KOGNITIONSFORSKNING. En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOGNITIONSFORSKNING. En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil."

Transkript

1 KOGNITIONSFORSKNING En kort praesentation. Niels Ole Bernsen, dr.phil. Denne artikel handler om, hvor uforudsigelig videnskabelig forskning kan vaere. At videnskab er uforudsigelig, er ingen nyhed. Mange har i tidens loeb peget paa, at konkrete videnskabelige opdagelser er uforudsigelige, fordi de kun kan "forudsiges" ved at goere dem. Men vi skal se et eksempel paa, at uforudsigeligheden omfatter andet og mere end konkrete opdagelser. Historien begynder med den matematiske naturvidenskabs gennembrud i tallet, sat i vaerk af naturforskere som Galilei og Newton. Det drejede sig om den stoerste videnskabelige nyskabelse nogen sinde, maaske med undtagelse af geometriens grundlaeggelse i oldtiden og astronomiens udvikling samtidig med og som del af den matematiske naturvidenskab. Gennembruddet gav matematiske redskaber i haende til at beskrive og forudsige observerede mekaniske naturfaenomener og rejste straks spoergsmaalet: Hvad i naturen er IKKE mekaniske naturfaenomener? Som man ser, drejer dette spoergsmaal, som straks blev taget op af tidens filosoffer, sig om graenserne for den mekaniske naturbeskrivelse: Havde man i den matematiske naturvidenskab metoder og et teoretisk apparat, som potentielt kunne beskrive og forklare samtlige naturfaenomener, eller rummede naturen stadig omraader som kraevede en vaesentlig anden metodisk og teoretisk tilgang? En mulig graense, som ikke overbeviste alle og som senere har vist sig ikke at vaere absolut, kunne gaa ved det levende, ved biologiske organismer. En anden mulig graense, som viste sig vanskeligere at overskride, gaar ved det mentale og det bevidste. Hjernen og nervesystemet, som man snart fandt det mentale og bevidste knyttet til, er ganske vist biologiske faenomener, men de kunne muligvis beskrives mekanisk. Men de fleste fandt det svaert begrebsligt at reducere mentale faenomener og bevidste oplevelser til kausale processer i hjernen og centralnervesystemet. For hvordan kan en tanke vaere det samme som en foelge af mekaniske stoed mellem massedele i hjernen? Og hvis reduktionen ikke er mulig, hvordan skulle det da kunne lade sig goere at anvende den matematiske naturvidenskabs metoder paa mentale faenomener og bevidsthed? Tidens filosoffer, altsaa Thomas Hobbes, John Locke, Rene Descartes, G.W.F. Leibniz, David Hume, og andre, udviklede gennem en imponerende ideudveksling en serie af teorier om forholdet mellem det mentale og det materielle, som til sammen laegger det meste af grunden til kognitionsforskningen. Problemet var, at de ikke var enige, at kognitionsforskningens grundlag findes spredt mellem dem, og at noget afgoerende manglede. Flere af dem udviklede

2 mekaniske regnemaskiner, men taenkning er klart andet og mere end addition eller multiplikation. Taenkning benytter sig paa en eller anden maade af logik, og den opererer med symboler, der staar for andet og mere end numeriske stoerrelser. Desuden kan regnemaskiner hverken se eller hoere, d.v.s. aktivt indsamle oplysninger om omgivelserne. Man manglede med andre ord baade passende formelle teorier og maskiner, der dynamisk kunne behandle symbolsk information. Disse er maaske de vigtigste grunde til, at den franske filosof Descartes ( ) i det store og hele vandt ideudvekslingen. Ifoelge Descartes er det mentale eller sjaelelige grundforskelligt fra det materielle og er derfor ikke tilgaengeligt for matematisk naturvidenskabelig behandling og teori. Saadan stod tingene i de foelgende aarhundreder, hvor de fleste i dag kendte videnskabelige discipliner blev skabt. Kemien fik mere fast grund under foedderne, de biologiske faenomener begyndte saa smaat at udvise baade kausal og matematisk orden, neurovidenskaben blev grundlagt, og en raekke af de discipliner, vi regner for humanistiske, blev grundlagt i moderne videnskabelig forstand i forrige aarhundrede og i begyndelsen af vort eget: Psykologien, lingvistikken, og den moderne logik. Det interessante er, at de fire sidstnaevnte discipliner med baggrund i Descartes' sejr grundlagdes i en hoej grad af indbyrdes isolation. Neurovidenskaben havde hoejst en uafklaret forbindelse til psykologien; den formelle logik knyttede sig til matematikken; lingvistikken var sin egen; og psykologien havde meget betydelige problemer med at definere sig selv teoretisk og metodologisk. Fra 1930'erne og frem til 1950'erne fik man imidlertid det, der havde manglet, dengang de klassiske empiristiske og rationalistiske filosoffer diskuterede forholdet mellem den matematiske naturvidenskab og det mentale. I trediverne grundlagde den engelske matematiker Alan Turing og andre den matematiske teori for databehandling; i fyrrerne grundlagde Claude Shannon informationsteorien; og i halvtredserne viste Allen Newell og Herbert Simon, at en mekanisk indretning, en computer, kunne bevise logisk-matematiske teoremer. Mange fik samtidig den ide, at hjernen og centralnervesystemet kunne opfattes som en slags elektroniske kredsloeb til informations- eller databehandling; og Noam Chomsky viste, hvordan sprogets syntaks kunne udledes af en begraenset maengde antagelser om de syntaktiske konstituenter i saetninger og forholdet mellem dem. Psykologer som George Miller i USA og Donald Broadbent i England begyndte at formulere modeller af mental informationsbehandling. Fremkomsten af matematiske teorier om informationsbehandling og af maskiner til data- og informationsbehandling viste sig at have en uforudset og drastisk effekt paa en raekke hidtil adskilte videnskabelige omraader. Begreber som "information", "data", og "proces" viste sig at have en potentielt afgoerende betydning indenfor baade psykologi, lingvistik,

3 formel logik og neurovidenskab, nemlig som hidtil uopdagede forbindelsesled mellem dem. I aarhundreder har det vaeret klart, at disse discipliner alle i en eller anden forstand angaar forstaaelsen af "det mentale" og derfor kunne have en indre forbindelse. Men forbindelsens natur var forblevet ukendt. Nu viste forbindelsen sig at kunne bestaa i, at man indenfor alle disciplinerne stiller spoergsmaal om informations- eller databehandling i intelligente eller kognitive systemer. Alle disciplinerne spoerger, givet en bestemt type af kognitivt system, om systemets modtagelse, transformation, manipulation, lagring, genfindelse og overfoersel af information: Hvilken information har systemet? Hvordan er informationen repraesenteret i systemet? Hvordan behandles informationen i systemet? Hvordan er processerne til behandling af information implementeret? O.s.v. I de foelgende aartier blev kognitionsforskningen etableret med et forskningsprogram, der mere praecist artikulerer de ideer, som forbinder disciplinerne. Vi kan sammenfatte kognitionsforskningens program i foelgende 9 antagelser: (1) Intelligens eller kognition er fysisk implementeret eller realiseret. Men et afgoerende analyseniveau ud over den fysiske implementering er beskrivelsen af et kognitivt system som et system med den funktion at manipulere information eller repraesentationer af virkeligheden. (2) Vidt forskellige typer af fysiske implementeringer er i princippet i stand til at manipulere de samme repraesentationer paa samme maade. En slutning fra, at dommen A er sand, og at dommen B er sand, til, at dommen "A og B" er sand, kan implementeres i chips af silicium eller galliumarsenid, i optiske indretninger, mekaniske indretninger, hydrauliske indretninger, ved brug af komplekse organiske molekyler, eller i biologiske systemer. (3) Kunstig, d.v.s. ikke-biologisk, intelligens og hyperintelligens er derfor mulig i princippet. Det betyder, at kognitionsforskningen baade studerer naturligt intelligente systemer (mennesker og dyr) og muligheden for at konstruere kunstigt intelligente systemer. (4) Det beskrivelsesniveau, hvorpaa et kognitivt system beskrives som manipulator af repraesentationer, kan ikke reduceres til: (a) Systemets fysiske implementering, jfr. pkt. (1) og filosoffernes argument ovenfor; (b) systemets adfaerd; (c) eventuelle bevidste oplevelser hos systemet. Punkt (b) betyder, at den form for psykologisk teori, der dominerede meget af psykologien i foerste halvdel af vort aarhundrede, nemlig behaviorismen, er utilstraekkelig. Punkt (c) udtrykker den indsigt, at en stor del af den

4 informationsbehandling, som kognition involverer, ikke er bevidst tilgaengelig. De, som det har vist sig, meget komplicerede synsprocesser, der muliggoer, at laeseren kan se bogstaverne paa denne side, er i vidt omfang utilgaengelige for bevidst inspektion, og det samme gaelder de tilsvarende komplicerede sprogbehandlingsprocesser, der saetter laeseren i stand til (fra bevidsthedens synsvinkel) "umiddelbart" at forstaa naervaerende saetning. (5) Kognitionsforskningen er altsaa mekanicistisk. Intelligens eller kognition, indbefattet bevidsthed og semantik eller mening, antages at vaere et produkt af, i en vid forstand, mekaniske operationer. (6) Ovenstaaende laegger op til det synspunkt, der kaldes funktionalisme. Funktionalismen siger, at kognition er et produkt af de informationsbehandlingsfunktioner, et fysisk system implementerer. Et kognitivt system bestaar af et saet fysisk implementerede funktioner til informationsbehandling saasom perception, hukommelse, taenkning, sprogforstaaelse, handling, o.s.v. Et saadant system vil udvise en adfaerd, som vi kalder intelligent, og det menneskelige system er et eksempel. (7) Kognitionsforskningen er, som det er fremgaaet, historisk noeje knyttet til, og sagligt utaenkelig uden, computeren og udforskningen af computerens muligheder indenfor datalogi og kunstig intelligens forskningen. Et andet aspekt af denne tilknytning er, at computersimuleringer af kognitive processer er et centralt metodologisk redskab i kognitionsforskningen. (8) Kognitionsforskning er multidisciplinaer, omfattende kernediscipliner som kognitiv psykologi, logik, lingvistik, kognitiv neurovidenskab, og sprog- og bevidsthedsfilosofi, og tilknyttede discipliner som datalogi, matematik, fysik, antropologi, dele af samfundsvidenskaberne, med flere. Maalet er, at de alle, i det omfang, deres arbejde har relevans til kognitionsforskningens program, udnytter deres specifikke metoder til at bidrage til faelles modeller og teorier for kognition indenfor forskningsprogrammet. (9) Kognitionsforskning er et eksempel paa en ny kombination af grundvidenskab og anvendt forskning. Det nye bestaar i, at informationsteknologien definerer en lang raekke nye, mulige anvendelser, hvis realisering imidlertid kraever grundvidenskabelig forskning. Anvendelsesaspekterne er tre: (a) Udvikling af komponenter til intelligente systemer for anvendelige teknologier i form af synssystemer, talesystemer, naturligt sprog graenseflader, robotter, vidensbaserede systemer, beslutningsstoettesystemer, undervisningssystemer, m.m. (b) Forskning i menneske-computer interaktion. Informationsteknologien har et stort potentiale til overtagelse af en lang raekke funktioner indenfor de fleste

5 former for menneskelig virksomhed. Udnyttelsen af dette potentiale, uden at afstedkomme fejlkonstruktioner eller katastrofer, rejser problemer om indretningen af det menneskelige kognitive system og om menneskeligt arbejde og samarbejde, som i mange tilfaelde ikke har vaeret stillet foer. De soeges loest indenfor menneske-computer interaktionsforskningen under brug af snart sagt alle tilgange og teoriformer indenfor kognitionsforskningens oevrige discipliner. (c) Kognitionsforskningen har et traditionelt anerkendt anvendelsesaspekt i behandlingen og udviklingen af proteser for defekter i det menneskelige kognitive system, opstaaet som foelge af skader eller medfoedte anomalier. Det interessante ved denne oversigt over kognitionsforskningens program er, at programmet ikke er indlysende forkert, og at det repraesenterer en international konvergens i dag. Konvergensen omfatter alle kognitionsforskningens discipliner i stadigt nye kombinationer. Synsprocessen studeres f.eks. i faellesskab af ingenioerer, matematikere, dataloger og kunstig intelligensforskere, neurofysiologer, og psykologer. Tale- og sprogprocessen studeres af lingvister, filosoffer, dataloger, kunstig intelligens forskere, matematikere, fysikere, og ingenioerer. Det kraftige begreb om informationsprocesser har revolutioneret teoridannelsen og det tilhoerende empiriske arbejde i psykologien, lingvistikken, logikken, og neurovidenskaben. Motoren i hele denne videnskabelige omorganiseringsproces er ikke kognitionsforskningens program, for et forskningsprogram er ikke det papir vaerd, det er skrevet paa, hvis det ikke er i stand til at producere resultater. Eller anderledes udtrykt, et forskningsprogram vinder kun indflydelse i forskersamfundet, hvis det etablerer forskningsparadigmer. Et forskningsparadigme er i sin kerne anderledes konkret end et program, for paradigmets kerne demonstrerer programmets indtil videre ubestemte potentiale i praksis, i form af en konkret model af et bestemt kognitivt faenomen, uanset hvor begraenset, eller i form af en konkret mekanisme, hvis opfoersel kan fortolkes kognitivt. Newell og Simons teorembeviser var et bidrag til det foerste paradigme i kognitionsforskningen, og vi har siden set mange andre bidrag: Begraensede synssystemer, talegenkendelsessystemer, og robotsystemer, begraensede dialogsystemer for spoergsmaal og svar til databaser, ekspertsystemer til medicinsk diagnose og mange andre formaal, o.s.v. Det er paradigmet eller paradigmerne, der baerer forskningsprogrammet, ikke omvendt, og saa laenge paradigmerne producerer nye modeller og mekanismer for kognitive delfunktioner, beholder forskningsprogrammet sin livskraft. Og livskraften har meget lidt at goere med de spekulative diskussioner om, hvorvidt man i morgen eller om 50 aar vil blive i stand til at konstruere kunstige systemer med menneskelignende intelligens. Kognitionsforskningen er i dag paa vej ind i en ny fase, hvor det drejer sig om teoretisk og konstruktiv

6 integration af kognitive delfunktioner til mere omfattende kognitive funktioner, og om haandtering, teoretisk, eksperimentelt, og med sigte paa teknologisk anvendelse, af kognitive systemer i realistiske, ikke-simplificerede situationer. Denne fase kan ikke undgaa at involvere endnu flere discipliner end de, der omtaltes ovenfor, og den kan heller ikke undgaa at foere til stoerre integration af de allerede involverede discipliner. Ser man naermere til, har kognitionsforskningen i dag tilsyneladende to vaesentligt forskellige paradigmer. Paradigmet fra klassisk kunstig intelligens tager symbolsk databehandling i den programmerede computer som model for kognitive processer. Paradigmets formelle sprog til praecis formulering af modeller, mekanismer, og simuleringer stammer fra algebra og symbolsk logik. Det andet paradigme, som netop nu er genstand for stor international interesse fra forskning og industri, er det neurale netvaerks paradigme, det konnektionistiske paradigme, eller det subsymbolske paradigme, for blot at naevne nogle af dets navne. Her implementeres kognitive funktioner i netvaerk af simple og massivt forbundne processorer, d.v.s. i en slags idealiserede nervesystemer, og de beskrives formelt i et sprog afledt af fysikkens teorier om komplekse dynamiske systemer (f.eks. termodynamiske). Et af de mange spaendende traek ved disse systemer er deres evne til at laere, noget som klassisk kunstigt intelligente systemer har haft svaert ved. Forholdet mellem de to paradigmer er genstand for heftig diskussion for oejeblikket. Det bliver let til en strid om ord, om kognitionsforskningen er en "ny videnskab" eller ikke. For at forstaa, hvad det drejer sig om, maa man taenke i helt andre baner end paa et tvaervidenskabeligt samarbejde oprettet til loesningen af et konkret problem med mange aspekter (en mand paa Maanen, Storebaeltsbroen, havforureningen). For de nu involverede dele af mere og mindre traditionelle videnskabelige discipliner har baade et faelles forskningsprogram, faelles paradigmer, og faelles kognitive teorier, modeller, og resultater. Naar, som det nu er ved at ske, de forskellige discipliners metodiske tilgange samles til et faelles arsenal at metoder, kan man med rimelighed tale om en ny videnskab. Den vil i foerste instans have forskellige hovedomraader, saasom studiet af tale- og sprogprocessen, eller af synsprocessen, men allerede nu er der mange konkrete forbindelser mellem omraaderne, ikke mindst spoergsmaal om vidensrepraesentation og inferens. Taenker man dette igennem, kan man se, hvor drastisk en aendring af det videnskabelige landskab, vi synes at have at goere med. Paa det institutionelle og videnskabspolitiske plan udvikler kognitionsforskningen sig i dag gennem nye forskningscentre og -institutter med utraditionelle kombinationer af discipliner ( alene i USA er et rimeligt skoen); nye forskningsprogrammer: Nationale, internationale (f.eks. EFs ESPRIT Basic Research Actions), og "interkontinentale" (som

7 det paa japansk initiativ netop oprettede "Human Frontier Science Program", der bl.a. stoetter forskning i hoejere hjernefunktioner); og nye samarbejdsprogrammer mellem forskellige nationale forskningsraad. Et eksempel paa det sidste er et netop vedtaget britisk initiativ, hvor tre forskningsraad (SERC, MRC og ESRC) nu samarbejder om stoette til kognitionsforskningen. Flere danske forskningsraad har kognitionsforskning paa programmet, og det samme gaelder Forskerakademiet. Det ville vaere en stor fordel, om omraadets fremtidige udvikling i Danmark tidligt kunne blive varetaget gennem et forskningsraadssamarbejde til sikring af bredde og kvalitet. Jeg finder den historie, der alt for kort er fortalt ovenfor, fascinerende. Den viser, hvordan traditionelt adskilte videnskabelige omraader uventet kan bringes sammen af opdagelser gjort et helt andet videnskabeligt "sted". Den viser, hvordan vitale relationer i kraft af et nyt forskningsprogram kan opstaa mellem snart sagt alle dele af videnskabssamfundet: Fra fysikkens studium af den "doede" natur over neurovidenskabens studium af hjerneprocesser til traditionelle humanistiske studier af sprog, logik og mentale faenomener. Og den viser ikke mindst, hvordan traditionelle fordomme om en afgrund mellem "grundforskning" og "anvendt forskning", eller om en afgrund mellem "humaniora" og teknik og industri, kan vise sig illusoriske og skadelige for forstaaelsen af forskningens dynamik. Litteratur: Det konnektionistiske paradigme introduceres paa dansk af Soeren Brunak og Benny Lautrup i bogen: Neurale Netvaerk, Munksgaard En serie artikler om kognitionsforskningsemner findes i tidsskriftet Psyke og Logos' temanummer: Udforskning af det Kognitive, Aarg. 9 nr. 2, 1988, udgivet af B. Karpatschof, B. Katzenelson, N. Praetorius, O.A. Olsen, S.E. Olsen og A. Poulsen.

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet 1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede

Læs mere

DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM. Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet

DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM. Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet 29.4.92/NOB DESCARTES OG KOGNITIONSFORSKNINGENS PROGRAM Niels Ole Bernsen, Center for Kognitionsforskning Roskilde Universitet Indledning Descartes indtager en særstilling i tænkningens historie, fordi

Læs mere

HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN?

HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN? 1 12 HVORFOR KRITISERE KOGNITIONSFORSKNINGEN? Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet, Danmark 1. Indledning Titlens spørgsmål er muligvis utilgiveligt, akademisk set, også selv om det uddybes til: Hvorfor

Læs mere

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN?

EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? EN KOGNITIV REVOLUTION I VIDENSKABEN? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Jeg vil forsøge kort at svare på spørgsmålet, om kognitionsforskning

Læs mere

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø

DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø DEN KOGNITIVE REVOLUTION? Niels Ole Bernsen, Center for Kognitiv Informatik (CCI), Roskilde Universitet og Forskningscenter Risø Resumé: Artiklen skitserer kognitionsforskningens historiske rødder, forskningsprogram

Læs mere

Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden

Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden EF-Tidende nr. L 307 af 13/12/1993 s. 0018-0024 RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE

RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE RAADETS DIREKTIV af 21. juni 1989 om nedbringelse af luftforurening fra bestaaende kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (89/429/EOEF) RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til

Læs mere

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure

Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure EF-Tidende nr. L 158 af 23/06/1990 s. 0059-0064 den finske specialudgave...: kapitel 6 bind 3 s. 0053 den svenske

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes KOMMISSIONENS DIREKTIV af 18. april 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 29. juni 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for

RAADETS DIREKTIV af 29. juni 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for RAADETS DIREKTIV af 29. juni 1978 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere, der er udsat for paavirkning fra vinylchloridmonomer ( 78/610/EOEF )

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */ Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om grænseoverskridende kreditoverførsler /* KOM/94/436ENDEL - COD 94/0242 */ EF-Tidende nr. C 360 af 17/12/1994 s. 0013 Forslag til Europa-Parlamentet

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vaere udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende

RAADETS DIREKTIV af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vaere udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende RAADETS DIREKTIV af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vaere udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende saerdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7

Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7 RAADETS DIREKTIV af 24. november 1986 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsoeg og andre videnskabelige formaal (86/609/EOEF)

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter

Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter EF-Tidende nr. L 382 af 31/12/1986 s. 0017-0021 den finske specialudgave: kapitel

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

RAADETS DIREKTIV 93/30/EOEF af 14. juni 1993 om lydsignalapparater paa to- og trehjulede motordrevne koeretoejer

RAADETS DIREKTIV 93/30/EOEF af 14. juni 1993 om lydsignalapparater paa to- og trehjulede motordrevne koeretoejer RAADETS DIREKTIV 93/30/EOEF af 14 juni 1993 om lydsignalapparater paa to- og trehjulede motordrevne koeretoejer RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse

Læs mere

Artikel 1 Der oprettes herved et oversaettelsescenter for Unionens organer, i det foelgende benaevnt centret.

Artikel 1 Der oprettes herved et oversaettelsescenter for Unionens organer, i det foelgende benaevnt centret. 1/1 Document s text: RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 2610/95 af 30. oktober 1995 om aendring af forordning (EF) nr. 2965/94 om oprettelse af et oversaettelsescenter for Den Europaeiske Unions organer RAADET

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet EF-Tidende nr. L 183 af 29/06/1989 s. 0001-0008 den

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 15. juli 1991 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 15. juli 1991 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes KOMMISSIONENS DIREKTIV af 15. juli 1991 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring

Indhold. Forfatterliste 9. Del 1 Biologisk læring Indhold Forfatterliste 9 Del 1 Biologisk læring 1 Fra hjerneforskning til pædagogisk praksis 13 Bo Steffensen og Theresa S.S. Schilhab Forholdet mellem hjerneforskning og pædagogik 13 Brain Based Learning

Læs mere

or at bo i en udenlandsk by og proeve at gaa under en anden institution

or at bo i en udenlandsk by og proeve at gaa under en anden institution US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitat Autònoma de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra: 1. oktober Til: 22. februar Udvekslingsprogram:

Læs mere

EUR-Lex L DA. Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler

EUR-Lex L DA. Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler Page 1 of 6 Avis juridique important 31993L0013 Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler EF-Tidende nr. L 095 af 21/04/1993 s. 0029-0034 den finske specialudgave:

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET

CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET 1 27.5.92/NOB/BS/LL DRAFT CCI BROCHURE CCI - CENTRE OF COGNITIVE INFORMATICS / CENTER FOR KOGNITIV INFORMATIK FORSKNINGSCENTER RISØ OG ROSKILDE UNIVERSITET CCI er et center, der forener Sektionen for Kognitive

Læs mere

- forbyde markedsfoering af lygter og lamper, som er forsynet med et EOEFtypegodkendelsesmaerke,

- forbyde markedsfoering af lygter og lamper, som er forsynet med et EOEFtypegodkendelsesmaerke, KOMMISSIONENS DIREKTIV af 1. august 1989 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 76/761/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende motordrevne koeretoejers

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Introduktion til MAPLE MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Hans J. Munkholm Marts 3 Venstreklikkes der paa en knap med +, aabnes denne del af programmet. Samtidig bliver + til -, og naar man senere

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til

RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til RAADETS DIREKTIV af 21. december 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til ruder i biler ( 78/317/EOEF ) RAADET FOR DE EUROPAEISKE

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

EF-Tidende nr. L 368 af 31/12/1994 s. 0038-0047 den finske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s. 0080 den svenske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s.

EF-Tidende nr. L 368 af 31/12/1994 s. 0038-0047 den finske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s. 0080 den svenske specialudgave: kapitel 1 bind 4 s. Rådets direktiv 94/80/EF af 19. december 1994 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Adventskronik Kvinder og boern fanget i fattigdommen. Skrevet af Susanne Tjagvad Madsen House of Care Organisation, Cambodia

Adventskronik Kvinder og boern fanget i fattigdommen. Skrevet af Susanne Tjagvad Madsen House of Care Organisation, Cambodia Adventskronik 2016 Kvinder og boern fanget i fattigdommen Skrevet af Susanne Tjagvad Madsen House of Care Organisation, Cambodia Denne skrivelse er en refleksion paa hvordan unge enlige moedre i Cambodia

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 21. november 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 76/756/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af

KOMMISSIONENS DIREKTIV af 21. november 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 76/756/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af KOMMISSIONENS DIREKTIV af 21. november 1979 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 76/756/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om montering af lygter og lyssignaler

Læs mere

Den Danske Hoejskole I New York Rapport (og ide-katalog) nummer I.

Den Danske Hoejskole I New York Rapport (og ide-katalog) nummer I. Dagsorden: 1. Fremlaeggelse af Rapport 2. Diskussion af Rapporten 3. Opsummering og beslutninger Den Danske Hoejskole I New York Rapport (og ide-katalog) nummer I. Baggrunden Et tilsvarende projekt i Berlin.

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Yderligere information om Roskilde Universitet finder du på www.ruc.dk. Vi glæder os til at se dig! Introduktion til Roskilde Universitet:

Yderligere information om Roskilde Universitet finder du på www.ruc.dk. Vi glæder os til at se dig! Introduktion til Roskilde Universitet: Besøgsdag på Roskilde Universitet d 2. oktober 2012 1 I denne folder finder du en kort introduktion til universitet, samt program for dagen. Du skal være opmærksom på, at du via dit gymnasium, skal tilmelde

Læs mere

KIS, efterår 2003. Henrik Bulskov Styltsvig. Efterår 2003

KIS, efterår 2003. Henrik Bulskov Styltsvig. Efterår 2003 Introduktion til KI/Intelligente systemer KIS, efterår 2003 Henrik Bulskov Styltsvig Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

UDLANDSRAPPORT VANCOUVER, CANADA JULI 2013

UDLANDSRAPPORT VANCOUVER, CANADA JULI 2013 UDLANDSRAPPORT VANCOUVER, CANADA JULI 2013 STUDIENUMMER: 10762 A5IPR1 F2013 (FEBRUAR 2013 JUNI 2013) BYGNINGSDESIGN AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN FORORD Denne rapport er skrevet med henblik paa,

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo

Læs mere

Der kommer vel en offentlig dialog om dette, og vi skal ikke debattere videre per . Dog maa jeg kommentere dit svar.

Der kommer vel en offentlig dialog om dette, og vi skal ikke debattere videre per  . Dog maa jeg kommentere dit svar. Page 1 of 5 Fra: [rn@nordby.ch] Sendt: 4. juni 2013 18:10 Til: Emne: Re: SV: SV: Kloakseparering Rungsted Nord Kaere, Der kommer vel en offentlig dialog om dette, og vi skal ikke debattere videre per email.

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

4. Bio A, Mat B, Psykologi C

4. Bio A, Mat B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 4. Bio A, Mat B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om

Læs mere

Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber

Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber Page 1 of 19 Avis juridique important 31983L0349 Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber EF-Tidende nr. L

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag: Jeg ønsker at gå til eksamen i nedennævnte eksaminationsgrundlag (pensum), som skolen har lavet. Du skal ikke foretage dig yderligere

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Falsifikation og paradigmer

Falsifikation og paradigmer Her ses det indre af en partikelaccelerator fra Lawrence Radiation Laboratory i 1957. dende med en grundlæggende forandring af videnskaben: fra et være et sæt af individuelle erkendelsesprojekter blev

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Deep Change. Robert E. Quinn. Strategi

Deep Change. Robert E. Quinn. Strategi Side 1 af 10 Deep Change Robert E. Quinn Strategi Resume: Quins bog er en slags selvhjaelps bog skrevet med henblik paa at gore folk opmaerksom paa hvorfor og hvordan man kan blive forandrings agent. Ifolge

Læs mere

Epistemisk logik og kunstig intelligens

Epistemisk logik og kunstig intelligens Epistemisk logik og kunstig intelligens Thomas Bolander, DTU Informatik Gæsteforelæsning i Kognitionsforskning II, CST, KU, efteråret 2009 Thomas Bolander, Kognitionsforskning II 09 s. 1/22 Logik Logik

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til Kenya Navn: Anne Fink og Ditte Hummelshøj Uddannelsesinstitution: Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted, VIA University College Holdnummer: STS2010 Peter, Jackson

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Raadets forordning nr. 1612/68/EOEF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet

Raadets forordning nr. 1612/68/EOEF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet Raadets forordning nr. 1612/68/EOEF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet EF-Tidende nr. L 257 af 19/10/1968 s. 0002-0012 den finske specialudgave...: kapitel

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

61988J0093. Nøgleord. Sammendrag. Downloaded via the EU tax law app / web

61988J0093. Nøgleord. Sammendrag. Downloaded via the EU tax law app / web Downloaded via the EU tax law app / web @import url(./../../../../css/generic.css); EUR-Lex - 61988J0093 - DA Avis juridique important 61988J0093 DOMSTOLENS DOM AF 13. JULI 1989. - WISSELINK & CO BV OG

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A

Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Undervisningsbeskrivelse. Fysik A - 2.A Termin August 2014 Juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik A Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.A Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Santago de Compostela Land: Spanien Periode:

Læs mere