Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet Et pilotprojekt. Stig Guldberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet Et pilotprojekt. Stig Guldberg"

Transkript

1 Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet Et pilotprojekt Stig Guldberg

2 Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet et pilotprojekt Forfatter: Stig Guldberg Alle fotos: ABCFilm for Ministeriet for Børn og Undervisning, 2012 Professionshøjskolen Metropol Nationalt Center for Erhvervspædagogik Februar

3 Effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet et pilotprojekt 3

4 Indhold Forbemærkning... 6 Resume Indledning Projektets baggrund Sigte og udfordring Projektets indhold, design og forløb Eleverne, den fysiske træning og idrætten Fokuspunkter og effektmålingernes art Målinger og observationer Projektets forløbsplan Fase 1: Ultimo maj - medio august Fase 2: Medio august - ultimo august Fase 3: Primo september - medio december Fase 4: Medio december - ultimo december Fase 5: Primo januar - ultimo februar Fejlkilder og usikkerhedsmomenter Blodsukker og blodtryk Fedtprocent, muskelmasse og taljemål Udholdenhedstest Klassernes sammenlignelighed Køn og alder Elevernes forskellighed og antal Fastholdelse og frafald Årstidens indvirkning på vaner og fysik (motion, kost mv.) Træningens indhold og sigte Kontinuitet og volumen Tidshorisonten Eksterne faktorer (motion, kost, rygning mv. uden for skoletiden) Deltagerudsagnenes troværdighed Observatørernes øjemål Valg og fortolkning af indikatorer Effekter på de fysiske sundhedsfaktorer

5 4.1 Profiltesten (sundhedsprofiler) Resultater af effektmålingen Muskelmasse Taljemål Kondital Udholdenhed Fedtprocent og øvrige områder Effekter på elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil Observationsguide og indikatorer Interviews Referenceklassen Testklassen - effekter på trivsel, læringsadfærd og socialt samspil Elevernes observationer og udsagn Lærernes observationer og udsagn Opsummering resultater og perspektiv Bilag Bilag 1. Sundhedsprofiler m. spørgeskema 7.2 Bilag 2. Observationsguide 7.3 Bilag 3. Sundhedsprofiler - vejledning 7.4 Bilag 4. Sundhedsprofil. Eksempel 7.5 Bilag 5. Referenceværdier og anbefalinger 7.6 Bilag 6. Sammentælling, sundhedsprofiler 5

6 Forbemærkning Projektet om effekten af idræt og fysisk aktivitet på grundforløbet er gennemført i sidste halvår af 2012 på grundforløbet i autoafdelingen ved Aarhus Tech med bistand fra faglærerne Svend Erik Knudsen og Jes Foss Christensen. Undervisningen i idræt og fysisk træning samt målinger af fysiske sundhedsfaktorer (sundhedsprofiler) er foretaget af Anders Rieks og Mette Bjerregaard, Projektafdelingen ved Idrætsdaghøjskolen IDA i Aarhus. Lektor Stig Guldberg, NCE Metropol, har varetaget projektets ledelse og rapportering. Desuden har lektor Jens Andersson, NCE Metropol, medvirket i projektarbejdet. Projektets gennemførelse er sket i dialog med Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektets resultater er præsenteret på FoU-konferencen i februar 2013 og rapporten om projektet publiceres på EMU.dk. Februar 2013 Stig Guldberg, Lektor NCE, Professionshøjskolen Metropol 6

7 Resume Formålet med projektet har været at undersøge, om man kan påvise en effekt på elevers sundhed, trivsel og læring af 2 timers ugentlig idræt kombineret med 1 times fysisk træning og ergonomi. Undersøgelsen har karakter af et pilotprojekt, der har omfattet to hold erhvervsskoleelever på grundforløbet inden for samme uddannelse. Det ene hold har haft idræt og fysiske aktiviteter på skemaet, det andet ikke, men fungeret som kontrolgruppe. Eleverne er fulgt over et semester ud fra det overordnede spørgsmål: hvilke positive effekter kan identificeres ved at satse på idræt og fysisk træning? Fokus har været rettet mod såvel fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodsukker, kolesterol, muskulær udholdenhed og kondition), som indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil. Gennem forløbsperioden over 20 uger er de to klasser blevet fulgt med målinger og observationer. Der er udarbejdet sundhedsprofiler for alle elever i den første og i den sidste uge og undervejs er elevernes udvikling fulgt gennem en kombination af observationer, spørgeskemaer og interviews. Undersøgelsen gør resultatet op i form af effekter på henholdsvis fysiske sundhedsfaktorer og indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil. Med forbehold for en række mulige fejlkilder og usikkerhedsmomenter, som undersøgelsen redegør for, peger projektets resultater på, at der hos eleverne i klassen med idræt kan iagttages en mærkbar positiv effekt på fire områder: 1) Fysiske faktorer: muskelmasse, taljemål, kondital og muskulær udholdenhed 2) Trivsel: mere energi, bedre humør og stemning i klassen, mere ro i krop og hoved og større selvtillid 3) Læringsadfærd bedre koncentrationsevne, større modtagelighed og ro i undervisningen samt bedre evne til at arbejde vedholdende og til at samarbejde 4) Sociale relationer: bedre evne til at fungere sammen, bedre evne til at handle med overblik, større gensidig forståelse, forbedret holdånd og fællessskab. 7

8 1. Indledning 1.1 Projektets baggrund Idrætsaktiviteter og sundhed er de seneste år kommet i fokus på erhvervsskolerne. Det har i hovedsagen baggrund i fire forhold: for det første, at idræt og fysisk træning hidtil ikke har spillet en nævneværdig rolle i undervisningen og skolemiljøet; for det andet at mange erhvervsskoleelever lever usundt, har problemer med fedme, dårlig kondition og lignende; for det tredje, at mange elever trives dårligt i og udenfor skolen og at en stor del af dem falder fra inden uddannelsen er afsluttet og for det fjerde, at idræt og bevægelse i undervisningen erfaringsmæssigt synes at have en positiv indvirkning på elevernes trivsel og læringsadfærd. Det første udviklingsprojekt, der rettede blikket mod integration af sport og sundhedsfremme i erhvervsuddannelserne, var projektet "Rum til drengene", der blev gennemført i i et samarbejde mellem Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Aarhus Tech og Nordsjællands Erhvervsskole 1. Projektet handlede alene om drenge og deres særlige vanskeligheder og udfordringer. Dette projekt indikerede imidlertid klart, at en ændring af elevernes skolehverdag med mulighed for fysisk udfoldelse havde effekt på elevernes fysiske velbefindende, trivsel og sociale samspil. Projektet med drengene er senere fulgt op af motions- og sundhedsprojekter ved flere andre erhvervsskoler. I skolernes arbejde med projekterne har hovedvægten været lagt på udviklingsdelen, altså spørgsmålet om projekternes målsætning, organisering, planlægning, gennemførelse og evaluering. I projektet "Rum til drengene" blev der også gennemført fysiske test af deltagerne, men ellers har der ikke været sat særskilt fokus på målinger af fysiske og andre effekter (vaner, holdninger og bevidsthed) i forbindelse med projekterne. 1.2 Sigte og udfordring Ideen med nærværende projekt er at etablere et forsøg i lille skala, der sigter specielt på at måle de mulige effekter af en målrettet indsats med idræt og sundhedsfremme. Kan der skabes evidens for, at idræt har effekt på elevernes fysik, trivsel og læring? Forsøget har karakter af et pilotprojekt i miniature og begrænses til at omfatte to hold erhvervsskoleelever på grundforløbet inden for samme uddannelse. Det ene hold har idræt og fysiske aktiviteter på skemaet, det andet har ikke, men fungerer som kontrolgruppe. Den korte periode er naturligvis en udfordring for effektmålingen, særligt i relation til faktorer, der fordrer påvirkning over længere tid. Dette er imidlertid en omstændighed, som undersøgelsen er sig bevidst, men som samtidig vanskeliggør en evt. sammenligning med gymnasieelevers sundhedstilstand og effekten af idræt i gymnasiet. Med dette vilkår in mente sigter forsøget mod at afdække mulige positive effekter af en satsning på idræt og sundhed i undervisningen hos elever på et grundforløb. Fokus rettes mod såvel fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, blodsukker, kolesterol, muskulær udholdenhed og kondition), som indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læring og sociale samspil. 1 Projektet "Rum til drengene" (UVM 2010) er dokumenteret med filmklip, se: uvm.dk/uddannelser-ogdagtilbud/erhvervsuddannelser/fakta-om-erhvervsuddannelserne/forsoeg-og-udvikling-i-erhvervsuddannelserne/idraetsprojektpaa-erhvervsuddannelserne 8

9 2. Projektets indhold, design og forløb 2.1 Eleverne, den fysiske træning og idrætten Undersøgelsen omfatter to hold elever på grundforløbet i auto-uddannelsen på Aarhus Tech, begge udelukkende bestående af drenge i aldersgruppen år. Det ene hold (testklassen) får som supplement til den almindelige undervisning ugentligt 2 lektioner idræt suppleret af en 60 min. lektion med fysisk træning og ergonomi, her med vægt på forebyggelse af slitage og skader som følge af belastende arbejdsstillinger. Det andet hold (referenceklassen) fungerer som kontrolgruppe og har ikke hverken idræt eller fysisk træning på skemaet. De første 2 lektioner omfatter almindelige idrætsaktiviteter i en idrætshal, mens den fysiske træning og ergonomien gennemføres i elevernes værksted (en stor autohal), i klasselokaler og på et nærliggende udendørs areal. I den sidstnævnte del udføres øvelser og træning i elevernes almindelige arbejdstøj, altså uden omklædning. Det sker for at spare tid og lette overgangen fra den almindelige undervisning til den fysiske træning. Det er også legitimeret af træningens indhold, der ikke vægter voldsom fysisk udfoldelse. Den fysiske træning består af styrkeøvelser og ergonomi, tilrettet så den ergonomiske del har relevans i forhold til de fysiske krav og arbejdsstillinger i autofaget. Som supplement indgår der også lege og øvelser, som giver eleverne mulighed for at have sjov og som samtidig styrker deres evne til at samarbejde og kommunikere 2. Idrætsundervisningen foregår på mere traditionel vis. Her indgår forskellige boldspil som bl.a. hockey, fodbold, ultimate, stikbold, høvdingebold samt cirkeltræning og stafet med samarbejdsopgaver. Vægten lægges på spil som f.eks. hockey, hvor eleverne bidrager på mere lige fod og med mere fælles begejstring end i mere prøvede discipliner som f.eks. fodbold, hvor der på forhånd er stor forskel på elevernes færdigheder. Udover den fysiske træning lægges der vægt på, at eleverne styrker deres forståelse for og evne til at samarbejde og kommunikere, tage ansvar, vise hensyn, følge spilleregler mv. Inddragelsen af disse aspekter betyder samtidig, at der ikke er satset ensidigt på at forbedre elevernes kondition. Det er vigtigt at have in mente i relation til effektmålingerne og vurderingen af idrætsundervisnings potentialer. Klasselæreren deltager i både den fysiske træning (værkstedet) og idrætsundervisningen og lærerne lægger vægt på, at samarbejde og kommunikation indgår som tema i undervisningen generelt. Hensigten er at bringe de idrætslige værdier i spil også udenfor idrætshallen, så de kommer til at spille en aktiv rolle for elevernes ansvarlighed og samvær. Idrætten og den fysiske træning placeres på forskellige tidspunkter i ugeskemaet (henholdsvis tirsdag og torsdag) og ledes af en professionel idrætslærer. 2 Elevernes træning i værkstedet er dokumenteret med filmklip i projektet "Motion, sundhed og trivsel eksempler og inspiration til erhvervsskoler" (UVM 2012). Filmklippene kan ses på emu.dk under afsnit (Aarhus Tech), se 9

10 2.2 Fokuspunkter og effektmålingernes art Projektet går nu ud på at måle effekten af indsatsen ud fra flere parametre: fysiske sundhedsfaktorer (vægt, BMI, fedtprocent, blodsukker, kolesterol og kondition) læringsadfærd og læringsudbytte (motivation, koncentration, fastholdelse, kompetencer) ergonomisk bevidsthed og praksis fysisk og psykisk trivsel motionsvaner rygning bevidsthed om egen sundhed selvværd socialt samspil problemadfærd. Undersøgelsens horisont indebærer, at effektmålingen må omfatte målinger af forskellig art: a) fysiske målinger og test (sundhedsprofiler af de enkelte elever i begge klasser med tal for vægt, BMI, fedtprocent, blodsukker, kolesterol og kondition) b) afdækning af elevernes motions- og rygevaner gennem spørgeskemaer, interviews og observationer c) afdækning af elevernes ergonomiske bevidsthed og praksis gennem observationer og interviews (værkstedsbaseret) d) afdækning af elevernes bevidsthed om egen sundhed gennem spørgeskemaer og interviews e) afdækning af elevernes selvværd, sociale samspil og trivsel gennem observationer og interviews 10

11 f) afdækning af elevernes læringsadfærd og evt. problemadfærd gennem observationer, evaluering og interviews. Målinger og observationer gennemføres i begge klasser. De fysiske målinger foretages ved forsøgets begyndelse og afslutning. Eleverne får her udarbejdet en individuel sundhedsprofil, der muliggør dokumentation af fysiske effekter (se bilag 1). De øvrige indikatorer observeres og evalueres undervejs og ved projektets afslutning. Observationer og interviews sker her med udgangspunkt i projektets observationsguide, der henvender sig særskilt til eleverne, klasselærerne og idrætsinstruktøren (se bilag 2). Observationsguiden består af en række spørgsmål, der udgør en ramme og ledetråd for de observationer, som henholdsvis eleverne, lærerne og idrætslæreren skal gøre sig undervejs om evt. ændringer som følge af idrætten og den fysiske træning. Guiden sætter samtidig dagsordenen for de opfølgende interviews. 2.3 Målinger og observationer Metodisk kombinerer projektet en kvantitativ og en kvalitativ tilgang. Målinger af elevernes sundhedsprofiler baserer sig på kvantitative data (blodtryk, vægt, kondition mv.), mens afdækningen af indikatorer knyttet til elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer sker på basis af spørgeskemaer, observationer og interviews. Denne del af afdækningen involverer og kombinerer således observationer og udsagn fra elever, klasselærere og idrætslærer. Spørgeskemadelen knytter sig til målingerne af den fysiske sundhedsprofil. I forbindelse med målingerne i starten og slutningen af forløbet besvarer eleverne her en række spørgsmål vedr. livsstil (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) og vurdering af eget helbredsniveau. Det sidstnævnte sker i form af et SF-8 skema (Short-Form Health Survey), som består af spørgsmål fra alle 8 kategorier i det omfattende i SF-36, som er anvendt og valideret til måling af generelle helbredsbegreber i internationale og danske befolkningsundersøgelser. Observationerne tager udgangspunkt i observationsguidens spørgerammer for henholdsvis elever, klasselærer og idrætslærer. Observationerne retter sig mod indikatorer for elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer og foretages løbende gennem hele projektforløbet. Interviewene tager ligesom observationerne udgangspunkt i observationsguidens spørgerammer. De gennemføres i starten, midtvejs og til slut med henholdsvis elever (to grupper på fem fra hver klasse), klasselærere og idrætslærer og har karakter af erfaringsinterviews. Formålet er at italesætte observationerne og at nå frem til formuleringen af bærende og dækkende udsagn. Målingerne af elevernes sundhedsprofiler udføres af projektafdelingen ved IDA, Idrætsdaghøjskolen i Aarhus, der har stor erfaring på dette område. 11

12 2. 4 Projektets forløbsplan Projektet har omfattet fem faser og er forløbet efter følgende plan: Fase 1: Ultimo maj - medio august 2012 Forberedelse og organisering af forsøget (2 klasser, deres lærere samt IDA, Idrætsdaghøjskolen Aarhus) Fastlæggelse af undersøgelsens parametre (sundhedsprofiler, kost- og rygevaner, motivation for læring, ergonomisk bevidsthed, trivsel, socialt samspil, koncentration, adfærd mv.) Udarbejdelse af observationsguide til elever, klasselærere og idrætslærer. Fase 2: Medio august - ultimo august 2012 Fysiske test og målinger samt udarbejdelse af sundhedsprofiler (1. måling) Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer). Fase 3: Primo september - medio december 2012 Observationer og elevsamtaler parallelt med undervisning/idrætsaktiviteter/fysiske aktiviteter Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer) Dokumentation med filmklip fra undervisningen i fysisk træning. Fase 4: Medio december - ultimo december 2012 Fysiske test og målinger samt udarbejdelse af sundhedsprofiler (2. måling) Interviews med udgangspunkt i observationsguides (elever, klasselærere, idrætslærer). Fase 5: Primo januar - ultimo februar 2013 Opsamling og analyse på resultaterne af fysiske test og målinger samt observationer og interviews Udarbejdelse af rapport, der redegør for undersøgelsens forløb og resultater. 12

13 3. Fejlkilder og usikkerhedsmomenter Til målinger, observationer, interviews og fortolkning af data knytter der sig en række mulige fejlkilder og usikkerhedsmomenter, som det er vigtigt at være opmærksom på. Det er faktorer, som projektet forsøger at tage højde for, eller hvor det udtrykker forbehold med hensyn til resultatet. De potentielle fejlkilder er af forskellig art og betydning og angives her i en uprioriteret rækkefølge. 3.1 Blodsukker og blodtryk Eleverne har inden målingerne til hver af de to sundhedsprofiler fået udleveret et sæt retningslinjer og modtaget instruktioner i forhold til at kunne leve op til dem (se bilag 3 ). Formålet med retningslinjerne har været, at eleverne skulle møde bedst muligt forberedt til sundhedsprofilerne, så vi på den måde kunne minimere fejlkilder og eventuelle fejlmålinger. Blodsukkeret er meget påvirkeligt, og hvis eleverne ikke lever op til kravet om ikke at indtage et større måltid inden for to timer før sundhedsprofilen, eller hvis de har indtaget noget sukkerholdigt kort før, vil målingen ikke blive valid. Blodtrykket er ligeledes en meget påvirkelig værdi, og en smule nervøsitet, stress eller blot let fysisk arbejde (let gang, værkstedsarbejde eller lignende), vil kunne påvirke målingen i negativ retning. Rygning, kaffe osv. kan også påvirke blodtrykket. Derfor er det vigtigt, at eleverne har levet op til retningslinjerne. Selvom dette er forudsat, kan det ikke udelukkes, at der optræder fejlkilder her. 3.2 Fedtprocent, muskelmasse og taljemål For at minimere fejlkilder har vi valgt at operere med en fejlmargen. Fedtprocent: Stigende eller faldende tendens markeres først ved mere end 0,5 % forskel fra 1. til 2. måling. Muskelmasse: Stigende eller faldende tendens markeres først ved mere end 0,5 kg forskel fra 1. til 2. måling. Taljemål: Stigende eller faldende tendens markeres først ved min. 2 cm forskel fra 1. til 2. måling. 3.3 Udholdenhedstest Vilkårene for måling af sundhedsprofilerne og for udholdenhedstest har været sådan, at det har været nødvendigt at teste flere personer i samme rum. Meningen med testene var, at eleverne skulle udføre fem små øvelser og i hver enkelt øvelse lave så mange gentagelser som overhovedet muligt eller holde en given position i så lang tid som muligt. Da de to test udføres i henholdsvis august og december er elevernes påklædning forskellig fra 1. til 2. måling, hvilket kan have en effekt i forhold til resultaterne. Specielt betyder fodtøjet noget i forhold til øvelsen static squat. 13

14 Desuden kan mange elever huske deres resultat fra første test, og de har derfor en gulerod at gå efter i stedet for at koncentrere sig om testen i sig selv. Det vil også kunne påvirke resultatet. Med hensyn til de statiske øvelser (skulderøvelse og static squat): Det har her betydning, hvordan eleverne bliver parret, da de ikke laver testene alene, men i små grupper på 2-4 personer. Det betyder, at de vil kunne måle sig med hinanden, hvilket ligeledes vil kunne influere på resultatet. 3.4 Klassernes sammenlignelighed De to klasser, der følges over 20 uger, er valgt efter at de er formeret, dvs. at de ikke er sammensat til formålet. Det betyder, at der vil kunne optræde skævheder set i forhold til klasser sammensat efter en normalfordeling med hensyn til alder, fysik, kost- og motionsvaner mv. Tvingende logistiske omstændigheder betød desuden, at de to klasser kom til at bestå af henholdsvis et 40-ugers (testklassen) og et 20-ugershold (referenceklassen). Der er i begge tilfælde tale om elever (drenge) på grundforløbet til autouddannelsen, men det kan ikke udelukkes, at holdsammensætningen kan påvirke de to gruppers sammenlignelighed. 3.5 Køn og alder Undersøgelsen omfatter alene drenge i alderen og udsiger således kun noget om effekten på elever af hankøn. Elevernes alder spiller ind på den måde, at faktorer som fedme, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og dårlig kondition ikke optræder så hyppigt som det ville have været tilfældet, hvis eleverne havde været ældre. Det må derfor også antages, at drengenes unge alder og sundhedstilstand udgør faktorer, der kan indvirke hæmmende på de målelige effekter af den fysiske træning. 3.6 Elevernes forskellighed og antal Det må antages, at de målelige effekter af idræt og fysisk træning er betinget af elevernes forskellighed i udgangspunktet med hensyn til kondition, vægt, fysisk og mental sundhedstilstand, motions- og kostvaner mv. Da klasserne er tilfældigt sammensat og der alene er tale om et meget begrænset antal elever, betyder det, at man ikke uden forbehold vil kunne generalisere på resultaterne. Hertil fordres et langt større antal elever og en undersøgelse i en helt anden skala. I resultaterne fra sundhedsprofilerne angives elevtallet i første og anden måling til henholdsvis 16 (referenceklassen) og 15 (testklassen). Tallene angiver alene de elever, der optræder ved begge målinger. Det betyder, at elever, der ikke har været til stede første eller anden gang, ikke er talt med her. 3.7 Fastholdelse og frafald Opgørelsen viser at der pr. 20/ var 24 elever i testklassen og 22 i referenceklassen. Pr. 21/ var tallene faldet til henholdsvis 21 og 16. Frafaldet er altså større i referenceklassen. Umiddelbart kunne dette muligvis forlede til en slutning i retning af, at idrætten så har en gunstig effekt på elevernes fastholdelse. Vi afholder os imidlertid helt fra at slutte i den retning på ovennævnte baggrund, da vi ved, at en række forskellige faktorer kan spille ind i forhold til elevernes frafald og de konkrete tal. 14

15 3.8 Årstidens indvirkning på vaner og fysik (motion, kost mv.) Testene bliver udført på to forskellige årstider, hvilket kan betyde en hel del for den enkelte elevs vaner med hensyn til bl.a. motion og kost. Generelt ved man, at folk er en anelse tungere i vinterperioden end i sommerperioden, hvilket bl.a. kan begrundes i andre kostvaner (man spiser generelt lettere om sommeren) og motionsvaner (man er generelt mere aktiv om sommeren end om vinteren). Årstiderne kan derfor udgøre en fejlkilde i forhold til måling af konditionstallet og evt. også udholdenhedstesten. 3.9 Træningens indhold og sigte Projektbeskrivelsen til dette projekt har været bred og derfor har indsatsen ikke kun været målrettet mod at forbedre elevernes fysiske tal. Fokus har også været på at styrke elevernes bevidsthed om ergonomi, fremme deres trivsel og implementere værdierne fra idrætten. Bl.a. er der blevet arbejdet med værdier som kommunikation, samarbejde, gruppedynamik og roller. Denne vægtning har givet haft indvirkning på de rent fysiske effekter, som må antages at ville have været større, hvis indsatsen havde været mere målrettet mod det fysiske Kontinuitet og volumen Udgangspunktet hed 2½ times undervisning (svarende til 3 lektioner) om ugen i 17 uger, men undervisningen blev på grund af praktikker og ferier aflyst i sammenlagt 5 uger, hvilket betød, at det gennemsnitligt kun blev til 1¾ times undervisning om ugen. I og med at undervisningen derfor er blevet afbrudt gentagne gange henover efteråret, er det gået ud over kontinuiteten i undervisningen. Der er grund til at antage, at bruddet på kontinuiteten og den nedsatte volumen i træningen har haft en hæmmende indvirkning på de målelige effekter af specielt den fysiske træning Tidshorisonten Pilotprojektet forløber over et interval på sammenlagt 17 uger som er en begrænsende tidshorisont set i forhold til muligheden for at opnå målelige effekter Eksterne faktorer (motion, kost, rygning mv. uden for skoletiden) Effektmålingerne retter sig mod udbyttet af idrætten og den fysiske træning på grundforløbet, men inkluderer ikke hvordan og i hvilket omfang påvirkninger uden for skoletiden evt. indvirker på elevens kondition, trivsel og sundhedstilstand. Nogle elever dyrker sport i fritiden, andre motionerer dagligt ved at køre på cykel og lign., og det er naturligvis faktorer, der kan indvirke på elevernes sundhedsprofiler på linje med positive eller negative ændringer i deres vaner med hensyn til kost, rygning og alkohol Deltagerudsagnenes troværdighed Vurdering af effekterne på elevernes trivsel, læringsadfærd, sociale relationer mv. baserer sig delvis på elevernes udsagn i spørgeskemaer og interviews. Selvom der ikke forlods er grund til at betvivle elevernes oprigtighed, når de udtaler sig om deres trivsel, velbefindende, vaner og lignende, er det vigtigt at være 15

16 opmærksom på, at spørgerammens dagsorden spørgsmålet om de målelige effekter muligvis kan påvirke elevernes oplevelser og udsagn i en for undersøgelsen positiv retning Observatørernes øjemål På samme måde som elevernes oplevelser og udsagn kan være farvet af undersøgelsens intention om at afdække positive effekter gælder dette observatørernes øjemål. Der kan være en risiko for, at man observerer det, man helst vil se. Det er en omstændighed, som undersøgelsen er bevidst om og tager højde for ved at krydse udsagn, så vurderinger af effekter baseres på mere end en kilde Valg og fortolkning af indikatorer Valget af indikatorer i den del af undersøgelsen, der baserer sig på observationer og interviews er naturligvis styrende for undersøgelsen. Der er lagt vægt på, at horisonten ikke er begrænset til fysiske målinger, men indbefatter effekter i forhold til elevernes trivsel, sociale relationer, læringsadfærd, bevidsthed om egen sundhed mv. De målelige effekter på disse faktorer er vanskeligere at gøre op, end når det handler om sundhedsprofiler baseret på puls, vægt, blodsukker mv. Undersøgelsen bestræber sig derfor på formuleringen af udsagn, der baserer sig på en kombination af indikationer, observationer og interview. 16

17 4. Effekter på de fysiske sundhedsfaktorer 4.1 Profiltesten (sundhedsprofiler) Projektet blev påbegyndt og afsluttet med en sundhedsprofil af eleverne i begge klasser. Sundhedsprofilen bygger på elevernes besvarelse af spørgeskema om deres helbredstilstand og livsstil kombineret med en række målinger og test (se bilag 4). Profiltesten omfatter fire områder: 1. Elevens vurdering af egen helbredstilstand 2. Fysiske målinger (blodtryk, BMI, fedtprocent, kolesterol, blodsukker, konditionstal og taljemål) 3. Livsstil (kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) 4. Udholdenhedstest. Resultatet af sundhedsprofilerne giver mulighed for at udmåle effekterne i to dimensioner, henholdsvis relativt og sammenlignende. Resultaterne kan således både gøres op i form af evt. ændringer, der er sket undervejs fra 1. til 2. måling, og i form af en sammenligning af resultaterne de to klasser imellem (se bilag 5 og bilag 6). Begge dimensioner indgår i opgørelsen af resultaterne nedenfor. 4.2 Resultater af effektmålingen Når resultaterne gøres op, viser der sig en forskel på 4 områder: muskelmasse taljemål kondital udholdenhed Muskelmasse Her gør der sig en markant forskel gældende, idet 53,3 % af eleverne i testklassen (dvs. 8 af 15) opnår en stigning i muskelmasse mod blot 20 % i referenceklassen (3 af 15) Taljemål Her kan iagttages en tilsvarende forskel, idet 66,7 % af eleverne i testklassen (dvs. 10 af 15) udviser en faldende tendens mod blot 20 % af eleverne fra referenceklassen (3 af 15) Kondital Med hensyn til analysen af konditallet i de to klasser er der taget afsæt i en faldende tendens frem for en stigende tendens grundet at elevernes fysiske aktivitetsniveau typisk er faldende fra sommer til vinter. Her kan vi notere, at ingen af de elever fra testklassen, der lå i grupperne meget lav eller lav kondition er faldet i kondition. Videre er der taget udgangspunkt i elever med et lavt udgangspunkt ( lavt eller meget lavt kondital ), ud fra den vurdering, at den svageste/dårligste gruppe har særlig relevans i forhold til sundhedstiltag på erhvervsskolerne. Elever med et godt eller højt kondital er som regel aktive i idræt, og vil derfor sjældent opleve en målelig effekt på konditallet som følge af 3 timers ekstra ugentlig fysisk aktivitet. Resultatet fra 1. til 2 måling viser, at der er en markant større gruppe af elever med et dårligt udgangspunkt ( meget lav eller lav kondition ), der har forbedret sig 10 % eller mere i testklassen (60 % svarende til 6 af 17

18 10) sammenlignet med referenceklassen (0 % svarende til 0 af 9). Tilsvarende er der også et markant fald i antallet af elever i kategorien meget lavt kondital fra 1. til 2. måling i testklassen (fra 50 til 18,8 %) sammenholdt med referenceklassen (fra 46,7 til 33,3 %) Udholdenhed Også i udholdenhedstesten er der en tendens til at testklasseeleverne har forbedret sig mere end eleverne i referenceklassen. Man kan se en tendens til en lidt større andel i testklassen, der har forbedret sig i de dynamiske test (armstrækninger, kropshævninger og maveøvelse), hvor eleverne arbejder én ad gangen. Det gælder hvis vi kigger på en absolut forbedring i antallet af gentagelser, men også hvis vi ser på procentvis forbedring på hhv. 10 og 20 % Fedtprocent og øvrige områder Udover de 4 områder kan der også være grund til at hæfte sig ved en tendens vedr. fedtprocent. I måling af fedtprocenten i henholdsvis 1. og 2. måling er der i kategorierne undervægtig, normalvægtig, overvægtig og meget overvægtig ingen nævneværdige forskelle på eleverne i de to klasser, men der kan iagttages et større antal elever, hvis fedtprocent er faldet i testklassen (46,7 %, svarende til 7 af 15, mod 26,7 %, svarende til 4 af 15 i referenceklassen). På alle de øvrige områder i den fysiske del af sundhedsprofilen (dvs. BMI, blodsukker, kolesterol og blodtryk) og punkterne under livsstil (dvs. kost, rygning, fysisk aktivitet og egenvurderet sundhedstilstand) er der stort set tale om status quo fra 1. til 2. måling. 18

19 5. Effekter på elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil 5.1 Observationsguide og indikatorer Denne del af undersøgelsen er baseret på observationer og interviews, der inddrager alle projektets aktører: eleverne, klasselærerne, idrætsinstruktøren, testerne og projektlederne. Der er her taget udgangspunkt i observationsguiden udformet til henholdsvis eleverne, klasselærerne og idrætslæreren (jvf. bilag 2). I observationsguiderne har der været fokus på en række spørgsmål og indikatorer, som vi har anset som relevante for at kunne følge evt. ændringer. Følgende er eksempler på gennemgående indikatorer for elevernes trivsel, læringsadfærd og relationer, som elever og lærere har skullet være opmærksomme på: Velbefindende (fysisk og psykisk) Humør Energi Selvtillid Fremmøde Evne til at koncentrere sig Evne til at deltage aktivt i undervisningen Evne til at arbejde vedholdende Evne og vilje til samarbejde Samvær med de andre Udbytte af undervisningen. Guiderne og de enkelte indikatorer er blevet introduceret og diskuteret på indledende og særskilte møder med henholdsvis lærerne (klasselærerne for de to klasser), idrætsinstruktøren og eleverne (en gruppe på 5 elever fra henholdsvis testklassen og referenceklassen). Eleverne i de to grupper er valgt efter målingen til den første sundhedsprofil og således, at de udgør et repræsentativt udsnit med hensyn til alder, fysisk form og livsstil. 5.2 Interviews Der har derefter været gennemført interviews i tre omgange undervejs i forløbet i starten, midtvejs og ved projektets afslutning 19 uger senere. Interviewene har haft karakter af erfaringsinterviews og er gennemført særskilt med de enkelte aktører (dvs. klasselærerne, idrætsinstruktøren og hver af de to elevgrupper) og har været ledet af projektlederne. Hvert interview har haft en varighed af min. Under interviewene er der taget udgangspunkt i spørgsmålene i de enkelte observationsguides. Derudover har de interviewede haft lejlighed til at tilføje yderligere iagttagelser. I interviewene ved starten af forløbet var de medvirkendes udsagn naturligt præget af nogen usikkerhed. Undervisningen havde kun været i gang i 2 uger og det prægede selvsagt muligheden for at observere og besvare spørgsmålene, specielt vedrørende effekten af idrætten og den fysiske træning. I interviewene midtvejs og i særdeleshed ved afslutningen af forløbet var situationen ikke overraskende anderledes og præget af langt flere og sikrere observationer. Det gjaldt for alle interviewede. 19

20 5.3 Referenceklassen Referenceklassen og dens klasselærer frembød imidlertid en særlig udfordring, idet spørgsmål og observationer her ikke kunne omfatte erfaringer med effekten af idræt og fysisk træning. Observationerne var derfor alene rettet mod elevernes trivsel, læringsadfærd og sociale samspil. Det betød, at referenceklassens funktion som grundlag for sammenligning ikke var anvendelig på samme måde som det var tilfældet med de fysiske målinger. Referenceklassen var fra starten en relativt velfungerende og homogen klasse, hvor der ikke forekom mærkbare ændringer undervejs på de områder, vi observerer. Som sådan kan klassen imidlertid tjene som baggrund for en profilering af testklassen og de ændringer, der forekommer her. 5.4 Testklassen - effekter på trivsel, læringsadfærd og socialt samspil I opsamlingen på interviewene samlede interessen sig om testklassen og spørgsmålet om der kunne observeres effekter af idrætten og den fysiske træning. Når det gælder elevernes vaner med hensyn til rygning, alkohol og sundhedstilstand, er deres egne udsagn helt entydige: her oplever de ikke ændringer undervejs eller som følge af undervisningen. Eleverne er blevet mere optaget af deres egne fysiske evner (udholdenhed og kondital), men det er ikke en bevidsthed, der har sat sig mærkbare spor i ændret adfærd. Kan eleverne ikke observere en effekt på deres sundhed og vaner, er de til gengæld klare i mælet om effekten på en række andre faktorer, der vedrører deres trivsel, læringsadfærd og sociale relationer Elevernes observationer og udsagn Eleverne fremhæver følgende: Den enkeltes humør og stemningen i klassen Begge dele påvirkes positivt, både af selve aktiviteten (mens den foregår) og af eftervirkningen. Den fysiske aktivitet kombineret med lege og spil fremmer glæden. "Vi har det sjovt og ens humør og stemningen bliver bedre af det", som det formuleres af en elev. Mere energi Eleverne fremhæver, at deres energi bliver boostet, de dage hvor de har haft idræt eller træning. En elev udtrykker sig således "Jeg plejer at være dorsk og lægge mig, når jeg kommer hjem fra skolen. Nu har jeg energi til at lave noget i stedet for." Ro i krop og hoved Eleverne oplever, at den fysiske udfoldelse fjerner uro i kroppen og samler tankerne. En elev udtrykker sig sådan: "Normalt får jeg bobler i kroppen efter et par timer og har svært ved at sidde stille. Jeg har også svært ved at slappe af og koncentrere mig. De dage, vi har sport, kører det meget bedre og jeg har heller ikke så tit hovedpine" Evnen til at koncentrere sig i de øvrige timer Eleverne giver udtryk for, at de har lettere ved at koncentrere sig og flere bemærker, at de kan holde koncentrationen længere. En elev formulerer sig på denne måde: "Jeg har svært ved at koncentrere mig, når vi har teori og opgaver, men det hjælper, når vi har idræt. Jeg er helt sikkert blevet bedre til det." Alle kan fungere sammen Eleverne giver udtryk for, at de taler meget sammen uden kliker og er opmærksomme på hinanden. Der 20

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

RAPPORT - Sundt Lager

RAPPORT - Sundt Lager BAR transport og engros Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Att.: Susanne Linhart sli@di.dk Dato: 03.03.2011 Opg. nr.: 21593/cm WorkLife A/S Tlf.: 70 227 527 Fax: 75 225 390 www.wl.dk post@wl.dk RAPPORT -

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole

Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole Evalueringsrapport RKS-forløb på Dybbøl Efterskole 1 Projektbeskrivelse: I en periode over 31 uger undervises to grupper elever i aldersgruppen 15-17 år på Dybbøl Efterskole i mindfulness meditation, Buteyko

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere