 (IV). Efterfølgende reguleres ilttilskuddet efter iltsaturationen eller P a O 2 til en minimum saturation 93%. D Hæmodynamisk ustabile patienter skal initialt have ilttilskud med den højest mulige iltkoncentration (10-15 l/min) B: Vejrtrækning Ved inspektion af thoraxbevægelser, ved lungestetoskopi samt ved måling af perifer iltsaturation sikres det, at den tilførte ilt når ud i lungerne og ilter blodet C: Cirkulation Der anlægges to store perifere iv adgange. Der tages følgende blodprøver for at vurdere ilttransportkapacitet, elektrolytbalance, koagulationskapacitet og organfunktioner: B-Hæmoglobin, P- Koagulationsfaktorer, P-Natrium, P-Kalium, P-Kreatinin, P-Carbamid,og blod til forlig 12 (IV). Kredsløbsinstabile patienter behandles med volumensubstitution 9, 13 (IV), ml NaCl eller Ringer acetat 13, 14 (IV). Der er ingen forskel mellem effekten af krystalloider og kolloider til initial behandling af kritisk syge patienter 16 (Ia). Brug af kolloid er dog i flere undersøgelser vist at være forbundet med øget blødningstendens og postoperativ blødning, hvorfor krystalloider foretrækkes primært 17, 18 (Ia). Vitalparametrene puls, blodtryk, saturation, respirationsfrekvens, diurese og bevidsthedsniveau monitoreres Maj 2010 Version af 44

15 9, 13, (III), initialt hvert kvarter, og én gang i timen, når patienten er stabiliseret 13 (IV). Monitoreringen bedrer i sig selv ikke prognosen, men ved at reagere adækvat på ændringer i disse parametre og sætte behandlingsmål, kan prognosen bedres 27 (Ia/Ib). Der foretages risikoscoring i henhold til et valideret system, fx Glasgow-Blatchford bleeding score for at vurdere behov for akut indlæggelse 28, 29 (Bilag 1) og risikoen for reblødning og død (II). B* Vitalparametre skal observeres, og der skal reageres adækvat på ændringer i disse. B* Krystalloid anbefales anvendt til initial væskebehandling B Der kan risikoscores med Glasgow-Blatchford bleeding score (Bilag 1). En praktisk fremgangsmåde kan være at give ml NaCl eller Ringer Acetat. Følgende blodprøver tages præendoskopisk/præoperativt: Blodtype og BAC test; B-Hæmoglobin; P-Koagulationsfaktor 2,7 og 10 eller International Normalised Ratio (INR); B-Trombocyttal; P-Natrium; P-Kalium; P-Kreatinin og P-Carbamid Væskebehandling og væskemonitorering Kredsløbsinstabilitet og chok hos patienter med gastrointestinal blødning er associeret til øget mortalitet 15 (IIb). Patienter med blødende gastroduodenalt ulcus har således ofte behov for massiv tilførsel af væske og blodkomponenter. Væskestatus bør vurderes vha. indlæggelsesvægt 31, væskeregnskab samt klinisk 32 (IV). Et væskeskema bør anvendes for at forebygge væskeunderskud, væskeoverskud og kredsløbsinstabilitet 32 (IV). D Væskeskema bør anvendes til monitorering af væskebalance Optimering før endoskopi/operation Randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT s) og systematiske oversigter har vist at hæmodynamisk optimering med væske og evt. vasopressorstoffer reducerer morbiditet og mortalitet hos akutte og elektive abdominalkirurgiske patienter (Ia/Ib). Andre studier, har ikke vist effekt heraf 39 (Ib). Hos hæmodynamisk ustabile patienter med pågående blødning bør der - uden forsinkelse gøres forsøg på endoskopisk blødningsstandsning. Før og under endoskopi skal ABCDE-resusciteringen fortsætte med væskeinfusion og eventuelt blodkomponentterapi (se senere). Maj 2010 Version af 44

16 B* Patienter med blødende ulcus bør hæmodynamisk optimeres med væske og/eller blodkomponenter op til, under og efter endoskopi/operation. Hæmodynamisk ustabile patienter med pågående blødning bør - uden forsinkelse have foretaget endoskopisk forsøg på blødningsstandsning. Den hæmodynamiske optimering bør iværksættes umiddelbart ved indlæggelsen Blodkomponentterapi Akut blodtab > 30 % af blodvolumen, er alvorligt, og akut blodtab > 40 % af blodvolumen er livstruende 14 (Ia). Hos den kredsløbsinstabile blødende patient kan måling af hæmoglobin eller hæmatokrit ikke altid benyttes til at vurdere blodtransfusionsbehovet 14 (IV). Hos den kredsløbsstabile patient med blødning er blodkomponentterapi sjældent indiceret ved hæmoglobin > 6,2 mmol/l, men næsten altid indiceret ved hæmoglobin < 3,7 mmol/l 14 (IV). Behov for blodkomponentterapi vurderes ud fra blodtabet, vitalparametre og reaktion på den initiale behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler blodkomponentterapi hos den kredsløbsstabile patient uden risikofaktorer ved hæmoglobin under 4,5 mmol/l 40 (IV). Ved blodtransfusion - uanset blødningsårsag er der ikke baggrund for at anbefale hypovolæmisk frem for normovolæmisk resuscitation 41, 42 (Ia/Ib). Balanceret blodkomponentterapi bør anvendes 40 (IV). B En patient med truende eller manifest blødningschok skal umiddelbart modtage væskebehandling og balanceret blodkomponentterapi. D Behovet for blodkomponentterapi vurderes ud fra det skønnede blodtab, vitalparametre og patientens reaktion på initial resuscitation. D Blodkomponentterapi til kredsløbsstabile patienter er sjældent indiceret ved hæmoglobin højere end 6,2 mmol/l, men er næsten altid indiceret ved hæmoglobin under 3,7 mmol/l. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for blodkomponentterapi bør følges Ventrikelsonde Der er ikke evidens for en gavnlig effekt af sondeanlæggelse ved øvre gastrointestinal blødning. En ventrikelsonde kan i nogle tilfælde benyttes, til at påvise om der er pågående blødning 43, 44 (IV), men Maj 2010 Version af 44

17 fravær af blod i sonden kan fejlagtigt mistolkes som et tegn på blødningsophør eller ingen blødning (IV). Erythromycin 3 mg/kg intravenøst før gastroskopi kan forbedre oversigtsforholdene ved skopi. Den kliniske effekt er imidlertid begrænset til at reducere antal indlæggelsesdage (Ib). 42, 45 D Ventrikelsonde bør ikke anvendes rutinemæssigt. A Erythromycin 3 mg/kg intravenøst kan anvendes før gastroskopi for at forbedre oversigtsforholdene. 2.2 Anamnestiske kernepunkter (prognostiske faktorer) Chok (systolisk blodtryk < 100 mmhg og puls > 100 pr. min.) og comorbiditet (hjertesygdom, leverinsufficiens, nyreinsufficiens, malignitet og pneumoni) øger risikoen for død blandt patienter med blødende gastroduodenalt ulcus 28, 50 (III). Patienter med isoleret melæna har en god prognose, mens mortaliteten for samtidig øvre og nedre rød blødning er tre gange forøget 28, 50 (III). Oplysning om AK-behandling og indtagelse af anti-trombocytmidler, NSAID eller selektive serotonin receptor inhibitorer (SSRI) har betydning for den medicinske behandling af det blødende ulcera (indgift af vitamin K og/eller pausering/seponering af medicin). Der er dog ikke dokumentation for, at patienter i behandling med ovenstående har en dårligere prognose 44 (IV). Oplysning om indsættelse af karproteser i aorta, aktuelt eller tidligere ulcus og reflukssygdom kan være nyttig, idet blødning i forbindelse med førstnævnte har en dårlig prognose og blødning fra sidstnævnte en god prognose 44 (IV). C Anamnestisk indhentes oplysning om synkope i tilslutning til blødningsepisoden samt comorbiditet. Desuden om det drejer sig om kaffegrumsfarvet opkast, frisk rød opkastning og/eller melæna. D Oplysning om behandling med vitamin K antagonister, trombocythæmmere, NSAID og SSRI samt tidligere operation på aorta anses for nyttig. 2.3 Eksklusion af variceblødning Variceblødninger udgør % af alle øvre gastrointestinale blødninger, og 60-80% af blødninger hos cirrosepatienter skyldes øsofagusvaricer 51, 52 (III). Man må derfor lade sig vejlede af oplysning om leversygdom samt påvisning af cirrosestigmata, splenomegali og thrombocytopeni 51, 52 (III). Maj 2010 Version af 44

18 C Foreligger der sikre oplysninger om eller objektive tegn på levercirrose er det overvejende sandsynligt, at der er tale om blødning fra øsofagusvaricer, og den initiale behandling rettes herimod. 2.4 Organisatoriske overvejelser Anæstesibistand American Society of Anaesthesiologists (ASA) anbefaler anæstesiologisk bistand til følgende patientkategorier: hæmodynamisk ustabile patienter, patienter med alvorlig comorbiditet (svær KOL, iskæmisk eller inkompenseret hjertesygdom), patienter med forventet vanskelig luftvej og til patienter som skal sederes dybt 53 (IV). American Society of Gastrointestinal Endoscopy anbefaler, at der er anæstesibistand til endoskopisk procedure hos følgende patienter: Patienter med alvorlig comorbiditet, ekstremt gamle patienter, patienter der ikke kan kooperere og patienter med potentielt vanskelig luftvej 54 (IV). Der anbefales anæstesibistand i forbindelse med endoskopisk procedure hos følgende patienter: 1) Patienter med hæmodynamisk betydende blødning, 2) patienter i ASA klasse 3 (Bilag 2), 3) ældre patienter, 4) ukoopererende patienter, 5) patienter med potentielt vanskelig luftvej, og 6) patienter hvor dyb sedation er nødvendig Indlæggelse på specialafsnit Ældre kohortestudier har påvist reduceret mortalitet efter etablering af blødningsprotokoller og håndtering af patienter i dedikerede enheder. I et britisk studie sammenlignedes resultaterne fra en enhed for øvre gastrointestinal blødning med resultaterne fra en tidligere gennemført audit i enheden. Mortaliteten var reduceret for alle risikogrupper 55 (IIb). Konsensusgrupper har tidligere anbefalet en multidisciplinær tilgang med anvendelse af særlig trænet stab til endoskopisk assistance 20, 56 (IV). Der er i nyere studier ligeledes fundet lavere mortalitet blandt patienter henvist til specialenheder 55, 57 (IIb/III). På en sengeafdeling har næsten 20 % af patienterne abnorme vitalparametre, men pga. manglende observation bliver kun cirka halvdelen af disse tilfælde opdaget af plejepersonalet 58, 59 (IIb). Patienter indlagt på afdelinger med gode monitoreringsrutiner har færre komplikationer 60 (IIb). For kirurgiske patienter generelt kan ændringer i enkelte fysiologiske parametre prædiktere risikoen for komplikationer eller forværring i almen tilstanden. Det er primært fald i O 2 saturation, stigning i respirationsfrekvens, hjertefrekvens og i nogle tilfælde også fald i blodtryk 61, 62 (III). Maj 2010 Version af 44

19 C For at reducere mortaliteten anbefales det, at patienter med øvre gastrointestinal blødning modtages i specialafsnit med personale specialtrænet i endoskopi og observation. 3. Under endoskopi/peroperativt 3.1 Monitorering og understøttende behandling Basal observation Monitorering uden anæstesiuddannet personale tilstede Monitorering uden anæstesiuddannet personale tilstede bør omfatte: Observation af bevidsthedsniveau, respirationsfrekvens og blodtryk samt kontinuerlig måling af puls og saturation 53, 54, 63 (IV). Monitorering med anæstesiuddannet personale tilstede Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) har fremsat anbefalinger vedrørende minimum standarder for den perioperative monitorering ved en række tilstande 64 (IV). Basal cardiopulmonal monitorering reducerer alvorlige hændelser under anæstesi. En kombination af noninvasiv blodtryksmåling, EKG-overvågning, pulsoxymetri og end-tidal capnografi kan identificere de fleste intraoperative cardiovaskulære komplikationer. Arteriel (invasiv) blodtryksmåling anbefales til hæmodynamisk ustabile patienter, og til patienter, hvor kirurgiform og lejring kan medføre hurtig ændring af blodtryk. Central temperaturmåling anbefales for at undgå øget iltbehov under opvågningen og for at forebygge sårinfektion (Ia/Ib/III). Monitorering af den neuromuskulære funktion anbefales ved brug af neuromuskulært blokerende stoffer 70, 71 (IV). Central venøs saturation (S c VO 2 ) er en bedre indikator for vævsoxygeneringen end vitale tegn (BT, P, Sat. mv.) 72, 73 (IV). Væskeskema bør anvendes til at monitorere væskeindgift og væsketab under proceduren 13, 74 (IV). D Ved sedation foretaget af ikke-anæstesiuddannet personale anbefales observation af: bevidsthedsniveau, respirationsfrekvens, puls, blodtryk og pulsoxymetri. Patienten bør observeres af en person med passende træning i endoskopisk sedation. D Ved sedation foretaget af anæstesiuddannet personale anbefales følgende generelle observationer: bevidsthedsniveau, respirationsfrekvens, puls, blodtryk og pulsoxymetri samt EKG-overvågning. D Hos hæmodynamisk påvirkede patienter kan invasiv blodtryksmåling, CVP-måling, måling af ScVO2 samt måling af timediurese overvejes. Maj 2010 Version af 44

20 D Ved generel anæstesi kan der - i tillæg til de generelle observationer - måles endtidal CO2 og FiO2 monitoreres. Nervestimulator bør anvendes ved brug af neuromuskulært blokerende stoffer. D Væskeskema kan anvendes til monitorering af væskebalancen Ilt Se punkt Væskebehandling og væskemonitorering Se punkt og Blodkomponentterapi Se punkt Blodprøver Se punkt Rutinemæssig peroperativ blodprøvetagning er ikke nødvendigt hos stabile patienter Perioperativ opvarmning Det er væsentligt at undgå afkøling af patienten under resuscitation og operation. Et fald i kropstemperatur på 1-2 C øger risikoen for tilstødende hjertesygdom 65 (Ib), sårinfektion 66 (III), blødning og blodtransfusion 68, 69 (Ia/Ib) samt forlænget indlæggelsestid 67 (Ib). B* Patienter med blødende gastroduodenalt ulcus skal aktivt holdes normotherme. 3.2 Endoskopi Type af endoskop Der er ikke identificeret studier, der sammenligner anvendelse af forskellige typer af endoskoper. Generelt anbefales videoterapi-endoskoper med én eller to stor-kaliber sugekanal. Maj 2010 Version af 44

21 3.2.2 Endoskopiske teknikker Der foreligger kun evidens for effekt af endoskopisk behandling hos patienter med: aktiv arteriel blødning (Forrest Ia: spurting), siveblødning (Forrest Ib: oozing), synligt kar (Forrest IIa: visible vessel) eller koagel med siveblødning (Forrest IIb: clot). Fastsiddende koagel i ulcusbunden, skal forsøges fjernet, så ulcusbunden kan inspiceres for aktiv blødning eller synligt kar. Injektionsbehandling med adrenalin (1 mg/ml) fortyndet 10 gange er effektivt til at opnå hæmostase ved igangværende blødning (Ib). Komplikationsraten øges ved volumina større end 30 ml 79 (Ib), men volumina > 13 ml er mere effektive end volumina på 5-10 ml 80 (Ib). Der injiceres ½-1 ml ad gangen i de fire kvadranter i en afstand på ca. 3 mm fra det blødende sted til en samlet mængde på 10 til 25 ml. De fleste meta-analyser anbefaler kombinationsbehandling 83 (Ia), da reblødningsrisikoen efter injektions behandling alene er betydelig (ca. 20 %). Injektionsbehandling bør suppleres med koaptiv koagulation eller hæmoclips, hvilket reducerer hyppigheden af reblødning, operation og død (Ia). Koaptiv koagulation udføres med bipolær koagulationsprobe (bicap) eller heater probe. Hæmostaserende titanium clips (1-3 stk) kan anvendes på synligt kar 81, 82. Kombinationsbehandling medfører flere komplikationer end monoterapi, men hyppigheden er lav (<1%) (Ia). Hvis der opnås primær hæmostase med koaptiv koagulation, er det ikke nødvendigt med supplerende behandling 87 (Ia). Kombinationsbehandling med adrenalin plus koagulationsprobe eller hæmoclips er ikke mere effektiv end de to sidstnævnte alene 87, men injektionsbehandlingen faciliterer anvendelsen af en anden efterfølgende modalitet pga. forbedret oversigt. Der er ingen dokumentation for at foretrække den ene modalitet frem for de andre. Anvendelse af ethoxysclerol til hæmostase er omdiskuteret pga. kasuistiske meddelelser om vævsnekrose. Argon plasma koagulation er i enkelte studier, hvoraf kun den ene havde tilstrækkelig styrke, fundet lige så effektiv som heaterprobe 89, 90 (Ib). Pga. den ringe dybdevirkning og manglende mulighed for kompression af det blødende kar, kan metoden ikke anbefales. 87, 88 A Endoskopisk hæmostase kan opnås med adrenalininjektion, koaptiv koagulation eller clips. Adrenalininjektion bør suppleres med én af de to øvrige endoskopisk hæmostaserende behandlinger. B Det anbefales at anvende mindst 10 og højst 25 ml adrenalin-saltvand. 3.3 Invasive procedurer Konvertering til kirurgi eller TAE Hæmostase kan ikke opnås ved den primære endoskopiske behandling Maj 2010 Version af 44

22 Såfremt der ikke kan opnås endoskopisk hæmostase skal patienten uden forsinkelse have udført transarteriel embolisering (TAE), hvis TAE er til rådighed, og patienten er hæmodynamisk stabil. (se punkt 3.4). Hvis TAE ikke umiddelbart er til rådighed, eller hvis patienten er ustabil, skal der gøres akut operation, 91, 92 (III). Risikoen for endoskopisk behandlingssvigt øges ved tidligere ulcusblødning, pågående blødning under endoskopi, chok, lav B-hæmoglobin, store ulcera (>2 cm), stort underliggende kar, og ulcera på lille kurvatur eller i loftet af bulbus duodeni 93, 94 (IIb/III). Reblødning efter hæmostase ved den primære endoskopiske behandling Gentagen endoskopisk behandling ved reblødning er ringere end operation mht. hæmostase, ligeværdigt hvad angår overlevelse, og bedre hvad angår komplikationer 95 (Ib). Der foreligger ikke valide studier som kan danne baggrund for rekommandationer vedr. re-reblødning (2. reblødning). Beslutning herom må baseres på patientens operative risiko, den høje mortalitet (ca. 30 %) ved akut operation for blødende ulcus samt mulighederne for yderligere endoskopisk behandling. Der benyttes i tiltagende grad TAE 96. A Ved 1. reblødning gentages den endoskopiske behandling, såfremt denne er teknisk mulig. C Hvis der ikke kan opnås hæmostase ved endoskopi, skal der uden forsinkelse udføres operation eller transarteriel embolisering (såfremt patienten er hæmodynamisk stabil) Akut operation af blødende gastroduodenalt ulcus Gennemstikning af ulcus med eller uden vagotomi er forbundet med færre komplikationer end ventrikelresektion. Resektion er dog mest effektivt til at opnå hæmostase. Mortaliteten ved de to indgreb er identisk 97, 98 (Ib). Der foreligger ikke tilstrækkelig evidens for at foretrække en specifik operation ved blødende ulcus, men i betragtning af den dalende operative erfaring indenfor vagotomi og ventrikelresektion, må den mindst omfattende operation foretrækkes, dvs. gennemstikning efterfulgt af intensiv syrehæmmende og evt. Helicobacter-eradikerende medicinsk behandling. Adgang til gennemstikning af blødning fra et ventrikel ulcus opnås via tværgående gastrotomi på et egnet sted. Blødning fra et duodenalt ulcus involverer ofte arrodering af a. gastroduodenalis i bagvæggen af bulbus. En længdegående tomi i forvæggen - pylorus-bevarende hvis muligt - giver adgang til at gennemstikke arterien i ulcusbunden. En gennemstikning over og under blødningsstedet med en 2-0, 0 eller 1 monofilament langsomt absorberbar sutur på en fx 5/8 27 mm rund nål kan benyttes. Anvendelse af større nål øger risikoen for choledochuslæsion 99 (IV). Gastro- eller duodenotomier lukkes i ét lag ekstramucosalt eller i alle lag. Maj 2010 Version af 44

23 Længdegående incision gennem pylorus lukkes altid på tværs. Ved Billroth-II resektion er det undertiden ikke muligt at suturere eller staple duodenum distalt for ulcus. I så fald efterlades den gennemstukne ulcusbunden i bagvæggen af bulbus, forvæggen af duodenum sutureres ned til den anale del af det fibrøse ulcus og der anlægges et dræn i duodenallumen til dekomprimering. Drænet placeres bedst via separat incision lateralt i 2. stykke af duodenum 99 (IV). Der er generelt ikke indikation for at anlægge ekstraluminale dræn ved operation for blødende ulcus. B* Den mindst omfattende operation - i form af gennemstikning - bør foretrækkes. 3.4 Embolisering Endovaskulær behandling med TransArteriel Embolisering (TAE) kan benyttes ved endoskopisk terapisvigt og/eller reblødning hos hæmodynamisk stabile patienter 100, 101 (III). TAE omfatter en diagnostisk angiografi og embolisering/coiling af det blødende kar. 96 (IV). TAE og operation er ligeværdigt, hvad angår incidens af reblødning, behov for yderligere kirurgisk intervention og mortalitet 102 (III). TAE er forbundet med mindre postterapeutisk morbiditet og hurtigere rekonvalcens. I eksperthænder har TAE en teknisk succes på 92 % og en klinisk succes på 72 % (ingen reblødning indenfor 30 dage) efter endoskopisk terapisvigt. TAE synes at være et sikkert alternativ til kirurgisk intervention hos patienter med endoskopisk terapisvigt og/eller reblødning 103 (III). C TAE kan anvendes ved endoskopisk terapisvigt og/eller reblødning hos hæmodynamisk stabile patienter med blødende ulcus. 3.5 Forrest klassifikation (Bilag 3) Aktiv blødning (Forrest Ia og Ib), synligt kar (Forrest IIa) og koageldækket ulcusbund (Forrest IIb) er forbundet med øget risiko for reblødning. Effekten af endoskopisk behandling i disse tilfælde er dokumenteret i flere randomiserede studier 50, 104, 105 (evidens IIb) Hæmatindækket ulcus/sort prik (Forrest IIc) samt fibrindækket ulcusbund (Forrest III) har en god prognose og kræver ikke endoskopisk behandling 50, 105 (evidens IIb). Sådanne patienter kan ofte udskrives hurtigt. Da de forskellige læsioner er forbundet med forskellig prognose, er klassifikationen nyttig. Vigtigst er det at skelne imellem ulcera med høj reblødningsrisiko (Forrest Ia, Ib, IIa, IIb) og ulcera med lav reblødningsrisiko (Forrest II c og III). B Det anbefales, at ulcus klassificeres ad modum Forrest (Bilag 3). Endoskopisk behandling skal anvendes ved Forrest Ia, Ib, IIa, og IIb ulcera. Maj 2010 Version af 44

24 3.6 Helicobacter pylori-diagnostik Helicobacter pylori (HP) infektion er en væsentlig årsagsfaktor til ulcus og potenserer sandsynligvis den ulcerogene effekt af NSAIDs. Eradikation af HP er derfor afgørende for langtidsprognosen for HP-positive ulcuspatienter 106 (Ib). Prævalensen af HP infektion er faldende i baggrundsbefolkningen. HP prævalensen blandt ulcuspatienter er i nogle vestlige lande nu kun 50 % 107 (IV). Incidensen af HP-negative ulcera og incidensen af HP- og NSAID-negative ulcera er stigende. Gastrointestinal blødning og protonpumpe hæmmer (PPI) behandling kan resultere i falsk negativ ureasetest, idet test-sensitiviteten nedsættes 108 (Ia). Er ureasetesten negativ, bør der derfor efterfølgende foretages breath test, afføringstest for HP antigen, eller histologisk undersøgelse af de udtagne biopsier 108 (Ia). A Der bør tages mukosabiopsier fra antrum og corpus til ureasetest ved første endoskopi. Hvis ureasetesten er negativ, bør der suppleres med breath test, afføringstest for HP antigen, eller histologisk undersøgelse af de udtagne biopsier 3.7 Farmakoterapi Syrepumpehæmmere (PPI) nedsætter reblødningsraten, transfusionsbehovet, og behovet for kirurgi, men ikke ulcusmortaliteten 109, 110 (Ia). Reduktion i behovet for kirurgi anses for klinisk relevant. Da ulcusmortaliteten er betydeligt højere i Danmark end i udlandet er det vanskeligt at vurdere betydningen af PPI i den danske ulcuspopulation. En re-analyse (af data fra 110 ) har vist reduceret mortalitet hos patienter i PPI behandling, der har undergået endoskopisk behandling 111. PPI bolus indgift (80 mg IV), fulgt af kontinuerlig infusion (8 mg pr. time i 3 døgn), reducerer behovet for kirurgi mere end bolus administration alene 112 (Ia). Intravenøs højdosis PPI terapi forud for endoskopi reducerer antallet af behandlingskrævende blødende ulcera, men ændrer ikke prognosen for disse patienter 113 (Ia) og kan derfor ikke anbefales. Der er ikke dokumentation for effekt af H 2 -receptor antagonister 114 eller somatostatin (analoger) 115. En systematisk oversigt har fundet, at tranexamsyre muligvis kan reducere dødeligheden, men patientpopulationerne var heterogene, andre blødningskilder end ulcus var inkluderet, og ikke alle modtog endoskopisk behandling 116 (Ia). Der er ikke grundlag for at anbefale tranexamsyre til rutinemæssig brug ved ulcusblødning. A Det anbefales, at der efter endoskopisk behandling, gives højdosis PPI i form af intravenøs bolus fulgt af kontinuerlig infusion i tre døgn. A Behandling med H 2 -receptor antagonister eller somatostatin anbefales ikke. Tranexamsyre anbefales ikke rutinemæssigt. Maj 2010 Version af 44

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler

Akut Kirurgi Databasen Beregningsregler 1 AKUT KIRURGIDATABASEN Forklaring til tabel: Antal patientforløb (nævner): Alle patienter, der opfylder inklusionskriterierne for indikatoren. Tæller: Patienter, som opfylder indikatoren. Uoplyst: Patienter

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 15. april 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* *

Herning, Med. afd. B. Herning Kir. afd * 71* * * 74* 78* * Regionshuset Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Tlf. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår (akut

Læs mere

AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA

AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA AKUT KIRURGI DATABASEN - REGISTRERINGSSKEMA På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med akut øvre gastrointestinal blødning eller akut øvre gastrointestinal

Læs mere

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode

d d m m å å t t m m Sygehuskode Afdelingskode AKUT KIRURGI DATABASEN REGISTRERINGSSKEMA Gældende fra 1. januar 2015 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter (alder +18 år) med symptomer på akut gastrointestinal

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Perforeret gastroduodenalt ulcus

Perforeret gastroduodenalt ulcus Perforeret gastroduodenalt ulcus Tværfaglig national klinisk retningslinje for diagnostik, behandling og pleje Maj 2010 Version 1.0 Maj 2010 Version 1.0 1 af 32 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 ARBEJDSGRUPPEN...

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner. Version 4.1

Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner. Version 4.1 Akut Kirurgi Databasen Datadefinitioner Version 4.1 26. marts 2015 Pr. 1. januar 2012 overgik Det Nationale Indikatorprojekt til Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Regionernes Kliniske

Læs mere

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale

Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Opsporing af kritisk syge patienter og træning af personale Lone Fuhrmann, Anders Perner, Anne Lippert, Doris Østergaard, Dansk Institut for Medicinsk Simulation, og Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.??? 1! " # 1! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! /( % 0%'1$- 23'450% 6 $.7893:;59.??? 2 + ( 3 *& 3 ; * 5 < 4 % $ < 4 % $ ; @ $AB 3 @ $ $CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC9 DCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCC35

Læs mere

3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed

3. Udskrivningskriterier fra postoperative eller postanæstetiske observationsafsnit eller opvågningsenhed Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-2012

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013

Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013 Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2013 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2012 31. august 2013 Version 1.5 Januar 2014 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser og epidemiologisk

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER - erfaringer fra processen Brian Kristensen Fagchef, overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne NIR: EN STOR INDSATS FRA MANGE PARTER Retningslinje Antal

Læs mere

At sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden.

At sikre ensartet postoperativ observation og behandling af patienter i Region Hovedstaden. Postoperativ og postanæstetisk observation og behandling af patienter Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere SFR for Anæstesiologi og intensiv terapi Gældende fra 24-03-20142

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence. Status

Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence. Status Titel Behandling af blødende gastroduodenale ulcera Forfattere og korrospondence Stig Borbjerg Laursen, Henrik Stig Jørgensen & Ove B. Schaffalitzky de Muckadell (tovholder) Korrespondance: Ove B. Schaffalitzky

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital

Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital Hvorfor mortalitetsanalyser? Torben Mogensen, vicedirektør Hvidovre Hospital FORMÅL At lære af de gode patientforløb At påvise eventuelle utilsigtede hændelser At få inspiration til forbedringer At vurdere

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system

Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Forebyggelse af akut kritisk forværring ved hjælpe af et Early Warning Score system Gitte Bunkenborg Ph.d. stud. Lunds Universitet, Udviklingssygeplejerske, Hvidovre Hospital Intensiv Terapiafsnit 542

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméer og indlægssedler Note: De pågældende punkter i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referral proceduren. Produktinformationen kan

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger

Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Svær sepsis og septisk shock Undervisning for anæstesilæger Robert Winding Overlæge ITA Charlotte Mouritsen Kvalitetskonsulent, Staben Program Svær sepsis/sepsis shock har en høj dødelighed! DIAGNOSE HURTIGT

Læs mere

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Susanne Holst Ravn. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Susanne Holst Ravn Ekstern survey Start dato: 24-10-2016 Slut dato: 24-10-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Indholdet i denne vejledning er kun gældende for hospitaler der er overgået til brug af Sundhedsplatformen

Indholdet i denne vejledning er kun gældende for hospitaler der er overgået til brug af Sundhedsplatformen Væskedøgn og væskeskema, inkl. nedetidsvæskeskema Udgiver: Region Hovedstaden og Region Sjælland SP WORKFLOW ID: Dokumenttype Vejledning Version: 1 Forfattere : Faglige eksperter under SFR anæstesiologi,

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Steen Meier Rønborg Behandlingssted:

Læs mere

Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer

Psykiatrien Region Sjælland. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer. 1.1.2 Ledelsesgrundlag (2/5) Vurdering af indikatorer Psykiatrien Region Sjælland Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 27-06-2014 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 21-08-2017 Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning

Hoftenære Frakturer, Evidens og Forskning Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen!

Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Akuttilbud Aalborg - en del af Sygeplejen! Hvad er Akuttilbud Aalborg? Akuttilbuddet består af: - 10 Akutpladser og 13 selvindskrivningspladser. - Udekørende funktion, hvor praktiserende læger eller hjemmesygeplejersker

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Privathospitalet Møn og Kirurgisk Center Møn Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 29-01-2014 Akkrediteringsstatus Akkreditering pågår Gyldig til 25-03-2017 Opfyldelse

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen

Akut Kirurgi Databasen Akut Kirurgi Databasen National årsrapport 2015 Omfatter patientforløb med udskrivningsdato 1. september 2014 31. august 2015 ENDELIG UDGAVE 22. januar 2016 Hvorfra udgår rapporten Rapportens analyser

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 20-11-2013 Akkrediteringsstatus: Midlertidig akkreditering 100,00% 97,60% 91,84% 88,24%

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop? Mette Østergaard Ovl. Intensiv Afsnit 0531/0633 1 TOKS BOS EWS 2 EWS algoritme i simpel version EWS Handling ved stigende EWS 0 Mål x 2 per døgn

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk afdeling Slutrapport Gynækologisk afdeling Februar 2014 Enhed for Akut Smertebehandling 1 Indholdsfortegnelse Baggrund s. 3 Patientforløb-COVA s. 4 Patientforløb-tarmendometriose s. 6 Tiltag s. 8 Forslag til gynækologisk

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

12. maj 2015 Endoskopiklinikken Århus A/S. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Endoskopiklinikken Århus A/S Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 06-05-2015 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Begrundelse for akkrediteringsstatus, ved Akkrediteringsnævnet

Læs mere

Sygehus Thy-Mors. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Sygehus Thy-Mors. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til: Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 23-04-2014 Sygehus Thy-Mors Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-11-2013 Gyldig til: 22-01-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 05-11-2015 Gyldig til 30-12-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Anne Buus Behandlingssted: HUS

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital. Procentvis opfyldelse. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer Offentlig surveyrapport - Udskrevet d. 02-12-2013 Center For Rygkirurgi A/S & Bekkevold Privathospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra: 07-11-2013 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere