Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme"

Transkript

1 Guidelines for de faglige udvalgs indplacering af erhvervsuddannelser i den nationale kvalifikationsramme Medio 2010 skal alle offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser i det danske uddannelsessystem være indplaceret i den nationale kvalifikationsramme, der almindeligvis omtales som NQF (National Qualification Frame). Arbejdet med udarbejdelse af en dansk national kvalifikationsramme blev igangsat af Undervisningsministeren i slutningen af Forud for dette havde Det Europæiske Råd i marts 2005 vedtaget at udarbejde en fælles europæisk referenceramme for kvalifikationer: European Qualifications Framework (EQF). Den danske NQF indeholder ligesom EQF otte niveauer, hvorfor de danske uddannelser indplaceres på samme niveau i NQF og EQF. For en uddybende beskrivelse af rammen henvises til bilag 1: Forslag til en dansk kvalifikationsramme for livslang læring En kvalifikationsramme er en samlet, systematisk og niveaudelt beskrivelse af kvalifikationer. Begrebet kvalifikation har en anden betydning end den, vi normalt anvender i Danmark. Med kvalifikation menes resultatet af en læreproces, som er bedømt og dokumenteret ved en offentlig godkendt grad eller et uddannelsesbevis. Kvalifikationsrammen skal derfor anvendes til at indplacere uddannelser og såkaldte supplerende kvalifikationer, der er en del af eller et supplement til en uddannelse. Inden for erhvervsuddannelserne er grundforløbsbeviserne supplerende kvalifikationer, fordi de er en del af en uddannelse. Hver uddannelse indplaceres i forhold til sine slutkompetencemål på et ud af de i alt otte niveauer i rammen. De otte niveauer spænder fra niveau 1, der svarer til folkeskolens afgangsprøve, 9. klasse til niveau 8, ph.d-graden, og hvert niveau repræsenterer en progression i forhold til det forrige niveau. Erhvervsuddannelserne hører til på niveau 3-5. De faglige udvalg forestår indplaceringen af de i alt 109 erhvervsuddannelser inden for deres respektive uddannelsesområder. Indplaceringen indstilles herefter til godkendelse i Undervisningsministeriet. Dette arbejde indebærer følgende tre arbejdsopgaver: 1. Indplacering af erhvervsuddannelserne på niveau i NQF 2. Beskrivelse af uddannelsen 3. Ændring af svendebreve /eksamensbevis, således at NQF niveau fremgår. Ad 1. Indplacering af erhvervsuddannelserne på niveau i NQF Begreberne i NQF Der er fire centrale begreber i NQF en: Læringsudbytte, viden, færdighed og kompetence. 1

2 Det overordnede begreb læringsudbytte defineres som det, eleven ved, forstår og er i stand til at udføre som resultat af en læreproces. Læringsudbyttet er det forventede udbytte i forhold til erhvervsuddannelsens slutmål og ikke i forhold til den enkelte elevs præstationer. Læringsudbytte svarer til det, der i erhvervsuddannelserne kaldes erhvervsuddannelsens slutkompetencer, der er beskrevet i bilag til bekendtgørelse om de 12 indgange for erhvervsuddannelserne. I indplaceringen af erhvervsuddannelserne tages der udgangspunkt i uddannelsernes slutkompetencer. Man kan eventuelt inddrage fag og niveauer i uddannelsen, hvis det er nødvendigt for at kunne forstå slutkompetencernes indhold og niveauer. I NQF er læringsudbyttet summen af viden, færdigheder og kompetence, dog således at disse tre elementer vægtes forskelligt i forskellige uddannelser. NQF-niveauet for den enkelte erhvervsuddannelse skal bestemmes ved at opdele uddannelsens slutkompetencer i viden, færdigheder og kompetencer. Begreberne viden, færdighed og kompetence defineres således i NQF: Viden omfatter den viden og forståelse, som forventes af en person med en kvalifikation på et givet niveau. Beskrivelsen af viden omfatter følgende tre aspekter: 1. Hvilken type viden, der er tale om. Det vil sige, om det er a. teoretisk viden (viden om noget eller nogen) eller b. praktisk viden (viden om og formulering af processer, for eksempel om hvordan man udfører en arbejdsopgave). 2. Hvor kompleks den pågældende viden er. Det vil sige, hvor forskellige situationer den pågældende viden kan anvendes i, samt hvor uforudsigelige situationer den beherskes i. 3. Om der er tale om forståelse. Forståelse kommer til udtryk, når man kan forklare noget for andre eller vise, at man kan anvende sin viden i forskellige sammenhænge. Færdigheder omfatter, hvad en person kan gøre eller udføre med en kvalifikation på et bestemt niveau. Beskrivelsen af færdighed omfatter følgende tre aspekter: 1. Hvilken type færdighed der er tale om. Det vil sige, om der er tale om: a. kognitive færdigheder, for eksempel at kunne regne, b. praktiske (manuelle) færdigheder for eksempel at kunne svejse eller c. kommunikative færdigheder, det vil sige at kunne udtrykke sig mundtligt eller skriftligt. 2. Hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til. Det vil sige opgavens kompleksitet, hvilket igen vil sige, hvilke krav der stilles til udvælgelse og vurdering af viden, der indgår i opgaveløsningen. 3. Hvilken kommunikation der kræves. Det vil sige, hvilke målgrupper der skal kommunikeres med, hvor komplekst budskabet er, og hvilke virkemidler der anvendes i kommunikationen. Kompetence omfatter personens handlerum, samarbejdsflader og ansvar samt personens ansvar for egen kompetenceudvikling. Kompetence beskriver personens bevidste evne til at anvende viden, færdigheder og personlige, sociale og metodologiske kompetencer i arbejds- og studiemæssige situationer og i personens professionelle og personlige udvikling. Ansvar og selvstændighed er de centrale begreber. Kompetence omfatter følgende tre aspekter: 2

3 1. Handlerummet. Det vil sige, i hvilke typer af arbejds- eller studiemæssige sammenhænge, viden og færdigheder kan bringes i spil. Hvilken grad af uforudsigelighed og foranderlighed vil der være i disse sammenhænge? 2. Samarbejde og ansvar. Det vil sige, i hvor høj grad man kan varetage ansvaret for sit eget og andres arbejde. Hvor komplekse samarbejdssituationer kan man indgå i? 3. Læring. Det vil sige, i hvor høj grad man kan tage ansvar for sin egen læring og kompetenceudvikling. NB: Begrebet kompetence i NQF er således defineret anderledes, end det er i de danske erhvervsuddannelser. Det overordnede princip - Best-fit Erhvervsuddannelserne indplaceres i NQF efter best-fit -princippet. Best-fit- princippet skal ses i forhold til full-fit princippet. Full-fit princippet betyder, at beskrivelsen af læringsudbyttet i en given kvalifikation skal stemme helt og fuldt med beskrivelserne af viden, færdighed og kompetence på det niveau i kvalifikationsrammen, hvor kvalifikationen indplaceres. Best-fit betyder, at indplacering af en uddannelse på et bestemt niveau ikke nødvendigvis er betinget af, at samtlige definitioner af viden, færdighed og kompetence på det pågældende niveauet opfyldes. Uddannelsen indplaceres på det niveau, hvor beskrivelsen af slutkompetencerne bedst stemmer overens med niveaubeskrivelsen ud fra en helhedsvurdering, det vil sige en vurdering, der går på tværs af kvalifikationsrammens definitioner af niveauerne for viden, færdighed og kompetence. Man kan for eksempel tænke sig, at nogle slutkompetencemål i en uddannelse vil indeholde viden, der for eksempel svarer bedst til beskrivelsen under niveau 2, og nogle slutkompetencemål vil indeholde færdigheder, der for eksempel bedst svarer til niveau 5. En uddannelse kan således godt score relativt højt eller relativt lavt på ét af de tre begreber viden, færdighed eller kompetence og alligevel indplaceres på niveau 4. Det må forventes at erhvervsuddannelserne generelt vil score højt på færdighed og kompetence, mens viden i en række tilfælde vil opnå lavere score. Derfor foregår den samlede afvejning efter et gyngerne og karrusellerne princip. Eksempel 1. Skematisk indplacering af en uddannelse. Viden Færdigheder Kompetence Niveau 5 Best-fit princippet anvendt her betyder, at uddannelsen samlet set indplaceres på niveau 4, selv om uddannelsens læringsudbytte ikke fuldt ud lever op til definitionen af niveauet i alle tre kategorier. I en helhedsvurdering vil færdighedernes høje score og den lavere score i de to andre kategorier samlet set betyde, at læringsudbyttet indplaceres på niveau 4. 3

4 Eksempel 2. Skematisk indplacering af en uddannelse Viden Færdigheder Kompetence Niveau 2 Best-fit princippet anvendt her betyder, at uddannelsen samlet set indplaceres på niveau 3, selv om uddannelsens læringsudbytte ikke fuldt ud lever op til definitionen af niveauet i alle tre kategorier, og selv om uddannelsens færdigheder i højere grad matcher niveau 4. I en helhedsvurdering vil færdighedernes høje score og den relativt lave score i viden betyde, at der vil samlet set være tale om et læringsudbytte på niveau 3. Som det ses af figurerne, kan en uddannelse have elementer af viden, færdighed og kompetencer, der modsvarer beskrivelsen af to niveauer. Figurerne illustrerer også, at de enkelte niveauer er forholdsvis rummelige. Derfor vil det enkelte niveau indeholde uddannelser med nogen forskellighed i slutkompetencemålene. Argumentation for indplaceringen Ved at anvende best-fit princippet skal det faglige udvalg argumentere for indplaceringen af uddannelsen på et bestemt niveau. Argumentationen indeholder to dele: 1. Det faglige udvalg tager udgangspunkt i uddannelsens enkelte læringsmål (= slutkompetencer) og argumenterer for, på hvilket niveau videns-, færdigheds- og kompetencedelene af slutkompetencerne bedst passer. Skema i bilag 2 kan benyttes. 2. Det faglige udvalg argumenterer for, hvordan en læsning på tværs af uddannelsens scoring inden for viden, færdighed og kompetence resulterer i, at uddannelsen placeres på det pågældende niveau. Eksempel på længde og indhold af en sådan argumentation kan ses i bilag 3. De relevante niveauer Erhvervsuddannelserne indplaceres på niveauerne 3, 4 og 5, og alle grundforløbsbeviser indplaceres på niveau 2 undtagen det toårige merkantile grundforløb, der indplaceres på niveau 3, jf. nedenstående skema. Niveau 2 Arbejdsmarkedsuddannelser /10. klasse Grundforløbsbeviser Arbejdsmarkedsuddannelser Korte erhvervsuddannelser og trin, Merkantilt grundforløb på 72 uger Arbejdsmarkedsuddannelser, Gymnasiale Erhvervsuddannelser uddannelser Niveau 5 Korte videregående uddannelser Enkelte erhvervsuddannelser 4

5 Indplaceringen foretages i forhold til den enkelte uddannelse og dens slutkompetencer, og ikke i forhold til de individuelle uddannelsesprofiler, som den enkelte elev har mulighed for at skabe. I vurderingen af, på hvilket niveau uddannelsen skal indplaceres, indgår blandt andet uddannelsens varighed, og det forventes, at de fleste erhvervsuddannelser indplaceres på trin 4 og at de fleste korte uddannelser og trin indplaceres på niveau 3. Det anbefales, at det faglige udvalg først indplacerer den fulde uddannelse og herefter uddannelsens trin. Indplaceres en uddannelse på et bestemt niveau, indebærer det, at uddannelsen også opfylder kriterierne, der er beskrevet på niveauerne under dette niveau. Uddybende beskrivelser til hjælp for indplacering Hvis det faglige udvalg finder, at det umiddelbart er vanskeligt at indplacere uddannelsen på et bestemt niveau, kan udvalget - med udgangspunkt i beskrivelserne af kategorierne viden, færdighed og kompetence og med fokus på yderligere to kategorier, kompleksitet og ansvar - supplere argumentationen for, på hvilket niveau uddannelsen bør placeres. a) Kompleksitet Kompleksitet drejer sig om følgende tre forhold: 1. Balancen mellem specialistviden/bred viden, idet de højere niveauer kræver, at specialistviden er funderet i en bred viden inden for feltet. 2. Arbejdsopgavernes udstrækning: Skal man være i stand til at løse opgaver, som andre stiller, eller skal man kunne identificere og afgrænse de opgaver, der skal løses i forskellige situationer? 3. Arbejdssituationens uforudsigelighed. I hvor stor udstrækning uddannelsens viden, færdigheder og kompetencer skal anvendes i forskelligartede og uforudsete situationer, og i hvor stor en del af arbejdsprocessen man skal kunne indgå. a) Specialistviden/bred viden. Kompleksitet i forhold til viden afgrænses på niveau 3 til den viden, som er nødvendig for den uddannedes udførelse af relativt få og afgrænsede arbejdsopgaver: Viden om facts, principper, processer og almene begreber og om basale metoder og normer. b) Arbejdsopgavernes udstrækning. I forhold til færdigheder og kompetencer skal den uddannede på niveau 3 kunne udføre arbejdsopgaver, der i udstrakt grad er stillet af andre. Opgaverne er i vidt omfang rutineprægede. c) Arbejdssituationens uforudsigelighed. På niveau 3 kendetegnes arbejdssituationen ved at stille krav om, at den uddannede skal kunne følge de forandringer, der er et resultat af branchens almindelige udvikling. Endvidere skal den uddannede kunne håndtere den grad af uforudsigelighed, som følger med medmenneskers forskellige reaktionsmønstre, herunder reaktioner fra kolleger, ledere, kunder og borgere. a) Specialistviden/bred viden. Kompleksitet i forhold til viden afgrænses på niveau 4 til både specialiseret og generel viden om specifikke problemer primært vedrørende udøvelsen af eget arbejde. Viden omfatter her viden om begreber, principper og processer samt en forståelse af sit brancheområde i en større sammenhæng samfundsmæssigt og internationalt. b) Arbejdsopgavernes udstrækning. I forhold til færdigheder og kompetencer kan den uddannede på niveau 4 ikke blot løse sine arbejdsopgaver men også i udstrakt grad identificere og afgrænse 5

6 dem. Den uddannede kan vælge og anvende redskaber, metoder, teknikker og materialer og vurdere kvalitet i forhold til standarder, virksomhedens koncept, etiske regler eller andre kvalitetsparametre. c) Arbejdssituationens uforudsigelighed. Den uddannede kan håndtere arbejdssituationer, hvor der kan være tale om nogen uforudsigelighed i form af eksempelvis skiftende/nye arbejdsopgaver, skiftende arbejdssteder, skiftende kollegagrupper og skiftende kunder eller modtagere af serviceydelser. Niveau 5 a) Specialistviden/bred viden. Kompleksitet i forhold til viden afgrænses på niveau 5 som omfattende, specialiseret, faktuel og teoretisk og indbefatter anvendelse af metode og teori. Der er relativ stor vægt på kognitive færdigheder ved siden af de praktiske færdigheder. b) Arbejdsopgavernes udstrækning. I forhold til færdigheder og kompetencer skal den uddannede på niveau 5 kunne præstere kreative løsninger på abstrakte problemstillinger og kombinere alsidige færdigheder. c) Arbejdssituationens uforudsigelighed. Den uddannede skal i uforudsete situationer kunne vurdere, justere og udvikle, ligesom han skal kunne formidle og arbejde udviklingsorienteret og tværfagligt. b) Ansvar Ansvar drejer sig om følgende tre forhold: 1. Om man har ansvar for eget eller for andres arbejde. 2. Hvor stor en del af produktionen og/eller serviceprocessen man har ansvar for, samt graden af økonomiske og/eller menneskelige konsekvenser af ansvaret. 3. Ansvar for egen kompetenceudvikling. a) Ansvar for eget/andres arbejde. er kendetegnet ved, at kompetencerne primært omfatter ansvar for eget arbejde. Ansvaret kan dog være udbredt til at omfatte den uddannedes del af samarbejdet i en gruppe og medansvar for gruppens gennemførelse af arbejdet. b) Produktionen/serviceydelsen. Ansvaret omfatter på niveau 3 den del af produktionen/serviceydelsen, som den uddannede selv skal gennemføre eller deltage i. Ansvaret kan indebære beslutninger, som skal tages i den daglige udførelse af arbejdet, men ikke planlægning og evaluering eller overordnede beslutninger. Den uddannede kan endvidere holde sig ajour med ændringer, der har betydning for arbejdets udførelse, for eksempel nye standarder, nye arbejdsmetoder, nye varesortimenter, nye værktøjer eller nye materialer. c) Kompetenceudvikling. Den uddannede kan formulere sit behov for efteruddannelse og kan tage ansvar for at tilpasse sit arbejde til andre medarbejdergrupper på arbejdspladsen. a) Ansvar for eget/andres arbejde. er kendetegnet ved, at kompetencerne omfatter ansvar for eget og en eventuel medarbejdergruppes arbejde. Ansvaret kan indeholde elementer af arbejdsstyring af gruppens arbejde. Den uddannede kan planlægge sit og eventuelt arbejdsgruppens samarbejde med andre aktører på arbejdspladsen. b) Produktionen/serviceydelsen. Ansvaret omfatter kvalitetssikring blandt andet i henhold til normer og standarder, virksomhedens koncept, profil eller etiske aspekter eller lignende kvalitetsparametre, herunder den nødvendige dokumentation. Ansvaret kan omfatte valg af arbejdsmetoder, omfang af serviceydelser eller lignende beslutninger. 6

7 c) Kompetenceudvikling. Den uddannede kan holde sig ajour ved selvstændig informationssøgning vedrørende metoder, materialer m.m. og kan omstille/ajourføre sig i forhold til den almindelige udvikling inden for branchen. Niveau 5 d) Ansvar for eget/andres arbejde. Niveau 5 er kendetegnet ved, at den uddannede skal kunne påtage sig ansvar, som omfatter ansvar for en større proces, det vil sige planlægning, udførelse og kvalitetskontrol af eget og medarbejdergruppers arbejde, herunder af medarbejdergrupper, som personen ikke selv er en del af. e) Produktionen/serviceydelsen. Ansvar for udmåling af en serviceydelse og definition af ydelsens omfang. Økonomisk ansvar, eventuelt ansvar for overholdelse af budgetter i forbindelse med en produktion eller en serviceydelse. Ansvar for personer, eksempelvis ved sikkerhedsarbejde eller ved serviceydelser samt ansvar for lovgivning, herunder certificering/autorisation. f) Kompetenceudvikling. Niveauet er kendetegnet ved, at den uddannede aktivt søger at styrke sine kompetencer med sigte på at kunne videreuddanne sig, eksempelvis gennem varetagelse af forskellige afgrænsede ledelsesopgaver eller gennem faglige/almene uddannelsesaktiviteter. Ad 2) Beskrivelse af uddannelsen Beskrivelsen af uddannelsen skal i så stor udstrækning som muligt kopiere eller bygge på allerede eksisterende beskrivelser af uddannelserne. Det vil sige, at de faglige udvalg tager udgangspunkt i og så vidt muligt anvender beskrivelserne fra Certificate Supplement på og eventuelt supplerer med beskrivelser fra Uddannelsesguiden (UG). Beskrivelse af uddannelsen skal indeholde: - Kort beskrivelse af uddannelsen med henvisning til nærmere beskrivelse. - Hvilke uddannelser og/eller beskæftigelse uddannelsen giver adgang til. - Hvordan svendebrev/eksamensbevis opnås. - Hvem, der kan tildele svendebrev/eksamensbevis - Eventuel anden information. NB: Beskrivelsen af uddannelsen skal højst have en længde svarende til den, der kan findes i Certificate Supplement. Ad 3) Ændring af svendebreve /eksamensbevis, således at NQF niveau fremgår Det faglige udvalg skal indføje NQF/EQF niveau på eksamens- og svendebrevsbeviser. 7

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring

Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Vejledning til indplacering af AMU-beviser i den danske kvalifikationsramme for livslang læring Undervisningsministeriet Afdeling for erhvervsrettet voksenuddannelse Januar 2010 Indhold INDLEDNING...1

Læs mere

Indkaldelse til møde i FUHA

Indkaldelse til møde i FUHA Til Ane Allermann, formand, Danske Regioner Erik Jensen, næstformand, Teknisk Landsforbund Heidi Leen, 2. næstformand, FOA Lene Nielsen, FOA Michael Bille, Danske Regioner, audio Randi Wetke, Danske Regioner,

Læs mere

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning?

Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN. Workshop. Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Uddannelseskonference 2014 VELKOMMEN Workshop Kvalifikationsrammen for Livslang Læring Problem eller Redning? Nr. 1 03-06-2014 Hvad og hvordan Information, spørgsmål, svar og dialog Jeg lægger ud.. I styrer

Læs mere

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK

Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Introduktion til dansk kvalifikationsramme for livslang læring Jan Reitz Jørgensen Undervisningsministeriet - DK Hovedpunkter: Proces for etablering af dansk kvalifikationsramme Formål, principper og opbygning

Læs mere

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring

Etablering af reference mellem den danske kvalifikationsramme for livslang læring og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring Etablering af reference mellem den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring 2011

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger

Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger Kompetencevurdering ved hjælp af autentiske problemstillinger -sådan laver du autentiske problemstillinger Aarhus tekniske Skole Tekniske Skoler Østjylland Århus Købmandsskole Forord Kompetencevurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets henstilling

BILAG. til. Forslag til Rådets henstilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 383 final ANNEXES 1 to 6 BILAG til Forslag til Rådets henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring og om

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr 291 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.84T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1634 af

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk Formativ evaluering (Løbende evaluering) Formålet med den løbende evaluering er at afdække elevens tilfredshed med og udbytte af undervisningen. Hensigten er, at lærer og elev kan indrette den videre undervisning

Læs mere

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer

Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version

LOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator Udstedt af det faglige udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til urmager BEK nr 327 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.11T.541 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Ny grundfagsbekendtgørelse - fremmedsprog

Ny grundfagsbekendtgørelse - fremmedsprog Ny grundfagsbekendtgørelse - fremmedsprog Ikrafttrædelse august 2004 fremmedsprog 1 Præmisser Anbefalinger i Fremtidens sprogfag Krav om beskrivelse af Formål beskrivelse af Kompetencemål erhvervsfaglig

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 4. Hovedforløb Anlægsstruktør 1 Øvrige grundfag på hovedforløbene Vedr. informationsteknologi, arbejdsmiljø, materialeforståelse samt Produktudvikling, produktion og service på hovedforløbene, (se timefordeling

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2014-2016 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE

KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE KOOPERATIONENS LEDERUDDANNELSE EN AKADEMIUDDANNELSE 2015-2018 Reventlowsgade 14, 2., 1651 København V Tlf.: 33 55 77 30 www.kooperationen.dk kontakt@kooperationen.dk Akademiuddannelsen Kooperationens lederuddannelse

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Frisør: 3. Kundetyper: 5 uger

Frisør: 3. Kundetyper: 5 uger Frisør: 3 Kundetyper: 5 uger Formål: Eleven skal opnå begyndende rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal kunne arbejde selvstændigt med klippe- og friserings teknikker på modeller. Miljø og ergonomi

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3C. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3C IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Undervisningsforløb 4 2. Pædagogiske fokuspunkter 5 3. Tilrettelæggelse af undervisningen 6 4. Løbende evaluering 6 2 Indledning

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Virksomhedsophold Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation Virksomhedsophold 2008-2009 Professionsbachelor i engelsk og it-baseret markedskommunikation S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i engelsk og it-baseret markedskommunikation

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3)

Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 5 Fælles spørgeramme til læringsvurdering (3 x 3 x 3) Version 5 20. august 2010 Hans Jørgen Vodsgaard 2

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN

LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN LÆRINGSMÅL OG KVALIFIKATIONSRAMMEN FAGKONFERANSE OM FAGSKOLEUTDANNING - 16. NOVEMBER 2012 ERFARINGER FRA KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI STUDIE- OG KVALITETSCHEF MIRIAM SKJALM LISSNER MISL@KEA.DK KORT

Læs mere