Fra restgruppe til ressource

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra restgruppe til ressource"

Transkript

1 Havredal gl. Skoles satspuljeprojekt: Fra restgruppe til ressource Evaluerings- og slutrapport april 2012

2 Havredal gl. Skole Ulvedalsvej 32-34, Havredal 7470 Karup J Tlf: Evaluator SUELL Team ApS Tremhøjvej 45, Tvingstrup 8700 Horsens Tlf Citater kan gengives med kildeanvisning.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Målgruppen på Havredal gl. Skole Om restgruppen - unge med særlige behov Hvad er målene for de unge? Undervisningstilbuddet Intern og ekstern evaluering Projektets formål Mål og resultater Teoretisk fundament for Fra restgruppe til ressource -modellen Elementer i Fra restgruppe til ressource -modellen Værdigrundlag, kultur og ledelse Kultur og værdier på Havredal gl. Skole Havredal gl. Skoles ledelsesmetoder Hvad siger medarbejderne om ledelse? Undervisningsplanen Undervisningsplan og uddannelsesplaner Udvikling af de unges faglige, personlige og sociale kompetencer Før indskrivning Starten på Havredal gl. Skole Afklaringsforløb Den faglige undervisning Mesterlærerprincippet Praktikforløb interne og eksterne Kurser Kørekort Personlig og social undervisning IT som kompenserende hjælpemiddel Kontaktlærersamarbejde og bo-undervisning Beskæftigelsesmuligheder i fritiden Udslusning til bolig og job Dialog med aktører på arbejdsmarkedet Etablering af job - ordinært eller støttet Udviklede læringsmetoder Hvad sker der i en elevs læringsforløb? Trickers for learning Forskel mellem traditionelle læringsmetoder og Havredal gl. Skolens metoder Medarbejdere i Fra restgruppe til Ressoruce -modellen Det professionelle medmenneske Medarbejdere på særlige vilkår Psykolog... 31

4 8.4 Ansættelse af nye medarbejdere i projektet Undervisnings- og værkstedsfaciliteter Hvad siger virksomhederne? Opgaver som virksomhed Kontakten til Havredal gl. Skole Faglige kvalifikationer Sociale kvalifikationer Personlige kvalifikationer Brug af IT Fastholdelse i job Ansættelse af unge i fremtiden Ordet er frit Formidling årigt uddannelsesforløb? Helhedsorienteret Hvor går vejen hen? Hvordan ser Havredal gl. Skole ud ideelt set om 5 år? Hvordan ser Havredal gl. Skole ud realistisk set om 5 år? Sammenfatning og konklusion Fra restgruppe til ressource -modellen Afklaring Uddannelse Udslusning Arbejde, bo og leve Modellen og de unge Modellen og virksomhederne Hvad kan gå galt - udfordringer/barrierer/dilemmaer? De unge på job Virksomhederne De unges hverdagsliv Vejledningsopgaven Fra restgruppe til ressource? - perspektivering Bilag... 59

5 Litteraturliste... 59

6 1. Indledning Havredal gl. skole har eksisteret siden 1997 og besidder i dag et niveau, erfaringsgrundlag og en viden, der bevirker, at skolen er en af de institutioner inden for uddannelse, jobkvalificering, jobplacering samt jobfastholdelse for målgruppen unge med særlige behov som opnår meget gode resultater. Skolen får historisk set ca. 90 % af de unge i beskæftigelse og har en gennemførelsesprocent på 98. Fra 2008 til 2011 er 91 % kommet i beskæftigelse. Til sammenligning har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011) på baggrund af tal fra Danmarks Statistik illustreret, at op imod hver tredje ung, der starter på en erhvervsuddannelse, falder fra. 1 Metoderne på Havredal gl. Skole er bl.a. rummelighed, mesterlære, pædagogisk innovation, støttende IT-hjælpefunktioner samt et samarbejdende netværk af virksomheder. Havredal gl. Skole fik i 2007 bevilget et 4 årigt Satspuljeprojekt for at udvikle og dokumentere en model for, hvordan unge med særlige behov kan uddannes fra at tilhøre en restgruppe og til at blive en samfundsmæssig ressource. Projektet startede 2008 og sluttede Målgruppen på Havredal gl. Skole Målgruppen er unge med særlige behov grundet primært i boglige og indlæringsmæssige vanskeligheder i alderen 18 til 25 år. Der kan være sekundære problemstillinger som: Lettere psykisk udviklingshæmmede/ unge med særlige behov, der generelt er personligt selvhjulpne. Særlige psykiske lidelser/tilstande eks. autisme, aspergers syndrom, ADHD osv. i en grad, hvor de unge er så selvhjulpne, at de kan profitere af skolens tilbud. Psykiske og sociale problemer hos normaltbegavede, der giver specifikke vanskeligheder eksempelvis på grund af omsorgssvigt eller lettere tidligt følelsesmæssige skader. Havredal gl. Skole har plads til 28 elever. Eleverne kommer fra hele landet. I løbet af projektperioden er der sket en ændring i Havredal gl. Skoles målgruppe, da målgruppen i højere grad har sociale og psykiske vanskeligheder. Det har betydet, at skolen i langt højere grad har brug for såvel skriftlig (udredninger, tests osv.) som mundtlig information om den unge før indskrivning. De unge har langt flere komplekse problemstillinger, og det er nødvendigt med så megen viden som muligt, for at vurdere, om den unge kan profitere af skolens tilbud. Medarbejdercitat: Målgruppen er blevet betydeligt dårligere fungerende og vores fokus er flyttet mere i retningen af de bløde værdier frem for de faglige, simpelthen fordi det er blevet en langt større udfordring at gøre dem klar til uddannelse. Der er flere diagnoser og psykiske problemer som spænder ben. Jeg føler mig tit mere som forældre end faglærer.

7 Der går meget tid med at lære de unge de basale ting som at stå op, udsætte egne behov, orden på værelserne, økonomi osv.. For at imødekomme den ændrede målgruppes behov for en øget social og personlig indsats, fik skolen i 2009 satspuljemidler til projekt: Sent udviklede unge med psykiske problemer, hvor der har været mulighed for kvalificering af medarbejderne. Projektet løber til medio Om restgruppen - unge med særlige behov I Danmark fødes der årligt børn med et ofte usynligt mentalt og uforklarligt handicap. Der har gennem tiderne været brugt mange benævnelser for gruppen, og officielt kaldes de unge med særlige behov. Havredal gl. Skole og andre har tidligere anvendt udtrykket sent udviklede unge. 2 At de unge er sent udviklede, betyder det, at de opnår de samme færdigheder som andre blot senere? Om 1, 4 eller10 år senere? Ingen ved det. Men virkeligheden viser, at de aldrig når det på alle områder. Nogle kan nå et stykke andre kan nå langt. Men alle skal de lære at leve med deres handicap - som kort fortalt består i store vanskeligheder med det boglige, matematiske og abstrakte. De vil altid være dem, der ikke forstod beskeden helt - betalte 200 kr. for en ting, der kun kostede 2 kr. For hvad betød nullerne? Et liv styret af samfundets krav og forventning om boglige, regnemæssige og logiske færdigheder samt forventelig almen baggrundsviden, har disse unge sjældent kunnet leve op til. De unge har på baggrund heraf haft meget svært ved at kunne, og kunne få lov til at tage ansvar for deres eget liv. På landsplan har skolen regnet ud, at der må findes mindst fra målgruppen mellem 18 og 50 år. Meget få af dem har en uddannelse, langt størsteparten er på førtidspension - mange allerede fra 20 års alderen. Løst anslået vil af disse unge med særlige behov kunne tage en uddannelse og være beskæftiget, hvis bare uddannelsen og beskæftigelsen er tilrettelagt anderledes og tager udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret fremgangsmåde. Hvor mange unge fra en hel ungdomsårgang gennemfører aldrig eller dropper ud af en ungdomsuddannelse? Tallet er mellem %. Stort set alle fra Havredal gl. Skoles målgruppe tilhører denne gruppe.

8 1.3 Hvad er målene for de unge? Fra Havredal gl. Skoles undervisningsplan: At den enkelte elev, under uddannelsen, får udviklet sine potentialer fagligt, personligt og socialt - hen imod størst mulig selvhjulpethed i voksenlivet i forhold til arbejde, bolig og fritid At den enkelte elev, gennem undervisning, tilskyndes til at bruge IT som kompenserende hjælpemiddel At den enkelte elev, om muligt, erhverver sig et kørekort til traktor eller personbil At der efter endt uddannelse etableres job, ordinært eller støttet At der efter endt uddannelse etableres bolig, evt. med den nødvendige bostøtte At den unge er aktiv i fritiden og bruger de sociale kompetencer/færdigheder, som han/hun har lært på skolen At den unge føler, at han/hun har et godt og værdigt liv. 3 Medarbejderne ønsker, at de unge strutter af selvværd (medarbejdercitat), når de forlader Havredal gl. Skole. 1.4 Undervisningstilbuddet Havredal gl. Skole tilbyder et treårigt - helhedsorienteret uddannelsesforløb, hvor de unge uddannes til Grønne Servicemedhjælpere. Tilbuddet består af: Grønt-værksted Håndværks-værksted Køkken-værksted Service-værksted IT-værksted Interne kurser og AMU kurser Praktik Kørekort Samt: Boundervisning Fritidsaktiviteter Eget oplysningsforbund i samarbejde med en naboskole for en lignende målgruppe (Havredal Praktiske Landbrugsskole) Tilbud om undervisning i dansk og regning ved LOF Rejser, sport, festival, fester, netværk (i samarbejde med Unge for Ligeværd - UFL). Dertil kommer et afklaringsforløb før og i starten uddannelsen samt et udslusningsforløb.

9 2. Intern og ekstern evaluering Den afsluttende rapport for projekt: Fra restgruppe til ressource bygger på følgende dataindsamling 1 : Tidligere projektevalueringsrapporter Undervisningsplan Interne evaluerings- og dokumentationsaktiviteter i form af forskellige skriftlige projektnotater ved Kirsten Fabian - centerleder, Pia B. Jakobsen souschef og Annemette Kirk Hedegaard socialrådgiver samt beskrivelse af afklaringsforløb, kurser, elevsamtaler m.v. Faglærere har også bidraget Pia B. Jakobsens opgave fra uddannelsen Diplom i ledelse Organisation indgår omkring ledelse på Havredal gl. Skole Fokusgruppeinterview med centerleder og souschef februar 2012 Interview med samtlige medarbejdere ved to fokusgruppeinterview februar 2012 Enkeltinterview af fire unge februar To går på deres 3. år på uddannelsen og to har været i beskæftigelse siden De unge er henholdsvis 22, 23, 23 og 24 år. De fire unge kommer fra forskellige steder i landet. Kriterium for udvælgelse har været, at de unge besidder et vist refleksionsniveau og formuleringsevne, samt har været under uddannelse længst muligt og har været i beskæftigelse med henblik på at identificere det der virker /best practise Spørgeskemaundersøgelse til 10 virksomheder, der i projektperioden havde en ung ansat samt havde haft flere unge i praktik fra Havredal gl. Skole. Spørgeskemaet var udarbejdet af ekstern evaluator. Spørgeskemaundersøgelsen blev delvist foretaget af medarbejder hos Havredal gl. Skole, der fulgte op på manglende besvarelser ved telefonopringning, hvor svarene blev givet og noteret. Denne fremgangsmåde blev valgt for at sikre en så høj svarprocent som muligt. Svarprocent: Ekstern evaluator har sammenskrevet indsamlet data og benævnt teori, hvor dette er relevant. Afslutningsvis har evaluator konkluderet på projektets resultater og målopfyldelse i forhold til projektbeskrivelsen samt perspektiveret modellen fra Restgruppe til ressource. Evalueringen har primært fokus på at identificere det der virker /best practise, men samtidig er der inddraget udfordringer og barrierer i modellen. Citater fra interview er integreret i rapporten samt i bilag. Evaluator har lagt vægt på, at lade mange af de interviewedes udtalelser fremstår, som de er blevet sagt. Dette for at læseren også kan danne egne vurderinger af Fra restgruppe til Ressource -modellen. Ekstern evaluator er SUELL Team ApS v. Dorthe Suell Master i Social Integration. 1 Interviewguides og spørgeskema kan rekvireres hos evaluator.

10 Der er anvendt følgende visuelle model til beskrivelse af metoderne i Fra restgruppe til ressource : Afklaring Uddannelse Udslusning Arbejde, bo og leve 5 Restgruppe Ressource 3. Projektets formål Projektets formål er at skabe et modelprojekt, der skal udvikle og målrette intentionerne for Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L 564), samtidig med at den sociale indsats udbygges, og dialogen med arbejdsmarkedet styrkes. Projektet har haft følgende mål og indsatsområder: Udvikling af undervisningsplaner og uddannelsesplaner Ansættelse af medarbejdere Tilpasning af værksteder og træningsfaciliteter Unge indskrives og gennemfører uddannelsen Relevante virksomheder kontaktes Unge kommer i beskæftigelse Unge kommer i egen bolig Projektet dokumenteres og evalueres Resultater og erfaringer formidles 4. Mål og resultater I forhold til de unge har projekt haft to kvantitative mål. De kvantitative mål var: At 6-8 unge pr. år påbegynder en af de nye uddannelser på Havredal gl. Skole og er i uddannelse eller beskæftigelse ved projektets afslutning. De nye uddannelser er: IT vicevært, Køkken/kantine samt Væksthus og blomster.

11 At de 6-8 unge har styr på boforhold og fritiden efter endt uddannelse på Havredal gl. Skole. Resultater Påbegynder uddannelse Ordning STU 6 revalidering 8 STU 1 revalidering (midlertidig botilbud indgår i uddannelsen) 5 STU 4 STU Afslutter uddannelsen I job Ordning 3 fleksjob 4 løntilskud 6 fleksjob 2 løntilskud Arbejdspladser Elever, der ikke kom i job 1. Frederiks Skole Conradsens 2. Sommerhus Service i Varde 3. Cafe Gaia Papaya i Randers 4. Drivhuset Hald Ege 5. Pressalit 6. Møllehøj Skolen 7. Blomsterengen i Nibe 1. Grønhøj Golfcenter 2. Drivhuset Hald Ege 3. KSL Grøn Service APS 4. Gartneriet Garland 5. Aulum Have- og Anlæg 6. Blomstergården 7. Anlægsgartner ApS Varde 8. Idrætsskolerne i Ikast 1 tilbydes fleksjob på Vorde Kirkegård, men ønskede ikke dette, og fortsatte i jobtræningskursus. 4 fleksjob 2 pension (i beskæftigelse) 1 fik tilbudt job (fleks), men valgte at flytte til en anden landsdel. 1 elev kom i uddannelse på Oustruplund (STU) 1. Løvel Tømrer og Snedker 2. Bach og Nørgaard 3. Vestre Skole 4. EKN Service Kragh Nielsen 5. Blomstergården 6. KSL Grøn Service ApS 7. Bofællesskabet Ellemosevej Hadsten 8. Oustruplund 1 elev afbrød uddannelsen før tid. 1 elev er uafklaret (job og bolig var på plads, men eleven fik konstateret en psykisk diagnose) 5 fleksjob 3 løntilskud 1. Bjerringbro Gymnasium 2. Lykkesholm på Fyn 3. Kulturcenter Limfjord 4. Hardsyssel Efterskole 5. Løvel tømrer og snedker 6. uch Holstebro 7. Egmont Højskolen 8. Danske Dyrestimuli ApS Egen bolig Bofællesskab 1 2 Til forældre 1 1 Bostøtte

12 Beskæftigelse defineres som, at Havredal gl. Skole har indgået aftaler med virksomheder omkring ansættelse. Dog kan forhold hos kommunen i forbindelse med afklaring af ansættelsesordning forhindrer eller udsætte, at den unge kommer i job. De unge, der ikke kommer i beskæftigelse fortsætter evt. i anden uddannelse eller afventer jobmulighed. BILAG 1: Kvalitative cases og beskrivelser for unge i projektet 5. Teoretisk fundament for Fra restgruppe til ressource -modellen Inden modellens elementer beskrives, skal der gives et bud på en overordnet teoretisk forståelse af kompetencebegrebet i Fra restgruppe til ressource -modellen på Havredal gl. Skole. Teori er løbende integreret i forhold til modellens elementer. 7 Et grundlæggende mål for Havredal gl. Skole, er at eleverne får udviklet deres faglige, personlige og sociale kompetencer. Skolen har valgt at arbejde med kompetence, da denne forståelse matcher skolens værdigrundlag, undervisningsmetoder og pædagogik 2 : Den rette kombination af viden og færdigheder, der sætter den unge, medarbejderen, gruppen, kulturen og organisationen i stand til at agere og løse opgaver rigtigt, afhængigt af situationen. Skolen er inspireret af følgende model: Adfærd Kompetencer Kan udvikles Færdigheder Viden Individuelt fundament Talent Personlige karakteristika Svært påvirkelige 2 Efterfølgende tekst og figur er inspireret fra Brosolat og Thorup (2004): Model over et menneskes forudsætninger for handling.

13 Talent og personlige karakteristika er grundlagt tidligt i livet og udgør grundlaget for viden og færdigheder som igen er en væsentlig forudsætning for adfærd eller de handlinger, et menneske udøver. Det individuelle fundament spiller en vigtig rolle for evnen til at skabe resultater og få succes i jobbet/i livet. Talent og personlige karakteristika er en vigtig forudsætning for at kunne udnytte den styrke og de ressourcer hver enkelt elev besidder. Det er derfor vigtigt, at lederne og medarbejdere giver plads for forskellige talenter og fremmer/anvender dem i hverdagens undervisning og pædagogik. 8 Viden, færdigheder og adfærd kan påvirkes af organisationen (værdier, kultur, samspil m.v.) og er derfor i fokus for kompetenceudvikling. Kompetencer er handlings- og resultatorienterede og viser sig i den måde, handlingen udføres på jævnfør definitionen:...at agere og løse opgaver rigtigt afhængigt af situationen. Det faglige Det faglige er den direkte værkstedsundervisning - det medarbejderne og eleverne gør og siger, og måden det gøres og siges på, særligt begrundet i mesterlæreteori. Det sociale Det sociale omhandler trivsel, tryghed og fortrolighed. Det er det sociale fællesskab hvor hver enkelt bliver set og hørt. Hvis de unge ikke trives socialt, får de et negativt selvbillede, og vanskeligt ved at lære og løse opgaver. Social trivsel giver derimod indlæringsmulighed, mod til at tage initiativ, positivt selvbillede, energi osv. Det personlige Det personlige handler om at have indre ro, overskud, forstå mening samt opleve sig accepteret, anerkendt og bekræftet som den, man er. Det handler også om, hvordan det faglige og sociale indlejres i det personlige, og hvordan det forvaltes i tanke og adfærd. Der er således en tæt sammenhæng mellem det faglige, sociale og det personlige. På Havredal gl. Skole arbejdes der helhedsorienteret med kompetenceudviking i følgende påvirkningsrum: Uddannelse/arbejde Hverdagsliv (boundervisning) Fritidsliv (aktiviteter, netværk, familie osv.). 6. Elementer i Fra restgruppe til ressource -modellen Projektforløbet har identificeret elementerne i Fra restgruppe til ressource -modellen Værdigrundlag, kultur og ledelse Kultur og værdier på Havredal gl. Skole Skolens værdigrundlag er beskrevet i personalehåndbogen.

14 De grundlæggende værdier er: Respekt, helhed, ressourcer, anerkendelse, medarbejdere som forbilleder og en god atmosfære. Skolens miljø er præget af, at vi regner med dem, vi tror på, at de kan noget og det skal lykkes (medarbejderudtalelser). Den væsentligste værdi i samarbejdet mellem elever og medarbejdere er, at den voksne er rollemodel. Enhver med tilknytning til skolen fungerer som rollemodel i særdeleshed for eleverne. Man skal først og fremmest være et ordentligt menneske. 9 Følgende medarbejdercitat sammenfatter i en sætning, den grundlæggende værdi: Vi vil bare så gerne have, at de unge får et godt liv. Det er stedet gennemsyret af. Når der kommer nyt personale, arbejder de i turnus blandt det øvrige personale. Dels for at lære organisationen hurtigt at kende og dels for at mærke kulturen/stemningen Hvordan gør man her? Ved starten af hvert skoleår gennemgås og revideres værdierne, og man bekræfter aftalen om, at det er fælles ansvar at værne om værdierne, og at det er tilladeligt synligt og hørbart at italesætte oplevede svigt i forhold til de aftale værdier, hvis eller når man oplever dem. Medarbejdercitat: Som personalegruppe bruger vi hinandens erfaringer. Er der problematikker som er gennemgående på værkstederne tager vi det op på det ugentlige lærermøde. Vi er gode til at observerer eleverne og videregive oplysninger til dem, som kan gøre noget ved det. BILAG 2: Skolens personalehåndbog Havredal gl. Skoles ledelsesmetoder Fundamentet for skolens ledelsesform er værdigrundlaget, som beskrevet i personalehåndbogen. Det er ikke nok værdierne står i en bog. Ledercitat: Der er altid nogle, der er meget at være for. Vi er et drivhus med mange skrøbelige planter. Kulturen kræver meget. Vi har ind i mellem store krav til os selv som medmennesker at se på folk som de er at vi har værdierne inden i os selv, og vi er selv redskabet. Du skal altid have telefonen åben der er intet problem, som er for småt. Ledelsen har den opgave og det ansvar, at sikre at værdierne udleves. Det sker ved, at der åbent bliver sat ord på det, der sker, så der er sammenhæng mellem ord og handling. Ledelsen er i konstant dialog med medarbejderne og oversætter, det der sker, og relaterer det skete til værdierne og pædagogikken/undervisningen. Handlerammerne er brede under forudsætning af, at undervisningsplanen efterleves.

15 Ledelsen har generelt fokus på det, den enkelte er god til og udnytter de stærke sider. Fra Pia B. Jakobsens opgave fra uddannelsen Diplom i ledelse Organisation : Ledelse handler om at skabe en symfoni af styrker, som gør systemets svagheder irrelevante. Dette er et citat fra Peter Drucker, som passer meget godt med måden at drive skolen på. - Den anerkendende ledelse gennemsyrer hele skolen. Det handler om livskvalitet. Vi fordrer respekt i alle relationer. Ca. en tredjedel af skolens medarbejdere har i projektperioden været ansat i fleks- eller skånejob. Personalegruppen har forskellige faglige og uddannelsesmæssige baggrunde. Det er nødvendigt, at have en medarbejderstab med pædagoger, lærere samt uddannede håndværkere for at kunne praktisere mesterlære. De unge får samtidig flere voksne at spejle sig i, men det er en ledelsesmæssig udfordring, til stadighed at omsætte værdier, den ønskede kultur og pædagogik/undervisning, til en medarbejderstab med så forskellige uddannelser og baggrunde. 10 Når lærergruppen er så forskellig, vil der altid en lærer, som eleven er tryg ved. Der er en gensidig tillid medarbejderne imellem, f.eks. når en elev går hen til en anden medarbejder end kontaktpersonen, og får en god hjælp der, fordi det er en god kemi mellem den unge og læreren. Det er især på de ugentlige lærermøder, at det fælles værdigrundlag, og hvordan det udleves i praksis, bliver opbygget. Medarbejderne er gode til at kende deres begrænsninger, og tør lave fejl også overfor eleverne, hvilket er en god læring for dem at det er i ordne at fejle og lære af det. Elevcitat: De er gode til at tage sig af os. Generelt. De smiler og siger hej, hver gang jeg kommer, det er rart. Dem jeg plejer at gå til er meget forstående. Hvis man laver fejl, så tager de det med et smil, det gør meget. På skolen har man skabt mange væsentlige traditioner, der er med til at binde kulturen sammen og skabe en følelse af fællesskab. Dimissionsfesten i juni, den store festival i august for målgruppen og interessenter fra hele landet nogle år op til ca. 450 deltagere, og julefrosten i december, hvor der kommer ca. 100 mennesker, er årets vigtigste højdepunkter alle med mange og festlige traditioner. Traditionerne er med til at sikre kontinuitet mellem fortid og fremtid. De skaber sammenhold og er en uundværlig betingelse for den ønskede kultur og det sociale liv Hvad siger medarbejderne om ledelse? Ledelsen lægger et stort arbejde i værdisættet. Værdierne er ikke dikterede. De er udviklede gennem flere år i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Medarbejderne opfatter værdierne som meget bløde værdier f.eks. frihed, selvansvar og ledelsens tillid. Medarbejderne kan stort set arbejde som de ønsker, såfremt det falder indenfor rammerne af skolens undervisningsplan, gavner de unge, og man kan argumentere for indsatsen. Det giver øget motivation og kreativitet i udformning og udførsel af pædagogikken og undervisningen.

16 Ledelse i det daglige foregår i den kommunikation, som er mellem medarbejderne og ledelsen. Lederen er god til at komme og sige, at det er her vejen går, og det er sådan, vi gør. Dog uden, at det føles, som om noget trækkes ned over hovedet på os (medarbejdercitat). En del af personalemøder (ugentlige) og samtaler bruges til at fortælle om medarbejdernes behov og ønsker f.eks. til efteruddannelse. Der afholdes årlige pædagogiske dage i starten af skoleåret, hvor der er emner som: Hvor står vi nu? Hvad forventer vi af de nye elever, som kommer? Vil vi lave en særlig indsats i år? F.eks. vedr. sundhed? Værdisættet tages op og gennemgås. 11 Der er altid plads til at banke på ledelsens dør eller få aftalt en tid til en snak. Medarbejdercitat: Der er en rigtig god ledelse der gør, hvad de kan for at efterleve medarbejdernes behov for ny viden i forhold til elever. 6.2 Undervisningsplanen Sammen med værdigrundlaget ligger skolens undervisningsplan til grund for skolens pædagogik og undervisning. Undervisningsplanen blev endeligt udgivet i 2009 (første udgave 2007), men det er nødvendigt at arbejde løbende med at udvikle og justerer planen i forhold til ændringer i f.eks. værkstedsundervisning, inspirationer fra virksomheder osv. Undervisningsplanen har været til inspiration for andre lignende uddannelsessteder og blandt andet været præsenteret på konferencer i Landsforeningen Ligeværds regi. Medarbejdercitat: Undervisningsplanen er god og bruges som fundamentet i det, vi gør. Vi gennemgår den i personalegruppen en gang om året, så den bliver justeret. Når der kommer nye elever gennemgår vi den sammen med dem, så de får lidt en fornemmelse af, hvad de skal, mens de går på skolen. Det er også med til at synliggøre, at det er en uddannelse og vi har nogle krav og forventninger til dem og ambitioner på deres vegne. Det er vigtigt, at de forstår de er i uddannelse og vi har forventningerne til dem. Det er svært for mange i starten Undervisningsplan og uddannelsesplaner Omdrejningspunktet for elevernes individuelle uddannelsesplaner er skolens generelle undervisningsplan, der ligger de overordnede retningslinjer. Eleverne deltager i statussamtaler hver 3. mdr., og elevsamtaler efter behov (generelle samtaler og værkstedssamtaler), hvor uddannelsesplanen kan justeres. Samtidig er daglig planlægning for hver enkelt ung nødvendig, da de unge har svært ved at strukturere en hverdag både vedrørende uddannelse, hverdagsliv og fritid. BILAG 3: Havredal gl. Skoles undervisningsplan

17 6.3 Udvikling af de unges faglige, personlige og sociale kompetencer Fundamentet for udvikling af de unges faglige, personlige og sociale kompetencer ligger i den helhedsorienterede, ressourceorienterede og anerkendende tilgang (begrundet i den beskrevne teori fra side 6). Helhedsorienteret fordi de unges læring ikke kan ses isoleret fagligt, men nødvendigvis må tænkes bredere. Ressourceorienteret fordi ressourcerne er byggesten i læring. Anerkendende fordi målgruppen har brug for at blive mødt, respekteret og accepteret med de begrænsninger, de har. 12 Medarbejdercitat: Stedet er gennemsyret af at vi accepterer hinanden, som vi er. Der er ikke tvivl om, at de unge kan lære noget. Det er et spørgsmål om at tilrettelægge undervisningen i forhold til den/de måder, de nu indlærer bedst Før indskrivning Havredal gl. Skoles praksis ved indtag af unge er, at eleverne er en uge i praktik til et gensidigt møde, hvor samtlige værksteder bliver præsenteret, og hvor der efterfølgende bliver taget stilling til, om skolen er det rigtige uddannelsestilbud. Forud for dette optag indhentes der så mange oplysninger som muligt. Der er ofte ikke meget skriftligt materiale. Kommuner har ikke pligt til at gemme sagsakter for de unge efter de er fyldt 18 år, kun såfremt forældrene ønsker dette Starten på Havredal gl. Skole De fleste unge er usikre, utrygge samt prægede af nederlagsfølelse og lavt selvværd, når de starter på Havredal gl. Skole. Det har ofte været svært for dem at leve op til folkeskolens krav og forventninger. De kommer uden tro på, at de kan få en uddannelse. De fleste har urealistiske forestillinger om, hvad de kan/ikke kan. Nogle tror, de er verdensmestre, hvilket også kan være et udtryk for manglende selvværd. De unge kan være bange og skræmte overfor alt det nye, og de mange nye mennesker, de skal forholde sig til. De er også spændte på det, de nu skal i gang med. I de første op til 6 måneder kan de have en påtaget rolle. De unge prøver at være noget/en person, de ikke er. De er usikre på, om de kan stole på medarbejderne, og i tvivl, om skolen vil dem noget godt. De har svært ved at lære nye ting. Det er de færreste unge, som ved, hvad det vil sige at tage en uddannelse. Det er især vigtigt, at såvel de nuværende elever som underviserne agerer rollemodeller for de nye. Når de unge er trygge og falder til, viser de, hvem de er, og indlæringen kan begynde. Medarbejdercitat: Der er ikke ret meget som tidligere er lykkedes for de unge. De vokser vældigt, når der er ting, som lykkedes for dem. Det er egentlig ligegyldigt om de bare kan spejle et æg, bare det er en succes.

18 Medarbejdercitat: Vi snakker meget om, hvordan de klarer dagen. Måske skal de have fri en time før, så de kan hvile sig inden de skal til boundervisning. Det er så vigtigt, at de får den træning med, som de kan bruge senere i livet. Nogle får hjælp til oprydning på værelset. Nogle har brug for at blive guidet med eks. vasketøj. Nogle har brug for den sociale sparring, hvor vi er sammen. Det er en stor mundfuld at komme her, fordi der er mange ting, de skal igennem. Nogle unge slår i bak, og siger, at de ikke vidste, at der var så meget efter arbejde. Det kan de slet ikke kapere. Måske kan de det om et år. De nye elever har været indbudt og haft mulighed for at deltage ved skolens dimissionsfest med uddeling af eksamensbeviser, taler m.m. Det har stor betydning for deres motivation for at starte på skolen. Det giver en helt konkret oplevelse af slutresultatet efter tre års uddannelse. Det nærer drømmen og troen på en dag selv at stå med job og bolig. 13 Elevcitater: Ved starten var min store drøm hus, bil og en hund, det tror jeg ikke, går i opfyldelse. En kæreste, det skal nok gå i opfyldelse. Det med hus, tror jeg ikke på kommer indenfor de næste 5 år. Men lejlighed og job. Forhåbentlig med egen bolig og fast arbejde, måske en familie. Jeg sidder i en lejlighed, med egen bil, måske en kæreste, med fast arbejde og orden i økonomien. Det kan synes ubetydeligt, men det har ligeledes betydning, at de unge ved starten får arbejdstøj med eget navn. Dette ændrer deres selvbillede positivt. Fra at være en elev i folkeskolen som ikke levede op til de stillede krav, er man nu en elev på en faglig uddannelse og det kan ses af alle Afklaringsforløb I projektet har skolen arbejdet med at beskrive et 12 ugers internt afklaringsforløb. Det interne afklaringsforløb supplerer lovkravet om et afklaringsforløb i henhold til STUloven. Afklaringen skal afdække de unges ønsker, ressourcer og muligheder samt fremtidige værkstedsønsker på skolen. Samtidig imødekommer afklaringsforløbet de unges utryghed og usikkerhed i forbindelse med at starte på en uddannelse. Der bliver efter 12 uger lagt en plan og en retning for de næste 3 år, som kan ændres undervejs. Afklaringen indeholder: samtaler med den unge samtaler med netværket opsamling af data fra tidligere forløb test og screening (psykisk test, interviewguide m.v)

19 faglige, sociale og personlige observationer på værkstederne observationer fra fritid. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejdes der en kognitiv sagsfremstilling. Der indhentes relevante sagsakter og diverse dokumenter, og der tales med eleven og evt. interviewes forældrene. I den kognitive sagsfremstilling fokuseres der på prædisponerende faktorer, beskyttende faktorer, vedligeholdende faktorer, grundtanker og mestringsstrategier 3. Den kognitive sagsformulering danner grundlaget for at forstå elevens adfærd. Også i skolens videre arbejde med eleven, tages der udgangspunkt i denne tænkemåde. 14 Igennem årene har Havredal gl. Skole oplevet, at medarbejderne for sent i forløbet erfarer forskellige forhold hos nogle unge, som ville have været nyttig viden fra starten. Havredal gl. Skole har derfor beskrevet et afklaringsforløb, der tager højde for opsamling af den viden, som medarbejderne har brug for i det videre forløb. Visse dele af dette afdækningsværktøj er stadig i proces. Til udviklingen heraf har Havredal gl. Skole nedsat en arbejdsgruppe (projekt: Unge med særlige behov og psykiske problemer) bestående af to psykologer og tre af skolens medarbejdere samt skolens leder. Det er skolens erfaring, at målgruppen kan gemme på specielle psykiske vanskeligheder og problemstillinger, som i løbet af uddannelsen kan poppe op og forekomme som barrierer for indlæring. Det er Havredal gl. Skoles ambition at screene tidligt i forløbet og tage arbejdet med eventuelle vanskeligheder med i den individuelle uddannelsesplan så hurtigt som muligt. Der arbejdes også med at udvikle et idékatalog til personalet med de mest forekommende signaler på psykiske vanskeligheder, en kort gennemgang af de forskellige diagnoser, som oftest er i spil samt idéer til pædagogiske handlinger. Det er planen, at ídekataloget skal formidles til andre, der arbejde med målgruppen. BILAG 4: Afklaringsforløbet på Havredal gl. Skole BILAG 5: Eksempler fra idékataloget Den faglige undervisning Den faglige undervisning foregår på 5 værksteder: - Grønt-værksted Væksthus og blomster (ny linje) - Håndværks-værksted - træ, metal, el osv. - Service-værksted (rengøring) - Køkken/kantine-værksted (ny linje) - IT-værksted/vicevært (ny linje) - grundlæggende og som kompenserende hjælpemiddel. 3 Der anvendes skema: Kognitiv sagsformulering fra: Metner, L. og Storgård, P (2008).

20 Værkstedernes undervisningsplan er beskrevet i skolens generelle undervisningsplan. Der er beskrevet mål på 3 forskellige niveauer, hvilket giver mulighed for differentiering. Målene danner ligeledes udgangspunkt for evaluering af elevens udvikling. Niveauerne er: Eleven kan: Der er i hvert fag ting, som skolen klart forventer, at alle elever ved deres uddannelses afslutning har været igennem og kan i det omfang deres handicap tillader det. 15 Eleven skal have kendskab til: Punkter, der står her, vil være tilgængelige for de fleste elever. Undervisningen er individuelt tilrettelagt, og der tages igennem hele uddannelsen hensyn til den enkeltes formåen. For nogle vil det således være absolut opnåeligt at have mere end et kendskab til punkterne, mens det for andre slet ikke er indenfor rækkevidde. Det gælder dog for alle, at man i værkstederne har behandlet emnerne. Eleven er orienteret om: Det er øverste niveau - ofte med abstrakte emner. Nogle elever vil aldrig kunne magte at have det overblik, der kræves for at kunne forholde sig til emnerne. Andre har et større abstraktionsniveau og kan forholde sig til emnerne i større eller mindre grad. Fælles er, at det er emner, der er berørt i undervisningen. Eksempel fra undervisningsplanen vedr. området: Anlæg og pleje af udendørsarealer Det overordnede formål med anlæg og pleje af udendørsarealer er, at eleven gennem sin uddannelse har lært at indgå i et team, der tager sig af haveanlæg og vedligehold. Det forventes, at eleven ved mindre opgaver kan arbejde selvstændigt. Eleven kan Kende almindeligt forekommende træer, buske og planter Plante alt fra løg, udplantningsplanter til træer og buske Vedligeholde befæstede arealer Udføre ukrudtsbekæmpelse - manuelt, mekanisk og maskinelt Grundlæggende beskæring Slå græs, buskrydde og skære kanter Håndterehåndredskaber Så, plante og prikle Eleven skal have kendskab til Vækstforhold og anvendelsesområder for almindeligt forekommende træer, buske og planter Håndtering af bar-rodsplanter Ikke kemisk renholdelse kontra kemisk renholdelse Jordbearbejdning, såning

21 Bekæmpelse af skadedyr Anvendelse af dækmaterialer Næringsstofbalancer og gødningsmuligheder Frugt og grøntsager i haven såning, vækst, høst og opbevaring Pasning af væksthus Eleven er orienteret om Plantesamfund og havetyper Grundlæggende opbygning af befæstede arealer Enkelte plejeniveauer Botanisk systematik Mesterlærerprincippet Den faglige undervisning har flere udfordringer. Havredal gl. Skole arbejder efter principper om mesterlære og situeret læring, hvor viden, færdigheder og adfærd påvirkes, så kompetencer udvikles (jf. teori fra side 6). Mesterlærerprincippet handler om, at medarbejderne står ved siden af og viser de unge, hvordan de skal udføre en opgave, støtter dem mens de laver det, og viser det igen og igen. De unge skal kunne spejle sig i, hvordan medarbejderne arbejder. Nogle gang sker undervisningen 1-til-1, og andre gange i grupper op til 5-6 unge. Mesterlærens læringsforløb kan illustreres ved følgende model (tilpasset Havredal gl. Skoles undervisning): Den sociale læring Situeret læring Den håndværksmæssige læring/mesterlære Faglig og personlig identitetsdannelse (Illum, 2004).

22 Stort set alle elever har brug for at lære igennem praktisk erfaring og gentagelser samt at kunne se mening. Det er, når man af nødvendighed udfører en opgave, at man ser og forstår meningen og dermed lærer. Det er også her, at man er åben for faglig viden, i den situation, hvor det føles relevant og logisk. Som medarbejder er det vigtigt at bevare roen og overblikket. Det er vigtigt de unge mærker, at medarbejderne har tid nok. Underviserne er opmærksomme på og noterer, hvad de unge kan og er gode til. 17 Medarbejdercitat: Det er det, vi går frem efter, når vi evaluerer. Vi snakker også med de unge om, hvad vi ser og forventer af dem. Vi vil gerne se en udvikling for dem. Vi vil gerne gøre dem mere spørgsmålsorienteret i stedet for karakterorienteret. Vi skal også kunne give dem konstruktiv kritik, når vi evaluerer. Elevcitat: De giver sig tid til at lære os at kende, og giver positiv feedback. Vi kan godt bruge dig, vil du lige komme her, eller kan du ikke lige hente det i bilen? Så bliver jeg sendt af sted efter noget i bilen. De siger jeg er en god og solid arbejdskraft. Min finmotorik er ikke så let for mig. De giver mig mere tid til opgaverne. Skolens værksteder er kontinuerligt i gang med at bygge, anlægge, plante, vedligeholde, rengøre, lave mad osv. Skolen har ikke opgaver, der ikke er nødvendige, og bare som om opgaver. Det betyder, at eleverne er levende optaget af at bygge skolen op. De viser stolt besøgende rundt, for de har alle del i Havredal gl. Skoles rammer og hverdag Praktikforløb interne og eksterne Som en del af det faglige forløb supplerer Havredal gl. Skole undervisningen med interne og eksterne praktikforløb. Formålet er at eleven får mulighed for at danne sig et indtryk af arbejdsopgaver indenfor forskellige brancher, og får desuden mulighed for at udvikle sit kendskab til arbejdsopgaverne i den givne branche, samt får mulighed for at prøve sig selv af på en rigtig arbejdsplads. Intern praktik - Grøn Servicemedhjælper- Skolepedel på Havredal gl. Skole I løbet af de 3 år eleverne er under uddannelse til Grøn Servicemedhjælper, bliver de i en 5-ugers periode afprøvet i en intern praktik i den grønne servicemedhjælperfunktion på skolen. Praktikken bruges til at afprøve den enkelte elevs selvstændighed, ansvarsfølelse, evner og færdigheder til at varetage de funktioner, der hører en typisk servicemedhjælpers arbejdsopgaver til, og desuden til at afdække, om der er nogle ting, som eleven skal have forbedret sine kundskaber til, eller arbejde mere med.

23 Ekstern praktik Den første praktik sker efter et halvt år, og de unge er i praktik ca. 4-5 gange i løbet af uddannelsen. De første 2 års praktikker er af 2-3 ugers varighed, mens praktikkerne bliver intensiveret det sidste år med længere praktikker op til flere måneder. Havredal gl. Skole har med tiden fået opbygget et stort netværk af praktiksteder. Skolen opererer med en liste med over 50 samarbejdspartnere. Havredal gl. Skole har praktiksteder både i lokalområdet og i elevernes hjemkommuner. Havredal gl. Skole har virksomheder af varierende størrelse, samt arbejdspladser med alsidige opgaver og med udpræget håndværkermæssig profil. Der er mulighed for at få enhver elevs ønsker og behov opfyldt. 18 Det tager tid for de unge, at falde til på en arbejdsplads. Skolen oplever, at de unge kan have mange sygedage ved den første praktik. F.eks. at skulle cykle på arbejde i regnvejr, opleves som en uoverkommelig forhindring. Elevcitater: Jeg var nervøs, men når man har været der to-tre uger, så vænner man sig til det. Opgaverne var anderledes det er lidt større. Så jeg falder godt til, når jeg lige har set tingene an. Jeg kom for sent to gange, kan jeg huske, så kan de (kollegaerne) jo godt blive lidt sure, det kan jeg godt forstå. Så lærer man af sine fejl. Jeg har lært at stå tidlig op, og jeg er aldrig mødt for sent. Jeg lærer noget fagligt. Der er nogle arbejdsmetoder, man kan lære. For eleverne giver det en særligt status, når man er i praktik. Medarbejdercitat: Praktikken giver deres selvværd et boost. Når de har prøvet, hvad det vil sige at være i praktik, - være på et rigtigt arbejde, så er der ingen problemer med at stå op om morgenen. Ros på praktikstedet gør også godt. Under praktikken kan nogle af de unge have svært ved at tage ansvar, initiativ og løse opgaver selvstændigt. Tilbage på skolen arbejder medarbejderne med på baggrund af elevens erfaringer fra praktikstedet og evaluering med virksomheden, at lære de unge, at være en del af et arbejdsfællesskab ud fra at der er brug for alle, og at alle arbejdsopgaver er vigtige. Den geografiske afstand mellem Havredal gl. Skole og praktikstedet kan være en udfordring. Medarbejdercitat: De elever, der kommer i praktik i nærheden af Havredal gl. Skole er privilegerede, de kan hurtigt få kontakt til en voksen. Det er langt sværere, når de bor længere væk eksempelvis hjemme, mens de er i praktik, så kan vi ikke bare køre rundt og hive dem op. Så må vi samarbejde tæt med forældrene, som heldigvis, for det meste, er meget indstillet på at hjælpe til.

24 Kontaktlærere er i løbende kontakt med arbejdspladsen, og der bliver gennemført afsluttende evaluering Kurser Havredal gl. Skole har haft følgende antal elever på AMU kursus i projektperioden: 2008 AMU Ulfborg Uge elever på Etablering af mindre anlæg Uge elever på Sten og fliser lige linier Uge elev på Planteliv, økologi og miljølære 2009 Ingen på AMU 2010 Uge 22 2 elever på Lysbuesvejsning 2011 Ingen på AMU. 19 Kurserne er siden 2007 blevet væsentligt dyrere. Det betyder, at det skal overvejes særligt nøje, hvor meget eleven kan profitere af det enkelte kursus. Hvor skolen tidligere har sendt 1. års elever på grundkurser for ejendomsfunktionærer, er der nu truffet beslutning om, at AMU kurser kun er for 2. og 3. års elever, eller som minimum for elever, hvor Havredal gl. Skole som uddannelsesinstitution mener, at det vil øge den enkelte elevs jobmuligheder. Kommunen kræver gode begrundelser for, hvorfor eleven skal på AMU kursus. Skolen har fortsat tæt kontakt med AMU Hoverdal og EUC Midt, og bruger blandt andet elevsamtalen til at kortlægge, om der kunne være særlige ønsker om AMU kurser. Foruden en anden form for undervisning og en faglig opgradering hjælper AMU kurserne eleven til at skabe netværk. Havredal gl. Skole ønsker derfor at fastholde muligheden og bruge enkelte kurser, når det passer ind i de unges individuelle uddannelsesplaner. Som noget nyt har tre elever i 2011 deltaget i et godkendt hygiejnekursus på Havredal Praktiske Landbrugsskole (naboskole). Som et nyt STU-tilbud fra Havredal gl. Skole, har skolen i 2011 beskrevet 16 eksterne kurser for elever, der ikke bor på skolen omkring køkken/kantine, IT, værksted og gartneri. Skolen har haft få elever fra Viborg og Herning kommuner herunder en EGU-elev og en dagelev i 6 måneder, som i andet regi er indskrevet i et STU-forløb. BILAG 6: Korte eksterne kurser Kørekort Alle elever, som har mulighed for at erhverve sig et kørekort, gør dette i løbet af andet skoleår.

25 Det er Havredal gl. Skoles erfaring, at det er en stor fordel i forbindelse med jobsøgning at være i besiddelse af kørekort. For unge med særlige behov kan det at tage kørekort dog være en meget stor udfordring. Der vil være en gråzone af elever, for hvem skolen skønner, at det ikke er opnåeligt at tage kørekort til bil. Her kan skolen vælge at hjælpe dem igennem til et traktorkørekort. Havredal gl. Skole ansøger om kørekort hos kommunerne til personbil til de 2. års elever, som skolen mener, kan gennemføre processen. En af skolens lærere følger teoriundervisningen tæt og følger løbende op på undervisningen. Når eleven har fået kørekortet, tilstræbes det, at han/hun får lov til at køre mest muligt i skolens biler. Den første tid altid sammen med en lærer, indtil det vurderes, at han/ hun er en sikker bilist. De elever, som i job-øjemed kunne tænkes at profitere af det, tilbydes at tage trailerkørekort. Også her følger en lærer undervisningen og øver med eleven på skolen. 20 BILAG 7: Havredal gl. Skoles køreskole Personlig og social undervisning Personlige og sociale kompetencer udvikles hele tiden i Havredal gl. Skoles helhedsorienterede indsats i et botilbud. Havredal gl. Skoles medarbejdere finder, at det er et utroligt privilegium, at følge en ung igennem tre så vigtige dannelsesår, og at der hele tiden sker mærkbar udvikling. Skolens kultur og værdisæt er bærende element (helhed, ressourcer og anerkendelse). Det er i dette miljø, at elevernes personlig udvikling sker af sig selv. For at styrke det pædagogiske og kulturbærende miljø startede personalegruppen i 2009 et KRAP-kursusforløb, der stadig foregår, som en del af projekt: Sent udviklede unge med psykiske problemer. Kursets underviser er psykolog Lene Broe (www.krap.biz). KRAP står for Kognitiv Ressourceorienteret Anerkendende Pædagogik. KRAP er kendetegnende ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang, ved en systematisk inddragelse af kognitive teorier og behandlingsformer, samt en udpræget vægt på det positive, det der virker. Det ligger endvidere i KRAP, at der bygges på en såkaldt konstruktivistisk forståelse af mennesket i dets miljø (fra forord til Metner, L. og Storgård, P (2008). Skolen har erfaring for, at ny viden bedst omsættes til praksis, når undervisningen tilrettelægges, så den er relateret til konkrete elever. Medarbejdercitater: KRAP har betydet at alle medarbejdere er tvunget til at tage de unges perspektiv. Og spørge, hvorfor gør den unge som han/hun gør? Der er rigtig godt, at få undervisning i forhold til en specifik ung. Vi udvikler pædagogikken løbende. KRAP konceptet har været en rigtig god grundsten til pædagogisk tankegang, som har gjort vi, som personalegruppe taler samme sprog. Med det som fundament er der bygget på løbende, når vi har mødt problematikker som har været svære at løse. Vi har fået supervision af neuropsykolog, når der har været lavet

26 undersøgelser af en elev. Det har givet et godt billede af elevens problem og konkrete løsningsforslag og handlingsmuligheder. Det har været rigtig godt IT som kompenserende hjælpemiddel Generelt Generelt har skolen forskellige kompenserende værktøjer i forhold til læse- og stave problemer. Mange af eleverne kan ved hjælp af læse-stave programmer komme i besiddelse af viden, som de ellers er afhængig af at få af andre personer. De kan via en scanner få breve læst højt, de kan få busplanen og biografvisninger læst højt, og de kan bruge Internettet til at søge det, de ønsker. Scanning er dog ved at blive afløst af apps. Mange af eleverne får de nye smartphones og kan bruge apps i stedet for at scanne. Medarbejderne finder, at teknologien er med dem i forhold til kompenserende virkemidler, der hjælper unge med boglige vanskeligheder. 21 Der udarbejdes en IT-ressourceprofil på hver enkelt elev. IT-ressourceprofilen udarbejdes af skolens IT-medarbejder og socialrådgiver, der interviewer den unge om hans/hendes styrker og barrierer i forhold til IT. Ressourceprofilen ligger til grund for IT-undervisningen, så der fokuseres på den enkelte elevs behov. De fleste unge har brug for undervisningen: 1 underviser til 1 elev og med hyppig opfølgning. Der er mulighed for IT-support 1 gang om ugen. Torsdag fra til kan eleverne skrive sig på ½ eller 1 time til IT-support. Ressourceprofilen danner også grundlag for en vurdering af, hvilken IT-rygsæk den unge har brug for. Havredal gl. Skole har følgende IT Hjælpeprogrammer (Software): Dictus (Tale til tekst) Mobile112 (Oplæsning af s, sms, dokumenter og hjemmesider, scanning og oplæsning af breve, aviser og bøger) Sara (Dansk tale syntese) Google konto ( , kalender, dokumenter, regneark, fotoalbum, chat mm.) Skype (Video og tale samtaler) CD ord (Oplæsning/Skrive program til PC). IT Hjælpemidler (Hardware): Den unges egen mobiltelefon/smartphone og IT rygsækken, der pakkes efter elevens ressourceprofil og kan indeholde en tablet/ipad eller en laptop PC installeret med div. hjælpeprogrammer. Brug af IT fagligt For mange unge med generelle indlæringsvanskeligheder gælder det, at de har svært ved at huske flere beskeder, mange har også hukommelsesproblemer og har svært ved at planlægge og organisere. Her kan IT kompensere ved at lægge beskrivelser af arbejdsopgaver og tidspunktet for udførelsen heraf ind på en smartphone.

27 Brug af IT socialt Nogle unge har svære sociale problemer. IT kan være kompenserende ved at de lærer at være med i fællesskabet på de sociale medier, som er en stor del af de fleste unges hverdag. De kan kompensere for deres manglende sociale kompetencer ved at lære at sende sms, være på Facebook og bruge Skype eller lignende. Brug af IT personligt For nogle unge påvirker deres personlige vanskeligheder deres arbejdsevne i svær grad. IT kan være kompenserende i forhold til, at eleven bruger sin telefon til at komme op om morgenen, til at få besked om at vaske sig og få børstet tænder, få luftet ud, få mad eller hvad der ellers kan være svært for den unge Kontaktlærersamarbejde og bo-undervisning Hver elev har en kontaktlærer. Kontaktlæreren er den gennemgående person under uddannelsen. Kontaktlæreren er elevens sparringspartner i forhold til: Uddannelsesplaner, evalueringer, trivsel, økonomi, fritid, personlige anliggender og praktikevaluering. Kontaktlæreren er tovholder i forhold til målene indenfor boundervisningen, har den primære kontakt til netværket og deltager i samtlige møder vedr. den enkelte elev. Formålet med bo-undervisning er at eleven skal lære at blive så selvhjulpen som muligt indenfor elementer i hverdagslivet: Fornuftig fritid, hygiejne, økonomi, kost, orden og organisering generelt. Det er vigtigt, at den unge fungerer i sit hverdagsliv, som forudsætning for, at eleven gennemfører sit uddannelsesforløb og senere fastholdes i job. De unge har brug for personlig støtte fra en kontaktlærer for at strukturere deres uddannelse, og udvikle sig socialt og personligt. Det kræver sparring fra en kompetent voksen, at gennemgå processen fra at erkende til at forstå og ændre tankegang og adfærd. De fleste unge har svært ved at reflektere og abstrahere, og har brug for støtte, der kan oversætte, det der rører sig i dem og i deres omgivelser. For nogle unge er det første gang, at de kommer tæt på en voksen, som de kan drøfte personlige, sociale og faglige udfordringer med. De unge gør sig mange tanke om det at blive voksen, og hvad de vil med deres liv. Det der fylder, kan være løsrivelse fra forældrene, nederlagsoplevelser osv. Fra skolens undervisningsplan vedrørende bo-undervisning Eleven kan: - Holde orden på sit værelse - Holde orden på sit tøj og sin tøj vask - Tage ansvar for sin personlige hygiejne - Forholde sig til den personlige økonomi evt. med støtte - Bruge hensigtsmæssige kontaktformer. Eleven skal have kendskab til og trænes i: - Hvorledes man indgår i sociale sammenhænge i fritiden

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister

Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Førtidspensionister i job Hvordan? II Konkrete erfaringer med jobformidling til førtidspensionister Ballerup Kommunes medvirken i to projekter igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen: Flere førtidspensionister

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

- En helhedsorienteret STU

- En helhedsorienteret STU BESKÆFTIGELSE MENTORORDNING CAFÉ PRAKTIKKER SAMVÆR FRITIDSLIV VÆRKSTEDER UNDERVISNING - En helhedsorienteret STU ungelivet.dk 1 HVEM ER MÅLGRUPPE TIL UNGELIVET? et er ikke en diagnose, der afgør, hvorvidt

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Lov 564 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til

Læs mere

Elverhøjs uddannelsesplan:

Elverhøjs uddannelsesplan: Grønnedalsvej 8 8660 Skanderborg Tlf. 87942421 E-mail: elverhoj@skanderborg.dk www.skanderborg.dk/elverhoej.dk Elverhøjs uddannelsesplan: Elverhøj er en kommunal daginstitution oprettet i 1996. I 2007

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Undervisningsplan for STU

Undervisningsplan for STU Undervisningsplan for STU Navn: Cpr nr.: Periode : XX Vejleder: Adresse: Postnr.: Tlf.nr : Mail- adresse: Sagsbehandler jobdelen: Overordnet mål: XX ønsker at blive afklaret omkring sin fremtid. Han ønsker

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE

SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE SERVICEDEKLARATION MENTORSTØTTE Vestmanna Allé 8 Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Mentorstøtten er et individuelt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret, humørfyldt og faglig velfunderet personalegruppe på 5 pædagoger, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er at skabe trygge

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

STU ALLERØD SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE

STU ALLERØD SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE SÆRLIGT TILRETTELAGT LOKAL UNGDOMSUDDANNELSE ALLERØD KOMMUNE 2017 Indholdsfortegnelse Indledning og formål... 2 Målgruppe... 2 Lovgrundlag... 2 Uddannelsen... 2 Omfang og varighed... 3 Uddannelsesplan...

Læs mere

VI ER MERE VÆRD. Lidt baggrund.

VI ER MERE VÆRD. Lidt baggrund. VI ER MERE VÆRD En march fra Hornslet til Christiansborg for unge med særlige behov. Marchens tema er de unges ret til en respektfuld og ligeværdig behandling i det danske samfund. Det drejer sig også

Læs mere

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE

ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE ALENE KAN VI NOGET, SAMMEN KAN VI MERE AUTISMECENTER SKIVE DAGTILBUD H C Ørsteds Vej 1 7800 Skive Tlf: 9915 7225 DØGNTILBUD Bilstrupvej 28 7800 Skive Tlf: 9915 7200 AutismeCenter Skive tilbyder aktivitets-

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Fysisk træning ADL-undervisning Specialundervisning Kørekort Praktik Rejser IT Auto Snedkeri Kantine Tekstil Gartneri Roskilde Festival Teltudlejning erhvervstræning,

Læs mere

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige

Læs mere

STU Ellemosevej er for unge udviklingshæmmede med et funktionsniveau svarende til førskolealderen og som er i målgruppen til førtidspension.

STU Ellemosevej er for unge udviklingshæmmede med et funktionsniveau svarende til førskolealderen og som er i målgruppen til førtidspension. Uddannelsen STU er en 3 årig ungdomsuddannelse for unge 18-25 årige, der har særlige behov og derfor ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Målet med STU er, at den unge opnår personlige, sociale

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU

Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23. maj 2013 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. juni 2013

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger

Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver. Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Nye muligheder Nye udfordringer Nye initiativer Nye tidsperspektiver Ny førtidspension muligheder/begrænsninger Workshop, aspergertræf 2013 Kort præsentation af ny førtidspensionslov. Dialog og uddybelse

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

SELVEVALUERING 2014/15

SELVEVALUERING 2014/15 SELVEVALUERING 204/5 Evalueringsspørgsmål: I hvor høj grad opnår skolens elever faglige kompetencer, så de selvstændig kan klare egen husholdning? Model: Med udgangspunkt i Målopfyldelsesevaluering Rødding

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter med indgår i Overordnet formål med indsatsen

Læs mere

Auto Snedkeri Kantine Tekstil Gartneri Roskilde Festival Teltudlejning. Fysisk træning ADL-undervisning Specialundervisning Kørekort Praktik Rejser IT

Auto Snedkeri Kantine Tekstil Gartneri Roskilde Festival Teltudlejning. Fysisk træning ADL-undervisning Specialundervisning Kørekort Praktik Rejser IT Fysisk træning ADL-undervisning Specialundervisning Kørekort Praktik Rejser IT Auto Snedkeri Kantine Tekstil Gartneri Roskilde Festival Teltudlejning Erhvervstræning, ADL, undervisning og mentor STU på

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats

Beskrivelse af Familiehusenes udgående medarbejderes indsats Beskrivelse af den udgåendes funktioner... 2 Målgruppe... 2 Målsætning... 2 Visitation... 2 Samarbejdspartnere... 2 Møder... 2 Opgavetyper... 3 Afklaringsopgaven... 3 Udviklingsopgaven... 3 Kontrakten...

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere