Fra fortid til fremtid
|
|
- Rebecca Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tegning: Bine Lehmann Fra fortid til fremtid En forståelse af fortiden og nutiden kan give gode muligheder for at forudse mulige fremtidsrum. I dette kapitel gives et historisk tilbageblik over cyklisternes forhold, og der gives en række bud på udviklingen fremover. Rom blev ikke bygget på en dag lyder ordsproget, og målet med dette kapitel er bl.a. at vise, at cykelstien er kulturelt forankret, og at processen med at fremme og sikre cykeltrafikken tager tid. Indhold Fremtid 170 FOTO: Det Kongelige Bibliotek
2 FOTO: Det Kongelige Bibliotek Ridesti på Nørre Søgade i popularitet blandt cyklister. Kantsten og planker, der oprindelig havde til formål at holde den løse belægning på plads, har siden vist sig som en god måde at adskille cyklister fra andre trafikanter På brosten blandt hestevogne Omkring år 1900 havde få råd til en cykel. Cyklen var de riges transportmiddel og legetøj. Cyklen tilbød en større aktionsradius og fart end gang, som var den mest anvendte transportform. Biler var der meget få af. Heste, tog og skib blev anvendt til godstransport og lange rejser. Cyklen betød i sin tid en revolution af den trafikale struktur og samfundet. Det kom til udtryk på en ekstraordinær generalforsamling i blikkenslagernes fagforening i Nogle svende havde cykel, som de naturligvis benyttede, når mesteren sendte dem ud at arbejde. Da dette entydigt var til mesterens fordel, forbød fagforeningen medlemmerne at cykle med mindre de arbejdede på akkord 51. Cyklen stillede nye krav til vejene. Brolægningen var ukomfortabel og usikker at cykle på. Allerede før århundredskiftet blev der taget hul på at forbedre cyklisternes færdselsarealer i form af fliser. Hesteskosøm mv. i vejkanter gav en konstant trussel for punktering. Også dette forhold ønskede cyklisterne, at myndighederne gjorde noget ved. Ridesti som forbillede Omkring år 1910 opnåede cyklisterne accept af, at ridestier med løs belægning langs søgaderne i København blev forbeholdt cyklister, og belægningen kunne derfor henligge jævn og blev ikke løsnet med jævne mellemrum. Disse ridestier udgjorde sandsynligvis forbilledet for den danske cykelsti, som siden hen har vundet stor Mange cykler og få biler i København sidst i 1930'erne. Flere og flere køretøjer I tiden op til 2. verdenskrig blev cyklen mere og mere udbredt. Cykeltrafikken steg fx fra 1934 til 1939 med knap 30% 88. Parallelt med denne udvikling skete en endnu kraftigere vækst for biltrafikken. Cykelstier i byerne blev anlagt både for at give cyklister bedre belægninger og for at opnå en "færdselssondring" eller på nudansk, en trafikseparation. Den betydelige cykeltrafik fyldte pænt i gadebilledet og var en hindring for bilisternes fremkommelighed. Cyklen fik særstilling i besættelsesårene , da den fungerede uden brændstof. Manglen på reservedele var et problem, men fantasien skabte mange spændende løsninger. Cyklen var så vigtigt et gode, at cykeltyveri var et stort problem Velstandsstigning efter besættelsestiden førte i første omgang til yderligere vækst i antallet af cykler og FOTO: Det Kongelige Bibliotek 164
3 Storm P-Museet Storm P. s Narrecykel til bekæmpelse af cykeltyverier under 2. verdenskrig. Albertslund fuldstændig adskillelse fint hvis stierne bliver brugt. FOTO: Albertslund Kommune cykeltrafikken, men udviklingen vendte omkring Der skete en voldsom stigning i biltrafikken samtidigt med, at befolkningen flyttede ud af de tætte byer, fik lys og luft, men bosatte sig spredt. Der var dog fortsat mange cyklister, og cykelstier blev anlagt. Vejinspektørerne cyklede rundt for at efterse veje og stier. Politiregistrerede trafikdræbte og -kvæstede Cykelstier nedlægges Sidst i 50 erne, i 60 erne og først i 70 erne blev vejsystemet kraftigt udbygget. Cykelstier blev nedlagt for at skabe plads til de mange nye biler. Gadegennembrud nødvendiggjorde nedrivning af mange boliger. Nye trafikveje og gadegennembrud blev ofte anlagt uden cykelstier. Troen på bilen som løsning på alle transportproblemer var stærk i disse år. Cykeltrafikkens status var, trods de mange men uddøende cyklister, ringe. Tro på trafikadskillelse I planlæggerkredse anså man en fuldstændig adskillelse af trafikarterne som den ideelle løsning, og nye boligområder blev anlagt med stisystemer, der i det store og hele forløber uafhængigt af bilvejene. Svenskerne beskrev detaljeret i 1967 disse principper for trafikseparation i SCAFT-projektet. SCAFT-filosofien blev flittigt anvendt i planlægningen af nye byområder op igennem 1970'erne i Danmark. Cyklister Fodgængere Øvrige trafikanter FOTO: Albertslund Kommune 165
4 FOTO: Jacob Maarbjerg FOTO: Ebbe Andersen FOTO: PolFoto Cyklister omkring år FOTO: Tage Christensen Meget ændrede sig i midten af 1970 erne og starten af 1980 erne. Et sammenfald af energikriser, indførelse af fartgrænser og stigende miljøbevidsthed medførte, at der sidst i 1970 erne atter skete en stigning i cykeltrafikken og et midlertidigt mindre fald i biltrafikken. Maskinerne havde overtaget meget fysisk arbejde. Sport og motion blev derfor populært. I 1970 erne og 1980 erne så man mange kondiløbere. Almindelig cykling blev dog FOTO: Ebbe Andersen ikke anset for at give et sundere liv, der skulle hårdere udfoldelser til. Ændret status og opfattelse I 1950 erne cyklede de fleste af økonomiske årsager. Der var ikke råd til en bil, men cyklen var væsentligt hurtigere end gang. Omkring 1980 cyklede mange stadig af nød, ikke alle havde råd til en bil. Dog var motion og miljøhensyn stigende bevæggrunde for at tage cyklen. I dag cykler vi fordi cyklen passer til vores transportbehov i byerne, og vores motiver for at vælge cyklen er motion, sundhed og nydelse. Miljøhensynene og økonomien er trådt lidt i baggrunden. I 1996 udsendte det amerikanske sundhedsministerium en banebrydende rapport om fysisk aktivitet og sundhed 112. Heri konstateres, at fysisk aktivitet såsom cykling har Op mod demonstrerede for bedre forhold for cyklisterne på den årlige cykeldag sidst i 1970 erne og først i 1980 erne i København. 166
5 FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen Cyklister anno
6 stor betydning for menneskets fysiske og mentale helbred. Dans, havearbejde, cykling mv. giver et længere liv, bedre humør og færre depressioner. Sidst i 90'erne spiller folkesundheden en større rolle for beslutningstagerne, når forhold omkring trafik og miljø skal afvejes. FOTO: Vejdirektoratet Stabilitet i antal cyklister Cykeltrafikkens udvikling vendte i midten af 1970'erne. Brugen af cyklen har med få udsving stabiliseret sig fra 1975 og frem til i dag i Danmark. Der var en voksende forståelse af nødvendigheden af at sikre de lette Trafiksanering med blomsterkummer. Lovligt bump på tværs af vejen. FOTO: Vejdirektoratet trafikanter, som man kaldte dem, der bevæger sig ved egen kraft eller på knallert. Cyklisters og knallertkøreres sikkerhed blev, sammen med den store folkelige interesse for bedre cykelforhold fra midten af 1970'erne, vigtige argumenter for at anlægge nye cykelstier langs vejene. Trafiksanering Også på andre områder blev der sat spørgsmålstegn ved den ensidige udbygning til fordel for biltrafikken. Færdselslovens 40 fra 1976 gjorde FOTO: Vejdirektoratet det muligt at lave stilleveje. Justitsministeriets Betænkning nr. 827 fra 1978 "Færdselslovens 40 nye former for trafiksanering" introducerer for første gang i Danmark fysiske foranstaltninger til fartdæmpning 57. Der blev gennemført mange mere eller mindre vellykkede forsøg med forsætninger, indsnævringer, belægningsskift, blomsterkummer og brøndringe. Holdningen var ofte, at anlægsomkostningerne ved fartdæmpning blev for store. Set i bakspejlet var det overraskende, at bump blev omtalt som et sekundært virkemiddel, men bump blev opfattet som farlige at køre over, og man mente, at de tog bilistens opmærksomhed væk fra andre trafikanter. I praksis blev kun få gader fartdæmpet i første halvdel af 1980 erne. Langsomt, men sikkert voksede forståelsen for bevidst at sænke bilernes hastighed på bolig- og handelsgader. Store gevinster med hensyn til tryghed, sikkerhed, bymiljø og livskvalitet var gode argumenter. Først da bump blev taget i brug, Vellykket miljøprioriteret gennemfart. 168
7 FOTO: Peter Marling/Bio Foto Cykelstier kom på finansloven i 1983, og der gennemførtes statsstøttede forsøg med cykelruter i byer. Det startede i Århus, Odense, Herning og Helsingør i 1983, og senere i Nakskov og Odder i Gennem Trafikministeriets Trafikpulje fra 1995 er mange penge uddelt til kommuner til gennemførelse af demonstrationsprojekter om at fremme og sikre cykeltrafik. I 1999 udnævnte Trafikministeren Odense til Danmarks Nationale Cykelby, hvor forsøg med kampagner, infrastruktur mv. gennemføres i fuld skala. Forsøgene skal fremme anvendelsen af cyklen og gøre det mere sikkert at cykle. Cyklister på Vestkystruten. kom der rigtig gang i fartdæmpningen. Baggrunden var enkel, forsætninger og indsnævringer var for dyre og blomsterkummer for grimme. Mange bump blev konstrueret forkert, så buschauffører fik ondt i ryggen. I dag skal bump opfylde visse krav for at være lovlige. Bump er ikke velegnede alle steder. På stærkt trafikerede veje og veje, hvor der ønskes udført en særlig indsats for et bedre bymiljø, kan det være en fordel at sammensætte et koncept med flere forskellige fartdæmpende foranstaltninger. Rundkørsler, midterheller, forsætninger og hævede torve, mini-rundkørsler, midterrabatter osv. kan tilsammen danne en smuk vej og samtidig være en trafiksikker løsning. Mange vellykkede, sammensatte designkoncepter er gennemført overalt i Danmark. Nationale cykelruter I 1993 fik Danmark et nationalt net af cykelruter. Der var tale om et system af kort og skiltning, som sammenknytter eksisterende strækninger af mindre biveje, skovveje og stier i eget tracé, herunder stier anlagt på nedlagte jernbaner. Forud herfor havde amterne hver især lavet net af regionale ruter. Ruterne er i mange tilfælde naturskønne og gode til cykelferier. Ruterne er mindre fremkommelige og direkte end vejnettet, men til de rekreative formål har det ikke så afgørende betydning. Ruternes herlighedsværdi er blevet vurderet til at være meget god med 4,5 point ud af 5 mulige, har ruterne næsten fået topkarakter. Den tekniske kvalitet var noget dårligere med 4,1. Den mest populære cykelrute var Vestkystruten, der løber langs Vesterhavskysten fra Skagen til den tyske grænse 23. Statspenge til gavn for cyklister Det var først og fremmest kommunerne og i nogen grad amterne, der stod for udbygningen af cykelstier langs vejene. Men staten indtog også en aktiv rolle. Vejdirektoratet har bygget hundredvis af km cykelsti langs statsvejene. Cykelstier er ganske sikre Forskellige undersøgelser i 1980 erne satte spørgsmålstegn ved cykelstiers trafiksikkerhed i byområder. Senere erfaringer viser, at nogle problemer kan løses med tilpasset udformning og afmærkning af cyklisters færdselsareal i kryds. Foranstaltninger som blå cykelfelter, tilbagetrukne stopstreger for bilister samt afkortet cykelsti inden krydset kan forbedre cyklisters sikkerhed. På landet er cykelstier en sikkerhedsmæssig gevinst. Nye undersøgelser viser, at alvorligheden af cykeluheldene er mindre på veje med cykelstier sammenlignet med veje med kantbaner eller blandet trafik de steder, hvor biltrafikken kører hurtigt 52. I 1997 anlagde 38% af de danske kommuner nye cykelstier og hhv. 72% og 44% gennemførte indsatser mod for høj hastighed og cykelulykker 2. Total adskillelse opgives som eneste løsning Troen på at separate stinet er tilstrækkeligt, var i 1990 erne på retur. I praksis har princippet med adskilte vej- og stisystemer kun kunnet praktiseres i nye boligområder, og her ikke uden problemer. Mange cyklister føler sig utrygge på separate og øde beliggende stier i aftentimerne. 169
8 Stier i eget tracé kan have et ret kringlede forløb, så cyklister med tidsmæssig fordel kan bruge vejnettet. I byområder med separate stinet blev vejene ikke bygget for cyklister, så sikkerheden og serviceniveauet for cyklister på vejene var dårlig fra starten. I 1990 erne blev vejnettet i flere byområder med separate stisystemer ombygget, så cyklister har gode vilkår både på vej- og stinet. Således er en ny strategi blevet gennemført, hvor det samlede net af cykelruter dækker flere af cyklisternes behov. Dansk cykelpolitik anno færre bilture. Således er der givet et politisk bud på, hvordan fremtiden bør forme sig 109. Trafikministeriets strategi Fremme af sikker cykeltrafik udpeger på konkrete områder, hvor der skal gøres en indsats. Strategien kombinerer fysiske tiltag som er til gavn for alle cyklister med en informations- og kampagneindsats rettet direkte mod bestemte målgrupper. Blandt målgrupperne er børn og unge samt virksomheder. De fysiske tiltag er blandt andet: Miljøzoner og andre færdselsregulerende initiativer i byerne. Flere og bedre cykelruter. Bedre drift og vedligehold af cyklisters færdselsarealer. Gode parkeringsforhold for cyklister. Mindre attraktiv bilparkering 126. Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Der ligger en stor udfordring til os i at gøre Danmark til et foregangsland, når det gældre om at skabe funktiondygtige, sikre og bæredygtige bysamfund. En øget opmærksomhed på cyklens kvaliteter og muligheder kan være en væsentlig hjælp til at realisere et sådant bysamfund. Citater fra På cykel i det 21. århundrede. Mulige fremtidsrum I det følgende beskrives og tegnes et muligt fremtidsrum. Det er ikke et entydigt scenarium, men udpluk af tendenser i nutiden, der muligvis vil slå igennem fremover. Vil flere ældre cykle i fremtiden? Fra konkurrent til partner Sidst i 1990 erne ændredes holdningerne hos kollektive trafikselskaber. Cyklen ses nu i højere grad som partner end som konkurrent. Tanken om at øge kundeoplandet til tog og bus ved at få flere til at cykle til terminalerne har fået trafikselskaberne til at investere i bedre cykelparkering og satse på bl.a. pendlercykler. Fremtid National cykelpolitik Trafikministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fremlagde i pjecen På cykel i det 21. århundrede sine politiske mål om bedre byer og sundere danskere. Dette trekløver satser på flere cykelture, bedre trafiksikkerhed og 170
9 Anderledes køretøjer Gennem de sidste mange år er der kommet mere og mere fart på cyklen. Gear, lettere materialer mv. har medført væsentlig højere fart på cyklen sidst i 1990 erne, end hvad var gældende i 1980 erne. Denne udvikling er ikke til gavn for cyklisters sikkerhed, fordi udformningen med cykelsti langs byveje fungerer bedst ved lav fart på cyklen. Men cyklisterne vil måske forsætte med at køre hurtigere, måske, da også cyklister efterspørger højere fart. Cyklerne vil måske blive mere forskellige. Nogen har brug for en cykel med mange muligheder, andre et smart, enkelt design. Vil nye typer af cykler blive almindelige? En bæredygtig udvikling vil kræve anderledes motorer end i de nuværende biler. Hybridbiler, elbiler og biler der kører 100 km på 3 liter, har allerede set dagens lys. Støjsvage motorer kan medføre sikkerhedsproblemer for fodgængere og cyklister, der bruger høresansen til at orientere sig i trafikken. Vil el-biler blive en del af et bæredygtigt samfund? 171
10 Med billigere kommunikation og elektronik vil bilerne blive fyldt med ny teknologi. For at få bilisterne til i højere grad at efterleve færdselsloven samt opnå bedre trafiksikkerhed, bymiljø og udnyttelse af vejenes kapacitet vil denne nye teknologi blive sammensat i et samarbejde mellem myndigheder, bilfabrikker og elektronikindustrien. Fremtidens personbiler vil måske have fartbegrænser, road-pricing samt parkeringsvejleder og -vagt som standardudstyr. Vil fremtidens bil være udstyret med fartbegrænser, road-pricing og navigationssystemer? Nye rejsevaner Stadig flere ferierejser, flere internationale relationer og billigere flyrejser har betydet en kraftig vækst i flytrafikken. Væksten i de lange rejser vil formentlig fortsætte. Denne vækst vil primært foregå i tog og fly. Bilen vil måske i fremtiden blive anset for et dårligt alternativ på de lange rejser. Prognoser for Nordamerika viser, at biltrafikken vil stagnere fra år 2010 og derefter falde, fordi væksten i mobilitet vil ske i hurtigere transportformer end bilen 127. Denne naturlige stagnation i efterspørgslen på biltrafik vil først indtræffe langt senere i Danmark. De spirende tendenser med flere vejlukninger og større områdevise trafiksaneringer, som er forekommet i 1990 erne, vil slå igennem på et større plan. Om nogle år vil det stadig være nemt at komme ind og ud af byerne i bil, men svært at komme rundt i byen og helt ind til bymidten. Derfor vil ture internt i byerne kun sjældent foregå i bil. Bilens primære anvendelse vil blive at komme fra en by til en anden på regionalt plan. Trafik internt i byerne vil altovervejende foregå på cykel og til fods i de mindre og mellemstore byer. I de større byer vil bus, sporvogne, metro og lokaltog have en væsentlig markedsandel. Cyklen vil som nu Vil cykleferier i fjerne lande blive almindelige? 172
11 og smukke byrum. Byrum med minimale offentlige udgifter til drift og vedligehold samt lav fart på biler vil fremhæves som de bedste. Drift og vedligehold vil i højere grad end i dag blive betalt direkte af grundejerne langs vejen. De vil måske være villige til at overtage udgiften, fordi de ellers vil stå med et forfaldent og kedeligt vejanlæg. Bike-and-fly eller bike-and-ride-and-fly en ny trend der vil slå igennem? I byens midte vil cyklisternes parkeringsproblemer blive løst. De mange cyklister i de bilfrie midtbyer vil i første omgang medføre pladsmangel til parkerede cykler på gaderne ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen bruges til andet end cykler. Her vil blive indført mange forskellige løsninger, fx cykelparkeringsautomater, cykelparkeringshuse osv. Mange kommuner vil indføre en designpolitik samt tage principbeslutninger om standarder og kapacitet for cykelparkering. næsten udelukkende blive brugt på ture under 7-8 km. Om antallet af korte ture vil stige eller falde er et åbent spørgsmål. Det er muligt, at mange mennesker i fremtiden vil foretage mange korte ture i dagligdagen, og kun foretage lange ture ind i mellem, fx til familiebesøg, oplevelsescentre og forretningsforbindelser. Et andet fremtidsscenarie kunne være, af specialiseringen på arbejdsmarkedet og i fritidsbeskæftigelser vil kræve stadig flere lange ture, så tilknytningen til lokalsamfundet yderligere mindskes. Bymiljø i det 21. århundrede De byfunktioner der bruges mest af fodgængere og cyklister, såsom legepladsen, uddannelsessteder, indkøb, sportsklubber og forlystelsessteder, vil blive tilgængelige fra flertallet af nærtliggende boliger i sikre Gratis cykelparkeringsautomat ved gågaden vil det være muligt? 173
12 Indendørs cykelsti med medvind fremtid eller fantasi? Højklassede cykelruter kan få en ganske anden betydning i fremtiden. Det vil måske starte med indendørs cykelstier med medvind på broer. Denne geniale idé kan erstatte læskærme, der ellers er nødvendige for, at cyklister ikke blæser væk. I disse indendørs cykelstier kan cyklisten nemt cykle 40 km/t. Måske vil høj-cykel-baner blive bygget i fremtiden, hvor indendørs cykelstier bliver hængt op over de store veje. Trafiksikkerhed i søgelyset Gennem de sidste årtier er risiko blevet et vigtigt begreb i samfundsdebatten. Der er sat stadig større krav til samspillet mellem menneske og maskine. De etiske spilleregler indenfor trafiksikkerheden blev ændret i 1997 i Danmark. Visionen om Hver ulykke er én for meget bygger på samme etik som på arbejdsmarkedet 107. Det er muligt fremover, at borgerne vil sætte samme krav til tryghed og sikkerhed i trafikken, som de længe har gjort på arbejdet. Vil havarikommissioner komme i medierne? Medier og vælgere vil kræve mere udført på det vigtige område, trafiksikkerhed. Allerede i dag er vælgerne klart utilfredse med indsatsen, især hvad angår cyklister og børn i trafikken. Et par kig i kommuners tilfredshedsundersøgelser viser, at trafiksikkerhedsarbejdet bør prioriteres langt højere 60. En havarikommission for hver dødsulykke på vejene bliver måske fremtiden. Medierne vil kaste sig over disse ulykker, fordi det sælger. Med en sådan fokus vil accepten af løsninger, der i dag forekommer drastiske og politisk urealistiske, være stor løsninger som fx lukning af indfaldsveje for biltrafik, fuldstændigt konfliktfrie lyskryds og forbud mod gang- og cykeltrafik på flere veje. Inden for faget trafiksikkerhed vil ulykkerne blive gennemgået mere systematisk. Teknikker med temaanalyser og udpegning af sorte pletter vil blive kombineret med forbedrede måder at angive årsager til ulykker. Trafiksikkerhedsmedar- 174
13 bejderens arbejde ændres fra systemanalyse til mere kreativitet, fra Hard Work til Hard Fun. Dette vil samtidig tiltrække arbejdskraft. Det ender måske med et edb-baseret ekspertsystem, som kender alle dokumenterede måder at bekæmpe og forebygge ulykker. Ekspertsystemet spytter blot 5 mulige indsatser ud prioriteret efter førsteårsforrentning eller sikkerhedsmæssig effekt efter eget valg. Systemet holder selv øje med effekten af den valgte indsats, og opdaterer selv sin viden om de enkelte indsatser. Omverden og marked Virksomheder, institutioner, foreninger mv. vil i større grad indse, at de selv kan medvirke til at skabe bedre trafikale vilkår for medarbejdere, elever, besøgende og medlemmer. Mangel på plads og midler vil muligvis få nogen til at satse mere på cyklen. Andre vil måske af hensyn til deres image og fx medarbejdernes velbefindende opfordre til at lade bilen stå. Vil årets julegratiale blive en medarbejdercykel? Vil cyklerne komme frem, når energikrisen kradser? Trangen til at være selvstændig vil måske sætte sig stærkere igennem. De, som har mulighed for at arbejde i egen konsulentvirksomhed, vil gøre det. Sådan en udvikling sætter yderligere krav til netværk, og vil sammen med stadigt hurtigere forandringer i markedet og finansiering betyde, at 5-års planen er umulig at gennemføre. Virksomhedsplaner vil alene bestå af en handlingsplan for det næste halve år, og visionen, vi ønsker at nå før næste generation tager over. 175
14 176
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereCyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.
Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion
Læs mereEn ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereCykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Læs mere6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereVi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:
Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereTrafiksikkerhedsplan - Sammenfatning
Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mere1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet
1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereCYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002
Læs mereStiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport
Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens
Læs mereEffekter af Miljøprioriterede Gennemfarter
Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem
Læs mereCykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009
Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereCykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Læs mereDet er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
Læs mereNærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereEt af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)
Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste
Læs mereBilag 7 - Landsbykoncept. Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering
Bilag 7 - Landsbykoncept Mindre landsbyer - koncept for trafiksanering Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 Trafikale funktionskrav Vejen gennem landsbyen skal både betjene gennemkørende -og
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereMange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre
KOMMUNALVALG 2017 OG CYKELPOLITIK ANALYSEPAPIR OKTOBER 2017 Mange byrådskandidater parat til at give cyklister mere plads og bilister mindre Hver anden byrådskandidat er ifølge en ny undersøgelse fra Cyklistforbundet
Læs mereCykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE
Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereCopyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan
Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereCykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune
Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereTema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17
30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld
Læs mereIndledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab
Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne
Læs mere1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune
MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012
Læs mereArbejdspapir fremtidens skolevæsen. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C
Arbejdspapir fremtidens skolevæsen Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Trafikale forhold Økonomi Der er i forslaget til ny skolestruktur afsat i alt 4 mio. kr.
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereBornholms Cykelveje. Juni 2011
Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereBilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist
Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereTRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE
TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereIndhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik...
Cykelregnskab 2010 Indhold Introduktion... 3 Cykeltrafik i Silkeborg... 3 Cyklens andel af ture... 3 Lidt samfundsøkonomiske tal... 4 Årsdøgntrafik... 4 Infrastruktur... 5 Cykelstinettet... 5 Cykelparkering...
Læs mereNotat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:
Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereCykelsti langs Stumpedyssevej
Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet
Læs mereHvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne
Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereBedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning
Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres
Læs mereCykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereCykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011
Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse
Læs mereHvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008
Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar
Læs mereSkolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone
Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By
Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereSUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne
Læs mereTrafikdage på AAU, 2002
Trafikdage på AAU, 2002 Civilingeniør Troels Andersen, Odense Kommune Cykelvenlig infrastruktur innovation og implementering Odense er med støtte fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet udpeget som national
Læs mereBløde og hårde virkemidler
Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større
Læs mereDato: Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune
Projekt: Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering. Dato: 09-01-2019 Udarbejdet af: Jette Schmidt, Skanderborg Kommune 1. Evaluering af 40 km/t zone på Vestermøllevej gennem Fruering.
Læs mereByrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan
Byrådsorientering 19. november 2008 - Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan Visionen er at udvikle en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer Playspots Ophold
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.
Læs mereCykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet
Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,
Læs mereNotat. Skoleveje i Erritsø. Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler:
Notat Skoleveje i Erritsø Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Erritsø Fællesskole med undervisning på 3 skoler: Lyng Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Erritsø Centralskole
Læs mereCykelpolitik 2013-18
Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde
Læs mereFlere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler
Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor
Læs mereSelvkørende køretøjer og cykeltrafik - Fup eller Fakta
Selvkørende køretøjer og cykeltrafik - Fup eller Fakta National cykelkonference, 2018 Bo Ekman, Vejdirektoratet Erik Basse Kristensen, COWI Søren Frost, COWI Hilse på 2 Selvkørende køretøjer forskellige
Læs mereI dette cykelregnskab vil vi fortælle om: Facts om cykling i Kolding Kommune. Information og kampagner. Anlæg.
CYKELREGNSKAB 2012 INDLEDNING I 2012 har der været stor fokus på cykelfremme. Der er anlagt cykelstier, opsat 300 cykelstativer og gennemført en række kampagner for at få flere til at cykle. I dette cykelregnskab
Læs mereIndhold Side 1 Indledning 3
Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereOdense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark
Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti
Læs mere