Rt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rt "

Transkript

1 Page 1 of 10 Rt INSTANS: Høyesterett - dom. DATO: PUBLISERT: Rt STIKKORD: Landskatteloven 125 og skatteloven 26. SAMMENDRAG: Under proces om utpantning for ilignet skat findes ikke landskattelovens 125 at medføre avskjæring ex officio fra at prøve ogsaa de omtvistede punkter, hvori klagenævnden har truffet avgjørelse mot kommunen. Den Sulitelma A/B tilhørende jernbane antages at opfylde betingelserne for skattefrihet efter lovens 26 k. Med hjemmel av lovens 47, 2det led, antages Bolaget berettiget til amortisation av en passende procent av utlæg i aktier til indkjøp av ertsforekomster. - Ved utregning av gjennemsnitsindtægt er det ikke berettiget at forhøie den for tidligere aar ansatte indtægt. Fradrag i indtægten blir ikke at gjøre for gjældsrenter vedkommende eiendomme i andre kommuner. Lovens 36 og Det findes lovmedholdig under de særlige forhold ved Sulitelmaverket at tilstede avskrivning paa beboelseshuse med fast inventar, idet disse gjenstande ansees som driftsmidler. Ved indtægtsansættelsen kan av omkostninger ved verkets kontor i Helsingborg ikke forlanges fradraget de i Sverige betalte skatter. - Forskjellige dissenser. SAKSGANG: L.nr. 66/2 B. s.a. PARTER: Sulitelma A/B Gruber (advokat Per Rygh) mot Fauske kommune (advokat Gerh. Holm). FORFATTER: Schie, Lie, Hovdan, Andersen, Breien, Hambro, Bjørn Ekstraordinær assessor Schie: Under 10 mars 1914 indgav Sulitelma A/B Gruber, som jeg nedenfor for korthets skyld betegner med Bolaget, opgave over formue og indtægt for indtægtsaaret 1913 utvisende en nettoformue av kr og en Side 97 nettoindtægt av kr ,91 - efter gjennemsnitsligning at nedsætte til kr ,55. Fauske ligningsraad ansatte imidlertid Bolagets nettoformue til kr , idet ligningsraadet ogsaa medtok Bolagets jernbane som addend til formuen, og ansatte indtægten til kr ,70 eller efter gjennemsnit til kr ,23. Herover indgav Bolaget klage, som imidlertid Fauske ligningsraad forkastet, idet raadet samtidig efter forutgaaende underretning til Bolaget opskrev indtægten med kr ,29, hvilket beløp Bolaget i sin selvangivelse formentes med urette at ha trukket fra som administrationsomkostninger i Helsingborg. Ved denne opskrivning blev Bolagets indtægt for 1913 forhøiet til kr eller i gjennemsnit kr ,24. Bolagets klage blev saa den november 1914 behandlet av en speciel klagenævnd, som fastholdt ligningsraadets formuesansættelse, men med hensyn til indtægtsansættelsen gav Bolaget medhold i nogen punkter - hvortil jeg senere kommer tilbake - saaledes at indtægten sluttelig blev ansat til kr ,55 eller i gjennemsnit kr ,09. Efterat der var avholdt utpantning hos Bolaget for restskat til Fauske kommune for aaret 1914/15 til beløp kr ,71 plus gebyr kr. 5.50, blev denne utpantning indbragt til prøvelse av Trondhjems overret, som den 16 juni 1919 avsagde saadan dom: «Den paaankede utpantningsforretning og den til grund for samme liggende ligning underkjendes. Ved ny ligning av appellantskapet Sulitelma Bolags Grubers formue og indtægt for skatteaaret 1914/15 blir: 1. Formuen i og indtægten av appellantskapets jernbane ikke at beskatte. 2. Ved beregning av gjennemsnitsindtægten blir den tidligere ilignede indtægt for indtægtsaaret 1912 uforandret at lægge til grund. 3. Av omkostningerne i Helsingborg kr ,32 at fratrække i appellantskapets indtægt den del, der vedkommer virksomheten i Fauske. Sakens omkostninger ophæves.» Dommen er avsagt under dissens, idet overrettens førstvoterende stemte for stadfæstelse av utpantningen.

2 Page 2 of 10 Angaaende sakens gjenstand og de forskjellige detaljer henviser jeg forøvrig til overrettens domsgrunde. Jeg bemerker allerede her, at overrettens førstvoterende gir Bolaget medhold i, at jernbanen er skattefri. Derimot antar han, med klagenævnden, at avskrivningen paa Bolagets gruber ikke kan sættes høiere end til kr., likesom han antar, at nævnden rettelig ved utregningen av gjennemsnitsindtægten for 1913 tillagde indtægten for 1912 kr Iøvrig finder denne voterende det overflødig at indgaa paa alle de forskjellige tvistepunkter; han paapeker, at der i administrationsomkostningerne i Helsingborg (kr ), som Bolaget fik i fradrag av klagenævnden, er inkludert skatter til beløp kr ,97, og dette skattebeløp finder han rettelig igjen maa tillægges indtægten, i hvilket fald den nu krævede skattesum allikevel ikke blir for stor. Overrettens dom er av Bolaget, som ex tuto har fremlagt bevilling til dispensation fra rederne om summa appellabilis, indbragt for Høiesteret, hvor Bolaget har nedlagt saadan paastand: Side 98 «I. At den paaankede utpantning underkjendes. II. At appellantskapets til Fauske skattepligtige formue og indtægt for budgetaaret (indtægtsaaret 1913) fastsættes ved ny ligning, hvorved følgende bliver at iagtta: 1. Formuen i og indtægten av den appellantskapet tilhørende jernbane bliver ikke at beskatte. 2. Ved ansættelsen av appellantskapets indtægt blir fradrag at gjøre for a) avskrivning paa gruberettigheter 2 pct. av kr = kr ; b) de under eiendommene i Kaafjord, Kvænangen og Vaddegaisa opførte renter, kr ; c) amortisation av beboelseshusene ved verket med fast inventar efter klagenævndens ansættelse med kr ; d) appellantskapets utgifter i Helsingborg, principalt med kr ,29, subsidiært med kr , Ved gjennemsnitsligningen blir ansættelsen for 1912 at benytte uforandret. III. At appellantskapet hos indstevnte tilkjendes saksomkostninger for overretten og Høiesteret.» Fauske kommune har efter uttat kontrastevning paastaat utpantningsforretningen stadfæstet og sig tilkjendt omkostninger for begge retter. For Høiesteret er fremlagt nogen nye dokumenter, nemlig 1) utdrag av Arbeidsdepartementets foredrag av 1894 angaaende koncession paa Sulitelmabanen, d. e. banen fra Skjønstu til Hellarmo, (idet banestrækningen Hellarmo-Fagerli som først blev færdig i 1914, ikke direkte vedkommer nærværende sak); 2) skrivelse fra Finansdepartementet til amtmanden i Nordland av 31 mars 1913 og 3) utdrag av Arbeidsdepartementets indstilling av 16 januar 1914 angaaende forlængelse av Sulitelmabanen. For Høiesteret foreligger til avgjørelse, saavidt jeg ser, de samme tvistepunkter, der endelig ogsaa forelaa for overretten. Kommunen kræver saaledes fremdeles forandret i sin favør helt eller delvis ogsaa de punkter, hvor klagenævnden har truffet avgjørelser mot kommunen. Bolaget har ikke protestert herimot, og jeg finder da med overretten, kfr. andenvoterendes bemerkninger, at der ikke av hensyn til skattelovens 125 er føie til ex officio at avskjære prøvelsen av disse punkter. Jeg gaar derefter over til at gjennemgaa de foreliggende tvistemaal postvis, idet jeg følger den orden, som har været anvendt under proceduren her i skranken. Post 1. Jernbanens skattepligt - eller skattefrihet. Jeg er enig med overretten i, at den i saken omhandlede jernbane fylder de krav, der av loven er opstillet som betingelse for skattefrihet, nemlig at den «er til almindelig avbenyttelse». Jeg tiltræder forsaavidt den begrundelse, som er git av overrettens førstvoterende med tilslutning av de øvrige voterende. Ved den givne koncession har Bolaget efter min forstaaelse faat baade ret og pligt til at transportere personer og gods for takster og efter reglement fastsat av det offentlige, og banen er til almindelig benyttelse for alle i det distrikt, hvis kommunikationsmiddel den er. Jeg maa forøvrig ogsaa tyde Finansdepartementets skrivelse til amtmanden i Nordland av 31 mars 1913 og det samme departements skrivelse til Arbeidsdepartementet av 13 juni 1921 derhen, at denne bane efter departementets mening er skattefri. Side 99

3 Page 3 of 10 Post 2. Avskrivning paa gruberne. Jeg forstaar det derhen, at klagenævnden under sin behandling av denne post av overretssakfører Schjølberg paa Bolagets vegne pr. telefon har faat den oplysning, at ertsforekomsterne i sin tid var indkjøpt av Bolaget for 2 millioner kr., som skulde avgjøres ved aktier. I motsætning til klagenævnden og overretten antar jeg at der tilkommer Bolaget amortisation av hele dette beløp. Efter skattelovens 47, 2det ledd, skal der fra indtægten ved bergverksdrift fradrages en passende procent som avskrivning paa den i foretagendet nedlagte kapital. Og jeg forstaar salgstransaktionen i 1891 derhen, at Bolaget indgik paa at betale 2 mill. kroner for gruberne, og at sælgeren paa sin side indgik paa at ta aktier herfor efter aktiernes paalydende. Det staar da for mig saa, at gruberne virkelig har kostet kjøperen 2 mill. kroner, og at han i sit regnskap ogsaa maatte opføre et saadant beløp til debet. - Der er enighet mellem parterne om, at 2 pct. er passende som avskrivning, og der vil følgelig da efter min mening maatte avskrives 2 pct. av beløpet 2 mill. kroner eller kroner. Post 3. Opskrivningen av indtægten for Idet klagenævnden fandt, at der for 1912 var tilstaat Bolaget kroner for meget i avskrivning paa gruberne, har den anseet sig berettiget til under sin utregning av gjennemsnittet for 1913 at forhøie Bolagets indtægt for 1912 med tilsvarende beløp. - Jeg er enig med overrettens majoritet i, at klagenævnden savnet berettigelse hertil, og jeg tiltræder andenvoterendes begrundelse forsaavidt. Post 4. Fradrag for de under Kaafjord, Kvænangen og Vaddegaisa opførte renter. Klagenævnden hadde git Bolaget ret til under denne post at fradrage kr ,30. Overrettens majoritet har sluttet sig hertil. Kommunen bestrider fremdeles Bolagets ret til at fradrage dette rentebeløp. - Jeg er for min del enig med overretten i dens avgjørelse og dens fortolkning av skattelovens 45, 2det ledd, og jeg henviser forsaavidt til den begrundelse, som er git av andenvoterende i overretten. Post 5. Amortisation av beboelseshusene ved verket med disses faste inventar. Paa denne post var av klagenævnden indrømmet en avskrivning paa beboelseshusene med fast inventar til beløp tilsammen kr ,85, og overrettens majoritet har under henseen til de særlige forhold ved dette verk fundet det lovmedholdelig i dette tilfælde at tilstede avskrivning ogsaa paa verkets beboelseshuse. Kommunen bestrider fortfarende Bolagets ret hertil. Jeg er for min del enig i overrettens avgjørelse og dens begrundelse herav. Det sees ogsaa, at riksskattestyret i en kjendelse av 5 november 1915 karakteriserer disse huse i Fauske «som et nødvendig driftsmiddel», som derfor er amortisabelt. Der er mellem parterne enighet om 3 pct. som passende avskrivning. Post 6. Fradrag for omkostninger i Helsingborg. Disse var av Bolaget opgit ialt til kr ,29, som i sin helhet av klagenævnden blev godtat til avskrivning. Der er imidlertid oplyst, at herav er kr ,97 som skatter betalt i Sverige, Side 100 og overretten har antat, at disse skatter ikke kan fradrages her i Norge. - Jeg er enig heri og kan henholde mig til den begrundelse, som førstvoterende i overretten har git. Fradrages skattebeløpet blir der igjen kr ,32, som altsaa blir rene administrationsomkostninger. - Bolaget hævder fra sin side, at dets kontor i Helsingborg udelukkende holdes for administrationen av dets bedrift i Norge, og at bedriften i 1913 kun holdtes gaaende i Fauske; idet gruberne i Kaafjord, Kvænangen og Vaddegaisa ikke var i drift. Saavidt jeg ser, bestrider heller ikke kommunen, at disse gruber i hint aar henlaa uten drift. Jeg forstaar forøvrig kommunen derhen, at den nu indrømmer, at Bolaget

4 Page 4 of 10 tilkommer fradrag for de i Helsingborg paadragne administrationsomkostninger i den utstrækning disse kan antages at vedkomme bedriften i Fauske. Men kommunen antyder, at om gruberne i Kaafjord m.v. henlaa uten drift, maa de dog allikevel formodes at ha paaført Bolaget ialfald nogen bestyrelsesutgifter, som da særlig maatte vedkomme disse gruber, likesom det er nævnt, at kontoret i Helsingborg har hat befatning med eller forvaltning av Bolagets aktier i svenske selskaper. Bolaget hævder som nævnt, at dets administrationsomkostninger kun vedkommer bedriften i Fauske. Jeg tror under alle omstændigheter at kunne gaa utfra, at denne av kommunen antydede anden forvaltning har været helt minimal, saaledes at man forsaavidt kan bortse herfra. Og det forekommer mig temmelig givet, at et nyt ligningsskjøn til en mulig fordeling av hine administrationsomkostninger i 1913 vilde bli yderst vanskelig om ikke umulig. Jeg mener det derfor forsvarlig at ta beløpet kr ,32 til avskrivning. Efter hvad jeg nu har anført vil jeg votere for at den paaankede utpantningsforretning underkjendes, og at fastsættelsen av Bolagets formue og indtægt for indtægtsaaret 1913 henvises til ny ligning, hvorunder de ovenfor trufne avgjørelsen vil være at iagtta av ligningsmyndigheterne. For sikkerhets skyld bemerker jeg, at skatten under ingen omstændighet vil kunne avkræves med et større beløp end det, som ligger til grund for utpantningen av 31 august 1916, idet jo Fauske kommune for sin del har akkviescert ved dette beløp. Da saken har frembudt flere tildels tvilsomme spørsmaal av principiel natur, finder jeg det rimelig, at procesomkostningerne ophæves saavel for overretten som for Høiesteret. Konklusion: Den paaankede utpantningsforretning og den til grund for liggende ligning underkjendes. Ved ny ligning av Sulitelma A/B Grubers formue og indtægt for skatteaaret 1914/15 (indtægtsaaret 1913) iagttages: 1. At formuen i og indtægten av den Bolaget tilhørende jernbane ikke beskattes. 2. At ved indtægtens ansættelse fradrag gjøres for: a. avskrivning paa gruberettigheter med 2 pct. av 2 millioner kroner; b. de for eiendommene i Kaafjord. Kvænangen og Vaddegaisa opførte gjældsrenter med kr ; Side 101 c. amortisation av beboelseshusene ved verket med fast inventar med tilsammen kr ; d. administrationsutgifter i Helsingborg med kr , At ved gjennemsnitsligningen blir ligningsraadets ansættelse for 1912 uforandret at lægge til grund. Processens omkostninger for overretten og Høiesteret ophæves. Assessor Lie: Med hensyn til spørsmaalet om anvisning ex officio av enkelte dele av saken henholder jeg mig til førstvoterende. Likeledes slutter jeg mig til førstvoterende i hans avgjørelse av post 3 om rettelse av ligningen for 1912 ved utregningen av gjennemsnitsindtægten for og post 6 om fradrag for omkostningerne i Helsingborg. Derimot ser jeg anderledes paa saken end førstvoterende i posterne 1, 2, 4 og 5. Post 1. Efter min opfatning kan Bolaget ikke fritages for indtægts- og formuesskat av sin jernbane. Banen er oprindelig anlagt og udelukkende benyttet som bruksbane for Bolagets eget behov. Senere er den i henhold til erhvervet koncession ogsaa aapnet for almindelig trafik; men den har dog i det væsentlige bevaret sin gamle funktion. Rigtignok er den ogsaa til almindelig avbenyttelse, men den brukes hovedsagelig av eieren selv. Dens funktion er saaledes av blandet art, dels privat, dels offentlig. Den første del av denne funktion er uten sammenligning den største og

5 Page 5 of 10 vigtigste, den sidste del kun rent underordnet. Jeg finder ikke, at en jernbane av en saadan karakter gaar ind under bestemmelsen i landsskattelovens 26 k om «jernbaner, som er til almindelig avbenyttelse». I lys av de øvrige skattefritagelser, som hjemles ved 26, og hvad der maa antages at være lovmotivet for skattefritagelsen under litr. k, kan der med uttrykket «jernbaner, som er til almindelig avbenyttelse», med rimelighet bare sigtes til jernbaner, som hovedsagelig har den funktion, at de tjener til almindelig avbenyttelse, og efter min mening falder en jernbane av en saa decidert, om end ikke udelukkende privat natur som Bolagets ganske utenfor rammen av, hvad en virkelig har for øie. Man bør derfor ikke, forekommer det mig, uten meget sterke grunde lægge i den uttryksmaate, som litr. k anvender; en betydning, som gir denne undtagelsesbestemmelse fra de almindelige skattepaalægsbestemmelser et videre omfang end forenelig med de nævnte hensyn. Saaledes som jeg forstaar de valgte uttryk, betegner disse ingenlunde med nødvendighet jernbaner, der overhodet staar aapne for almindelig trafik, uanseet om denne trafik kun utgjør en mindre del av den avbenyttelse jernbanen i sin helhet er gjenstand for. Det er ikke sjelden, at der knyttes retsvirkninger til et forhold, som regelmæssig eller ofte ikke foreligger rent ublandet, men kun som et element i et sammensat forhold, f.eks. aarsaksforhold. Ved avgjørelsen av, om et foreliggende forhold avføder de retsvirkninger, som det gjælder, er man, naar ikke særlige omstændigheter begrunder anden løsning, i mange tilfælde nødt til at undersøke, hvad der er kjernen, det væsentlige i forholdet. Og kun hvor det element i forholdet, som der er spørsmaal om at knytte retsvirkningerne til, har denne karakter, Side 102 antages et forhold at være tilstede, hvortil retsvirkningerne kan knyttes. Jeg mener, at man i 26 k's angivelse av det forhold, som her tillægges relevans, har for sig et tilfælde, som med god grund gir plads for anvendelsen av den omhandlede betragtningsmaate. Bolaget har bl.a. paaberopt sig at jernbaneloven av 7 september 1854 anvender omtrent tilsvarende uttryk som landsskattelovens 26 k ved fastsættelsen av, for hvilke jernbaner der kræves koncession, og at de anvendte uttryk her tydeligvis betegner jernbaner, som overhodet staar til almindelig avbenyttelse. Men der kan, selv om dette maatte forholde sig saa, efter min mening ikke herfra trækkes nogen slutning om, hvad uttrykkene rummer paa sin plads i landsskattelovens 26 k. Det er vidt forskjellige hensyn, som motiverer de to bestemmelser. Jernbaneloven tar sigte paa at betrygge almenhetens interesser ved trafik av banerne. Bestemmelsen i landskatteloven hjemler en undtagelse fra de almindelige skattebyrder. Heller ikke jernbaneloven av 12 august 1848, som taler om «jernveie til almindelig benyttelse», kan efter min mening yde noget bidrag til fortolkningen av, hvorledes landskattelovens 26 k skal forstaaes i den omtvistede henseende. Post 2. Med hensyn til denne post tiltræder jeg overrettens avgjørelse og det væsentlige av dens begrundelse. Jeg vil særlig bemerke, at jeg ikke kan tillægge det avgjørende betydning, at kjøpekontrakten om gruberettigheterne fastsætter det vederlag, kjøperen har at betale, til et pengebeløp, og blot i tillæg hertil anordner, at en del av vederlaget skal avgjøres med aktier. Det nytter lite at underkaste den her anvendte uttryksmaate en nøiere avveining; realiteten er i ethvert fald den, at sidstnævnte del av vederlaget ved selve kjøpet er fastsat avgjort i aktier, og det er den reelle, ikke den nominelle værdi av disse aktier, som er bestemmende for, hvad kjøperen forsaavidt har betalt for gruberettigheterne. Post 4. Efter min mening kan der ikke kræves fradrag ved ligningen i Fauske for det rentebeløp, som der her er tale om. Bolaget er et utenlandsk selskap, for hvis vedkommende spørsmaalet om fradrag for gjæld ikke behandles efter den almindelige bestemmelse i landskattelovens men efter den specielle bestemmelser i samme lovs Mens den første av disse bestemmelser ikke skjelner efter gjældens oprindelse, tilsteder den sidste bestemmelse kun fradrag for gjæld, «der er stiftet til fremme av den beskatning undergivne virksomhet». Under hensyn til, at det saaledes er gjældens oprindelse, som i det sidste tilfælde blir det bestemmende, synes det at være det naturlige at knytte fradraget for gjæld til beskatningen av den virksomhet, gjælden har sin oprindelse fra, som vedkommer skattekommunen. Og jeg indser ikke, at bestemmelsen i 36.6 kan forstaaes anderledes, end at det er netop det den gjør. Ved ordet «beskatning» maa menes den bekostning, som foregaar i det konkrete tilfælde, beskatningen i det enkelte skattedistrikt. Skulde der sigtes til beskatning overhodet her i riket, mener jeg det likefrem maatte uttales i bestemmelsen. Det fremgaar ogsaa av lovens forarbeider, at 36.6 skal forstaaes saaledes som her fremholdt. Jeg henviser herom til

6 Page 6 of 10 skattelovkomiteens Side 103 indstilling av 1904, side , jfr. Ot.prp.nr.5 (1909), hvor det bl.a. heter: «Komiteen antar, at den nuværende regel, hvorefter fradraget fordeles forholdsmæssig mellem distrikterne efter størrelsen av den bruttoformue, der er gjenstand for beskatning i hvert distrikt, er den rimeligste og bør bibeholdes At lade denne regel for gjældsfradraget faa anvendelse ogsaa paa utlændinger og paa de i utkast I 58 (II 42) omhandlede skattepligtige (staten, kommuner og forskjellige andre indretninger, der sedvanlig er fritagne for beskatning, da de ikke har erhverv til formaal) vilde neppe være hensigtsmæssig. For utlændingers vedkommende vil det altid være forbundet med vanskelighet at faa nøie rede paa størrelsen av den samlede formue og gjæld eller ialfald at kontrollere rigtigheten av de opgaver herover, som meddeles. Og for de i 58 omhandlede indretninger vil størrelsen av den samlede formue og gjæld i mange tilfælde være særdeles vanskelig at bestemme. Komiteen antar derfor, at fradraget for disse skattepligtige i de distrikter, hvor de driver virksomhet, som kan beskattes, bør ansættes uavhængig av størrelsen av deres samlede formue og gjæld. Man antar, at fradrag da rettest kun bør gives for pantegjæld, der er paaheftet de eiendomme, som skatlægges, samt anden gjæld, der er stiftet til fremme av den beskatning undergivne virksomhet.» Naar 36.6 forstaaes i overensstemmelse med hvad jeg saaledes antar, gir efter min mening løsningen av spørsmaalet om fradrag i henhold til landskattelovens 45.3 for gjældsrenter sig av sig selv gir adgang til at fordre fradrat i indtægten renter av gjæld, som tillates fradrat ved formuesbeskatningen, det vil altsaa sige renter av den gjæld, som har sin oprindelse fra virksomhet, som skatlægges ved denne beskatning, i nærværende tilfælde beskatningen i Fauske. Mens 45.2 tar sit utgangspunkt i, at gjældens oprindelse ikke tillægges betydning og derfor fordeler gjældsrenterne forholdsvis mellem de flere distrikter, i hvilke vedkommende er skattepligtig (jfr. ordene: «gjældsrenter og andre ydelser, der ikke kan henføres til nogen bestemt intægtskilde»), foreligger der i 45.3 et forhold av helt anden art, nemlig et forhold, hvor efter den specielle bestemmelse i 36.6 gjældens oprindelse, netop er det avgjørende for spørsmaalet om fradrag for gjæld; her blir der altsaa ikke plads for regelen i 45.2 om ydelser, som ikke kan henføres til nogen bestemt indtægtskilde. Min forstaaelse av 45.3 er der git uttryk for i lovens forarbeider, jfr. den før citerte komiteindstilling side 298, hvor det heter: «Fra regelen om fradragets forholdsmæssige fordeling, der er indtat som andet led, har man i tredje led gjort undtagelse for utlændinger og de i utkastets 58, andet led, omhandlede skattepligtige, der kun er tilstaaet ret til fradrag for renter av den gjæld, som efter 25 kommer til fradrag ved formuesbeskatningen. Denne forskrift saavelsom forskriften i sidste punktum av tredje led trænger formentlig ikke nærmere begrundelse.» Post 5. Jeg finder ikke, at de arbeiderboliger m.v., som der her er tale om, kan ansees som driftsmidler i Bolagets Side 104 bergverksdrift; de er vistnok kun opført av hensyn til bergverksdriften, tjener indirekte dens tarv; men de kan efter min mening ikke ansees som elementer i denne bedrift selv. Der kan i tilfælde bli spørsmaal om at opfatte dem som driftsmidler i en sidevirksomhet, som Bolaget driver, en virksomhet, som indirekte er til fremme av hovedvirksomheten. Men en saadan virksomhet kan ikke mere end f.eks. hotelvirksomhet for de ugifte arbeidere, landhandlervirksomhet eller lignende, som Bolaget maatte finde grund til at drive for hovedvirksomhetens skyld, ansees som et led i selve denne virksomhet. Om opførelsen av arbeiderboliger har været mere eller mindre nødvendig av hensyn til hovedvirksomheten, har efter min mening ingen relevans. Momentet nødvendighet gjør ikke en i og for sig utenforliggende gjenstand av interesse for driften til et driftsmiddel. Jeg finder ogsaa at burde nævne, at landskattelovens 8 bestemmer, at der ved utligning av eiendomsskat ikke tages hensyn til værdien av bestyrer- eller arbeiderboliger ved værdsættelsen for utligningens skyld av de eiendomme med bygninger og øvrige indretninger, som hører vedkommende anlæg til og er nødvendige for anlæggets øiemed. Processens omkostninger for begge retter finder jeg likesom førstvoterende grund til at ophæve.

7 Page 7 of 10 Da jeg vet, at jeg er i minoritet, forsaavidt angaar posterne 1, 2 og 5, former jeg ikke nogen selvstændig konklusion. Med hensyn til post 4, for hvis vedkommende jeg har grund til at tro, at min mening deles av rettens flertal, voterer jeg for den forandring i den av førstvoterende foreslaaede konklusion, at dennes post 2 b bortfalder, og at der i konklusionen gjøres en tilføielse om, at der ikke sker noget fradrag, hvad denne post angaar. Konst. assessor sorenskriver Hovdan: Med hensyn til det formelle spørsmaal om avvisning ex officio av enkelte dele av saken er jeg enig med de tidligere voterende. Angaanede de spørsmaal, som har været behandlet under realitetsprocedyren i 6 forskjellige poster, skal jeg bemerke: Post 1. Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. Selv om jeg kan være enig i adskillige av de betragtninger, som er gjort gjældende av andenvoterende, finder jeg ikke, at man paa grundlag av disse kan komme til et resultat, som efter min opfatning er i direkte strid med lovens ordlyd. Post 2. Jeg har fundet forholdet med hensyn til ertsforekomsternes salg til Bolaget adskillig uklart, men er dog blit staaende ved at opfatte avtalen av 10 februar 1891 paa samme maate som førstvoterende. Vederlaget for gruberettigheterne repræsenterer efter min opfatning for kjøperen en værdi av 2. mill. kroner, idet Bolaget til aktieeierne paatar sig en gjældsforpligtelse av nævnte størrelse. Post 3. Jeg er enig med de tidligere voterende. Post 4. Jeg er i det væsentlige og resultatet enig med andenvoterende. Post 5. Jeg har fundet spørsmaalet adskillig tvilsomt, men er kommet til det resultat, at jeg maa erklære mig enig med andenvoterende, hvis begrundelse jeg i det væsentlige kan tiltræde. Jeg Side 105 vil dog gjøre den reservation, at jeg ikke finder at kunne trække nogen slutning til støtte for mit resultat fra de specielle regler, som i landskattelovens 8 er git om, at arbeider- og bestyrerboliger ikke tages i betragtning ved den i en omhandlede værdsættelse for utligning av eiendomsskat. Post 6. Jeg er enig med de tidligere voterende. Jeg er endelig enig med de tidligere voterende i, at sakens omkostninger ophæves for begge retter. Ekstraordinær assessor Andersen: Jeg er i alle sakens spørsmaal enig i det resultat, hvortil førstvoterende er kommet og tiltræder i det væsentlige hans begrundelse. Ekstraordinær assessor Breien: I sakens 2den post angaaende avskrivning paa gruberettigheterne og i 4de post omhandlende fradrag for gjældsrenter slutter jeg mig til hr. assessor Lies resultat og i det væsentlige til hans begrundelse. I sakens øvrige dele er jeg i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende. I sakens 1ste post skal jeg alene tilføie, at tyngden av det førte ræsonnement mot jernbanens skattefrihet i virkeligheten synes mig at skulle være gjældende mere de lege ferenda end de lege lata. Ekstraordinær assessor, fhv. assessor Hambro: Med hensyn til sakens post 5 tiltræder jeg i det væsentlige og resultatet andenvoterendes anførsler herom. Forøvrig slutter jeg mig paa samme maate til førstvoterende. Assessor Bjørn: Iøvrig i det væsentlige og resultatet enig med førstvoterende slutter jeg mig for 1ste og 4de posts vedkommende til andenvoterende, hvis begrundelse for det av ham antydede resultat jeg i det væsentlige tiltræder. Hvad post 1, jernbanen, angaar, er det for mig avgjørende, at den heromhandlede bane saavel efter sin oprindelse som i sin videre utvikling alene er en bruksbane, der har faat adgang til at befordre passagerer og gods. Men herved forandres ikke dens karakter, den vedblir efter dette som før at være et led i en større bedrift, der eier og driver den i sin egen interesse og helt uavhængig, alene med pligt til at opfylde de betingelser, der er opstillet for dens adgang til at befordre

8 Page 8 of 10 passagerer. Men skattelovens 26 k kan efter sine antagelige motiver og efter arten av de institutioner, som den ved siden av jernbanene tilsiger skattefrihet, saavidt jeg forstaar, ikke ha tilsigtet at frita en bane som den her omhandlede for skat, men alene saadanne, der bygges og - eller - drives med det eneste eller hovedsakelige formaal for øie at være «til almindelig avbenyttelse» og som i sin drift væsentlig tjener almene behov. Jeg er med de tidligere voterende enig i, at processens omkostninger ophæves for begge retter. Efter den passerte votering vil dom bli at avsige overensstemmende med førstvoterendes konklusion alene med den forandring, at dens post 2 b utgaar, og at der istedet indsættes, at intet fradrag blir at gjøre for de i denne post omhandlede gjældsrenter. Dom: Den paaankede utpantningsforretning og den til grund for samme liggende ligning underkjendes. Side 106 Ved ny ligning av Sulitelma A/B Grubers formue og indtægt for skatteaaret 1914/15 (indtægtsaaret 1913) iagttages: 1. At formuen i og indtægten av den bolaget tilhørende jernbane ikke beskattes. 2. At ved indtægtens ansættelse fradrag gjøres for: a) avskrivning paa gruberettigheter med 2 pct. av kroner. b) amortisation av beboelseshusene ved verket med fast inventar med tilsammen kr ,85. c) administrationsutgifter i Helsingborg med kr , At de for eiendommene i Kaafjord, Kvænangen og Vaddegaisa opførte gjældsrenter kr ,30 ikke blir at fratrække. 4. At ved gjennemsnitsligningen blir ligningsraadets ansættelse for 1912 uforandret at lægge til grund. Processens omkostninger for overretten og Høiesteret ophæves. Av overrettens dom: Jeg gjennemgaar postvis de poster som fremdeles er omstridt. I. Spørsmaalet om Sulitelmabanens skattepligt. Ved kgl. res. av 7 september 1894 blev Sulitelma Aktiebolag meddelt ret til at befordre mot avgift passagerer og gods paa den mellem Skjønstu og Hellarmo anlagte jernbane. Indtil da hadde banen været drevet som privat bruksbane. Ved res. av 16 januar 1914 blev Bolaget meddelt tilladelse til anlæg og drift av jernbane fra Hellarmo til Fagerli i fortsættelse av banen Skjønstu til Hellarmo. Sidstnævnte resolution avløste resolutionen av Grubebolaget hadde i forbindelse med sit sidste koncessionsandragende bedt om fritagelse for skatter og avgifter og anførte at jernbanen efter den gjældende lovgivning og den forstaaelse derav som Høiesteret har hævdet, kfr. høiesteretsdom av 28 juli 1906, Rt , allerede har den. Stortingets jernbanekomité bemerket i den anledning at «komiteen med departementet er enig i, at der ikke bør tilkomme Bolaget nogen fritagelse for skatter og avgifter utover det som til enhver tid følger av gjældende lov. Spørsmaalet herom hører under domstolene. Den paaberopte høiesteretsdom angik Holmenkolbanen og avgjør intet med hensyn til det spørsmaal, om en bane som den heromhandlede er fri for skat i henhold til den ældre landsskattelovs 25, (den nye landsskattelovs 26 k)». Skattefritagelse blev ikke indvilget ved koncessionsmeddelelsen. Grubebolaget mener, at skattelovens 26 k, der hjemler fritagelse for formues- og indtægtsskat for jernbaner, som er til almindelig avbenyttelse, kommer til anvendelse paa Sulitelmabanen. Alle tog paa denne bane fører passagerer. Enhver kan mot den fastsatte betaling faa befordring for sig og sit gods. Ruten er indtat i jernbanens lommeruter. Kommunen bestrider at Sulitelmabanen kan karakteriseres som bane til almindelig avbenyttelse. Om den faktiske situation synes parterne at være i det væsentlig enig. Forholdet synes fremdeles at være saaledes som politimesteren i Bodø i en skrivelse av 3 juni 1912 i anledning koncessionsandragendet skildret det. Jeg hitsætter: «Banen er beregnet paa at være bruksbane for verket, og den vil umiddelbart ikke faa nogen synderlig almen betydning. Jernbanen fra Skjønstu til Hellarmo med den projekterte fortsættelse til Fagerli er praktisk talt det eneste fremkomstmiddel

9 Page 9 of 10 Side 107 i Notsebygden i hvis øvre ende nu bor henved 3000 mennesker, de aller fleste er knyttet til verket.» Opregningen i landsskattelovens 26 av skattefritagelse viser, at det er hensynet til visse eiendommes eller virksomheters almennyttige karakter, som har været hovedmotivet for indrømmelsen av skattefrihet. Naar betingelsen for jernbanens skattefrihet er, at den er til almindelig avbenyttelse, ser jeg deri et uttryk for, at det kun er den direkte almennyttige jernbane som skal tilstaaes fritagelse for formues- og indtægtsskat. Sulitelmabanen har sin væsentligste betydning som transportmiddel for eieren, grubebolagets, varer. Men saa mange mennesker som der bor i Vatsdalen - omkring tilgodeser Sulitelmabanen med person- og godsbefordring og postføring en almenhets interesse. Dens karakter av almennytte utelukkes ikke derved at den alt overveiende del av befolkningen i Vatsdalen paa en eller anden vis er knyttet til verket. Banen tilgodeser nemlig private intertesser for disse personer. Jeg maa derfor gi Bolaget medhold i, at jernbanen er til almindelig avbenyttelse og derfor fritat for skat av formue og indtægt. II. Sulitelma Aktiebolags gruber paastaar et yderligere avdrag i indtægten som amortisation av indkjøpssummen for ertsforekomsterne med kr og bestrider berettigelsen av at klagenævnden ved gjennemsnitsberegningen forhøiet indtægten for 1912 med kr Der er, som det fremgaar av det foran anførte, ikke fastsat nogen særskilt kjøpesum for selve gruberettigheterne. Men da kommunen ikke har paapekt nogen omstændighet som peker i anden retning, maa jeg være enig med Bolaget i, at man ikke kan anse en større del av vederlaget som vedkommende husbygninger m.v. end disse gjenstandes selvkostende. Jeg gaar derfor ut fra at aktier til paalydende 2 millioner kroner er betalingen for selve ertsforekomsterne. Men jeg maa gi kommunen medhold i at værdsættelsen av dette vederlag i penger er et skjønsspørsmaal. En aktie repræsenterer i omsætningslivet ikke uten videre sin paalydende værdi. Den er et andelsbevis og dens værdi er avhængig av vedkommende selskaps formue og de forhaapninger man paa et git tidspunkt forbinder med foretagendet. Bolaget har ikke fremskaffet nogen oplysning som skulde kunne godtgjøre at nævnden har tat feil i sin vurdering - end mindre har det paavist, at ansættelsen kan karakteriseres som en vilkaarlighet. Men bevis for at nævndens avgjørelse var et magtsprog og ikke et skjøn, maatte foreligge for at retten skulde kunne underkjende ansættelsen. Jeg forkaster derfor Bolagets krav om en yderligere avskrivning paa indtægten av kr Jeg antar at klagenævndens avgjørelse ogsaa er rigtig, forsaavidt den ved utregningen av gjennemsnitsindtægten har tillagt indtægten for 1912 kr Principet maa jo være, at formuen og indtægter skal bidra til samfundets fælles utgifter med skat utregnet efter formuens og indtægtens virkelige størrelse. Praktiske vanskeligheter ved ligningsarbeidet og hensigtsmæssighetshensyn gjør det rimelig at opstille den hovedregel at ligningsmyndigheterne ved utregningen av gjennemsnitsindtægten ikke av eget initiativ behøver at prøve rigtigheten av de foregaaende aars ligningsmyndigheters ansættelser. For de skjønsmæssige ansættelsers vedkommende tør man vel opstille den regel. - jfr. om ligningen av gaardsbruk, landsskattelovens 46,1, at de blir uforandret at lægge til grund ved gjennemsnitsberegningen. Man maa nemlig i sin store almindelighet gaa ut fra, at de forskjellige aars ligningsmyndigheter repræsenterer saa Side 108 omtrent samme evne til at vurdere de forhold der kommer i betragtning. Og den repræsenterer i og for sig en fordel den ting, at skjønsmæssige bedømmelser blir endelige ved aarets ligning og ikke tages op til revision av de følgende aars ligningsmyndigheter. Ved skjønsmæssige vurderinger vil der let kunne gjøre sig forskjellige opfatninger gjældende og man har som netop nævnt i sin almindelighet ingen garanti for, at de senere aars ligningsmyndigheter skjøn er bedre end de foregaaende. Derimod ser jeg ikke tilstrækkelig grund til at opstille nogen ufravigelig regel om at resultatet av de 2 foregaaende aars ligningsarbeide uten videre skal danne grundlaget for aarets utregning av gjennemsnitsindtægten. Regnefeil, skrivfeil eller som i nærværende tilfælde en overseen av budet i landsskattelovens 47 maa kunne berigtiges med mindre der kan paavises nogen lovregel, der vilkarlig begrænser anvendelsen av ovennævnte princip om at de virkelige værdier skal danne grundlaget for skatskrivningen. Nogen saadan har han, saavidt jeg har forstaaet, ikke i skatteloven. Jeg har efter det foregaaende git appellantskapet medhold i kravet paa skattefrihet for jernbanen. Imidlertid gjør kommunen gjældende at selv om Bolaget maatte faa medhold i alle sine indsigelser mot skatskrivningen, saa er allikevel den ilignede skat ikke for høi, idet kommunen mener, der er begaat flere feil i Bolagets favør. Jeg behbøver ikke at gjennemgaa samtlige kommunens anførsler i denne henseende. Det er nok for nærværende saks avgjørelse at behandle spørsmaalet om Bolaget med rette fra først fradrog i sin indtægt for skatter ilagte det i Sverige, hvor selskapet har sit hovedkontor. Det er paa det rene at selskapet har faat et fradrag for omkostninger ved hovedkontoret i Helsingborg paa kr ,29, hvorav kr ,97 er skatter. Landskattelovens 44 tillater kun bragt i fradrag skatter og avgifter, der paahviler faste eiendomme eller særskilte bedrifter eller erhverv. Efter lovens opfatning er saaledes ikke andre skatter end de, der er betingelsen for at utøve en næring eller tilgodegjøre sig en eiendom, utgifter til indtægtens erhvervelse. Jeg kan derfor ikke anse skat erlagt i utlandet for at berettige til fradrag al den stund indtægtsskat og formuesskat til den norske stat eller norsk kommune ikke

10 Page 10 of 10 kan bringes i fradrag. Fauske kommunes sakfører har oplyst, at der for 1914/15 i Fauske herred i de forskjellige dele var ialt 4 forskjellige skatteører nemlig henholdsvis 5.7, 6.2, 7 og 7.3 pct. Formuesskatten er 2 promille. Det vil da sees, at den her paapegte feil i Bolagets favør mer end opveier feilen til dets skade ved ligningen av jernbanen. Efter det utviklede vil derfor utpantningen bli at stadfæste Bernhard Leivestad. Efter de foreliggende oplysninger er jeg med førstvoterende enig i, at jernbanen maa betragtes som værende til «almindelig avbenyttelse». Og da det er den eneste betingelse efter loven for skattefrihet, maa saadan antages at foreligge. Med hensyn til hvilket beløp amortisationsfradraget skal reguleres, er jeg ogsaa med førstvoterende enig i, at man maa gaa ut fra, at klagenævnden har faat de samme oplysninger som git her for retten og derpaa bygget sit skjøn. Det er ikke godtgjort at skjønnet er bygget paa nogen misforstaaelse av de givne opgaver. Efter min opfatning var det en nødvendighet for nævnden, hvor kjøpesummen ikke var avtalt i kontrakten, at benytte skjøn. Side 109 Jeg antar derimot at klagenævnden i dette tilfælde ikke har været berettiget til at forandre tidligere aars ansættelse til bruk for gjennemsnitsberegningen. Hvor det ikke gjælder skrive- eller regnefeil, men en avvikende skjønsmæssig vurdering eller juridisk bedømmelse, kan ikke efter hele lovens system et tidligere aars endelige og upaaankede ligning forandres uten ved efterligning. Jeg kan forøvrig indskrænke mig til at henvise til Finansdepartementets skrivelse av 9 februar Da parterne er enig om, at ogsaa indstevntes indsigelser mot klagenævndens avgjørelse kan prøves under denne sak, finder jeg ialfald ikke grund til ex officio at avskjære dette paa grund av regelen i skattelovens 125. De punkter det her gjælder er følgende: a. Fradrag for rente vedkommende anlæggene i Kaafjord, Kvænanger og Vaddegaisa. Det er paa det rene, at der ikke har været nogen drift ved disse anlæg i skatteaaret. Jeg antar at klagenævnden med rette har git fradrag for disse renter. Efter 45 andet led skal gjældsrenterne fordeles forholdsmæssig efter nettoindtægten i hvert distrikt, hvorav følger, at hvor der i et distrikt ingen indtægt er, falder gjældsrenterne i sin helhet det andet distrikt tillast. Der er ingen hjemmel i loven for, at den stedbundne indtægt skal være undtat fra denne fordeling, likesaalitt som der til fordelingen av gjældsrenter er knyttet den begrænsning som med hensyn til underskud m.v. er bestemt i første led av 45. Det kan ikke skjønnes at regelen om gjældsrentefordelingen skulde bortfalde, fordi selskapet har sit hovedkontor utenlands; det saa meget mindre som det er paa det rene, at den hele indtægt beskattes i landet. b. Amortisation for «øvrige husbygninger, beboelseshuse og barakker» kr ,85. Klagenævnden har overensstemmende med en tidligere avgjørelse av riksskattestyret git amortisationsfradrag for disse huse, som «driftsmidler», idet det er begrundet ved de særlige forhold ved disse gruber. Jeg er enig i at disse huse i dette tilfælde maa betragtes som driftsmidler i likhet med de for den egentlige drift beregnede bygninger. Paa grund av den avsides beliggenhet er hele bebyggelsen i væsentlig grad avhængig av grubernes drift, saaledes at disse huse i samme grad som bygningerne til den egentlige drift vil reduceres i værdi ved driftens ophør, likesom de ogsaa maa antages at være nødvendige for driften Per Lund, kst. I det væsentlige og resultatet enig med andenvoterende. Erling Broch.

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Rt-1894-753

Rt-1894-753 <noscript>ncit: 3:01</noscript> Page 1 of 6 Rt-1894-753 INSTANS: Høyesterett - dom. DATO: 1893-03-17 PUBLISERT: Rt-1894-753 STIKKORD: SAMMENDRAG: Efter Byskattelovens 33 b kan ikke forlanges Fradrag i Indtægtsansættelsen for en ved Tidens

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Møte for lukkede dører i Odelstinget den 26. november 1923 kl Præsident: Spangelo. Dagsorden:

Møte for lukkede dører i Odelstinget den 26. november 1923 kl Præsident: Spangelo. Dagsorden: Møte for lukkede dører i Odelstinget den 26. november 1923 kl. 10.00. Præsident: Spangelo. Dagsorden: Referat: (Ang. behandlingen av den fra Stortinget til Odelstinget oversendte sak: Nikkel-kommissionens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.

Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet. 23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen

Læs mere

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.

Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. 30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Møte for lukkede dører i Stortinget den 11. juli 1919 kl Præsident: Buen. Dagsorden:

Møte for lukkede dører i Stortinget den 11. juli 1919 kl Præsident: Buen. Dagsorden: Møte for lukkede dører i Stortinget den 11. juli 1919 kl. 17.00. Præsident: Buen Dagsorden: Fortsat behandling av de paa kartet for tirsdag 8de juli utsatte saker (8-10) samt følgende nye dagsorden: ---

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Møte for lukkede dører i Stortinget den 1. mai 1918 kl (Privat møte, da Stortinget ikke var beslutningsdyktig.) Præsident: Tveiten.

Møte for lukkede dører i Stortinget den 1. mai 1918 kl (Privat møte, da Stortinget ikke var beslutningsdyktig.) Præsident: Tveiten. Møte for lukkede dører i Stortinget den 1. mai 1918 kl. 19.00. (Privat møte, da Stortinget ikke var beslutningsdyktig.) Præsident: Tveiten. Dagsorden: Meddelelse fra utenriksminister Ihlen ang. forhandlingerne

Læs mere

Møte for lukkede dører i Stortinget den 4. juni 1919 kl Præsident: Tveiten. Dagsorden:

Møte for lukkede dører i Stortinget den 4. juni 1919 kl Præsident: Tveiten. Dagsorden: Møte for lukkede dører i Stortinget den 4. juni 1919 kl. 10.00. Meddelelse fra statsministeren. Præsident: Tveiten Dagsorden: Presidenten: Daa statsministeren tenkjer aa gjeva Stortinget melding fraa det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 *

RETTENS DOM (Tredje Afdeling) 17. oktober 1991 * fremsætte en afvisningspåstand og langt mindre fritage Retten fra at påse, at vedtægtens frister er overholdt. 2. Den udtrykkelige afvisning af en ansøgning, der finder sted efter den stiltiende afvisning

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Personalesommerhuse. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Personalesommerhuse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny dom fra Østre Landsret skærpes kravene til at anse et sommerhus som et personalesommerhus. Reglerne kan have stor betydning

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.

Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. 15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014

Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 Arbejdsrettens dom af 23. oktober 2014 I sag nr.: AR2013.0724 Dansk Arbejdsgiverening DI Overenskomst I ved DI Carlsberg Danmark A/S (advokat Helge Werner) mod Landsorganisationen i Danmark Fagligt Fælles

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Landinspektørforeningen.

Landinspektørforeningen. LOVE for Landinspektørforeningen. & Jehny Lazarus, Ittfbenhay^ V. A. Foreningens Formaal. i- Foreningens Formaal er at varetage Landinspektørernes Interesser, at virke til Gavn for og Sammenhold i Standen,

Læs mere

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2.

I. Ægteskab. Artikel 1. Artikel 2. Lov nr. 279 af 11. november 1931 vedrørende internationalprivatretlige Bestemmelser mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om 1 2 Ægteskab, Adoption og Værgemaal. 3, som ændret ved bekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet:

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 20. december 2000. 00-79.736. Spørgsmål om komplementars forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Aktieselskabslovens 173, stk. 8. (Finn Møller Kristensen, Suzanne Helsteen og Vagn Joensen)

Læs mere

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold

Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Påbud om lovliggørelse af spildevandsforhold Udtalt over for miljøstyrelsen, at der i mangel af udtrykkelige regler om adgangen til at kræve lovliggørelse af spildevandsforhold alene kunne stilles krav

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ventureselskaber management fee TfS 40924

Ventureselskaber management fee TfS 40924 1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten

Læs mere

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed.

Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Lov Nr. 259 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed. Justits-Min. Busch-Jensen. (Lov-Tid. A. 1945 af 1/6); jfr. Rigsdags-Tid. 1945: Folket.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING

HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING 17. JUNI 2010 HØJESTERETSDOM OM FORHOLDET MELLEM ADVOKAT OG RETSHJÆLPSFORSIKRING Højesteret har ved dom af 10. juni 2010 fastslået, at en advokat ikke kan kræve betaling af klientens forsikringsselskab

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Dokument nr. 12

Dokument nr. 12 1999 2000 Dokument nr. 12 17 7 Forslag fra Gunnar Skaug, Carl I. Hagen, Einar Steensnæs, Jan Petersen, Kristin Halvorsen og Lars Sponheim om endringer av Grunnloven 50, 53, 57, 58, 59, 61, 62, 63 og ny

Læs mere

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR

Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM HR - 1 Skattemyndighedernes udvidelse af påstand efter indbringelse for domstolene SKM2011.242.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved Højesterets dom af 17/3 2011 tiltrådte Højesteret, at Skatteministeriet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Beskatning af børn. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Beskatning af børn Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ofte fremkommer der spørgsmål om, hvilke konsekvenser, der udløses som følge af overdragelse af aktiver til børn, herunder penge. Spørgsmålene

Læs mere

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning

Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning - 1 Beskatning ved akkord underskudsbegrænsning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I nogle tilfælde løses gældsproblemer ved en akkordaftale mellem skyldneren og kreditorerne. Senest har akkordaftaler

Læs mere

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.

Rentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. - 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Eftergivelse af procenttillæg til restskat

Eftergivelse af procenttillæg til restskat Eftergivelse af procenttillæg til restskat Henstillet til skattedepartementet at tage en afgørelse om eftergivelse af procenttillæg op til fornyet overvejelse i et tilfælde, hvor restskatten var opstået

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011 Sag 224/2010 (1. afdeling) A (advokat Christian Riewe) mod Rederiforeningen af 2010 (tidligere Rederiforeningen for mindre Skibe) som mandatar for Esvagt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

cst. Hvilket herved meddeles det ærede Byraad til behagelig Efterretning. Veile d. 30 Marts Paa Kirkeinspectionens A.C.

cst. Hvilket herved meddeles det ærede Byraad til behagelig Efterretning. Veile d. 30 Marts Paa Kirkeinspectionens A.C. Ark No 19/1880 Stiftsøvrigheden har under 18de d.m. tilskrevet Kirkeinspectionen saaledes: Ved behagel. Skrivelse af 10de d.m. har Inspectionen meddelt os, at Veile Byaad, for at undgaae Paaligningen af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Tilbagebetaling af bistandshjælp Tilbagebetaling af bistandshjælp Den sociale ankestyrelse havde tiltrådt en socialforvaltnings afgørelse om (delvis) tilbagebetaling af kontanthjælp, der var udbetalt til den pågældende over en periode.

Læs mere

Årsberetning 2014. (Uddrag)

Årsberetning 2014. (Uddrag) Årsberetning 2014 (Uddrag) 6.3 Kompetencespørgsmål Arbejdsrettens og de faglige voldgiftsretters kompetence er fastlagt i henholdsvis 9 11 og 21-22 i lov nr. 106 af 26. februar 2008, der som oven for nævnt

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat

16. august 2007 EM 2007/33. Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat 16. august 2007 EM 2007/33 Forslag til: Landstingslov nr. xx. af xx. xxxx 2007 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Ophævelse af sambeskatning for samlevende ægtefæller, samt indførelse af regler

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 493-1937) Originalt emne Fagforeninger Foreninger Lønninger Lønninger i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 20. august 1937 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige

Læs mere

Møte for lukkede dører i Stortinget den 18. januar 1915 kl Præsident: Løvland.

Møte for lukkede dører i Stortinget den 18. januar 1915 kl Præsident: Løvland. Møte for lukkede dører i Stortinget den 18. januar 1915 kl. 10.00. Præsident: Løvland. Præsidenten gjev den tilraadi at medlemer av regjeringi hev tilgjenge til dette møtet. Votering: Præsidentens forslag

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011 Sag 263/2009 (1. afdeling) Skagerak Fiskeeksport A/S (advokat Poul Bostrup) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 391-1908) Originalt emne Lønninger Pension Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. november 1908 2) Byrådsmødet den 1. april 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 12. november

Læs mere