Wellendorf Transportplanlægning Idé- og projektudvikling for tog-, bus- og cykeltrafik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wellendorf Transportplanlægning Idé- og projektudvikling for tog-, bus- og cykeltrafik"

Transkript

1 1 Wellendorf Transportplanlægning Idé- og projektudvikling for tog-, bus- og cykeltrafik Niels Wellendorf Fuglsangvej 18, 2830 Virum Mail: CVR: Den 17. december 2012 Til Trængselskommissionen Rapporter mv. med eksempler på tiltag der kan reducere trængslen med kommentarer På baggrund af mange års arbejde med planlægning af trafikken i hovedstadsområdet finder jeg det vigtigt, at Trængselskommissionen også inkluderer nogle mere langsigtede løsninger, for at sikre en reel mulighed for at den kollektive trafik såvel kan optage stigningen i trafikarbejdet, som tiltrække flere nuværende bilister, og herved sikre en nedsættelse af trængslen på vejene. Med det klare politiske udspil, at den kollektive trafik skal fordobles og at det er den kollektive trafik, der i fremtiden skal tage sig af trafikvæksten, er det ikke nye vejprojekter, der skal reducere trængslen. Det er derimod projekter der kan tiltrække både de nuværende bilister og medvirke til at den kollektive trafik (i samarbejde med cykling) er det naturlige førstevalg i trafikken. Dette gælder ikke mindst en udbygning og opgradering af S-banenettet. Men også en række mindre tiltag som kan realiseres på kortere tid foreslås medtaget. Det gælder særligt forholdene omkring tilgængeligheden til stationerne. Jeg medsendes en række rapporter og notater samt præsentationer fra konferencer om sådanne projekter, som ikke ses at have indgået i det materiale der hidtil har været til rådighed for kommissionen. I det følgende oplistes disse, og der er anført en række kommentarer. Endelig er der som appendiks gjort nogle betragtninger om organiseringen og om beslutningsgrundlag for projekter.

2 S-banen Som udgangspunkt for den kollektive trafik i hovedstadsområdet er S-banen samt banerne mod Helsingør og Roskilde (-Ringsted/Holbæk) at betragte som grundstammen i hovedstadsområdets kollektive trafik. Såfremt ønskerne om at forøge den kollektive trafik kraftigt og optage de kommende års forventede trafikstigninger er en udbygning af S-banen helt nødvendig. S-banen må dels have flere afgange, men også hurtigere rejsetider, hvis den skal være attraktiv. Det kræver ikke kun flere tog, men også en større kapacitet. Da store projekter indenfor jernbanen som bekendt tager lang tid, ikke kun at anlægge, men også at beslutte, bør arbejdet med at udarbejde beslutningsoplæg sættes i gang så hurtigt som muligt. S-togs katalog DSB S-tog har over en periode i flere udgaver, senest i februar 2009 udarbejdet rapporten Bedre infrastruktur på S-banen, Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser. Kataloget er et internt arbejdspapir, der var tiltænkt udgivet som bidrag til Infrastrukturkommissionen. På grund af bl.a. interne organisationsændringer, blev kataloget aldrig formelt offentliggjort. Kataloget er udarbejdet i samarbejde med Banedanmark, der har anvendt flere af elementerne i deres bidrag til Infrastrukturkommissionen. Endvidere har Trafikstyrelsen anvendt dele som oplæg til de strategiske undersøgelser, der blev iværksat på baggrund af Infrastrukturkommissionens arbejde. Kataloget indeholder en lang række store og mindre projektidéer, som vil kunne forbedre S-banen. (vedlagt, bilag 1) Ny S-banetunnel i København Et væsentligt forslag i kataloget er etablering af en helt ny tunnel gennem København, der vil være nødvendig, hvis der for alvor skal køres både flere tog og hurtige tog mellem København og omegnen ud til Købstadsringen. Dette forslag er særskilt præsenteret på Aalborg Trafikdage i 2008, hvorfor der også henvises til præsentationen og notatet fremlagt der: (vedlægges også som bilag 2 og 3) (Det kan nævnes, at DSB i 2002 udarbejdede et forslag til en ny S-banetunnel med en linjeføring som den gamle Citybane, mellem København H og Hellerup via Kgs. Nytorv og Østerport, som alternativ til Metrocityringen. Denne plan blev imidlertid aldrig færdiggjort, da DSB s daværende ledelse af politiske årsager ikke ønskede at komme med alternativer der kunne påvirke undersøgelserne om en Metrocityring, til trods for at denne endnu ikke var besluttet. Kort med linjeføring vedlagt. (bilag 4). Det foreslås, at en ny S-banetunnel indgår som en langsigtet løsning. Da et sådant stort projekter tager lang tid at planlægge og udføre betyder langsigtet dog, at arbejdet bør starte snarest. 2

3 3 Overhalingsspor på Nordbanen Et særskilt forslag i S-banekataloget er overhalingsspor på Nordbanen mellem Hellerup og Holte. Dette forslag blev medtaget som en af de strategiske analyser der skulle udføres på bagrund af Infrastrukturkommissionens arbejde. Overhalingsspor på Nordbanen vil umiddelbart være enkle at anlægge, da arealet allerede er eksproprieret og mange broanlæg udført til de 4 spor allerede i 50 erne og 60 erne. Imidlertid blev denne analyse, der skulle udmunde i en VVM undersøgelse hurtigt sat i bero og ikke tilstrækkeligt gennemarbejdet. I stedet indstillede Banedanmark (der stod for analysen efter at opgaven var overflyttet fra Trafikstyrelsen), at der ikke blev gået videre, da projektet fandtes at blive dyrere end først antaget og for dyrt i forhold til nytten, da det ikke kunne give nogen ret stor samfundsøkonomisk forrentning. Den aftalte VVM undersøgelse blev derfor opgivet med den Politiske aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar Det skete under henvisning til at der skulle etableres en ny station syd for Hillerød. Imidlertid beror en del af den dyrere pris for overhalingssporene, at Banedanmark har benyttet nogle normer for banebygning, der betyder at et anlæg af dette omfang skal udføres som om, der var tale om en helt ny 4 sporet bane og ikke en udbygning af den eksisterende dobbeltsporede bane med 2 nye spor af samme standard. Det betød bl.a. en større afstand mellem sporene og større afstand fra køreledningsanlæg til nabobygninger end i dag. Og dermed nye ekspropriationer i forhold til de, der allerede var foretaget i 1950 erne. Der foreligger imidlertid nu også normer for udbygning af eksisterende baner, hvor der kan udbygges med samme standard, og dermed billigere. Det foreslås derfor, at en udbygning med overhalingsspor på Nordbanen stadig bør indgå som en langsigtet mulighed, og at det projekteres på bagrund af de normer, der bruges ved udbygning af eksisterende baner. I første omgang bør det areal, der allerede er til stede sikres mod frasalg eller anden benyttelse. Ombygning af Hillerød station En særskilt del af forslaget om overhalingsspor omhandlede en ombygning af Hillerød station, så der på en mere rationel og effektiv måde kunne vendes de flere tog, som der skulle køre til Hillerød. I Banedanmarks indstilling om ikke at gå videre med overhalingssporene blev det dog samtidig indstillet, at ombygningen af Hillerød station skulle foretages. Dette blev imidlertid ikke medtaget, da et projekt om ombygning af Hillerød blev medtaget i Trafikaftalen af 12. juni Heri blev alene en ombygning for Lokalbanens del af stationen medtaget. Der er således stadig behov for en ombygning af Hillerød stations S- banedel. Det foreslås, at en ombygning af Hillerød stations S-bane del igangsættes med henblik på færdiggørelse snarest muligt efter det nye signalprojekts færdiggørelse, således at muligheden for at køre flere tog til Hillerød kan realiseres. Med en ombygning af S-banedelen af Hillerød station, vil den nuværende linje B til Holte kunne forlænges til Hillerød som en kapacitetsforstærkning af den nuværende linje E.

4 Køreplaner for S-banen DSB S-tog indførte i 2007 en helt ny køreplan alene med de nye S-tog. De nye S-tog var forudsat at give en rejsetidsforkortelse på mellem 10 og 15 %. På grund af en dårlig regularitet i nogle år forud for køreplanens ikrafttræden, blev der dog indlagt ekstra køretid, så forsinkelser nemmere kunne indhentes. Rejsetidsforkortelserne blev derfor kun på op til 10 %. Og på strækningen til Hillerød kom der ingen forbedringer på grund af det gamle signalanlæg. (Hillerød strækningen vil dog med det nye signalanlæg, der netop kommer først på denne strækning få en nedsættelse af rejsetiden med ca. 4 minutter grundet forhøjelsen af hastigheden fra 100 til 120 km/t). Som udgangspunkt for køreplanen var der udført et større analysearbejde for at finde den køreplanstruktur, der bedst tilfredsstillede kunderens behov. Køreplanen er på den baggrund tilrettelagt, så der både er en høj frekvens og hurtige tog på de meget lange strækninger fra Købstadsringen. En køreplansstruktur bestående af en metrolignende betjening blev afvist, da den dels kun ville give en høje frekvens i myldretiderne, dels ville betyde en dårligere og langsommere betjening af de lange strækninger til Købstadsringen om aftenen og i weekenderne. (At DSB S-tog så nu netop har indført en sådan plan i weekenderne må derfor ses som et forsøg, da der ikke i forbindelse med 2007 køreplanen blev analyseret hvordan kunderne ønskede køreplanen i weekenderne). Det kan derfor undre, at der i rapporten om automatisering af S-bane med førerløs kørsel foreslås en sådan køreplan. Nogle af argumenterne for en metrolignende køreplan var, at den nuværende køreplan med blandingen af hurtige og langsomme tog i sig selv skulle være regularitetsskabende. Imidlertid vil netop en automatiseret drift være meget bedre til at kunne håndter en sådan køreplan. Dertil kommer, at der siden indførelsen af den nye køreplan i 2007 har været en meget høj regularitet for S-banen. Der kan omkring kundeanalyserne henvises til følgende præsentationer fra Aalborg Trafikdage: (vedlagt, bilag 5 og 6) En metrolignende køreplan er alene interessant på de indre strækninger af S-banen samt ikke mindst på Ringbanen. Ringbanen har allerede i dag kapacitetsproblemer, der har medført, at der i den nye køreplan er indsat længere tog. Der bør derfor i forbindelse med færdiggørelsen af det nye signalsystem arbejdes på en automatisering af netop Ringbanen. Dette kræver formentlig nye tog, men da der allerede er behov for større tog på de øvrige strækninger, vil nye automatiske tog, til i første omgang Ringbanen kunne frigive tog til opformering af nuværende tog. 4

5 5 Letbaner Der har gennem mange år været arbejdet med Letbaneprojekter som en væsentlig og vigtig del af selve Københavns trafikale udvikling. Allerede i 1981 fremsatte DSB forslag til en Letbanebetjening af Amager. Senere kom også forslag fra DSB om en letbanebetjening af Frederiksberg og Nørrebro. Senest i 1988, hvor DSB dog foreslog, at strækningen fra Vanløse til Amagerbro blev udført som S-bane, således at den centrale deal af S-banen kunne aflastes for tog fra Frederikssund og Ballerup, og derved få plads til flere tog fra Høje Taastrup og Køge. Imidlertid blev disse forslag overtaget som grundlag for den planlægning der efterfølgende mundede ud i metroen mellem Vanløse og Amager. Siden vedtagelsen og etableringen af metroen, har der i Københavns Kommune været en stærk modstand mod Letbaner i den centrale del af byen. Både HT og andre har ellers løbende fremsat forslag til Letbaner i København, men hver gang har kommunen argumenteret imod, men den begrundelse, at Letbaner ikke kan etableres i en gammel by med smalle gader. Dette kan undre, når enhver, der har været i udlandet kan se, at man i alle betydende storbyer har Letbaner/sporvogne i deres gamle bydeles smalle gader uden problemer. Også i forbindelse med beslutningen om Metrocityringen, blev der fra kommunen argumenteret imod et Letbanealternativ, på trods af at der i de rapporter, der lå til grund for projektet blev vist, at Letbanen stort set alle steder kunne transportere kunderne med samme samlede rejsetid fra A til B. Rapport fra bydelsrådene Der fremkom i december 2011 fra en arbejdsgruppe bestående af medlemmer lokaludvalg i København en ny rapport med udspil til en hurtig udbygning af den kollektive trafik i København med Letbaner. Denne rapport ses ikke at indgå i Trængselskommissionens litteraturliste, selv om den synes relevant for kommissionens arbejde. Den fremsendes derfor hermed. (bilag 7) Der henvises også til Letbaner.DK s mange planer for Letbaner i København. (bilag 8) Skinneeffekt På Banekonferencen i maj 2012, blev der fremlagt analyser, der påviser Letbaners fordele: 20Transit% pdf (NB: Denne præsentation er på grund af mange billeder meget stor og kan være svær at downloade, den vil derfor blive vedlagt men fremsendt i 2 særskilte mail som pdf fil, bilag 9 og 10). Og mere generelt om forskellen på metro og letbaner: 905% pdf

6 Det kan godt være, at der på kort sigt kan opnås nogle hurtige forbedringer ved etablering af BRT, men sådanne anlæg bør anlægges, så de er forberedt til en efterfølgende opgradering til letbane. Det synes ikke at være tilfældet med den BRT, der nu skal anlægges til Nørre Campus. Letbane på Frederikssundsvej Københavns Kommune har igangsat en analyse af en Letbane fra Herlev til Nørrebro. Men det ser også her ud til, at Københavns Kommune ikke ønsker at arbejde aktivt for dette projekt, som det fremgår af Letbaner.DK s seneste nyhedsbrev om et orienteringsmøde for lokaludvalget: At der lokalt har været en modstand mod et tidligere forsøgt projekt for en BRT, som nu naturligt opstår igen med en letbane, bør ikke forskrække. Der er ofte protester fra lokale handlende når parkeringspladser ud for deres butikker nedlægges. Dette til trods for at mange undersøgeler viser, at fodgængere, cyklister og kollektivt rejsende udgør den største andel af kunderne. Nærumbanen som Letbane I forbindelse med etableringen af Letbanen i Ring 3 vil det være relevant, at omlægge Nærumbanen til Letbane med eldrift og tilslutte den via Letbanen til Lyngby station. Forslag herom er vedlagt. (bilag 11) 6 Tilgængelighed til stationer Mulighederne for at komme til og fra den kollektive trafik er af afgørende betydning for at benytte den. Det gælder ikke mindst stationerne. Der har derfor altid været projekter med henblik på at forbedre adgangene til stationerne, både fra den øvrige trafik og fra den omliggende bolig- og erhvervsbebyggelse. En meget væsentlig tilgang for at sikre tilgængeligheden er, at byen også tilpasser sig trafikken. Med banenettet som grundnettet, er det her den stationsnære planlægning, der skal styrkes. Ved at sikre, at der ikke længere bygges trafikskabende erhverv langt fra stationerne, og ved at omdanne eksisterende erhvervsområder langt fra stationerne til boligområder, vil megen biltrafik kunne overflyttes til den kollektive trafik. Der bør derfor i byplanlægningen tages initiativer til, at byernes struktur tilpasses banenettet i højere grad end i dag. Dette kan f.eks. ske i form af landsplandirektiver. Terminalprojekter, diverse projekter Med udgangspunkt i Kollektiv Trafikplan fra HUR fra 1993, etableredes et Terminalsamarbejde mellem DSB og HT, der med en rapport fra 1997 (vedlagt, bilag 12) udarbejdede en række forslag til fælles terminalprojekter. Terminalprojekterne indeholdt typisk en række elementer som nye busterminaler, bedre parkering for biler og cykler og kortere adgangsveje mellem bus og tog. Der var både meget små og meget store projekter. Projekterne finansieredes ligeligt med 1/3 fra DSB, HUR og kommunerne. (DSB s andel blev efterfølgende delt forholdsmæssigt mellem DSB og Banedanmark og endvidere internt mellem DSB og DSB S-tog A/S).

7 Dette er det hidtil bedste eksempel på et forpligtende samarbejde mellem trafikselskaberne i København. På baggrund af en række skitseprojekter fandtes det, at bane- og busside i det lange løb vil få lige fordele ud af projekterne, uanset om det enkelte projekt ofte indeholdt enten mest bane- eller busforbedringer. En opfølgning på samarbejdet med udgivelsen af en ny rapport i 2003 fald desværre sammen med såvel nedlæggelsen af HUR og nedlæggelse af den pulje, der havde finansieret Banedanmarks andel. Terminalsamarbejdet har derfor siden alene bestået af enkeltprojekter og uden en fast aftale om fordeling af investeringerne. Der har dog været enkelte forsøg i de senere år på at genoptage samarbejdet. Det gamle terminalsamarbejde og den møde det var tilrettelagt på, bør indtænkes i den fremtidige organisering af den kollektive trafik i hovedsatsområdet. At samarbejdet var en succes vidner det fælles Terminalnyt som blev udgivet i 6 numre om (vedlagt, bilag 13-18). Supplerende adgange Udover terminalprojekter, er mange adgange til stationerne i øvrigt væsentlige for at sikre så kort afstand mellem station og bolig hhv. arbejde. Også principperne omkring stationsnærhed gør etablering af supplerende adgange vigtig. Således vil en supplerende adgang kunne udvide stationsoplandet med op til 200 m (længden af en S-togsperron). Herved kan der bygges mere stationsnært byggeri. DSB S-tog udgav i 1999 en rapport herom, men der er dog kun udført meget få af projekterne. Dette skyldes delvis et krav om 50 % medfinansiering fra kommunerne. Men også et internt ønske i DSB S-tog, om at kunderne helst skulle forbi de eksisterende kiosker på vej til toget, for at sikre muligheden for en merindtægt. Der eksisterer desværre ikke en digital udgave af denne rapport. Da der er tale om forholdsvis billige projekter, bør arbejdet med sådanne projekter genoptages. Da de enkelte projekter har en meget forskellig pris selv om deres funktion er den samme, bør finansieringen i forhold til kommunale tilskud dog være ens, uanset de enkelte projekts pris. F.eks. er en gangbro over en bane i udgravning meget billigere end en tunnel under en banedæmning, selv om udbyttet er det samme. 7 Cykelmedtagning De stærkt forbedrede muligheder for medtagning af cykler i S-togene har givet et betydeligt mere attraktivt produkt og givet flere kunder. Det viser, at kombinationen af cykel og kollektiv trafik, kan matche bilens fordel i tranporten direkte mellem arbejde og bolig. Og ofte ligeså hurtigt. Der bør derfor i forbindelse med de kommende års materielanskaffelser og ombygninger indtænkes en kraftig forbedring af mulighederne for cykelmedtagning med udgangspunkt i den måde, et er sket på i S-togene.

8 8 Appendiks 1 Organisering Organiseringen af den kollektive trafik i København medvirker desværre ikke til at give kunderne den opfattelse af sammenhæng, der er vigtig for at give indtryk at et reelt alternativ til bilen, som den ellers er for langt de fleste rejser. En væsentlig årsag er de forskellige strukturer, den måde de forskellige politiske ejere styrer på med kontrakter, og den måde der finansieres på. Dette lægger ikke op til samarbejde med derimod optimering af det enkelte selskabs økonomiske resultater. Særligt efter de senere årtiers opsplitning af sektoren, bl.a. med DSB s udskillelse af dele til Banedanmark og efterfølgende Trafikstyrelsen, tilkomsten af metroen i et særskilt selskab og udbuddet af Kystbanen har medført at der er mange flere interessenter, der skal blive enige om hvordan trafikken skal drives og udvikles. Også uddelegeringen af bustrafikken til de mange kommuner i hovedstadsområdet har gjort det svært at lave en sammenhængende kollektiv trafik. Der er også mange eksempler på gode samarbejder, der er endt på grund af almindelig kassetænkning hos de enkelte selskaber. Og mange større projekter med udbygning af den kollektive trafik, f.eks. metroen, er sket helt uden et ordentligt og tæt samarbejde, alene med det, der har været strengt nødvendigt. Det har bl.a. medført at skiftemulighederne mellem metroen og andre baner mange steder ikke er eller bliver fuldt integreret, som det kendes fra andre lande. De i rapporten fra BSL og A4 om Samspil mellem bus og metro i København af juni 2009, der indgår i kommissionens litteraturliste, anviste eksempler på integration og koordinering som udgangspunkt for en bedre organisering af den kollektive trafik kan derfor kun anbefales. Det er imidlertid vigtigt, at en evt. ny paraply organisation også har den nødvendige beslutningskompetence omkring de økonomiske midler, fra både stat, region og kommuner, der gør at der kan sikres et reel samarbejde om løsningen af den kollektive trafik. Det vil også være nødvendigt, at de enkelte transportformer organiseres på en måde, der er sammenlignelig på de områder, hvor der samarbejdes. Dette gælder også på det ejermæssige og det politiske niveau. Dette har stor betydning i forbindelse med hvem der i de enkelte organisationer har de rette bemyndigelser til at træffe bindende afgørelser i samarbejdet. Og endelige må de kontrakter, der styrer de enkelte operatører sikre, at samarbejdet går forud for den enkelte operatørs egne interesser. Trafikinformation Et eksempel på et samarbejde, der ikke længere virker hensigtsmæssigt, er den faste trafikinformation på stationerne i hovedstadsområdet. Forud for det fælles takstsystem i hovedstadsområdet og Hovedstadsrådets overtagelse af bl.a. ansvaret for S-banen igangsattes et arbejde med en fælles trafikinformation med linjekort og med tydelig skiltning mellem tog og bus. Bl.a. med udgangspunkt i en studietur til München, der allerede dengang var et forbillede på effektivt samarbejde.

9 Et af resultaterne var, at der opsattes linjekort for busserne på alle stationer, så kunderne kunne få overblik over det samlede kollektive trafiksystem. Endvidere skiltedes til hvor busstoppestederne lå, og hvilke buslinjer der kørte dér. Dette system er til trods for flere forsøg på en fornyelse, nu stort set ikke eksisterende. De få linjekort for busserne, der i dag sidder på stationerne er fra 2009, og således meget forældede. Og skiltene der viste til busserne med både linjenummer og destination er for længst erstattet af et simpelt buspiktogram ved udgangen. Årsagerne er mange, også besparelser, og selv om det var HT/HUR/Movia, der betalte for både linjekortene og skiltene på stationer, har det ikke været prioriteret. Men også tilkomsten af flere elektroniske måder at give trafikinformation, har fjernet fokus for det gode i at have et fuldt overblik over trafiksystemerne i et format, der er overskueligt og tydeligt. Et andet eksempel på at det ovennævnte fælles trafikinformation ikke kunne fungere, er metroens egenrådighed på dette område. Her indførte man med udgangspunkt i sin egen designmanual i starten et særligt trafikkort, indstøbt i glas på metrostationerne. Da dette var meget dyrt at udskifte i forbindelse med bl.a. S-banens løbende linjeændringer, blev dette kort hurtigt uaktuelt og vildledende. Økonomi Når en ny organisering skal etableres, må man også lære af fortidens synder. På det økonomiske område kan til illustration af hvad der kan ske ved ændringer af de organisatoriske tilhørsforhold nævnes et tidligt eksempel. Da S-banen og andre lokale baner i slutningen af 1970 erne skulle overdrages fra staten til Hovedstadsrådet, ændrede DSB i deres indspil til finanslovforslagene afløbet for en række af de store S- baneudbygninger og materielanskaffelser, der dengang var i gang. Det medførte, at der årligt afsattes mindre beløb hertil, og at baneudbygningerne derfor tog længere tid. Men ikke mindst betød det, at det beløb der skulle overføres fra staten til Hovedstadsrådet blev mindre, da dette blev opgjort som et gennemsnit af både regnskaberne og de afsatte beløb i overslagårene. Efterfølgende fik Hovedstadsrådet dog ved en voldgiftsafgørelse en ekstrabevilling, der bl.a. benyttedes til anskaffelse af nye S-tog. Modsat betød det, at beløbet fra staten til Hovedstadsrådet blev overført som bloktilskud, at Hovedstadsrådet ikke fuldt ud brugte pengene til drift af togtrafikken. Hovedstadsrådet havde også en forpligtelse til, hvis det nye billige fælles takstsystem fra 1979 ville give mange flere kunder på de strækninger DSB bibeholdt, at man skulle investere i yderligere materiel til disse baner. Da Kystbanen fik mange flere kunder nægtede Hovedstadsrådet imidlertid at investere i mere materiel, og indsatte i stedet en konkurrerende ekspresbuslinje fra Hørsholmområdet. (At denne buslinje, der svarer til den nuværende buslinje 150S viste sig at have et godt underlag i sig selv er så en anden historie). At Kystbanen ikke var en lokal banestrækning, der ligesom S-banen blev overført til Hovedstadsrådet, skyldtes at DSB havde sørget for at lave en køreplan, hvor Kystbanens tog af rene produktionsmæssige årsager videreførtes ud over hovedstadsområdets grænse mod vest. Herved kunne man undgå at overlevere driften af banen til Hovedstadsrådet. 9

10 10 Appendiks 2 Trafikberegninger som beslutningsgrundlag Når der skal regnes på de forskellige forslag, som Trængselskommissionen foreslår, bør det overvejes, om de måder, der normalt regnes på, herunder samfundsøkonomien, og de måder som trafikken fremskrives på altid er de rigtige at anvende. Da det er et politisk ønske, at den kollektive trafik skal fordobles og at den skal tage den trafikstigning, der forventes i fremtiden, kan man ikke bruge en normal fremskrivning af trafikudviklingen for de enkelte transportmidler. De tiltag, som Trængselskommissionen foreslår, må formodes at være af en sådan art, at de sikrer en overflytning af bilister til kollektiv trafik ud over hvad en normal fremskrivning tilsiger. Det betyder også, at der ikke bør kunne forventes den stigning i biltrafikken, som der er nævnt i forslaget om en Havnetunnel. Tilsvarende vil en almindelig fremskrivning af den kollektive trafik på ingen måde give den fordobling som er krævet. En almindelig fremskrivning vil derfor også vise, at der ikke er behov for større udbygninger, som til gengæld vil være nødvendige for at sikre den stigning, som politisk er ønsket. Biltrafikken kan fjernes når der er politisk vilje, uden at anvende samfundsøkonomiske analyser Som eksempel på, at der kan træffes beslutninger om ændringer af de trafikale forhold for biltrafikken, uden at det er understøttet af en samfundsøkonomisk vurdering kan nævnes to eksempler. En tidlig analyse af en letbane gennem bl.a. Nørrebrogade viste, at den overflytning af biler, der derved ville ske til andre trafikveje (med en køretidsforlængelse på 1 minut pr bilist mod letbanekundernes køretidsbesparelse på 6 minutter i forhold til bus), totalt set ville medføre et samfundsøkonomisk tab. Dette blev bl.a. brugt som argument imod en letbane. Efterfølgende har man uden sådanne beregninger alligevel lukket for den gennemkørende biltrafik på Nørrebrogade for at udvide cykelstierne. Det må formodes, at overflytningen af biler til de andre gade har haft samme konsekvenser som hvis der var etableret en letbane. Et andet eksempel er den nye udformning af overfladetrafikken ved Nørreport station. Ved alle tidligere planer for en ombygning af overfladetrafikken med en ny busterminal, har haft som forudsætning fra Københavns Kommune, at der fortsat skulle være 2 kørebaner for biltrafikken i hver retning. I modsat fald skule der først være byget en havnetunnel for biltrafikken. Den ombygning der nu er under udførelse har imidlertid indskrænket biltrafikken til et spor i hver retning, uden at der forud herfor var besluttet en havnetunnel. Dette illustrerer, at det ikke altid er en samfundsøkonomisk analyse, der fortæller, hvilke tiltag, der er de rigtige. Bl.a. fordi sådanne analyser også er påvirket af, hvilke værdier der til enhver tid ligger til grund. Sådanne værdier er ofte politiske og ikke neutrale.

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm.

Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Oversigt over høringssvar samt forvaltningens kommentarer Forvaltningens kommentarer omhandler udelukkende Busplan Flintholm. NOTAT 12-08-2011

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Tiltrådt, idet administrationen tager de faldne bemærkninger i betragtning ved fremsendelsen af det endelige udkast til Region Hovedstaden.

Tiltrådt, idet administrationen tager de faldne bemærkninger i betragtning ved fremsendelsen af det endelige udkast til Region Hovedstaden. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 22. marts 2012 Tommy Frost 07 Visionsplan for Lokalbanen 2012-2025 Indstilling: Det indstilles, At bestyrelsen godkender Visionsplan for Lokalbanen 2012

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Ballerup

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen

Notat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Region

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR

KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige

Læs mere

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Bedre infrastruktur på S-banen Katalog over mulige infrastrukturforbedringer og tilhørende kapacitets- og driftsudvidelser Februar 2009 2 Bedre infrastruktur på S-banen Indholdsfortegnelse Indledning 4

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport

Pulje Bedre adgang til den kollektive transport Pulje Bedre adgang til den kollektive transport En Grøn Transportpolitik og... op til 1. milliard kroner til parkering Pulje til bedre adgang til den kollektive transport. Parterne ønsker at skabe flere

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Hovedstadsområdets Trafikselskab

Hovedstadsområdets Trafikselskab Hovedstadsområdets Trafikselskab Per Homann Jespersen/26. oktober 2012 - En alternativ organisering af den kollektive trafik øst for Storebælt Dette oplæg er et indspil til Trængselskommissionens arbejde

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet

Læs mere

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040 Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040... 1 Indledning Dette notat dokumenterer en række basisfremskrivninger af trafikken i Hovedstadsområdet til belysning

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012

Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10. - Trafikdage på AAU 2012 Erfaringer fra det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland 2003-10 - Trafikdage på AAU 2012 Hvordan gik det med Arriva kontrakten? - Det første udbud af togtrafik i Midt- og Vestjylland har, på

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning

UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION INDHOLD. 1 Indledning Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt HILLERØD KOMMUNE UNDERSØGELSE AF FASE 1 AF OMBYGNINGEN AF HILLERØD STATION ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012. Projektbeskrivelse Til: Rådgivning Storkøbenhavn, Rådgivning Sjælland og Rådgivning Nordsjælland Kopi til: Direktionen Sagsnummer Sagsbehandler CBO Direkte 36 13 16 86 Fax - CBO@moviatrafik.dk CVR nr:

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Dragør

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009.

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009. Indledning. Dette notat er udarbejdet på foranledning af en

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gladsaxe

Læs mere

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Notat Emne: Trafikselskabet Movias forslag til Trafikplan 2016 Fra: Til: Metroselskabet Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Dato: 2016-11-01 Baggrund Movia har sendt Forslag til Trafikplan 2016

Læs mere

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU

To nye S-banespor gennem København. Indledning. Projektforslaget. Linieføring. Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU To nye S-banespor gennem København Af: Civilingeniør, Alex Landex, CTT DTU Indledning Det overordnede kollektive transportnet i hovedstadsområdet er i dag bygget op over S-banen og Metroen. S-banens struktur

Læs mere

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590

Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590 Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia Agenda 1. BRT vs. Letbane 2. +Way er Movias bud på byudvikling og kollektiv trafik 3. En tur til den mellemstore

Læs mere

Tilgængelighed til stationer

Tilgængelighed til stationer Tilgængelighed til stationer - bedre tilgængelighed = flere kollektive rejsende - teori samt projektforslag Ved Niels Wellendorf, DSB S-tog, Økonomi og Planlægning 0. Indhold og opbygning Nærværende indlæg

Læs mere

Indførelses af Pendlernettet i Movias område

Indførelses af Pendlernettet i Movias område Notat Indførelses af Pendlernettet i Movias område Thomas Damkjær Petersen Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November

Læs mere

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område

28. august 2012 Ålborg Trafikdage. Oprettelse af Pendlernet i Movias område 28. august 2012 Ålborg Trafikdage Oprettelse af Pendlernet i Movias område Baggrund Staten Mest vækst i kollektiv trafik Kommuner/regioner Mange ændringer siden 2007 Mest mulig trafik for pengene Stort

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af

økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Juridiske, organisatoriske og økonomiske perspektiver i forbindelse med fortsat udvikling af Nordjyske Jernbaner - Trafikdage 2010, Aalborg Universitet g, g Ole Schleemann, Nordjyllands Trafikselskab Christian

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

højklasset busbetjening

højklasset busbetjening + way højklasset busbetjening Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS

Læs mere

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej

Notat. Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej Notat Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej April 2013 Letbaner.DK Kommentarer til forslag om Letbane-projekt på Frederikssundsvej side 2 Letbaner.DK april 2013 Forfattere: Morten

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Gentofte Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Gentofte

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren

Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Maj 2012 Strategi for den kollektiv trafik i Frederikssundfingeren Et samarbejde mellem Ballerup, Egedal, Frederikssund og Herlev Kommuner Udarbejdet af projektgruppen Baggrund Strategien skal medvirke

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset.

Nygade. I alt er det skønnet, at passagerer i myldretiden hver dag vil få fordel af bedre busfremkommelighed i krydset. Skabelon for projektbeskrivelse Projekttitel Nygade/Jernbanegade øget fremkommelighed for 13 buslinjer. Resumé I signalkrydset Nygade/Jernbanegade bevirker en meget kort højresvingsbane i den sydlige tilfart,

Læs mere

Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed

Bekendtgørelse om pulje til busfremkommelighed BEK nr 65 af 21/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Trafikmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS5060006-0001 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser 1 Indledning Dette notat dokumenterer de gennemførte trafikmodelberegninger for belysning af de trafikale konsekvenser af etablering af en henholdsvis

Læs mere

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig.

Region Sjællands Østbane forløber i dag fra Køge med to grene mod henholdsvist Faxe Ladeplads og Rødvig. Valg af trafikeringsmodel Lille Syd/Østbanen Dato: 1. september 2017 Brevid: 3344809 Indledning Der er juni 2017 indgået landspolitisk forlig om, at staten overlader betjeningen af den statslige banestrækning

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. maj 2012 Thomas Damkjær Petersen 08 Vedtagelse af Pendlernettet og det videre arbejde med Trafikplan 2013 Indstilling: Administrationen indstiller,

Læs mere

Solrød Kommune Rådhuset Solrød Center Solrød. Att: Helga Henriksen. 10. marts 2010

Solrød Kommune Rådhuset Solrød Center Solrød. Att: Helga Henriksen. 10. marts 2010 Solrød Kommune Rådhuset Solrød Center 1 2680 Solrød Att: Helga Henriksen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte 36 13 16 62 Fax SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 10. marts 2010 Endeligt

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område.

Loven fastlægger en ny fordelingsmodel for fælleskommunale linjer i Movias område. Notat Til: Kommuner i Region Hovedstaden og Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 23. juni

Læs mere