Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
|
|
- Lucas Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele < OVERBLIK OVER PRÆSENTATIONEN for Danmark - konsekvenser af en total omlægning Räcker maten? - vil der være mad nok ved en øget økologisk omlægning? Et økologisk perspektiv på fødevaresikkerhed Økologisk omlægning i forhold til global fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Og hvad betyder det for udviklingen af økologisk jordbrug?
2 for Danmark Rapport fra den tværfaglige gruppe i Bichel-udvalget, 1999 (Kan hentes fra Seks scenarier for total omlægning til økologisk jordbrug: Nuværende udbytteniveau 15/25% 0% Ubegrænset 0% 15/25% Ubegrænset Større fokus på korndyrkning Lavere mælkeydelse per ko Centrale antagelser i scenarierne Husdyrene er fordelt i forhold til planteproduktionen Typisk sædskifte: Korn - kløvergræs - kløvergræs - korn - korn/rækkeafgrøde Der er kløvergræs på 40% af det dyrkede areal Søer med grise går på græs Produktion af mælk og æg på samme niveau som i dag Produktion af vegetabilier til indenlandsk konsum Produktion af kød af svin og fjerkræ varierer med tilgængeligt foder
3 Tabel 5.2 Samlet produktion af primære landbrugsprodukter i 1996 og i de økologiske scenarier (Pedersen 1997, De danske Landboforeninger 1998, Danmarks Statistik 1998, FAO 1998, Alrøe et al. 1998a) % 15/25 % Ubegrænset 0 % 15/25 % Ubegrænset Korn (mio. FE) a Græs mv. (mio. FE) Foderroer (mio. FE) Raps (mio. kg) Frø til udsæd (mio. kg) Kartofler (mio. kg) b Sukker (mio. kg) c Grøntsager (mio. kg) Frugt og bær (mio. kg) Mælk (mio. kg EKM) Oksekød (mio. kg) Svinekød og fjerkrækød (mio. kg) Æg (mio. kg) a Korn til foder, udsæd og konsum, inkl. bælgsæd. b Kartofler inkl. læggekartofler (og for dansk landbrug 1996, inkl. kartofler til industri) c Raffineret sukker (= ca. 85% af polsukker) Tabel 5.3 Import af foder og eksport af landbrugsprodukter i 1996 og i de økologiske scenarier (De danske Landboforeninger 1998, Danmarks Statistik 1998, FAO 1998) 1996 a 0 % 15/25 % Ubegrænset 0 % 15/25 % Ubegrænset Foder (mio FE) b Korn (mio. kg) Raps (mio. kg) Frø til udsæd (mio. kg) Kartofler (mio. kg) 421 c Sukker (mio. kg) Mælk (mio. kg) Oksekød (mio. kg) d Svinekød og fjerkrækød (mio. kg) e Æg (mio. kg) f a Tallene for den vegetabilske eksport skal kun tages som angivelse af en størrelsesorden, da der er store variationer fra år til år i eksporten. b Korn udgør ca. 10% af foderen i 1996 og godt 50% af foderen i de økologiske scenarier. c Inkl. den andel af produktionen, der eksporteres som kartoffelmel. d Beregnet som produktion i slagtet vægt minus konsumforbrug (102 mio. kg); ekskl. eksport af stk. levende dyr i dansk landbrug 1996, svarende til 3 mio. kg levende vægt. e Beregnet som produktion i slagtet vægt minus konsumforbrug (431 mio. kg); ekskl. eksport af stk. levende dyr i dansk landbrug 1996, svarende til 33 mio. kg levende vægt. f Beregnet som produktion minus rugeæg (10 mio. kg) og konsumforbrug (72 mio. kg)
4 Tabel 5.11 Kvælstofbalancer for jordbruget (mio. kg N per år) (Grant 1998) 1995/96 0 % 15/25 % Ubegrænset 0 % 15/25 % Ubegrænset Foder, mv Handelsgødn Slam, affald Atmosf. dep. a Fiksering b 159 b 159 b 177 b 177 b 177 b N tilført Vegetab. prod Animalske pr N fraført N-balance Ammoniaktab c N til jord, netto a Der regnes her med samme deposition i alle scenarier, idet der ikke er taget hensyn til konsekvenserne af en ændret ammoniakfordampning som følge af ændret husdyrproduktion. b En usikkerhed på estimatet for fiksering er beregnet til 56 mio. kg, se endvidere teksten. c Beregnet ud fra estimater for N ab dyr, og estimater for ammoniaktab og tab ved denitrifikation i stald og lager, under udbringning og under afgræsning. Disse tab afhænger bl.a. af staldsystemet (se afsnit 5.3). Endvidere indgår fordampning fra afgrøder, der antages ens i alle scenarier (11 mio. kg), og i 1995/96 indgår fordampning fra handelsgødning (7 mio. kg) og halmludning (4 mio. kg). Tabel 5.12 Fosforbalancer for jordbruget (mio. kg P per år) (Grant 1998, Kyllingsbæk pers. komm.) 1995/96 0 % 15/25 % Ubegrænset 0 % 15/25 % Ubegrænset Foder, mv. 47,9 12,4 32,8 47,9 15,9 39,6 43,3 Handelsgødn. 20, Slam, affald 5, Atmosf. dep. 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 P tilført 74,6 12,7 33,1 48,2 16,2 39,8 43,6 Vegetab. prod. 13,4 4,9 4,9 4,7 4,9 4,7 4,7 Animalske pr. 21,1 11,8 16,6 20,3 13,6 19,5 20,4 P fraført 34,5 16,6 21,5 25,0 18,5 24,2 25,1 P-balance 40,1-4,0 11,5 23,2-2,3 15,6 18,5 Svarende til balancer på -2 til +9 kg per ha per år, mod +15 i dansk landbrug 1995/96.
5 Tabel 5.13 Kaliumbalancer for jordbruget (mio. kg K per år), uden tilførsel af kaliumgødning til de økologiske scenarier (Grant 1998, Eriksen et al. 1995, Kyllingsbæk pers. komm.). 1995/96 0 % 15/25 % Ubegrænset 0 % 15/25 % Ubegrænset Foder, mv. 62,5 4,1 24,1 37,4 4,8 27,3 30,6 Handelsgødn. 80, Slam, affald 4, Atmosf. dep. 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 8,2 K tilført 156,8 12,3 32,3 45,6 13,0 35,5 38,8 Vegetab. prod. 48,5 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8 9,8 Animalske pr. 14,2 12,0 14,2 15,9 12,8 15,5 15,9 K fraført 62,7 22,0 24,1 25,6 22,8 25,3 25,7 K-balance 94,1-9,7 8,1 19,9-9,8 10,2 13,1 Dertil kommer en estimeret udvaskning af kalium på cirka 50 mio. kg per år - i alt et underskud på 30 til 60 mio. kg. (13-24 kg per hektar per år, mod et overskud på 15 i 1995/96) Tabel 7.x Samfundsøkonomiske konsekvenser af 100% omlægning til økologisk jordbrug (Jacobsen og Frandsen 1999) niveau 0-15/25% 15/25% +10/20% eksportpriser (mia. kr) e 92' kr. Procent e 92' kr. Procent e 92' kr. Procent Nuværende udbytteniveau BNP 887,9-27 mia. -3,0-17 mia. -2,0 Privatforbrug per indbygger , ,7 BNP 887,9-21 mia. -2,4-11 mia. -1,2-9 mia. -1,0 Privatforbrug per indbygger , , ,6 De kvantificerbare (!) miljøgevinster ved omlægning er værdisat til cirka 1 til 1,5 mia. kr. Det udgør samfundets besparelser ved reduktion af pesticidanvendelse, kvælstofudvaskning og udledning af drivhusgasser (CO 2 o.l.).
6 Hovedkonklusioner fra de økologiske scenarier De teknologiske fravalg i økologisk jordbrug betyder at der er en betydeligt lavere produktion- afhængig af det forudsatte udbytteniveau og af foder Der er særlige problemer i frugtavl, nogle specialafgrøder og enkelte grøntsagsarter Der er stadig en betydelig eksport af animalske varer Fravalg og begrænsninger indebærer samtidigt fordele for miljø og samfund, såsom: kvælstof- (N-) omsætningen er stærkt reduceret mere almindelig natur, og bedre beskyttelse af truet natur via stop for udbringning og afdrift af pesticider og kunstgødning til halvkulturarealer og småbiotoper fald i forbruget af antibiotika Hovedkonklusioner fra de økologiske scenarier, 2 Negative næringsstofbalancer på fosfor (P) og kalium (K) undgås kun ved af fodermineraler eller foder Det er nødvendigt at tilføre kalium (på grund af udvaskning) for at opretholde produktionen i scenarierne Faldet i produktion kan mindskes ved af foder. Det kan enten være konventionelt (hvilket flytter miljøproblemerne) eller økologisk (hvilket flytter problemet med næringsstofbalancen) En tvungen omlægning har store omkostninger - og strider mod EU s regler Omlægning i takt med markedet vil forbedre samfundets velfærd - og kan derfor også fremmes politisk
7 Denne session om "global livsmedelsförsörjning och ekologiskt lantbruk" stiller to spørgsmål: Vil der være mad nok, hvis alle lægger om til økologisk jordbrug? Vil øget udbredelse af økologisk jordbrug føre til en bedre fordeling af fødevarer? Disse spørgsmål hænger sammen med faktorer som befolkningstilvækst og urbanisering udviklingen i jordbruget, lokalt og globalt fattigdom og fødevarepriser kultur og spisevaner Faktorer der alle kan påvirkes politisk Om der vil være mad nok er derfor ikke blot et spørgsmål om mængder. Det er et spørgsmål om fødevareforsyning og fødevaresikkerhed i bredere forstand.
8 Fødevaresikkerhed i et økologisk perspektiv Produktsikkerhed Sikkerhed mod at man bliver syg af maden på grund af bakterier, indholdsstoffer eller tilsætningsstoffer Sikkerhed for at maden er sund i bredere forstand Sikkerhed for at varerne er det man tror de er (information, mærkning, kontrol) Fødevaresystemets sikkerhed Forsyningssikkerhed (mad nok, produktionens bæredygtighed, forsyningssystemets bæredygtighed) Sikkerhed som nærhed, kendskab og indflydelse Sikkerhed mod uønskede følgevirkninger af produktionen Økologisk jordbrug og global fødevaresikkerhed Der er to væsentligt forskellige perspektiver på spørgsmål om der er mad nok hvis alle lægger om til økologisk jordbrug: Produktion og marked spørgsmålet er om der er mad nok hvis produktionen falder ved omlægning i de industrialiserede lande det forudsætter at global frihandel er en bæredygtig vej til global fødevareforsyning Bæredygtige fødevaresystemer spørgsmålet er hvordan der kan etableres lokalt set bæredygtige fødevaresystemer det forudsætter at fødevaresikkerhed må gå ud over det frie markeds logik
9 Et nuanceret svar på spørgsmålet om der ville være flere sultne, hvis alt jordbrug var økologisk, må nødvendigvis se på hvor maden produceres af hvem og hvem der bestemmer over den KONKLUSION Det økologiske perspektiv på fødevaresikkerhed Fødevareforsyning skal primært baseres på lokalt producerede og kontrollerede fødevarer Globale forsyningssystemer kan supplere i det omfang de ikke nedbryder de lokale fødevaresystemers stabilitet og diversitet og hvis systemsikkerheden er høj Udvikling af økologisk jordbrug Spørgsmålet om international handel med økologiske varer handler ikke blot om brugen af energi til transport. Det handler også om hvordan denne handel påvirker bæredygtigheden af fødevaresystemer i andre dele af verden.
Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, Postboks 50, DK-8830 Tjele, Danmark Telefon: +45 8999
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereNyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Marts/april Årgang nr. 2
Forskning i økologisk jordbrug Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, FØJO Marts/april 1999 2. Årgang nr. 2 Udfordringer til økologisk jordbrug I efteråret 1997 nedsatte miljø- og energiministeren
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION
DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereØkologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018
NAVN, Afd. for Økologi, Landbrug & Fødevarer Økologi Hot or Not Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018 Økologi Hot or Not Udvikling i areal og produktion
Læs mereDet økologiske marked
Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter
Læs mereDet store regnestykke
Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget
Læs mereScenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark
Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Scenarium om 100% økologisk jordbrug i Danmark Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser Arbejdsrapport fra DMU nr. 126 Vandløbsøkologi Scenarium om 100 %
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereDet økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer
Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT
ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereHvor er Økologien på vej hen?
Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereØkonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:
Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereDen tværfaglige økologigruppe
Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen BICHEL-UDVALGET Rapport fra Den tværfaglige økologigruppe MILJØstyrelsen 15. marts 1999 Sekretariatet
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereLokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet
Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker
Læs mereHvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk
FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer
Læs mereØkologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer
Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel
Læs mereMarie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereFødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen
Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereKom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereStørre biodiversitet og højere udbytter
Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereBæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereKONSEKVENSER AF ØKOLOGISK OMLÆGNING FØDEVAREFORSYNING OG FØDEVARESIKKERHED
KONSEKVENSER AF ØKOLOGISK OMLÆGNING FØDEVAREFORSYNING OG FØDEVARESIKKERHED Hugo Fjelsted Alrøe, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Danmark, Tel: +45 8999 1679, E-post: hugo.alroe@agrsci.dk
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereJordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune
2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse
Læs mere- og kan rådgivningssystemet levere
Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger
Læs mereDet økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Læs mereLandbrugets kvælstofbalance
Landbrugets kvælstofbalance I det følgende benyttes metoden og systemet beskrevet i artiklen Kunsten at balancere og undgå tab, (Antuel Naturvidenskab Nr. 2, 2017) til at opstille dansk landbrugs kvælstofbalance
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereDanmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015
Danmarks potentiale for mælkeproduktion frem mod og efter 2015 V. Afdelingsleder Susanne Clausen Indhold Mælkeproduktionen frem mod 2015 Mælkeproduktionen efter 2015 Opsamling Hvad sker der med mælkeproduktionen
Læs mere*2011
Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereStrukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?
Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereØkologisk Landsforening
Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner
Læs mereIntern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab
Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereØkonomisk analyse. Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. kr.
Økonomisk analyse 21. februar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvor meget produktion giver en investering på 2 mia. Fødevareklyngen bidrager
Læs mereBilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter
Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN
i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs mereAktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum
Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereEn statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
Læs mereØkologi i Danmark- politisk og praktisk. Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen Bornholms Økologi-årsmøde 6. marts 2019
Økologi i Danmark- politisk og praktisk Hans Erik Jørgensen og Kirsten Lund Jensen Bornholms Økologi-årsmøde 6. marts 2019 Bondegård 300 søer 6000 slagtesvin 375 ha 15 afgrøder 110 marker 4 medarbejdere
Læs mereMarkedsblik. Mobilen er en vigtig del af indkøbet i dag. Importen af frugt og grøntsager går op. Tæt på markederne for grisekød
Markedsblik Uge 17 23. april 2019 Mobilen er en vigtig del af indkøbet i dag L&F har undersøgt de danske forbrugeres adfærd omkring indkøb af mad og drikke, og ikke mindst, hvad danskerne bruger mobiltelefonen
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereFremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård
university of copenhagen Københavns Universitet Fremskrivning af dansk landbrug frem mod 2030 december 2017 Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2017 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereMarkedsblik. Priserne står næsten stille i Danmark. Den globale fødevareproduktion stiger. Stor interesse for flere mini-vådområder
Markedsblik Uge 34 19. august 2019 Forbrugerprisindekset Fødevarer Grøntsager Smør, margarine mv. Brød og kornprodukter Mælk, ost og æg Fisk og skaldyr Kød Sukkervarer mv. Frugt Andre fødevarer Kilde:
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereEksporten sendes længere væk end nogensinde
Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa
Læs mereDansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.
Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet
Læs mere