Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet Et pilotprojekt. Stig Guldberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet Et pilotprojekt. Stig Guldberg"

Transkript

1 Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet Et pilotprojekt Stig Guldberg

2 Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet et pilotprojekt Forfatter: Stig Guldberg Alle fotos: ABCFilm for Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Professionshøjskolen Metropol Nationalt Center for Erhvervspædagogik Februar

3 Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet et pilotprojekt 3

4 Indhold Forbemærkning... 6 Resume Indledning Projektets baggrund Sigte og udfordring Projektets indhold, design og forløb Eleverne, den fysiske træning og idrætten Fokuspunkter og effektmålingernes art Målinger og observationer Projektets forløbsplan Fase 1: Ultimo maj - medio august Fase 2: Medio august - ultimo august Fase 3: Primo september - medio december Fase 4: Medio december - ultimo december Fase 5: Primo januar - ultimo februar Fejlkilder og usikkerhedsmomenter Blodsukker og blodtryk Fedtprocent, muskelmasse og taljemål Udholdenhedstest Klassernes sammenlignelighed Køn og alder Elevernes forskellighed og antal Fastholdelse og frafald Årstidens indvirkning på vaner og fysik (motion, kost mv.) Træningens indhold og sigte Kontinuitet og volumen Tidshorisonten Eksterne faktorer (motion, kost, rygning mv. uden for skoletiden) Deltagerudsagnenes troværdighed Observatørernes øjemål Valg og fortolkning af indikatorer Effekter på de fysiske sundhedsfaktorer

5 4.1 Profiltesten (sundhedsprofiler) Resultater af effektmålingen Muskelmasse Taljemål Kondital Udholdenhed Fedtprocent og øvrige områder Effekter på elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil Observationsguide og indikatorer Interviews Referenceklassen Testklassen - effekter på trivsel, læringsadfærd og socialt samspil Elevernes observationer og udsagn Lærernes observationer og udsagn Opsummering resultater og perspektiv Bilag Bilag 1. Sundhedsprofiler m. spørgeskema 7.2 Bilag 2. Observationsguide 7.3 Bilag 3. Sundhedsprofiler - vejledning 7.4 Bilag 4. Sundhedsprofil. Eksempel 7.5 Bilag 5. Referenceværdier og anbefalinger 7.6 Bilag 6. Sammentælling, sundhedsprofiler 5

6 Forbemærkning Projektet om effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet er gennemført i sidste halvår af 2012 på grundforløbet i autoafdelingen ved Aarhus Tech med bistand fra faglærerne Svend Erik Knudsen og Jes Foss Christensen. Undervisningen i idræt og fysisk træning samt målinger af fysiske sundhedsfaktorer (sundhedsprofiler) er foretaget af Anders Rieks og Mette Bjerregaard, Projektafdelingen ved Idrætsdaghøjskolen IDA i Aarhus. Lektor Stig Guldberg, NCE Metropol, har varetaget projektets ledelse og rapportering. Desuden har lektor Jens Andersson, NCE Metropol, medvirket i projektarbejdet. Projektets gennemførelse er sket i dialog med Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektets resultater er præsenteret på FoU-konferencen i februar 2013 og rapporten om projektet publiceres på EMU.dk. Februar 2013 Stig Guldberg, Lektor NCE, Professionshøjskolen Metropol 6

7 Resume Formålet med projektet har været at undersøge, om man kan påvise en effekt på elevers sundhed, trivsel og læring af 2 timers ugentlig idræt kombineret med 1 times fysisk træning og ergonomi. Undersøgelsen har karakter af et pilotprojekt, der har omfattet to hold erhvervsskoleelever på grundforløbet inden for samme uddannelse. Det ene hold har haft idræt og fysiske aktiviteter på skemaet, det andet ikke, men fungeret som kontrolgruppe. Eleverne er fulgt over et semester ud fra det overordnede spørgsmål: hvilke positive effekter kan identificeres ved at satse på idræt og fysisk træning? Fokus har været rettet mod såvel fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodsukker, kolesterol, muskulær udholdenhed og kondition), som indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil. Gennem forløbsperioden over 20 uger er de to klasser blevet fulgt med målinger og observationer. Der er udarbejdet sundhedsprofiler for alle elever i den første og i den sidste uge og undervejs er elevernes udvikling fulgt gennem en kombination af observationer, spørgeskemaer og interviews. Undersøgelsen gør resultatet op i form af effekter på henholdsvis fysiske sundhedsfaktorer og indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil. Med forbehold for en række mulige fejlkilder og usikkerhedsmomenter, som undersøgelsen redegør for, peger projektets resultater på, at der hos eleverne i klassen med idræt kan iagttages en mærkbar positiv effekt på fire områder: 1) Fysiske faktorer: muskelmasse, taljemål, kondital og muskulær udholdenhed 2) Trivsel: mere energi, bedre humør og stemning i klassen, mere ro i krop og hoved og større selvtillid 3) Læringsadfærd bedre koncentrationsevne, større modtagelighed og ro i undervisningen samt bedre evne til at arbejde vedholdende og til at samarbejde 4) Sociale relationer: bedre evne til at fungere sammen, bedre evne til at handle med overblik, større gensidig forståelse, forbedret holdånd og fællessskab. 7

8 1. Indledning 1.1 Projektets baggrund Idrætsaktiviteter og sundhed er de seneste år kommet i fokus på erhvervsskolerne. Det har i hovedsagen baggrund i fire forhold: for det første, at idræt og fysisk træning hidtil ikke har spillet en nævneværdig rolle i undervisningen og skolemiljøet; for det andet at mange erhvervsskoleelever lever usundt, har problemer med fedme, dårlig kondition og lignende; for det tredje, at mange elever trives dårligt i og udenfor skolen og at en stor del af dem falder fra inden uddannelsen er afsluttet og for det fjerde, at idræt og bevægelse i undervisningen erfaringsmæssigt synes at have en positiv indvirkning på elevernes trivsel og læringsadfærd. Det første udviklingsprojekt, der rettede blikket mod integration af sport og sundhedsfremme i erhvervsuddannelserne, var projektet "Rum til drengene", der blev gennemført i i et samarbejde mellem Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Aarhus Tech og Nordsjællands Erhvervsskole 1. Projektet handlede alene om drenge og deres særlige vanskeligheder og udfordringer. Dette projekt indikerede imidlertid klart, at en ændring af elevernes skolehverdag med mulighed for fysisk udfoldelse havde effekt på elevernes fysiske velbefindende, trivsel og sociale samspil. Projektet med drengene er senere fulgt op af motions- og sundhedsprojekter ved flere andre erhvervsskoler. I skolernes arbejde med projekterne har hovedvægten været lagt på udviklingsdelen, altså spørgsmålet om projekternes målsætning, organisering, planlægning, gennemførelse og evaluering. I projektet "Rum til drengene" blev der også gennemført fysiske test af deltagerne, men ellers har der ikke været sat særskilt fokus på målinger af fysiske og andre effekter (vaner, holdninger og bevidsthed) i forbindelse med projekterne. 1.2 Sigte og udfordring Ideen med nærværende projekt er at etablere et forsøg i lille skala, der sigter specielt på at måle de mulige effekter af en målrettet indsats med idræt og sundhedsfremme. Kan der skabes evidens for, at idræt har effekt på elevernes fysik, trivsel og læring? Forsøget har karakter af et pilotprojekt i miniature og begrænses til at omfatte to hold erhvervsskoleelever på grundforløbet inden for samme uddannelse. Det ene hold har idræt og fysiske aktiviteter på skemaet, det andet har ikke, men fungerer som kontrolgruppe. Den korte periode er naturligvis en udfordring for effektmålingen, særligt i relation til faktorer, der fordrer påvirkning over længere tid. Dette er imidlertid en omstændighed, som undersøgelsen er sig bevidst, men som samtidig vanskeliggør en evt. sammenligning med gymnasieelevers sundhedstilstand og effekten af idræt i gymnasiet. Med dette vilkår in mente sigter forsøget mod at afdække mulige positive effekter af en satsning på idræt og sundhed i undervisningen hos elever på et grundforløb. Fokus rettes mod såvel fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodsukker, kolesterol, muskulær udholdenhed og kondition), som indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil. 1 Projektet "Rum til drengene" (UVM 2010) er dokumenteret med filmklip, se: uvm.dk/uddannelser-ogdagtilbud/erhvervsuddannelser/fakta-om-erhvervsuddannelserne/forsoeg-og-udvikling-i-erhvervsuddannelserne/idraetsprojektpaa-erhvervsuddannelserne 8

9 2. Projektets indhold, design og forløb 2.1 Eleverne, den fysiske træning og idrætten Undersøgelsen omfatter to hold elever på grundforløbet i auto-uddannelsen på Aarhus Tech, begge udelukkende bestående af drenge i aldersgruppen år. Det ene hold (testklassen) får som supplement til den almindelige undervisning ugentligt 2 lektioner idræt suppleret af en 60 min. lektion med fysisk træning og ergonomi, her med vægt på forebyggelse af slitage og skader som følge af belastende arbejdsstillinger. Det andet hold (referenceklassen) fungerer som kontrolgruppe og har ikke hverken idræt eller fysisk træning på skemaet. De første 2 lektioner omfatter almindelige idrætsaktiviteter i en idrætshal, mens den fysiske træning og ergonomien gennemføres i elevernes værksted (en stor autohal), i klasselokaler og på et nærliggende udendørs areal. I den sidstnævnte del udføres øvelser og træning i elevernes almindelige arbejdstøj, altså uden omklædning. Det sker for at spare tid og lette overgangen fra den almindelige undervisning til den fysiske træning. Det er også legitimeret af træningens indhold, der ikke vægter voldsom fysisk udfoldelse. Den fysiske træning består af styrkeøvelser og ergonomi, tilrettet så den ergonomiske del har relevans i forhold til de fysiske krav og arbejdsstillinger i autofaget. Som supplement indgår der også lege og øvelser, som giver eleverne mulighed for at have sjov og som samtidig styrker deres evne til at samarbejde og kommunikere 2. Idrætsundervisningen foregår på mere traditionel vis. Her indgår forskellige boldspil som bl.a. hockey, fodbold, ultimate, stikbold, høvdingebold samt cirkeltræning og stafet med samarbejdsopgaver. Vægten lægges på spil som f.eks. hockey, hvor eleverne bidrager på mere lige fod og med mere fælles begejstring end i mere prøvede discipliner som f.eks. fodbold, hvor der på forhånd er stor forskel på elevernes færdigheder. Udover den fysiske træning lægges der vægt på, at eleverne styrker deres forståelse for og evne til at samarbejde og kommunikere, tage ansvar, vise hensyn, følge spilleregler mv. Inddragelsen af disse aspekter betyder samtidig, at der ikke er satset ensidigt på at forbedre elevernes kondition. Det er vigtigt at have in mente i relation til effektmålingerne og vurderingen af idrætsundervisnings potentialer. Klasselæreren deltager i både den fysiske træning (værkstedet) og idrætsundervisningen og lærerne lægger vægt på, at samarbejde og kommunikation indgår som tema i undervisningen generelt. Hensigten er at bringe de idrætslige værdier i spil også udenfor idrætshallen, så de kommer til at spille en aktiv rolle for elevernes ansvarlighed og samvær. Idrætten og den fysiske træning placeres på forskellige tidspunkter i ugeskemaet (henholdsvis tirsdag og torsdag) og ledes af en professionel idrætslærer. 2 Elevernes træning i værkstedet er dokumenteret med filmklip i projektet "Motion, sundhed og trivsel eksempler og inspiration til erhvervsskoler" (UVM 2012). Filmklippene kan ses på emu.dk under afsnit (Aarhus Tech), se 9

10 2.2 Fokuspunkter og effektmålingernes art Projektet går nu ud på at måle effekten af indsatsen ud fra flere parametre: fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, blodsukker, kolesterol og kondition) læringsadfærd og læringsudbytte (motivation, koncentration, fastholdelse, kompetencer) ergonomisk bevidsthed og praksis fysisk og psykisk trivsel motionsvaner rygning bevidsthed om egen sundhed selvværd socialt samspil problemadfærd. Undersøgelsens horisont indebærer, at effektmålingen må omfatte målinger af forskellig art: a) fysiske målinger og test (sundhedsprofiler af de enkelte elever i begge klasser med tal for vægt, BMI, fedtprocent, blodsukker, kolesterol og kondition) b) afdækning af elevernes motions- og rygevaner gennem spørgeskemaer, interviews og observationer c) afdækning af elevernes ergonomiske bevidsthed og praksis gennem observationer og interviews (værkstedsbaseret) d) afdækning af elevernes bevidsthed om egen sundhed gennem spørgeskemaer og interviews e) afdækning af elevernes selvværd, sociale samspil og trivsel gennem observationer og interviews 10

11 f) afdækning af elevernes læringsadfærd og evt. problemadfærd gennem observationer, evaluering og interviews. Målinger og observationer gennemføres i begge klasser. De fysiske målinger foretages ved forsøgets begyndelse og afslutning. Eleverne får her udarbejdet en individuel sundhedsprofil, der muliggør dokumentation af fysiske effekter (se bilag 1). De øvrige indikatorer observeres og evalueres undervejs og ved projektets afslutning. Observationer og interviews sker her med udgangspunkt i projektets observationsguide, der henvender sig særskilt til eleverne, klasselærerne og idrætsinstruktøren (se bilag 2). Observationsguiden består af en række spørgsmål, der udgør en ramme og ledetråd for de observationer, som henholdsvis eleverne, lærerne og idrætslæreren skal gøre sig undervejs om evt. ændringer som følge af idrætten og den fysiske træning. Guiden sætter samtidig dagsordenen for de opfølgende interviews. 2.3 Målinger og observationer Metodisk kombinerer projektet en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Målinger af elevernes sundhedsprofiler baserer sig på kvantitative data (blodtryk, vægt, kondition mv.), mens afdækningen af indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer sker på basis af spørgeskemaer, observationer og interviews. Denne del af afdækningen involverer og kombinerer således observationer og udsagn fra elever, klasselærere og idrætslærer. Spørgeskemadelen knytter sig til målingerne af den fysiske sundhedsprofil. I forbindelse med målingerne i starten og slutningen af forløbet besvarer eleverne her en række spørgsmål vedr. livsstil (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) og vurdering af eget helbredsniveau. Det sidstnævnte sker i form af et SF-8 skema (Short-Form Health Survey), som består af spørgsmål fra alle 8 kategorier i det omfattende i SF-36, som er anvendt og valideret til måling af generelle helbredsbegreber i internationale og danske befolkningsundersøgelser. Observationerne tager udgangspunkt i observationsguidens spørgerammer for henholdsvis elever, klasselærer og idrætslærer. Observationerne retter sig mod indikatorer for elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer og foretages løbende gennem hele projektforløbet. Interviewene tager ligesom observationerne udgangspunkt i observationsguidens spørgerammer. De gennemføres i starten, midtvejs og til slut med henholdsvis elever (to grupper på fem fra hver klasse), klasselærere og idrætslærer og har karakter af erfaringsinterviews. Formålet er at italesætte observationerne og at nå frem til formuleringen af bærende og dækkende udsagn. Målingerne af elevernes sundhedsprofiler udføres af projektafdelingen ved IDA, Idrætsdaghøjskolen i Aarhus, der har stor erfaring på dette område. 11

12 2. 4 Projektets forløbsplan Projektet har omfattet fem faser og er forløbet efter følgende plan: Fase 1: Ultimo maj - medio august 2012 Forberedelse og organisering af forsøget (2 klasser, deres lærere samt IDA, Idrætsdaghøjskolen Aarhus) Fastlæggelse af undersøgelsens parametre (sundhedsprofiler, kost- og rygevaner, motivation for læring, ergonomisk bevidsthed, trivsel, socialt samspil, koncentration, adfærd mv.) Udarbejdelse af observationsguide til elever, klasselærere og idrætslærer. Fase 2: Medio august - ultimo august 2012 Fysiske test og målinger samt udarbejdelse af sundhedsprofiler (1. måling) Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer). Fase 3: Primo september - medio december 2012 Observationer og elevsamtaler parallelt med undervisning/idrætsaktiviteter/fysiske aktiviteter Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer) Dokumentation med filmklip fra undervisningen i fysisk træning. Fase 4: Medio december - ultimo december 2012 Fysiske test og målinger samt udarbejdelse af sundhedsprofiler (2. måling) Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer). Fase 5: Primo januar - ultimo februar 2013 Opsamling og analyse på resultaterne af fysiske test og målinger samt observationer og interviews Udarbejdelse af rapport, der redegør for undersøgelsens forløb og resultater. 12

13 3. Fejlkilder og usikkerhedsmomenter Til målinger, observationer, interviews og fortolkning af data knytter der sig en række mulige fejlkilder og usikkerhedsmomenter, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det er faktorer, som projektet forsøger at tage højde for, eller hvor det udtrykker forbehold med hensyn til resultatet. De potentielle fejlkilder er af forskellig art og betydning og angives her i en uprioriteret rækkefølge. 3.1 Blodsukker og blodtryk Eleverne har inden målingerne til hver af de to sundhedsprofiler fået udleveret et sæt retningslinjer og modtaget instruktioner i forhold til at kunne leve op til dem (se bilag 3 ). Formålet med retningslinjerne har været, at eleverne skulle møde bedst muligt forberedt til sundhedsprofilerne, så vi på den måde kunne minimere fejlkilder og eventuelle fejlmålinger. Blodsukkeret er meget påvirkeligt, og hvis eleverne ikke lever op til kravet om ikke at indtage et større måltid inden for to timer før sundhedsprofilen, eller hvis de har indtaget noget sukkerholdigt kort før, vil målingen ikke blive valid. Blodtrykket er ligeledes en meget påvirkelig værdi, og en smule nervøsitet, stress eller blot let fysisk arbejde (let gang, værkstedsarbejde eller lignende), vil kunne påvirke målingen i negativ retning. Rygning, kaffe osv. kan også påvirke blodtrykket. Derfor er det vigtigt, at eleverne har levet op til retningslinjerne. Selvom dette er forudsat, kan det ikke udelukkes, at der optræder fejlkilder her. 3.2 Fedtprocent, muskelmasse og taljemål For at minimere fejlkilder har vi valgt at operere med en fejlmargen. Fedtprocent: Stigende eller faldende tendens markeres først ved mere end 0,5 % forskel fra 1. til 2. måling. Muskelmasse: Stigende eller faldende tendens markeres først ved mere end 0,5 kg forskel fra 1. til 2. måling. Taljemål: Stigende eller faldende tendens markeres først ved min. 2 cm forskel fra 1. til 2. måling. 3.3 Udholdenhedstest Vilkårene for måling af sundhedsprofilerne og for udholdenhedstest har været sådan, at det har været nødvendigt at teste flere personer i samme rum. Meningen med testene var, at eleverne skulle udføre fem små øvelser og i hver enkelt øvelse lave så mange gentagelser som overhovedet muligt eller holde en given position i så lang tid som muligt. Da de to test udføres i henholdsvis august og december er elevernes påklædning forskellig fra 1. til 2. måling, hvilket kan have en effekt i forhold til resultaterne. Specielt betyder fodtøjet noget i forhold til øvelsen static squat. 13

14 Desuden kan mange elever huske deres resultat fra første test, og de har derfor en gulerod at gå efter i stedet for at koncentrere sig om testen i sig selv. Det vil også kunne påvirke resultatet. Med hensyn til de statiske øvelser (skulderøvelse og static squat): Det har her betydning, hvordan eleverne bliver parret, da de ikke laver testene alene, men i små grupper på 2-4 personer. Det betyder, at de vil kunne måle sig med hinanden, hvilket ligeledes vil kunne influere på resultatet. 3.4 Klassernes sammenlignelighed De to klasser, der følges over 20 uger, er valgt efter at de er formeret, dvs. at de ikke er sammensat til formålet. Det betyder, at der vil kunne optræde skævheder set i forhold til klasser sammensat efter en normalfordeling med hensyn til alder, fysik, kost- og motionsvaner mv. Tvingende logistiske omstændigheder betød desuden, at de to klasser kom til at bestå af henholdsvis et 40-ugers (testklassen) og et 20-ugershold (referenceklassen). Der er i begge tilfælde tale om elever (drenge) på grundforløbet til autouddannelsen, men det kan ikke udelukkes, at holdsammensætningen kan påvirke de to gruppers sammenlignelighed. 3.5 Køn og alder Undersøgelsen omfatter alene drenge i alderen og udsiger således kun noget om effekten på elever af hankøn. Elevernes alder spiller ind på den måde, at faktorer som fedme, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og dårlig kondition ikke optræder så hyppigt som det ville have været tilfældet, hvis eleverne havde været ældre. Det må derfor også antages, at drengenes unge alder og sundhedstilstand udgør faktorer, der kan indvirke hæmmende på de målelige effekter af den fysiske træning. 3.6 Elevernes forskellighed og antal Det må antages, at de målelige effekter af idræt og fysisk træning er betinget af elevernes forskellighed i udgangspunktet med hensyn til kondition, vægt, fysisk og mental sundhedstilstand, motions- og kostvaner mv. Da klasserne er tilfældigt sammensat og der alene er tale om et meget begrænset antal elever, betyder det, at man ikke uden forbehold vil kunne generalisere på resultaterne. Hertil fordres et langt større antal elever og en undersøgelse i en helt anden skala. I resultaterne fra sundhedsprofilerne angives elevtallet i første og anden måling til henholdsvis 16 (referenceklassen) og 15 (testklassen). Tallene angiver alene de elever, der optræder ved begge målinger. Det betyder, at elever, der ikke har været til stede første eller anden gang, ikke er talt med her. 3.7 Fastholdelse og frafald Opgørelsen viser at der pr. 20/ var 24 elever i testklassen og 22 i referenceklassen. Pr. 21/ var tallene faldet til henholdsvis 21 og 16. Frafaldet er altså større i referenceklassen. Umiddelbart kunne dette muligvis forlede til en slutning i retning af, at idrætten så har en gunstig effekt på elevernes fastholdelse. Vi afholder os imidlertid helt fra at slutte i den retning på ovennævnte baggrund, da vi ved, at en række forskellige faktorer kan spille ind i forhold til elevernes frafald og de konkrete tal. 14

15 3.8 Årstidens indvirkning på vaner og fysik (motion, kost mv.) Testene bliver udført på to forskellige årstider, hvilket kan betyde en hel del for den enkelte elevs vaner med hensyn til bl.a. motion og kost. Generelt ved man, at folk er en anelse tungere i vinterperioden end i sommerperioden, hvilket bl.a. kan begrundes i andre kostvaner (man spiser generelt lettere om sommeren) og motionsvaner (man er generelt mere aktiv om sommeren end om vinteren). Årstiderne kan derfor udgøre en fejlkilde i forhold til måling af konditionstallet og evt. også udholdenhedstesten. 3.9 Træningens indhold og sigte Projektbeskrivelsen til dette projekt har været bred og derfor har indsatsen ikke kun været målrettet mod at forbedre elevernes fysiske tal. Fokus har også været på at styrke elevernes bevidsthed om ergonomi, fremme deres trivsel og implementere værdierne fra idrætten. Bl.a. er der blevet arbejdet med værdier som kommunikation, samarbejde, gruppedynamik og roller. Denne vægtning har givet haft indvirkning på de rent fysiske effekter, som må antages at ville have været større, hvis indsatsen havde været mere målrettet mod det fysiske Kontinuitet og volumen Udgangspunktet hed 2½ times undervisning (svarende til 3 lektioner) om ugen i 17 uger, men undervisningen blev på grund af praktikker og ferier aflyst i sammenlagt 5 uger, hvilket betød, at det gennemsnitligt kun blev til 1¾ times undervisning om ugen. I og med at undervisningen derfor er blevet afbrudt gentagne gange henover efteråret, er det gået ud over kontinuiteten i undervisningen. Der er grund til at antage, at bruddet på kontinuiteten og den nedsatte volumen i træningen har haft en hæmmende indvirkning på de målelige effekter af specielt den fysiske træning Tidshorisonten Pilotprojektet forløber over et interval på sammenlagt 17 uger som er en begrænsende tidshorisont set i forhold til muligheden for at opnå målelige effekter Eksterne faktorer (motion, kost, rygning mv. uden for skoletiden) Effektmålingerne retter sig mod udbyttet af idrætten og den fysiske træning på grundforløbet, men inkluderer ikke hvordan og i hvilket omfang påvirkninger uden for skoletiden evt. indvirker på elevens kondition, trivsel og sundhedstilstand. Nogle elever dyrker sport i fritiden, andre motionerer dagligt ved at køre på cykel og lign., og det er naturligvis faktorer, der kan indvirke på elevernes sundhedsprofiler på linje med positive eller negative ændringer i deres vaner med hensyn til kost, rygning og alkohol Deltagerudsagnenes troværdighed Vurdering af effekterne på elevernes trivsel, læringsadfærd, sociale relationer mv. baserer sig delvis på elevernes udsagn i spørgeskemaer og interviews. Selvom der ikke forlods er grund til at betvivle elevernes oprigtighed, når de udtaler sig om deres trivsel, velbefindende, vaner og lignende, er det vigtigt at være 15

16 opmærksom på, at spørgerammens dagsorden spørgsmålet om de målelige effekter muligvis kan påvirke elevernes oplevelser og udsagn i en for undersøgelsen positiv retning Observatørernes øjemål På samme måde som elevernes oplevelser og udsagn kan være farvet af undersøgelsens intention om at afdække positive effekter gælder dette observatørernes øjemål. Der kan være en risiko for, at man observerer det, man helst vil se. Det er en omstændighed, som undersøgelsen er bevidst om og tager højde for ved at krydse udsagn, så vurderinger af effekter baseres på mere end en kilde Valg og fortolkning af indikatorer Valget af indikatorer i den del af undersøgelsen, der baserer sig på observationer og interviews er naturligvis styrende for undersøgelsen. Der er lagt vægt på, at horisonten ikke er begrænset til fysiske målinger, men indbefatter effekter i forhold til elevernes trivsel, sociale relationer, læringsadfærd, bevidsthed om egen sundhed mv. De målelige effekter på disse faktorer er vanskeligere at gøre op, end når det handler om sundhedsprofiler baseret på puls, vægt, blodsukker mv. Undersøgelsen bestræber sig derfor på formuleringen af udsagn, der baserer sig på en kombination af indikationer, observationer og interview. 16

17 4. Effekter på de fysiske sundhedsfaktorer 4.1 Profiltesten (sundhedsprofiler) Projektet blev påbegyndt og afsluttet med en sundhedsprofil af eleverne i begge klasser. Sundhedsprofilen bygger på elevernes besvarelse af spørgeskema om deres helbredstilstand og livsstil kombineret med en række målinger og test (se bilag 4). Profiltesten omfatter fire områder: 1. Elevens vurdering af egen helbredstilstand 2. Fysiske målinger (blodtryk, BMI, fedtprocent, kolesterol, blodsukker, konditionstal og taljemål) 3. Livsstil (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) 4. Udholdenhedstest. Resultatet af sundhedsprofilerne giver mulighed for at udmåle effekterne i to dimensioner, henholdsvis relativt og sammenlignende. Resultaterne kan således både gøres op i form af evt. ændringer, der er sket undervejs fra 1. til 2. måling, og i form af en sammenligning af resultaterne de to klasser imellem (se bilag 5 og bilag 6). Begge dimensioner indgår i opgørelsen af resultaterne nedenfor. 4.2 Resultater af effektmålingen Når resultaterne gøres op, viser der sig en forskel på 4 områder: muskelmasse taljemål kondital udholdenhed Muskelmasse Her gør der sig en markant forskel gældende, idet 53,3 % af eleverne i testklassen (dvs. 8 af 15) opnår en stigning i muskelmasse mod blot 20 % i referenceklassen (3 af 15) Taljemål Her kan iagttages en tilsvarende forskel, idet 66,7 % af eleverne i testklassen (dvs. 10 af 15) udviser en faldende tendens mod blot 20 % af eleverne fra referenceklassen (3 af 15) Kondital Med hensyn til analysen af konditallet i de to klasser er der taget afsæt i en faldende tendens frem for en stigende tendens grundet at elevernes fysiske aktivitetsniveau typisk er faldende fra sommer til vinter. Her kan vi notere, at ingen af de elever fra testklassen, der lå i grupperne meget lav eller lav kondition er faldet i kondition. Videre er der taget udgangspunkt i elever med et lavt udgangspunkt ( lavt eller meget lavt kondital ), ud fra den vurdering, at den svageste/dårligste gruppe har særlig relevans i forhold til sundhedstiltag på erhvervsskolerne. Elever med et godt eller højt kondital er som regel aktive i idræt, og vil derfor sjældent opleve en målelig effekt på konditallet som følge af 3 timers ekstra ugentlig fysisk aktivitet. Resultatet fra 1. til 2 måling viser, at der er en markant større gruppe af elever med et dårligt udgangspunkt ( meget lav eller lav kondition ), der har forbedret sig 10 % eller mere i testklassen (60 % svarende til 6 af 17

18 10) sammenlignet med referenceklassen (0 % svarende til 0 af 9). Tilsvarende er der også et markant fald i antallet af elever i kategorien meget lavt kondital fra 1. til 2. måling i testklassen (fra 50 til 18,8 %) sammenholdt med referenceklassen (fra 46,7 til 33,3 %) Udholdenhed Også i udholdenhedstesten er der en tendens til at testklasseeleverne har forbedret sig mere end eleverne i referenceklassen. Man kan se en tendens til en lidt større andel i testklassen, der har forbedret sig i de dynamiske test (armstrækninger, kropshævninger og maveøvelse), hvor eleverne arbejder én ad gangen. Det gælder hvis vi kigger på en absolut forbedring i antallet af gentagelser, men også hvis vi ser på procentvis forbedring på hhv. 10 og 20 % Fedtprocent og øvrige områder Udover de 4 områder kan der også være grund til at hæfte sig ved en tendens vedr. fedtprocent. I måling af fedtprocenten i henholdsvis 1. og 2. måling er der i kategorierne undervægtig, normalvægtig, overvægtig og meget overvægtig ingen nævneværdige forskelle på eleverne i de to klasser, men der kan iagttages et større antal elever, hvis fedtprocent er faldet i testklassen (46,7 %, svarende til 7 af 15, mod 26,7 %, svarende til 4 af 15 i referenceklassen). På alle de øvrige områder i den fysiske del af sundhedsprofilen (dvs. BMI, blodsukker, kolesterol og blodtryk) og punkterne under livsstil (dvs. kost, rygning, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) er der stort set tale om status quo fra 1. til 2. måling. 18

19 5. Effekter på elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil 5.1 Observationsguide og indikatorer Denne del af undersøgelsen er baseret på observationer og interviews, der inddrager alle projektets aktører: eleverne, klasselærerne, idrætsinstruktøren, testerne og projektlederne. Der er her taget udgangspunkt i observationsguiden udformet til henholdsvis eleverne, klasselærerne og idrætslæreren (jvf. bilag 2). I observationsguiderne har der været fokus på en række spørgsmål og indikatorer, som vi har anset som relevante for at kunne følge evt. ændringer. Følgende er eksempler på gennemgående indikatorer for elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer, som elever og lærere har skullet være opmærksomme på: Velbefindende (fysisk og psykisk) Humør Energi Selvtillid Fremmøde Evne til at koncentrere sig Evne til at deltage aktivt i undervisningen Evne til at arbejde vedholdende Evne og vilje til samarbejde Samvær med de andre Udbytte af undervisningen. Guiderne og de enkelte indikatorer er blevet introduceret og diskuteret på indledende og særskilte møder med henholdsvis lærerne (klasselærerne for de to klasser), idrætsinstruktøren og eleverne (en gruppe på 5 elever fra henholdsvis testklassen og referenceklassen). Eleverne i de to grupper er valgt efter målingen til den første sundhedsprofil og således, at de udgør et repræsentativt udsnit med hensyn til alder, fysisk form og livsstil. 5.2 Interviews Der har derefter været gennemført interviews i tre omgange undervejs i forløbet i starten, midtvejs og ved projektets afslutning 19 uger senere. Interviewene har haft karakter af erfaringsinterviews og er gennemført særskilt med de enkelte aktører (dvs. klasselærerne, idrætsinstruktøren og hver af de to elevgrupper) og har været ledet af projektlederne. Hvert interview har haft en varighed af min. Under interviewene er der taget udgangspunkt i spørgsmålene i de enkelte observationsguides. Derudover har de interviewede haft lejlighed til at tilføje yderligere iagttagelser. I interviewene ved starten af forløbet var de medvirkendes udsagn naturligt præget af nogen usikkerhed. Undervisningen havde kun været i gang i 2 uger og det prægede selvsagt muligheden for at observere og besvare spørgsmålene, specielt vedrørende effekten af idrætten og den fysiske træning. I interviewene midtvejs og i særdeleshed ved afslutningen af forløbet var situationen ikke overraskende anderledes og præget af langt flere og sikrere observationer. Det gjaldt for alle interviewede. 19

20 5.3 Referenceklassen Referenceklassen og dens klasselærer frembød imidlertid en særlig udfordring, idet spørgsmål og observationer her ikke kunne omfatte erfaringer med effekten af idræt og fysisk træning. Observationerne var derfor alene rettet mod elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil. Det betød, at referenceklassens funktion som grundlag for sammenligning ikke var anvendelig på samme måde som det var tilfældet med de fysiske målinger. Referenceklassen var fra starten en relativt velfungerende og homogen klasse, hvor der ikke forekom mærkbare ændringer undervejs på de områder, vi observerer. Som sådan kan klassen imidlertid tjene som baggrund for en profilering af testklassen og de ændringer, der forekommer her. 5.4 Testklassen - effekter på trivsel, læringsadfærd og socialt samspil I opsamlingen på interviewene samlede interessen sig om testklassen og spørgsmålet om der kunne observeres effekter af idrætten og den fysiske træning. Når det gælder elevernes vaner med hensyn til rygning, alkohol og sundhedstilstand, er deres egne udsagn helt entydige: her oplever de ikke ændringer undervejs eller som følge af undervisningen. Eleverne er blevet mere optaget af deres egne fysiske evner (udholdenhed og kondital), men det er ikke en bevidsthed, der har sat sig mærkbare spor i ændret adfærd. Kan eleverne ikke observere en effekt på deres sundhed og vaner, er de til gengæld klare i mælet om effekten på en række andre faktorer, der vedrører deres trivsel, læringsadfærd og sociale relationer Elevernes observationer og udsagn Eleverne fremhæver følgende: Den enkeltes humør og stemningen i klassen Begge dele påvirkes positivt, både af selve aktiviteten (mens den foregår) og af eftervirkningen. Den fysiske aktivitet kombineret med lege og spil fremmer glæden. "Vi har det sjovt og ens humør og stemningen bliver bedre af det", som det formuleres af en elev. Mere energi Eleverne fremhæver, at deres energi bliver boostet, de dage hvor de har haft idræt eller træning. En elev udtrykker sig således "Jeg plejer at være dorsk og lægge mig, når jeg kommer hjem fra skolen. Nu har jeg energi til at lave noget i stedet for." Ro i krop og hoved Eleverne oplever, at den fysiske udfoldelse fjerner uro i kroppen og samler tankerne. En elev udtrykker sig sådan: "Normalt får jeg bobler i kroppen efter et par timer og har svært ved at sidde stille. Jeg har også svært ved at slappe af og koncentrere mig. De dage, vi har sport, kører det meget bedre og jeg har heller ikke så tit hovedpine" Evnen til at koncentrere sig i de øvrige timer Eleverne giver udtryk for, at de har lettere ved at koncentrere sig og flere bemærker, at de kan holde koncentrationen længere. En elev formulerer sig på denne måde: "Jeg har svært ved at koncentrere mig, når vi har teori og opgaver, men det hjælper, når vi har idræt. Jeg er helt sikkert blevet bedre til det." Alle kan fungere sammen Eleverne giver udtryk for, at de taler meget sammen uden kliker og er opmærksomme på hinanden. Der 20

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

CELF Nakskov: Fastholde og afklare unge piger

CELF Nakskov: Fastholde og afklare unge piger CELF Nakskov: Fastholde og afklare unge piger af faglærere Dorte Rasmussen og Helle Irene Nielsen Motion i undervisningen 1. Mål og målgruppen I forbindelse med projekt brugerbåret ungdomsuddannelse har

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Kolding Triathlon Klub

Kolding Triathlon Klub Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Rum til drengene 1 (5)

Rum til drengene 1 (5) Titel: Hvordan skaber vi rum til drengene Projektnummer: 122209 Udgivelsesår: 2010 Udgiver: Erhvervsskolen Nordsjælland, Handelsskolen Forfatternavne/projektdeltagere: Århus tekniske Skole (Aarhus Tech

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder)

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Bilag 1. Oplysningsskema, Del II. (start, 6, 12, 18 måneder) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Oplysningsskema, Del II Bilag 1 (start, 6, 12, 18 måneder) Patienternes viden om sundhed og sygdom Hypertension - For højt

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du

Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere