Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis
|
|
|
- Ulrik Nielsen
- 7 måneder siden
- Visninger:
Transkript
1 Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011
2 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse af de tilbageværende rygere Effektive indsatser til begrænsning af tobaksbrug Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Afrunding
3 Andel dagligrygere i % af hele befolkningen Mænd Alle Kvinder
4 Resultaterne i de sidste 20 år Mere end halvering af daglig-rygerne svarende til godt en million færre rygere i 2010 i forhold til 1990 (fra ca. 45% 20%) En reduktion i andelen af befolkningen, der er storrygere (fra ca. 18% ca. 10%) En reduktion i andelen af daglig-rygere blandt børn og unge (fra ca. 40% - ca. 15% blandt årige) På sigt en halvering i årlige antal syge og døde som følge af tobaksrygning
5 Hvad ved vi om de tilbageværende rygere?
6 Politiken, 4. februar 2010
7 Den sociale gradient i rygning (2005) proc ent 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Dagligry ger S torr y ger <10 år 10 år år år 15+ år A nta l års uddannels e
8 Seks elementer i en effektiv tobaksforebyggende indsats (WHO) høje priser på tobak forbud mod reklamer for tobak røgfri miljøer på arbejdspladser og offentlige steder omfattende informationsindsats store advarsler på cigaretpakninger behandlingstilbud for afhængighed af tobak dvs. rygestoptilbud Mest effektfuldt, hvis tingene spiller sammen
9 De helbredsmæssige gevinster ved rygestop Hurtig effekt i forhold til at mindske den øgede risiko for hjerte-karsygdom (halveret på 1 år væk på 5 år) Overrisiko for kræft næsten væk efter år KOL-patienters fremtidige lungefunktionstab mindskes og tilstand forbedres Generelt bedre sundhedstilstand og livsforlængende effekt også hos mennesker, der er over 60 år (Doctors Study)
10 Udgangspunkt for anbefalinger til en styrket klinisk praksis Hovedparten af rygerne er tobaksafhængige (ca. 60%) Der er i dag sikker evidens for effektiv behandling af tobaksafhængighed Der er igennem de sidste 15 år opbygget mange kompetencer og gode resultater i relation til rygestop i DK Den kliniske indsats i forhold til rygeafvænning er i DK kendetegnet ved at være usystematisk og tilfældig Der eksisterer gennemarbejdede og evidens- baserede kliniske guidelines fra blandt USA, England, Australien og New Zealand.
11 Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Er primært baseret på de amerikanske og engelske guidelines ( A Clinical Practice Guideline for Treating Tobacco Use and Dependence, 2008 og NICE public health guidance 10: Smoking cessation services, 2008) Hovedforfatter er forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden En referencegruppe med repræsentanter fra hospitalsvæsenet, almen praksis og kommuner og bidraget til arbejdet Blev lanceret ca. 1. juli 2011.
12 Formålet med anbefalingerne at bidrage til en styrket systematisk og koordineret indsats i sundhedsvæsenet herunder i kommunen i forhold til tobaksafhængighed primært som følge af rygning. at imødekomme rygernes behov for effektiv behandling og hjælp til at komme ud af tobaksafhængighed
13 En forståelsesramme for problemets størrelse Ikke alle rygere eller tobaksbrugere er eller bliver tobaksafhængige. Det vurderes, at ca. 60 procent af danske rygere er tobaksafhængige (ca. ½ mio. mennesker) Tobaksafhængighed/nikotinafhængighed har sin egen diagnosekode i ICD-10-systemet (F17) og i DSM IV systemet (305.1) Mere end 60 procent af rygerne vil gerne stoppe
14
15 10 hovedbudskaber i publikationen (1) 1. Effektiv behandling af tobaksafhængige rygere forudsætter som regel gentagne tilbud om rygstop-støtte, da mange skal igennem flere forsøg. Der er livslang risiko for tilbagefald, og tobaksafhængighed kan derfor sammenlignes med kronisk sygdom. 2. Der eksisterer effektiv behandling, der øger sandsynligheden for varigt/langvarigt rygestop 3. Behandlingen er både klinisk effektiv og kosteffektiv i forhold til andre forebyggende og behandlende indsatser i sundhedsvæsenet
16 10 hovedbudskaber i publikationen (2) 4. Klinikere og sundhedspersonale bør systematisk identificere og dokumentere rygestatus og bør opmuntre alle rygere til rygestop og anbefale brug af evidensbaserede metoder 5. Den mest effektive behandling er kombination af rådgivning og medicin 6. Rygestoprådgivning er dokumenteret effektiv i sig selv. De vigtigste elementer er rådgivning om problemløsning, træning af færdigheder samt social støtte
17 10 hovedbudskaber i publikationen (3) 7. Kort rygestopintervention på få minutter er effektiv, og alle klinikere bør som minimum tilbyde dette til alle rygere 8. Rygestopmedicin er dokumenteret effektiv i sig selv. I Danmark er der tre typer medicin som førstevalg. 9. Der er ikke tilstrækkelig evidens til rutinemæssigt at anbefale brug af rygestopmedicin til unge, gravide, små-rygere (< 10 cig./dag) og brugere af røgfri tobak
18 10 hovedbudskaber i publikationen (4) 10. Rygere, der aktuelt ikke er motiverede for rygestop, bør tilbydes motiverende samtale, da dette øger sandsynligheden for rygestop i fremtiden
19 Publikationens opbygning Basisviden om rygning og tobaksafhængighed Et generelt afsnit om rygestop med detaljeret beskrivelse af rygerens ambivalens, rygestopprocessen, rådgivningens elementer og rygestopmedicin Korte specifikke afsnit om indsats i almen praksis, hospital og i kommunen Anvendelsesorienteret konkrete redskaber
20 Systematisk rygestopintervention (5 A)
21 Konkrete råd i forhold til motivation Til den ikke-motiverede Til den motiverede Til den, der er holdt op Til den, har tilbagefald
22 Minimal rygestoprådgivning (ABC-modellen)
23 Til den ikke-motiverede (5 R)
24 Til den motiverede (5A)
25 Information om rygestopmedicin
26 Grupper med særlige behov Den psykisk syge ryger Den gravide eller ammende ryger Den kronisk syge ryger Rygere med lav socioøkonomisk status Rygere med anden etnicitet
27 Afrunding Vi har nået et godt stykke og har fået halveret andelen af rygere på 20 år Men der er behov for en systematisk og koordineret indsats i hele sundhedsvæsenet, hvis vi for alvor skal nå de tilbageværende rygere og dermed forbedre folkesundheden De nye anbefalinger kan bidrage væsentligt hvis regioner og kommuner vil understøtte implementeringen
28 Tak for opmærksomheden og god arbejdslyst Rygestop gør en forskel
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg
Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter
Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis
Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis 2011 1 Behandling af tobaksafhængighed Anbefalinger til en styrket klinisk praksis Sundhedsstyrelsen 2011 URL: http://www.sst.dk
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England
Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA
TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset
80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med
Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:
Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn
Handle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale
Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats
Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt
2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.
Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den
2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.
13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
En litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
FOREB t Y ob GGELSESP AKKE Ak
FOREBYGGELSESPAKKE TOBAK INDholdsfortegnelse fakta 4 FOREKOMST 4 TABTE LEVEÅR SOM FØLGE AF RYGNING 6 Brug af sundhedsvæsenet og udgifter forbundet med rygning 7 TAL PÅ SUNDHED I KOMMUNEN 8 Kommunale omkostninger
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C
KOMMNE SOLRØD FOREBYELSE Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C : rundniveau : dviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja ndervejs 1. Rammer Kommunal tobakspolitik
Guide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver
Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for
Råd om tobaksophør at finde balancen
1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Forebyggelsespakke om tobak
Forebyggelsespakke om tobak 1 Indholdsfortegnelse Fakta Forekomst Tabte leveår som følge af rygning Brug af sundhedsvæsnet og udgifter forbundet med rygning Tal på sundhed i kommunen Kommunale omkostninger
Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013. Departementet for Sundhed
Strategi for forebyggelse af rygning 2012-2013 Departementet for Sundhed Forord Rygning er en af de allerstørste trusler mod vores sundhed. Rygning øger risikoen for alvorlig sygdom, nedsat livskvalitet
Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer
Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning
ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne
Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK
En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed
Projekt Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen En enkel indsats, der giver mere social lighed i sundhed Rygning er dén risikofaktor, som bidrager mest til sygdomsbyrden - og mest til den sociale
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker
Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de
Rygeafvænning i almen praksis
Rygeafvænning i almen praksis Erfaringer fra Vestsjællands Amt Evalueringsrapport 2005 Udarbejdet af videnskabelig medarbejder cand.scient., ph.d. Joan Bentzen Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015
Temarapport om røg i Aalborg Kommune - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015 Maj 2015 Indhold Formål...3 Status i Aalborg Komune...3 Lovgivning og særregler i Aalborg Kommune...6 Forebyggelsespakken
Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang
Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?
ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding
Nyt fra Kræftens Bekæmpelse Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding Røgfri Fremtid Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden lancerer i 2017 partnerskabet Røgfri Fremtid, som skal bidrage
3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet
Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du
Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0
ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR ÆLDRE BORGERE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Forord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser
Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret
Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker
Opsamling fra møde 4.12.12 i arbejdsgruppen Sundhed på arbejdspladsen om relevant indhold i ft arbejdspladsen i Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Mental Sundhed Forekomst Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt
Århus Amts tobaksstrategi
Århus Amts tobaksstrategi 2004-2006 (inkl.) Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed, maj 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Den gode regionale model 3 3 Vision og principper 5 4 Mål 6
Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO:
Hvad skal der til? Verdensbanken og WHO: Øget pris på tobak Regler og lovgivning om røgfri miljøer Forbud mod reklamer m.v. Markante og stærke advarsler på pakninger Information og uddannelse Rygeafvænningsprogrammer
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.
Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte
Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Forebyggelse af hjertekarsygdomme
Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark
WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence. dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER. vedrørende
WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER vedrørende BEHANDLING AF TOBAKSAFHÆNGIGHED juni 2001 TILRETTET EFTER HØRING I ARBEJDSGRUPPEN OKT.
Rygestop uden brug af hjælp
Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden
Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen
9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab
Sundhedsprofiler og deres potentiale som prioriteringsredskab Eigtveds Pakhus København 9 december, 2010 Torben Jørgensen Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Professor Institut for
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til
Indledning Principper for forebyggelse Sund livsstil Forebyggelsespotentiale Rygning Alkohol Kost Bevægelse Kronisk sygdom Anbefalinger til kommunerne Rygning Alkohol Kost Bevægelse Prismekanismer Tilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud
Kolding Kommunes gratis sundhedstilbud Kolding Kommune Senior - og Sundhedsforvaltningen Glade børn Et individuelt vejledningsforløb til forældre med børn i alderen 1½ - 6 år. Målet er at styrke familien,
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune
2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen
E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med
Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger
METODER TIL RYGEAFVÆNNING - dokumentation og anbefalinger 2003 Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Metoder til rygeafvænning - dokumentation og anbefalinger Redaktion Helle Hilding-Nørkjær,
INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Forebyggelse i en ny struktur
Forebyggelse i en ny struktur Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Specialkonsulent Jette Jul Bruun Center for forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Disposition Tendenser Hvad ved vi? Hvad virker?
Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset
Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Den gode regionale model for rygeafvænning
Udmøntning af Storrygerpuljen del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen
Den 28. april 2014 Udmøntning af Storrygerpuljen 2014 2017 - del af Regeringens Sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen Patientforeninger, sygdomsbekæmpende
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Bilag 1 Fakta om rygning i København Fald i antallet af rygere i København Sundhedsprofilen 13 viser, at 17 % af københavnerne
Håndtering af rygning på væresteder
Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen
Alkohol Hvad virker?
Alkohol Hvad virker? Lanceringskonference sundhedsprofil 2010 Region Hovedstaden Herlev 20. januar 2011 Torben Jørgensen, professor, dr.med. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Glostrup hospital,
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Sundhed i nærmiljøet
Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle
NOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr. 1-2611-105/8) Målgruppe Målgruppen er storrygere med et forbrug på mindst 15 cigaretter
LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
