FORORD INDLEDNING MAD OG FØLELSER MAD VÆKST OG UDVIKLING DEN FØRSTE NÆRING DET BEDSTE VALG - AMNING Det næstbedste valg - Modermælkserstatning FRA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD INDLEDNING MAD OG FØLELSER MAD VÆKST OG UDVIKLING DEN FØRSTE NÆRING DET BEDSTE VALG - AMNING Det næstbedste valg - Modermælkserstatning FRA"

Transkript

1 FORORD INDLEDNING MAD OG FØLELSER MAD VÆKST OG UDVIKLING DEN FØRSTE NÆRING DET BEDSTE VALG - AMNING Det næstbedste valg - Modermælkserstatning FRA FLYDENDE TIL FAST TILSKUDSKOST MORALSK MAD SUNDHED OG SYND DET SOCIALE MÅLTID KRÆSNE BØRN NÅR BARNET IKKE VIL SPISE NÅR BARNET GERNE VIL SPISE STORE BØRN - HVAD GØR MAN? FORSLAG TIL MAD OG DRIKKE o 0-(4) 6 måneder o 4-6 måneder o 6-7 måneder o 7-9 måneder o 9-12 måneder forslag til varmt måltid og opskrifter fra ca. 9 måneder o Typer af mad og drikke fra 1-2 år o Typer af mad og drikke fra 2-3 år o Forslag til pålæg o Hvor meget er for meget sukker til børn? BILAG 1. tilskud af vitaminer og mineraler Hvis du læse mere faglitteratur, der går mere i dybden efterskrift 2005 Hanne Svendsen Kontakt til Hanne Svendsen: Du må gerne kopiere enkelte sider men kun med samtidig angivelse af kilden.

2 MAD børn og FØLELSER FORORD Som forældre vil man altid det bedste for sine børn det er hævet over enhver tvivl.. Når det drejer sig om børnenes mad, så er der nok nogen der mener, at mad er jo bare mad! Men heldigvis er der også mange der ved, at helt så enkelt er det ikke. Næh, jeg skal jo som forældre være sikker på, at det er det rigtige, mit barn får. Forældre læser, får et hav af budskaber, de spørger, de snakker, de får vejledning de bliver forvirrede og de prøver selv på bedste beskub. Ofte går det heldigvis ganske flot, men en meget stor skare har problemer, som i vid udstrækning kan undgås, hvis man har en lidt større indsigt i sammenhængen mellem mad og følelser og samtidig indsigt i, hvordan udviklingen af kostvaner påvirkes. Det er mit indtryk, at nogen tror, at det at få et barn til at vokse næsten er det samme som at bage en kage. Lidt forskellige ingredienser og så en hviletid på 3-4 timer. Der skal lidt mere til! Desværre er det stadig sådan, at mad/ernæring prioriteres meget lavt i det danske samfund. Alt for mange har alt for travlt med at udtale sig om noget, de dybest set ikke har særlig meget forstand på - og myterne trives. Det er nødvendigt at være kritisk, når man læser forskellige budskaber eller anbefalinger. Hvem er det, der står bag, hvad har vedkommende af forudsætninger for at udtale sig? Se efter referencer på budskaberne. Har vedkommende en autoriseret uddannelse at støtte sig til? Denne bog giver mulighed for at blive mere opmærksom på de forhold, der har væsentligst betydning for at mad, børn, vækst og trivsel og dermed livskvaliteten går

3 op i en højere enhed. Den giver dig et indblik i, hvordan du selv er med til at have indflydelse på, om barnet udvikler gode eller dårlige kostvaner. I dag har vi en betydelig viden inden for dette emne takket være mange undersøgelser på området. Denne viden vil jeg gerne være med til at formidle ud til alle forældre. Det er utrolig vigtigt at maden er en nydelse, noget vi kan se frem til, uanset om vi vil sikre barnet en god vækst eller forebygge livsstilssygdomme eller at barnet skal følge en diæt på grund af sygdom. Maden vi spiser, har stor betydning for vort daglige velvære og trivsel og også for helbredet på længere sigt. Der er ingen grund til at vores børn som voksne skal have dårlig samvittighed ved at spise noget, der måske ikke ligefrem er skruet sammen med flest mulige næringsstoffer og færrest mulige kilojoule. Lad dem i stedet få et mere harmonisk forhold til mad. Det kræver selvfølgelig at vi som forældre er i besiddelse af en viden om hvordan de gode kostvaner grundlægges og bevidst om egen rollemodels betydning. Forældrene vælger madens sammensætning udfra hvad de ved gavner barnet bedst, barnet vælger selv hvor meget det kan spise. At stemningen ved måltidet kan være afgørende for hvor meget barnet spiser er væsentligt at være opmærksom på. Bogen giver også indsigt i, hvordan mad til små børn bør tilberedes i form af nogle opskrifter i alderen ca. 9 måneder til ca. 1 års alderen. Der findes ganske udmærkede pjecer, der går i dybden med blandt andet tilberedning af maden. De bedste pjecer er dem, der er udarbejdet i et samarbejde mellem forskellige faggrupper som sundhedsplejersker, børne-diætister og måske børnesygeplejesker og børnelæger. Bag i bogen findes en litteraturliste, både for dem, der lige vil læse lidt ekstra, og for dem, der har lyst til at gå dybere ned i emnet. Denne bog er tiltænkt forældre og andre, der er interesseret i de omstændigheder, vi lader børn spise under. Bogen kræver ingen speciel forhåndsviden.

4 MAD OG FØLELSER Den allerførste næring, det lille barn får, er forbundet med varme, nærhed, tryghed og kærlighed, når mor ammer, eller far og mor giver mad i flaske. Gennem flere måneder, måltid efter måltid, dag efter dag, uge efter uge får det lille barn langsomt forbundet mad og fuldendt nydelse med hinanden. Mad og følelser kobles sammen og lagres i det lille barns underbevidsthed i det, der i dag benævnes som følelsernes intelligens. Mad bliver ensbetydende med noget rart, trygt og kærligt. Det er dog en forudsætning, at amningen foregår uden problemer; se afsnittet amning. Det kan være svært at tolke et lille barns signaler. Uro og gråd kan let forbindes med, at barnet nok er sultent. Hvis barnet får mad som trøst hver gang det er ked af det, kan det være medvirkende til, at man senere i livet måske oplever det samme. Altså spiser som trøst. Især hvis mønsteret fortsættes i takt med barnets alder. Barnet slår sig eller er fortvivlet over en hændelse, og hvis omsorgen - trøsten fra forældre eller anden voksen side - er mad, for eksempel: Tør øjnene og kom og få en kiks. Så er det ikke underligt, at barnet måske finder samme mønster senere i livet. MAD, VÆKST OG UDVIKLING Maden er af særlig betydning i de første år af livet. Tænk blot på den udvikling, det lille barn skal i gang med. Blandt andet forventes ca. en fordobling af fødselsvægten alene inden for det første halve år. Der sker en tredobling af vægten i hele første leveår, og barnets længde øges med ca. 25 cm. Det er noget, der rykker! Hertil kommer, at de indre organer også skal udvikles. En stor del af hjernens vækst sker i de første leveår. Omkring to års alderen udgør hjernens størrelse ca. 90 % af voksen størrelse. Det kræver virkelig en kost, der er i balance med de næringsstoffer, der er nødvendige

5 for en god vækst og udvikling. I løbet af det første leveår tredobles barnets vægt og længden øges med 25 cm. Derfor Er det vigtigt, at maden er meget energitæt, hvilket vil sige, at maden skal indeholde mere energi fra fedtstoffer, end hvad der er godt for større børn og voksne. Det lille barn har et betydeligt højere behov for energi (kilojoule) pr kilo kropsvægt end større børn. Det skal bruge energien både til væksten og til den store fysiske aktivitet, det præsterer. En etårig spiser og drikker så meget, at det svarer til % af kropsvægten. For en gennemsnits-voksen ville det svare til at skulle spise 8-10 kg om dagen. Og det er nok lige i overkanten! Det er vigtigt for barnet at få tilstrækkelig med energi, og det er desuden af stor betydning, at maden er så energitæt som mulig. Det vil sige, at helt små børn har brug for en noget anden sammensætning af kosten end større børn. Derfor anbefales det at komme 1 teskefuld fedtstof i den hjemmelavede grød eller i kartoffel-grønsagsmos. Ligesom det i almindelighed også er bedst kun at give små børn under 1 år sødmælk, ikke skummetmælk, minimælk (0,5%) og kærnemælk. Men fra 1 års alderen anbefales at give letmælk i stedet for sødmælk. Når barnet har overstået den største vækstspurt ved 1 års alderen, anses det høje indhold af mættede fedtsyrer i sødmælk for unødvendigt. Mængden af mælk og syrnede mælkeprodukter bør være omkring ½ l om dagen. Større mængde medfører risiko for, at barnet ikke har appetit til mere varieret mad. Ligesom ingen eller for små mængder mælk og/eller syrnede mælkeprodukter kan betyde, at barnet kommer til at mangle vigtige næringsstoffer. DEN FØRSTE NÆRING Ja, den har mor jo lige ved hånden. Barnet kan ammes. Ammemælk er næringsrigt og mættende. Desuden indeholder den vigtige stoffer, der styrker det lille barns immunforsvar. Heldigvis er det sådan, at det faktisk kun er ganske få procent, der af fysiologiske

6 årsager ikke kan amme. Langt de fleste mødre kan amme, hvis de reelt ønsker det og samtidig har den nødvendige støtte fra omgivelserne - især fra far. DET BEDSTE VALG - AMNING Mælken falder til i løbet af det første døgns tid. Jo hurtigere barnet får lov at sutte, jo hurtigere er mælken klar. Den nyfødte kan udmærket lægges til brystet med det samme - bare for at sutte. Det stimulerer både barnets sutteevne og produktionen af ammemælk. Den allerførste ammemælk hedder kolostrum og er gullig. Kolostrum er utrolig næringsrig. Den har et større indhold af energi (kilojoule) end den efterfølgende mælk. Samtidig har den et stort indhold af stoffer, der er vigtige for den nyfødtes immunforsvar. Efter de første dage ændres mælken sådan, at det første i hvert bryst er knapt så næringsholdigt som det sidste. Man kan altså sige, at barnet begynder med en tår for tørsten og dernæst noget mere næringsrigt og dermed mere mættende. Derfor er det vigtigt, at barnet tømmer først det ene bryst og dernæst det andet. Hvis det blot får en lille tår ved det ene bryst og bagefter en lille tår ved det andet, så får det ikke næring nok. Barnet bliver måske umiddelbart mæt, men bliver hurtigt uroligt og sultent igen. Desuden opnås den bedste produktion af ammemælk, ved at barnet får lov at tømme brystet. Jo mere barnet sutter, jo mere mælk dannes. En time efter et brystmåltid er der gendannet ca. 40 % mælk, efter 2 timer ca. 75 %. Modermælkens lugt og smag er også forskellig fra måltid til måltid og fra dag til dag. Det skyldes at mælken påvirkes af hvad moderen spiser og drikker. Èen af myterne på området - min mælk er for tynd - kan være årsag til at amningen opgives. En god vejledning i, hvordan amningen bedst forløber, kunne have gjort amningen til det fuldendte måltid. Lad være med at lytte til disse myter, der er mange af dem, og der er ikke megen sandhed i dem: "du har nok ikke mælk nok" og "der er nok for lidt næring i din

7 mælk". Tro heller ikke på, at brysternes størrelse er afgørende for mælkemængden. Hvis barnet ikke trives på ammemælk, skyldes det ofte en eller flere af følgende grunde: - barnet dier ikke ofte nok - barnets sutterefleks er ikke tilstrækkeligt stimuleret - barnet tømmer ikke brysterne når altså ikke ind til det mere næringstætte - mor mangler støtte fra omgivelserne. Disse problemer kan som regel hurtigt løses. Kontakt din sundhedsplejerske eller en diætist med erfaring med børn og bed om en samtale. I det hele taget skal du ikke finde dig i at få at vide, at barnet ikke trives uden samtidig at få konkret besked om, hvad du kan gøre for at ændre på det. Synes du, at der er noget, du mangler besked om så spørg!! Det er også vigtigt, at andre hjælper med det huslige som rengøring, indkøb, madlavning og eventuelt pasning af andre børn, hvis man vil amme. En anden faktor, der kan spille ind i negativ retning på flere måder, er rygning. Undersøgelser har vist, at kvinder, der ryger, producerer mindre mælk end kvinder, der ikke ryger. Nye undersøgelser viser også, at børn, der udsættes for passiv rygning har øget risiko for såvel udvikling af luftvejsinfektioner som allergi senere i livet. Kan eller vil du ikke lade være med at ryge i den periode, du ammer dit barn, skal du vide, at det er mindre skadeligt for barnet, hvis du ryger lige efter, du at du har ammet og skiftet dit barn, end hvis du gør det lige inden for slet ikke at tale om imens du ammer! Det er individuelt, hvor ofte, et barn skal die. For at barnets naturlige appetitregulering kan virke, må det ammes efter behov. Det vil sige, når barnet ønsker det. Barnet dier, indtil det er mæt, og barnet har naturligt skiftende og forskellige behov, så derfor er der ingen regler for, hvor ofte dit barn skal die.

8 DET NÆSTBEDSTE VALG -MODERMÆLKSERSTATNING Modermælkserstatning er, som navnet siger, en erstatning for moders mælk. Hvis man ikke ønsker at amme, eller ikke kan, er modermælkserstatning det bedste alternativ. Modermælkserstatning har en sammensætning af næringsstoffer, der ligner modermælkens. Den kan dog aldrig komme op på fuld højde med modermælk. Men den kan betragtes som et udmærket alternativ. Modermælkserstatning fås både færdigtilberedt i flydende form og som pulver. Ved fremstilling udfra pulver er det vigtigt at være omhyggelig med blandingsforholdet, sådan at der opnås den bedste koncentration for barnet. Dette står anført under "tilberedning" på pakken eller dåsen. Med hensyn til økonomi: den modermælkserstatning, du køber i flydende form, er ca. dobbelt så dyr pr 1 dl som den, du køber i pulverform. Med modermælkserstatning oplever barnet den samme smag, den samme duft fra første til sidste mundfuld fra flasken dag efter dag. Har barnet oplevet dette mønster med nøjagtig den samme smagsoplevelse gennem flere måneder, så siger det sig selv, at begynde med tilskudskost vil være en meget markant oplevelse for barnet. FRA FLYDENDE TIL FAST Under skiftet fra flydende til fast kost er det vigtigt at holde fast i, at gennem mange - ofte rigtigt mange - uger er mad og følelser koblet meget tæt sammen. (se også kapitlet Mad og følelser s.). Overgangen bør derfor ske nænsomt. Gerne af og til med barnet på skødet. Barnet har været vant til gennem lang tid at få næring ved at ligge i mors eller fars arm. Nu foregår indtagelse af mad i siddende stilling. Alene det er en stor ændring. For det lille barn er det, at begynde med tilskudskost en MEGET speciel oplevelse. Alene det at få en underlig tingest som en ske ind i munden! Det næste, vi så overrumpler barnet med, er en helt ny konsistens, som ligger lidt på tungen og dernæst glider ud i mundens sider for til sidst at glide bagud og ned

9 gennem svælget. Sidst men ikke mindst er det en helt anden smag, end det barnet gennem mange uger har været vant til. Jamen, det er jo hele tre ting på eèn gang, barnet skal forholde sig til!!! Det er ikke så sært, at der kan opstå kaos i de små hjem. Det er en stor omvæltning, barnet udsættes for. Lægger man nøje mærke til barnet i forbindelse med den "nye mad" er det meget tydeligt at se, hvordan det reagerer på disse fremmede ting. Barnets mimik og gestikuleren er et meget tydeligt sprog, der er let at forstå, hvis man bruger øjnene. Samtidig med, at vi giver barnet disse nye oplevelser, er trygheden og varmen fra mors eller fars arm forduftet. De små får jo tit maden serveret siddende i en stol ved bordet eller måske endda siddende i en stol (skråstol) på bordet! Det tjener barnet bedst - og dig som mor/far på længere sigt - hvis du giver denne overgang lidt flere tanker. Barnet skal have tilskud af anden mad af mere fast konsistens - det er nødvendigt. Barnet skal vænne sig til, at mad indtages med hjælperedskaber som skeer og lignende. Det hører sig nu engang til i vores kultur. Barnet skal vænne sig til, at madens konsistens er anderledes end vanligt. Blandt andet skal barnet så småt igang med at oparbejde nogle gode muskler til at tygge med. Barnet skal vænne sig til forskellige smagsoplevelser, det hører også med. Sådan er det nu engang, når man skal spise en varieret kost. Men det er ikke altid nødvendigt at sidde alene på en stol, mens alt dette her fremmede foregår! Mit budskab er ikke, at barnet skal sidde på skødet hver gang, det skal spise, men måske nok engang imellem. Man kan også sagtens afveksle ved at have en arm rundt om barnet, når man giver det mad, så det fornemmer varmen, trygheden.

10 Vigtigt er det, at vi tydeligt giver til kende - højlydt og også med vores kropssprog - at den ny mad er den bedste af alt for barnet. I virkeligheden er det en god ballast at være i besiddelse af gode evner som sælger, når man skal stimulere barnets interesse for nye smagsoplevelser. Væsentligst er det dog, at man er bevidst om betydningen af, at man skal være en god model for barnet. En ofte overset ting i forbindelse med, at barnet skal have anden mad, er det faktum, at det lille barn lærer omverdenen at kende ved at røre ved tingene og dernæst putte dem i munden. Der skal lige føles - med en lille pegefinger ned i grøden - hvad det nu er for noget, man skal have i munden. Det griser! Nuvel, men man kan ligeså godt erkende, at med et lille barn må man acceptere et vist antal optørringer fra begge ender. Sådan er det!. En del forældre skubber tallerkenen væk, når den lille finger kommer og lige skal mærke substansen i tallerkenen. Det må være frygtelig frustrerende for sådan et lille væsen, der netop lærer på denne måde: - Først i hånden, dernæst i munden. Det kan skabe kaos, hvis barnet ikke selv får lov at røre ved maden! Skal barnet først igennem processen som 1½ årig, bliver der under ingen omstændigheder mindre griseri. Men jer er ikke talsmand for, at børn skal sidde og lege med og rode rundt i maden konstant. Slet ikke! - Men lad dem dog røre ved maden! Det er en god ide at lægge en lille ske ved barnets tallerkenen fra første færd, så barnet lærer, at den er hans/hendes. Vi siger på denne måde god for at putte den i tallerkenen og forsøge at ramme munden, når tiden og udviklingen - er inde til det. Hvis man er usikker på, om det lille barn nu kan lide det, man tilbyder det og derfor nærmest serverer maden i krabbegang, så er der faktisk dømt nej tak! fra begyndelsen. Barnet har for længst aflæst gennem holdning og minespil, at mor og far ikke er helt sikre. Hvad er så mere nærliggende end at gå ind og hjælpe mor og far ved at nægte at spise det? De små har endnu ikke mulighed for at gøre brug af det talte sprog, men de er til gengæld udstyret med nogle antenner, der opfanger alt! Usikkerheden, der ofte ses hos forældre, der begynder med tilskudskost, vil ofte blive

11 tolket som: Mor er ikke glad for dette her-derfor lukker jeg munden. Et bestemt eksempel støder jeg på igen og igen. Det er: kartofler - det gik bare slet ikke. En del forældre er meget skeptiske, når de første gang tilbyder barnet kartoffelmos. De har i forvejen hørt mange ammestue- historier. Måske er der oven i købet nogen på besøg, den dag puslingen skal smage kartoffelmosen første gang. Èn der selv har oplevet - ja, følt på egen krop - at det bare slet ikke gik. Det vil naturligvis skabe usikkerhed hos de fleste forældre i en sådan situation. Man glemmer faktisk at fortælle barnet, at man nu er ved at tilberede verdens bedste mos. I stedet sætter man sig lidt usikkert på stolen ved siden af barnet og prøver forsigtigt at få barnet til at smage. Barnet har for længst opfanget signalerne: "Mor og far er usikre på, om jeg vil have det her - så jeg skal ikke nyde noget!". Så hver eneste gang man vil give barnet en ny smagsoplevelse, er det afgørende, at man forholder sig til det. Vil jeg eller vil jeg ikke have, at mit barn skal kunne lide den nye smagsoplevelse. Hvis man vil det, må man selvfølgelig agere derefter. Iføre sig en professionel attitude a la: Nu har jeg lavet verdens bedste grød eller kartoffelmos til dig. Fra naturens side hører kartofler og grøntsager til de bittertsmagende levnedsmidler for et lille barn, hvis smagsløg er ET HUNDREDE procent intakte. De voksnes smagsløg har taget skade. De kan ikke mere fornemme de bittertsmagende stoffer i kartoflen. Derfor vil det her være givtigt, at barnet oplever sammenhængen mellem mad, varme og tryghed tydeligt igen. De første par gange kan kartoffelmosen serveres, mens barnet sidder på mors eller fars skød. Alt imens vi forsikrer barnet om både mundtligt og med vores kropssprog, at den nye smag, som de skal i gang med, er det bedste af alt. Et andet væsentligt forhold er at give de nye smagsoplevelser i et roligt tempo. Lad være med at lade barnet smage på 7 forskellige slags grøntsager på en uge. Giv stille og roligt barnet èn ny smagsoplevelse ad gangen. Første gang et par teskefulde, for til sidst - måske efter nogle dage - at lade den nye smag blive et helt måltid. At være i besiddelse af nogle gode salgsevner kan være en meget stor fordel. Vær opmærksom på at barnet skal opleve os som kompetente voksne, der ved, hvad der er bedst for barnets vækst og trivsel.

12 TILSKUDSKOST Udover den mere sanseprægede del er det også vigtigt at få påvirket tyggemusklerne i positiv retning. Talepædagoger og andre med forstand på tingene inden for dette område giver udtryk for, at det at få oparbejdet nogle gode tykkemuskler medvirker til, at barnet får lettere ved at beherske sproget, som for eksempel hvad angår den rette udtale af ordene. Vil man bidrage til, at barnet får grundlagt nogle gode kostvaner fra begyndelsen, er det ikke ligegyldigt, hvad man begynder med at servere for barnet. Det er bedst at begynde med de neutrale levnedsmidler som vælling og grød. Er barnet under et halvt år, må det ikke være produkter, der indeholder gluten. Gluten er et proteinstof, der findes i de fire mest almindelige kornsorter: Hvede, havre, byg og rug. Tarmsystemet er ikke fuldstændig rede til at behandle gluten, før barnet er omkring de seks måneder. Vælling/grød, der består af majs, ris og/eller hirse er de produkter, som er de mest hensigtsmæssige at begynde med, når barnet er under et halvt år. Der er ganske udmærkede pjecer på markedet, der nøje fortæller om, hvornår du kan begynde med forskellige levnedsmidler, samt hvorledes du tilbereder maden. Formentlig har du også fået en pjece af din sundhedsplejerske. Det er ikke tanken med denne bog at give nøje detaljer om hvilken mad og hvornår! Der er dog også her i bogen side en oversigt over, hvornår forskellige grupper af mad kan tilbydes. Brug skemaet som en generel oversigt. Der er også nogle opskrifter, der kan anvendes fra omkring 9 måneder til ca. 1 år. Er du i tvivl - så spørg! Når barnet er over et halvt år, kan du godt give produkter med gluten, som for eksempel havregrød og øllebrød. Når barnet har fået smag for 1-3 grødtyper, kan du gå videre med kartoflerne. Siden kan du lade en grønsagssmag indgå, så det bliver et kartoffel/grønsags-måltid. Men husk; Det er kartoflerne, der skal fylde mest. Det er herfra, barnet får den største mængde energi. Grøntsager giver ikke ret meget energi, men til gengæld nogle andre gode næringsstoffer. Når denne slags mos er indarbejdet, kan man gå videre med frugtmos. Det vil meget sjældent skabe problemer.

13 Langt de fleste børn er ovenud begejstrede for frugt på grund af den søde smag. Spædbørn er fra naturens hånd udstyret med ekstraordinære mængder af smagsløg for det søde. Disse aftager naturligt i omfang gennem de første leveår. De øvrige levnedsmidler som kød, fisk, fjerkræ, æg og mælkeprodukter bør være indarbejdet i barnets kost inden 1 års alderen. Det ses ofte, at barnet har lettere ved at acceptere nye smagsoplevelser inden 1 års alderen. Men de bliver mere skeptiske - og dermed ofte negative overfor - og fravælger nye smagsoplevelser med alderen. MORALSK MAD, SUNDHED OG SYND Vi har desværre en meget uhensigtsmæssig måde at opdele vores mad på. Det sunde, som jo i ordets bogstaveligste forstand er godt at spise og så det usunde, der er det syndige. Det er såmænd ikke så meget det, at man opdeler maden i sund/usund, som det er måden, det bliver gjort på, der har betydning. Mange har den holdning, at børn kun må få dessert, slik, is o.l., hvis kartoflerne/grøntsagerne er spist. Eller kagen, når rugbrødet er spist. Mange har det med at begrave chokolademadden allernederst i madpakken, så den forhåbentlig opdages til sidst, efter at alt det sunde er spist. Heldigvis er det sådan, at de fleste børn i daginstitutionerne i dag har mulighed for at pakke al maden ud og sætte det på en tallerken, så der virkelig er noget for øjet - noget at glæde sig til. Chokolademaden springer Peter lige i øjnene. Han vil da ikke vente til sidst; han vil selv bestemme. Så han spiser chokolademadden først. Naturligvis!! Et stykke rugbrød med pålægschokolade er også bedre end et stykke med kødpølse eller spegepølse, remoulade og/eller ristede løg! Når vi opdeler vores mad på denne måde, er vi med til at grundlægge, at det sunde forbindes med pligt, måske med tvang, at det er lidt surt. Vi ophøjer det usunde som kager, slik o.l; vi gør det spændende samtidig med at det er lidt forbudt. Den dårlige samvittighed må gerne begynde at rumstere efter første bid. Vi har det også med at bruge mad som belønning: Hvis du spiser op, så får du en is

14 eller noget slik - igen det "usunde" eller Du har ryddet flot op, her er en Mælkesnitte. Vi bruger det endog som straf: Du har ikke spist dine grøntsager, så der er ingen dessert til dig. Atter er vi på denne måde med til at ophøje det "usunde" - det bliver mere spændende. Gad vide, om vi senere udvikler et harmonisk forhold til mad, hvis det er barndommens oplevelser med mad! Jeg kender mange voksne, der får dårlig samvittighed, efter at de har spist en is, kage, chokoladebar o.l. Ofte allerede efter den første bid. Dette uheldige fænomen er vi på denne måde med til at grundlægge i barndommen. Det er derfor meget væsentligt at være opmærksom på, hvordan vi som voksne opfører os, både med hensyn til hvordan vi spiser, og hvad vi og børnene spiser. Jeg siger ikke, at du bare kan proppe dig med de såkaldte "usunde" levnedsmidler. Men har du bestemt dig for noget "usundt" - og det er jo dig, der bestemmer, også for dit barn - så NYD det dog, hver en bid! Har du besluttet, at familien skal have dessert i dag, kan du vælge at fortælle det, så alle kan glæde sig. Også med den risiko at puslingen efter to mundfulde "sund mad" bekendtgør, at han ikke kan spise mere. Hvorefter han forventningsfuldt og med julelys i øjnene sætter sig til at vente på desserten. Tag ikke den glæde fra ham!! Det er jo dig som forældre, der bestemmer, hvor ofte der står dessert, kager o.l. på menuen. Du har selv mulighed for at regulere det, hvis det bliver for meget! Eller du kan vælge at overraske med en dessert, når det "sunde" er spist. Der kan være en risiko forbundet med dette valg - nemlig mavepine! Prøv at lade det være naturligt, at der spises dessert, is, kage m.m., lige såvel som der spises rugbrød, kartofler, grøntsager, frugt m.m. Belønning med slik, is og andet såkaldt "usundt" bør under alle omstændigheder undgås, eller i hvert fald begrænses mest muligt, hvis man ønsker, at børn skal udvikle nogle gode kostvaner, hvor det "sunde" er naturligt forbundet med nydelse og velvære. Når barnet bliver ældre (3-4 år) kan du tale med barnet om, hvorfor "det sunde" er godt. Hvad der egentlig sker i kroppen - at det reelt er muskelmad. Her tænker jeg jeg ikke kun på tarzan-muskler, men især på kroppens indre muskler. Det "usunde" kan sammenlignes med flad mad, som man ikke kan klare sig med i

15 længden. Man bliver ganske enkelt slap, træt og bleg. DET SOCIALE MÅLTID Mad er meget mere end bare mad. Da mad spises som måltider flere gange om dagen, vil det være nærliggende at give disse måltider et par ord med på vejen. Selve måltidet har fra tidernes morgen haft en social og kulturel betydning. Vi samles om noget rart: maden og hinandens selskab. Mad skal være noget, vi kan se frem til og glæde os til. Jeg finder det givtigt, at det lille barn så tidligt som muligt er med ved de voksnes måltider. I begyndelsen måske blot for at se på. Stimulere sanserne og fornemme, hvad det egentlig er, der foregår, dèr ved spisebordet. Efterhånden- og gerne så snart barnet kan begynde at spise selv- er det bedst, at barnet selv får lov til at øse op, både for at få det lært, og fordi det fremmer lysten til at spise den mad, der kommer på tallerkenen. Samtidig kan det så få lært, hvor meget det er passende at øse op ad gangen. Hvordan gør de voksne? De små suger til sig - så vær opmærksom på det der med at være en god rollemodel!! Stemningen ved måltidet kan påvirke især følsomme børn meget. De fornemmer det oprindeligt fuldendte ammemåltid og kan have meget svært ved at forholde sig til en negativ stemning. At en af forældrene måske altid skal skændes med barnets storesøster/-bror, eller at måltidet måske er det tidspunkt, hvor far og mor indbyrdes skal have sagt hinanden et par sandheder. Vent lige med det!! En negativ stemning under måltidet kan hos det følsomme barn være en medvirkende årsag til, at barnet ikke vil spise til måltiderne. Gør måltiderne til en hyggestund. Det kræver egentlig ikke så meget. Et lille fyrfadslys og måske en blomst gør underværker. Og hånden på hjertet: Levende lys er vel ikke det, der ligefrem får tankerne i retning af ubehageligheder og skænderier, vel? Tværtimod. Og den slags fornemmer børn meget tydeligt.

16 Børn vil gerne hjælpe til med at dække bord. Hvis de får lov at vælge, hvad der skal pryde bordet, kan det være det første, man taler om under måltidet, hvis man synes det er svært at komme i gang med at hyggesnakke. Nogle børn spiser hurtigt andre er langsomme. Vi kan være med til at præge det lidt, men vi hverken kan eller skal gøre dem ens. Vi er alle forskellige individer og vil udvikle os forskelligt. Der er børn, hvor man fra begyndelsen mærker, at mad er det centrale for dem. Jeg ynder at kalde dem gourmeter. Det er de børn, der slår øjnene op om morgenen og forventningsfuldt siger: hvad skal vi have at spise i aften?. Disse børn får sjældent problemer med at få mad nok, måske snarere tværtimod. Så er der de andre børn, hvor blot den mindste lille ting kan få dem til at glemme alt om, at de faktisk er i gang med et måltid. De er bange for, at bare èn eneste oplevelse skal gå deres næse forbi, fordi de nu skal spise. Endelig er der den store mellemgruppe af børn hvor det svinger lidt op og ned, om mad nu er interessant eller ej. Men som nævnt kan vi være med til at gøre måltidet mere interessant ved at sørge for en god, hyggelig, tryg og rolig atmosfære. Mad bør altid være noget man ser frem til; noget man glæder sig til. Børn vil gerne være med, når der bliver lavet mad. Det kan de også sagtens. Indrømmet - det kan nogle gange tage lidt længere tid. Men tro mig, det er besværlighederne værd. De er stolte af at være med og at kunne berette om, hvad netop de har lavet af middagsmaden. Køkkenet kan være et farligt sted for de små, så man må indrette sig lidt efter børnene. En lille kniv til at skære agurken og gulerødderne i stykker med. Ofte er det også attraktivt at spise nogle af grøntsagerne, mens man er i gang med at gøre dem klar. Hvorimod de måske er knapt så interessante, når grøntsagerne først står på bordet. Der er altså en reel mulighed for at få de børn, der ikke synes, at grøntsager er verdens bedste mad, til at spise dem under processen med at forarbejde dem. Børn bør være med i så mange arbejdsprocesser som muligt, det er det de lærer af. På den måde kan vi være med til at styrke deres selvtillid. ved at rose dem, når de har lavet et godt stykke arbejde. Hvis barnet samtidig har lært, at det er unikt som det barn, det er. Så er vi allerede her med til at udvikle nogle gode robuste børn, der

17 bare tør gå i gang med forskellige projekter. Det er et oplagt tidspunkt til at få en snak med barnet om forskellig mad, når man er ved at tilberede et måltid. Børnene skal slet ikke være så gamle, før de engang imellem kan bestemme eller være meget medbestemmende om dagens middag. Dog bistået af kompetente voksne, der ved hvad maden skal bestå af. Så kan de vælge herudfra. Udgangspunktet er, at der altid skal være en slags grøntsager, dernæst enten kartofler, ris, pasta, bulgur, brød o.l. samt kød af en eller anden slags. Ellers er risikoen: Vi spørger hvad barnet vil have og barnet siger: Pandekager og is. Vi siger: Nej, ved du hvad, det er ikke aftensmad. Men hvordan skulle barnet dog vide, at man ikke får alle de gode nødvendige næringsstoffer til kroppen udfra denne sammensætning? Det er og bliver de voksnes ansvar og anvise rammerne, så kan barnet sagtens foretage et hensigtsmæssig valg. Lad dem deltage mest muligt i hele processen, og nævn dem som dagens gæstekok. De bliver så utrolig stolte, og så har de endnu mere mod på at spise og hjælpe til. KRÆSNE BØRN Jeg vil godt med det samme slå fast, at børn ikke er født kræsne. Kræsenhed arves ikke genetisk. Det er der i hvert fald endnu ikke ført videnskabelige beviser for. Det er noget tillært. Og dermed er vi igen inde på betydningen af, at være en god rollemodel. Børn har behov for at identificere sig med en af forældrene eller en anden voksen. Ikke altid den samme; det kan variere. Hvis den voksne, som barnet har i fokus ved måltidet, rynker på næsen eller måske endda kommer med verbale udgydelser om, at maden ikke lige er sagen - eller endnu værre, ikke smager godt, ja, så må vi ikke forvente, at barnet vil synes, at det er dejlig mad. Et andet problem er de forældre, der tror de præcis ved hvad børn kan lide, og hvad de ikke bryder sig om. Endda inden børnene reelt har smagt maden. Ordene er ofte fra de voksne: Det kan du da ikke li`, vel? Til en anden voksen: Det spiser han ikke, det kan han ikke lide. Lad dog børnene selv afgøre hvad de bryder sig om. Vi skal ikke være forudindtaget på deres vegne.

18 Som forældre bør vi have en del fokus på vores måde at sige tingene på. Det kan være svært altid at sige det på den rigtige måde. Men når vi er opmærksomme på betydningen af, hvad et ordvalg kan afføde, er vi også i stand til at gøre noget ved det, hvis vi vil. Et andet lille eksempel, nu vi er ved det med ords betydning. Barnet skal selv hælde mælk i glasset for første gang. Det bliver fyldt helt op. Vores reaktion er oftest: Pas nu på, du ikke spilder. Læs sætningen igen Det sidste ord spilder, bliver ved med at klinge i barnets øre og glasset er næsten vippet 90 grader. Hvis man i stedet blot siger: Hold nu godt fast om glasset, så hører barnet i hvert fald ikke ordet spilder. Barnet bliver altså ikke mindet om at spilde men om at holde godt fast ved glasset. Jeg får tit fortalt, at der er èen i den lille familie som siger at grøntsager er kaninfoder. I en sådan situation kan man ikke bebrejde barnet, at han/hun også afstår fra at spise den slags. Barnets store idol i øjeblikket spiser det jo ikke, selvfølgelig spiser barnet det heller ikke. Få en snak indbyrdes om, hvad I gerne vil have barnet til at spise. Dernæst kan man lave aftaler med barnet om, at man altid smager på nye retter. Helst mere end en mundfuld, men hver mundfuld behøver kun at rumme en lille teskefuld. Hvis man sidder foran noget mad, man er fuldstændig sikker på ikke smager godt, er man så optændt af dette ved første mundfuld, at man egentlig ikke giver sine smagsløg en reel chance for at vurdere, om det var noget, man kunne acceptere. I en begrænset aldersperiode kan man også anvende såkaldt omvendt pædagogik. Barnet siger: Jeg vil ikke have. Vi svarer: Ok, så må du heller ikke få. Måske ændrer barnet holdning straks : jo, jeg vil! Og så er det problem løst. Men måske skal man videre i forløbet. Næste gang må man huske, at lade være med at lave en portion til barnet, der jo ikke ville have det!. Næste gang igen kommer barnet måske og husker os på, at der skal laves lidt mere af den ret, thi barnet vil nu også have noget af det! Endelig er der fremgangsmåden, hvor man beslutter, at I vores hjem, daginstitution eller hvad det nu er, serveres der altid lækker mad. Der findes ganske enkelt ikke bvadr mad. Men man kan godt acceptere: Jeg har ikke lyst til mad i dag. Det er ikke så negativt, som Jeg kan ikke lide eller Jeg vil

19 ikke have. Vi kan jo alle sammen have en dag, hvor vi af forskellige grunde ikke er så oplagte til bestemte madretter. At tvinge børn til at spise kommer der INTET godt ud af. I stedet må I som forældre finde ud af, hvad I vil hos jer. Og vær opmærksom på, at børn naturligt ændrer sig hele tiden. Selvom de engang har givet udtryk for, at der var noget mad, de ikke brød sig om, så er det ikke ensbetydende med, at hele barndommen skal gå, inden de smager på det igen. Man bør forsøge igen så længe barnet er under 3 år ca. en gang hver anden måned og efter de tre år et par gange om året. Det kan også være, at barnet er ved at undersøge, hvor meget det egentlig kan få forældrene til. Det må være pragtfuldt for et lille barn at fornemme at det har mor og far i sin hule hånd. Barnet vrænger ansigt: Jeg vil ikke have - jeg vil have. Derpå henter du det, og det er heller ikke godt nok. Barnet får lov at gå fra bordet og kommer efter ½-1 time: Jeg er sulten jeg vil have kiks, is, kage osv.. Du giver måske barnet det forlangte, fordi det ikke fik noget til måltidet. Måske synes du, at det er nødvendigt, det får lidt inden natten. Men, men! Der er ingen raske børn, der dør af sult i dette land. Væske er naturligvis vigtigt. Men det behøver ikke at være væske, der mætter, som vi tilbyder barnet. Vand, måske tynd saftevand er udmærket i en sådan situation. NÅR BARNET IKKE VIL SPISE Et barn, der ikke spiser i ny og næ tager ingen skade af det. Hvis barnet er sundt og rask, sjældent syg, har en god kulør og følger vækstkurven, er der ikke grund til bekymring fra forældrene side eller anden voksen side. De får nok af de gode næringsstoffer, selv om de måske ikke spiser så meget. Er barnet derimod tit syg, blegt og måske vigende i vækst, så er der grund til at se nærmere på, hvad barnet egentlig får af næringsstoffer i forhold til vækst og trivsel. Man bør kulegrave forældre/rollemodellen og barnets kostvaner samt undersøge, hvordan såvel barnets medbestemmelsesret som selvbestemmelsesret fungerer, Der kan være mange årsager til, at et barn ikke har lyst til at spise og måske ganske enkelt nægter - ved at lukke munden.

20 Jeg vil her kun beskrive nogle af de sammenhænge, hvor der ikke ligger en egentlig sygdom til grund for problemet. Spørgsmålet: Mit barn vil ikke spise den varme aftensmad - gør det noget? får jeg ofte stillet. Nej, det gør ikke noget, hvis det kun er engang imellem, eller hvis barnet spiser godt til de øvrige måltider. Hvis barnet ikke vil spise det varme aftensmåltid sammen med den øvrige familie, kan det skyldes forskellige forhold. Barnet kan ganske enkelt være for træt. Nogle børn kan være så trætte, at de taber hovedet - blop - lige ned i tallerkenen. Er det et dagligt problem, også selvom barnet har sovet en middagslur, kan man prøve med en lille lur sidst på eftermiddagen. Nogle børn har behov for mere søvn end andre. Og den med, at så vil mit barn ikke i seng i aften! holder ikke. Et barn kan ikke selv tage stilling til, hvornår det er bedst at komme i seng om aftenen. Så også her er det os som kompetente voksne, der tager affære: Nu er det sengetid! Hvis det er muligt, kan familien også prøve at spise aftensmad lidt tidligere. En anden årsag er, at barnet ganske enkelt ikke er sultent og derfor siger fra. Her skal man være lidt mere opmærksom på, hvad barnet egentlig får at spise og drikke i løbet af eftermiddagen. Hvis barnet har fået kiks, juice, småkager, mælkesnitter o.l. slik ja, så er appetitten for et lødigt måltid sikkert optaget. Det er ikke det mest hensigtsmæssige i længden. En rugbrødsmad mætter godt og giver kroppen mange gode ting. Hvis den har snuppet appetitten til en god aftensmad, betyder det knap så meget. En tredje årsag kan være, at maden er for varm. Barnet har måske tidligere brændt sig på maden, hvorfor barnet kan være mere afvisende overfor varm end kold mad. En fjerde årsag er, at barnet slet og ret er kræsent. Den problematik er beskrevet i et tidligere kapitel. Hvis det er et tilbagevendende problem, kan det skyldes, at barnet ønsker opmærksomhed. Det får det ved at nægte at spise. Det siges at negativ opmærksomhed (skæld ud o.l.) er bedre end ingen opmærksomhed. Hvis man tror, at det kan være årsagen, må man forsøge at være noget mere sammen med barnet inden måltidet. En oplagt mulighed er at inddrage barnet i forberedelserne til maden. Men en historie kan også være populær. Børn, der lever meget beskyttet, fordi mor og far vil dem alt for meget godt, kan også ende med at lukke munden i afmagt.

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Mine yndlingsopskrifter i Eventyrhuset. Kære mor og far I Eventyrhuset får vi serveret meget forskellig mad, og jeg har nogle madretter, som jeg elsker, og spiser rigtig meget af. Jeg har løbende fået

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Børn er ikke kræsne - det er de voksne

Børn er ikke kræsne - det er de voksne Børn er ikke kræsne - det er de voksne Nydelse og det at være tilstede er kodeordet. Kom nu prøv at smag salaten smag nu mors mad hun har stået i køkkenet hele dagen nej den kan du nok ikke lide De kære

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt.

Fordøjelsen er af stor betydning for kroppens og sindets sundhed. Og mange sygdomme kunne undgås, hvis fordøjelsen fungerede optimalt. Sundhed er at lytte Forøg dit velvære med gode råd om mad og sundhed Nicolay Marcus Zederlinn FLOWFOOD Indledning Her er en lille bog med gode råd om mad og sundhed. Hvert enkelt af rådene kan du erfare

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning

Spørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012

Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- & kostpolitik for Herslev Flexinstitution 2011-2012 Sundheds- og kostpolitik for Herslev Flexinstitution I Børnehuset har vi valgt at sætte fokus på børnehavens kost- og trivselspolitik. Dette

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kostpolitik i Sognefogedgården

Kostpolitik i Sognefogedgården Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog

Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelse Madpakkebog Velkommen til Sund mad i børnehaver børnehaver i bevægelses Madpakkebog Madpakkebogen er blevet til i forbindelse med opbygningen af konceptet Sund

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje

KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Side af 6 KOSTPOLITIK for 0-6 årige børn i daginstitutioner og dagpleje Kosten til 0-6 årige i kommunale dagtilbud skal bygge på et fagligt grundlag. Forældre skal kunne være sikre på, at den mad, børnene

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Julefrokost Næsten som vi plejer

Julefrokost Næsten som vi plejer Julefrokost Næsten som vi plejer Jule sild: 8 løg, i skiver Pynt 3 tomater og 1 bd. persille Jule sild med karry salat Sildene skæres i passende størrelse og anrettes i små glasskåle, oven på ligges løgringe

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48

Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Madtilheleugen.dk Opskrifter 22/03/15 16.48 Uge 13 Mandag: Glaseret skinke med flødekartofler og karamelliserede løg 5 stk. kartofler 2 stk. løg 1 fed. hvidløg 1 stk. hønsebouillon terning 0,25 l fløde

Læs mere

Charlotte Seeger. Mad til dit barn. Den bedste måltidsstart. Baby 4-5 mdr. 1. bog i serien om Babys mad- og måltidsvaner. Babybite.

Charlotte Seeger. Mad til dit barn. Den bedste måltidsstart. Baby 4-5 mdr. 1. bog i serien om Babys mad- og måltidsvaner. Babybite. Charlotte Seeger Mad til dit barn Den bedste måltidsstart Baby 4-5 mdr. 1. bog i serien om Babys mad- og måltidsvaner Babybite.dk 1 Mad til dit barn - den bedste måltidsstart Baby 4-5 mdr. Af Charlotte

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven

Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven Kost- og måltidspolitik i Rosenhaven Generelt Gennem den mad vi serverer, vores kost- og måltidspolitik og det daglige arbejde i Rosenhaven vil vi gerne: Give børnene mulighed for at udvikle sig optimalt

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere