By og Byg Resultater 033 Halmhuse Udformning og materialeegenskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "By og Byg Resultater 033 Halmhuse Udformning og materialeegenskaber"

Transkript

1 By og Byg Resultater 033 Halmhuse Udformning og materialeegenskaber

2

3 Halmhuse Udformning og materialeegenskaber Jørgen Munch-Andersen Birte Møller Andersen By og Byg Resultater 033 Statens Byggeforskningsinstitut 2004

4 Titel Halmhuse Undertitel Udformning og materialeegenskaber Serietitel By og Byg Resultater 033 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2004 Forfattere Jørgen Munch-Andersen, Birte Møller Andersen Sprog Dansk Sidetal 68 Litteraturhenvisninger Side Emneord Halmhuse, konstruktionseksempler, dagslysforhold, materialeegenskaber, blåmuslinger, alternative isoleringsmaterialer, lerpuds ISBN ISSN Pris Tekstbehandling Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver Kr. 160,00 incl. 25 pct. moms Solveig Johansen Birte Møller Andersen Birte Møller Andersen hvor intet andet er anført Birte Møller Andersen BookPartner, Nørhaven digital A/S By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 033: Halmhuse. Udformning og materialeegenskaber. (2004)

5 Indhold Forord...5 Indledning...6 Behov for dispensationer fra Bygningsreglement for småhuse...6 Del 1: Udformning...7 Byggeteknik for halmhuse...8 Laster...13 Vandrette vindpåvirkninger...13 Konstruktioner...14 Længderetning...16 Tværretning...16 Dagslys og arkitektur...16 Halmhuse og dagslys...17 Varmeakkumulering...20 Fugtakkumulering...20 Lufttæthed og dampspærre...21 Forebyggelse af svampeangreb...21 Bygningsdele...22 Tage...22 Varmeisolering...22 Brand...23 Tagdækning...24 Skivevirkning...24 Terrændæk...24 Vinduer...26 Fundamenter...27 Ydervægge...28 Varmeisolering...28 Brand...28 Fugt...29 Trækonstruktion...30 Konstruktionseksempler...31 Rundtømmerløsning...31 Skjult konstruktion...33 Rammekonstruktion...34 Del 2: Materialeegenskaber...37 Materialer...38 Ressourcer...38 Halm...38 Lerpuds...39 Muslingeskaller...40 Varmeisolering for halmvægge...41 Dansk resumé...41 Thermal properties of straw bale walls...42 Thermal conductivity...42 U-values from direct measurements and l-values...43 Moisture content...44 Conclusion...44 Fugt og kondens i halmvægge...45 Dansk resumé...45 Moisture and condensation in straw bale walls...46 Stucco...46 Straw

6 4 Warm-cold box test Water absorption Praktiske erfaringer Sætninger i halmvægge Brandmæssige egenskaber af lerpudset halm Brandbeskyttelsesevne Brandmodstandsevne Sammenfatning af danske forsøg Østrigske forsøg Brand i halmhuse Lydisolering for halmvægge Arbejdsmiljø ved byggeri med halmballer Varmeledningsevne for muslingeskaller Kapillær stighøjde for muslingeskaller Bilag 1: Specifikation vedr. testemner Fremgangsmåde ved opbygning af halmvægge Halmballer (almindelige) Bigballer (hestonballer) Lerpuds Blåmuslingeskaller Litteratur... 66

7 Forord Interessen for at bygge med halmballer og muslingeskaller som isoleringsmaterialer suppleret med lerjord og træ som de øvrige primære byggematerialer har været stigende blandt især selvbyggere, men også blandt bygherrer der får bygget med professionel assistance. For at sikre at kvalitet, sundhed og sikkerhed i sådanne huse er tilfredsstillende, har det daværende Energiministerium via 'Det faglige udvalg vedrørende miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering' støttet et projekt med titlen 'Halmballer og muslingeskaller som isoleringsmaterialer'. Projektet er ledet af Statens Byggeforskningsinstitut. En række institutter har bidraget til projektet med målinger og prøvninger. Det drejer sig om: Teknologisk Institut (varmeisolering) Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (brandmæssige egenskaber) DELTA Lyd og Akustik (lydisolering) Arbejdsmiljøinstituttet (arbejdsmiljø) GEO (kapillarsugning) Statens Byggeforskningsinstitut (fugtmæssige egenskaber). Målings- og prøvningsrapporterne fra de respektive institutter er tilgængelige på Se også litteratur. Planlægningen af projektet er sket i samarbejde med en følgegruppe, der har haft følgende sammensætning: Lars Keller Arne Birkø Tommy von Pein Carsten Højer Pedersen Poul H. Madsen Anders Møller. Arbejdet er løbende diskuteret med Landsforeningen for Økologisk Byggeri (LØB), Faggruppen for Ler og Halm, med henblik på at sikre bedst mulig overensstemmelse med den praktiske viden. Medlemmer herfra har også stået for opbygning af de fleste forsøgsemner. Alle medvirkende takkes for velvillig medvirken til arbejdet. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Januar 2004 Jørgen Munch-Andersen Konst. forskningschef 5

8 Indledning Der er en stigende interesse for at anvende halm, blåmuslingeskaller og lerjord i byggeriet. I del 1 af denne rapport beskrives, hvordan huse opført med halmballer og lerjord som de primære byggematerialer kan udføres, så de lever op til kravene i Bygningsreglement for småhuse 1998 (By og boligministeriet, 1998) med senere tillæg. For at kunne opføre et halmhus er der dog fortsat behov for dispensationer, men de kan nu gives på et veldokumenteret grundlag. Der er lagt vægt på, at de viste løsninger er byggeteknisk sunde, således at husene kan forventes at fungere uden speciel risiko for fx skimmelsvampedannelse og andre helbredsrisici forårsaget af fugt. Også de brandmæssige forhold er tillagt stor vægt. I del 2 beskrives egenskaberne ved materialer og komponenter på baggrund af en række forsøgsresultater. Pudsede halmvægges egenskaber er undersøgt med henblik på at skaffe viden om: Varmeisolering Fugttransport Brand Lydisolering Arbejdsmiljø. For blåmuslingeskaller er følgende egenskaber undersøgt: Varmeisolering Kapillær stighøjde. Behov for dispensationer fra Bygningsreglement for småhuse 6 U-værdier for konstruktioner isoleret med halmballer og muslingeskaller kan ikke bestemmes på basis af design l-værdier i henhold til de gældende varmetabsregler, DS 418, 6. udgave (Dansk Standard, 2002). Målingerne, der er udført i projektet, er foretaget efter de samme standarder, som bruges til at bestemme designværdier med (l 10 ), men da der ikke er en producent, der kan deklarere værdien, kræver isolering med disse materialer principielt dispensation. Statens Byggeforskningsinstitut vurderer, at konstruktionerne vist i det følgende opfylder bygningsreglementernes krav til U-værdier for vægge og paralleltage. For væggenes vedkommende opfyldes også kravet til lette vægge, selvom vægten normalt er over 100 kg/m 2, og de derfor principielt kun skal opfylde kravet til tunge vægge. Vedrørende brand er det ved forsøg vist, at kravene til konstruktioner i småhuse med isoleringsmaterialer, der ikke er mindst klasse A materialer, er opfyldt for de i viste løsninger for ydervægge figur 33 samt for tagkonstruktionen vist i figur 26c, først og fremmest fordi det er vist, at lerpuds på halm opfylder kravene til klasse 1 beklædning. Tagkonstruktionerne i figur 26 a og b opfylder kravene jf. Bygningsdele med celluloseuld og høruld (Danø, Tofte & Ditlev, 2000). Halmisolering kan derfor normalt anvendes i småhuse uden dispensationer i brandmæssig henseende. De nødvendige dispensationer bør søges i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse.

9 Del 1: Udformning 7

10 Byggeteknik for halmhuse I dette kapitel beskrives en række forhold for huse bygget af primært halmballer, lerpuds og muslingeskaller, der kræver særlig opmærksomhed for at sikre en god kvalitet af det færdige hus. For sædvanlige byggetekniske forhold, hvor halmhuse ikke adskiller sig fra sædvanligt byggeri, henvises til gældende regler og anvisninger, herunder SBI-anvisning 189, Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999) og tillæg til denne (Munch- Andersen, Aggerholm, Brandt, Buhelt & Valdbjørn, 2002). Efterfølgende er et udpluk af indtryk fra ekskursioner til halmhuse i foråret 2000 og efteråret Ekskursionerne blev foretaget sammen med LØBs Faggruppe for Ler og Halm. Figur 1. Halmhus i Herskind ved Århus. Huset er opført i 2001 af professionelle håndværkere. Udenpå de lerpudsede halmvægge er opsat en regnskærm af brædder på klink. Stålplader er anvendt som tagdækning, og hensigten er, at der skal græs på taget. (Foto: Jettie Nielsen). Figur 2. Halmhus i Herskind ved Århus under opbygning. Her ses det bærende træskelet udfyldt med halmballer. Afstivning af gavle er midlertidig. (Foto: Lars Keller). 8

11 Figur 3. Halmhus i Torup, Nordsjælland. Halmhuset er brutto 152 m 2 og opført af professionelle håndværkere for ca. kr. 1,2 mio. i Halmhuset er siden videresolgt med fortjeneste. Figur 4. Halmhus i Torup. Bagmuren er opbygget som en bindingsværkskonstruktion udfyldt med lersten. Udvendig er efterfølgende isoleret med halmballer. Indvendig lerpudset og udvendig pudset med kalkcementmørtel. Figur 5. Interiør fra halmhus i Torup. 9

12 Figur 6. Munksøgårdbebyggelsens fælleshus Trekroner ved Roskilde er opført i Halmhuset er brutto 260 m 2. Huset er projekteret af professionel rådgiver og primært opført af beboere i bebygggelsen. Huset er pudset med kalkpuds og har blåmuslingeskaller på taget. (Foto: Ernst de Place Hansen). Figur 7. Munksøgårdbebyggelsens fælleshus under opførelsen i Huset er opbygget som et langskib med bærende konstruktioner i afbarket fuldtømmer. Ovenlyset og de trekantede gavlvinduer understreger konstruktionens opbygning. 10

13 Figur 8. Halmhus i Pandrup i Vendsyssel opført i Det vinkelformede halmhus er brutto 356 m 2, hvoraf 160 m 2 er beboelse (billedet). De resterende 96 m 2 er garage og fyrrum. Halmhuset er opført af selvbyggere. Bygningen har et bærende skelet af rundtømmer og stålstolper. Den udvendige puds er en blanding af kalk og lerjord. Figur 9. Halmhuset i Pandrup ligner udefra et traditionelt parcelhus. Indvendig er huset til gengæld mere utraditionelt, vekslende mellem rumhøjde til kip og indskudte etagedæk som hemse. Overalt, sågar i badeværelset, er der lerpudsede vægge og lergulve tilsat linolie. Figur 10. Halmhus og keramikværksted i Vester Skerninge på Sydfyn opført i 2000 af selvbyggere som et led i undervisning og byggeworkshop i, hvordan man bygger halmhuse. Halmhuset er ét stort ottekantet rum på knap 50 m 2 med bærende konstruktioner i rundtømmer. Væggene er pudset med lermørtel såvel ude som inde. Kalken er indfarvet med jordpigmentet okker. 11

14 Figur 11. Halmhus i Vester Skerninge på Sydfyn har gode dagslysforhold, da tagudhænget ikke skygger for lysindfald. Figur 12. Halmhus i Vester Skerninge på Sydfyn. Centralt placeret i halmhuset kan en masseovn forsyne hele rummet med varme og bænken med. Figur 13. Halmhus i Agerup ved Næstved opført i 2002 af selvbyggere. Byggeriet er inspireret af tyske ler- og halmbyggeteknikker. Der er fx fremstillet lerhalmplader på stedet til indervægge, og i etageadskillelsen er der anvendt lyddæmpende viklere (ler snoet omkring lægter). 12 Figur 14. Halmhus i Agerup. Her er halmballerne placeret på højkant og sat i system af lodrette stolper.

15 Laster Det overordnede konstruktionsprincip skal sikre, at alle de forekommende laster kan føres ned til jorden. De primære laster er: Egenvægt Nyttelast (møbler og personer) Snelast Vindlast. De tre første laster er alle nedadrettede laster, som kan optages blot ved at anvende passende bjælker og stolper. Vindlasten er væsentlig mere kompliceret, idet den også giver vandrette og opadrettede påvirkninger. De opadrettede vindkræfter kan betyde, at taget må forankres for ikke at blive revet af i stormvejr. Dette er som regel muligt at gøre på en simpel måde. Tagkonstruktionen i halmhuse er dog ofte så tung, at forankring kun er nødvendig i hjørnerne. Vandrette vindpåvirkninger Optagelsen af den vandrette vindlast er mere kompliceret. Når vindretningen er på tværs af huset, se figur 15 øverst, bliver der tryk på facaden mod vinden og normalt også tagfladen i vindsiden. På gavlene og på læsiden af huset vil der i stedet optræde sug. Ved små taghældninger, op til 20 grader, kan der også optræde sug på tagfladen i vindsiden. Når vindretningen er på langs af huset, bliver der tryk på gavlen mod vinden og sug på facaderne og den anden gavl. Der bliver også sug på begge tagflader. Inde i huset vil der desuden være et vist over- eller undertryk, afhængigt af hvordan husets utætheder er fordelt. Dette giver også vandrette påvirkninger på tværs af indvendige vægge. Sug Sug Tryk (sug ved 20 og under) Sug Tryk vindside Sug Sug Sug Sug Tryk vindside Figur 15. Tryk og sug ved vind på tværs og på langs af huset. 13

16 Konstruktioner Ved valg af konstruktionsprincip skal man være særligt opmærksom på, at de vandrette kræfter skal kunne optages og føres ned til jorden af nogle afstivende elementer. Mulige konstruktionsprincipper er illustreret på figur 16. Mange andre udformninger, og kombinationer af de viste principper, kan også anvendes. a b c d 14 Figur 16. Konstruktionsprincipper og deres 'statiske modeller'. Boller i modellerne markerer charnierforbindelser (hængsler), der ikke kan overføre bøjende momenter. a. Hus opbygget med vægstolper forbundet med remme i toppen og bjælkespær mellem remmene. For at optage den vandrette vindlast i det viste plan, er der behov for afstivende systemer, fx vindkryds som vist eller tværvægge, der kan virke afstivende. b. Hus opbygget af rammer er her vist som gitterkonstruktion. Hver ramme består af to halvdele, der samles i toppen på stedet. Hjørnet mellem lodret og skrå del er stift, således at rammen er stiv i det viste plan. c. Hus opbygget som i A, men med bjælker mellem remmene. Trekanterne af spær og bjælkelag er stive i deres plan, men der er behov for afstivning mellem bjælkelag og terræn. d. Huset skal også afstives i længderetningen for fx vind på langs af huset. Dette kræver, at der i såvel vægge som tag indlægges stabiliserende elementer som fx vindkryds som vist. Der er behov for afstivning af mindst ét felt i hver facade og tagflade. Pladebeklædninger kan også bruges til afstivning.

17 Figur 17. Halmhus i Herskind ved Århus under opbygning. Afstivning af gavl og tagkonstruktion. (Foto: Lars Keller). Figur 18. Halmhus i Agerup ved Næstved. Træskelet afstives med skråbånd af stål. I praksis vil halmudfyldningen optage kræfterne. Figur 19. Halmhus ved Præstø. Afstivning med skråbånd af tømmer. 15

18 Længderetning Figur 16 viser et eksempel på afstivning over for vind på langs af huset. En del af vindlasten på gavlene skal optages af tagfladen, da den understøtter gavlen. Lasten føres via fx taglægter (ikke vist) til et afstivende element i tagfladen. Dette afstivende element kan etableres ved hjælp af et vindkryds som antydet, eller man kan udnytte skivevirkningen i de krydsfinerplader, der ofte benyttes som tagunderlag i forbindelse med fx tagpap. I andre tilfælde kan man benytte loftbeklædningen som skive. Lasten bliver herved ført ned til facadevæggene, som derfor også skal indeholde afstivende elementer. Via remmen kan lasten flyttes i væggens plan, således at man kan bruge alle de dele af facaden, der ikke har vindueshuller og lignende som afstivende elementer. En del af vindlasten på gavlen vil blive ført direkte til facaderne og skal derfor også optages ved skivevirkning i facaderne. Indvendige vægge, der støder op mod gavlen, kan også medvirke til lastoptagelsen. Tværretning Halmhuse er ofte opbygget med stolper, remme og bjælkespær som på figur 16a, eventuelt suppleret med tværgående bjælker som i figur 16c. Stabilitet over for vind på tværs kræver, at der indlægges nogle afstivende elementer på tværs. Behovet for tværafstivning ses klart ved at betragte skitserne til højre i figuren, der viser den statiske model af konstruktionerne. Et stabiliserende element kan være et vindkryds som skitseret, men man vil oftest benytte tværvægge og gavle, der kan virke som skiver. For at lasten kan føres hen til tværafstivningerne, må stolperne fastholdes foroven, så de ikke kan forskydes i forhold til hinanden i tværretningen. Dette kan sikres ved skivevirkning i tagkonstruktionen (figur 16a) eller i bjælkelaget (figur 16c) mellem de afstivende elementer. Skiverne skal i så fald spænde mellem hvert par af tværafstivende elementer. Når der benyttes rundtømmer til remmene, vil de ofte være så stærke og stive, at de alene ved bjælkevirkning i vandret retning kan føre den vandrette vindlast hen til de tværafstivende elementer. Der er således ikke altid behov for skivevirkning i tag eller bjælkelag for at optage vindlasten på tværs. Man skal være opmærksom på, at udbøjningen af remmen kan blive stor, hvis styrken udnyttes fuldt ud. Udbøjningen bør ikke være større end mellem 1/500 og 1/300 af spændvidden afhængigt af, hvor store deformationer konstruktionerne kan tåle uden revnedannelser. I en højremskonstruktion som vist på figur 16a kan vindlasten på gavlen ofte tilsvarende optages af bjælkespær af rundtømmer, blot der indlægges afstivende elementer i længderetningen under højremmen. I princippet kan en konstruktion også stabiliseres ved at indspænde stolperne forneden, fx ved at indstøbe dem i betonklodser. Ud over problemer med råd i stolpeenderne, der kunne løses med nogle stålbeslag, bliver stivheden ret lille, hvilket giver risiko for revnedannelser i stormvejr. Hvis der anvendes rammer som skitseret på figur 16b er konstruktionen stabil i sit plan, således at der ikke er behov for yderligere afstivning i husets tværretning. Hvis der anvendes almindelige gitterspær er spærene i sig selv stabile i deres plan, men der er fortsat behov for at afstive mellem spær og terræn. Det gælder også, hvis der anvendes bjælkespær med ensidigt fald. Dagslys og arkitektur 16 Lys er en vigtig faktor i alt byggeri. Skiftende lys hen over døgnet, årstider og klima er med til at skabe varierede rumoplevelser. Gennem lys opleves volumener, dybder og overfladestrukturer. Lyset er med til at skabe en bygnings karakter og skønhed. Lys opfattes varmt, koldt, kontrastrigt, flimrende

19 Figur 20. Et eksempel på gode dagslysforhold i halmhus i Torup, Nordsjælland. eller mørkt. Fremspringende dele i flader og rum afsløres som skygger. Mange forhold påvirker således oplevelsen af lyset. Halmhuse og dagslys De fleste halmhuse er relativt dybe, har et stort tagudhæng, og desuden er ydervæggene tykke. Der er derfor grund til at tænke på, hvordan man får dagslys langt nok ind i huset. Vinduets primære funktion er at give dagslys til og udsyn fra huset. Vinduernes placering og udformning er derfor vigtig for den brugsmæssige kvalitet. Der skal i forbindelse med designprocessen tages stilling til: husets orientering gennemlys rumorganisering facadens udformning vinduesplacering vinduesstørrelse vindueslysningers udformning overfladevalg og -struktur på vægge. Figur 21. Skitse af Le Courbusier. Godt dagslys og udsyn betyder meget for rumopfattelsen og kontrasterne i et rum. Størrelse på vinduespartier bør afstemmes med orientering mod verdenshjørner og afskærmning mod indkig. 17

20 Husets orientering, gennemlys og rumorganisering Det vil være hensigtsmæssigt at orientere huset, så de rum der har behov for mest direkte solindfald og dagslys fortrinsvis placeres mod sydlige retninger. Belysningsstyrken vil altid være størst nær facaden og aftage gradvist ind i rummet. Ved en normal rumhøjde omkring 2,5 m vil en rumdybde på omkring 4 m være rimelig ved ensidigt belyste rum. Større rum kan med stor fordel udformes som gennemlyste rum. Ved at placere vinduer, vinduespartier og/eller glasdøre over for hinanden eller vinkelret på hinanden, omkring et hjørne opnås gennemlyste rum og indfaldende lys fra to forskellige verdenshjørner. Gennemlys er medvirkende til en kontrastfyldt rumopfattelse. Ovenlys kan være en fordel, når huset er meget dybt, og det kan medvirke til at skabe et kontrastrigt lys. Facadens udformning, vinduesplacering og -størrelse Facadernes udformning, vinduesplacering og rytme bør stemme overens med de bagvedliggende rums placering, funktioner og brugerbehov. I dag bygges en del parcelhuse, herunder halmhuse, med store tagudhæng, dvs. tagudhænget skygger for udsynet og for det direkte sollys, især midt på dagen, hvor solen står højest. Et stort tagudhæng bør være placeret højt i forhold til vinduernes overkant. Hermed opnås beskyttelse af facaden mod slagregn uden at begrænse udsyn og lysindfald. Dette opnås bedst ved at øge væghøjden, men forholdene kan også forbedres ved at placere underkanten af vinduerne længere nede. Glaspartier, glastilbygninger og glaskarnapper, hvor lyset kommer ind fra flere sider, medvirker til et oplevelsesrigt og kontrastfyldt rum og medvirker til gode dagslysforhold. Ved større glaspartier kan man desuden opnå en vis varmeakkumulering afhængig af type gulvmateriale (se under afsnittet varmeakkumulering). Glastilbygninger og glaskarnapper kan dog blive meget varme at opholde sig i om sommeren og meget kolde om vinteren. Vindueslysninger Ved at affase de lodrette vindueslysninger og placere vinduet forholdsvis langt ude i vindueshullet, se fx figur 22, kan man få mere direkte lys og reflekteret lys fra vindueslysninger ind i rummet. Der henvises desuden til figurer og beskrivelse under afsnittet Vinduesdetaljer. 18 Figur 22. Generelle principper for lysindtag, udformning af vindueslysninger og vinduesplacering.

21 Figur 23. Afrundet vindueslysning hvor halmen er fastholdt med kyllingenet. Halmhus i Agerup ved Næstved. Overfladevalg og -struktur Med det rette lysindfald opleves pudsede, ubehandlede lervægge som stoflige og smukke. Det er hensigtsmæssigt at afstemme det indfaldende dagslys med de valgte overfladekarakterer og farver på vægge, lofter og gulve. For indvendige ubehandlede, lerpudsede halmvægge gælder det at evnen til at tilbagekaste lyset, reflektionsværdien, er målt til 0,33 på testemner brugt til forsøg på By og Byg. Det svarer nogenlunde til refleksionsværdien for ubehandlet, ren og tør beton. Man vil naturligvis opnå øget lysrefleksion ved at behandle væggene med fx hvid maling. Her opnås en reflektionsværdi på 0,7-0,8. Vælges mørkeblå maling får man tilsvarende en meget begrænset reflektionsionsværdi på 0,1-0,3. Figur 24. Det ses, at tagudhænget tager en del lys, og at det er nødvendigt at afstemme vinduesoverkanten med tagudhængets placering og omvendt for at få bedst mulig lysindfald. Vindueslysningerne er til gengæld udformet, så der kommer mest mulig lys ind i rummet. Lerpudsen er tilsat blåt pigment. Interiør fra halmhus i Sdr. Felding. 19

22 Varmeakkumulering Tunge konstruktioner kan bedre end lette akkumulere varme og dermed udjævne temperaturen over døgnet. Betydningen for varmeforbruget er dog forsvindende, hvis der benyttes fx gas til opvarmningen, men effekten kan være lidt større, hvis opvarmningen sker med en ovn, hvori der fyres en eller to gange daglig. Hvis man har store glasarealer, er evnen til at udjævne temperaturen over døgnet også en fordel om sommeren, idet maksimaltemperaturen kan reduceres nogle grader. Det er kun de yderste få cm, der reelt bidrager til udjævning af døgnvariationer i temperaturen, idet varmen ikke kan nå at trænge længere ind, når den skal afgives igen samme døgn. Det gør derfor ingen forskel, hvis man øger tykkelsen af fx lerpuds på halm ud over de ca. 4 cm, der normalt anvendes. Effekten af tunge materialer er størst der, hvor sollyset rammer dem direkte. Tykkere lerlag kan give en vis langtidsakkumulering, der kan udjævne temperaturen over måske en uges tid. Et tykt lergulv med gulvvarme er velegnet til at holde en stabil temperatur, men det betyder, at det er svært at reducere varmeforbruget, når solen skinner om vinteren, da varmetilførslen ikke kan stoppes kortvarigt. Man skal også være opmærksom på, at trægulve og tæpper reducerer varmeakkumuleringseffekten af tunge gulve betydeligt. Den bedste varmeakkumulering fås med materialer med ringe varmeisolering (høj varmeledning) og høj varmekapacitet. Tegl og især beton har meget høj varmeledningsevne og er derfor bedre end lerpuds, der har en vis isolerende evne. Fugtakkumulering Ubrændt ler er et af de få materialer, der kan akkumulere fugt af betydning. Det betyder, at ubrændt ler kan reducere udsving i luftfugtigheden. Et andet godt materiale til fugtakkumulering er endetræ. Halm kan også medvirke, men effekten er minimal på grund af pudslagets tykkelse. Materialer som tegl og beton kan ikke akkumulere fugt af betydning. Det er væsentligt at bemærke, at fugtakkumulering kun kan udjævne svingninger i indeluftens fugtindhold. Der er behov for ventilation, som i alle andre huse, for at fjerne fugt og forurening. 20 Figur 25. Væg fra halmhus i Sdr. Felding. Ubrændt ler og endetræ er gode til at akkumulere fugt af betydning og dermed reducere udsving i luftfugtigheden. Svind af både træ og ler betyder, at der nemt opstår sprækker omkring træet.

23 Lufttæthed og dampspærre En dampspærre placeret i konstruktionens indre del sikrer dels at fugt ikke trænger ud i halmen ved diffusion, dels - og vigtigst - at konstruktionen er lufttæt, således at fugtig luft ikke ved konvektion trænger ud i den. Dette giver langt større fugtpåvirkninger end diffusion. Ved lerpuds direkte på halm er det ikke muligt at indlægge en dampspærre. Det er normalt heller ikke nødvendigt, blot lerpudsen er fri for revner og slutter tæt til fx træ der gennembryder pudsen, så konstruktionen bliver lufttæt ved indersiden. Det vil ofte være nødvendigt at udfylde sprækker mellem lerpuds og træ, når pudsen er helt udtørret. Konstruktionen bør også være lufttæt ved ydersiden, for at kold luft ikke skal blæse ind i isoleringen. Det er imidlertid vigtigt, at væggen er diffusionsåben ved ydersiden, idet fugtig indeluft der måtte være trængt ud i konstruktionen, skal kunne passere gennem den udvendige beklædning. Kan den ikke det, vil der ophobes fugt bag denne. Når vanddampdiffusionsmodstanden (Z-værdien) er væsentligt mindre for den udvendige beklædning end for den indre forebygges kondensation også uden dampspærre. Når der pudses med ler- eller kalkpuds på begge sider af halm er Z- værdien indvendig og udvendig omtrent ens. Forsøg med ret ekstreme fugtpåvirkninger, beskrevet i del 2, viser imidlertid, at dette tilsyneladende ikke giver problemer. En del af forklaringen er, at pudsen bliver mere diffusionsåben, når den er fugtig, således at væggen bliver lidt mere åben på ydersiden end på indersiden. Halmens evne til at optage fugt er desuden så stor, at det kan forsvares at anvende pudskombinationer, der giver en vis fugtophobning om vinteren, blot fugtindholdet ikke overstiger % og konstruktionen kan tørre ud om sommeren. Hvis fugtindholdet i halmen bliver for højt, vil dette føre til råd og svamp, der kan give alvorlige indeklimaproblemer. Det fremgår af ovenstående, at der ikke kan transporteres fugt af betydning gennem en korrekt udført konstruktion, uanset om den indeholder dampspærre eller ej. Fugtproduktionen i huset fra personer, madlavning og badning skal derfor fjernes ved ventilation. Forebyggelse af svampeangreb Ud over at udføre konstruktionen fugtteknisk korrekt, som beskrevet ovenfor, er det overordentligt vigtigt at anvende velbjerget halm og holde det tørt under hele byggeprocessen. Det er især vigtigt at beskytte halmen mod vand fra oven, hvor vandet vil sive ned gennem væggen. Vandpåvirkning af væggens overflader er langt mindre kritiske, fordi de vil tørre ud væsentlig hurtigere. Hvis halmen blot én gang har været fugtig, kan indholdet af svampesporer være øget voldsomt. Dette øger risikoen for senere dannelser af svamp ud over risikoen for indånding under selve byggeprocessen under håndtering og tildannelse af halmballerne. 21

24 Bygningsdele Tage Tage består af en tagdækning, spær, varmeisolering og en loftbeklædning. Halmhuse bygges ofte med skråt loft til kip, hvorved taget bliver et såkaldt paralleltag. I det følgende behandles paralleltage, der primært isoleres med halmballer. For at få plads til at isolere med halmballer må der anvendes to lag bjælkespær eller eventuelt høje gitterdragere. De indre spær bærer primært isoleringen og loftbeklædningen og kan være synlige eller ligge i halmisoleringen. De ydre spær bærer tagdækningen og skal optage vind- og snelast. Desuden skal de sikre ventilation mellem isolering og tagdækning. Forskellige mulige opbygninger er vist i figur 26. I figur 26a er vist en konstruktion med gitterdragere, hvor den indre og ydre bjælke forbindes med gitterstænger og derved fungerer som én høj bjælke. Sådanne gitterdragere kan fremstilles af en spærfabrik. Træforbruget bliver noget større, hvis der anvendes to uafhængige bjælkelag af savet tømmer. Hvis der, som i figur 26b og c, anvendes rundtømmer pr. ca. 1 m til de indre spær vil de ofte være så stærke, at lasten på de ydre spær også kan optages af de indre. De ydre spær kan da blot lægges oven på halmen, så den nedadrettede last overføres via halmen. De ydre spær skal dog forankres for vindsug til de indre med fx 12 mm gevindjern. De ydre spær kan da udføres af fx 50 x 100 mm planker. Det vil normalt være tilstrækkeligt med tre forankringer langs hvert spær. Hvis der på gevindstængerne også anbringes møtrik og underlagsskive på undersiden af de ydre spær kan gevindstængerne også fungere som trykforbindelse. Gevindstænger, der skrues i forborede huller, bør på grund af det ret fine gevind ikke tillægges mere end halvdelen af den udtræksstyrke, som trænormen angiver for skruer. En 12 mm gevindstang, der er skruet 100 mm ind i spæret, vil derved få en regningsmæssig udtræksstyrke på 4 kn, hvilket er mere end rigeligt til de her viste konstruktioner. De såkaldte roekuletage hvor en tæt membran udlægges direkte oven på et tykt lag halm bør ikke anvendes, da fugt der stiger op i halmen ikke kan ventileres bort. Halmen vil derfor nedbrydes og der kan dannes svampesporrer. Varmeisolering I taget anvendes halmballerne normalt liggende på fladen, så varmestrømmen går vinkelret på stråretningen. For 360 mm halm med en densitet på kg/m 3 bliver U-værdien for taget inklusive tagdækning og loftbeklædning tæt på 0,20 W/m 2 K, som netop opfylder bygningsreglementets krav til paralleltage. Det er vigtigt, at alle fuger mellem halmballerne er omhyggeligt stoppede. Et lerlag på oversiden af halmen vil, foruden den ekstra brandmæssige sikkerhed nævnt nedenfor, også bidrage til at hindre luftstrømninger, der vil nedsætte isoleringsevnen. I de konstruktioner hvor der indgår 50 mm klasse A isolering reduceres U- værdien til 0,18 W/m 2 K, når der anvendes træbeton og til 0,16 W/m 2 K, hvis der anvendes trykfast mineraluld. Mod uudnyttet loftrum er U-værdikravet 0,15 W/m 2 K, hvilket fx kan opnås, hvis halmisoleringen suppleres med 100 mm isolering med l-værdi

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

Halmballer og muslinger som isoleringsmaterialer

Halmballer og muslinger som isoleringsmaterialer Halmballer og muslinger som isoleringsmaterialer Foreløbig rapport, version 2001-06-21 Forfattere: Birte Møller Andersen og Jørgen Munch-Andersen, By og Byg Fotos: Birte Møller Andersen og Jan Carl Westphall,

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt Dampspærrer og fugtspærrer Erik Brandt Byggeskader skyldes ofte fugttransport Diffusion: Transport sker gennem materialerne. Diffusion skyldes damptryksforskelle - der vil ske en udjævning mod samme niveau.

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Er dit hus stormfast?

Er dit hus stormfast? Er dit hus stormfast? Undersøgelser har vist, at nyere parcelhuse kan have så alvorlige fejl og mangler, at en orkanagtig storm i værste fald kan medføre store skader. Det drejer sig om huse med let tag

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Lars Christensen Akademiingeniør.

Lars Christensen Akademiingeniør. 1 Lars Christensen Akademiingeniør. Benny Nielsen Arkitektfirma m.a.a. Storskovvej 38 8260 Viby 24. juni 1999, LC Enfamiliehus i Malling, Egeskellet 57. Hermed de forhåbentlig sidste beregninger og beskrivelser

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO

BYG-ERFA ventilation og dampspærre. Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO BYG-ERFA ventilation og dampspærre Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA & DUKO IDA Syn og Skøn 7. december 2016 Temperatur i tagrum RF i tagrum Ventileret tagrum og dampspærre 100% 98% 96% 94% 92% 90% 88% 86%

Læs mere

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999

SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMAHUSE Isolering. Fugt. Lyd. Brand. Ventilation. Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189. STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1999 SMÅHUSE Isolering Fugt Lyd Brand Ventilation Styrke 2. UDGAVE SBI-ANVISNING 189

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1 2 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

Halmballehus i Munksøgård

Halmballehus i Munksøgård Bygge- og Miljøteknik A/S Halmballehus i Munksøgård bebyggelsen erfaringer efter et Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27)

Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skrå- og hanebåndstage med ud... udnyttet tagetage. SfB (27) Side 1 af 7 Ventilation af tagkonstruktioner. Gitterspær-, parallel-, skråog hanebåndstage med udnyttet tagetage Erfaringsblad 99 09 20 SfB (27) Indledningsbilledet viser et kraftigt angreb af skimmelsvamp

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Ordliste fagudtryk tag

Ordliste fagudtryk tag Ordliste fagudtryk tag Afstandsliste Gennemgående træliste (trykimprægneret) placeret ovenpå spær. Den skal sikre afstand mellem undertag og lægter, så vand på undertaget uhindret kan løbe til tagrenden.

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro

Bygningsrapport. Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport Houtvedvej 23, 9500 Hobro Bygningsrapport for ejendommen: Houtvedvej 23, 9500 Hobro Sælger: John Ruddy Lassen dresse: Houtvedvej 23 Post nr. og by: 9500 Hobro Rapportdato: 20.06.2015 Sag

Læs mere

ETAGEBOLIGER BORGERGADE

ETAGEBOLIGER BORGERGADE (1.) BYGNINGSBASIS (10) Bygningsbasis, terræn (12) Fundamenter Yder fundament 750mm beton (12)001 Trykstyrke: 30 Mpa Yder fundament 400mm beton (12)002 Trykstyrke: 30 Mpa Inder fundament 350mm beton (12)003

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Monteringsvejledning

Monteringsvejledning Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Nødvendigt værktøj Fundament Kontrol af pakkens indhold Kantramme og strøer Vægge Dør og vinduer Gavltrekant Tag Forankring af tag Gulv Overfladebehandling Vedligeholdelse

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

BESKRIVELSE BYGNING 16 København d. 10. oktober 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af byggearbejder i Bygning 16/Bolig 21. Tag/tagrum: Eksisterende tegltag, ældre men i god stand.

Læs mere

SmartWood Bjælkesystem Detaljer

SmartWood Bjælkesystem Detaljer SmartWood Bjælkesystem Detaljer Oversigt med positioner T-02 T-03 T-01 V-04 V-03 V-02 V-01 Detalje T-01 type A Detalje T-01 type B Detalje T-01 type C Detalje T-02 type A Detalje T-02 type B Detalje T-03

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng.

DANROOF PRIMA/SUPER MONTERINGSVEJLEDNING. 1 Principskitse, undertag/ventilation. 2 Tagfod med udhæng. 3 Tagfod uden udhæng. 1 Principskitse, undertag/ventilation 2 Tagfod med udhæng Afstandsliste Butyltape Rendejern 18 mm krydsfinerplade Min. 30 mm Isolering Forskalling Dampspærre Danroof Prima og Super undertag er diffusionsåbent

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue 1. sal mod Nord IR000699.IS2 Skråvæg en angiver temperatursvingninger Ses med punktligt kuldeindtræk i kip, og varierende isoleringsværdi imellem spærkonstruktion. Stue 1. sal mod Syd IR000707.IS2

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9087 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Køkken, sætninger i gulve, store fuger over køkkenbord i vægfliser, sætninger i gulve i bryggers. 2. Sætninger

Læs mere

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Facader og tag Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange Mulige årsager til revnede termoruder Termisk last Termoruden opklodset forkert Mangelfuld fastgørelse af

Læs mere

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation

Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 mhh@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Tætte taghaver, fugt, kondens og ventilation 7. juni 2011, Taastrup Morten Hjorslev Hansen, DUKO / Fonden

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato

Tegningsnummer Emne Tegningsdato Målestok Tegnet af Godkendt af Rev. Rev. dato 2.00.0. Træhuse - pladsbyggeri Dato: 2015-07-01 100 Ydervæg - 195 mm massive stolper - vandret vægbeklædning - principsnit 2009-09-01 1:5 MBS Træinfo 110 Ydervæg - 195 mm massive stolper - lodret vægbeklædning

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR Vejledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp til at udfylde formularen på side 4 og 5 med korrekte oplysninger. Som en forudsætning for at spærene

Læs mere

27.01 2012 23.10 2013

27.01 2012 23.10 2013 Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Fugtmålinger i halmballehus

Fugtmålinger i halmballehus Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit

To hurtige måder at lave lysninger på. VELUX lysningspanel VELUX lysningskit To hurtige måder at lave lysninger på lysningspanel lysningskit Danmark A/S velux.dk lysningsløsninger Den perfekte ramme om ovenlysvinduet En komplet installation betyder en flottere, lysere og mere energieffektiv

Læs mere

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk

Forhandler. Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Limtræ brochure 0208 - der tages forbehold for trykfejl Forhandler Pro-File A/S Skånevej 2 6230 Rødekro Tlf.: 73 63 10 00 Fax: 73 63 10 01 info@profile.dk www.profile.dk Hüttemann Limtræ Lige bjælker Bjælkespær

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:

Læs mere

Kan dit byggeri ånde..?

Kan dit byggeri ånde..? Kan dit byggeri ånde..? 0.2 10.0 s d m DAFA intelligent dampspærresystem folier og tilbehør til fugtadaptive løsninger Nr. 8 til byggeri med særlige krav til fugtadoptiv dampspærre 0.2 10.0 s d m DAFA

Læs mere

Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet

Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet Bygge- og Miljøteknik ApS Dokumentationsrapport for demonstrationsprojektet Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering under projektnummeret

Læs mere

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING

ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ANVISNING OM ANVENDELSE AF ALTERNATIV ISOLERING ERNST JAN DE PLACE HANSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT By og Byg Anvisning 207 Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer Udgivet 2003 af Statens

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Materialeliste 2. Generel vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9. Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16

Materialeliste 2. Generel vejledning til afsætning 3-5. Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9. Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16 Side 1 af 17 INDHOLD Materialeliste 2 Generel vejledning til afsætning 3-5 Montageforløb og arbejdsvejledning 6-9 Detaljetegninger: Plan, snit, facade og detail 11-16 Monteringsvejledning Trapez-tagpladerne

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Læggeanvisning for Everfloor Marinegulve 14 mm side 1 Læs hele læggeanvisningen inden montering påbegyndes Bryd ikke emballagen før gulvet lægges. Pakken opbevares i rummet 48 timer før lægning. Egnede

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse! Isola Undertag Til fast underlag Isola Isokraft Høj Normal Tørre og sunde huse! Isola Isokraft Fast underlag af brædder eller tagkrydsfiner Generelt om undertag Isola Isokraft er et ekstra kraftigt og

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

SKØNSERKLÆRING Journal nr

SKØNSERKLÆRING Journal nr SKØNSERKLÆRING Journal nr. 16017 Besigtigelsesdato: 20.04.2016 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder relevante tilbud): Datering,

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 18) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Tværsnit, Princip Facade mod nord Facade mod syd Facade mod øst Facade mod vest BESKRIVELSE Bygning 10 København d. 12. marts 2014 Vedrørende: Jægersborg Kaserne Generel beskrivelse af

Læs mere

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1.

Fugt og tage. Afvanding, fugtteknik og lufttæthed. Tillæg, august Projektering af tage med tagpap og tagfolie. Tillæg til 1. 30 Tillæg til 1. UDGAVE April 2010 Tillæg, august 2011 Projektering af tage med tagpap og tagfolie Fugt og tage Afvanding, fugtteknik og lufttæthed TOR Tagpapbranchens Oplysningsråd anvisning Tillæg 31,

Læs mere

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger Indhold Side Indledning 1 Indvendig efterisolering uisolerede bygninger 2 Udvendig efterisolering ved aftagning

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin«

Montagevejledning. Fordele. Anvendelse. Montage og info»trin-for-trin« Armeret højtydende fugtadaptiv dampspærre Montagevejledning Anvendelse RAW INTELLO systemet sikrer, i henhold til DIN 4108 og BR10, de damp- og lufttættelag i isolerede konstruktioner. Membranen skaber,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv. Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Efterisolering af terrændæk Terrændæk i huse opført før 1998 er som regel dårligt isoleret (

Læs mere

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1

Afsætning Skur / carport Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Afsætning Tegningsmateriale og arbejdsvejledning side 1 Generel vejledning til afsætning af hjørner og vandret plan på grund Når du har sikret dig, at bygningens placering er i overensstemmelse med love,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere