Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel"

Transkript

1 Alders- og livstidsproduktion hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Age-specific production of young and lifetime reproductive success of Sparrowhawks in Vendsyssel, northern Denmark) Indledning Ved mange undersøgelser af Spurvehøgen Accipiter nisus er der fremlagt data om ungeproduktionen, og flere forfattere har påvist, at 1-årige fugle producerer dårligere end ældre fugle (f.eks. Newton et al. 1979, Opdam et al. 1987).Vedrørende alderens betydning for produktionen herudover fore ligger der kun få undersøgelser (Newton et al. 1981, Newton 1986, Newton & Rothery 1997), og det samme gælder livstidsreproduktionen (Newton 1985, Zollinger & Müskens 1994); ingen danske undersøgelser har hidtil berørt disse spørgsmål, som ifølge sagens natur kræver langtidsstudier. Spurvehøge kan producere afkom i op til år, hvor de iflg. de britiske undersøgelser bliver stadig mere produktive frem til de er ca 5 år gamle, hvorefter produktiviteten begynder at falde (Newton & Rothery 1997). I denne artikel fremlægges data om aldersafhængig reproduktion og livstidsreproduktion for Spurvehøge i Vendsyssel i perioden , og om faktorer, der har indflydelse på disse forhold, herunder betydningen af i hvilken alder, fuglene begynder at yngle. Materiale og metoder Undersøgelsesområde Undersøgelsesområdet dækker 2417 km 2 af Vendsyssel (se Nielsen 2004 for yderligere information). I (undt. 1987) er store dele af dette område blevet undersøgt, og de forskellige redelokaliteter er henført til en af 6 mulige kategorier efter habitattypen inden for en radius af én kilometer fra reden. Disse 6 habitattyper er benævnt H1 (klitplantager og klitheder), H2 (store nåleskove), H3 (både nåleskov og landbrugsland, og dermed en mellemting mellem H2 og H6), H4 (løvskove, >60% løvtræer), H5 (by eller bynært område), samt H6 (landbrugsland med spredte småplantager). Ikke alle ynglepar i området er fundet hvert år, men alle aktive redelokaliteter er kontrolleret det efterfølgende år. I to censusområder, som dækker ca 1/5 af undersøgelseområdet, blev hele bestanden optalt hvert år. Census Sindal (68 km 2 ) ligger omkring Sindal og består af tre store nåleskove og mange småplantager (16% skov) forbundet med levende hegn i landbrugsland med animalsk produktion, især malkekvæg; habitaten svarer således til H2+H3. Census Vest (436 km 2 ) består af intensivt dyrket landbrugsland med spredte småplantager (2% skov), og svarer dermed til H6. I april-maj er potentielle ynglelokaliter undersøgt for yngleaktiviteter, og der er indsamlet fældefjer til alderbestemmelse af ynglefuglene. I medio juni er alle reder undersøgt og ungerne ringmærket. Alders- og individbestemmelse Spurvehøgen kan i godt lys let aldersbestemmes som enten ungfugl (fra udflyvningen til 30. juni det følgende år; her kaldet 1-årig) eller ældre (fuldt udfarvet fugl, her kaldet adult). Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 99 (2005):

2 210 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg Spurvehøgen starter fældningen af bl.a. svingfjerene, når æglægningen begynder. Da hunnen opholder sig ved reden under redebygningen og frem til ungerne er 2-3 uger gamle, kan hendes fældefjer findes i redebevoksningen (Holstein 1950, Newton & Marquiss 1981). Hannens fjer ligger derimod spredt i hele fourageringsområdet, og derfor findes der kun få fjer fra hannerne. Fældningen begynder med den inderste håndsvingfjer (h1), og h1-h5 fældes alle under rugningen (Newton & Marquiss 1981). I denne undersøgelse er alle fundne fælde fjer indsamlet og arkiveret efter år og lokalitet, men pga. af det sparsomme materiale fra hannerne er der i denne sammenhæng kun set på hunnerne. Som et kvalitativt mål for hunnens størrelse er brugt længden af den fældede håndsvingfjer h5. Ved måling af vingelængden udgør h7 vingespidsen, mens den længste af håndsvingfjerene er h6, og begge disse fjer er som regel meget slidte. Derfor er h5 det bedste valg, så meget mere som det også er den fjer, der er indsamlet flest af, og fordi den ikke kan forveksles med andre fjer. Halefjer er ofte meget slidte, især fra l-årige fugle, og derfor ikke særlig velegnede. I alt har jeg målt 860 fjer (h5) til nærmeste hele millimeter, idet fjerene blev klemt flade og strakt ud. Længden af fjer fra højre og venstre side på samme fugl afveg højst 1-2 mm, og hvis begge fjer forelå blev gennemsnittet brugt for den pågældende hun. De adulte hunner, som blev fulgt gennem flere år, havde som regel samme fjerlængde år efter år, kun med afvigelse på 0-3 mm. Som mål for den enkelte hun er anvendt den højeste registrerede årlige værdi. Fjerenes tegninger er individuelle og konstante fra år til år efter det første år, hvorfor kontinuer lige serier af fjer fra ynglende fugle giver mulighed for at bestemme alder og livslænge. Generelt er en hun anset for førstegangs ynglende det første år, den er registreret, og regnet for død, når dens fjer ikke længere findes. For hunner, der starter som 1-årige, er hovedproblemet at følge dem fra det første til det andet år (fra 1-årig til 2-årig), men de 2-årige har ofte nogle få armsvingfjer og halefjer tilbage fra det foregående år, som kan sammenlignes med fjer fra året før (jf. Newton 1986; disse fjer er så slidte, at de let kan skelnes fra 1-årige fugles fjer). Da 1-årige fælder kraftigt, er det let at indsamle mange fjer og dermed skaffe et solidt grundlag for senere sammenligninger. Som en ekstra kontrol kan bruges, at længden af en given fjer er større i den 2-åriges dragt end i den 1-åriges (Opdam & Müskens 1976, Newton et al. 1983), så hvis en 2- årig har kortere fjer end den 1-årige, der var til stede året før, er det en ny hun. Yderligere indikationer kan være de forskellige hunners adfærd samt naturligvis påviste dødsfald. Hunner, der først registreres som ''adulte'', kan være vanskelige at aldersbestemme, selv om det som sagt ofte er muligt for de 2-årige. Enkelte af de hunner, der her er anført som 2-årige, kan imidlertid have været ældre, idet registrerede fjer fra den l-årige dragt kan stamme fra en anden hun eller en han (mest oplagt hvis der kun er fundet småfjer). Hunner registreret første gang som ældre end 2 år antages generelt at have været 3 år gamle, men kan have været ældre, idet der reelt intet grundlag er for at aldersbestemme dem. Enkelte af dem kan dog have været 2-årige fugle fra hvilke der blot ikke er fundet fjer fra 1-årsdragten det er jo ikke alle fjer, der findes. Nogle af de ældre fugle kan udmærket have ynglet ét eller flere år i eller uden for un dersøgelses områderne uden at blive registreret. 5,7% af hunnerne skiftede lokalitet inden for under søgelsesområderene og flyttede i gennemsnit 1,6 km (Nielsen 2004). I den aktuelle sammenhæng er kun medtaget hunner, jeg med rimelig sikkerhed har kunnet følge fra de ynglede første gang til de døde. Da der ingen data findes fra yngletiden 1987, indgår der i livstidsproduktionen for enkelte af de Tabel 1. Gennemsnitlig dato for første æg og gennemsnitlig produktion for par med kendt alder (lå = 1-årig, ad = adult), Vendsyssel Kun første-kuld er betragtet. Juv. angiver udfløjne unger. Mean date of clutch initiation (1), mean clutch size (2), mean brood size at fledging (3), and the same for successful broods only (4), for pair of different age composition (female/male, ad = aged two years or more, 1å = one year old). Sample size and SE are indicated. Alderskombination hun/han ad/ad 1å/ad ad/1å 1å/1å 1) Første æg ± SE (n) 30/4 ± 0,34 (286) 9/5 ± 1,29 (28) 11/5 ± 1,92 (15) 13/5 ± 1,15 (26) 2) Æg pr kuld ± SE (n) 4,90 ± 0,32 (241) 3,96 ± 0,15 (24) 4,00 ± 0,21 (14) 3,52 ± 0,20 (25) 3) Juv. pr par ± SE (n) 3,60 ± 0,10 (322) 2,06 ± 0,32 (32) 1,48 ± 0,33 (27) 1,61 ± 0,30 (36) 4) Juv. pr prod. par ± SE (n) 4,09 ± 0,07 (283) 3,00 ± 0,30 (22) 3,08 ± 0,33 (13) 2,76 ± 0,30 (21)

3 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg 211 Fig. 1. Produktion i forhold til hunnens alder (± 1 SE), angivet ved henholdsvis a) antal æg pr kuld, b) antal unger pr par, og c) antal unger pr par med mindst én unge. Relationship between female age (x-axis) and reproduction (y-axis). a) eggs per clutch; b) fledglings per pair; c) fledglings per successful pair. Error bars show ± 1 SE. gamle hunner en anslået produktion for dette år, ansat til gennemsnittet for den pågældende hun i de øvrige år; dette skete dog kun hvor der ved kontrolbesøg i september 1987 blev fundet klare tegn på, at den pågældende rede faktisk havde produceret unger tidligere på året. På trods af, at de mest usikre tilfælde er udeladt, kan det ikke helt udelukkes, at nogle af de ældre hunner havde ynglet uden for undersøgelsesområdet inden de blev registreret. Derfor må resultaterne, såvel alderen for første yngleforsøg som livstidsproduktionen, betragtes som minimumstal. Ved hvert yngleforsøg er det undersøgt, om der blev lagt æg. Antallet af æg er beregnet ud fra antallet af senere registrede unger samt golde og ødelagte (itugåede) æg. Under ringmærkningen medio juni er ungerne aldersbestemt ud fra længden af hale- og håndsvingfjer, og på det grundlag er tidspunktet for kuldstart (lægning af første æg) fundet ved tilbageregning (se Nielsen 2005). Antallet af udfløjne unger er talt efter udflyvningen. Resultater I hele undersøgelsesområdet i perioden lagde 96,7% (n = 1099) af de adulte hunner æg mod kun 85,4% (n = 268) af de 1-årige hunner (χ 1 2 = 52,8, P < ). De adulte hunner producerede næsten udelukkende kuld på 4, 5 eller 6 æg; gennemsnit ± SD var 4,87 ± 0,66 æg pr kuld (n = 712). De 1-årige producerede overvejende kuld på 3, 4 eller 5 æg, i gennemsnit 3,94 ± 0,82 æg pr kuld (n = 149). Denne forskel i kuldstørrelse mellem aldersgrupperne er som venteligt signifikant (t 859 = 15,0, P < ). De adulte hunner, som lagde æg, fik fra 0 til 6 unger på vingerne, i gennemsnit 3,18 ± 1,94 (n = 1036). Tilsvarende fik de 1-årige hunner fra 0 til 5 unger (og en enkelt fik 6), i gennemsnit 1,95 ± 1,85 (n = 224). Forskellen mellem aldersgrupperne skyldtes ikke blot forskellen i antal lagte æg, men også at andelen af mislykkede forsøg var næsten to gange større blandt de 1-årige hunner (38%) end blandt de adulte (20%; χ 1 2 = 31,2, P < 10-7 ). Ses udelukkende på de hunner, der fik mindst én unge på vingerne, var gennemsnittet hos adulte 4,00 og hos 1-årige 3,14. Medregnes de ikke-ynglende fugle (dem der ikke lagde æg), producerede en adult hun i gennemsnit 3,08 udfløjne unger pr år, og en 1-årig hun 1,67. Den eneste mulighed for at måle hannernes indflydelse på produktionen var at se på de par, hvor alderen (1-årig/adult) var kendt for både han og hun. Fra hele undersøgelsesområdet foreligger der 304 ægkuld og 417 kuld med kendt ungeproduktion (Tabel 1). Det ses, at par hvor begge mager var adulte producerede bedre end de øvrige parkombinationer, og at de startede æglægningen tidligere; par med en adult og en 1-årige mage havde senere start end adulte par og tidligere start end 1-årige par, og lå mht. produktion ligeledes intermediært i forhold til disse par, uanset hvilken af magerne der var 1-årig (men risikoen for, at yngleforsøget helt slog fejl, var tilsyneladende større, når det var hannen, der var 1-årig, end når det var hunnen). Materialet er dog relativt lille, da kun en mindre

4 212 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg Tabel 2. Effekten af habitaten omkring reden. Den gennemsnitlige produktion ± SE for adulte og 1-årige hunner i Vendsyssel, Juv. angiver udfløjne unger. H1 H2 H3 H4 H5 H6 Klitplantager Nåleskove Komb. af H2+H6 Løvskove By og bynært omr. Landbrug Adulte hunner Pct ynglende (n) 92,6 (68) 97,0 (181) 97,2 (125) 90,3 (36) 94,6 (37) 95,2 (145) Pct med juv. (n) 69,1 (68) 77,3 (181) 74,8 (125) 75,0 (36) 83,8 (37) 71,0 (145) Æg pr kuld (n) 4,74 ± 0,10 (43) 4,97 ± 0,07 (117) 4,79 ± 0,07 (76) 4,91 ± 0,13 (22) 5,04 ± 0,11 (27) 4,87 ± 0,07 (92) Juv. pr hun (n) 2,81 ± 0,26 (68) 3,10 ± 0,15 (180) 2,83 ± 0,18 (122) 2,94 ± 0,36 (34) 3,49 ± 0,33 (37) 2,88 ± 0,17 (144) Juv. pr prod. hun (n) 4,06 ± 0,16 (47) 4,01 ± 0,11 (139) 3,75 ± 0,13 (92) 4,00 ± 0,25 (25) 4,16 ± 0,25 (31) 4,06 ± 0,11 (102) 1-årige hunner Pct ynglende (n) 79,4 (17) 82,4 (37) 79,4 (17) 79,2 (12) 100,0 (7) 88,0 (50) Pct med juv. (n) 52,9 (17) 62,2 (37) 23,5 (17) 58,3 (12) 78,6 (7) 54,0 (50) Æg pr kuld (n) 3,75 ± 0,18 (12) 4,35 ± 0,17 (20) 4,00 ± 0,31 (5) 4,00 ± 0,00 (5) 4,20 ± 0,37 (5) 4,04 ± 0,17 (25) Juv. pr hun (n) 1,53 ± 0,45 (17) 2,14 ± 0,33 (37) 0,94 ± 0,43 (17) 1,50 ± 0,45 (12) 2,67 ± 0,71 (6) 1,58 ± 0,25 (50) Juv. pr prod. hun (n) 2,89 ± 0,54 (9) 3,43 ± 0,29 (23) 4,00 ± 0,41 (4) 2,57 ± 0,43 (7) 3,20 ± 0,87 (5) 2,93 ± 0,27 (27) del af hannerne blev aldersbestemt, hvorfor jeg i det følgende kun vil se på produktionen i forhold til hunnens alder. Sammenhængen mellem Spurvehøgenes ungeproduktion og habitaten omkring reden er vist i Tabel 2. Hos både l-årige og adulte var produktionen dårligst i de fødefattige områder i klitplantagerne (H1) og bedst i by og bynære områder (H5), hvor der er et stort fødeudbud. I H3 og H4 er de udsat for en betydelig prædation fra Duehøgen Accipiter gentilis (se Nielsen 2004). Der blev ikke fundet flere goldæg (ubefrugtede æg og æg med døde fostre) hos de 1-årige end hos de adulte. Dog var der lidt flere itugåede æg hos de l-årige, hvilket måske skyldes, at de uerfarne hunner er dårligere til at passe på deres æg. I de to censusområder Sindal og Vest er der i perioden foretaget en egentlig aldersbestemmelse af hunnerne (altså ikke blot en gruppering som 1-årig/adult; se Nielsen 2004). Data herfra tillader derfor en bestemmelse af den aldersspecifikke produktion (Fig. 1). Alle tre viste mål for produktionen voksede frem til hunnen var 4-6 år gammel, og aftog derefter; den mest markante ændring var stigningen fra 1-årige til 2-årige hunner. Den tilsyneladende nedgang i produktionen efter 6-7 års alderen er muligvis reel, men materialet rummer for få gamle hunner til at afgøre det med sikkerhed. Livstidsproduktionen af udfløjne unger er kendt for 232 hunner fra de to censusområder. Disse udgør kun en mindre del af samtlige undersøgte hunner, men for de øvrige er der en vis usikkerhed vedrørende alderen ved første yngleforsøg, livslængden eller ungeproduktionen i et eller flere af årene. Den gennemsnitlige levetid for de 232 hunner var 3,06 ± 0,12 (SE) år, hvilket var næsten det samme som gennemsnitsalderen i bestanden (Nielsen 2004). Der var en enorm variation i livstidsproduktionen for disse hunner, der alle gjorde mindst ét yngleforsøg; 52 af dem, eller næsten en fjerdedel, producerede ingen unger overhovedet, og for de øvrige varierede tallet fra 1-40 unger (Fig. 2). Samlet producerede 19% af hunnerne 50% af ungerne, og 31% af hunnerne producerede 75% af ungerne. I alt producerede de 232 hunner 1518 unger, hvilket giver et gennemsnit (± SE) på 6,54 ± 0,43 pr hun; for de 180 hunner, der producerede mindst én unge, var gennemsnittet 8,43 ± 0,47. Hunnerne i Sindal producerede i gennemsnit 0,4 unger flere end hunnerne i Vest, og de produktive hunner 0,6 unger flere. Livstidsproduktionen var stærkt korreleret med levetiden (Fig. 3; r = 0,97, P < 0,000l). De hunner,

5 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg 213 Fig. 2. Livstidsproduktion for 232 hunner i censusområderne Sindal og Vest (a), og det procentvise bidrag til den samlede produktion når hunnerne regnes fra de mest til de mindst produktive (b). Lifetime production of fledglings of 232 female Sparrowhawks. a) Number of females (y-axis) vs number of fledglings produced (x-axis). b) Percent young produced (y-axis) vs percent of females when these are included in the order from the most to the least productive (x-axis). der døde inden de blev 2 år gamle og derfor kun havde én ynglesæson, producerede i gennemsnit (± SE) 1,59 ± 0,26 unger i deres liv; hunner, der døde mellem 2- og 3-års alderen, fik 2,80 ± 0,36 unger; hunner, der oplevede tre sæsoner, fik 6,07 ± 0,57 unger; de, der levede gennem fire sæsoner, fik 9,42 ± 0,68 unger; hunner med fem sæsoner fik 11,13 ± 0,85 unger; og de, der blev ældre, fik 18,48 ± 1,46 unger. Alle hunner, der blev mere end tre år gamle, eller havde mere end to yngleforsøg, producerede unger. En hun, der døde i sit 10. år, producerede kun 11 unger i 6 yngleforsøg (sprang 2 år over); omvendt producerede en hun i løbet af 5 yngleforsøg i alt 32 æg og 29 unger. Den mest produktive hun begyndte at yngle som 2-årig og producerede gennem 8 år i alt 45 æg og 40 unger. Alderen ved første yngleforsøg for de 232 hunner med kendt livstidsreproduktion er vist i Tabel 3. Andelen af hunner, der yngler, kan for hver af aldersklasserne beregnes vha. oplysninger om den aldersspecifikke overlevelse (Nielsen 2004) under antagelsen, at ynglende og ikke-ynglende fugle over lever med samme sandsynlighed (Tabel 4). Det antages her, at ingen hunner påbegynder ynglen senere end ved alderen tre år. Det ses, at kun et mindretal, godt 20%, af de 1-årige hunner yngler, men at størsteparten af de 2-årige gør. Og da der i Tabel 4 er 370 præ-ynglende hunner i yngledygtig alder (1+ år), og det samlede antal 1+ år gamle hunner er ca 955 (estimeret vha. en årlig over levelse for 4. og 5. år på 0.66, og for senere år på 0,53, jf. Nielsen 2004), vil der i bestanden være ca 39% præ-ynglende hunner. Det fremgår endelig, at ud af 1187 udfløjne hunner vil kun 232 (19,5%) nogensinde yngle, og iflg. Tabel 3 vil kun 180 (15,2%) producere unger. Sammenhængen mellem alder ved ynglestart og livstidsproduktionen er illustreret i Tabel 5. Det fremgår umiddelbart, at jo ældre hunnerne er, når de starter, jo mere succesfulde er de i deres første yngleforsøg, og jo flere unger producerer de gennem deres levetid. Den sidste sammenligning er dog noget misvisende i den forstand, at grupperne af sene startere ifølge sagens natur kun rummer længelevende fugle (dem der bliver mindst to hhv. tre år), mens der iflg. Tabel 4 til dem der starter som 2-årige ''burde'' lægges 196,4 hunner, der aldrig når at yngle, og til dem der starter som 3-årige tilsvarende ''burde'' lægges 111,2+62,3 = 173,5 uproduktive hunner, hvis sammenligningen med de tidlige startere skulle sige noget om hvornår det ''bedst betaler sig'' at starte. I så fald er det ''bedst'' at starte så tidligt som muligt, dvs. som 1-årig, fordi risikoen for at dø uden nogensinde at yngle ellers bliver stor. I forrige afsnit blev der til de sene startere lagt nogle fiktive fugle, der ''ville være'' startet som Fig. 3. Livstidsproduktion (± 1 SE) i forhold til hunnens levetid (samme hunner som i Fig. 2). Lifetime production (± 1 SE) of fledglings of 232 female Sparrowhawks vs life span (years).

6 214 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg Tabel 3. Alder ved første yngleforsøg for 232 Spurvehøge-hunner med kendt livstidsreproduktion, og antallet heraf, der producerede mindst én udfløjet unge. Age at first breeding (years) of 232 female Sparrowhawks, and the number of productive females in each group. Alder ved ynglestart (år) Total Hunner i alt Produktive hunner eller 3-årige, hvis de havde levet så længe. I stedet kunne man indskrænke sammenligningerne til de fugle, der når at blive 2 eller 3 år gamle, som det er gjort i Tabel 6. Her giver tallene indtryk af, at det ikke gør den store forskel hvornår en hun starter, blot den bliver gammel nok (husk at 5%- konfidensintervallet går ca 2 SE til begge sider fra middelværdien). Som et mål for hunnernes størrelse blev som sagt brugt længden af fældede håndsvingfjer (h5). De 1-årige havde en kortere h5 end de adulte, i gennemsnit (± SD) 187,6 ± 4,5 mm (variationsbredde mm; n = 107), mod for de adulte 191,7 ± 4,3 mm (variationsbredde mm; n = 373). For 27 hunner fulgt fra de var 1-årige til mindst 2-årige voksede gennemsnitslængden (± SD) af h5 fra 187,5 ± 3,8 mm (1-årige) til 192,0 ± 3,9 mm (ældre) (variationsbredde henholdsvis og mm; t 26 = 11,4, P < 0,0002). For de enkelte adulte hunner varierede længden med højst 3 mm mellem årene. Længden var korreleret med livslængden (r = 0,73, n = 21, P < 0,03) og livstidsproduktionen (r = 0,83, n = 21, P < 0,0001), dvs. de største hunner levede længst og producerede flest unger (Fig. 4). Diskussion Den største fejlkilde i det benyttede materiale er aldersbestemmelsen af de førstegangsynglende hunner. Alle 1-årige var ifølge sagens natur førstegangsynglende, men fordelingen af 2-3-årsfugle var vanskeligere, da de kunne have ynglet før de blev registreret, enten inden for eller uden for undersøgelsesområdet. Alderen ved ynglestart kan variere en del efter lokale forhold i bestanden. Andelen af 1-årsfugle blandt de førstegangsynglende hunner i Storbritannien var 28% i en faldende bestand, 40% for en stabil bestand og 50% for en stærkt stigende bestand (Wyllie & Newton 1991). Blandt 225 ringmærkede hunner i den faldende be- Tabel 4. Tre klasser af hunner, defineret ud fra alderen ved ynglestart. For hver klasse er angivet det konstaterede antal (fremhævet; jf. Tabel 3) samt det estimerede antal i de foregående og efterfølgende år. Til udregningen er overlevelsen ansat til 0,33 det første år efter udflyvningen, til 0,56 det andet år, og til 0,61 det tredje år (jf. Nielsen 2004). The 232 females of Table 3, and estimates of the number of fledglings (0-year olds) they represented, and of the number alive at subsequent years. The 84 females starting when 1 year old thus should represent about 255 fledglings, and 47 and 29 should have survived to the age of 2 and 3 years, respectively. Similarly for the other groups. The last row shows percent breeders within the four age-classes. Fig. 4. Sammenhængen mellem hunnens størrelse, angivet som længden af håndsvingfjer nr 5 (h5), og henholdsvis livslængden ± 1 SE (a) og livstidsproduktionen ± 1 SE (b) (n = 147 hunner). De største hunner lever længst og producerer flest unger. Relationship between female size, indicated by the length of primary #5 (x-axis), and a) the life span of the female ± 1 SE, b) the female s lifetime production of fledglings ± 1 SE. Alder ved ynglestart Alder (år) år 254, ,0 28,7 2 år 595,2 196, ,1 3 år 337,1 111,2 62,3 38 I alt 1186,9 391,7 219,3 133,8 Pct ynglende 0 21,4 71,6 100

7 Tabel 5. Gennemsnitlig livslængde og produktion i første yngleforsøg, samt livstidsproduktionen for hunner i forhold til hvornår de begyndte at yngle. Life span, fledglings produced in first breeding attempt, and lifetime production of fledglings, of the 232 females of Tables 3-4. Those starting to breed when 1 year old are shown in the first row, etc. Alder ved ynglestart Antal hunner Livslængde i år (± SE) Livstidsreproduktion hos Spurvehøg 215 Unger i første forsøg (± SE) Unger produc. hele livet (± SE) 1 år 84 1,82 ± 0,14 2,04 ± 0,21 4,35 ± 0,51 2 år 110 3,46 ± 0,18 2,82 ± 0,19 7,22 ± 0,70 3 år 38 4,66 ± 0,22 3,45 ± 0,28 9,26 ± 1,06 Tabel 6. Gennemsnitlig livslængde og livstidsproduktionen for hunner, der overlevede mindst 2 år henholdsvis mindst 3 år, i forhold til hvornår de begyndte at yngle. No. of females, lifespan, and lifetime production of fledglings for females attaining at least an age of 2 years (left), and those attaining an age of 3 years or more (right). The first row show those first breeding when 1 year old, and second and third rows those starting when 2 and 3 years, respectively. Hunner som overlevede mindst 2 år Hunner som overlevede mindst 3 år Alder ved ynglestart Antal Livslængde i år Unger produc. Antal Livslængde i år Unger produc. hunner (± SE) hele livet (± SE) hunner (± SE) hele livet (± SE) 1 år 35 2,97 ± 0,21 8,20 ± 0, ,79 ± 0,28 10,68 ± 0,94 2 år 110 3,46 ± 0,22 7,22 ± 0, ,60 ± 0,22 11,27 ± 0,95 3 år 38 4,66 ± 0,22 9,26 ± 1, ,66 ± 0,22 9,26 ± 1,06 stand blev 32% først fundet ynglende som 1-årige, 35% som 2-årige, 24% som 3-årige og 8% først som 4-årige (Newton 1985), mens tilsvarende andele i den stærkt stigende bestand var 61%, 32%, 6%, og 0% (Wyllie & Newton 1991). Det blev også konstateret, at 31% af hunnerne årligt skiftede territorium; det var i hovedsagen unge fugle, der flyttede, men også nogle ældre hunner, der erhvervede et bedre territorium efter et mislykket yngleforsøg. I gennemsnit flyttede disse Spurvehøge 1,5 km (Newton & Marquiss 1982, Newton 1986). I Vendsyssel var de ynglende spurvehøgehunner ældre, blev længere på sammen lokalitet og producerede flere unger end de britiske (Nielsen 2004). Derfor forekommer det også rimeligt at tro, at hunnerne i de to censusområder ikke flyttede så meget omkring, og at risikoen for, at de flyttede ud af områderne efter at de var begyndt at yngle, var ringe. Jeg anser derfor den fundne aldersfordeling ved første yngleforsøg, og dermed også den årlige aldersfordeling i bestanden, og de fundne livslængder, for rimelig nøjagtige. Hunnernes produktion i forhold til deres alder stemte godt overens med resultater fra skotske undersøgelser, hvor produktionen steg frem til 4-5-års alderen, med den største stigning mellem de 1-årige og de 2-årige (Newton et al. 1981, Newton 1986, Newton & Rothery 1997). For hannerne har jeg kun sparsomme data, men i overensstemmelse med resultater fra Tyskland-Holland og Skotland producerer par, hvor én eller begge mager er l-årige, dårligere end par, hvor begge er adulte (Newton et al. 1981, Newton 1986, Opdam et al. 1987). Dette skyldes både, at de 1-årige er uerfarne, og at de sandsynligvis endnu ikke er fuldt kompetente jægere, samt at de er underlegne over for ældre fugle og derfor har sværere ved at tilkæmpe sig et egnet territorium. Der foreligger mig bekendt kun to andre undersøgelser af Spurvehøgens livstidsproduktion, en i Skotland baseret på ringmærkede hunner (Newton 1985, 1986), og en i Tyskland-Holland baseret på aldersbestem melse ud fra fældefjer (kun adulte hunner medtaget; Zollinger & Müskens 1994). Tendenserne i alle tre undersøgelser er den samme, og livstidsproduktionen i den tysk-hollandske undersøgelse var meget lig den fundet i de to censusområder i Vendsyssel; i Vendsyssel var der ganske vist flere hunner, der ikke producerede unger, men det skyldtes sandsynligvis, at den tyskhollandske undersøgelse ikke indkluderede de 1- årige hunner. I begge områder led Spurvehøgene under en høj prædation fra Duehøg, som ikke var til stede i Skotland. I Skotland var den gennemsnitlige livstidsproduktion pr hun 5,03 unger, i Tyskland-Holland 6,16 unger, og i Vendsyssel 6,54 unger. Livsbetingelserne i det tysk-hollandske undersøgelses område lignede dem i Vendsyssel, især med hensyn til klima og prædation. De ret afvigende resultater i Skotland skyldtes sandsynligvis, at området var mindre føderigt end de øvrige undersøgelsesområder. I Tyskland-Holland og Vend syssel producerede Spurvehøgene i gennemsnit 3,8 unger pr succesfuldt par (og 80%

8 216 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg hhv. 73% af parrene fik unger), i Skotland var gennemsnittet 3,4 unger pr succesfuldt par (og 57% af parrene fik unger). I overvejselserne omkring livstidsreproduktion og alder ved ynglestart var konklusionen, at tidspunktet for første yngleforsøg var uvæsentligt, forudsat at fuglen levede ''længe nok''. Tidlig ynglestart fremstod nærmest som en sikkerhedsforanstaltning for at producere i det mindste nogle unger i tilfælde af tidlig død, og dødeligheden blandt Spurvehøgene er tilstrækkelig høj til, at det er en fordel at sikre sig på det punkt. Ud fra dette kan det selvfølgelig undre, at ikke alle Spurvehøgene starter som 1-årige. Nu kan diskussioner om optimale strategier let blive noget abstrakte, og i dette tilfælde kan rimeligheden af flere af de gjorte forudsætninger desuden betvivles. En af disse var, at dødeligheden var den samme for ynglende og ikke-ynglende fugle. Men mange af de hunner, der yngler som 1-årige, præderes af Duehøgen (på nogle lokaliteter præderes hunnen ofte, og den nye hun året efter er hyppigt en ny 1-årig, egne upubl. data), og da det sker direkte i forbindelse med yngleaktiviteterne, må denne dødelighedsfaktor være betydeligt større for de ynglende hunner. En tilsvarende prædation ses også på ældre hunner, men i mindre skala. En anden implicit forudsætning var, at 1-årige hunner kunne yngle, hvis de besluttede at gøre det. Det er der imidlertid ingen grund til at tro det forekommer mere sandsynligt, at 1-årige kun bliver i stand til at yngle, når betingelserne er optimale, og at Spurvehøge generelt yng ler så tidligt de kan. Der skal rettes en tak til alle skovejere i området, som har givet tilladelse til at arbejde i deres skove. En tak til Henrik Grunnet og Jørgen Kærbo Jensen for hjælp med indsamling af materiale i perioder. Mange medlemmer af Dansk Ornitologisk Forenings Rovfuglegruppe takkes for inspirerende samtaler gennem årene. En særlig tak til Kurt Storgaard og Per Bomholt, og især til Kaj Kampp for kritisk gennemgang og hjælp med manuskriptet. Summary Age-specific production of young and lifetime reproductive success of Sparrowhawks in Vend syssel, northern Denmark Data were collected during in a 2417 km 2 study area in Vendsyssel (see Nielsen 2004 and 2005 for details). The females were identified, and their age determined, on basis of shed feathers, and the length of primary #5 was used as an index of body size. Females the feathers of which were no longer found were supposed to have died. Clutch initiation (date of first egg) was calculated from nestling age at ringing, and clutch size was estimated as the number of surviving and dead young, plus any unhatched eggs (whole or broken) found. Throughout, reproduction is given in terms of fledged young. With females grouped as 'adult' (2 years old or more) and 1-year old, adult females laid in 96.7% of 1099 cases (female-seasons), 1-year olds in 85.4% of 268 cases. The adults produced 4.87 ± 0.66 SD eggs per clutch (n = 712) and 3,18 ± 1,94 fledglings per laid clutch (n = 1036) (4.00 per successful brood). 1-year old females produced 3.94 ± 0.82 eggs per clutch (n = 149) and 1.95 ± 1.85 fledglings per laid clutch (n = 224) (3.14 per successful brood). In addition to the larger clutches, the proportion of failed breeding attempts was lower in adults (20%) than in 1-year old females (38%). Pairs where both mates were adult produced more fledglings than pairs where one or both mates were 1 year old. The age-specific reproduction of females is shown in Fig. 1, where an increase is apparent until the age of 4-6 years, most marked between age 1 and age 2; after the age of 6-7 years, a decreasing performance is suggested. The lifetime reproductive success (LRS) of 232 females is shown in Fig. 2. Almost one quarter (52) of these females failed to produce any young, while the rest fledged between 1 and 40 young; 19% of the females produced 50% of the young. Life span was an important determinant of LRS (Fig. 3). In total, the females produced 1518 fledglings (6.54 per female, 8.43 per productive female). The age at which a female starts breeding appears to be relatively unimportant for her LRS, provided that she survives for some years (Table 5-6), but postponing breeding significantly increases the risk of never producing any offspring, considering the relatively high mortality rate of Sparrowhawks. A clear relationship between female body size and longevity, and LRS, appears from Fig. 4. Referencer Holstein, V. 1950: Spurvehøgen Accipiter nisus (L.). H. Hirschsprungs Forlag, København. Newton, I. 1985: Lifetime reproductive output of female Sparrowhawks. J. Anim. Ecol. 54: Newton, I. 1986: The Sparrowhawk. Poyser, Calton. Newton, I. & M. Marquiss 1981: Moult in the Sparrowhawk. Ardea 70: Newton, I. & M. Marquiss 1982: Fidelty to breeding area and mate in Sparrowhawks Accipiter nisus. J. Anim. Ecol. 51: Newton, I. & P. Rothery 1997: Senescence and reproductive value in Sparrowhawls. Ecology 78: Newton, I., M. Marquiss & D. Moss 1979: Habitat, female age, organo-chlorine compounds and breeding of European Sparrowhawks. J. Appl. Ecol. 16: Newton, I., M. Marquiss & D. Moss 1981: Age and breeding in Sparrowhawks. J. Anim. Ecol. 50: Newton, I, M. Marquiss & A. Village 1983: Weights, breeding and survival in European Sparrowhawks. Auk 100:

9 Livstidsreproduktion hos Spurvehøg 217 Nielsen, J. N. 2004: Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 98: Nielsen, J. N. 2005: Æglægningstidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel, Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 98: Opdam, P. & G. Müskens 1976: Use of shed feathers in population studies of Accipiter hawks (Aves, Acciptriformes, Accipitridae). Beaufortia 24: Opdam, P., J. Burgers & G. Müskens 1987: Population trend, reproduction and pesticides in Dutch Sparrowhawks following the ban on DDT. Ardea 75: Wyllie, I. & I. Newton 1991: Demography of an increasing population of Sparrowhawks. J. Anim. Ecol. 60: Zollinger, R. & G. Müskens 1994: Population dynamics and lifetime reproductive success in Sparrowhawks Accipiter nisus in a Dutch-German study area. Pp i Meyburg, B.-U. & R. D. Chancellor (eds): Raptor Conservation Today. WWGBP/Pica Press. Antaget 22. maj 2004 Jan Tøttrup Nielsen Espedal 4, Tolne 9870 Sindal Adulte Spurvehøgehunner lagde større kuld og havde væsentligt færre mislykkede yngleforsøg end 1-årige. Foto: Leif Pedersen.

Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel

Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Reproduction 107 Yngletidspunktets betydning for produktionen af unger og deres overlevelse hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: The significance

Læs mere

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97

Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 Årsrapport 2002 147 Spurvehøgens Accipiter nisus bestandsudvikling, ynglehabitat, alderssammensætning og ungeproduktion i Vendsyssel, 1977-97 JAN TØTTRUP NIELSEN (With a summary in English: A population

Læs mere

Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel

Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Kønsspecifik spredning hos Spurvehøgen Accipiter nisus i Vendsyssel Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Post-fledging dispersal of Sparrowhawks in Vendsyssel, Denmark) Indledning Genmeldinger

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol.

Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol. Population trends in Danish raptors since 1970 Bestandsudviklingen hos danske rovfugle siden 1970 Proc. Third Nordic Congr. Ornithol. 1981 Af Per Bomholt Meddelelse nr.5 fra DOF's Rovfuglegruppe Bomholt,

Læs mere

Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009

Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009 Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-29 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Goshawks and Pheasants:

Læs mere

Danske duehøges populationsøkologi

Danske duehøges populationsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning Faglig rapport fra DMU, nr. 398 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danske duehøges populationsøkologi

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995

Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 Bestanden af Rød Glente Milvus milvus i et censusområde i det sydøstlige Jylland, 1980-1995 PER BOMHOLT (With a summary in English: The population of Red Kite Milvus milvus in a census area in Southern

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month

54 - Fødsler. Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996. Fødte 1996 fordelt efter fødselsmåned Births 1996, by month Fødsler Births 54 - Fødsler Tabel 4. Fødte 1931-1996 Births 1931-1996 Samtlige fødte børn Heraf født uden for ægteskab Levendefødte uden for Levendefødte Dødfødte I alt Levendefødte Dødfødte I alt ægteskab

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE

Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.

Læs mere

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004

Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Statistikøvelse Kandidatstudiet i Folkesundhedsvidenskab 28. September 2004 Formål med Øvelsen: Formålet med øvelsen er at analysere om risikoen for død er forbundet med to forskellige vacciner BCG (mod

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Kuldstørrelse og yngletidspunkt hos Stær i Sydvestjylland

Kuldstørrelse og yngletidspunkt hos Stær i Sydvestjylland Kuldstørrelse og yngletidspunkt hos Stær i Sydvestjylland 1971-215 Peder V. Thellesen (With a summary in English: Common Starling Sturnus vulgaris clutch size, brood size and timing of breeding during

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Husstande og familier. Households and families

Husstande og familier. Households and families Husstande og familier Households and families 172 - Husstande og familier Tabel 87. Husstande 1. januar 1980-2000 Households 1 January 1980-2000 En enlig mand med/uden En enlig kvinde med/uden Husstande

Læs mere

Husstande og familier

Husstande og familier Husstande og familier Households and families ((Side 169)) 170 - Husstande og familier Tabel 89. Husstande 1. januar 1980-1998 Households 1 January 1980-1998 En enlig mand En enlig kvinde Husstande med

Læs mere

Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion

Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 87-01 SPURVEHØG Sparrowhawk Sperber - Accipiter nisus Spurvehøgens (Accipiter nisus) bestandsniveau og ungeproduktion 1914-1983 PER BOMHOLT & JAN TØTTRUP NIELSEN 1.Indledning Populationsdynamik i danske

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , ) Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle

Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Svanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore

Svanekolonien på Elleore. The Mute Swan colony at Elleore Yngledynamik for Elleores knopsvaner (Cygnus olor) ERIK HANSEN (2014) (With a summary in English: Breeding dynamics of a coastal colony of Mute Swans Cygnus olor) Indledning Knopsvanekolonien på den lille

Læs mere

Metoder. Dataindsamling og analyser

Metoder. Dataindsamling og analyser Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland

Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland Duehøgeundersøgelse i SV-Sønderjylland 1989-91 af Hans Christensen. Duehøgen (Accipiter gentilis) er en gennem næsten tyve år ganske velundersøgt art i Sydjylland, se Storgård og Birkholm-Clausen (1986).

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning CIS3 The Danish Non-response Analysis Peter S. Mortensen Notat 2003/1 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Dødelighed hos kalve af malkerace

Dødelighed hos kalve af malkerace Dødelighed hos kalve af malkerace Rapport nr. 102 Tekst Lars Arne Hjort Nielsen Anders Glasius Anders Fogh Flemming Skjøth Redaktion Korrektur Opsætning Flemming Skjøth Mette Bjerring Inger Camilla Fabricius

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området

Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området Populationsdynamik for fjordterne Sterna hirundo og havterne Sterna paradisae i Roskilde Fjord området ERIK HANSEN (2003) (With a summary in English: Population dynamics of Common Tern Sterna hirundo and

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Uafhængighedstestet Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Uafhængighedstestet Eksempel: Bissau data Data kommer fra Guinea-Bissau i Vestafrika: 5273 børn blev undersøgt da de var yngre end 7 mdr og blev

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Løsning af skyline-problemet

Løsning af skyline-problemet Løsning af skyline-problemet Keld Helsgaun RUC, oktober 1999 Efter at have overvejet problemet en stund er min første indskydelse, at jeg kan opnå en løsning ved at tilføje en bygning til den aktuelle

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Caerphilly studiet Design og Data Biostatistik uge 14 mandag Morten Frydenberg, Afdeling for Biostatistik Poisson regression En primær tidsakse og ikke stykkevise konstante rater Cox proportional hazard

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Longitudinale undersøgelser:

Longitudinale undersøgelser: Longitudinale undersøgelser: - tiden som variabel Lektor Sanne Lund Clement, Institut for Statskundskab, AAU E-mail: clement@dps.aau.dk Selskab for Surveyforskning, 2. marts 2017 A A L B O R G U N I V

Læs mere

I det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen).

I det følgende fremlægges iagttagelser og data fra Vestsjælland (Bent Møller Sørensen), Vestjylland (Per Bomholt og Bent Jacobsen). Blå Kærhøg Circus cyaneus som dansk ynglefugl efter 1990. Permanent succesful breeding of Hen Harrier Circus cyaneus in Denmark from 1990. Accipiter 1995 Af Per Bomholt, Benth Micho Møller og Bent Jakobsen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts Århus 19. marts 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 7: 23. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.04 med arkene Str any og weighted Alle tabeller og tegninger

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals)

Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit used for EU/EEA nationals) DENMARK Residence cards EF/EØS opholdskort (EU/EEA residence card) (title on card) Kort A. Tidsbegrænset EF/EØS-opholdsbevis (anvendes til EF/EØS-statsborgere) (Card A. Temporary EU/EEA residence permit

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse

Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse Almindelig kjove Stercorarius parasiticus Kjógvi Arctic skua Almindelig kjove har en cirkumpolar yngleudbredelse på den nordlige halvkugle, overvejende i kystnære områder i bl.a. Grønland, Island, Færøerne,

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra

Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra Nedgangen i bestanden af ynglende Spurvehøg Accipiter nisus på Oksbøl Skydeterræn fra 1978-1995. Per Bomholt Indledning. På Oksbøl Skydeterræn og i plantagerne under Oksbøl Statsskovdistrikt har jeg årligt

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009

Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Københavns Universitet Det Naturvidenskabelige Fakultet Reeksamen i Statistik for Biokemikere 6. april 2009 Alle hjælpemidler er tilladt, og besvarelsen må gerne skrives med blyant. Opgavesættet er på

Læs mere

Rapport Tal om får og geder 2006

Rapport Tal om får og geder 2006 7 Rapport 117 Tal om får og geder 2006 2007 Tal om får og geder 2006 Tekst Lene Marcussen Stolberg Redaktion Lene Marcussen Stolberg, Jørn Pedersen Korrektur Hanne Mosbech Opsætning Christian Ertebjerg

Læs mere

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay

How consumers attributions of firm motives for engaging in CSR affects their willingness to pay Bachelor thesis Institute for management Author: Jesper Andersen Drescher Bscb(sustainability) Student ID: 300545 Supervisor: Mai Skjøtt Linneberg Appendix for: How consumers attributions of firm motives

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden

Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Genetic Evaluation of Calving Traits in Denmark, Finland, and Sweden Dorothee Boelling Ulrik Sander Nielsen Jukka Pösö Jan-Åke Eriksson Gert Pedersen Aamand Introduction NAV: joined breeding value estimation

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland

Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Undersøgelse af vandrefalkebestanden i Sydgrønland Feltrapport 2000 Knud Falk 1 og Søren Møller 2 1 Ornis Consult, Vesterbrogade 140A, 1620 København V, E-mail: knudfalk@hotmail.com 2 Roskilde Universitetsbibliotek,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Mandat Vejledning 2013.03.15. Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Mandat Vejledning 2013.03.15 Nets Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Tilknyttet dokumentation... 3 1.2 Kontakt til Nets... 3 2. Krav til SEPA

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

The soil-plant systems and the carbon circle

The soil-plant systems and the carbon circle The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence

Læs mere