Skal FiB fortsætte? Forskning i energi har nu været på gaden i godt to år, og inden den 15. september skal der indsendes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skal FiB fortsætte? Forskning i energi har nu været på gaden i godt to år, og inden den 15. september skal der indsendes"

Transkript

1 3. årgang Nummer 15 August 2006 Forskning i Bioenergi Er det her noget kineserne vil købe? 2 Skipper Skræk plante som energikilde 4 Flere penge til forskning især fra EU 5 Ny teknologi gør det ikke alene 6 Energieksporten til Kina tredoblet 7 Nu kan pillefyret producere el 8 Udstyr til bioenergi skal være hyldevare 10 Ny rekord for økobil 12 Skal FiB fortsætte? Forskning i energi har nu været på gaden i godt to år, og inden den 15. september skal der indsendes en ny ansøgning til Energistyrelsen, hvis bladet skal fortsætte. I den forbindelse har vi brug for din mening. Kan du bruge bladet, og er der ting du synes, vi kan gøre bedre? Af Torben Skøtt Forskning i Bioenergi blev sendt på gaden første gang i april 2004 med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Dengang som nu var formålet, at sikre en bedre formidling af den danske forsknings- og udviklingsindsats inden for bioenergi. Bevillingen til Forskning i Bioenergi udløber til maj næste år, så hvis bladet skal fortsætte, skal der søges om yderligere midler senest den 15. september i år. I den forbindelse har vi brug for din hjælp. Først og fremmest har vi brug for at vide, hvor stor interesse der er for bladet. Dernæst vil vi gerne høre, om du har ros eller ris. Er der ting, du sætter særlig pris på, og er der ting, du savner i bladet? Gå ind på hjemmesiden www. biopress.dk og giv din mening til kende. Vi har udformet et spørgeskema, som kan udfyldes på få minutter, men vi bliver naturligvis glade, hvis du vil bruge yderligere et par minutter på gode ideer og forslag, der kan gøre bladet bedre. Forskning i Bioenergi er hidtil blevet udsendt som en særskilt publikation og som et indstik i tidsskriftet Dansk Bioenergi. Sidstnævnte er imidlertid lukket, så i dag bliver bladet udsendt til den oprindelige abonnementskreds plus de læsere, som indtil juni i år har haft et abonnement på Dansk BioEnergi. Har du ikke længere interesse i at modtage bladet, vil vi være glade for at modtage en mail eller opringning fra dig. I dag er portoen en tung post på budgettet, så vi vil nødigt sende for mange eksemplarer af sted. Kontakt os på:

2 Energiforskning Er det her noget kineserne vil købe? Hvis ja, så er der gode muligheder for at få støtte til forskning og udvikling. Forskningsprojekter handler nemlig ikke kun om at udvikle nye teknologier. Forskerne skal også gøre sig overvejelser om, hvordan resultaterne kan anvendes i praksis. Og så skal de sørge for, at resultaterne bliver patenteret, så de gode ideer ikke kan kopieres frit. Torben Skøtt Danske forskere er dygtige, når det gælder om at få udviklet forskellige teknologier, men gabet mellem forskningen og den industrielle produktion er for stort. Derfor vil der fremover blive afsat flere midler til demonstrationsprojekter, ligesom der kan opnås støtte til udarbejdelse af egentlige forretningsplaner. Vi er godt klar over, at det kræver mange penge. Derfor er der brug for yderligere midler i Danmark, eller også må vi se på de muligheder, der ligger ude i den store verden. Det kan for eksempel være støtte fra EU's 7. rammeprogram, fortalte sektionschef Kim Behnke fra Energinet.dk på foto: torben skøtt/biopress foto: torben skøtt/biopress På informationsdagen var der i pauserne lejlighed til at stille spørgsmål til repræsentanter for de forskellige energiforskningsprogrammer. det årlige møde om energiforskningsprogrammer, som i år blev afholdt den 15. august i Fredericia. Verden tørster efter nye, miljøvenlige energikilder, så det er et område med et stort erhvervspotentiale, og Globaliseringsrådet har for nylig peget på, at det her er noget, Danmark skal satse på. Det skyldes ikke mindst, at vi fortsat er det eneste land i verden, der har vist, at man kan have et stigende bruttonationalprodukt uden at have et stigende energiforbrug. Men fremover bliver vi nødt til i højere grad at se på forretningsplaner og patenter, så vi ikke udvikler det hele i Danmark, sælger en enkelt prototype til udlandet, hvorefter de løber med hele produktionen, forklarede Kim Behnke. Hvor skal man købe et lod? I dag er der ikke mindre end fem forskellige programmer i Danmark, der yder støtte til energiforskning, og dertil kommer et nordisk program for Vi bliver nødt til også at se på forretningsplaner og patenter, så vi ikke udvikler det hele i Danmark, sælger en enkelt prototype til udlandet, hvorefter de løber med hele produktionen, forklarede Kim Behnke på informationsmødet. energiforskning samt EU's rammeprogram, der ligeledes bruger penge på energiforskning.... vi er fortsat det eneste land i verden, der har vist, at man kan kan have et stigende bruttonationalprodukt uden at have et stigende energiforbrug. Sektionschef Kim Behnke Som ansøger kan det være svært at finde ud af, hvor det er klogest at købe et lod, som Kim Behnke udtrykte det. Han anbefalede ansøgere at benytte internetportalen www. energiforskning.dk og gjorde i øvrigt opmærksom på, at man flytter ansøgninger mellem de enkelte programmer, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Som ansøger skal man derfor ikke fortvivle, hvis man har indsendt en ansøgning til for eksempel et PSO-program, og det efterfølgende viser sig at høre hjemme under Energistyrelsens program. Dereridagettætsamarbejdemellem de forskellige energiforskningsprogrammer, og man arbejder løbende på at gøre det lettere for ansøgerne at gennemskue området. Den fælles internetportal 2 Forskning i Bioenergi nr. 15 august 2006

3 Energiforskning ning.dk vil således blive udbygget, og i dag er der næsten samme regelsæt for programmerne ELFORSK, ForskEL og EFP. Valget af energiforskningsprogram afhænger i høj grad af, om der er tale om grundforskning eller en teknologi, som er tæt på at være færdigudviklet. Er det grundforskning, vil det være fornuftigt at satse på Det Strategiske Forskningsråd. Er det derimod en teknologi, som er tæt på at kunne blive afprøvet i praksis, skal man vælge et af de andre programmer. Endelig er der mulighed for at søge Vækstfonden om støtte, hvis man er ved at være klar til det helt store eksporteventyr. Som noget nyt vil en del af forskningsmidlerne i år blive rettet mod konsortier, hvor private virksomheder går sammen med universiteter og andre forskningsinstitutioner om større projekter. Konsortierne kan forvente at få lidt mere fleksible rammer, men skal til gengæld være indstillet på en høj grad af medfinansiering. På engelsk tak Globaliseringen er over os også når det gælder forskning. Derfor skal ansøgningerne fremover primært være på engelsk, og ansøgerne opfordres til at søge midler fra EU eller Nordisk Energiforskning, hvor det er relevant. Begge steder arbejder man imidlertid med andre ansøgningsfrister end de hjemlige forskningsprogrammer, og det kan i visse tilfælde give problemer. Men derfor skal man ikke holde sig tilbage. Vi tager en dialog om det, og finder en praktisk løsning på problemerne, sagde Kim Behnke. Han opfordrede deltagerne til, at man starter med at søge de hjemlige forskningsprogrammer, inden man sender en ansøgning af sted til for eksempel EU. Erfaringerne har vist, at mange vægrer sig ved at lave ansøgninger til EU, alene fordi arbejdet med at udforme ansøgningen kan virke overvældende. Derfor har Videnskabsministeriet afsat en pulje på 10 millioner kroner som hjælp til forskere og virksomheder, der ikke selv er i stand til at lave ansøgninger til EU- Program Beskrivelse Beløb Frist EFP ELFORSK ForskEL EnMi Det Strategiske Forskningsråd Højteknologifonden Nordisk Energiforskning Energinet.dk (ForskEL) Energistyrelsen Program med støtte til energiforskning Dansk Energi Net PSO-program for effektiv elanvendelse Dansk Energi Net (ELFORSK) Energinet.dk PSO-program for miljøvenlige elproduktionsteknologier Det Strategiske Forskningsråd Forskning i VE og miljømæssig bæredygtig energiproduktion Højteknologifonden Program, hvor også energiforskning støttes Nordisk Energiforskning Program for energiforskning Energistyrelsen (EFP) Vækstfonden Grundforskning Anvendt forskning Udvikling Demonstration Kommercialisering 55 millioner kroner i millioner kroner i millioner kroner i millioner kroner i millioner kroner i millioner norske kroner i sept. 15. sept. 15. sept. 24. maj 4. april 19. maj Oversigt over energiforskningsprogrammer. Udover de nævnte programmer er der EU's 7. rammeprogram, hvor tilskudsbeløb og ansøgningsfrister først bliver fastlagt i løbet af efteråret. systemet. Den 6. september afholder EuroCenter under Videnskabsministeriet i øvrigt en konference om EU's 7. rammeprogram, og den 13. september bliver der afholdt kursus i at skrive ansøgninger til EU. Yderlige informationer findes på adressen De fire kodeord Den 15. september klokken 15 er sidste frist for at søge om tilskud fra Energiforskningsprogrammet (EFP) under Energistyrelsen og de to PSOprogrammer ELFORSK og ForskEL, der administreres af henholdsvis Dansk Energi Net og Energinet.dk. Kim Behnke afsluttede informationsdagen med at opridse de kodeord, som bliver retningsgivende for behandling af ansøgningerne til de tre programmer. Det drejer sig om: Demonstrationsprojekter Konsortier Internationalisering Vækst og erhverv. I får ikke automatisk tilskud ved at nævne de ord, men vær opmærksom på at det er områder, vi gerne ser fremmet. Der er 210 millioner kroner til rådighed, som venter på at blive fordelt hen over vinteren, sagde Kim Behnke i sin afsluttende bemærkning. Forskning i Bioenergi nr. 15 august

4 Energiafgrøder Skipper Skræk plante som energikilde Alle ved, at Skipper Skræk blev stærk af at spise spinat, så hvorfor ikke bruge spinatplanten som energikilde. Det kan for eksempel være som brændsel til fjernvarmeværker, råvare til biogasanlæg eller til fremstilling af ethanol. Af Torben Skøtt En af de planter, forskerne har fået kik på til energifremstilling, er sorrel med det velklingende latinske navn: Rumex patientia L. x Rumex tianschanicus A. Los. Sorrel er i familie med spinat, som de fleste haveejerne formentlig kender, men til forskel fra spinat bliver sorrel cirka 2,50-2,80 meter høj. Det er firmaet Danish International Consulting, der er kommet på ideen med at bruge sorrel til energifremstilling. Firmaets indehaver Arne Jørgensen har i mange år arbejdet som rådgiver for fjernvarmeværker i blandt andet Tjekkiet, hvor han første gang stiftede bekendtskab med planten. Sorrel stammer oprindelig fra Kina, men jeg har fået kendskab til den via forsøg de seneste 12 år i Ukranie og i Tjekkiet, fortæller Arne Jørgensen, der har fået tilladelse af myndighederne til at anvende planten i Danmark. Oprindelig havde jeg forestillet mig, at den ville være oplagt som brændsel i fjernvarmeværker, men noget tyder på, at den kan være mere foto: danmarks jordbrugsforskning Sorrel, der er i familie med spinat, er en flerårig, miljøvenlig plante, hvor tabet af gødning og forbruget af pesticider er begrænset. Når planten først er etableret, kan man forvente et fornuftigt udbytte de næste år. velegnet som kraftfoder til biogasanlæg eller til fremstilling af ethanol, fortæller Arne Jørgensen. Han har fået produktudviklingsstøtte til at undersøge mulighederne for at anvende planten til energiproduktion og har i den forbindelse indledt et samarbejde med Landbrugsuniversitetet i Prag og Forskningscenter Foulum, der hører under Danmarks JordbrugsForskning. Hos sidstnævnte bekræfter seniorforsker Uffe Jørgensen, at der kan være flere grunde til at satse på biogas eller ethanol frem for brændsel til kedelanlæg. Hvis planten skal bruges som brændsel, skal den høstes, når den er tør det vil typisk være sidst i juli, før frøene begynder at drysse fra toppen. Et problem ved tør høst kan være, at stænglerne meget let knækker. Høsten bliver nemlig foretaget med en skårlægger, og høsten skal være rettidig ellers bliver mange af stænglerne knust, og det giver et relativt stort tab af biomasse. Miljøvenlig plante Fordelen ved sorrel er især, at det er en flerårig, miljøvenlig plante på linie med en lang række andre energiafgrøder. Tabet af gødning og forbruget af pesticider er således begrænset, og er planten først etableret, kan man forvente et fornuftigt udbytte de næste år. Forsøg hos Danmarks Jordbrugs- Forskning viser, at første års udbytte er minimalt, men allerede efter andet år har planten et udbytte, der nærmer sig udbytterne i pil og elefantgræs, hvor et højt udbytte først kan forventes det tredje år efter etablering. Både etablering og høst er relativ let, idet der kan bruges normale landbrugsmaskiner. Så her er der ikke brug for dyre specialmaskiner. Grøn høst I stedet for at høste sorrel sidst i juli kan der være flere gode grunde til at skårlægge planten cirka en måned tidligere. På det tidspunkt er afgrøden stadig grøn og med et højt vand- foto: danmarks jordbrugsforskning foto: danmarks jordbrugsforskning foto: danmarks jordbrugsforskning Skårlægning af sorrel sidst i juni. Sammenrivning af sorrel i august. Presning af baller i august. 4 Forskning i Bioenergi nr. 15 august 2006

5 Forskning indhold. Den vil således ikke være velegnet til brændsel, men kan fint anvendes i biogasanlæg eller til fremstilling af ethanol. Høsten kan foretages med en skårlægger beregnet til raps og efterfølgende samles op med en finsnitter. Hen på efteråret formodes afgrøden at kunne høstes endnu en gang, og derved vil man nå op på et udbytte på linie med andre energiafgrøder. Etablering af sorrel kan foretages med ganske almindeligt udstyr. Det er muligt at så med stor afstand mellem rækkerne, så ukrudtet kan bekæmpes mekanisk, men forsøgene på Foulum viser, at det er billigere at have en afstand på cirka 25 cm mellem rækkerne og ingen ukrudtsbekæmpelse. Planten har fået tildelt en kvælstof-norm, som giver gode muligheder for udbringning af gylle. Biobrændstoffer i EU Danske Novozymes, som selv er langt fremme med udviklingen af biobrændstoffer, har fået formandskasketten i en industriarbejdsgruppe i European Biofuels Technology Platform, som EU-kommissionen har etableret. Novozymes skal sammen med andre virksomheder, myndigheder og græsrodsbevægelser arbejde for, at biobrændstoffer i stor stil indføres i transportsektoren i EU. Konkret skal man prøve at virkeliggøre en vision om, at 25 procent af det samlede europæiske forbrug af brændstof til vejtransport i 2030 sker med miljøvenlige biobrændstoffer. Novozymes skal via European Biofuels Technology Platform desuden gøre sit til, at en stor del af biobrændstofferne kommer fra europæisk biomasse. Et af midlerne er at styrke forskningen i nye teknologier og den europæiske industris konkurrenceevne på det globale marked. Ifølge beregninger fra EU kan styrkelsen af sektoren føre til op imod en halv million nye jobs. TS foto: novozymes Flere penge til forskning især fra EU De offentlige forskningsbevillinger er i år steget med godt fire procent, men regeringen er fortsat bagud i forhold til sin egen målsætning. I EU er man noget mere ambitiøs, idet ministerrådet for nylig har besluttet at lade forskningsbevillingerne stige med 75 procent fra 2006 til Dansk Center for Forskningsanalyse har nu opgjort de samlede offentlige forskningsbevillinger for Opgørelsen viser, at der i 2006 bevilges knap 500 millioner kroner mere til forskning og udvikling i forhold til sidste år, nemlig 12,3 milliarder kroner mod 11,8 milliarder i Der er dog fortsat et stykke vej, før regeringen kan leve op til sin egen målsætning om at bruge én procent af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling senest i år Her i 2006 mangler der knap fire milliarder kroner, før regeringen når op på det niveau, idet de offentlige forskningsbevillinger i 2006 kun udgør 0,76 procent af bruttonationalproduktet. Det tilsvarende tal for 2005 var på 0,75 procent, så det går trods alt den rigtige vej. Hovedparten af forskningsmidlerne bevilges gennem finansloven, mens de øvrige bevillinger kommer fra EU s rammeprogrammer, Nordisk Ministerråd, amter og kommuner samt Danmarks Grundforskningsfond. Mens stigningen i de hjemlige forskningsbevillinger er beskedne, så lyder der helt anderledes toner fra EU. Sidst i juli besluttede EU's ministerråd således at afsætte cirka 400 milliarder kroner til forskning og udvikling i det 7. rammeprogram, som løber fra 2007 til I forhold til det 6. rammeprogram er der tale om en stigning på ikke mindre end 75 procent fra 2006 til I det 6. rammeprogram var tilskuddene til energi at finde under overskriften: Bæredygtig udvikling, globale klimaændringer og økosystemer. De knap 16 milliarder kroner, der var afsat, skulle deles med områderne transport og miljø. I det 7. rammeprogram har energi fået sit helt eget budget på cirka 17 milliarder kroner, som forventes fordelt på følgende områder: Brint og brændselsceller Vedvarende el-produktion Vedvarende brændselsproduktion Vedvarende opvarmnings- og afkølingsteknologier Tilbageholdelse og lagring af CO 2 Rene kulteknologier Energieffektivitet og energibesparelser Viden om energipolitik. Foruden et større forskningsbudget lægger det 7. rammeprogram op til, at virksomhedernes deltagelse i europæisk forskning skal styrkes. TS Forskning i Bioenergi nr. 15 august

6 Energiafgrøder foto: torben skøtt/biopress Ny teknologi gør det ikke alene Biobrændstoffer er kommet højt på den politiske dagsorden, men debatten har hidtil været koncentret om hvilken teknologi, der er værd at satse på. Spørgsmålet om valget af råvarer har næsten ikke været nævnt på trods af, at her kan man slå tre fluer med et smæk: Forbruget af pesticider kan reduceres markant, nitratudvaskningen kan reduceres med 70 procent, og udledningen af drivhusgasser kan skæres ned med 60 procent. Af Torben Skøtt Selvfølgelig skal vi diskutere teknologi, men spørgsmålet om biobrændstoffer skal ses i et langt bredere perspektiv. Teknologi gør det ikke alene. Det er utroligt vigtig, at vi er opmærksom på de mange muligheder, der ligger i at basere produktionen på flerårige energiafgrøder. Ordene kommer fra forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Danmarks JordbrugsForskning, der sammen med seniorforsker Uffe Jørgensen har beskæftiget sig indgående med energiafgrødernes indflydelse på miljøet. Hvis vi vælger rigtigt opnås ikke blot en høj biomasseproduktion. Vi kan samtidigt reducere udvaskningen af nitrat, fortrænge større mængder Meget tyder på, at udvaskningen af nitrat kan reduceres med 70 procent ved at skifte fra almindelige landbrugsafgrøder til flerårige afgrøder som for ek - sempel pil. drivhusgasser og nedsætte forbruget af pesticider. Derved kan det blive nemmere at opfylde blandt andet Vandrammedirektivet, Kyoto-protokolen og Pesticidhandlingsplanen, siger de to forskere samstemmende. Det er især flerårige afgrøder som pil, elefantgræs, sorrel, rørgræs og almindeligt slætgræs, der har disse fordele. De flerårige afgrøder har et dybt rodnet året rundt og er oftest hårdføre over for ukrudt, skadedyr og sygdomme.... der kan være en forskel på 60 procent i den samlede fortrængning af drivhusgasser mellem en- og flerårige afgrøder. Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen På niveau med naturarealer Målinger fra pil og elefantgræs har over en syvårig periode vist meget lave niveauer for nitratudvaskning, også i optimalt gødede afgrøder. I mange år var udvaskningen på niveau med udvaskningen fra naturarealer og skov, siger Uffe Jørgensen og peger på, at det formentlig er muligt at reducere nitratudvaskningen med 70 procent ved at skifte fra almindelige landbrugsafgrøder til flerårige energiafgrøder. Den lange vækstsæson for de flerårige afgrøder betyder, at de er særligt effektive til at minimere nitratudvaskningen fra husdyrgødning. De flerårige afgrøder er også bedre til at reducere udslippet af drivhusgasser end almindelige landbrugsafgrøder. Det skyldes både lagring af kulstof i jorden, men også mindre udslip af lattergas, der er en kraftig drivhusgas. Et forsøg på at regne disse forskellige poster sammen har vist, at der kan være en forskel på 60 procent i den samlede fortrængning af drivhusgasser mellem en- og flerårige afgrøder. Dermed er flerårige energiafgrøder et af de billigste virkemidler i landbruget til CO 2 -reduktion, siger Jørgen E. Olesen, som dog understreger, at der er en del usikkerhed knyttet til disse beregninger. Erfaringerne viser endvidere, at det såkaldte pesticidbehandlingsindeks, der er et mål for hvor ofte markerne bliver sprøjtet, kan reduceres markant, hvis man vælger at gå over til flerårige energiafgrøder. En af de få pileavlere, der har omlagt størstedelen af sit landbrugsareal til pil, har således et pesticidbehandlingsindeks på 0,9, mens en række forsøg hos Danmarks Jordbrugsforskning viser et indeks mellem 0 6 Forskning i Bioenergi nr. 15 august 2006

7 Energiafgrøder eksport og 1. Det skal sammenlignes med det gennemsnitlige behandlingsindeks i landbruget på 2,2 (år 2004) og reduktionsmålet i Pesticidhandlingsplanen på 1,7 i år Barrierer Foreløbigt er der kun godt hektar med flerårige energiafgrøder i dansk landbrug. Der er derfor endnu kun begrænsede praktiske erfaringer med dyrkningen og ikke mindst høst og håndtering af de store mængder biomasse. Mange landmænd vil helst dyrke det, de er vant til, men der er en række problemer ved at fortsætte med de traditionelle afgrøder. Kravene om at reducere tilførslen af kvælstof og pesticider bliver løbende skærpet, så det er nødvendigt, at der kommer mere fokus på de miljøvenlige afgrøder, forklarer Jørgen E. Olesen. Han forklarer, at der formentlig er en lang række barrierer, der skal ryddes af vejen, hvis de flerårige afgrøder for alvor skal slå igennem: Landmændene kender ikke afgrøderne, de har næppe de rigtige foto: torben skøtt/biopress maskiner og det har maskinstationen måske heller ikke. Dertil kommer, at det ofte er hensynet til produktionen af husdyr, der afgør valget af afgrøder altså hvordan landmændene lettest kan komme af med den mængde gylle, som produceres på ejendommen. Uffe Jørgensen i en af Foulums plantager med elefantgræs. Planterne har et dybt rodnet og er oftest hårdføre over for såvel ukrudt som skadedyr og sygdomme. Endelig er der spørgsmålet om at have en garanti for, at afgrøderne kan afsættes. Mange af de flerårige afgrøder er en investering for en 20-årig periode, og en del landmænd er naturligvis tilbageholdende med en sådan investering, så længe fremtiden for bioenergi er usikker, siger Jørgen E. Olesen. Han henviser blandt andet til, at regeringen sidste år vedtog et stop for yderligere anvendelse af biomasse i fjernvarmesektoren, og at Danmark er langt bagud, når det gælder anvendelse af biomasse i transportsektoren. Både Jørgen E. Olesen og Uffe Jørgensen håber, at man snart kan få etableret nogle store demonstrationsprojekter med flerårige energiafgrøder for eksempel i et opland til en af de fjorde, hvor der snart skal ske noget, for at man kan opfylde kravene i Vandrammedirektivet. Danmark tredobler energieksporten til Kina USA og Kina er de helt store eksportmarkeder for dansk energiteknologi. Alene til Kina er eksporten af energiudstyr mere end tredoblet inden for de seneste ti år og er nu på over én milliard kroner. Som forsker kan der være god grund til at se på, hvilke muligheder der er for at eksportere forskellige former for energiteknologi. Derfor var en af hovedtalerne på informationsmødet om energiforskningsprogrammerne den 15. august ambassadesekretær Morten Bæk-Sørensen fra den danske ambassade i Washington. Hans budskab var ikke til at tage fejl af: USA er nu parat til at omstille deres energiforsyning væk fra de fossile energikilder, og Danmark har en enestående chance for at afsætte energiudstyr og indgå i et samarbejde om udvikling af nye teknologier. Indtil 1990'erne var der kun spredt interesse for vedvarende energi i USA, men efter Katarina orkanen, der ødelagde flere olieinstallationer, krigen i Irak, miljøproblemer, terrortruslen og de stigende oliepriser, er amerikanerne blevet bevidste om, at det er alt for usikkert at satse på de fossile energikilder. Siden 1999 er investeringerne i vedvarende energi derfor firedoblet, og 2005 blev et rekordår med investeringer på over 900 millioner USD i 80 nye virksomheder inden for vedvarende energi. Men det er ikke kun højt industrialiserede lande som USA, der tørster efter energi. I Kina stiger energiforbruget eksplosiv, og inden for de seneste ti år er den danske eksport af energiudstyr til Kina tredoblet. I år forventes eksporten at komme over én milliard kroner, og alt tyder på, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år. Eksporten til Rusland følger samme mønster. I 2005 nåede eksporten af energiudstyr op på 322 millioner, hvilket er knap tre gange mere end i Ifølge Berlingske Tidende har det fået Miljøminister Connie Hedegaard til at foreslå, at hovedparten af den milliard kroner, som politikerne skal fordele fra Globaliseringspuljen, bliver kastet ind i energi- og miljøteknologien. Det er nødvendigt hele tiden at have et skarpt fokus på forskning og udvikling, hvis Danmark også fremover skal beholde førertrøjen inden for energi- og miljøteknologi, siger miljøministeren. Danmark eksporterede sidste år for knap 40 milliarder kroner energiteknologi. I forhold til året før er der tale om en stigning på 16 procent, og dermed stiger eksporten af energiteknologi langt hurtigere end den samlede eksport af danske varer. TS Forskning i Bioenergi nr. 15 august

8 Kraftvarme Nu kan pillefyret producere el I samarbejde med Nordjysk Bioenergi er det lykkedes en gruppe forskere fra Aalborg og Århus Universitet at få en træpillekedel til at producere el. Teknikken er på mange måder såre simpel, da den er baseret på termoelektriske elementer, som blandt andet er kendt fra kølebokse til biler og campingvogne. Forskellen er blot, at man nu udnytter en temperaturforskel til at producere el, i stedet for at bruge el til at frembringe en temperaturforskel. Af Torben Skøtt I virkeligheden er det jo bare en ældgammel opfindelse, vi gør brug af, fortæller Jannich Hansen fra Nordjysk Bioenergi, da han bliver bedt om at forklare, hvordan man kan få en træpillekedel til at producere el. Som så mange andre nordjyder er han ikke manden med de store armbevægelser, men han lægger dog ikke skjul på, at det her meget vel kan vise sig at være lidt af et columbusæg. I samarbejde med Aalborg og Århus Universitet har den nordjyske Tysk opfindelse Princippet bag den nye træpillekedel er så simpelt, at man kan undre sig over, at andre ikke er kommet på den tanke noget før. Som Jannich Hansen ganske rigtigt er inde på, stammer opfindelsen helt tilbage fra 1823, hvor den tyske fysiker Seebech påviste, at der opstår en spænding i et kredsløb mellem to forskellige materialer, hvis den ene side opvarmes, mens den anden afkøles. Tolv år senere påviste den franske fysiker Peltier, at processen kan vendes om, så man opnår en temperaturforskel ved i stedet at sende strøm gennem forskellige materialer. Ingen af de to fysikere var formentlig klar over, hvilken betydning deres opfindelser kunne få, og det er først gennem de seneste årtier, termoelektriske elementer er blevet anvendt i større stil. Mest kendt er de mange små kølebokse, som især bliver solgt til campister, men elementerne bliver også anvendt til temperaturmålinger og inden for rumforskningen. Begrænsningen ved at anvende termoelektriske elementer har hidtil været den lave virkningsgrad, men det har mindre betydning, når de installeres i en kedel, hvor varmetabet udnyttes, fortæller lektor Lasse Rosendahl fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet. Sammen med professor Bo Brummerstedt Iversen på Århus Universitet er han ankermand på projektet, der endvidere tæller en gruppe studerende på Aalborg Universitet, som i forbindelse med et eksamensprojekt har stået for opbygning af prototypen. Jomfrutesten viste, at systemet fungerer som det skal, og det vil ikke være svært at lave en kedel, der er selvforsynende med el, så den kan fungere under en strømafbrydelse. Næste fase bliver en kedel, der kan dække en del af elforbruget i en almindelig husstand, og her er det nanoteknologien skal vise sit værd, forklarer Lasse Rosendahl. Den del af arbejdet er især koncentreret på Århus Universitet, mens Aalborg Unifoto: torben skøtt/biopress iværksættervirksomhed fået ombygget en træpillekedel, så den er i stand til at producere både varme og el. Det sker ved hjælp af såkaldte termoelektriske elementer, der består af to forskellige materialer med henholdsvis over- og underskud af elektroner. Når den ene side varmes op øges mængden af energi, hvorefter elektronerne begynder at vandre mellem de to materialer. Elproduktionen fra prototypen er bestemt ikke imponerende, men perspektivet er, at man med den nyeste forskning inden for nanoteknologi kan øge virkningsgraden, så det bliver muligt at fremstille en enkelt og simpel kedel, der kan dække el- og varmeforbruget i en almindelig husstand. Vi har altid haft en drøm om at kunne lave et lille kraftvarmeværk til en almindelig husstand, men vi har aldrig haft de nødvendige ressourcer. Det er først nu, hvor vi har indledt et samarbejde med Aalborg og Århus Universitet, at målet er inden for rækkevidde, fortæller Jannich Hansen, der sammen med makkeren Kim Gregersen har stået bag udviklingen af en lang række interessante pillefyr, som i dag bliver solgt gennem et vidt forgrenet forhandlernet. Lektor Lasse Rosendahl fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet med et af de små termoelektriske elementer, der kan omdanne varme til el. Kedlen, som elementerne er monteret i, er en ombygget træpillekedel fra Nordjysk Bioenergi. 8 Forskning i Bioenergi nr. 15 august 2006

9 Kraftvarme versitet i højere grad arbejder med design og indpasning af de forskellige materialer. Prisen er afgørende Den store fordel ved at anvende termoelektriske elementer er, at der ikke er nogen bevægelige dele, og derfor er der tale om en meget robust og kompakt konstruktion. Ulempen er ikke mindst prisen, som hænger tæt sammen med virkningsgraden, og hvad elementer skal anvendes til. Hvis formålet er elproduktion er de forholdsvis dyre, hvorimod materialer til køling i dag hører til i den billige ende af skalaen. De materialer, som de studerende har valgt til prototypen, er i stand til at omdanne cirka fem procent af varmen til el, men fra Japan har man kendskab til elementer med en virkningsgrad på 12 procent, og internationale forskningsgrupper satser på at nå en virkningsgrad på cirka 15 procent inden for de nærmeste år. Japan er i øvrigt et af de lande, der er længst fremme med at anvende termoelektricitet, og man har blandt andet indviet verdens første kraftværk, hvor spildvarmen omdannes til el ved hjælp af termoelektriske elementer. Omkostningerne kan blive afgørende for projektets succes, så en stor del af arbejdet går ud på at finde billigere og mere effektive materialer, fortæller Lasse Rosendahl, der dog samtidig understeger, at man også vil kunne nå langt med et bedre design, der udnytter de eksisterende materialer bedre. Prototypen er baseret på en eksisterende kedel, der oprindelig er beregnet til koks, men senere modificeret til træpiller. Det er klart, at vi vil kunne opnå en bedre virkningsgrad, hvis vi vælger en kedel, der fra starten er designet til kombineret elog varmeproduktion, siger Lasse Rosendahl. På den anden side er forskerne også opmærksom på det potentiale, der ligger i at kunne udnytte de mange eksisterende kedler, og derfor indgår det i projektet, at der kan udvikles såkaldte power-packs, som kan installeres i eksisterende anlæg. Her skal man blot forvente en lavere virkningsgrad og dermed en lidt højere elpris. foto: torben skøtt/biopress Jannich Hansen (til venstre) og Kim Gregersen fra Nordjysk Bioenergi. Følg med på hjemmesiden I tilknytning til projektet Design, modellering og udnyttelse af termoelektriske materialer og apparater i energisystemer er der etableret en hjemmeside på adressen hvor interesserede løbende kan følge med i udviklingen. Projektet har et samlet budget på 6,7 millioner kroner, hvoraf Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 3,7 millioner. Resten er finansieret af Århus og Aalborg Universitet samt en række mindre bidragydere. Projektet skal efter planen være afsluttet den 31. juli Termoelektriske elementer Et termoelektrisk element består af to forskellige materialer med henholdsvis over- og underskud af elektroner. Når den ene side varmes op øges mængden af energi, hvorefter elektronerne begynder at vandre mellem de to materialer. Princippet kan også fungere omvendt, så man ved i stedet at tilføre el kan få skabt en temperaturforskel mellem de to materialer. Termoelektriske elementer er især udbredt til små kølebokse og afkøling af bærbare computere. Til elproduktion har systemerne blandt andet været brugt inden for rumforskningen og i Japan findes verdens første kraftværk, hvor spildvarmen omdannes til el ved hjælp af termoelektriske elementer. Som et kuriosom kan nævnes, at i USA har virksomheden Thermo Life Energy Corp taget patent på en lille elgenerator, der fungerer ved hjælp af kropsvarme. Perspektivet er, at generatoren vil kunne erstatte de batterier, som folk med pacemakere er afhængige af. Potentialet for termoelektriske elementer er enormt inden for såvel køling som elproduktion. Systemerne er enkle, robuste og helt fri for forureningen, og der er store forventninger til, at nanoteknoloien for alvor vil kunne sætte skub i udviklingen. Biodiesel er populær Mens debatten herhjemme om biobrændstoffer især har drejet sig om forskellige teknologier til produktion af ethanol viser det sig, at europæernes foretrukne biobrændstof faktisk er biodiesel. Det skriver Energi Industriens Nyhedsbrev på baggrund af en rapport fra EuroObserv. Ifølge rapporten udgør biodiesel 81,5 procent af EU's samlede produktion af biobrændstoffer. I 2005 blev der i EU produceret 3,2 millioner tons biodiesel, hvoraf Tyskland stod for godt halvdelen af produktionen. Produktionen af bioethanol nåede op på tons, hvoraf Spanien og Sverige leverede henholdsvis og tons. TS Forskning i Bioenergi nr. 15 august

10 Bioenergi Ethanol- og biogasanlæg kan optimeres og testes alt efter, hvilket miljø der er tale om. Her er det laboratoriechef Torben Lund Skovhus hos Teknologisk Institut, der gennem en DNA-analyse af en vandprøve fra en boreplatform, får et billede af det bakterielle miljø. Et projekt under Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation skal sætte standarder for certificering af udstyr til biomasse, samt regler for deklarering af biomasse, husdyrgødning og produkter fra anlæggene. Af Flemming Nielsen Det skal være slut med usikkerheden, når man bestiller et nyt biogasanlæg. Et nyt test- og certificeringsprogram skal sikre, at udstyr inden for bioenergi og miljøteknologi er sammenlignelig, til gavn for både producenter, købere og myndigheder. Med en certificering af komponenter til brug for håndtering af biomasse og husdyrgødning vil det være slut med at gætte sig frem til effekten af de miljøteknologier, man skal investere i, vurderer Michael Støckler, der leder Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI). Projektet med certificering er et af de fire nye projekter, som CBMI satte i gang den 1. august. Projektleder bliver Teknologisk Institut i Århus, der blandt andet har kernekompetencer inden for mikrobiologi, kemi og mekaniske test. foto: flemming nielsen, cbmi Udstyr til bioenergi skal være hyldevare foto: flemming nielsen, cbmi Vi vil sætte et team op, som skal angribe projektet fra flere synsvinkler. Her er brug for både udviklere og praktikere, vurderer Bo Frølund, centerchef i Teknologisk Institut. I løbet af de kommende fire år skal instituttet, i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning og Danmarks JordbrugsForskning, blive i stand til at teste forskellige typer udstyr. Aggressivt procesmiljø Det udstyr, der anvendes i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, kemiske og biologiske processer er udsat for et angrebslystent mikrobakterielt miljø samtidig med, at der er betydelige mekaniske påvirkninger. Hvert af de områder falder inden for Teknologisk Instituts arbejdsområde. Vi udfører omfattende test og udvikling på for eksempel udstyr til olieindustrien, som har ekstreme arbejdsmiljøer. Derudover har vi årtiers erfaringer med holdbarhedstest og materialeforbedringer. Erfaringer, der kan overføres på bioenergi- og miljøområdet, siger Bo Frølund. Arbejdet med at få udviklet nye metoder til certificering falder i to store grupper. Den første gruppe omhandler certificering af anlæg, udstyr og komponenter, mens den anden gruppe omfatter deklarering af bio- Centerchef Bo Frølund fra Teknologisk Institut er projektleder på et nyt CBMI-projekt, der blandt andet skal udvikle metoder til at certificere, teste og eventuelt typegodkende udstyr og komponenter inden for biomasse og husdyrgødning. 10 Forskning i Bioenergi nr. 15 august 2006

11 Bioenergi masse, husdyrgødning og produkter fra anlæggene. Anlæg, udstyr og komponenter Ved salg af anlæg til biomasse og husdyrgødning vil det være en stor fordel for alle parter, at man kan læne sig trygt op ad en certificering eller typegodkendelse. Fordelene for producenter af komponenter og anlæg er ikke mindst, at de skal bruge mindre tid, hvis de opnår en typegodkendelse i stedet for at søge godkendelse fra projekt til projekt, forklarer Bo Frølund. På eksportmarkederne vil en certificerings- eller godkendelsesordning have stor betydning for salget. Kunderne vil bedre kunne gennemskue markedet, og endelig kan man forvente, at myndighederne kan gennemføre godkendelsesarbejdet både lettere og mere sikkert, siger Bo Frølund. Standard for output Behandler man husdyrgødning eller biomasse, er det væsentligt, hvilken kvalitet man får ud af processen. Slutprodukterne skal ud og konkurrere med eller direkte erstatte industriprodukter. Derfor skal de leve op til en lang række krav om blandt andet ensartethed og renhed. Det gælder blandt andet handelsgødning, ammoniakprodukter og biobrændstoffer som ethanol og biodiesel. Nogle produkter er det dog svært at udarbejde standarder for: Det er tvivlsomt, om man kan producere gødningskoncentrater fra separationsanlæg, som overholder en snæver industriel sammensætning. Her bliver der nærmere tale om at opdele produkterne i klasser alt efter sammensætning af næringsstoffer, indhold af tørstof med mere. Det vil være med til at gøre det nemmere at afsætte produkterne, spår Bo Frølund. 1,5 milliarder til forskning i ethanol Den amerikanske regering har besluttet at bruge 250 millioner dollars eller små 1,5 milliarder kroner på at sætte skub i udviklingen af biobrændstoffer, skriver Jyllands-Posten. Det er U. S. Department of Energy, der støtter opførelsen af to nye centre, hvis primære formål er at udvikle den såkaldte 2. generationsteknologi, som skal gøre det muligt at producere bioethanol på basis af celluloseholdigt plantemateriale. Department of Energy indbyder universiteter, forskningsinstitutioner og private selskaber til at deltage i Konference om EU's 7. rammeprogram Den 6. september 2006 Bella Center i København Den 1. januar 2007 lyder startskuddet til EU's 7. rammeprogram med et forventet budget på 380 milliarder kroner til forskning og udvikling. I den forbindelse afholder Videnskabsministeriet den 6. september 2006 en konference, hvor der vil blive stillet skarpt på mulighederne i det nye rammeprogram. Hør om de politiske visioner, mulighederne for virksomheder og forskningsinstitutioner og lær af andres erfaringer med at søge forskningsmidler fra EU. Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er nødvendig. Yderligere oplysninger hos: EuroCenter, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Fire bioenergiprojekter i støbeskeen arbejdet og på den måde få del i finansieringen. De to centre forventes at være etableret inden USA producerer over 15 millioner liter ethanol om året. Produktionen foregår i dag primært på basis af majs, men med den stigende efterspørgsel bliver der behov for at inddrage andre råvarer. De nye centre skal blandt andet forske i, hvordan planterne omdanner sollyset til energi, så man bliver bedre i stand til at udnytte naturens egne processer til en mere effektiv omdannelse af plantefibre til ethanol. TS Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation igangsætter fire bioenergiprojekter til i alt 30 millioner kroner. Den 1. august 2006 blev Center for Bioenergi og Miljøteknologisk Innovation (CBMI) officielt igangsat som regionalt teknologicenter med støtte fra Videnskabsministeriet. Samtidig med opstarten er fire nye projekter til i alt 30 millioner kroner påbegyndt. Projekterne, der løber over fire år, handler om: Uddannelse og formidling Produktion og forbehandling af biomasse. Virksomhedsudvikling. Test og certificering. CBMI består af konsortieparterne Agro Business Park, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Landbrugsrådgivning og Teknologisk Institut. Flemming Nielsen er kommunikationsmedarbejder hos Center for Bioenergi og Miljøteknisk Innovation (CBMI), Forskning i Bioenergi nr. 15 august

12 Returneres ved varig adresseændring Magasinpost B ID nr FiB Forskning i Bioenergi udgives med støtte fra Energiforskningsprogrammet, Elsam og Energi E2. Nyhedsbrevet, der er gratis, udkommer seks gange om året i en dansk og en engelsk udgave. Begge udgaver kan downloades fra Internettet på adressen Ny rekord for økobil Den danske version af nyhedsbrevet findes endvidere i en trykt version, der leveres som et indstik i tidsskriftet Dansk BioEnergi. Yderligere eksemplarer af den danske udgave kan rekvireres hos BioPress, biopress.dk, telefon Ansvarshavende redaktør: Journalist Torben Skøtt ISSN: Produktion: BioPress Vestre Skovvej Risskov Telefon Telefax Hjemmeside: Forsidefoto: Flemming Nielsen, Kim Rene Hansen og Torben Skøtt. Oplag: stk. Tryk: CS Grafisk. Bladet er trykt på svanemærket offset papir. Gengivelse af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med BioPress. Citater fra artikler må gerne bruges med tydelig kildeangivelse. Næste nummer: udkommer medio oktober Deadline for redaktionelt stof er den 18. september foto: kim rene hansen Økobilen DTU Innovator, der er udviklet af en gruppe studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, har slået sin egen rekord ved at køre, hvad der svarer til 780 kilometer på en liter benzin. Bilen kører på DME, et sodfrit dieselbrændstof, der blandt andet kan produceres på basis af biomasse. Ambitionerne hos de studerende på Danmarks Tekniske Universitet fejler ikke noget. Ikke mindre end 30 studerende er dybt engageret i udvikling af to økobiler, der kan køre op imod kilometer per liter benzin. Det lyder som den rene utopi, men de studerende er fulde af optimisme, og i løbet af bare få år er det lykkedes at konstruere to biler, der brændstoføkonomisk overgår alt, hvad der hidtil er set i Danmark. Den ene bil, DTU Dynamo, er udstyret med brændselsceller og en brinttank med et tryk på 200 bar. Brændselscellerne leverer strøm til en jævnstrømsmotor med en effekt på 200 watt, hvilket svarer til cirka 0,25 hestekræfter. DTU Dynamo har vundet de fire økonomiløb i henholdsvis Frankrig og England, hvor den har været til start. Senest vandt bilen Shell Eco- Marathon 2006 i klassen for bybiler. Ved 30 kilometer i timen kørte bilen 25 kilometer på 8,1 gram brint, svarende til 810 kilometer per liter benzin. Den anden bil, DTU Innovator, kører på DME, der er en forkortelse for DiMetylEther et sodfrit dieselbrændstof, som blandt andet kan produceres på basis af biomasse. Til DTU Innovator har de studerende bygget verdens mindste dieselmotor med en slagvolumen på kun 0,05 liter. Senest har DTU Innovator slået sin egen rekord ved et motorløb i England, og kørt hvad der svarer til 780 kilometer på en liter benzin. Efter de første vellykkede testkørsler var de studerende fulde af optimisme, og da det første løb var slut, kunne dommeren konstatere, at bilen havde tilbagelagt, hvad der svarer til 669 kilometer på en liter benzin. Dermed var den gamle rekord fra 2004 på 583 kilometer per liter slået. De studerende fandt hurtigt det næste mål: At slå brintbilens rekord på 810 kilometer/liter. Det lykkedes dem at komme op på 780 kilometer/ liter, men lige før og næsten tæller ikke, så brintbilen har stadig rekorden med en føring på 30 kilometer/ liter. TS

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet

PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet Til Transport- og energiministeren PSO F&U-udbud 2008 fra ForskEL-programmet 6. juni 2007 KBE/KBE Resumé I jubilæumsåret 2008 vil Energinet.dk fokusere PSO F&U-programmet ForskEL yderligere. Der vil ske

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE

ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE ForskVE - de nye 25 mio. kr. til VE NN, forskningskoordinator, Energinet.dk nn@energinet.dk Præsentation af det nye støtteprogram for VE Lidt om Energinet.dk s F&U programmer Det politiske grundlag ForskVE

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere