KVALITETSMÅLING EFTER STANDARDER FRA DEN GODE MEDICINSKE AFDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITETSMÅLING EFTER STANDARDER FRA DEN GODE MEDICINSKE AFDELING"

Transkript

1 KVALITETSMÅLING EFTER STANDARDER FRA DEN GODE MEDICINSKE AFDELING - dataudtræk fra GEPJ 2005 Nååå - du mener, om patienten har en tilstedeværelse med status: i gang? Kan du se, om patienten er indlagt?

2

3 Kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling - dataudtræk fra GEPJ Juni 2005

4 Kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling - dataudtræk fra GEPJ Susie W. Bondorf Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Lisbeth Rasmussen Dorte Münter Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) URL: Asger S. Olesen Jørgen Mikkelsen H:S Amager Hospital URL: Sprog: Dansk Emneord: Kvalitet; Kliniske databaser; Elektronisk patientjournal Version: 1,0 Versionsdato: 31. maj 2005 Format:.pdf Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Trykt på miljøcertificeret papir Pris: Kr. 0,- - dog betales ekspeditionsgebyr Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2005

5 Forord Mange af landets sygehusejere er ved at udvikle elektroniske patientjournaler (EPJ) baseret på den nationale grundstruktur for elektronisk patientjournal (GEPJ). Ved at basere EPJ på samme grundstruktur, har man bl.a. et fælles grundlag for at indsamle kvalitetsdata. Sideløbende med arbejdet med GEPJ, arbejdes der i mange sammenhænge med udvikling af kvalitetsindikatorer for det kliniske arbejde. Det vil være naturligt og hensigtsmæssigt, at kliniske kvalitetsdata fødes i EPJ-systemer baseret på GEPJ. Men da de to processer ikke har været koordineret, forestår et stort arbejde med at koordinere processerne og tilpasse dem på semantisk, datalogisk og teknisk niveau. Projektet beskrevet i denne rapport er et første skridt til dels at tydeliggøre udfordringen - og dels at levere de første konkrete resultater. Data i GEPJ er struktureret med udgangspunkt i et ønske om optimale kliniske processer. Kvalitetsudviklingsarbejdet bygger på et sæt standarder, som igen er baseret på værdier og normer. Disse to verdener er ikke nødvendigvis integrerede. Forsiden af denne rapport illustrerer dette ganske godt, ved at en kliniker med rod i den nuværende terminologi taler om en indlæggelse, mens en anden kliniker med rod i fremtidig GEPJ-terminologi taler om en tilstedeværelse - med status: i gang. Der er ikke kun tale om terminologiske forskelle, men også forskelle, der har datalogiske og sundhedsinformatiske implikationer. Sundhedsstyrelsen, Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) og H:S Amager Hospital har sammen gennemført et projekt, der skal give det første billede af, hvad der kræves for at opnå en fornuftig sammenhæng mellem EPJ-systemer - baseret på GEPJ - og kliniske kvalitetsindikatorer, hvor klinikerne udelukkende dokumenterer i EPJ, mens data efterfølgende kan genbruges til bl.a. kvalitetsformål. Dette er i tråd med de overordnede sundhedspolitiske målsætninger for anvendelse af IT i sundhedsvæsenet 1. Der er ydet økonomisk støtte til projektet fra Indenrigsog Sundhedsministeriet. Projektet drager nytte af viden og data fra GEPKA-hovedprojektet gennemført på Amager Hospital. Dette er sket ved at benytte konkrete dataudtræk fra Amager Hospitals GEPKA prototype kaldet Frejah - se mere om Frejah i bilag 2. På baggrund af bl.a. erfaringerne fra GEPKA-projektet er GEPJ blevet revideret og er netop udkommet i en version 2.2, som tager højde for mange af de problemstillinger, der belyses i denne rapport. På kvalitetssiden er DGMAs kvalitetsindikatorer for patientjournalen anvendt. Læs mere om GEPKA-projektet på hjemmesiderne: og - og om DGMA på adressen: Sidst i rapporten gives en perspektivering for området baseret på de opnåede erfaringer. Sundhedsstyrelsens enhed for Sundhedsinformatik, maj National IT-strategi

6 Indhold 1 Resumé og resultater 1 2 Projektbeskrivelse Formål og mål Formål Mål 5 3 Dataindsamling og arbejdsform Den teknologiske opsætning Arbejdsform i projektet Analyse af sammenhæng mellem DGMAs datasæt og GEPJ-modellen Udfordringer ved udtræk af DGMA indikatorer fra Frejah 7 4 Resultater 8 5 Perspektiver 9 6 Bilagsfortegnelse 10

7 1 Resumé og resultater Sundhedsstyrelsen, Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) og H:S Amager Hospital har sammen gennemført et projekt, der skal give det første billede af, hvad der kræves for at opnå en fornuftig sammenhæng mellem elektroniske patientjournaler(epj) baseret på GEPJ Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal - og kliniske kvalitetsindikatorer. Projektet går på, at klinikerne udelukkende dokumenterer i EPJ, hvor data efterfølgende kan genbruges til bl.a. kvalitetsformål. Dette er i tråd med de overordnede sundhedspolitiske målsætninger for anvendelse af IT i sundhedsvæsenet. Det nationale projekt Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) har siden 1995 arbejdet med kvalitetsudvikling på medicinske afdelinger i Danmark. På baggrund af generelle kvalitetsmål, formuleret af læger og sygeplejersker, har DGMA løbende udviklet standarder og indikatorer til brug for vurdering og udvikling af kvaliteten på kliniske afdelinger. Som led i det nationale GEPKA-projekt (Grundstruktur EPJ Prototype Klinisk Afprøvning) har Amager Hospital i samarbejde med firmaet Acure udviklet en prototype på en GEPJ-baseret EPJ, som havde til hensigt at validere, i hvor høj grad de kliniske processer foreslået i GEPJ-modellen giver klinisk mening, og i hvor høj grad de er hensigtsmæssige. Prototypen på Amager Hospital var navngivet Frejah (Fælles registrering i elektronisk journal Amager Hospital). Sundhedsstyrelsen har udviklet et sæt specifikationer for Integrerbare kliniske databaser (IKDB) for at sikre en høj datakvalitet, som grundlag for en hurtig og pålidelig klinisk tilbagemelding fra kliniske databaser til indberettende afdelinger. Desuden har det været væsentligt, at dobbeltregistrering kan undgås. En såkaldt multidimensionel data-warehouse-model (MMDM) med fuld overensstemmelse med GEPJ-modellens datadefinitioner er derfor resultatet af dette arbejde. Disse specifikationer har været anvendt i arbejdet med dataoverførsel fra Frejah til DGMAs database. Dataudtrækket fra Frejah viser, at det i vid udstrækning kan lade sig gøre at bruge data fra en GEPJ-baseret EPJ til kvalitetsmåling efter DGMAs standarder og indikatorer. I de tilfælde data ikke var tilgængelige viste det sig, at det faldt tilbage på GEPJmodellen, prototypen Frejah eller på brugerne, som enten ikke havde registreret fyldestgørende eller som havde registreret fejlagtigt. Det kan være svært at skelne om det er system- eller modelmæssige årsager, der gør, at data ikke er tilgængelige. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre hvilke data det drejer sig om, så der kan blive taget stilling til om det er modellen eller systemet, der skal have indarbejdet mulighed for at registrere disse data. De udfordringer, der fremstår tydeligst efter projektet er i forhold til juridiske aspekter vedrørende journalføring, til diagnosebegrebet og til registreringspraksis. Der må tages stilling til hvordan de juridiske krav til journalføring honoreres, hvordan anskuelsen af patientgrupperinger ved kvalitetssikring, -udvikling og måling skal være ved det nye diagnosebegreb, samt hvordan brugerne af systemer- Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 1

8 ne vil blive i stand til at registrere på den måde, så datakvaliteten bliver så høj, at den kan anvendes til kvalitetssikring, -udvikling og måling. 2 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

9 2 Projektbeskrivelse Projekt DGMA GEPJ har sit udgangspunkt i visionen om en effektiv sammenhæng i dataflowet fra data skabes af klinikere, til data kan anvendes til kliniske og ikke kliniske formål. Dette kan illustreres som vist i figur 1. Data skal i så vid udstrækning som muligt være kliniske data, der dannes som et naturligt led i den kliniske dokumentation. Data skal således ikke dobbeltindtastes i særlige papirbaserede eller elektroniske formularer, sådan som det ofte er tilfældet i dag. Når de kliniske observationer én gang er dokumenteret, vil data i princippet, uden klinikernes mellemkomst, være til rådighed i andre sammenhænge, bl.a. i kliniske kvalitetsdatabaser. En forudsætning for dette er, at de udvalgte data, dokumenteres i en sammenlignelig klinisk kontekst på nationalt plan. En sådan sammenlignelig kontekst søges bl.a. skabt ved indførelse af GEPJ (Grundstruktur for Elektronisk PatientJournal). Se nærmere beskrivelse af GEPJ-begrebsmodellen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Når alle landets sygehuse benytter elektroniske patientjournaler baseret på GEPJ, vil klinikere benytte sammenlignelige kliniske processer, hvor der kan stilles (standardiserede) krav til data, som skal benyttes i andre sammenhænge. Dette vil medføre højere datakvalitet. GEPJ-modellen er forholdsvis ny, og under stadig udvikling. De forskellige kliniske kvalitetsdatabaser er skabt med en datastruktur, hvor det ikke har været muligt at kunne tage højde for GEPJ. Ønsket om en effektiv sammenhæng i dataflow fra Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 3

10 data skabes af klinikere, til disse data automatisk kan anvendes til kvalitetsformål, fordrer således en afklaring af, hvordan kliniske kvalitetsdatabaser kan benytte GEPJ data til klinisk kvalitetssikring. Det er ikke kun på det tekniske og datalogiske område at de to verdener skal samordnes. Forventninger til hvordan og under hvilke vilkår data skabes i den kliniske praksis kan være forskellig på nogle områder. I nogle af sådanne tilfælde skal de kliniske kvalitetsdatabaser tilpasse sig GEPJ, mens der kan være andre områder, hvor GEPJ kan beriges af input fra de kliniske kvalitetsdatabaser. Til forskel fra de nuværende kontaktbaserede patientadministrative systemer på landets sygehuse er GEPJ forløbsbaseret. Skismaet mellem kontakt- og forløbsbegrebet er centralt. Kliniske kvalitetsdatabaser (og i det hele taget kliniske databaser) benytter i dag i vid udstrækning data, der er registreret på patientens kontakter. Registreringerne på en kontakt kan vedrøre flere forskellige diagnoser, men registreringerne er ikke specificeret ud på de enkelte (forløbs-) diagnoser. I en forløbsbaseret verden vil aktiviteter/ydelser m.v. skulle dokumenteres på hvert enkelt forløb. Når man går fra kontaktbaseret registrering, til forløbsbaseret dokumentation, stiller det krav til dokumentationssystemerne, men altså også til de kliniske kvalitetsdatabaser. Hidtil har indberetning af data til centrale registre foregået separat fra journalføringen. Journalføringen har i nogen grad været bagudrettet vel mest udpræget i sygeplejedokumentationen, hvor der er fokus på registreringen af hvad man har gjort - hvor der i GEPJ lægges op til, at man fremover skal dokumentere hvad man har til hensigt at gøre, hvorfor og evt. kun afvigelser fra vedtagne standarder eller behandlingsregimer. Samtidig vil der ske en effektivisering af arbejdsgangene, hvor f.eks. en ordination af en røntgenundersøgelse automatisk vil medføre en bestilling heraf. I GEPJ er fokus i første omgang på forløb på og mellem landets sygehuse. På længere sigt er det dog ambitionen, at patientens samlede forløb i sundhedsvæsenet kan følges ved elektronisk dokumentation i både primær og sekundær sektor. Eksempler på udfordringer i projektet En overordnet udfordring i projektet er det forhold, at DGMAs registreringsskema i dag udfyldes af klinikere, som fortolker de data de arbejder med. Computere kan ikke fortolke, læse mellem linierne etc. Det betyder, at data kan findes frem, også når de er angivet helt ustruktureret i fri tekst og med anvendelse af synonymer. Eksempelvis vil der ikke stå direkte patientens funktionsniveau i papirjournalen, men i stedet noget om mobilisering, hjælpemidler etc. Klinikeren vil analysere og fortolke teksten og konkludere at det drejer sig om patientens funktionsniveau. Denne tolkning vil være særdeles vanskelig at konstruere når data skal overføres fra det ene IT-system til det andet. En anden udfordring omhandler udskrivningsdiagnose. En DGMA-indikator omhandler udskrivningsdiagnosen i patientens epikrise. Ingen af begreberne findes imidlertid i GEPJ. I den version af GEPJ, der er brugt i projektet findes aktiviteten tilstedeværelse, som henviser til at patienten er fysisk tilstede i afdelingen. Der skal altid gives en 4 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

11 begrundelse for en aktivitet, hvilket i dette tilfælde vil være årsagen til indlæggelsen. Denne begrundelse (eller på iflg. GEPJ: indikation ) er i dette tilfælde en diagnose, som muligvis kan benyttes som udskrivningsdiagnose. Hvis tilstedeværelsens indikation kan bruges som udskrivningsdiagnose, opstår der flere uafklarede spørgsmål. Hvordan skal DGMA f.eks. forholde sig til situationer, hvor der kan være flere diagnoser der anvendes som indikation? I GEPJ 2.2 skal der udpeges en primær indikation, hvis der findes flere indikerende diagnoser til én aktivitet. 2.1 Formål og mål Formål Projektets formål er: At skabe overblik over i hvor høj grad GEPJ-data fra en konkret implementering af GEPJ kan bruges til kvalitetsmåling i forhold til DGMAs standardkatalog, herunder at afklare datalogiske, terminologiske og tekniske udfordringer. At afklare hvorvidt Sundhedsstyrelsen kan bruge DGMA-indikatorer som bidrag til at detaljere GEPJ-modellen og til at konkretisere generiske klassifikationer. At demonstrere brug af kliniske data opsamlet elektronisk ved daglig journalføring til kvalitetsmåling v.h.a. IT Mål Projektets mål er: Afklaring af i hvor høj grad datagrundlaget for DGMA-indikatorer er tilstede i en implementeret GEPJ-baseret EPJ, herunder at få skabt overblik over hvilket arbejde der er i at tilrette GEPJ/DGMA for at få det bedst mulige grundlag for kvalitetsmåling. Afdækning af problemstillinger ved overførsel og videre brug af GEPJ-data til kvalitetsformål (datalogiske, terminologiske og teknologiske udfordringer). Foretage en direkte overførsel af udvalgte data fra Frejah til DGMA, hvor data skal kunne bruges direkte i kvalitetsarbejdet. Registrering af problemstillinger, der skal indtænkes i det videre arbejde med GEPJ-udviklingen. Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 5

12 3 Dataindsamling og arbejdsform 3.1 Den teknologiske opsætning Datagrundlaget for projektet blev skabt i GEPKA-projektet på Amager Hospital, og var således til rådighed i en SQL database. I en fremtidig situation, med klinisk dokumentation i en GEPJ-baseret EPJ, skal data leveres til kliniske kvalitetsdatabaser. For at simulere denne situation, blev der foretaget et dataudtræk fra GEPKAserveren ( Frejah ), som blev lagret i en særlig database konstrueret i samarbejdet med IT leverandøren TietoEnator. Denne database var opbygget på grundlag af et sæt generelle specifikationer for Integrerbare kliniske kvalitetsdatabaser (IKDB) udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. IKDB er kort sagt en såkaldt data-warehouse-model i fuld overensstemmelse med GEPJs datadefinitioner (læs mere om de tekniske detaljer i bilag 3). I arbejdet med dataudtræk fra GEPJ til DGMA har det været naturligt at anvende IKDB. Alle relevante data fra GEPKA-projektet på Amager Hospital blev således overført til en ny database struktureret efter IKDB, og denne database dannede udgangspunkt for projektets arbejde. 3.2 Arbejdsform i projektet Medarbejdere fra DGMA, Sundhedsstyrelsen og Amager Hospitals IT-afdeling har gennemført en række workshops, hvor man har holdt data fra GEPKA-projektet op mod DGMAs kvalitetsindikatorer for patientjournaler. For hvert relevant dataelement er semantik, datastruktur og måde at forstå data i forskellige kontekster blevet gennemgået. 3.3 Analyse af sammenhæng mellem DGMAs datasæt og GEPJ-modellen Alle indikatorer, der indgik i DGMAs tredje tværsnitsundersøgelse blev beskrevet for at få defineret præcis, hvad hver enkelt indikator dækkede over, og hvordan den skulle fortolkes og genfindes i GEPJ. Vi inddelte efterfølgende indikatorerne i to overordnede kategorier alt efter, om de ud fra vores vurdering kunne trækkes ud af Frejah eller ej. Herefter foretog vi dataudtræk af de relevante indikatorer. Dataudtrækket blev efterfølgende valideret ved at læse journalmaterialet i gennem for at sikre, at alle data var blevet fundet. Der var i alt 100 brugere af prototypen i løbet af afprøvning, og der blev oprettet 150 patienter med i alt ca. 450 forløb. I de sidste uger var alle patienter i det geriatriske område i EPJ, mens der i det kardiologiske område var ca. 40 procent. Geriatrisk klinik dokumenterede udelukkende på den elektroniske patient journal, mens Kardiologisk klinik skrev resumé af stuegang i papirjournalen. 6 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

13 3.3.1 Udfordringer ved udtræk af DGMA indikatorer fra Frejah I forhold til spørgsmålene i DGMAs tværsnitsundersøgelser (se bilag 1) var det essentielt at få defineret præcis hvad hvert enkelt spørgsmål dækker over. Hver enkelt indikator måtte nedbrydes til mindste betydningsbærende enheder, som skulle kunne genfindes i en kode i GEPJ. En stor del af udfordringen lå således i at få GEPJ og DGMA-indikatorerne til at tale og forstå samme sprog. Dette kræver en fælles definition af begreber og i enkelte tilfælde indførsel af nye, da nogle begreber ikke eksisterer i Frejah (læs mere om Amager Hospitals GEPJ-baserede prototype Frejah i bilag 2). Et eksempel på en konkret udfordring i projektet Hvordan defineres udskrivningsdiagnosen (A-diagnosen), når GEPJ ikke opererer med udskrivningsdiagnoser? I forhold til DGMAs undersøgelser er det problematisk, da udskrivningsdiagnosen er en vigtig baggrundsvariabel, der f.eks. bruges til at identificere særlige problemer i forbindelse med genindlæggelse, der ofte forekommer hos specifikke diagnosegrupper Dette er imidlertid løst i den efterfølgende version af GEPJ-modellen. Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 7

14 4 Resultater Dataudtrækket fra Frejah viser, at det i vid udstrækning kan lade sig gøre at bruge data fra en GEPJ-baseret EPJ til kvalitetsmåling efter DGMAs standarder og indikatorer - se bilag 4 for en detaljeret gennemgang. Mange objektive data var registreret i fri tekst, og var svært tilgængelige, mens subjektive/ bløde data var registreret som højt strukturerede data, der gjorde dem let tilgængelige. Man kunne således uden videre finde data om patientens funktionsniveau, om patienten er mobil med eller uden hjælpemidler, og om patienten havde brug for genoptræning. I de tilfælde data ikke var tilgængelige viste det sig, det enten faldt tilbage på GEPJ-modellen, prototypen Frejah eller på brugerne, som enten ikke havde registreret fyldestgørende eller som havde registreret fejlagtigt. Det kan være svært at skelne om det er system- eller modelmæssige årsager, der gør, at data ikke er tilgængelige. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre hvilke data det drejer sig om, så der kan blive taget stilling til om det er modellen eller systemet, der skal have indarbejdet mulighed for at registrere disse data. De lovpligtige journaloptegnelser er eksempler på dette. Det er lovpligtigt at informere patienten om planen for indlæggelsen, og at dokumentere i journalen, hvilken information, der er givet til patienten. Ligeledes er det lovpligtigt at dokumentere patientens informerede samtykke. Det er derfor også i juridisk forstand nødvendigt, at data er lette at genfinde. Af andre eksempler på model- og/eller systemfejl og mangler kan nævnes, at lovpligtige genoptræningsplaner ikke håndteres i Frejah. Diagnosebegrebet er ændret i relation til GEPJ, således at en diagnose nu repræsenterer en problemstilling. Det giver derfor ikke længere mening at bruge diagnoser i traditionel forstand til kvalitetssikring, -udvikling og måling. Enten må modellen/systemet give mulighed for, at udpege en primær diagnose, et primært problem eller en primær årsag til patientens tilstedeværelse, eller også må der findes nye måder at anskue patientgrupperinger på ved kvalitetssikring, - udvikling og måling. Dette er imidlertid løst i GEPJ version 2.2. Hvad angår registreringspraksis, så er det tydeligt, at datakvaliteten vil kunne forbedres væsentligt ved en bedre registreringspraksis. Alene det, at data registreres de steder, hvor det er meningen vil gøre en stor forskel. Det skal naturligvis fortsat være muligt at anvende fri tekst til beskrivelse af f.eks. afvigelser fra standarder og andre kommentarer, men så snart der er en mulighed for at registrere data i en felt, der er beregnet til det, så må det nødvendigvis benyttes. Undervisning i brugen af EPJ, i registreringspraksis og datadisciplin er derfor altafgørende for en høj datakvalitet. 8 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

15 5 Perspektiver Selv med en forholdsvis begrænset afprøvningsramme viser dette projekt, at en række forudsætninger mangler for at få sammenhæng mellem en national grundstruktur for elektronisk patient journal og hele området for kliniske kvalitetsdata. Først og fremmest er det en erfaring i projektet, at det ikke er let at skabe denne sammenhæng. Mange klinikere har muligvis den opfattelse, at blot data er dokumenteret elektronisk i en EPJ, kan man umiddelbart benytte dem til alle de formål man måtte ønske. Dette er på ingen måde tilfældet. I Frejah er der ikke direkte understøttelse af en række lovkrav til journalføring. Eksempler på dette er Informeret samtykke og Genoptræningsplan, samt at lægelig behandling skal være ordineret af en læge. Desuden er det ikke muligt at se, om en intervention er foretaget på baggrund af en konferencebeslutning. Patientjournaler er juridiske dokumenter, og derfor skal disse oplysninger være tilgængelige. Mange af sundhedssektorens begreber er i dag forankret i kutymer og traditioner. De samme begreber kan således blive benyttet forskelligt afhængigt af hvor i landet eller hvor på et givet hospital man måtte befinde sig. Med GEPJ og udbredelse af nationale kvalitetsindikatorer bliver begreber fastere forankret og standardiserede. Dette kommer også til at gælde interventioner eller aktiviteter, diverse skemaer og andet sundhedsfagligt indhold. Denne standardiseringsproces er allerede i gang, men må forventes at blive en større udfordring i takt med at GEPJ med tilhørende indarbejdede kvalitetsindikatorer udbredes. Kommende EPJ-systemer vil tilbyde en mangfoldighed af registreringsmuligheder. Det er derfor afgørende med retningslinier for registreringspraksis på de områder, der skal indberettes til centrale registre og f.eks. kliniske kvalitetsdatabaser for at sikre sammenlignelige datasæt. Desuden er en høj datadisciplin afgørende, da selv små kodefejl vil kunne give et forkert billede af faktuelle ting. Der forestår således en omfattende uddannelsesopgave af det sundhedsfaglige personale i forhold til registreringspraksis og datadisciplin. Med hensyn til opbygning og implementering af GEPJ-baserede EPJ-systemer, hvor der er taget højde for sammenhæng til kliniske kvalitetsindikatorer, er det en udfordring, at man i tide får sikret, at der er tilstrækkeligt kvalificerede datalogiske og sundhedsinformatiske ressourcer til rådighed i de organisatoriske enheder, der skal stå for opbygningen og implementeringen. De nyeste versioner af GEPJ og de kommende GEPJ-baserede EPJ-systemer vil kunne sikre en tilfredsstillende anvendelse af GEPJ-data til kvalitetsmåling. Dette forventes at ske i løbet af få år. Det er essentielt, at udviklingen indenfor GEPJ og de kliniske kvalitetsindikatorer/-databaser integreres i et mere sammenkoblet forløb end det hidtil har været tilfældet. Nærværende projekt har demonstreret, hvor afgørende en faktor den konkrete forankring af sådant et arbejde er. I de næste par år vil der således være fornuft i at etablere et eller flere projekter, hvor en konkret og formaliseret sammenkobling af de to spor kan foregå. Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 9

16 6 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Baggrund for DGMAs datasæt Frejah prototypen Analysedatabasens opbygning Detaljeret oversigt over projektets resultater 10 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

17 Bilag 1: Baggrund for DGMAs datasæt DGMAs kvalitetsmålinger Det nationale projekt Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) har siden 1995 arbejdet med kvalitetsudvikling på medicinske afdelinger i Danmark. På baggrund af generelle kvalitetsmål, formuleret af læger og sygeplejersker, har DGMA løbende udviklet standarder og indikatorer til brug for vurdering og udvikling af kvaliteten på kliniske afdelinger. Kvalitetsmålene dækker hele det tværsektorielle patientforløb og er opdelt i følgende temaer: Henvisning og visitation Planlægning under indlæggelse Medicinering Ernæring Genoptræning Patientinformation Undersøgelser Udskrivelse Epikriseforhold Kontinuitet og koordination af patientforløbet Det ambulante forløb. Standarder og indikatorer Udgangspunktet for udvikling af DGMA standarder har været de medicinske afdelinger, men standarderne må opfattes som generiske (ikke diagnose specifikke) og gælder for størstedelens vedkommende for patientforløb på alle kliniske afdelinger. Standarderne er så vidt muligt evidensbaserede. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger evidens, er standarderne beskrevet på baggrund af faglig konsensus opnået i nedsatte tværfaglige arbejdsgrupper. DGMA har også i stor udstrækning selv udviklet og afprøvet de indikatorer, der trækkes ud til de forskellige kvalitetsmålinger. På den måde har det været muligt at vælge indikatorer, der lægger sig op af DGMAs væsentligste standarder. Tværsnitsundersøgelsen Standarderne og indikatorerne er "byggestenene" i DGMAs tværsnitsundersøgelser, som tilbydes til alle landets medicinske afdelinger. Tværsnitsundersøgelserne gør det muligt for afdelingerne at sammenligne egne resultater internt i afdelingen over tid såvel som i forhold til andre afdelinger. Der udføres også andre kvalitetsmålinger ved brug af generiske indikatorer i DGMAs regi. Heraf kan nævnes De medicinske ambulatorier og Patientinformantundersøgelse af indlagte patienter, som begge blev udført i 2003, men det er typisk den tilbagevendende tværsnitsundersøgelse der forbindes med DGMAs arbejde. Deltagelse i DGMAs tværsnitsundersøgelse er - ligesom i de øvrige undersøgelser - frivillig. I de tre tværsnitsundersøgelser, som er gennemført har mellem 82 og 70 afsnit deltaget. Undersøgelsen gennemføres ved, at en læge og en sygeplejerske fra hvert deltagende afsnit gennemgår 50 patientjournaler og manuelt taster svarene på undersøgelsens spørgsmål ind i et online registreringsskema. Gennemgangen tager rundt regnet en hel arbejdsdag, hvilket svarer til 16 timers arbejde. Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 11

18 Det er en stor ressourcebyrde for afdelingerne, og det der DGMAs erfaring, at dette faktum afholder flere afdelinger fra at deltage. Et elektronisk dataudtræk kan her være med til at sikre afdelingernes deltagelse, da kravet til ressourcer ved dataindsamling stort set elimineres. Samtidig giver det mulighed for at foretage større stikprøver end de nuværende 50 journaler pr. deltagende afsnit. En fortsat udvikling og forbedring af kvalitetsniveauet i den enkelte afdeling kræver at afdelingen følger op på resultaterne af de gennemførte målinger og aktivt arbejder for at implementere standarderne i afdelingerne. I den sidste tværsnitsundersøgelse ses en markant kvalitetsforbedring på flere områder hos de afdelinger, der deltager mere end en gang. Tværsnitsundersøgelsen udbydes med jævne mellemrum, og er indtil nu blevet gennemført fire gange, senest i foråret Det er indikatorer fra den tredie tværsnitsundersøgelse (TVU3), der er valgt som udgangspunkt for dataudtræk i nærværende projekt. Lovkrav til patientjournalen Rent juridisk er det i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) formuleret meget klart hvilke informationer en patientjournal skal indeholde. Heri nævnes det også, at det i journalen skal dokumenteres, hvilken information mundtlig så vel som skriftlig patienten har modtaget ( 10). I Lov nr. 482 om patienters retsstilling findes loven om informeret samtykke, der udtrykker, at patienten har ret til at kende planen for indlæggelsen, og at patienten skal give sit samtykke til behandlingen. Det er desuden et lovkrav, at patienten ved udskrivelsen får lavet en genoptræningsplan, hvis der er et lægefagligt vurderet behov for en sådan (Bekendtgørelse nr om udarbejdelse af genoptræningsplaner ved udskrivning fra sygehus). DGMA standarder bygger på sundhedsvidenskabelig evidens og konsensus. Med standarderne som et væsentligt element i DGMAs koncept er det snarere den optimale kvalitet end minimumskravet, der stræbes efter. Derfor strækker standarderne sig også langt ud over de juridiske retningslinier på området. 12 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

19 Bilag 2: Frejah prototypen Som led i det nationale GEPKA-projekt (Grundstruktur EPJ Prototype Klinisk Afprøvning) har Amager Hospital i samarbejde med firmaet Acure udviklet en prototype på en GEPKA-model, som mest ligner GEPJ 2.0, der havde til hensigt at validere, i hvor høj grad de kliniske processer foreslået i GEPJ-modellen giver klinisk mening, og i hvor høj grad de er hensigtsmæssige. Prototypen på Amager Hospital var navngivet Frejah (fælles registrering elektronisk journal Amager hospital). Protypen har været afprøvet i det geriatriske område i rehabiliteringsklinikken samt et enkelt afsnit i Kardiologisk klinik. Den kliniske afprøvning har fundet sted i perioden 11. marts 2004 til 8. juli Der var i alt 100 brugere af prototypen i løbet af afprøvning, og der blev oprettet 150 patienter med i alt ca. 450 forløb. I de sidste uger var alle patienter i det geriatriske område i EPJ, mens der i det kardiologiske område var ca. 40 procent. Geriatrisk klinik dokumenterede udelukkende på den elektroniske patient journal, mens Kardiologisk klinik skrev resumé af stuegang i papirjournalen. Amager Hospitals prototype med integreret elektroniske EKG er. Prototypen gjorde det muligt at arbejde problem- (diagnose-) og forløbs orienteret, og ægte tværfagligt. Derudover var Prototypen i høj grad lagt an på brug af strukturerede data. Diagnoser og interventioner (handlinger, undersøgelser) opstilles i dynamiske hierarkier, og de indkomne resultater til de enkelte interventioner kunne ses i resultatvinduet. Prototypen var fuldt integreret med Amager Hospitals elektroniske EKGmodul. Uddybende beskrivelse af GEPJs begreber findes på Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling 13

20 Dokumentationsprocessen var søgt lettet via standardplaner, dvs. at klinikere kunne vælge en plan med et forslag til relevante interventioner, tilrette og endeligt godkende planen. Oprettelse af standardplan for diagnosen hjertesvigt At danne sig overblik over data i Frejah foregik på en fundamentalt anden måde end i papirjournalen, da dokumentation omkring patienten var delt ud på i nogle tilfælde flere forskellige problemer. En måde at danne sig overblik over det enkelte problem, var at bruge perspektivet læs omkring problem. I dette perspektiv var det muligt for klinikeren at se og arbejde med en diagnose med tilhørende interventioner, notater og resultater. 14 Dataudtræk fra GEPJ til kvalitetsmåling efter standarder fra Den Gode Medicinske Afdeling

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ

Modellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet

Læs mere

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser

Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Erfaringer med landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Projektleder Lasse Nørgaard Nationalt kompetencecenter for landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, region øst (KCØ) E-mail: ln25@bbh.hosp.dk

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør

Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør Lagring, ajourføring, kommunikation og deling af patientdata Sten Christophersen Informatikdirektør 1 Den politiske vision IT skal bidrage til at sikre, at den enkelte borger/patient oplever ét kontinuert

Læs mere

G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning

G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning G-EPJ prototyper og klinisk afprøvning Spor A4 Klinisk afprøvning af EPJ - GEPKA konsulent Jens Hvidberg, Devoteam Fischer & Lorenz Introduktion Klinisk afprøvning af EPJ - GEPKA Flere leverandører har

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser 2006 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Temarapport 2006: Forberedelse

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S Johan Kjærgaard Ledende overlæge, dr.med. Enhed for Klinisk Kvalitet Hovedstadens Sygehusfællesskab jk02@bbh.hosp.dk

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.

Det er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer. Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale

Læs mere

National AK løsning NSP. AK klient

National AK løsning NSP. AK klient National understøttelse af AK behandling - Overordnet projektbeskrivelse Dato: 30.06.2014 Version: 1.0 Udarbejdet af: NSI (TSO) Statens Seruminstitut Sektor for National Sundheds-IT www.nsi.dk Artillerivej

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005

Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 Den nationale IT-strategi for sundhedsvæsenet 2003-2007 ARF/H:S/IM/SST Arne Kverneland 2005 IT-strategien for sundhedsvæsenet 2003-2007 Bidrage direkte til forbedringer af samarbejde, kvalitet og service

Læs mere

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond

FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond FAGLIG HJÆLP til evalueringen fra professor Jan Mainz, Århus. ØKONOMISK STØTTE: FAS-fond Journaler er gammeldags! Fri prosa Samme ting kan hedde forskelligt Lovkrav om journalføring (Sundhedsstyrelsen)

Læs mere

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002 KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Behandlingsrelationsservicen NSP Behandlingsrelationsservice REFHOST LPR Lokal Database Jævnlig opdatering Ydelser Sikrede NOTUS Sygesikringssystemet Side 1 af 9 Version Dato Ansvarlig

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer 3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer Afgrænsning Retningslinierne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med: Akutte indlæggelsesforløb af under 2 døgns varighed,

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter

En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt indhold til EPJ - på vej mod realisering af de ønskede effekter v/ konsulent Berit Fabricius E-sundhedsobservatoriets årskonference 2010 En nordjysk vinkel på sundhedsfagligt

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013

DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Implementering i Dansk Lunge Cancer Register Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Torsdag d. 29. august 2013 05-09-2013 Hvorfor

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen?

Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Hvorfor er SFI pludseligt blevet centralt i EPJ udviklingen? Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 1 SFI konference 8. juni 2005 MEDIQ 1. generations EPJ er Produktet Færdigudviklet (hyldevare) Anvendes

Læs mere

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger

Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i Region Hovedstaden om indlæggelser og udskrivninger September 2012 31. august 2012 Aftale om tværsektoriel kommunikation

Læs mere

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005 Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Fælles grundlag for strukturen i EPJ

Fælles grundlag for strukturen i EPJ Fælles grundlag for strukturen i EPJ G-EPJ som standard Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik G-EPJ som standard... for hvad? Der Der findes i i dag dag ingen entydig definition

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Henvendelse Jeg har fået et spørgsmål vedr. indikator 2a og b: Svar Svar: Nej, I har helt ret. Datadefinitionerne er blevet

Læs mere

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013

Pilotprojektet. Formål. Hvorfor DNKK? National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK) Muligheder og barrierer i genbrug af data Erik Jakobsen, Odense Universitetshospital National Databasedag, torsdag d. 11. april 2013 Hvorfor DNKK? Dobbeltregistrering

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

F-LPR som en del af G-EPJ

F-LPR som en del af G-EPJ F-LPR som en del af G-EPJ Klinisk dokumentation med flere formål... Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden kommunikere over tid kommunikere i

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Sundhedsfagligt indhold (SFI)

Sundhedsfagligt indhold (SFI) Sundhedsfagligt indhold (SFI) - den bløde ende af informationsarkitektur i sundheds-it Gert Galster SFI i EpjObservatoriets statusrapport 2004 SFI er skabeloner til dokumentationsstøtte, processtøtte og

Læs mere

KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og

KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og KOMMUNIKATIONSAFTALE Aftale om tværsektoriel kommunikation og arbejdsgange mellem kommunerne og hospitalerne i forbindelse med indlæggelser og udskrivninger i Region Hovedstaden Godkendt i den administrative

Læs mere

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb

Trondheim 22. september 2010. Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Trondheim 22. september 2010 Digital understøttelse af det sammenhængende patientforløb Disposition Præsentation Region Syddanmark Sundhedsdatanettet i Region Syddanmark IT-strategi for tværsektoriel sundhedskommunikation

Læs mere

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer 4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer Afgrænsning Retningslinierne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Indlæggelsesforløb

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

IT i sundhedssektoren

IT i sundhedssektoren Januar 2012 2 IT i sundhedssektoren Resume Denne analyse drejer sig om holdningen til elektroniske journaler i sundhedssystemet blandt de iteksperter, der er beskæftiget på områderne hospitalsbyggeri,

Læs mere

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital Afsnit Udfyldelse, generelt CPPT-afsnit Specielt vedr. NM-klinik Specielt vedr. Ort-klinik Overskrift Indsæt diagnosegruppens

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Audit på forebyggelige genindlæggelser

Audit på forebyggelige genindlæggelser Audit på forebyggelige genindlæggelser Diagnostisk Center, marts 2015 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Definition: En akut indlæggelse som sker inden for 30 dage efter udskrivning og ikke som følge af

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ-Ambulatoriet Ortopædkirurgisk afdeling Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på GERIATRISK AFD. G Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6

Det Fælles Medicinkort. Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Det Fælles Medicinkort Godkendelseskriterier for version 1.2.6 2012-07-01 Det Fælles Medicinkort - Godkendelseskriterier for version 1.2.6 Formål Dette dokument beskriver de kriterier, et system skal overholde,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget:

Sundhedsfagligt tilsyn. Bostedet Amager Strand d. 13. juni Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Sundhedsfagligt tilsyn Bostedet Amager Strand d. 13. juni 2012 Oplysning om bostedet og tilsynsbesøget: Bostedet Amager Strand har 18 beboere, og den aktuelle aldersfordeling ligger fra 20-58 år. Beboerne

Læs mere

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november. Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes

Læs mere

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk

Læs mere

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt Erfaringer med standardplaner i kirurgien (gynækologien) Overlæge Richard Farlie Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Sygehusene i Ringkjøbing Amt GEPKA projektet i Ringkjøbing Amt Tidsrum: Januar marts 2004

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer 6. semester sundhedsteknologi Skriftlig eksamen i kurset Informationssystemer Der er 3 timer til at besvare opgaven. Alle hjælpemidler er tilladte. Skriv kort og præcist. Referer gerne til kursuslitteraturen.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere