Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder"

Transkript

1 Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder Sundhedsfagligt seminar "Patientens situation styrer forløbet 5-6/ Bornholms hospital og Regionskommune Anne Frølich, overlæge, forskningsleder, Ph.d., ekstern lektor Forskningsenheden for Kroniske Sygdomme, Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, Københavns Universitet

2 Hvad ønsker KOL patienter og deres pårørende der følges i et ambulatorium? Resultater fra 7 fokusgruppe og 5 enkeltperson interviews for KOL pt. Og 2 fokusgruppe interviews med pårørende Et fleksibelt system der er tilgængeligt når patienten har brug for det Adgang til sundhedsprofessionelle, egen læge, lokalisation af egen læge, ambulatoriet også uden for planlagte tider, udskrivelse Patientinvolvering ikke altid involveret skal kæmpe for det sundhedsydelser skal tilpasses patientens behov, bureaukrati ex. For transport, hjemme-ilt, ydelser der ikke findes ex. Psykolog Initiativ og follow-up Initiativ fra de sundhedsprofessionelle Follow-up Kommunikation og information Empati og samarbejde Information Koordination og samarbejde Kompetente sundhedsprofessionelle Fysiske rammer for møde mellem patient og sundhedsprofessionel

3 Hvad ønsker KOL patienter og deres pårørende der følges i et ambulatorium? Koordination og samarbejde Koordination Relationel kontinuitet Professionelt samarbejde Forslag fra patienter og pårørende til forbedringer af patientforløb En forløbskoordinator En socialmedarbejder Selvmonitorering Uddannelse af praktiserende læger og sygeplejersker af specialister It løsninger i hjemmet Reference : Wodskou PM, Høst D, Godtfredsen NS, Frølich A. A qualitative study of integrated care from the perspectives of patients with chronic obstructive pulmonary disease and their relatives. BMC Health Services Research :471

4 Brugerinddragelse i eget forløb Individuel brugerinddragelse er patientens (og de pårørendes) inddragelse og indflydelse på eget forløb. Det er videndeling mellem brugeren og den sundhedsprofessionelle, så man sikrer, at brugernes ønsker, behov og kendskab til egen situation bliver afdækket, og at denne viden bliver anvendt i behandlingsforløbet. Desuden dækker denne form for inddragelse over brugerens mulighed for at få indflydelse i beslutninger omkring eget forløb samt mulighed for at kunne handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af egen sygdom. Ved inddragelse i eget forløb forstås således, at patienten er involveret i planlægning og beslutninger af betydning for egen sygdomssituation. Beslutningsstøtteværktøjer, som f.eks. shared decision making, hvor den sundhedsprofessionelle og patienten deler viden gennem eksplicit dialog, kan styrke patientens forudsætninger for inddragelse i eget forløb. Involvering af patienten kan også styrkes gennem patientuddannelse og telemedicinsk behandling. For at sikre behandlingsforløb, der afspejler den enkelte patients behov og ønsker, er inddragelse af patienter i eget forløb nødvendigt og meget væsentligt. Brugerstyret kontakt er et konkret eksempel på individuel brugerinddragelse. Ved brugerstyret kontakt er det patienten, der bestemmer, hvornår han eller hun vil til rutinekontrol på hospitalet. Gennem spørgeskemaer svarer patienten løbende på, hvordan han eller hun oplever sin sygdomssituation - og hvilke behov han eller hun har. Hvis klinikeren ikke har nogle bemærkninger til patientens besvarelse, behøver patienten dermed ikke komme til rutinekontrol - men kan altid få en konsultation, hvis der pludselig opstår behov for det. Brugerstyret kontakt bliver blandt andet benyttet af epilepsipatienter. Nogle patienter med epilepsi kan være anfaldsfrie i flere år ad gangen og ønsker derfor ikke at bruge tid på faste kontroller.

5 Patientens ønsker til behandlingen PACIC spørgeskemaet 1. Inddragelse i behandlingen, vedr. planlægning, muligheder, medicin, skriftligt materiale, tryghed ved behandlingen 2. Min egen deltagelse i mit forløb, hvad gør jeg selv, konkrete mål, deltagelse i patientkursus, sundhedsvaner drøftet 3. Der bliver taget hensyn til mine holdninger og vaner, hjælp til behandlingsplan, hvordan kan jeg leve med min sygdom i mit liv, opfølgende kontakt om hvordan det går 4. Opfodret til at deltage i lokal kurser, forklaret evt. besøg hos speciallæger

6 Hvad mener vi med sammenhæng i sundhedsvæsenet? 1. Informationskontinuitet: Patienten skal opleve, at der er tilstrækkelige oplysninger om tidligere helbredsmæssige begivenheder, og at disse oplysninger indgår i valget af den aktuelle handling. Der skal både være oplysninger om sygdommen og om patientens ønsker, værdier og behov. 2. Organisationskontinuitet: Patienten skal opleve, at organisationen af sundhedsvæsenets enkelte tiltag har sammenhæng og rettidighed i forhold til tidligere og planlagte fremtidige tiltag, og at de er tilpasset det aktuelle behov. 3. Relationskontinuitet: Patienten skal opleve at have en fagligt orienteret, personlig relation til en eller flere af sundhedsvæsenets aktører. Continuity of care: a multidisciplinary review Jeannie L Haggerty, Robert J Reid, George K Freeman, Barbara H Starfield, Carol E Adair, Rachael McKendry. BMJ 2003: 327

7 Kroniske sygdomme - udfordringer for sundhedsvæsenet Forekomsten af kroniske sygdomme er høj 1,3-1,5 millioner dansker lider af en eller flere kroniske sygdomme 25 % af mennesker med kronisk sygdom har mere end en kronisk sygdom Stigning i andel af mennesker med kroniske sygdomme I 2010 havde (38 %) borgere i Region Hovedstaden en kronisk sygdom og dette tal er stigning på 5,6 % på 3 år fra (37 %) i 2007 Diabetesforekomsten i Danmark tre-doblet over en periode på en periode på mindre end 10 år fra til nu personer i Danmark Sundhedsvæsenet har begrænsede økonomiske ressourcer

8 Kvalitetsbrud af de sundhedsfaglige ydelser til mennesker med kroniske sygdomme Cirka halvdelen af de patienter der lider af en eller flere kroniske sygdomme er ikke-diagnostiserede En stor del af populationen er ikke registrerede i registre og kvaliteten af behandlingen er derfor ikke kendt Vi kan måle den kliniske kvalitet, mens aspekter som patienternes oplevelse af forløbet og livskvalitet samt sammenhæng i forløbene måles ikke rutinemæssigt Rehabilitering er fortsat en meget ny indsats, der kun er ringe udbredt Opfølgning på patientforløb dvs. en proaktiv indsats er fortsat også vældig ny

9 Bornholms Regionskommune borgere har diabetes, borgere har KOL og borgere har hjertekarsygdom 26 % af kommunens borgere har mindst en af to af disse sygdomme samtidig Bornholms Regionskommune havde pr personer over 16 år

10 Samlede tilfælde af diabetes blandt borgere i kommunerne i 2010

11 Borgere med hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse sygdomme: diabetes, KOL og hjertekarsygdom i 2009

12 Nogen kalder det en tsunami Multisygdom forekomst og udvikling I Region Hovedstaden lever 14 % med mindst to kroniske sygdomme, svarende til knap borgere Internationalt ligger prævalensen på mellem 15-30% i befolkningen Det forventes at prævalensen vil stige med 1% om året over de næste år Forekomsten stiger markant med alderen især efter 65 års alderen. Blandt årige har hver femte borger multisygdom blandt 80+ årige har hver tredje borger multisygdom Én ud af 13 borgere i regionen, dvs. 8 % lever med mindst to særligt belastende kroniske sygdomme (fx kræft, leddegigt, diabetes, apopleksi, KOL m.fl.) Der er social ulighed i forekomsten af multisygdom. Forekomsten er mere udbredt blandt borgere med lavt uddannelsesniveau.

13 Udfordringer ved multisygdom Dårlig kvalitet i forløbene sammenlignet med andre forløb Højere risiko for utilsigtede hændelser Manglende koordinering og sammenhæng i patientforløbene Det er svært at tage beslutninger i forløbene stor kompleksitet og manglende viden Polyfarmaci - patienterne tager meget og forskellig slags medicin Patienterne har begrænset kapacitet i forhold til egenomsorg Vanskelighederne forværres af at patienterne har hukommelses- og andre kognitive problemer

14 Tværsektorielt samarbejde Rehabilitering på Sundhedscenter Patient Hospital Hjemmepleje, træningscenter Praktiserende læger Apotek

15 Sammenhængende patientforløb Ahgren B, Axelsson R. Evaluating integrated health care: a model for measurement. International Journal of Integrated Care 2005 Aug 31;Vol. 5.

16 Samarbejde og integrering af sammenhængende patientforløb Axelsson R, Bihari Axelsson S (2006). Integration and collaboration in public health a conceptual framework. Int J Health Plann Mgmt 21: 75-88

17 Tovholder og forløbskoordinator Det anbefales at den praktiserende læge er tovholder gennem hele forløbet af kronisk sygdom, og at indholdet i funktionen indarbejdes i forløbsbeskrivelsen Det anbefales, at der etableres en funktion som case manager, der forestår koordinering, fastholdelse og understøttelse af patienten i de fremskredne sygdomsstadier i definerede tidsperioder. Patienter med dårlig sygdomsforståelse og manglende evne til at fastholde behandling og hensigtsmæssige levevaner kan gennem hele forløbet have behov for en case manager

18 Forløbsprogram Definition Et program for den samlede, kontinuerlige og koordinerede indsats for en given sygdom, der sikrer en præcis beskrivelse af opgavefordeling, retningslinjer for den sundhedsfaglige indsats og koordinering mellem de involverede parter Formål Det sigter på at opnå en høj kvalitet af indsatsen og en hensigtsmæssig resurseudnyttelse med hovedvægten på inddragelse af patienten og dennes resurser, forløbet i den primære sundhedssektor og en planlagt indsats der forebygger akutte episoder og som inddrager forebyggelse, patientuddannelse og selvmonitorering

19 Stratificering - skræddersyet behandling, rehabilitering og opfølgning Specialiseret indsats hospital, Varetagelse af risikofaktorer Praktiserende læge, kommune Niveau 3 1-5% af populationen af kronisk syge Niveau % Komplekse kroniske sygdomme Ikkekontrollerede kroniske sygdomme Rehabilitering Praktiserende læge, Kommunen Niveau % Velkontrollerede kroniske sygdomme

20 Grundlæggende principper for stratificering Stratificering skal grundlæggende konstrueres ud fra det grundlæggende formål med stratificeringen Forbruget af sundhedsydelser Risikoen for komplikationer Patientens grad af Health Literacy Pateintens netværks styrke Parathed til ændring Samlede behov for behandling, pleje, rehabilitering, opfølgning og eventuelt andre ydelser

21 Modeller til organisering af kronisk sygdom Modellerne anvender både klinisk og management evidens Chronic Care Model: is an organizing framework for improving chronic illness care and a tool for improving care Medical home: team based health care delivery model led by a physician Disease management programs: A system of coordinated healthcare interventions

22 Sundhedsstyrelsen har fokus på organisering ved kroniske sygdomme

23 Sundhedsaftaler Sundhedsaftalerne for udarbejdes efter vejledningen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler af 20. december Vejledningen beskriver sundhedskoordinationsudvalgets opgaver samt kravene til sundhedsaftalen på fire obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange. Sundhedsaftalen på de fire indsatsområder skal derudover tage udgangspunkt i fem tværgående temaer: Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer Koordination af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed

24 Faktorer af betydning for at skabe sammenhæng i patientforløb IT-systemer skal kunne kommunikere og udveksle data hænger ikke sammen Organisatoriske kulturer og ledelser deler værdier og mål Procedurer, aktiviteter og incitamenter der støtter samarbejde Kliniske tværsektorielle teams Uddannelsestilbud på tværs Finansielle incitamenter skal være sammenhængende Enighed om kvalitetsudvikling Patient fokus Ref. Instruments to assess integrated care: a systematic review. Anne Marie Lyngsø* 1, Nina Skavlan Godtfredsen 2, Dorte Høst 3, Anne Frølich 4 IJIC 2014

25 Sundhedsvæsenets organisation bliver tydelig ved multisygdom Patienten -fra arbejdsmarkedet til sundhedsvæsenet De fleste mennesker har været aktive på arbejdsmarkedet gennem hele deres liv. En tilfældigt udtaget population af multisyge patienter på Bispebjerg og Frederiksberg hospital viser at nogle mennesker fortsætter de regelmæssige hyppige fremmøder, men nu i sundhedsvæsenet.

26 Health Literay - Sundhedskompetence Sundhedskompetence er knyttet til personers evne til at læse og peger på personens viden, motivation og kompetencer til at anvende, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer i forhold til at tage beslutninger i hverdagslivet vedrørende sundhed, forebyggelse af sygdom, livsstil og til at forbedre livskvaliteten gennem livet Ref: European Health Literay Consortium 2012

27 The European Health Literacy Measurement Instrument Spørgeskema med 47 spørgsmål i 12 dimensioner Omhandler sundhedsvæsenet, forebyggelse af sygdom og risikofaktorer for sygdom Resultater fra skemaet konkluderer følgende: Sundhedskompetencen er: Ikke-tilstrækkelig Problematisk Tilfredsstillende Særdeles god.

28 Health Literay HeiQ Patienters sundhedskompetence omfatter følgende kompetencer 1. Støtte fra sundhedsprofessionelle 2. Får tilstrækkelig information 3. Aktivt kan tage hånd om sin sundheds 4. Har social støtte 5. Kan vurdere den information man får 6. Kan samarbejde aktivt med sundhedsprofessionelle 7. Kan navigere i sundhedssystemet 8. Har evne til at finde relevante informationer om sundhed 9. Kan forstå information om sundhed Ref (Osborne R et al The health literacy questionnaire. Melbourne: Monash university and Deakin University 2012

29 2012 Det hele sundhedsvæsen Danske Regioner og Det nære sundhedsvæsen KL

30 EU anbefalinger for kronikerområdet 2014 Konferensens konklusioner: Styrke borgernes, patienternes rolle i udviklingen af både sundhedsvæsenet og den sociale sektor Politisk lederskab Adressere kroniske sygdomme Effektiv udnyttelse af ressourcerne Styrke evidensen

31 2014 IT og telemedicin - Veteran Health Administration (VA) forsikrer cirka 5 millioner amerikanere VA tilbød 120,000 patienter telemedicin i deres hjem i 2012 VA anvender kommercielle produkter til at indsamle data og sender data til egne Informationssystemer VA anvender kommercielle produkter til kroniske hjertepatienter, diabetes, forhøjet blodtryk, overvægtige og depression VA-indsatser styres af specialiserede sygeplejersker 31

32

33 Effekten af diabetes behandlingen i USA

34 International viden - Kvalitets forbedringer i diabetes behandlingen relateret til en struktureret organiseret behandlingsindsats

35 Patienten i centrum hvordan? Sundhedsvæsen skal organiseres så det imødekommer patienternes behov Maximere patienternes evne til egenomsorg Facilitere forskning der kan udfylde videns-gap for at sikre at patienten er i centrum, sammenhæng i sundhedsydelser Lære af andre sundhedsvæsener Paradigmeskift fra enkeltsygdom til multisygdom

36 Tak for opmærksomheden

37 Vidensmæssigt er vi i uopdyrket land og vi har kun få landkort (guidelines) til at vise os vejen for multisyge patienter Behandling og pleje på evidensbaseret grundlag kræver viden - den findes kun sparsomt Guidelines vides at fremme kvaliteten af behandlingen hvis de anvendes! Der findes kun meget få guidelines for multisygdom I et review af diabetes guidelines fandtes i tidsperioden , 28 anvendelige guidelines og af disse omtalte kun 1/3 multimorbiditet og kun sporadisk Svært at måle processer og resultater af de sundhedsfaglige indsatser, hvad skal måles? Definitioner mangler; co-morbiditet, komplekse patienter, svage patienter, vulnerable patienter patientgruppen er karakteriseret ved at være yderst heterogen! Ref: Wyatt KD et al. Out of context: clical practice guidelines and patients with multiple chronic conditions. A systematic review. medicare 2014;52.

38 Executive summary

39 Baggrund for OECD review af sundhedsvæsener Sundhedsomkostninger stiger fortsat Politikere ønsker viden om sundheds-væsenet leverer value for money Patienter er ikke tilfredse Ønsker højere grad af transparens

40

41

42

43

44

45 Barrierer for sammenhæng i patientforløb Tre sektorer Forskellige ledelses-systemer Forskellige fagkulturer Forskellige retningslinjer og mål for behandling Ikke-sammenhængende økonomiske incitamenter IT-systemer hænger ikke sammen

46 The Chronic Care Model

47 Sammenhæng i patientforløb organisationsniveau horisontal og vertikal integration Tværsektoriel ledelse kulturer, samme mål, sundhedsfaglige ydelser Forløbsprogammer identiske Fælles beslutning om stratificeringsniveauer Målemetoder og tests identiske Videndelingsmøder, Uddannelsesprogrammer over sektorgrænser Forsøg med delestillinger

48 Grundlæggende principper for stratificering Forbrug af sundhedsydelser Risiko for komplikationer Parathed til ændring Behov for behandling og pleje Flere typer af stratificering

49 Adapting guideliens to take account of multimorbidity En hypotetisk patient behandles for hypertension, atrieflimren, slidgigt og depression. To behandlinger er præventive medicinske behandlinger. Tabellen viser også Number needed to treat for at forebygge en hændelse. BMJ 2012;345

50 Handleplan for kronikerområdet? Tage udgangspunkt i Regeringsudspillets 4 dimensioner tidligere diagnostik, styrkelse af den praktiserende læge, inddragelse af patienter og pårørende, bedre kvaliteten med synlighed og åbenhed om resultater Elementer i en plan? Forebyggelse på alle niveauer Tidlig opsporing indenfor udvalgte områder og med tidlig behandling Egenomsorg self-management Integration og koordination Evaluering af strategiens effekter

51 Bornholms Regionskommune: Borgere med diabetes og KOL i 2009

52 Bornholms Regionskommune Kommunens Roller Planlæggerrolle Servicerolle Myndighedsrolle Sundhedsvæsenet Ældrepleje Sundhedsområdet Den Regionale opgaveportefølje Regionskommunen varetager visse regionale opgaver. Sygehus opgaver varetages af Region Hovedstaden

53

Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder

Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder Borgerinddragelse - når stafetten skifter hænder KL s sundhedskonference 2015 Supersygehuse hvad betyder det for kommunerne Anne Frølich, overlæge, forskningsleder, PhD, ekstern lektor Forskningsenheden

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her

Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller

Læs mere

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller

Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal

Læs mere

Sundhedsaftale 2011-2014

Sundhedsaftale 2011-2014 Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale 2011-2014 V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Hovedstaden 28. februar 2011 Sundhedsaftalens formål Sundhedsaftalen

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune 1 Økonomiudvalget Direktørgruppen Direktør sundhedsområdet Sundhedssekretariat Strategisk

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland

Igangsætning af kronikerprogrammer i Region Midtjylland Strategisk sundhedsledelsesforum Regionshuset Viborg Regionalt sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Igangsætning af kronikerprogrammer

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?) VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?) ALEXANDRA BRANDT RYBORG JØNSSON ANTROPOLOG, PHD STUDERENDE PROJEKTLEDER & KONSULENT I VIBIS ViBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital DMS Årsmøde Eigtveds Pakhus, København 23.

Læs mere

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet Finn Breinholt Larsen Programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og kvalitetsudvikling Region Midtjylland Multisygdom en ny udfordring for sundhedsvæsenet

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering

SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

De nære behandlingstilbud

De nære behandlingstilbud De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene

Læs mere

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger

Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering den 6. november 2008 Sundhedsfaglig vicedirektør Claus Munk Jensen Disposition Baggrund Faglige anbefalinger Organisatoriske

Læs mere