INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE FREDERIKSSUND NORDØST

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE FREDERIKSSUND NORDØST"

Transkript

1 INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE FREDERIKSSUND NORDØST GRÆSE VANDVÆRK HØRUP VANDVÆRK NYBROVEJENS VANDVÆRK - KVINDERUP SIGERSLEVVESTER VANDVÆRK STRØ KILDEPLADS (KE) SEPTEMBER 2010

2 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Frederikssund Nordøst Frederikssund Kommune Udgivelsesår: 2010 Politisk behandling: Forfatter: Forslag til indsatsplan: Anbefalet af Grundvandsforum for Frederikssund Kommune den 17. september Godkendt af kommunens Teknik- og Miljøudvalg den 7. oktober 2009 og endeligt godkend af byrådet den 28. oktober Offentlig høring i 3 måneder, i perioden 4. november februar 2010 Endelig indsatsplanen: Forelagt Grundvandsforum for Frederikssund Kommune til orientering den 8. marts Godkendt af kommunens Teknik- og Miljøudvalg den 12. april Frederikssund Kommune, sektionen for Natur og Miljø Projektgruppe bestående af: Dani Mikkelsen, civilingeniør (projektleder) Bent Kjær Hansen, geolog (projektdeltager) I samarbejde med Græse Vandværk, Hørup Vandværk, Nybrovejens Vandværk Kvinderup, Sigerslevvester Vandværk og Københavns Energi Dele af beskrivelserne af de enkelte vandværker og områdets geologi er baseret på /3/ og /4/. Grafik: Tryk: Copyright: Download: Dani Mikkelsen, Frederikssund Kommune. Enkelte figurer fra Miljøcenter Roskilde. Frederikssund Kommune Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Indhold 1.Forord Resumé Indsatsplanområde Landskab og geologi Grundvandsressourcen Vandkvalitet og vandtype Sårbarhed Arealanvendelse Forureningskilder Aktionszoner Indsatser, rammer og økonomi Indvindere i indsatsplanområdet Græse Vandværk Hørup Vandværk Nybrovejens Vandværk, Kvinderup Sigerslevvester Vandværk Strø kildeplads Litteraturliste Bilag 1, Forurening Bilag 2, Virksomheder i indsatsplanområdet med kommunalt tilsyn Bilag 3, Landbrug i indsatsplanområdet med kommunalt tilsyn Bilag 4, Erhvervsindvindere i indsatsplanområdet Rapportens væsentligste figurer i A4 format. 23.Bilag A figur Bilag B figur Bilag C figur 3 og Bilag D figur Bilag E figur Bilag F figur Bilag G figur Bilag H figur Bilag I figur Bilag J figur Bilag K figur Bilag L figur Bilag M figur Bilag N figur

4

5 1 Forord 1. Forord Denne indsatsplan for grundvandsbeskyttelse er fremkommet som et samarbejde mellem de implicerede vandværker og Frederikssund kommune. De berørte vandværker er Sigerslevvester Vandværk, Græse Vandværk, Hørup Vandværk, Nybrovejens Vandværk - Kvinderup og Københavns Energis kildepladser Strø og Havelse. Ovenstående interessenter har alle indgået i indsatsplanens projektgruppe. Kommunen, myndighed for udarbejdelse Indhold Det er kommunen som myndighed, der står for udarbejdelsen af selve indsatsplanen. Indhold, retningslinjer og politisk behandling i og af en indsatsplan er beskrevet i Vandforsyningslovens 13 og i Bekendtgørelse om indsatsplaner nr af 13. december En indsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal jævnfør ovenstående bekendtgørelse mindst indeholde: o Et resume af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen o En angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres o En angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen o En angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og o En detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Ligeledes skal en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse indeholde en tidsplan for gennemførelse af den samlede indsatsplan. Før kommunen kan udarbejde en indsatsplan, skal de geologiske og hydrogeologiske forhold i indsatsområdet kortlægges. Dette er gjort af Miljøcenter Roskilde på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning om zonering. Region Hovedstaden har været inddraget omkring de jordforureninger (V1 og V2 grunde), der er registreret i indsatsområdet. En indsatsplan skal som udgangspunkt anvendes i det fremtidige samarbejde omkring grundvandsbeskyttelse i det berørte indsatsplansområde. En indsatsplan er en oplagt mulighed for at arbejde strategisk med henblik på at sikre en effektiv grundvandsbeskyttelse og ejerskab. Planen vil fungere som et bidrag til det planmæssige grundlag for inddragelse af grundvandsbeskyttelse i administrationen (tilladelser og dispensationer på vilkår/afslag med begrundelse i indsatsplanen). Gyldighedsperiode En indsatsplan er en dynamisk plan, hvor foranstaltningerne vurderes og eventuelt ændres, når der kommer ny viden frem. Det er hensigten at indsatsplanen har en 5-årig gyldighedsperiode og, at der hvert år skal følges op på årlige statusmøder mellem parterne. Planen skal revideres senest i På de årlige statusmøder skal de indsatser, der er udført i det forgangne år fremlægges, diskuteres og vurderes. Desuden kan andre relevante emner og indsatser omkring grundvandsbeskyttelse i indsatsområdet tages op ved disse møder. Om nødvendigt kan det indarbejdes som tillæg til indsatsplanen. 5

6 2 Resumé 2. Resumé Indsatsområdet Frederikssund Nordøst dækker 17,9 km 2 og indeholder indvindingsoplandene for vandværkerne: Græse, Hørup, Nybrovejen Kvinderup, Sigerslevvester og for København Energis kildepladser Strø og Havelse. Da indvindingen fra Havelse kildeplads er indstillet, men der er en gældende tilladelse, er indvindingsoplandet ikke beskrevet i detaljen, men medtaget i risikovurderingen. God grundvandskvalitet Grundvandsdannelse Vandprøver udtaget i indsatsplanområdet viser, at grundvandets kvalitet generelt er god, med ringe eller ingen påvirkning fra ovenfra kommende aktiviteter. Det er beregnet, at der dannes ca. 71 mm grundvand pr. m 2 pr år til det dybe grundvandsmagasin i indsatsplanområdet, svarende til 1,28 mio. m 3 grundvand pr. år. Det er dog muligt at indvinde væsentlige større mængder vand, da der trækkes på dybe grundvandsmagasiner i tilstødende områder. Vandindvindings bæredygtighed kan ikke vurderes for dette indsatsplanområde alene, men for hele grundvandsmagasinets udbredelse som omfatter mindst 4 kommuner. Bæredygtig som et grundvandsbeskyttende element vurderes ikke i denne indsatsplan, men afventer de kommende vandplaner. Indvindere Indvindingen i indsatsplanområdet deles mellem 4 vandværker, 2 kildepladser og 8 erhvervsindvindere. Strø kildeplads er beliggende i to kommuner, med ca. en tredjedel af indvindingsboringerne i Frederikssund Kommune og to tredjedele i Hillerød kommune. Indvindingstilladelserne er fordelt med samlet m 3 på vandværkerne, m 3 på erhvervsindvinderne og 2.4 mio. m 3 på hver kildeplads (For Strø kildeplads ligger en del af indvindingen i Hillerød Kommune). I 2009 blev der i indsatsplanområdet samlet oppumpet m 3 af de ovenstående indvindere. Kortlægning Forurening Aktionszoner/indsatser Miljøcenter Roskilde (og tidligere Frederiksborg Amt) har kortlagt geologi, vandkemi og hydrogeologi i området ved hjælp af diverse metoder. Dette har ført til blandt andet en kortlægning af tykkelsen af lerlag over det primære grundvandsmagasin. Denne kortlægning viser, at lertykkelsen i store dele af indsatsplanområdet er over 15 meter, de områder hvor dette er tilfældet er dermed mindst sårbare overfor forurening. I henholdsvis den vestlige og østlige del falder lertykkelsen nogle steder til under 5 meter, hvilket gør disse områder til mest sårbare over for forurening. I indsatsplanområdet er der 8 stk. kendte forureninger (V2) og 3 stk. mistanke om forurening (V1). 4 af V2 kortlægningerne er ikke prioriteret til videre vurdering/indsats i forhold til grundvandet, da de ikke vurderes til at udgøre en risiko for grundvandet. De 3 V1 kortlægninger har alle givet mistanke om oliespild. På de kortlagte grunde er der ikke fundet grundvandstruende, klorerede opløsningsmidler. På baggrund af kortlægning, arealanvendelse og grundvandsdannelse er indsatsplanområdet inddelt i aktionszoner i forhold til, hvor grundvandsbeskyttelse gør mest gavn. Dernæst er der aftalt diverse indsatser, som de implicerede parter vil søge udført for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. 6

7 2 Resumé Tre af vandværkerne: Hørup Vandværk, Nybrovejens Vandværk Kvinderup og KE s Strø kildeplads indgår i sammenslutningen Vandværkssamarbejdet Slangerup (Grundvandspuljen). Som består af lokale og regionale vandværker i det tidligere Slangerup Kommune. Fortsat beskyttelse I indsatsplanområde Frederikssund Nordøst er det stadig muligt at indvinde godt grundvand, men det kræver en fortsat beskyttelse af ressourcen. Miljøvurdering af indsatsplanen I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer / 8/ skal offentlige myndigheder gennemføre en miljøvurdering af lovfæstede planer og programmer. Miljøvurderingen skal udføres for planer og programmer, der fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Endvidere skal der udføres en miljøvurdering, hvis der kan ske væsentlige påvirkninger af et udpeget internationalt beskyttelsesområde. Ingen miljøvurdering af denne indsatsplan Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Frederikssund Nordøst omfatter ikke rammer for tilladelser til fremtidige anlæg og medfører ikke væsentlig påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder. Det er derfor i henhold til 4 i ovennævnte lov vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af indsatsplanen. Offentliggørelse af denne afgørelse om miljøvurdering er sket samtidig med den offentlige høring af forslag til indsatsplanen. Afgørelsen kan ikke påklages, jævnfør 76, stk. 1 i Lov om vandforsyning / 9/ 7

8 3 Indsatsplanområde 3. Indsatsplanområde Areal Denne indsatsplan omfatter indsatsområdet Frederikssund Nordøst. Det dækker et areal på 17,9 km 2 og indeholder indvindingsoplandene for Græse Vandværk, Hørup Vandværk, Nybrovejens Vandværk Kvinderup, Sigerslevvester Vandværk og den sydlige tredje del af København Energis, Strø kildeplads. figur 1: Afgrænsning af indsatsplanområde. Der er mindre arealmæssigt overlap med Indsatsplan for Slangerup, for at vise hele Hørup Vandværks indvindingsopland. Kortlægning Grundvandsmodel Indsatsplanområdet er et delområde af en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen udført af det tidligere Frederiksborg Amt i perioden 2002 til 2006 og færdiggjort af Miljøcenter Roskilde efter kommunalreformen Denne kortlægning dækker et areal på 111 km 2 og berører kommunerne Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød. /3/ /4/ Kortlægningen omfatter en lokalisering, indmåling og pejling af boringer, en geofysisk kortlægning og en kortlægning af grundvandskvaliteten. De anvendte geofysiske metoder har givet en større viden om geologien i området, herunder beliggenheden af grundvandsmagasinerne og tykkelsen af de beskyttende lerlag. Kombineret med de geologiske oplysninger fra eksisterende boringer er der opsat en geologisk model. Dette har ført til opstilling af en dynamisk grundvandsmodel i EDB programmet MIKE SHE. Ved anvendelse af grundvandsmodellen er det muligt at beskrive blandt andet ting som vandbalance, strømningsmønstre, afgrænse vandværksboringernes indvindingsoplande og estimere det oppumpede grundvands alder. 8

9 Forsyning Drikkevandsinteresser Vandværkssamarbejde Vandråd 3 Indsatsplanområde Det oppumpede grundvand i indsatsplanområdet forsyner både lokale og regionale vandforsyninger. De lokale vandværker forsyner 228 hustande og Strø kildeplads sender det oppumpede vand via Slangerupværket, nord for Slangerup, til distribuering i København og de omkringliggende kommuner. I Regionplan 2005 / 2/ er området, som denne indsatsplan dækker, udpeget som Område med særlige drikkevandsinteresser. Slangerup Vandværkssamarbejde (Grundvandspuljen) blev oprettet i I dag består samarbejdet mellem de af de lokale vandværker i Frederikssund Kommune, som er beliggende i den tidligere Slangerup Kommune og Københavns Energi (Strø kildeplads). Formålet med samarbejdet er at foretage en samlet varetagelse og fordeling af udgifterne, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som medlemmernes anlæg indvinder fra, samt at varetage andre aktiviteter, der har til formål at forebygge eller afhjælpe forsyningsproblemer forårsaget af kvaliteten af de nævnte ressourcer. De medlemmer af samarbejdet, som er berørt af denne indsatsplan, er Hørup Vandværk, Nybrovejens Vandværk - Kvinderup og Københavns Energi, Strø kildeplads. Vandrådet i Frederikssunds formål er at virke som kontaktorgan for vandværkssamarbejde mellem alle almene vandværker i kommunen, herunder at optræde som forhandler i forhold til offentlige myndigheder med henblik på koordinering af fællesopgaver. Foreningen blev stiftet i

10 4 Landskab og geologi Landskabsdannelse Afvanding Geologisk opbygning 4. Landskab og geologi Landskabet i indsatsområdet er dannet under sidste istid for mellem og år siden i forbindelse med isens fremrykning og afsmeltning. Området er overvejende dannet som en plan moræneflade med overvejende lerbund. Områder i den nordlige del af indsatsplanområdet har overvejende sandbund. I den østlige del af området ligger en tunneldal, som går over i en ås (Strø bjerge) nord for indsatsplanområdet. Den vestlige del af planområdet er domineret af randmoræne. Indsatsområdet afvandes til Roskilde fjord. Mod nord afvandes via Gørløse Å og mod syd afvandes via Græse Å. Den geologiske opbygning af indsatsområdet består i grove træk af tre enheder. Profiler fra den geologiske model er vist i figur 2. /3/ Nederst findes kalken som det ældste lag, over dette findes de kvartære istidsaflejringer, som består af vekslende lag af sand og ler. Profil A Profil B figur 2: Geologiske profiler i indsatsplanområdet. Det øverste top lag består af ler og sand og helt øverst humus. 10

11 4 Landskab og geologi Kalk Den ældste aflejring, Danienkalken er aflejret i havvand for ca. 60 millioner år siden og består af skalmateriale fra bryozoer og kalkalger. I dag fremstår kalken som hård og grålig med indslag af flintlag. Den øverste del af kalken er ofte gennemsat af sprækker grundet isens tryk under sidste istid. Kalkoverfladen er i store dele af indsatsområdet forholdsvis flad og ligger mellem kote ca. -20 og -30 meter. Sand og ler Sand- og lerlagene er dannet for mellem og år siden i forbindelse med isens fremrykning og afsmeltning. Istidsaflejringerne, der ligger mellem kalkoverfalden og terrænoverfladen, varierer i tykkelse fra ca. 45 meter i den østlige del til ca. 20 meter i den vestlige del af indsatsområdet. Aflejring i op til 1 m dybde Områdets jordarter ned til 1 meters dybde er blevet kortlagt omkring år Kortlægningen viser, at store dele af indsatsområdet er dækket af moræneler. Flere steder i indsatsplanområdet findes der flader med ferskvandstørv og ferskvandsler. I den vestlige del, ud mod Roskilde fjord findes store områder med smeltevandsgrus. Lertykkelse Beskyttelsen af grundvandsmagasinerne afhænger af tykkelsen af de overliggende lerlag. Leret beskytter grundvandet mod visse typer af forurening (f.eks. nitrat) og har ligeledes betydning for grundvandsmængden og kvaliteten af grundvandet. Ved hjælp af den geofysiske kortlægning af området og geologiske oplysninger fra boringer har det tidligere Frederiksborg Amt og efterfølgende Miljøcenter Roskilde fremstillet et lertykkelseskort. Lertykkelsen er en summering af alle lerlag beliggende over det primære grundvandsmagasin. Jo mindre lertykkelse jo mere dannelse er der af grundvand, men dette betyder også en mindre grad af beskyttelse. Som det ses af figur 3, er en stor del af indsatsplanområdet dækket af mere end 15 meter ler. I henholdsvis den østlige og vestlige del af indsatsplanområdet findes områder med mindre end 10 meter ler. figur 3: Lertykkelse i indsatsplanområdet. 11

12 5 Grundvandsressourcen 5. Grundvandsressourcen Grundvand dannes af nedsivende nedbør. Når det regner, vil en del af regnvandet afstrømme til søer, vandløb og havet, og en del vil nedsive gennem jordlagene og danne grundvand. Grundvandsspejlet angiver overgangen mellem den mættede og umættede zone. I den mættede zone er alle porerne (rummet mellem sedimentkornene) vandfyldte. I den umættede zone er der ligeledes porer, som er fyldt med luft. figur 4: Det hydrogeologiske kredsløb / 13/ Naturligt strømmer grundvand mod lavere trykniveau. Ved at bestemme beliggenheden af grundvandsspejlet i et område kan grundvandets strømningsretning og strømningshastighed bestemmes. Når der oppumpes grundvand afhænger det areal, der trækkes vand fra (indvindingsoplandet) og beliggenheden af dette areal, af faktorer som indvindingsmængde, strømningsretning, strømningshastighed og infiltrationsstørrelse i området. Grundvandsdannelse i Danmark sker primært i vinterhalvåret. Store landbrugsarealer på Sjælland er drænet, i de fleste tilfælde med en drænafstand på mellem 10 og 20 meter. Typisk afstrømmer mellem 20 og 25 % af nedbøren via drænene, dette vand bortledes via vandløb udover den direkte overfladeafstrømning/ 10/. Hvis landbrugsarealer konverteres til skov, ændres infiltrationen og afdræningen i området afhængigt af træartsvalg. Grundvandsmagasin De geologiske lag, som er vigtige i forbindelse med indvinding af grundvand, er de lag, som har evnen til at opmagasinere og afgive vand. Betegnelsen for sådanne lag er grundvandsmagasiner og består i indsatsplanområdet af to geologiske lagtyper: kalklag og sandlag. I forbindelse med kortlægningen har Miljøcenter Roskilde opstillet en geologisk model og en fordeling af grundvandsmagasiner, se figur 5. Det primære og dybeste grundvandsmagasin i hele indsatsplanområdet består af kalk. Strø kildeplads og alle vandværkerne på nær ét indvinder fra kalken. Hørup Vandværk indvinder fra sand og kalk. Det er især i den øverste opsprækkede del af kalken, der indvindes fra, idet vandet bliver mere saltholdigt med dybden. Desuden falder både vandindholdet og transportevnen i kalken med dybden. Nogle steder er kalken direkte overlejret og i hydraulisk kontakt med sandlag, hvilket øger magasinets samlede tykkelse (mægtighed). 12

13 5 Grundvandsressourcen figur 5: Skitse af geologisk model og grundvandsmagasiner. Skala i forhold til havniveau (= 0 meter). / 4/ Sekundære magasiner Potentialelinjer Lokalt forekommer der også mindre sekundære grundvandsmagasiner i højtliggende sandlag. Disse sekundære grundvandsmagasiner er omgivet af lerlag og er således ikke i hydraulisk kontakt med det primære grundvandsmagasin. Der er ingen vandværker i indsatsplanområdet, som indvinder fra de sekundære magasiner. På baggrund i pejlinger i vandværks- og overvågningsboringer fik Frederiksborg Amt i 1999 udarbejdet et kort med lokaliseringen af grundvandspejlet i kalken et potentialekort, se figur 6. figur 6: Grundvandspejlskote i kalken (Indvinding på Havelse kildeplads) Som det ses af figur 6 strømmer vandet fra øst mod vest. Længst mod øst ligger grundvandspejlet i kote +26 meter og falder i trykniveau mod vest til 0 meter ved Roskilde Fjord. I 1999 var der indvinding på Havelse kildeplads, hvilket bevirkede, at der ved den nedre del af Havelse Å var et markant fald i grundvandsspejlet til under kote 0 meter. 13

14 5 Grundvandsressourcen Indvindingen på Havelse kildeplads blev stoppet i 2001, senere pejlerunder senest i 2008 viser en stigning i potentialet, men stadig samme overordnede strømningsforhold. Umættet zone Gradient Magasinforhold Artesisk Spændt Frit vandspejl Ved hjælp af grundvandsmodellen er tykkelsen af den umættede zone beregnet. I indsatsplanområdet varierer tykkelsen af denne zone fra 0 til 20 meter. Størstedelen af området har en umættet zone under 5 meter. I den vestlige del op mod Roskilde Fjord og i den østlige del ligger der områder, som har en umættet zone på op til 20 meter. I næsten hele indsatsplanområdet er gradienten mellem det øvre sandlag og kalken nedadrettet. Kun ved den nu lukkede Havelse kildeplads er der en opadrettet gradient. Årsagen til, at arealerne med opadrettet gradient er så begrænsede (i hele kortlægningsområdet), skyldes den store indvinding i området. Et grundvandsmagasin kan være henholdsvis artesisk, spændt eller have frit vandspejl. Et artesisk grundvandsmagasin betyder, at vandspejlet står virtuelt over terrænoverfladen og i en boring sat i et område med disse forhold vil vandet strømme op uden hjælp. Et spændt magasin betyder at vandspejlet virtuelt står over magasinets top (vandet holdes af det overliggende lerlag, men vandet vil stå under terrænoverfladen, såfremt der bores ned). Et artesisk og spændt magasin kræver, at der er lerlag over det primære grundvandsmagasin, så der er en barriere for det nedenfra kommende grundvandsspejl. Et frit vandspejl betyder at det primære grundvandsmagasin er i ligevægt med det atmosfæriske tryk. Fordelingen af disse typer grundvandsmagasiner i indsatsplanområdet kan ses af figur 7. Det ses, at der i hovedparten af indsatsplanområdet er spændt magasin. Der er artesiske forhold omkring den nu lukkede Havelse kildeplads. Der er et par små områder med frit vandspejl ved den sydvestlige afgrænsning af indsatsplanområdet og mod øst ved den sydlige del af Strø kildeplads. Fordelingen i figur 7 indgår i den videre klassifikation af grundvandsmagasinernes sårbarhed. Indvindingsoplande Ved hjælp af grundvandsmodellen og på baggrund af vandværkernes indvindingstilladelser er deres respektive indvindingsoplande blevet afgrænset. Denne afgrænsning kan ses i figur 1. Det ses, at der i den vestlige del af indsatsplanområdet er et større område, hvor der i dag ikke er noget indvindingsopland, på grund af den midlertidige lukning af KE s Havelse kildeplads. Havelse kildeplads er i dag lukket, men Københavns Energi har planer om at flytte kildepladsen lidt mod øst. Derfor har Miljøcenter Roskilde beregnet indvindingsscenarier med og uden indvinding på Havelse kildeplads / 3/. Et indvindingsopland er en dynamisk afgrænsning hvis form afhænger af ting som lokal og regional indvinding og nedbørsforhold. I denne rapport er der anvendt afgrænsninger af indvindingsoplande beregnet uden indvinding på Havelse kildeplads. 14

15 5 Grundvandsressourcen Grundvandsdannelse i indsatsplanområdet figur 7: Fordeling af artesisk, spændt og frit grundvandsmagasin i indsatsplanområdet. Ved hjælp af grundvandsmodellen er det beregnet, hvor stor en del af nedbøren der nedsiver til kalken og dermed hvad grundvandsdannelsen er i indsatsplanområdet uden indvinding på Havelse kildeplads. Den gennemsnitlige grundvandsdannelse er pr. år pr m 2 71 mm, hvilket er lidt højere end for hele kortlægningsområdet, som har en gennemsnitlig grundvandsdannelse pr. år pr. m 2 på 56 mm. Således dannes der 1.28 mio. m 3 /år grundvand i indsatsplanområdet som skal beskyttes gennem denne plan. Vandindvindings bæredygtighed kan ikke vurderes for dette indsatsplanområde alene, men for hele grundvandsmagasinets udbredelse som omfatter mindst 4 kommuner. figur 8: Nedsivning til kalken (grundvandsdannelse) i indsatsplanområdet. 15

16 5 Grundvandsressourcen Bæredygtig som et grundvandsbeskyttende element vurderes ikke i denne indsatsplan, men afventer de kommende vandplaner. Som det kan ses i figur 8 sker den største grundvandsdannelse i den østlige del af indsatsplanområdet. 16

17 6 Vandkvalitet og vandtype 6. Vandkvalitet og vandtype Grundvandets kvalitet og kemiske sammensætning afspejler alle de påvirkninger, både naturlige processer og menneskelig aktivitet, som vandet har været udsat for på dets vej fra overfladen og ned til grundvandsmagasinet. Det er et fingeraftryk af summen af bidrag fra bl.a. de geologiske, geokemiske og strømningsmæssige forhold. / 6/ I forbindelse med kortlægningen er de indsamlede vandanalyser blevet inddelt i vandtyper. Grundvandet er blevet klassificeret ved brug af et system som tidligere har været anvendt af Frederiksborg Amt./ 4/, se tabel 1. Oxideret vandtype Forvitret vandtype Primær Vandtype Oxideret Forvitret Svagt reduceret Reduceret parameter Nitrat [mg/l] > 1 < 1 < 1 < 1 Sekundær Sulfat [mg/l] > 20 > < 20 parameter Jern [mg/l] < 0,5 > 0,5 > 0,5 > 0,5 Ammonium [mg/l] < 0,1 > 0,1 > 0,1 > 0,1 Methan [mg/l] < 0,1 > 0,1 > 0,1 > 0,1 tabel 1: Klassificering af fire forskellige vandtyper./ 4/ Den oxiderede vandtype indeholder nitrat. Grundvandet er ungt og er tydeligt påvirket af landbrugsdrift. Den forvitrede vandtype er kendetegnet ved et højt indhold af sulfat, men et lavt indhold eller intet indhold af nitrat. Vandtypen er relativt ung, typisk mindre end 50 år. Grundvandet er kraftigt påvirket af pyritoxidation enten fra landbrugsdrift og/eller vandindvinding. Svagt reduceret vandtype Den svagt reducerede vandtype har en relativ høj alder, typisk over 50 år, og er kun i mindre grad påvirket af menneskelige aktiviteter. Reduceret vandtype Den reducerede vandtype er ikke påvirket af menneskelig aktivitet og grundvandet er gammelt. figur 9: Vandtyper i indsatsplanområdet. 17

18 6 Vandkvalitet og vandtype Af figur 9 fremgår det, at den dominerende vandtype i indsatsplanområdet er den reducerede vandtype. Den næstmest udbredte vandtype er den forvitrede vandtype efterfulgt af den svagt reducerede. Der er ingen kalkboringer, som har en oxideret vandtype. Fordelingen af vandtyper i området viser, at grundvandet i det primære grundvandsmagasin kun i mindre grad er påvirket af menneskelig aktivitet. Grundvandsalder Nitrat Sulfat Calcium Klorid NVOC Overvågning Ved hjælp af grundvandsmodellen er de gennemsnitlige aldre for det oppumpede grundvand for de respektive vandværker blevet beregnet. Den store indvinding fra København Energis kildepladser i området (Strø kildeplads, Hørup kildeplads og Attemose kildeplads) bevirker en øget infiltration i deres nærhed. / 4/ 6.1. Bestanddele Grundvandets bestanddele fortæller som nævnt en masse om, hvilken påvirkning grundvandet har været igennem. Nedenfor er beskrevet, hvad udvalgte parametre indikerer / 14/. Nitrat stammer blandt andet fra gødning. Nitrat er meget opløseligt i vand og optages derfor nemt af planter, men udvaskes også let. Nedsivende nitrat er stabilt i de øvre, iltholdige jordlag, men bliver ustabilt i dybereliggende, iltfri jordlag. Nitrat bliver omsat og nedbrudt i reducerede, iltfri miljøer. Evnen til at omsætte nitrat er størst i lerlag og organiske aflejringer. Et forhøjet niveau af sulfat i grundvandet kan skyldes tilførsel fra kunstgødning, men også udvaskning af nitrat kan frigøre sulfider (pyrit) ved nedsivning gennem lerlag. Herved frigøres der sulfat til grundvandet. Calcium er et naturligt forekommende stof i grundvandet. Calcium stammer primært fra opløsning af kalk ved neutralisering af surt nedsivende regn- og grundvand. Høje værdier af calcium og dermed forsuring vil typisk skyldes oxidation af pyrit i forbindelse med nitratreduktion og grundvandssænkning. Klorid er et geokemisk konservativt stof. Det betyder at det kun i meget ringe grad bindes til jorden. Derfor vil tilført klorid altid kunne genfindes i grundvandet. Der kan blive tilført klorid fra gødning, vejsaltning og fra nedbøren. Det kan ligeledes ske ved indvinding fra dybe grundvandsmagasiner hvor klorid stammer fra optrængning af salt grundvand. I kystnære områder kan der ske en indtrængning af havvand ved en kraftig indvinding. NVOC er et udtryk for grundvandets samlede indhold af organisk stof. Det stammer fra det stof, som bliver opløst fra de øverste jordlag, som nedsivningsvandet passerer, eller fra det organiske stof, som ligger i grundvandsmagasinet. Indholdet i det oppumpede grundvand er således geologisk betinget. Såfremt der observeres en stigende koncentration af ovennævnte parametre er det vigtigt, at vandværk og myndighederne så tidligt som muligt overvåger og søger at sikre en fremtidig drikkevandsforsyning af høj kvalitet. 18

19 7 Sårbarhed Lerlagstykkelse barriere / forsinkelse Guideline 7. Sårbarhed Tykkelsen af lerlagene over det primære grundvandsmagasin har en vigtig betydning i den naturlige grundvandsbeskyttelse. Dette skyldes at lerlagene kan virke som en barriere eller som forsinkelse overfor nedsivning af forskellige typer af uønskede stoffer. Ydermere sker der en nedbrydning (reduktion) af visse stoffer. Som omtalt i afsnit 4 har det tidligere Frederiksborg Amt og efterfølgende Miljøcenter Roskilde ved hjælp af den geofysiske kortlægning af området og geologiske oplysninger fra eksisterende boringer fremstillet et lertykkelseskort. Kortet skal anvendes som en guideline, da der ikke er tale om fuldstændigt sammenhængende lag. I forbindelse med kortlægningen har Miljøcenter Roskilde anvendt nedenstående sårbarhedsklassifikation for de målte parametre. Kombineres informationer fra lertykkelseskortet med information om, at der er et frit eller spændt/artesisk grundvandsmagasin (se figur 7), kan et areal inddeles i sårbarhedskategorier, se tabel 2. Lertykkelse \ Magasintype Frit vandspejl Spændt vandspejl <5 meter Mest sårbart Mest sårbart 5-10 meter Mest sårbart Sårbart meter Sårbart Mindre sårbart meter Mindre sårbart Mindst sårbart > 30 meter Mindst sårbart Mindst sårbart tabel 2: Sårbarhedskategorier figur 10: Lertykkelseskort. 19

20 7 Sårbarhed Redoxgrænsen Tykkelsen af lerlag har betydning for de redoxforhold, som er i grundvandet og, hvor redoxfronten er placeret. Denne front er grænsen mellem den øvre oxiderede zone (iltholdige) og den nedre reducerede zone (iltfrie). Disse redoxforhold og fronten har betydning for den sårbarhed, som grundvandet har overfor blandt andet nitrat, pesticider og klorerede opløsningsmidler. I figur 11 er skitseret redoxgrænsen i jordlag. figur 11: Skematisk tegning visende redoxgrænsen (Nitratfronten) / 11/. Hastighed af redoxfront Redoxfront i indsatsplanområde Hastigheden hvorved redoxfronten og derved nitratholdigt grundvand bevæger sig ned gennem jord- og dæklagene, afhænger af de enkelte lags sammensætning. Den specifikke reduktionskapacitet i lagene i indsatsplanområdet kendes ikke. I det indsatsplanområde, som ligger lige syd for, er det forsøgt overslagsmæssigt at beregne denne kapacitet. Beregningerne viser, at før den intensive landbrugsdrift begyndte for 50 år siden, er redoxfronten siden sidste istids afslutning for ca år siden trængt ned med en hastighed på ca. 1 meter pr år i moræneler og ca. 1 meter pr år i smeltevandssand. Efter den intensive landbrugsdrift er startet, er nitratbelastningen forøget og redoxfronten er trængt ca. 5 gange hurtigere ned. De geologisk set sårbare områder i den østlige del af indsatsplanområdet ligger i lavtliggende moseområder med organiske aflejringer. Områderne er ikke nitratbelastede, dels på grund af jordlagene og dels på grund af de hydrogeologiske forhold hvor der før indvindingen startede i ca var artesiske forhold. Nye boringer udført på Strø kildeplads viser, at redoxfronten ligger nær jordoverfladen. Det konkluderes af Miljøcenter Roskilde i / 4/ at grundvandet i det primære grundvandsmagasin i indsatsplanområdet generelt er godt beskyttet mod nitratbelastningen. 20

21 7 Sårbarhed Det må forventes, at der vil forekomme nitrat i en del af sandmagasinerne i de områder, hvor lertykkelsen er mindre end 5 meter. Selve dybden til redoxgrænsen kendes kun få steder, men det vurderes, at selv de områder, hvor lertykkelsen er mindre end 5 meter, er redoxgrænsen kun lokalt trængt ned i toppen af kalkmagasinet. Indsatsområde i forhold til nitrat De områder, som har en lertykkelse på mindre end 5 meter, og som har landbrugsdrift, er udpeget i / 2/ som indsatsområder med hensyn til nitrat. Undtaget er områder med minimal nitratudvaskning fra byområder, skove og moser. Som det ses af figur 12, er der ikke tale om et stort areal (0,21 km 2 ) i indsatsplanområdet, som er udpeget som indsatsområde med hensyn til nitrat. Der ligger et lille område i den vestlige del af indsatsplanområdet og et større område i den østlige del, beliggende i indvindingsoplandet til Strø kildeplads. figur 12: Indsatsområder med hensyn til nitrat i indsatsplanområdet. BAM og andre miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet pesticider i nogen af de undersøgte boringer i indsatsplanområdet. Betegnelsen pesticider dækker over flere hundrede forskellige stoffer med forskellige fysisk-kemiske egenskaber. Nedbrydningen af pesticider foregår hovedsageligt i rodzonen under iltede forhold. Nogle pesticider kan desuden nedbrydes i iltede jordlag. Det er dog ikke altid, at der sker en fuldstændig nedbrydning, hvorefter der kan dannes problematiske nedbrydningsprodukter. Lerlagene har betydning for beskyttelsen mod pesticider, idet mange stoffer bindes til leret. Det kan dog ikke forventes, at de bliver nedbrudt. Da der findes et stort antal pesticider med forskellige egenskaber, kan der ikke siges noget generelt omkring truslen for nedsivning af pesticider til det primære grundvandsmagasin i indsatsplanområdet. 21

22 7 Sårbarhed Det formodes af Miljøcenter Roskilde i / 4/, at nogle pesticider nedbrydes enten i pløjelaget eller i de øvre iltrige jordlag og andre pesticider bindes i lerlagene. Hvis bindingen til reducerede lerlag ligeledes udgør en dominerende faktor, betyder det, at sårbarheden stiger med faldende lertykkelse. Det vurderes i / 4/, at de områder, som har mere end 10 meter lerdække over det primære grundvandsmagasin, i nogen grad er beskyttet mod pesticider. Klorerede opløsningsmidler Klorerede opløsningsmidler (primært trichlorethylen og tetrachlorethylen) er blandt de hyppigst forekommende forureninger i jord og grundvand. Stofferne er primært blevet anvendt i metal- og elektronikindustrien, til kemisk rensning af tøj og hos garverier. Sådanne stoffer nedbrydes kun under reducerede forhold, men nedbrydningen er ikke altid fuldstændig, hvorved der kan dannes nedbrydningsprodukter. Der er ikke fundet punktkilder med denne type af forurening i indsatsplanområdet. 22

23 8 Arealanvendelse Hovedparten landbrug 8. Arealanvendelse Indsatsplanområdet er som det ses af figur 13 domineret af landbrugsareal med mindre byområder, som udgøres af landsbyerne Kvinderup, Hørup, Græse, Sigerslevvester og Havelse Mølle. Desuden går indsatsplanområdet ind over det nordlige af Slangerup By. Der er ikke udpeget nye områder til bolig eller erhverv. figur 13: Arealanvendelse i indsatsplanområde. Størstedelen af området er domineret af landbrugsareal. Sø og skov Råstofindvinding Veje Spildevand Affald- og jorddeponering Olietanke Dyrehold Der er små søer og små skovarealer spredt ud over indsatsplanområdet. Vest for Hørup ligger der i den sydlige del af indsatsplanområdet et område, som bliver anvendt til indvinding af råstoffer. Den største vej i indsatsplanområdet er hovedvejen fra Slangerup til Hillerød. Ovennævnte landsbyer er alle kloakeret og spildevandet bliver ført til enten Frederikssund eller Slangerup. I den spredte bebyggelse i det åbne land er der nedsivning og/eller samletanke. Der er ikke udpeget arealer til affaldsdeponering eller affaldsbehandling i indsatsplanområdet. Længst mod øst ligger den nedlagte Lystrupvejens Fyldplads. Hovedparten af ejendommene i indsatsplanområdet har egen olietank. I indsatsplanområdet er der registreret 8 landbrug med dyrehold, 4 stk. med primært kvæghold og 4 stk. med blandet husdyrhold. Det ses af figur 14, at den største dyretæthed er ved landbrugene med kvæghold. 23

24 8 Arealanvendelse SFL SFL grundvand figur 14: Dyrehold med kommunalt tilsyn i indsatsplanområde. Værdier viser hvor mange dyreenheder (DE) som blev registreret på hvert dyrehold ved sidste kommunale miljøtilsyn. Landbrugsjorden i området er generelt af høj kvalitet og er i Regionplan 2005 / 2/ udpeget til særligt værdifuldt landbrugsområde. Af figur 15 ses de områder, som er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder. Det er områder, hvor miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skønnes at være af særlig stor værdi for natur, kultur, søer, fjorde eller grundvand. SFL områder med hensyn til grundvand er arealer med jordbrug, er udpeget hvor lertykkelsen er mindre end 5 meter og beliggende inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. figur 15: SFL områder og MVJ aftaler 24

25 8 Arealanvendelse Det ses, at disse områder ikke er særligt udbredt i indsatsplanområdet. Der er et begrænset areal mellem Græse og Hørup og et lidt større areal syd for Lystrup skov. MVJ Områder med særlig begrænsning på vandindvinding Skovrejsning Inden for udpegede SFL områder kan der søges om tilskud til pleje af græs og naturarealer. Aftalerne er 5-årige. Af figur 15 kan ses de områder, hvor der er indgået MVJ-aftaler. Omkring Gørløse Å og Havelse Å er der på hver side udlagt 500 meter brede områder med særlige begrænsninger på vandindvinding. Inden for disse områder skal vandindvindingen begrænses mest muligt af hensyn til naturinteresser. Indsatsplanområdet har et mindre arealoverlap med det vest for liggende EF habitatområde og EF fuglebeskyttelsesområde. Som det ses af figur 16, er der en stor del af indsatsplanområdet, som er udlagt til områder, hvor skovrejsning er uønsket af hensyn til landskabelige og kulturelle beskyttelsesinteresser. Henholdsvis vest for Græse Vandværk og nord for Hørup Vandværk (omkring vandværkernes indvindingsboringer) er der udlagt områder, hvor skovrejsning er ønskelig. Grundvandsbeskyttende skovrejsning indebærer drift af skoven uden brug af pesticider og kunstgødning samt øvrige stoffer, som kan skade grundvandet. En del af området omkring Hørup Vandværks indvindingsboring er ved at blive tilplantet med skov. figur 16: Skovrejsningsområder I den østlige og centrale del af indsatsplanområdet er der et neutral område i forhold til skovrejsning. I dette område må der godt plantes skov, men der gives ingen indkomstkompensation. Hørup skov, som er et skovrejsningsprojekt på 445 ha kommer til at rejse skov i en mindre del af indsatsplanområdet. Det er et samarbejdsprojekt mellem Frederikssund Kommune, Skov- og Naturstyrelsen og Københavns Energi. 25

26 9 Forureningskilder 9. Forureningskilder Gennem tiden sker det, at grundvandet forurenes, så det ikke kan anvendes til drikkevand. Dette skyldes ofte menneskelig aktivitet. Forureningsrisiko En forureningsrisiko i forhold til indvinding fra et vandværk afhænger ud over størrelse og udbredelse af de forurenende stoffers opløselighed, mobilitet, giftighed og evne til at blive nedbrudt. Forurening af grundvandet Hvorvidt en forurening vil nå grundvandet og det primære grundvandsmagasin, afhænger af flere forskellige faktorer så som: type af forurening, geologi, ilt forhold, dræning, regnmængde mm. Stoffers skæbne Risikovurdering Såfremt en forurening når grundvandet er det forhold som transporttid og nedbrydningsmuligheder, der afgør de forurenende stoffers skæbne inden de har mulighed for at blive oppumpet i vandindvindingsboringer. Jo længere opholdstid, der er i grundvandet, jo større er muligheden for nedbrydning og fortynding. De ovenfor nævnte forhold indgår sammen med historisk viden og branchekendskab i risikovurderingen af de enkelte forureninger. Kilderne til grundvandsforurening kan inddeles i tre typer: o Punktkilder o Linjekilder o Fladekilder Punktkilder Linjekilder Fladekilder Punktkilder er forureningskilder med begrænset arealudbredelse. De er kendetegnet ved, at kildestyrken (mængde og koncentration) kan være meget høj i forhold til kvalitetskravene for drikkevand. Lokalt kan en punktkilde derfor udgøre en potentiel stor trussel mod det rene grundvand. Eksempler på mulige punktkilder kan være forurenede grunde, flyveaske, slagger, tankstationer, industrigrunde, renserier, oplag af pesticider, vaske- og fyldpladser, gårdspladser, opfyldte huller, opfyldte grusgrave, nedsivning af spildevand, utætte olietanke og jordvarmeanlæg samt håndtering og brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer på mindre områder. Desuden kan ubenyttede brønde/boringer udgøre en risiko som direkte åben kilde (sår) til grundvandet. Linjekilder er en type af forurening, der kan forekomme langs jernbaner, veje og utætte kloakrør. Ved jernbaner og veje er der typisk tale om intensiv ukrudtbekæmpelse (pesticider), nedsivning af vejvand eller saltning. I dag findes der i indsatsområdet ikke motortrafikveje, motorveje eller jernbaner. Ved kloakker kan en forurening forekomme som følge af meget dårlig vedligehold og utætheder. Forureningskoncentrationerne ved linjekilder er typisk lavere end ved punktkildeforureninger. Fladekilder er en type af forurening bestående af uønskede stoffer som er spredt over et større areal. Primært består fladekilder af markarealer, hvor der udspredes gødning, pesticider og eventuelt slam. Problemet vil ofte være størst i områder, hvor der kun er tynde lerlag mellem jordoverfladen og grundvandet. 26

27 9 Forureningskilder En anden type fladeforurening består af den diffuse forurening som kommer med vinden fra f.eks. trafik og skorstene. Set ud fra et grundvandsperspektiv er denne sidste forurening en mindre trussel mod grundvandet, da dets bestanddele (partikelkomponenter som PAH er (tjærestoffer) og tungmetalstøv) bindes hårdt til organisk stof og har en lav opløselighed. Forureningskoncentrationerne ved fladeforureninger er forholdsvis mindre end ved punktkilder. Men arealet, hvorpå der tilføres f.eks. pesticider eller nitrat er så meget større, og derfor kan den samlede belastning i landbrugsdyrkningsområder udgøre et problem for grundvandet Forureningskilder i indsatsplanområdet Punktkilder En oversigt over registrerede punktkilder kan ses i bilag 1. Indsatsplanområdet rækker ind over en mindre del af Slangerup by. Grunde i byzonen er områdeklassificeret som lettere forurenede. Jordforurening I indsatsplanområdet er der kortlagt 8 lokaliteter med kendte forureninger på vidensniveau 2 (V2) og 3 lokaliteter, med mistanke om forurening på vidensniveau 1 (V1). V2 V2 forureningen er blevet konstateret i jorden og/eller grundvandet. Region Hovedstaden har været forespurgt om status på de enkelte sager og hvilken trussel, der vurderes i forhold til grundvandet / 1/. Lokaliteterne opdeles i følgende: o 4 lokaliteter er ikke prioriteret til videre vurdering/indsats i forhold til grundvandet, idet det er vurderet, at (rest) forureningen ikke udgør en risiko for grundvandet. o 1 lokalitet hvor staten er myndighed. Der foregår fortsat monitering på lokaliteten, men afværgepumpning er indstillet indtil videre. o 3 lokaliteter, som er prioriteret til videre/nærmere vurdering, men som generelt er prioriteret lavt. Regionen planlægger på et tidspunkt, at foretage en yderligere indsats på lokaliteten, men indsatsen er generelt lavt prioriteret. Forureningerne på de 8 lokaliteter kan inddeles i 3 grupper, se tabel 3. Farveangivelsen er angivet efter den mest grundvandstruende stofgruppe, såfremt der er påvist flere forskellige stofgrupper på samme lokalitet. Stofgruppe Losseplads perkolat Olie/benzin komponenter Tungmetaller og PAH-forbindelser Trussel i forhold til grundvandet Mobile og grundvandstruende Mobile og grundvandstruende Immobile og mindre grundvandstruende tabel 3: Opdeling af stofgrupper for V2 kortlagte grunde. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen V2-lokaliteter i indsatsplanområdet, som er kortlagt for forurening med klorerede opløsningsmidler. 27

28 9 Forureningskilder V1 Forureningsmistanke I indsatsplanområdet er der 3 lokaliteter, som er kortlagt på vidensniveau 1 (V1). For disse er der udarbejdet en historisk redegørelse. På denne baggrund har Amtet/Regionen vurderet, at hele eller dele af lokaliteten skal kortlægges som muligt forurenet i henhold til Lov om forurenet jord. Der er primært mistanke om forurening med olie, og lokaliteterne er af den grund lavt prioriteret til videre undersøgelse af Regionen. På den ene lokalitet er der ydermere en mindre mistanke om anvendelse af opløsningsmidler (lokalitet , se bilag 1). Virksomheder figur 17: Geografisk placering af V2 kortlagte grunde i indsatsplanområde. I planområdet er der beliggende 8 virksomheder, hvor kommunen fører lovpligtigt tilsyn, se figur 18. Der er 4 stk. autoværksteder, 1 stk. maskinværksted, 2 stk. snedkerier og 1 stk. vognmand. figur 18: Virksomheder i indsatsplanområdet hvorpå der er kommunalt tilsyn. 28

29 Nedsivningsanlæg 9 Forureningskilder Som tidligere omtalt er store dele af indsatsplanområdet landbrugsareal med spredt bebyggelse, som ikke er kloakeret, hvilket betyder, at spildevand som oftest ledes gennem bundfældningstank til nedsivning Linjekilder Der er ingen motorveje eller jernbaner i indsatsplanområdet. I den østlige del af indsatsplanområdet ligger en del af hovedvejen (statsvej) fra Slangerup til Hillerød. Alle landbyer i indsatsplanområdet er kloakeret og har ledninger ført til rensningsanlæg i henholdsvis Slangerup og Frederiksund Fladekilder Som det er beskrevet i afsnit 8 består ca. 85 % af indsatsplanområdet af arealer, hvor der er landbrugsdrift. Anvendte pesticider og gødning kan afhængigt af lerlagstykkelsen nedvaskes til det primære grundvandsmagasin i større eller mindre grad. 29

30 10 Aktionszoner 10. Aktionszoner For at kunne målrette de grundvandsbeskyttende indsatser er indsatsplanområdet inddelt i zoner der prioritere hvor det er mest fordelagtigt, at anvende sine midler. Zonerne er udpeget og prioriteres ud fra grundvandets sårbarhed og grundvandsinfiltration til det primære grundvandsmagasin. Zone 1 skal have højest opmærksomhed og zone 4 lavest, man skal dog være opmærksom på at der sker vigtig grundvandsdannelse i hele området og indvindingsoplandene er dynamiske elementer afhængig af indvindingsstrukturen. Kildepladszonen Kildepladszonen er området lige omkring vandværkernes indvindingsboringer, og er defineret som et område med en udstrækning på mellem 500 og meter afhængigt af områdets sårbarhed. Kildepladszonen omfatter en 500 meter nærhedszone, en meter tillægszone i sårbare områder og en meter tillægszone i de mest sårbare områder /3/. Kildepladsen er begrænset af indvindingsoplandet. Kildepladszonen har som udgangspunkt højest prioritet med hensyn til beskyttelse, og har til formål at beskytte indvindingsboringer mod forureninger fra de nærmeste omgivelser. Størrelsen af kildepladszonen er bestemt ud fra kildepladsens sårbarhed. BNBO Det boringsnære Boringsnære beskyttelses områder (BNBO) /5/: Formålet med beskyttelsesområdet udpegningen af området er, at forhindre eller begrænse risikoen for forurening af grundvand i boringens nærområde og derved beskytte drikkevandet. BNBO skal sikre responstid og eventuelle arealer til at foretage oprydning og afværgeforanstaltninger. Det kan eventuelt give mulighed for at forbedre overvågningen af grundvandskvaliteten. Etableringen er sammenhængende med det eksisterende 10 meter fredningsbæltet omkring en vandforsyningsboring, zonering og tilhørende indsatsplanlægning. Zonerne er udlagt i forhold til indsatsplanområdets vandværker og deres indvindingsoplande. Zone 1 Zone 2 Zone 3 Zone 4 Zone 1: Er det mest forureningssårbare område. Området består af kildepladszonen, BNBO og de dele af indvindingsoplandet, hvor lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin er mindre end 10 meter. Zone 2: Er det område i indvindingsoplandet, som vurderes til at have begrænset forureningsrisiko. Zonen er defineret, som det område i indvindingsoplandet, hvor lertykkelsen over det primære grundvandsmagasin er mere end 10 meter. Desuden indeholder zone 2 de områder i indsatsplanområdet, som har en grundvandsdannelse på mere end 100 mm pr. m 2, da sådanne områder har stor betydning for den samlede grundvandsdannelse. Zone 3: Er det område udenfor indvindingsoplandet, som har en lertykkelse over det primære grundvandsmagasin på mindre end 10 meter. Zone 4: Er de områder udenfor indvindingsoplandene, som har en lertykkelse over det primære grundvandsmagasin på mere end 10 meter. 30

31 10 Aktionszoner Fordelingen af ovenstående aktionszoner i indsatsplanområdet kan ses i figur 19. Zoneringen af aktionszoner er foretaget ud fra opdelingen i tabel 4. Kildepladszone incl. BNBO Lertykkelse < 10 meter i indvindingsopland Lertykkelse < 10 meter udenfor indvindingsopland Lertykkelse > 10 meter i indvindingsopland Lertykkelse > 10 meter udenfor indvindingsoplandene for indsatsplanområdets vandværker Indvindingsopland til KE's kildeplads, Havelse (gældende tilladelse, indvinding stoppet, boringer sløjfet) Grundvandsdannelse > 100 mm årligt, udenfor indvindingsopland tabel 4: Aktionszone opdeling i indsatsplanområdet X X X X X X X Fordelingen af ovenstående zonering i indsatsplanområdet, ses i figur 19. figur 19: Fordeling af aktionszoner i indsatsplanområdet. 31

32 10 Aktionszoner BNBO Det boringsnære beskyttelsesområde er blevet beregnet efter retningslinjerne i / 5/. For at få en konsistens med de i kortlægningen beregnede data er der anvendt følgende generelle værdier for kalken: effektiv porøsitet er sat til 0,05, tykkelsen af det øverste kalklag er sat til 20 meter og den hydrauliske ledningsevne er sat til m/s. Den valgte strømningstid svarer til kontrolfrekvensen for boringskontroller på det enkelte vandværk. I beregningerne er det ligeledes beregnet om BNBO skal flyttes nedstrøms indvindingsboringen. Det giver følgende værdier for BNBO for de respektive vandværker: Indvindingstilladelse [m 3 ] Radius af BNBO, pr. boring Hørup Vandværk Græse Vandværk Sigerslevvester Vandværk Kvinderup Vandværk Strø kildeplads a) ( ) Afstand BNBO skal flyttes nedstrøms indvindingsboring tabel 5: BNBO data for vandværker i indsatsplanområdet. a) Indvindingstilladelse delt med antal aktive indvindingsboringer (21 stk.). Den høje analysefrekvens på Strø kildeplads bevirker, at der ikke sker en nedstrøms flytning af BNBO beskyttelsesområderne. figur 20: Beregnede BNBO i indsatsplanområdet. 32

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SLANGERUP INDSATSOMRÅDE

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SLANGERUP INDSATSOMRÅDE Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse SLANGERUP INDSATSOMRÅDE Oktober 2006 Jørlunde Østre Vandværk Jørlunde By Vandværk Nybrovejens Vandværk Sundbylille Vandværk Hørup Kildeplads Titel: Udgiver: Udgivelsesår:

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Sønderby Sønderby Skibby Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Østby/Sønderby Skuldelev Copyright KMS Torp Mark Hyllingeriis Vandværk Hyllingeris Skt. Olavs Kilde Hovenge Østby Mark Duemose Østby Østby Vandværk

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Søndersø Indsatsområde

Søndersø Indsatsområde INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hillerød Sydvest

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hillerød Sydvest Hillerød Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Hillerød Sydvest Side 1 Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Hillerød Sydvest. Hillerød Kommune Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail kommunen@alleroed.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse EGHOLM INDSATSOMRÅDE Oktober 2006

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse EGHOLM INDSATSOMRÅDE Oktober 2006 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse EGHOLM INDSATSOMRÅDE Oktober 2006 Buresø Vandværk Slagslunde Vandværk Ny Sperrestrup Vandværk Egholm Kildeplads Titel: Udgiver: Udgivelsesår: 2006 Indsatsplan for

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

KYNDBY INDSATSOMRÅDE. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse NOVEMBER 2003 DALBY HUSE STRANDS VANDVÆRK DALBY VANDVÆRK KYNDBYVÆRKETS VANDVÆRK

KYNDBY INDSATSOMRÅDE. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse NOVEMBER 2003 DALBY HUSE STRANDS VANDVÆRK DALBY VANDVÆRK KYNDBYVÆRKETS VANDVÆRK Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse KYNDBY INDSATSOMRÅDE NOVEMBER 2003 DALBY VANDVÆRK DALBY HUSE STRANDS VANDVÆRK KYNDBYVÆRKETS VANDVÆRK NY KROGSTRUP VANDVÆRK Titel: Udgiver: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området Oktober 2006 Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ganløse-området Udgiver Frederiksborg Amt Udgivelsesår 2006 Rapport Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby, Klintholm Havn og Sømarke Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 2: Magleby,

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Gribskov Kommune December 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...4 1.1. Lovgrundlag...4 1.2 Indholdsmæssige krav...5 1.3. Opbygning...5

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD OG NFI Rekvirent Høje-Taastrup Kommune Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 1311400022 Projektleder Udarbejdet af Anette

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege, Udby, Keldby og Ulvshale Vandværker November 2010 Miljøsekretariatet Vandgruppen Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Delområde 3: Stege,

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Hovedrapport

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord. Hovedrapport Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i indsatsområde Taastrup Nord Hovedrapport Titel Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i indsatsområdet Taastrup Nord Udgivet af Egedal Kommune, Albertslund Kommune

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Direktøren Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst raastoffer@rn.dk 13-12-2016

Læs mere

Frederikssund Kommune midt og syd samt Ølstykke Kommune

Frederikssund Kommune midt og syd samt Ølstykke Kommune Frederikssund Kommune Ølstykke Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Frederikssund Kommune midt og syd samt Ølstykke Kommune Store Rørbæk Vandværk December 2006 Oppe Sundby Vandværk Åbjerg Vandværk

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE

KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE, HERLEV KOMMUNE OG KØBENHAVNS KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde April 2010 Titel: Rapport: Foto: Tryk: Forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Værebro Indsatsplanområde Rapporten

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere