Vibe Juul Thomsen. Svævende Design. Ryslinge Friskole 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vibe Juul Thomsen. Svævende Design. Ryslinge Friskole 2012"

Transkript

1 Vibe Juul Thomsen Svævende Design Ryslinge Friskole

2 Foreword This project is about: Svævende Design, in English: Floating Design, is written with a great interest for design and about how things can look very light and floating. The idea, to the subject of the project, I partly got because I am very interested in art and design, but also because I once tried gliding. Therefore became I very fascinated by floating design. This project is for readers, who want to get an insight into different types of floating designs, and what they do for people. Among other things, I get into different manmade floating designs, the inspiration behind the designs and some of the people who developed some of the floating designs. To write this project, I have gained knowledge from various books and articles from home pages and magazines, but also by interviewing the glider pilot Kristian Højmark Pedersen, and Flensted Mobiles, who have made mobiles for 40 years. After I have written and worked on this project, I have found out that depending on the type of the design, floating design has great importance for people, in many different ways. I would like to thank Kristian Højmark Pedersen and Flensted Mobiles, who have helped me get an insight into gliders and mobiles from their point of view, as specialists within their field. Spring 2012 By Vibe Juul Thomsen 2

3 Indholdsfortegnelse Foreword... 2 Indledning... 4 Begrebsforklaring... 5 Naturen skaber svævende designs... 6 Mennesket lader sig inspirere... 8 Biomimetik... 8 Aerodynamik... 9 Svævende bygninger Uroer Flensted Alexander Calder Fysisk svævende designs Magnetiske toge Luftballoner Zeppelinere Svævefly Svæveflyvetur Skabelsen af Svævende Design Inspirationen inden skabelsen Materialer i svævende design Konklusion Perspektivering Bibliografi

4 Indledning En svæveflyver, der svæver på vinden, en humlebi, der burde være for tung til, at dens vinger kan holde den oppe, en struds der har vinger, men ikke kan svæve, trækfugle, der flyver lange ture og mennesker, der ikke er designet til at kunne svæve, men prøver på at komme til det, hvor det både går godt og galt. Der er mange ting i denne verden, der er designet til at kunne svæve - både menneskeskabte ting og ting, naturen selv har skabt. Jeg har længe været interesseret i design, lige fra møbler til tøj og sko, indretning, kunst m.m. Da jeg en sommer prøvede at flyve i et svævefly, blev jeg meget fascineret over, at mennesket har kunnet designe en ting til at kunne flyve uden motor. Når man flyver i et fly uden motor, er det fantastisk at svæve uden motorlarm, hvor det kun er vinden, der larmer, når den suser forbi flyets sider. Det har fået mig til at tænke på, hvor mange svævende designs, både naturen og mennesket har skabt. Ofte finder mennesket en masse inspiration fra naturen, når de designer ting, f.eks. minder et svævefly meget om en fugl. En krop med vinger, der holder sig oppe ved at svæve på vinden. Efter at jeg har gjort mig en masse tanker omkring emnet, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvilken betydning har svævende design for mennesket? 4

5 Begrebsforklaring Svævende design. Hvad er det? Betydningen af et ord kan være forskellig, alt efter hvem der læser det. Hvis man vil finde betydningen af Svævende design, bliver man nød til først at finde betydningen af hvert ord, og om svævende og flyvende egentligt er det samme, og om design er det samme som kunst. Ordet design er gået hen og blevet et meget vidt begreb, når vi bruger det i hverdagen, og et meget forskelligt ord alt efter, hvor vi bruger det. F.eks. når vi bruger det i sammenhæng med designmøbler, tænker folk ofte på fine og dyre møbler, som rigtigt er blevet designet, men andre steder går ordet mere over til at være alting, så selv den billigste lille ting kan blive kaldt design. Hvis man slår Design op i ordbøger 1 står der bl.a.: Design er en kunstnerisk udformning af en brugsgenstand, dvs. en ting hvor der både er lagt tanke omkring udseendet og den praktiske anvendelse, med vægt på anvendelsesdelen, som f.eks. en stol, et bord eller en bil osv.. Så snart man går hen til et maleri eller en skulptur, er det ikke længere en brugsgenstand, fordi der er blevet lagt mest vægt på udseendet, og derfor heller ikke længere er et design, men er gået hen til at være kunst. Svævende, det at svæve og det at flyve kan minde meget om hinanden, men der er forskel. F.eks. er der nogle ting der kun kan svæve, nogle, der kun kan flyve og nogle, der kan begge ting. En fugl flyver, men den svæver, når den ikke basker med vingerne, men bare bliver ført af sted af vinden. Mange insekter kan ikke begge dele. De flyver kun, f.eks. når en bi skal bevæge sig i luften, bevæger dens vinger sig hele tiden for at holde sig oppe, hvis de ikke gjorde det, ville den falde til jorden. Ordet svæve betyder at glide gennem luften og bevæge sig let og lydløst. Ordet kommer oprindeligt fra det at dreje, svinge og vifte. Hvor det at flyve betyder at bevæge sig i luft, ved hjælp af vinger eller påvirkning af vind eller anden kraft. Ordet stammer fra at svømme og flyde. 1 (Grue, 2001) 5

6 Jeg tænker selv, at svævende design nærmest er alt, hvad der overhovedet svæver, både af naturskabte og menneskeskabte ting, men også ting som bare ser svævende ud, som bygninger og mobiler osv.. Derfor vil begrebet Svævende Design i denne opgave blive brugt som: En genstand, der er skabt med omtanke, både i forhold til udseende og anvendelse, der kan bevæge sig gennem luften svævende, eller bare ser svævende ud. Naturen skaber svævende designs Egentligt begyndte der at blive dannet svævende designs for mange millioner år siden. For allerede da det første dyr med vinger blev skabt, kan man sige at naturens første svævende design blev til. I dag er naturen fyldt med svævende designs. F.eks. mange forskellige fugle. Men svævende designs i naturen er ikke kun dyr med vinger, det kan være nærmest alt hvad der svæver gennem luften, f.eks. frø, som når en mælkebøtte er klar til at smide sine frø, lader den vinden tage dem, hvor de derefter svæver af sted og spreder sig. Ligesom frøene fra asketræer, der ligner små propeller, når de falder af træet og svæver af sted. Et flyveegern, har noget ekstra hud mellem for- 1 Mælkebøtter og bagbenene, der gør at de kan klatre højt op i et træ og derefter springe ud fra det, og svæve af sted gennem luften, for at komme videre til et nyt træ. Ikke nok med at der er mange fisk, når de svømmer, der ligner at de svæver gennem vandet, er der også nogle fisk der svæver over vandet. Flyvefisk har ekstra lange finner, der gør at når de f.eks. bliver jagtet, kan springe op fra vandet og svæve igennem luften. Inden flyvefiskene springer op fra vandet, ligger de tæt på vandoverfladen og svømmer hurtigt, og når den så begynder at komme op af vandet, spreder den sine finner ud. Den basker ikke med finnerne, men i luften kan den øge sin hastighed så meget, at den kan komme op på 70 km/t, hvilket er ca. dobbelt hastighed end når den er under vandet. Flyvefiskene kan normalt svæve op til meter, men nogle gange når vindforholdene er rigtige, kan de svæve helt op til flere hundrede meter. 2 2 (Flyvefisk) 6

7 7

8 Mennesket lader sig inspirere Svævende design er overalt. Det er ikke kun naturen der skaber svævende design, mennesket skaber mange forskellige former - både ting, der svæver fysisk, og ting, der bare ser svævende ud. Fysisk svævende designs, som mennesket har skabt, er f.eks. svævefly, faldskærme, og luftballoner, som svæver af sted på vinden, og magnetiske toge, som svæver af sted på skinnerne via elektromagnetiske kræfter, som holder dem svævende et stykke over skinnerne. Svævende designs, som ikke fysisk svæver, kan sagtens virke svævende i designet. F.eks. uroer, der hænger og bevæger sig i vinden, eller bygninger der er blevet bygget på en måde, som får dem til at se lette og svævende ud. Biomimetik Gemt i alle svævende designs, som er menneskeskabte, er der biomimetik. Biomimetik, også bare kaldt bionik, er, når mennesket henter inspiration fra naturen, og bagefter bruger inspirationen til at udvikle nye ting, så vi nogle gange nærmest skaber naturens designs igen. Som sagt er det er ikke kun i svævende designs, som svævefly, der er biomimetik. Den er faktisk i alle mulige ting, lige fra små dimser til store værker. F.eks. er Velcro en meget normal lille praktisk ting, som man bruger til flere forskellige ting. Det er mennesket, der har skabt Velcro, men det er naturen der har skabt ideen og givet os inspirationen til den. Inspirationen til Velcro er kommet fra Burre, som er en plante, hvor hovedet er fyldt med spidser, hvor der i enden af hver spids sidder en lille krog, som gør at planten kan sidde fast i andre ting. Grunden til at planten, har alle disse kroge, er for at planten nemmere kan sprede og formere sig. F.eks. når der går et dyr forbi Burren, sidder den fast i pelsen og falder 2 Planten Burre 8

9 af et nyt sted, så den derved spreder sig til nye steder. 3 Aerodynamik Aerodynamik er en stor del af svævende design. Ved alle svævende designs, der svæver på grund af luften og vinden, er aerodynamikken indblandet. Aerodynamik er noget inde for fysikken, der beskriver, hvordan luften opfører sig når den er i bevægelse, og hvordan luften påvirker de ting, der er i bevægelse med den. 4 Et godt eksempel er, når man har hånden hængende ud af bilruden. Hvis man holder hånden opret, oplever man et tryk på forsiden af hånden. Det sker, fordi der opstår et undertryk bag hånden, som suger luften foran hånden til sig, citat fra videnskab.dk. Hvis noget er aerodynamisk, betyder det at det har den mindst mulige luftmodstand. Med tanke på aerodynamik har Mercedes- Benz med biomimetik udviklet en bil, kaldt Bionic Car, der både er brændstoføkonomisk og miljøvenlig, fordi dens vindmodstand er meget lille. Bilens form er inspireret af kuffertfisken. Da Mercedes havde udviklet bilen og afprøvede den, var dens c w - værdi helt nede på 0,06. C w - værdi er et tal, der beskriver, hvor god bilen/en ting, er til at bevæge sig gennem luften. En c w - værdi på 0,06 er meget lavt i forhold til, at det er en bil. F.eks. ligger en vanddråbe på 0,04, hvor andre gode biler højest er kommet ned på ca. 0,25. Mercedes er godt nok efter afprøvningen blevet nødt til at ændre på bilens form, for at gøre den mere anvendelig, så den er kommet op på 0,19. Det gør, at bilen får mere vindmodstand når den kører, end før, men stadigvæk er bedre end det andre biler hidtil har været nede på. 5 3 Fra kuffertfisk til Bionic Car 3 (Mueller, 2008 nr. 5) 4 (Aerodynamik, 2011) 5 (Wilhelm, 2006 nr. 15, s. 25) 9

10 Man har længe prøvet på om man har kunnet lave en ligning, til at kunne regne luftmodstanden ud på en genstand. Men man har haft meget svært ved at lave en der kunne udregne det præcist. Engang fik man lavet en ligning, der så sådan her ud:, hvor man skulle kunne regne luftmodstanden ud, ud fra materialet genstanden var lavet af, arealets størrelse foran, hastigheden og indfaldsvinklen. Men senere fandt man ud af at den slet ikke kunne bruges, da resultatet ikke ville blive korrekt. 6 I dag har man fundet en ligning der vil gøre resultatet mere korrekt, men den er stadigvæk ikke præcis. I dag har man computeren som hjælpemiddel, og med den kan man også få en idé om hvordan resultatet ca. er, men for at få det mest præcise og ordentlige resultatet på luftmodstanden, på f.eks. Bionic car, bliver man nødt til at afprøve den i en vindtunnel, hvor man kan måle luftmodstanden. 7 4"Bionic Car" i vindtunnel 6 (Aerodynamik, 2011) 7 (Plambech) 10

11 Svævende bygninger Bygninger er svævende design, men bare ikke på samme måde som f.eks. et svævefly. Bygninger kan hverken svæve eller flyve, men nogle kan se meget svævende ud. Selvfølgelig er der også rigtig mange bygninger, der ikke har noget at gøre med svævende design, normale villaer, rækkehuse og store blokke osv.. Det er ofte, at det er store bygninger, som skyskrabere, museer og lign., der kan se svævende ud. En af de mange store svævende bygninger der er blevet designet, er Mumbai University and ASK Foundation Convention Center. Arkitekten bag, er James Law Cybertecture, som har designet mange forskellige og specielle bygninger. Mumbai University and ASK Foundation Convention Center er faktisk ikke i verden endnu, men er planlagt til at skulle bygges i Den store bygning, er designet så det ligner at den store flade bold lign. form, svæver over jorden. 5 "Mumbai University and ASK Foundation Convention Center" Få steder ser også små bygninger svævende ud. I Amsterdam, Holland, ligger der svævende design rundt omkring i kanalerne. Husbåde, er huse der flyder på vandet, hvor nogle mennesker bor og holder til. Husbåde findes ikke kun i Amsterdam, men flere forskellige steder i verden, hvor mennesker får gavn af dem. Husbådene svæver ikke oppe i luften, men de svæver oven på vandet. De er ofte bygget af træ eller andre lette materialer, og har luftrum, som gør, at de nemmere kan flyde. Ligesom med andre både og færger. Normalt kan huse ikke flyde på vandet, da de ofte er bygget af materialer, som gør, at de er for tunge til det, og det er også noget af det, der gør, at husbåde kan se meget lette og svævende ud, når de ligger og flyder på vandet. 8 (Mumbai University ASK Foundation Convention Center) 11

12 Det er ikke, fordi vi har særlig mange svævende bygninger i Danmark, men i Århus ligger der dog en: Regnbuen på Aros. Egentlig hedder den Your rainbow panorama, men bliver normalt på dansk bare omtalt regnbuen. Buen, der åbnede i 2011, er blevet bygget ovenpå museet Aros, ud af store forskelligfarvede glas, 6"Regnbuen" på museet Aros hvilket gør, at den ligner en regnbue, og derfor også har fået sit navn deraf. Olafur Eliasson, der er den store designer bag buen, har fået buen til at se svævende ud, ved at lade den hænge 3,5 meter over museets tag, som en glorie i regnbuens farver. Det meste af buen er kun holdt oppe af tynde søjle, hvilket forstærker det svævende udseende. 9 7"Regnbuen" på museet Aros 9 (Your rainbow panorama - Olafur Eliasson) 12

13 En meget kendt udenlandsk bygning, der også kunne høre ind under de udseendemæssige svævende designs, er Falling Water, af Frank Lloyd Wright. Falling Water ligger i det sydlige Pennsylvania, hvor den er blevet bygget ved et vandfald, så noget af bygningen svæver ud over vandet. Frank Lloyd Wright, som var en amerikansk arkitekt, var arkitekten bag huset, som blev bygget i Til dels er hele bygningen ikke et svævende 8 Huset "Falling Water" design. Meget at huset er blevet bygget på jorden ved siden af vandet, og den del er ikke så svævende i udseendet, men resten, der hænger ud over vandet, som også er den del, der er mest synlig i forhold til træerne omkring, får huset til at se svævende ud. Frank Lloyd Wright har tegnet mange bygninger gennem sit liv. Denne bygning er nok en af dem, han har lavet, der er mest svævende. 9 Huset "Falling Water" 10 (Fallingwater) 13

14 Uroer En mobile er et dekorativt, ofte humoristisk design med kunstnerisk aspekt. Hængende fra et punkt, holdt svævende af metaltråde og tråde, leger mobilens forskellige former og materialer uafhængigt, men harmonisk, med hinanden. Kun drevet af de svageste vindstrømninger i rummet. Balance er essensen af både bevægelsen og det stærke visuelle indtryk, som en mobile giver. Balancen tillader at hver individuel form i mobilen tilsammen danner et tredimensionelt hele, med uendelige variationer, der danser i lyset gennem rummet. 11 Uro er et andet ord på dansk, for ordet mobile. Som citatet beskriver, er en uro et kunstværk som hænger i luften og bevæger sig. Fordi uroer er kunstværker, kan der derfor være lidt usikkerhed om, om uroer egentligt nærmere er svævende kunst end svævende design. Uroer er på en måde brugsgenstande, fordi de er gode for mange børn, som bruger dem til at kigge på og derved har glæde af dem, hvilket gør dem til designs. Da uroer også er kunst, gør det, at de ligger på en hårfin grænse mellem at være svævende kunst og svævende designs. Flensted En af de mest kendte uromagere i Danmark, er Flensted Mobiler. Flensted Mobiler sender deres svævende designs ud til ca. 47 forskellige lande, hvor mange mennesker nyder dem i flere år. De har designet over 130 uroer med mange forskellige farver, størrelser og motiver. 10 Ole og Aase Flensted Flensted Mobiler startede i 1953, hvor Christian Flensted samlede en uro, bestående af tre fine papirsstorke, hængende ned fra nogle strå, i anledningen af hans datters dåb. Christian udviklede sammen med sin kone uromageriet mere og mere, indtil for 30 år siden, i 1982, hvor de lod deres søn Ole Flensted og hans kone Aase Flensted overtage uroverdenen Fra leksikonet. (Urocentret - Hvad er en mobile) 12 (Urocentret - Flensted) 14

15 Da Ole overtog firmaet, var han allerede vant til verdenen fyldt med uroer, fordi han var født ind i hans fars uroverden. Det er ikke altid at børn vil gå i deres forældres fodspor, men vil lave noget andet. For Ole endte det alligevel med, at han kom hjem, og overtog firmaet senere. Selvom man som ung ofte gerne vil lave oprør eller ud og lave noget andet, fandt Ole alligevel ud af, at det var hyggeligt at være sammen med familien i uroverden, fordi det både var spændende, noget helt anderledes end almindeligt, og fordi det også ville være lidt synd, hvis det bare skulle forsvinde eller gå over til noget andet. 13 For Ole Flensted er det svært at sige hvilket af deres svævende designs, uroer, han holder allermest af. Det er ligesom ens børn, og at skulle sige hvem man holder mest af, sagde Ole Flensted: Det er klart, at der er nogle af uroerne, der har holdt sig bedre i tidens løb, end andre. Nogle gange har man allerede på fornemmelsen, når man har lavet den, at det måske ikke er en af dem, man bliver allergladest for i længden. For eksempel er der en af Flensteds uroer, der hedder Futura. Den er en af dem, der har holdt i mange, mange år. Hvis man skal sige om en uro er god, afhænger det 11 "Futura", en Flensted mobile 12"Reflections", en Flensted mobile lidt af, om man kan holde ud at blive ved med at se den, og om man synes, den er sjov at blive ved med at se. Hvis man har set en for meget, kan man godt sige, at den bliver død. De mobiler, der bliver ved med at leve og har deres liv - er dem, der er gode. Den uro der hedder Reflections er lidt anderledes, bl.a. fordi den er lavet ud af Cd er og akryl, hvor Flensted ofte laver deres mobiler ud af karton, serigrafisk folie eller træ. Selvom den er anderledes, opdager man alligevel nogle ting ved den hen af vejen, som gør den interessant. Egentligt gælder det samme, hvis du kigger på malerier eller kunstværker. De malerier og 13 (Flensted, 2012) 15

16 kunstværker der er mest interessante, er dem du pludselig ser nogle nye aspekter i. Det er ikke dem, der er flotte sådan lige nu og her, hvor man bare kan se det hele på en gang. Det er dem, hvor man kan leve sig langsomt ind i, og som gror ud af lærredet. Mobilerne Flensted laver, er lavet til at kunne hænge i hjemmet. Der findes også kunstmobiler, men de er sommetider så store, at de ikke kan være i et almindeligt hjem. Når Flensteds mobiler hænger i hjemmene, er de det eneste der bevæger sig i rummet, bortset fra en selv, eller hvis man har en kat eller andre dyr. 14 Der føler jeg, at de bløder rummet op, og hvis du kigger på dem, er de med til at fange dine fantasier og tanker. For eksempel syge mennesker, der ligger i et rum på et sygehus, ligger og kigger op i et helt statisk loft. I stedet for kunne de ligge og kigge på en mobile, så det er med til at deres tanker kan blive mere positive end ellers, fortalte Ole Flensted. Det, jeg allerbedst kan lide ved at kigge på en mobile, er bevægelsen og harmonien i den. For mig er det selvfølgelig en glæde, at der pludselig ud af ingenting, eller ud af inspirationen, dukker et eller andet op. Ligesom et barn der dukker op af ingenting, så dukker mobilen også op, mere eller mindre, ud af ingenting. Der er det en glæde at se, når den bliver omsat til virkeligheden, og se om den virker og fungerer efter det, man har tænkt sig, og om det passer ind i det kodeks og de normer, jeg har sat mig selv for at få det til at fungere., sagde Ole Flensted. En god mobile er stadig i bevægelse ti minutter efter, at katten har slået en vind, har Christian Flensted engang sagt. Hvis man er i et rum, hvor der hænger en mobile, bevæger den sig nærmest hele tiden. Nogle gange kan det se ud som om, at den hænger helt stille, fordi den kan bevæge sig så langsomt og elegant, at man måske ved første øjekast ikke kan se, at den bevæger sig. Når man så kigger ordentligt på den, kan man se dens stille bevægelser. Jeg opfatter det lidt ligesom en slags meditation, bevægelse. Jeg 13 "Science Fiction", en Flensted mobile ved, at der er nogle, der bruger vores mobile Science Fiction til meditation. Så bruger de den røde 14 (Flensted, 2012) 16

17 kugle, der hænger i midten, og så koncentrerer de sig om den, og så er der de fem sorte ringe, der kører omkring den. Jeg opfatter det sådan, at man kan for eksempel ikke holde ud og sidde og kigge på et søm hele tiden, eller noget andet der bare hænger stille hele tiden. Hvis man i stedet for f.eks. kigger på en mobile, så er den spændende at se på hele tiden, fordi der hele tiden sker noget i den. Så kan man i princippet sidde og kigge på den i timevis., forklarede Ole Flensted. Når vi laver en uro går vi ret meget op i balancen og i at gøre den harmonisk. Hvis man siger balance, gælder det for mig både den fysiske balance, og den optiske og designmæssige balance. Så vi gør meget ud af at det bliver en helhed, fordi det jo netop er det der kendetegner en mobile, i modsætning til et klip, der bare hænger i en enkel snor, så er det kompositionen, hele symfonien der hvor du sætter det hele sammen. Så det er vigtigt at det passer sammen, og hvis det er meningen at det ikke skal støde sammen, er det jo vigtigt at det ikke gør det. Det kan tit være meget svært at opnå, fordi man kan sagtens sidde og tegne nogle meget fine mobiler på et stykke papir, og så bagefter når man klipper dem ud og hænger dem op, finder man ud af at det slet ikke kan fungere sammen. Enten er der noget galt med balancen eller også støder de ind i hinanden. Det er bare med at kaste sig ud i det, og eksperimentere med det. Balancen betyder utroligt meget for os, med balance forstået i en helhed, sagde Ole Flensted. 17

18 Alexander Calder En af dem der indenfor den moderne tid har fået betydning indenfor uroer er den amerikanske mand Alexander Calder. Alexander Calder var billedhugger og kunstner. Alexander levede det meste af sit liv i det 20. århundrede. Han blev født i 1898 og døde i Sidst i 1920 erne begyndte han med at eksperimentere med at lave skulpturer i ståltråd. I 1930 kom han ind i en kunstnergruppe, kaldt Abstraction- Création, hvor han fik inspiration fra andre, og derefter udviklede de to slags skulpturer, som han er blevet kendt for siden, mobilen og stabilen Alexander Calder i hans atelier i Paris, 1931 Stabilen er en betegnelse, der især anvendes om Alexander Calders ikke- bevægelige abstrakte skulpturer, i modsætning til hans mobiler, tekst fra DenStoreDanske.dk Stabilen "Flamingo" af Alexander Calder Mobilen er en skulptur, hvis udtryk bygger på bevægelse, enten af hele formen eller af dele af den, tekst fra DenStoreDanske.dk (Alexander Calder) 16 (Stabile) 17 (Mobile) 16 Mobile af Alexander Calder 18

19 Fysisk svævende designs Ofte når mennesket skaber designs, der fysisk kan svæve, er vinden og luften indblandet. Men ved nogle ting er det andre kræfter, der får det til at svæve. Rigtig mange af designene er på en eller anden måde transportmidler: Menneske-, vare- eller råstoftransport. Magnetiske toge Som sagt, udnytter man nogle steder i verden svævende designs som transportmidler. I Kina har man gjort nogle toge til svævende designs. Togende er magnetiske og svæver derfor via elektromagnetisme et stykke over skinnerne, uden at berøre dem. Via magneter bliver der både skabt et magnetfelt, som får toget til at svæve, og fremdrift. Nogle magnettoge har overhovedet ikke hjul, fordi de holder sig svævende på hele den strækning de skal køre, hvor andre kun svæver i høje hastigheder, og derfor bruger hjul i accelerationsfasen. 18 Luftballoner Store balloner der svæver hen over himmelen. I luftballoner har man udnyttet luftens egenskaber, med udgangspunkt i varmluft. Det at varm luft stiger opad, er der mange der udnytter i luftballoner, i stedet for f.eks. at bruge helium. Når man fylder hele ballonen op med varmluft, vil den når den er fuld, begynde at stige til vejrs. Når ballonen er på himmelen, vil både den varme luft og vinden, få den til at svæve over himmelen. Under de fleste luftballoner hænger der kurve til passagerer. I 1709 begyndte en brasiliansk præst, ved navn Bartolomeu de Gusmão, at eksperimentere med at lave et ballonlignende fartøj. I 1783 fik brødrene Joseph og Étienne Montgolfier, en stofballon til at stige op fra jorden foran publikum, ved at varme den op over et bål. Derefter begyndte man at udvikle mere og mere på ballonerne. Da balloner kun blev drevet af varmluft og vinden, var det svært at styre dem. Senere hen fik man lavet en ballon der var nemmere at styre, selvdreven og havde en anden form - Zeppelineren Luftballon der flyver på varmluft 18 (Magnetsvævebane) (Magnet tog - I Kina naturligvis, 2007) 19

20 Zeppelinere Zeppelinere er store luftskibe, som stille og roligt bevæger sig gennem luften. Zeppelinere var et hit i 1920érne og 30érne, og nu er de på vej til at blive et hit igen. Det kæmpestore svævende design, er ikke et direkte fysisk svævende design, fordi det holder sig oppe via brint eller helium, og ville dale til jorden, hvis den ikke var fyldt med det. Selvom luftskibe ikke direkte er fysisk svævende designs, ser de utroligt svævende ud, fordi de er så store i størrelsen og langsomt bare kan flyve af sted gennem luften. I dag, har man, og er i gang med at udvikle forskellige luftskibe, som skal bruges til forskellige formål. F.eks. har det amerikanske militær bestilt 3 luftskibe til at overvåge slagmarker rundt omkring i verden, og hvis resultaterne af testflyvningerne sidste 18 "Graf Zeppelin" år var gode, skal de tre luftskibe tages i brug over Afghanistan i år, (Ballon) 20 (Salomon, 2011 nr. 17) 20

21 Svævefly Inden flyvemaskinen blev opfundet, var der mange der prøvede alle mulige forsøg på at komme op at flyve. Folk var meget fascineret af fuglen. Derfor var der bl.a. nogle der prøvede at tage vinger på ryggen, i håb om at komme op og flyve. Senere hen er der nogle der er gået videre med fuglen og idéen om at komme op og flyve. De byttede vingerne på ryggen ud med noget der lignende en stor fugl og et fly, hvor der skulle kunne sidde en mand inden i og styre den. Den første mand der lavede en ordentlig skitse til en maskine, som skulle kunne flyve med passager, var Leonardo da Vinci. Leonardo da 19 Leonardo da Vinci Vinci er en meget kendt mand, bl.a. på grund af alle hans skitser. Han levede fra , hvor han både var maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. 21 Hans kendte tegning af sin ornitopter, minder egentligt meget om en helikopter, bare med vinger på siderne, der skulle være i stand til at baske. På Leonardos tegning kan man se at han var inspireret af insekter, dvs. biomimetik. 22 I dag findes der utallige mange flyvemaskiner, både fly med motor og svævefly, der er uden motor. Svævefly findes i mange forskellige former, da de har udviklet sig gennem tiderne. Et nutidigt svævefly vejer ca kg, afhængigt af om det er 1 eller 2 personers. Prisen er fra ca. ½ million kr., op til 1,5 millioner for et fly med hjælpemotor. Vingefanget er 15 meter for de fleste svævefly, men de laves også med vingefang op til 26 meter. De fleste fly bliver designet til at kunne flyve hurtigt, dvs. de skal have et højt glidetal ved så høj en fart som muligt. Der er stadigvæk folk der udvikler på flyene, hvor man forsøger at optimere vingeprofilet mest muligt. Nogle flytyper er beregnet til kunstflyvning, da er det mest evnen til at tåle høje belastninger som er målet. De har for det meste korte, men tykkere vinger (Leonardo da Vinci) 22 (Aerodynamik, 2011) 23 (Pedersen, 2012) 21

22 I Broby på Fyn ligger Fyns Svæveflyveklub. En af piloterne i klubben hedder Kristian Højmark Pedersen. Kristian har fløjet svævefly i 15 år. Inden han kunne komme ud og flyve første gang måtte han gennem et uddannelsesforløb, med en række øvelser, først med instruktør ombord, og senere solo. Dertil var der en teoretisk prøve, lidt ligesom et kørekort. Uddannelsen foretages af ulønnede instruktører, under ansvar overfor 20 Kristian Højmark Pedersen trafikstyrelsen. Han fløj første gang i april Han blev egentlig ikke introduceret til det, men havde i et stykke til haft lyst til at prøve noget spændende. Så han gik på biblioteket og fandt oplysninger om svæveflyvning. Kristian ejer ikke sit eget svævefly, da klubben har 8 fly, har han ikke behov for at have sit eget. Grunden til at Kristian har haft lysten til at blive ved med at flyve i de 15 år, er selve flyveoplevelsen. Det at styre hele flyet med små bevægelser af hænder og fødder, synes han er fascinerende. Han kan også godt lide spændingen ved dét om man finder den opdrift (termik), som gør at man vinder højde, og kan flyve længere. Sidst men ikke mindst, kan han også godt lide at det er en social sport, hvor man er afhængige af hinandens hjælp, for at kunne komme i luften. Kristian har faktisk også certifikat til motorfly, som han tog nogle år efter han startede med svæveflyvning. Et certifikat er at man har tilladelse til, i dette tilfælde, at flyve motorfly. Men for ham er svæveflyvning klart nr Lidt groft sagt er forskellen på svæveflyvning og motorflyvning, som forskellen på en fisketur og en tur til fiskehandleren, forklarede Kristian Højmark Pedersen. 21 Flyvetur i Broby 24 (Pedersen, 2012) 22

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED I-tegnesættelse af børns kultur og symboler Projektforløb for ældstegruppen Sommerfuglen i Børnehuset Bagterp, Hjørring. Udformet og afviklet af Lina Franke Hedegaard

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 5. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 5 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 5 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge5_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 11.23 Uge 5 l Verden omkring

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro

Eksperimenter om gyroer og flyvning. Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE. Mere om Lav en cykelhjulsgyro EKSPERIMENTER FOR 7. - 10. KLASSE Eksperimenter om gyroer og flyvning Lav en cykelhjulsgyro Du kan fremstille en gyro af et gammelt cykelhjul: Montér håndtag på begge sider af et cykelhjul. Sæt dig i en

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter. Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden

Læs mere

Ankomst til Hjerternes Dal

Ankomst til Hjerternes Dal Ankomst til Hjerternes Dal 1 Ankomst til Hjerternes Dal Introduktion til kapitel 1: Ankomst til Hjerternes Dal Ankomsten til Hjerternes Dal er en af to indledende meditationer, som jeg har skrevet, for

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12. Kursusmappe Uge 19 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.10 Uge 19 l Nørd Det har sneet igen, og alle de H er, der var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide at spise

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Vi besøger farmor og farfar

Vi besøger farmor og farfar Vi besøger farmor og farfar Vi sidder alle omkring bordet og spiser aftensmad. Far, mor, Ulrik, mig og mejeristeleven, som bor oppe på det lille værelse oppe under taget på mejeriet. - Hvad med at køre

Læs mere

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge1_dyr.indd 1 06/07/

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge1_dyr.indd 1 06/07/ Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge1_dyr.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D I forbindelse med besøgene på Esbjerg Kunstmuseum under projekt SMART SKOLESTART 3.0 Mangfoldighed som grundtema: Gennem hele forløbet både i børnehaven, førskolen

Læs mere

Undervisningsmateriale

Undervisningsmateriale Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Efterår September, Oktober, November

Efterår September, Oktober, November Efterår 2018 - September, Oktober, November Krop og bevægelsesdag - Spring ud i naturen Så har vi krop og bevægelses dag. I dag er vi taget over på multibanen, hvor vi startede ud med opvarmning, som bestod

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering

Navn, klasse. Skriftlig dansk. Antal ark i alt: 5. Rekruttering Rekruttering Sammenhold er en stor del livet. Om det er i et kollektiv eller i forsvaret, om det er der hjemme eller på arbejdet, fungerer det bedst, hvis der er et godt sammenhold. Allerede som barn lærer

Læs mere

Poul Pava Børnenes kunstner

Poul Pava Børnenes kunstner Poul Pava Børnenes kunstner Jamen jeg har sgu da ikke brug for anerkendelse fra en eller anden akademiker, som aldrig drev det til noget selv, og så er han professor og kan sidde og nedgøre andre folks

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Med Jesus i båden -1

Med Jesus i båden -1 Med Jesus i båden -1 Jesus kalder Mål: At give børn en forståelse for, at Jesus kalder på dem og ønsker, at de skal følge ham i deres liv. Tekst: Mark. 1, 14-20 + Luk. 5, 1-11 (Jesus kalder sine disciple).

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010. Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del Vandværker Randers Kunstmuseum 21. august - 24. oktober 2010 Undervisningsmateriale til 4. - 6. klasse Del 1 Indhold Indhold: 1 Før besøget på museet Lær og læs om vand, om koncept-kunst, samtids-kunst

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Sådan kommer du til at stråle - og tiltrække mere af alt det du gerne vil have i dit liv!

Sådan kommer du til at stråle - og tiltrække mere af alt det du gerne vil have i dit liv! Sådan kommer du til at stråle - og tiltrække mere af alt det du gerne vil have i dit liv! For at forstå, hvordan vi, som kvinder, kan stråle, lyse og tiltrække mere i vores liv, er vi nødt til at forstå

Læs mere

Kend din flyveplan Horisontale spring fylder naturligvis mere i luftrummet end andre former for spring. Det er derfor vigtigt,

Kend din flyveplan Horisontale spring fylder naturligvis mere i luftrummet end andre former for spring. Det er derfor vigtigt, Som i så mange andre lande er tracking, tracing eller angle-flying blevet enormt populært. For mange mennesker er det at eksperimentere med ens vinkel, hastighed og kropsposition hele essensen ved at flyve.

Læs mere

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY

Uge 1. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY Kursusmappe Uge 1 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge 1 l Dyr Hipp og Hopp møder tit hinanden. De er meget forskellige, men de kan begge to godt lide

Læs mere

Hvad ved jeg om H.C. Andersen?

Hvad ved jeg om H.C. Andersen? Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Kig i bogen. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om. Nina Sahl Gyldendal Hvor har du hørt om ham? Hvad lavede han? Hvad har du hørt

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring Elevhæfte Til mellemtrinnet, natur/teknologi Vindens kræfter og materialeegenskaber 1 Højt at

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

SVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB

SVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB SVÆVEFLYVNING I LEMVIG SVÆVEFLYVEKLUB Er svæveflyvning i Lemvig Svæveflyveklub noget for dig? Svæveflyvning er en fantastisk sport, der både giver spændende udfordringer og store oplevelser. Svæveflyvning

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere