Fra fortid til fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra fortid til fremtid"

Transkript

1 Tegning: Bine Lehmann Fra fortid til fremtid En forståelse af fortiden og nutiden kan give gode muligheder for at forudse mulige fremtidsrum. I dette kapitel gives et historisk tilbageblik over cyklisternes forhold, og der gives en række bud på udviklingen fremover. Rom blev ikke bygget på en dag lyder ordsproget, og målet med dette kapitel er bl.a. at vise, at cykelstien er kulturelt forankret, og at processen med at fremme og sikre cykeltrafikken tager tid. Indhold Fremtid 170 FOTO: Det Kongelige Bibliotek

2 FOTO: Det Kongelige Bibliotek Ridesti på Nørre Søgade i popularitet blandt cyklister. Kantsten og planker, der oprindelig havde til formål at holde den løse belægning på plads, har siden vist sig som en god måde at adskille cyklister fra andre trafikanter På brosten blandt hestevogne Omkring år 1900 havde få råd til en cykel. Cyklen var de riges transportmiddel og legetøj. Cyklen tilbød en større aktionsradius og fart end gang, som var den mest anvendte transportform. Biler var der meget få af. Heste, tog og skib blev anvendt til godstransport og lange rejser. Cyklen betød i sin tid en revolution af den trafikale struktur og samfundet. Det kom til udtryk på en ekstraordinær generalforsamling i blikkenslagernes fagforening i Nogle svende havde cykel, som de naturligvis benyttede, når mesteren sendte dem ud at arbejde. Da dette entydigt var til mesterens fordel, forbød fagforeningen medlemmerne at cykle med mindre de arbejdede på akkord 51. Cyklen stillede nye krav til vejene. Brolægningen var ukomfortabel og usikker at cykle på. Allerede før århundredskiftet blev der taget hul på at forbedre cyklisternes færdselsarealer i form af fliser. Hesteskosøm mv. i vejkanter gav en konstant trussel for punktering. Også dette forhold ønskede cyklisterne, at myndighederne gjorde noget ved. Ridesti som forbillede Omkring år 1910 opnåede cyklisterne accept af, at ridestier med løs belægning langs søgaderne i København blev forbeholdt cyklister, og belægningen kunne derfor henligge jævn og blev ikke løsnet med jævne mellemrum. Disse ridestier udgjorde sandsynligvis forbilledet for den danske cykelsti, som siden hen har vundet stor Mange cykler og få biler i København sidst i 1930'erne. Flere og flere køretøjer I tiden op til 2. verdenskrig blev cyklen mere og mere udbredt. Cykeltrafikken steg fx fra 1934 til 1939 med knap 30% 88. Parallelt med denne udvikling skete en endnu kraftigere vækst for biltrafikken. Cykelstier i byerne blev anlagt både for at give cyklister bedre belægninger og for at opnå en "færdselssondring" eller på nudansk, en trafikseparation. Den betydelige cykeltrafik fyldte pænt i gadebilledet og var en hindring for bilisternes fremkommelighed. Cyklen fik særstilling i besættelsesårene , da den fungerede uden brændstof. Manglen på reservedele var et problem, men fantasien skabte mange spændende løsninger. Cyklen var så vigtigt et gode, at cykeltyveri var et stort problem Velstandsstigning efter besættelsestiden førte i første omgang til yderligere vækst i antallet af cykler og FOTO: Det Kongelige Bibliotek 164

3 Storm P-Museet Storm P. s Narrecykel til bekæmpelse af cykeltyverier under 2. verdenskrig. Albertslund fuldstændig adskillelse fint hvis stierne bliver brugt. FOTO: Albertslund Kommune cykeltrafikken, men udviklingen vendte omkring Der skete en voldsom stigning i biltrafikken samtidigt med, at befolkningen flyttede ud af de tætte byer, fik lys og luft, men bosatte sig spredt. Der var dog fortsat mange cyklister, og cykelstier blev anlagt. Vejinspektørerne cyklede rundt for at efterse veje og stier. Politiregistrerede trafikdræbte og -kvæstede Cykelstier nedlægges Sidst i 50 erne, i 60 erne og først i 70 erne blev vejsystemet kraftigt udbygget. Cykelstier blev nedlagt for at skabe plads til de mange nye biler. Gadegennembrud nødvendiggjorde nedrivning af mange boliger. Nye trafikveje og gadegennembrud blev ofte anlagt uden cykelstier. Troen på bilen som løsning på alle transportproblemer var stærk i disse år. Cykeltrafikkens status var, trods de mange men uddøende cyklister, ringe. Tro på trafikadskillelse I planlæggerkredse anså man en fuldstændig adskillelse af trafikarterne som den ideelle løsning, og nye boligområder blev anlagt med stisystemer, der i det store og hele forløber uafhængigt af bilvejene. Svenskerne beskrev detaljeret i 1967 disse principper for trafikseparation i SCAFT-projektet. SCAFT-filosofien blev flittigt anvendt i planlægningen af nye byområder op igennem 1970'erne i Danmark. Cyklister Fodgængere Øvrige trafikanter FOTO: Albertslund Kommune 165

4 FOTO: Jacob Maarbjerg FOTO: Ebbe Andersen FOTO: PolFoto Cyklister omkring år FOTO: Tage Christensen Meget ændrede sig i midten af 1970 erne og starten af 1980 erne. Et sammenfald af energikriser, indførelse af fartgrænser og stigende miljøbevidsthed medførte, at der sidst i 1970 erne atter skete en stigning i cykeltrafikken og et midlertidigt mindre fald i biltrafikken. Maskinerne havde overtaget meget fysisk arbejde. Sport og motion blev derfor populært. I 1970 erne og 1980 erne så man mange kondiløbere. Almindelig cykling blev dog FOTO: Ebbe Andersen ikke anset for at give et sundere liv, der skulle hårdere udfoldelser til. Ændret status og opfattelse I 1950 erne cyklede de fleste af økonomiske årsager. Der var ikke råd til en bil, men cyklen var væsentligt hurtigere end gang. Omkring 1980 cyklede mange stadig af nød, ikke alle havde råd til en bil. Dog var motion og miljøhensyn stigende bevæggrunde for at tage cyklen. I dag cykler vi fordi cyklen passer til vores transportbehov i byerne, og vores motiver for at vælge cyklen er motion, sundhed og nydelse. Miljøhensynene og økonomien er trådt lidt i baggrunden. I 1996 udsendte det amerikanske sundhedsministerium en banebrydende rapport om fysisk aktivitet og sundhed 112. Heri konstateres, at fysisk aktivitet såsom cykling har Op mod demonstrerede for bedre forhold for cyklisterne på den årlige cykeldag sidst i 1970 erne og først i 1980 erne i København. 166

5 FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen FOTO: Linda Hansen Cyklister anno

6 stor betydning for menneskets fysiske og mentale helbred. Dans, havearbejde, cykling mv. giver et længere liv, bedre humør og færre depressioner. Sidst i 90'erne spiller folkesundheden en større rolle for beslutningstagerne, når forhold omkring trafik og miljø skal afvejes. FOTO: Vejdirektoratet Stabilitet i antal cyklister Cykeltrafikkens udvikling vendte i midten af 1970'erne. Brugen af cyklen har med få udsving stabiliseret sig fra 1975 og frem til i dag i Danmark. Der var en voksende forståelse af nødvendigheden af at sikre de lette Trafiksanering med blomsterkummer. Lovligt bump på tværs af vejen. FOTO: Vejdirektoratet trafikanter, som man kaldte dem, der bevæger sig ved egen kraft eller på knallert. Cyklisters og knallertkøreres sikkerhed blev, sammen med den store folkelige interesse for bedre cykelforhold fra midten af 1970'erne, vigtige argumenter for at anlægge nye cykelstier langs vejene. Trafiksanering Også på andre områder blev der sat spørgsmålstegn ved den ensidige udbygning til fordel for biltrafikken. Færdselslovens 40 fra 1976 gjorde FOTO: Vejdirektoratet det muligt at lave stilleveje. Justitsministeriets Betænkning nr. 827 fra 1978 "Færdselslovens 40 nye former for trafiksanering" introducerer for første gang i Danmark fysiske foranstaltninger til fartdæmpning 57. Der blev gennemført mange mere eller mindre vellykkede forsøg med forsætninger, indsnævringer, belægningsskift, blomsterkummer og brøndringe. Holdningen var ofte, at anlægsomkostningerne ved fartdæmpning blev for store. Set i bakspejlet var det overraskende, at bump blev omtalt som et sekundært virkemiddel, men bump blev opfattet som farlige at køre over, og man mente, at de tog bilistens opmærksomhed væk fra andre trafikanter. I praksis blev kun få gader fartdæmpet i første halvdel af 1980 erne. Langsomt, men sikkert voksede forståelsen for bevidst at sænke bilernes hastighed på bolig- og handelsgader. Store gevinster med hensyn til tryghed, sikkerhed, bymiljø og livskvalitet var gode argumenter. Først da bump blev taget i brug, Vellykket miljøprioriteret gennemfart. 168

7 FOTO: Peter Marling/Bio Foto Cykelstier kom på finansloven i 1983, og der gennemførtes statsstøttede forsøg med cykelruter i byer. Det startede i Århus, Odense, Herning og Helsingør i 1983, og senere i Nakskov og Odder i Gennem Trafikministeriets Trafikpulje fra 1995 er mange penge uddelt til kommuner til gennemførelse af demonstrationsprojekter om at fremme og sikre cykeltrafik. I 1999 udnævnte Trafikministeren Odense til Danmarks Nationale Cykelby, hvor forsøg med kampagner, infrastruktur mv. gennemføres i fuld skala. Forsøgene skal fremme anvendelsen af cyklen og gøre det mere sikkert at cykle. Cyklister på Vestkystruten. kom der rigtig gang i fartdæmpningen. Baggrunden var enkel, forsætninger og indsnævringer var for dyre og blomsterkummer for grimme. Mange bump blev konstrueret forkert, så buschauffører fik ondt i ryggen. I dag skal bump opfylde visse krav for at være lovlige. Bump er ikke velegnede alle steder. På stærkt trafikerede veje og veje, hvor der ønskes udført en særlig indsats for et bedre bymiljø, kan det være en fordel at sammensætte et koncept med flere forskellige fartdæmpende foranstaltninger. Rundkørsler, midterheller, forsætninger og hævede torve, mini-rundkørsler, midterrabatter osv. kan tilsammen danne en smuk vej og samtidig være en trafiksikker løsning. Mange vellykkede, sammensatte designkoncepter er gennemført overalt i Danmark. Nationale cykelruter I 1993 fik Danmark et nationalt net af cykelruter. Der var tale om et system af kort og skiltning, som sammenknytter eksisterende strækninger af mindre biveje, skovveje og stier i eget tracé, herunder stier anlagt på nedlagte jernbaner. Forud herfor havde amterne hver især lavet net af regionale ruter. Ruterne er i mange tilfælde naturskønne og gode til cykelferier. Ruterne er mindre fremkommelige og direkte end vejnettet, men til de rekreative formål har det ikke så afgørende betydning. Ruternes herlighedsværdi er blevet vurderet til at være meget god med 4,5 point ud af 5 mulige, har ruterne næsten fået topkarakter. Den tekniske kvalitet var noget dårligere med 4,1. Den mest populære cykelrute var Vestkystruten, der løber langs Vesterhavskysten fra Skagen til den tyske grænse 23. Statspenge til gavn for cyklister Det var først og fremmest kommunerne og i nogen grad amterne, der stod for udbygningen af cykelstier langs vejene. Men staten indtog også en aktiv rolle. Vejdirektoratet har bygget hundredvis af km cykelsti langs statsvejene. Cykelstier er ganske sikre Forskellige undersøgelser i 1980 erne satte spørgsmålstegn ved cykelstiers trafiksikkerhed i byområder. Senere erfaringer viser, at nogle problemer kan løses med tilpasset udformning og afmærkning af cyklisters færdselsareal i kryds. Foranstaltninger som blå cykelfelter, tilbagetrukne stopstreger for bilister samt afkortet cykelsti inden krydset kan forbedre cyklisters sikkerhed. På landet er cykelstier en sikkerhedsmæssig gevinst. Nye undersøgelser viser, at alvorligheden af cykeluheldene er mindre på veje med cykelstier sammenlignet med veje med kantbaner eller blandet trafik de steder, hvor biltrafikken kører hurtigt 52. I 1997 anlagde 38% af de danske kommuner nye cykelstier og hhv. 72% og 44% gennemførte indsatser mod for høj hastighed og cykelulykker 2. Total adskillelse opgives som eneste løsning Troen på at separate stinet er tilstrækkeligt, var i 1990 erne på retur. I praksis har princippet med adskilte vej- og stisystemer kun kunnet praktiseres i nye boligområder, og her ikke uden problemer. Mange cyklister føler sig utrygge på separate og øde beliggende stier i aftentimerne. 169

8 Stier i eget tracé kan have et ret kringlede forløb, så cyklister med tidsmæssig fordel kan bruge vejnettet. I byområder med separate stinet blev vejene ikke bygget for cyklister, så sikkerheden og serviceniveauet for cyklister på vejene var dårlig fra starten. I 1990 erne blev vejnettet i flere byområder med separate stisystemer ombygget, så cyklister har gode vilkår både på vej- og stinet. Således er en ny strategi blevet gennemført, hvor det samlede net af cykelruter dækker flere af cyklisternes behov. Dansk cykelpolitik anno færre bilture. Således er der givet et politisk bud på, hvordan fremtiden bør forme sig 109. Trafikministeriets strategi Fremme af sikker cykeltrafik udpeger på konkrete områder, hvor der skal gøres en indsats. Strategien kombinerer fysiske tiltag som er til gavn for alle cyklister med en informations- og kampagneindsats rettet direkte mod bestemte målgrupper. Blandt målgrupperne er børn og unge samt virksomheder. De fysiske tiltag er blandt andet: Miljøzoner og andre færdselsregulerende initiativer i byerne. Flere og bedre cykelruter. Bedre drift og vedligehold af cyklisters færdselsarealer. Gode parkeringsforhold for cyklister. Mindre attraktiv bilparkering 126. Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Der ligger en stor udfordring til os i at gøre Danmark til et foregangsland, når det gældre om at skabe funktiondygtige, sikre og bæredygtige bysamfund. En øget opmærksomhed på cyklens kvaliteter og muligheder kan være en væsentlig hjælp til at realisere et sådant bysamfund. Citater fra På cykel i det 21. århundrede. Mulige fremtidsrum I det følgende beskrives og tegnes et muligt fremtidsrum. Det er ikke et entydigt scenarium, men udpluk af tendenser i nutiden, der muligvis vil slå igennem fremover. Vil flere ældre cykle i fremtiden? Fra konkurrent til partner Sidst i 1990 erne ændredes holdningerne hos kollektive trafikselskaber. Cyklen ses nu i højere grad som partner end som konkurrent. Tanken om at øge kundeoplandet til tog og bus ved at få flere til at cykle til terminalerne har fået trafikselskaberne til at investere i bedre cykelparkering og satse på bl.a. pendlercykler. Fremtid National cykelpolitik Trafikministeriet, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fremlagde i pjecen På cykel i det 21. århundrede sine politiske mål om bedre byer og sundere danskere. Dette trekløver satser på flere cykelture, bedre trafiksikkerhed og 170

9 Anderledes køretøjer Gennem de sidste mange år er der kommet mere og mere fart på cyklen. Gear, lettere materialer mv. har medført væsentlig højere fart på cyklen sidst i 1990 erne, end hvad var gældende i 1980 erne. Denne udvikling er ikke til gavn for cyklisters sikkerhed, fordi udformningen med cykelsti langs byveje fungerer bedst ved lav fart på cyklen. Men cyklisterne vil måske forsætte med at køre hurtigere, måske, da også cyklister efterspørger højere fart. Cyklerne vil måske blive mere forskellige. Nogen har brug for en cykel med mange muligheder, andre et smart, enkelt design. Vil nye typer af cykler blive almindelige? En bæredygtig udvikling vil kræve anderledes motorer end i de nuværende biler. Hybridbiler, elbiler og biler der kører 100 km på 3 liter, har allerede set dagens lys. Støjsvage motorer kan medføre sikkerhedsproblemer for fodgængere og cyklister, der bruger høresansen til at orientere sig i trafikken. Vil el-biler blive en del af et bæredygtigt samfund? 171

10 Med billigere kommunikation og elektronik vil bilerne blive fyldt med ny teknologi. For at få bilisterne til i højere grad at efterleve færdselsloven samt opnå bedre trafiksikkerhed, bymiljø og udnyttelse af vejenes kapacitet vil denne nye teknologi blive sammensat i et samarbejde mellem myndigheder, bilfabrikker og elektronikindustrien. Fremtidens personbiler vil måske have fartbegrænser, road-pricing samt parkeringsvejleder og -vagt som standardudstyr. Vil fremtidens bil være udstyret med fartbegrænser, road-pricing og navigationssystemer? Nye rejsevaner Stadig flere ferierejser, flere internationale relationer og billigere flyrejser har betydet en kraftig vækst i flytrafikken. Væksten i de lange rejser vil formentlig fortsætte. Denne vækst vil primært foregå i tog og fly. Bilen vil måske i fremtiden blive anset for et dårligt alternativ på de lange rejser. Prognoser for Nordamerika viser, at biltrafikken vil stagnere fra år 2010 og derefter falde, fordi væksten i mobilitet vil ske i hurtigere transportformer end bilen 127. Denne naturlige stagnation i efterspørgslen på biltrafik vil først indtræffe langt senere i Danmark. De spirende tendenser med flere vejlukninger og større områdevise trafiksaneringer, som er forekommet i 1990 erne, vil slå igennem på et større plan. Om nogle år vil det stadig være nemt at komme ind og ud af byerne i bil, men svært at komme rundt i byen og helt ind til bymidten. Derfor vil ture internt i byerne kun sjældent foregå i bil. Bilens primære anvendelse vil blive at komme fra en by til en anden på regionalt plan. Trafik internt i byerne vil altovervejende foregå på cykel og til fods i de mindre og mellemstore byer. I de større byer vil bus, sporvogne, metro og lokaltog have en væsentlig markedsandel. Cyklen vil som nu Vil cykleferier i fjerne lande blive almindelige? 172

11 og smukke byrum. Byrum med minimale offentlige udgifter til drift og vedligehold samt lav fart på biler vil fremhæves som de bedste. Drift og vedligehold vil i højere grad end i dag blive betalt direkte af grundejerne langs vejen. De vil måske være villige til at overtage udgiften, fordi de ellers vil stå med et forfaldent og kedeligt vejanlæg. Bike-and-fly eller bike-and-ride-and-fly en ny trend der vil slå igennem? I byens midte vil cyklisternes parkeringsproblemer blive løst. De mange cyklister i de bilfrie midtbyer vil i første omgang medføre pladsmangel til parkerede cykler på gaderne ikke fordi der ikke er plads, men fordi pladsen bruges til andet end cykler. Her vil blive indført mange forskellige løsninger, fx cykelparkeringsautomater, cykelparkeringshuse osv. Mange kommuner vil indføre en designpolitik samt tage principbeslutninger om standarder og kapacitet for cykelparkering. næsten udelukkende blive brugt på ture under 7-8 km. Om antallet af korte ture vil stige eller falde er et åbent spørgsmål. Det er muligt, at mange mennesker i fremtiden vil foretage mange korte ture i dagligdagen, og kun foretage lange ture ind i mellem, fx til familiebesøg, oplevelsescentre og forretningsforbindelser. Et andet fremtidsscenarie kunne være, af specialiseringen på arbejdsmarkedet og i fritidsbeskæftigelser vil kræve stadig flere lange ture, så tilknytningen til lokalsamfundet yderligere mindskes. Bymiljø i det 21. århundrede De byfunktioner der bruges mest af fodgængere og cyklister, såsom legepladsen, uddannelsessteder, indkøb, sportsklubber og forlystelsessteder, vil blive tilgængelige fra flertallet af nærtliggende boliger i sikre Gratis cykelparkeringsautomat ved gågaden vil det være muligt? 173

12 Indendørs cykelsti med medvind fremtid eller fantasi? Højklassede cykelruter kan få en ganske anden betydning i fremtiden. Det vil måske starte med indendørs cykelstier med medvind på broer. Denne geniale idé kan erstatte læskærme, der ellers er nødvendige for, at cyklister ikke blæser væk. I disse indendørs cykelstier kan cyklisten nemt cykle 40 km/t. Måske vil høj-cykel-baner blive bygget i fremtiden, hvor indendørs cykelstier bliver hængt op over de store veje. Trafiksikkerhed i søgelyset Gennem de sidste årtier er risiko blevet et vigtigt begreb i samfundsdebatten. Der er sat stadig større krav til samspillet mellem menneske og maskine. De etiske spilleregler indenfor trafiksikkerheden blev ændret i 1997 i Danmark. Visionen om Hver ulykke er én for meget bygger på samme etik som på arbejdsmarkedet 107. Det er muligt fremover, at borgerne vil sætte samme krav til tryghed og sikkerhed i trafikken, som de længe har gjort på arbejdet. Vil havarikommissioner komme i medierne? Medier og vælgere vil kræve mere udført på det vigtige område, trafiksikkerhed. Allerede i dag er vælgerne klart utilfredse med indsatsen, især hvad angår cyklister og børn i trafikken. Et par kig i kommuners tilfredshedsundersøgelser viser, at trafiksikkerhedsarbejdet bør prioriteres langt højere 60. En havarikommission for hver dødsulykke på vejene bliver måske fremtiden. Medierne vil kaste sig over disse ulykker, fordi det sælger. Med en sådan fokus vil accepten af løsninger, der i dag forekommer drastiske og politisk urealistiske, være stor løsninger som fx lukning af indfaldsveje for biltrafik, fuldstændigt konfliktfrie lyskryds og forbud mod gang- og cykeltrafik på flere veje. Inden for faget trafiksikkerhed vil ulykkerne blive gennemgået mere systematisk. Teknikker med temaanalyser og udpegning af sorte pletter vil blive kombineret med forbedrede måder at angive årsager til ulykker. Trafiksikkerhedsmedar- 174

13 bejderens arbejde ændres fra systemanalyse til mere kreativitet, fra Hard Work til Hard Fun. Dette vil samtidig tiltrække arbejdskraft. Det ender måske med et edb-baseret ekspertsystem, som kender alle dokumenterede måder at bekæmpe og forebygge ulykker. Ekspertsystemet spytter blot 5 mulige indsatser ud prioriteret efter førsteårsforrentning eller sikkerhedsmæssig effekt efter eget valg. Systemet holder selv øje med effekten af den valgte indsats, og opdaterer selv sin viden om de enkelte indsatser. Omverden og marked Virksomheder, institutioner, foreninger mv. vil i større grad indse, at de selv kan medvirke til at skabe bedre trafikale vilkår for medarbejdere, elever, besøgende og medlemmer. Mangel på plads og midler vil muligvis få nogen til at satse mere på cyklen. Andre vil måske af hensyn til deres image og fx medarbejdernes velbefindende opfordre til at lade bilen stå. Vil årets julegratiale blive en medarbejdercykel? Vil cyklerne komme frem, når energikrisen kradser? Trangen til at være selvstændig vil måske sætte sig stærkere igennem. De, som har mulighed for at arbejde i egen konsulentvirksomhed, vil gøre det. Sådan en udvikling sætter yderligere krav til netværk, og vil sammen med stadigt hurtigere forandringer i markedet og finansiering betyde, at 5-års planen er umulig at gennemføre. Virksomhedsplaner vil alene bestå af en handlingsplan for det næste halve år, og visionen, vi ønsker at nå før næste generation tager over. 175

14 176

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet 1. Indledning Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet udgangspunkt i forholdene for cyklister og knallertkørere, mens fodgængerne

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund. Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk

Læs mere

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26)

Et af de kommende indsatspunkter burde her være cyklisters vilkår ved broen over Fiskbæk Å,ad Skivevej (rute 26) Til Viborg Kommune Teknik og Miljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg (Høringssvar ang debat vedr. Trafikplan Lokalitet: Broen ved Fiskbæk Å, Rute 20, Skivevej) 14-10-2016 Viborg Kommune har gennem de seneste

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.

Nærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført. Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Bornholms Cykelveje. Juni 2011

Bornholms Cykelveje. Juni 2011 Bornholms Cykelveje Juni 2011 Bornholms Regionskommune udvikler cykelveje til en regional økonomisk motor med støtte fra Transportministeriets cykelpulje Forord Cykelvej igennem nyt boligområde på Nexø

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist

Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Vejdirektoratet Side 1 Forsøg med modulvogntog Slutrapport Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund Bilag 3A: Spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Cyklist Forbund På Dansk Cyklist Forbunds

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE

Cykelregnskab 2010. Ballerup Kommune. September 2010 BALLERUP KOMMUNE Cykelregnskab 2010 Ballerup Kommune September 2010 BALLERUP KOMMUNE Indledning Indhold Indledning 2 Status 3 Nøgletal for trafik 4 Transportvaner 5 Skolebørns transportvaner 6 Tilfredshed og kendskab 8

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne

Hvordan kan vi skabe høj standard (best practise) for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne Hvordan kan vi skabe høj standard ("best practise") for cykeltrafik i verdens bedste cykelbyer? Gode, jævne flade at cykle på At politikerne prioriterer cykeltrafik Sælge de gode ting ved cykling: sundhed,

Læs mere

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan Trafiksikkerhedsplan 2013-2020 Dagsorden 2 10:00-10:45 1: Velkomst 2: Præsentation af mødeplan 3: Præsentation af tidsplan 4: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan 2013-2020 5: Gennemgang

Læs mere

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning

Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Dato: 10.02.2016 Bedre forhold for cykling i Greve Kommune Skiltning og vejvisning Projekt nr.: 1004226-004 T: 33 73 71 23 E: jah@moe.dk 1 Om spørgeskemaundersøgelsen Som en del af projektet gennemføres

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15.

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration

Læs mere

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde.

FOTO: Vejdirektoratet. vejarbejde. Vejarbejde Ofte antages det bevidst eller ubevidst at trafikken selv finder ud af at komme udenom et vejarbejde. Ved vejarbejde er det en god idé at tage særlige hensyn til cyklister, der er mere følsomme

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Indhold Side 1 Indledning 3

Indhold Side 1 Indledning 3 Indhold Side 1 Indledning 3 2 Vejstruktur 4 2.1 Overordnet trafikvej 5 2.2 Trafikvej 5 2.3 Overordnet lokalvej 5 2.4 Lokalvej 6 3 Målsætninger 7 3.1 Trafiksikkerhed 7 3.2 Uheldsudvikling 7 3.3 Tryghed

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Notat Til: Kopi til: Fra: Vej og Trafik Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A: Der etableres en separat kørevej for bådtransporter, samt ny Næsvej med dobbeltrettet cykelsti og fortov/havnepromenade med

Læs mere

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler

Flere cyklister. Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG. Mål og midler Flere cyklister Byrådets politik for hvordan vi får flere til at cykle FORSLAG Mål og midler Forord Klimaforandringer og sundhed er nogle af de store udfordringer, som alle kommuner i Danmark står overfor

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev

Vurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet Aalborg Kommune Vejdirektoratet 1995 1998 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Problemerne 2.1. Trafikpulje 1995 3. Målene 3.1 Projektets mål 3.2 Projektets organisering 3.3 Indhold

Læs mere

Vejvisning og cykelkort

Vejvisning og cykelkort FOTO: Odense Kommune Vejvisning og cykelkort Planlægning for cyklister handler ikke kun om stier og veje. Vejvisning og information er også vigtige parametre. Endelig er det især hensigtsmæssigt at anlæg,

Læs mere

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014

Sykkelbynettverket Studietur til København. Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 Sykkelbynettverket Studietur til København Zofia Jagielska og Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet, 5. september 2014 1. Vejdirektoratets organisering VD Vejdirektoratet en del af VD Vejdirektorates

Læs mere

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008 Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

# # # # ! " # # # " # $ % " " # & ' ( # ) * * + , " (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #.

# # # # !  # # #  # $ %   # & ' ( # ) * * + ,  (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #. !"!"# $% $#&!' ( )* )$# +!$!,)!( $#&!' ( )*)$# +!$!"!-! $#&!' ( )*)$ # "!!-!$# +!$ $%" "!.$-!-# $#&!' ( )*)$# +!$ &' (!,)!)!$#&!' ( )*)$# +!$ )* * +!%!/)*!))*#))$," (!- $0 ) - $ -.'! & $# (+!' ( $# +!$0

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet

AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet AENEAS et EU projekt om ældre og mobilitet Åbent seminar om svage trafikanter, 27. maj 2010 Dorthe Råby Odense Kommune Formål og baggrund Formål fremme sundheden for ældre i EU og reducere energiforbruget

Læs mere