Når tekster finder sted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når tekster finder sted"

Transkript

1 Når tekster finder sted Det kognitive scenariebegreb som basis for en undersøgelsesorienteret tekstdidaktik THOMAS ILLUM HANSEN, PH.D., LEDER AF LÆREMIDDEL.DK OG CENTER FOR ANVENDT SKOLEFORSKNING, UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Med afsæt i et fænomenologisk tekstbegreb præsenteres en undersøgelsesorienteret tilgang til tekst- og talehandlinger, hvor det kognitive scenariebegreb spiller en central rolle som bindeled mellem tekst, situation og kontekst i undervisningen. Der argumenteres for en langsomhedens didaktik, hvor arbejdet med scenarier åbner for en eksplorativ tilgang til kulturens tegn og tekster, der på mange måder minder om en undersøgelsesorienteret tilgang inden for naturfag og matematik. Argumenterne bliver konkretiseret med eksempler på analyser og scenarieøvelser, der tildeler stedet, anskuelsen og det kropsligt situerede perspektiv en vigtig betydning i undervisningen. Scenarier åbner for eksperimenter og undersøgelser, hvor lærere og elever i langt højere grad kan bringe deres egne erfaringer i spil. Hvorfor er det vigtigt at arbejde med scenarier og forestillinger i danskundervisningen? Det er det, fordi scenarier og forestillinger gør arbejdet med sprog og tekster konkret og nærværende. Scenarier åbner for eksperimenter og undersøgelser, hvor lærere og elever i langt højere grad kan bringe deres egne erfaringer i spil, end det er tilfældet ved de former for undervisning i sprog og tekster, der har et overvejende fokus på grammatik og regler for genrer og sprogbrug. En metodisk brug af scenarier skaber således rum for en undersøgende tilgang og en form for langsomhed, hvor man giver sig tid til at stoppe op og undersøge sprog og tekster med afsæt i det konkrete forestillingsindhold, man danner, mens man interagerer med teksterne og er i dialog med andre. Grundlaget for en undersøgelsesorienteret tekstdidaktik af denne art er en fænomenologisk tilgang til sprog, tekster og erkendelse, der definerer et scenarie som en situeret og retningsbestemt forestilling. Det vil mere præcist sige, at det er en forestilling, der rammesætter, anskueliggør og tilskriver betydning til tid og rum ud fra målorienterede handlinger i et kropsligt forankret perspektiv, som både kan være fortids-, nutidsog fremtidsvendt. Således erindrer vi i kraft af scenariebaserede hukommelsespakker. Vi opfatter og afkoder aktuelle hændelser, situationer og landskaber som typificerede scenarier. Og vi forholder os til fremtiden som forskellige mulige scenarier, der skabes og tolkes i lyset af det reservoir af scenarier, som danner horisonten for vores forståelse. På den baggrund vil jeg give eksempler på, hvordan man kan arbejde med sprog og tekster som tegn, der aktiverer og levendegør scenarier i sprogbrugernes forestillinger, og som i kraft heraf relaterer til deres erfaringsdannelse. 34 Nummer 20 september 2016

2 Det vil jeg gøre med særligt henblik på danskundervisning, hvor tekster finder sted i mere end en forstand. Dels er en tekst ikke en statisk størrelse fastholdt i skrift, men en dynamisk størrelse, der aktiveres og bringes til live, når vi læser, skriver og kommunikerer. Dels har en tekst hjemme et sted i verden, dvs., at dens betydningsdannelse bliver abstrakt og uvedkommende, hvis den ikke forstås i relation til en nærmere bestemt situation og samfundsmæssig kontekst. I dette tidsskrift præsenterer Stine Reinholdt Hansens artikel Indlevelse og refleksion En undersøgelsesorienteret tilgang til litteraturundervisning et konkret eksempel på, hvordan man ud fra en undersøgelsesorienteret didaktik kan arbejde med Jesper Wung Zungs roman Zam i danskundervisningen. Ytringer er opskrifter på scenarier Det første eksempel er taget fra den kognitive sprogvidenskab, hvis sprogsyn i kortform er karakteriseret ved, at sproglige ytringer først og fremmest bliver opfattet som opskrifter på, hvordan man opfatter og forholder sig til scenarier eller aspekter af et scenarie. Det viser sig på flere niveauer fra billeddannende udtryk (hun har form som et timeglas), over hverdagsudtryk (osten ligger på bordet) til mere abstrakte beskrivelser (rentefaldet udeblev på trods af det store pres mod den danske krone). Fælles for disse eksempler er, at sætningerne skaber scenariske forestillinger med figurer i forhold til en baggrund. Selv om der kun er tale om ansatser til eller aspekter af et scenarie, gør figur/baggrundforholdet, at ytringerne skaber en forestil ling med et perspektiv og en dynamik, der kan udfoldes som scenarie. Det kunne være digteren T.S. Eliot, der fremstiller sin elskede hustru med udgangspunkt i timeglasmetaforen, eller en person, der guides til at finde en ost i køkkenet. Inden for den kognitive sprogvidenskab har lingvisten Leonard Talmy gennemført en større systematisk undersøgelse af, hvordan sproglige mønstre fungerer kognitivt som udtryk for opmærksomhedsfelter med et dynamisk forhold mellem figur, baggrund og omgivelser. I udgangspunktet er der en særlig opmærksomhed over for bevægelse frem for stilstand og over for det fremmede og ukendte frem for det fortrolige og velkendte. Det kognitive argument er, at vi basalt set danner scenariske forestillinger ved at percipere bevægelse i forhold til stilstand. Vi har således en tendens til at fremhæve den mest ukendte og bevægelige genstand i et scenarie frem for en mere kendt og statisk baggrund, fx osten ligger på bordet og cyklen står bag hækken. Det forekommer mærkeligt at bytte rundt og sige, at bordet understøtter osten eller at hækken er foran cyklen. At arbejdet med sprog og tekster i skolens fag bør have form som en anskuelsesundervisning, hvor lærer og elever tydeliggør de scenarier, der gør ytringer meningsfulde. Ellers risikerer vi at behandle sproget som et kropsløst system. Eksemplet med rentefald ville Talmy analysere som et eksempel på fiktiv bevægelse og et forhold mellem modsatrettede kræfter. Pointen er, at vi forstår et forhold mellem to forskellige rentesatser metaforisk som fald eller stigning, og at det støtter forståelsen at tilskrive forholdet en fiktiv bevægelse. Andre eksempler på fiktiv bevægelse er indhegningen følger vejen eller bakken rejser sig brat foran os. De modsatrettede kræfter viser sig ved, at vi typisk forstår et scenarie på baggrund af et kontrafaktisk scenarie, dvs., at tingene havde forholdt sig modsat. Fx kunne rentefaldet meget vel have været et faktum. Der er en modsætning mellem på den ene side en rente, der har en tendens til at ligge fast, og på den anden side et pres mod den danske krone. Styrkeforholdet falder fx på et givet tidspunkt ud til fordel for den faste rente, men sprogliggørelsen af presset mod den danske krone vækker forestillingen om, at det omvendte styrkeforhold kunne være tilfældet, hvis presset øges, eller tendensen svækkes. Har man først blik for, at sprog bruges til at danne scenarier i kontrast til mod-scenarier, bliver man opmærksom på det i udtryk, hvor man ellers let ville overse det. Fx udsagnet: der var en saglig og civiliseret debat om skolens fremtid, hvor udtrykket civiliseret vækker den modsatte Nummer 20 september

3 forestilling, nemlig at skoledebatten ofte antager ikke-civiliserede former. Talmys analyser af denne art tolker jeg som et første argument for, at arbejdet med sprog og tekster i skolens fag bør have form som en anskuelsesundervisning, hvor lærer og elever tydeliggør de scenarier, der gør ytringer meningsfulde. Ellers risikerer vi at behandle sproget som et kropsløst system, der består af abstrakte elementer, strukturer og regler. Kognitive skemaer Det kognitive grundlag for dannelsen af scenarier er kognitive skemaer, idet de anvendes til at organisere den situerede forestilling både sansekonkret i forbindelse med perception og imaginært i forbindelse med indbildningskraftens projektion. Skemabegrebet blev allerede introduceret af den tyske filosof Immanuel Kant i Kritik der reinen Vernunft (1781) som et kognitivt bindeled, der forbinder sansning og forstand. Sidenhen blev det videreudviklet inden for den fænomenologiske tradition, hvor skemabegrebets betydning for projektion blev udfoldet i relation til litteraturteori. Således udviklede den polske filosof Roman Ingarden en omfattende tekstteori ud fra skemabegrebet. I Das literarische Kunstwerk (1931) beskriver han udførligt, hvordan en tekst og dens fremstillingsform kan forstås som en skematisk konstruktion. Han skelner skarpt mellem skemaer på den ene side og det indhold, de fremstiller, på den anden side. Det repræsenterede indhold i en tekst er ifølge Ingarden nødvendigvis underbestemt, dvs. kende teg net ved ube stemte steder pga. tomme pladser i kognitive skemaer, som læse ren må udfylde og konkretisere. Denne pointe er også relevant for en mere generel forståelse af scenariers kognitive funktion, fordi skemaers funktion i tekster kan bruges til at belyse, hvordan skemaer på tilsvarende vis rammesætter og styrer menneskers slutninger (inferens) og måder at tilskrive betydning på i forbindelse med perception. Skemabaserede scenarier i danskundervisningen Som eksempel vil jeg skitsere, hvordan man kan arbejde kognitivt med scenarier i dansk. Rammen for denne skitse er den didaktik for danskfaget, jeg har præsenteret i Dansk (2015) i publikationsserien Mål og midler. Den er kendetegnet ved at forstå danskfaget som spændt ud mellem to grundlæggende forskellige typer af situationer og kompetencer, der præger faget. Dels en fortolkningssituation, defineret ved en hermeneutisk værk/publikum-relation, og en fortolkningskompetence, der udvikles i omgangen med æstetiske tekster og kunstværker. Dels en kommunikationssituation, defineret ved en kommunikativ afsender/modtager-relation, og en kommunikationskompetence, der udvikles i omgangen med praktiske tekster og talehandlinger. Denne indbyggede dobbelthed i faget afspejler sig også i scenariernes didaktiske funktioner. På den ene side anvendes scenarier fra skolens omverden til at skabe eller genskabe kommunikations situationer. Det sker enten gennem repræsentation af, kommunikation med eller simulering af aktører i scenarier, der hører hjemme i en bestemt kontekst. Tre typer af koblinger til omverdenen, der ofte vil blive understøttet af digital teknologi. Scenariernes kontekstafhængige karakter skyldes, at praktiske tekster er defineret ved deres funktioner i bestemte samfundsmæssige sammenhænge, fx om der er tale om politiske, journalisti ske, uddannelsesmæssige eller kommercielle tekster. Således er det afgørende at kende den relevante kontekst for at forstå scenarier, der fx vedrører en henvendelse til kommunen, en fremlæggelse til en eksamen eller en politisk tale. En undersøgelsesorienteret tilgang til tegn og tekster kræver tid til at formulere og afprøve hypoteser, antagelser, kvalificerede gæt og eksplorative spørgsmål. På den anden side anvendes fiktive scenarier i æstetiske tekster og kunstværker til at skabe mere eller mindre fortolkningskrævende situationer og fremmederfaringer. Det sker enten gennem konkretion (den fænomenologiske betegnelse for en scenarieskabende læsning), dramatisering eller produktion af fiktive scenarier. Til forskel fra praktiske tekster er æstetiske tekster mere uafhængige af den aktuelle kontekst. Det viser sig ved, at deres genre (fx digt, novelle, roman eller dogmefilm) ikke er defineret ved 36 Nummer 20 september 2016

4 deres funktion i en kontekst, men derimod ved æstetiske træk ved teksternes form og æstetiske virkning på publikum. Det gælder fx kortprosa, haikudigte og fantastiske fortællinger. Den relevante kontekst i forhold til fiktive scenarier er således snarere den fremstillede kontekst, fx om scenarierne er fremstillet som en del af en større historisk kontekst, der kalder på en hermeneutisk tolkning af forholdet mellem nu og da. Dette grundlæggende skel mellem scenariers didaktiske funktioner gør, at tekster finder sted på ret forskellige måder i danskundervisningen. I relation til praktiske tekster og talehandlinger skabes scenarier ved at aktivere kognitive skemaer med afsæt i bestemte kontekster i skolens omverden. Det sker fx, når man simulerer en avisredaktion i klassen med bestemte roller, rekvisitter og handlesekvenser. De praktiske tekster og talehandlinger er typisk del af en åben, uafsluttet kommunikation, der gør det vanskeligt at afgrænse den relevante kontekst. Man kan således blive ved med at udfolde, præcisere og inddrage nye skemaer, hvilket er blevet tydeligt med digitale diskussionsfora og blogindlæg. I relation til æstetiske tekster og kunstværker skabes scenarier derimod ved at aktivere forskellige typer af kognitive skemaer med afsæt i teksten eller værket selv. Det sker fx, når man ser film eller læser skønlitteratur, der fremstiller en verden, som principielt set er afgrænset af tekstens æstetiske ramme. Denne afsluttede værkkarakter gør, at man har brug for nærlæsningsstrategier, så man kan begrunde sin oplevelse og forståelse af teksten og inddrage viden fra konteksten på tekstens præmisser. Lad teksten finde sted Fælles for de to grundsituationer i danskundervisningen, den æstetisk-hermeneutiske og den praktisk-kommunikative, er, at det kræver tid og en klar prioritering af scenariers betydning for tekst- og talehandlinger at lade teksterne finde sted. Det kræver med andre ord en langsomhedens didaktik, som jeg med inspiration fra inquiry-based science education (Østergaard, Sillasen, Hagelskjær & Bavnhøj, 2010, s. 25 ff.) vil betegne som en undersøgelsesorienteret tilgang til tekst- og talehandlinger. Det forunderlige er nemlig, at hvis man giver sig tid til at arbejde med scenarier i dansk, så åbner man for en eksplorativ tilgang til kulturens tegn og tekster, der på mange måder minder om en undersøgelsesorienteret tilgang inden for naturfag. Det vil jeg give et par eksempler på. Det kan anbefales at arbejde med scenarier som omdrejningspunkt for længere forløb, fordi en undersøgelsesorienteret tilgang til tegn og tekster kræver tid til at formulere og afprøve hypoteser, antagelser, kvalificerede gæt og eksplorative spørgsmål. Det kan fx være en undersøgelsesorienteret tilgang til æstetiske tekster, hvor man lader den æstetiske oplevelse af fiktive scenarier være det udgangspunkt, man til stadighed vender tilbage til og udfolder i forbindelse med en undersøgelse af tekst og kontekst. Denne tilgang har jeg tidligere betegnet procesorienteret litteraturpædagogik for at betone, at der er tale om en refleksiv proces, der er forankret i en førstepersonlig oplevelse (Hansen, 2004). En undersøgelsesorienteret tilgang til praktiske tekster og talehandlinger vil til sammenligning have en mere projektorienteret karakter, fordi den kommunikative kobling til en kontekst uden for skolen lægger op til virkelighedsnære problemstillinger, fx at man simulerer en avisredaktion i klassen eller løser en kommunikativ opgave for andre, fx producerer en web-folder til det lokale museums kommende udstilling. Man kan imidlertid også arbejde mere afgrænset med scenarieøvelser i dansk. Det kan fx være ekfrase på klassen, hvor man i en struktureret klassesamtale sætter ord på et billede, alle kan se. Ved at sætte ord på en billedlig fremstilling af rumlige positioner, retninger og handlinger bliver man bevidst om, hvordan man kan rekonstruere og gengive scenarier sprogligt. Det fælles udgangspunkt kan også være de scenarier, eleverne danner i deres forestillinger, når de læser eller hører en tekst, fx: John var på vej til skolen. Han var ængstelig for matematiktimen. Han håbede, han havde klassen under kontrol i dag. Mange vil opleve et fald i læsehastigheden ved den tredje sætning. Det har de to kognitive lingvister Garrod og Sanford (1990) dokumenteret i en undersøgelse af inferens og læsehastighed. Den kognitive forklaring er, at læseren aktiverer be- Nummer 20 september

5 stemte kognitive skemaer og danner prototypiske scenarier ud fra den mindste afvigelses princip, som løbende må revideres under læsningen. Ordene skole, ængstelig og matematik optræder ofte i sammenhæng med en prototypisk problematik, der handler om at have vanskeligt ved matematik. Derfor opfattes de som signalord, der får læseren til at foretage en forlæns konkretiserende inferens og aktivere bestemte kognitive skemaer for rollefordeling (ængstelig elev og autoritær matematiklærer) og kausalitet (har man ikke løst sine hjemmeopgaver i matematik tilfredsstillende, kan man få problemer i undervisningen, og denne risiko medfører ængstelighed). Scenariets betydning for læserens prototypiske inferenser og sammenkædning af sætninger bliver tydelig, hvis man tilføjer en fjerde sætning, der bryder markant med skemaet for matematikundervisning: Undervisning var ikke en normal del af en pedels job. Man kan udvide denne type scenarieøvelser med teksteksempler, der skifter betydning i forskellige kontekster. Det kan fx være infomercials og reklamer forklædt som nyhedsartikler. Man kan også præsentere titlen på R. Broby-Johansens digt BORDELPIGE DRÆBER UFØDT som en overskrift fra en af formiddagsbladenes spisesedler. Som overskrift giver den anledning til andre inferenser, end når man analyserer sætningen som del af et digt. En omvendt øvelse er at tage en passage fra en vejrudsigt og præsentere den som et digt: Udbredt tåge over middag med udsigt til opklaring hen på eftermiddagen. Som digt giver teksten anledning til en læsning med fordobling, hvor man begynder at tillægge tåge, opklaring og dagens cyklus betydning som en kognitiv metafor, der kan anvendes om en begyndende forståelse, et forhold mellem mennesker eller andre former for udvikling struktureret af de samme skemaer. Eksempelvis bygger verbaladjektivet udbredt på et skema for volumen og fiktiv bevægelse (brede sig i alle retninger), og inden for teksten sker der en modstilling mellem udbredt og opklaring, ikke-sigtbarhed og sigtbarhed, der sammen med skemaerne for grænse, overgang og cyklus åbner for mange mulige tolkninger. Modstillingen hænger sammen med, at æstetiske tekster ofte læses ud fra den højeste spændings princip (at man tillægger modsætninger en ekstra betydning) som modvægt til den mindste afvigelses princip. Man slutter altså ikke kun ud fra vanemæssig brug af skemaer og den mindste afvigelses princip, men åbner for en litterær fordobling ud fra en kreativ tolkning af skemaer og den højeste spændings princip. Det metodiske greb, jeg anvender i scenarieøvelser, har jeg udviklet som en særlig form for nærlæsningsstrategi, der er kendetegnet ved langsomlæsning som metode og synliggørelse af inferenser. I relation til æstetiske tekster har jeg kaldt strategien for fænomenologisk langsomlæsning og fokuslæsning (Hansen, 2008, s. 115 ff. & 2011, s. 113 ff.), mens jeg har lanceret den som faglig langsomlæsning i relation til fagtekster (Hansen, 2011, s. 176 f.). Det lille skift fra fænomenologisk til faglig langsomlæsning markerer, at langsomlæsning fungerer forskelligt i relation til forskellige typer af tekster. Den fænomenologiske langsomlæsning nedsætter læsetempoet med henblik på at danne konkrete scenarier, samtidig med at man registrerer, på hvilke måder teksten og den fortløbende aktivering af kognitive skemaer har indflydelse på læseproces og scenariedannelse. Denne tilgang adskiller sig markant fra en udbredt formalistisk tendens til at analysere sprog og tekster som systemer, der er kendetegnet ved bestemte formelle træk, fx genretræk, fremstillingsformer, metaforer, synsvinkler, fortælleforhold eller grammatiske træk. Fælles for formalistiske tilgange er, at deres udgangspunkt er en undersøgelse af formelle træk ved tekster med henblik på at forklare teksterne på den baggrund. I undervisningen vil det typisk komme til udtryk som forholdsvis lukkede opgaver, hvor elever først skal redegøre for og analysere en række formelle træk, inden de får lov til at fortolke teksten. Eksempler på formalistiske opgaver med fokus på genretræk finder man fx i det prisvindende læremiddel Vild med dansk (Ammitzbøll, Østergren-Olsen & Poulsen, 2007, s. 126 og 130) 1 : Lav en liste over tekstens magiske elementer og en over tekstens realistiske elementer. 38 Nummer 20 september 2016

6 Find træk fra folkeeventyrene i tekstuddraget. Find beviser på, at tekstuddraget er fantasy. Til sammenligning prioriterer den fænomenologiske langsomlæsning læserens fortrolighed med sprog og verden som grundlag for dannelsen af kognitive scenarier. Ved at tage udgangspunkt i kognitive scenarier frem for sproglige systemer får man en mere åben og eksperimentel tilgang til tekster. I undervisningen vil det komme til udtryk som spørgsmål og opgaver, der stilles til scenarier og udfyldning af tomme pladser, fordi læsere er tilbøjelige til at udfylde tomme pladser ud fra kognitive skemaer. Tag for eksempel første strofe i Johannes V. Jensens digt Envoi : Nu breder Hylden de svale Hænder mod Sommermaanen. Mange vil opleve en nærhed mellem det kosmiske og det jordiske (hyld, hænder og sommermåne) og en harmonisk stemning, hvilket hænger sammen med den scenariske forestilling om månens bløde belysning, en sval temperatur og en åben, ikke-stræbende gestus (brede). Som den danske litterat Jørn Vosmar har gjort opmærksom på, ændres denne forestilling brat, hvis man skifter verbet breder ud med verbet strækker. For en formalistisk betragtning er denne udskiftning et skift inden for et sprogsystem med et begrænset antal mulige valg. For en kognitiv, fænomenologisk betragtning er det et skift, der vedrører aktiveringen af forskellige kognitive skemaer. Hvor verbet breder angiver en favnende åbning, der gør hylden til mål for månens belysning, dér gør verbet strækker månen til mål for hyldens stræben, hvilket giver et helt andet, mere modsætningsfyldt scenarie. Fælles for den faglige og den fænomenologiske langsomlæsning er et ønske om at skabe aktive læsere og synliggøre inferens på baggrund af kognitive scenarier og skemaer i undervisningen. Den faglige langsomlæsning nedsætter ligeledes læsetempoet, men forskyder fokus fra tekstinterne til teksteksterne relationer. Det kan ske ved, at man udvælger en relevant og overskuelig passage i en fagtekst eller praktisk tekst (fx en side, et dobbeltopslag eller et skærmbillede). Dernæst planlægges undervisningen ved at dele passagen op i afsnit og visuelle klynger (dvs. tekst- og billed elementer, der udgør en afgrænset enhed). Opdelingen sker ud fra en analyse af forudsete problemer, tomme pladser og centrale pointer. På den baggrund kan man gennemføre en faglig langsomlæsning på klassen, dvs. en læsning, der synliggør afsenderen og tydeliggør, hvordan man drager slutninger (infererer) på en måde, som er relevant i forhold til tekstens kontekst. Det kan fx være ved at sætte ord på sine egne slutninger, pege på tomme pladser og stille kritiske spørgsmål til forfatteren. Man kan også vælge at inddrage eleverne i en samtale om teksten ud fra forundringsspørgsmål (stillet til tomme pladser), udfordringsspørgsmål (stillet til forfatterens autoritet) eller vurderingsspørgsmål (stillet til fremstillingen som helhed). Fælles for den faglige og den fænomenologiske langsomlæsning er et ønske om at skabe aktive læsere og synliggøre inferens på baggrund af kognitive scenarier og skemaer i undervisningen, så inferens ikke forbliver et skjult fænomen. Forskellen er, at den fænomenologiske langsomlæsning vægter forholdet mellem kognitive scenarier og den æstetiske tekst, mens den faglige langsomlæsning vægter forholdet mellem kognitive scenarier og kontekst. Det hænger sammen med, at æstetiske tekster fungerer som forholdsvis selvstændige tekster i undervisningen, der knytter an til en større kontekst via almene temaer og problemstillinger (fx forholdet mellem liv/død, ung/gammel eller land/by), mens praktiske tekster og fagtekster er mere direkte forbundet med sags- og samfundsmæssigt bestemte kontekster, der er definerende for deres genre (fx en avisleder eller en nyhedsartikel). Fra kropsløs kognitivisme til kropsbevidst scenariedidaktik Kritikken af den formalistiske tilgang til sprog og tekster er nært forbundet med kritikken af en kropsløs og kontekstløs tilgang til kognition. Man kan således iagttage en sammenhæng mellem de to tendenser i læreplaner og læremidler. På den ene (objektorienterede) side reduceres undervis- Nummer 20 september

7 ningens indhold og genstandsfelter til formelle træk, der kan behandles og formidles mere eller mindre uafhængigt af konkrete situationer og kontekster. Det gælder tydeligvis undervisning i regler for orddannelse (morfologi), sætningsopbygning (syntaks), sætningssammenhænge (kohæsion og fremstillingsformer) og tekstkonstruktion (tekstlingvistik og strukturalistisk genreteori). Der har været funktionelt orienterede modstrømninger, men der er en tendens til formalisme, som kan forklares med, at formalisme er beslægtet med en tilgang til kognition, der ikke tager højde for krop og kontekst. På den anden (subjektorienterede) side reduceres mål med undervisning til færdigheds- og vidensmål, der kan trænes og tilegnes mere eller mindre uafhængigt af konkret kontekst, hvilket bl.a. har den effekt, at en konkretisering heraf ofte vil opleves som et pseudo-scenarie. Problemet er, at den krops- og kontekstløse tilgang til sprog og tekster indebærer, at teksterne ikke finder sted i undervisningen. Fælles for formalisme og kropsløs tilgang til kognition er en abstraktion og en løsrivelse fra kontekster, der har en række instrumentelle fordele. Det er lettere at systematisere læreplaner og masseproducere læringsobjekter og tests, hvis man behandler viden og færdigheder som modulisérbare elementer, der kan gøres til genstand for mikro-distribution (salg og spredning af færdigheds- og vidensmoduler) og selvrettende opgaver, hvor svaret er givet på forhånd. Dette gælder ikke kun simple grammatikøvelser, men også masseproduktion af opgaver om synsvinkler og fortælleforhold i litterære tekster eller definerede træk ved nyhedsartikler. Det er sjældent et åbent spørgsmål, når der stilles opgaver i, om en litterær tekst eksempelvis har 1. personfortæller og indefrasyn. Til gengæld er det et åbent spørgsmål, hvor meget tekstforståelse en elev opnår ved at løse denne type opgaver. Problemet er, at den krops- og kontekstløse tilgang til sprog og tekster indebærer, at teksterne ikke finder sted i undervisningen. Alternativet er en kropsbevidst scenariedidaktik, der sætter fokus på forholdet mellem tekst, scenarier og kontekst. Fælles for de skitserede øvelser er, at lærere og elever med afsæt i deres kropslige forestillingsevne skal arbejde med deres inferenser og udfyldning af tomme pladser. Det er nemlig på den baggrund, at man åbent og undersøgende kan analysere formelle træk ved tekster (ordvalg, metaforer, sætningsopbygning, m.m.) som kognitive funktioner, der har betydning for såvel det indhold, man forestiller sig, som den kontekst, man forstår det ud fra. En sådan tilgang er som beskrevet ofte præget af længere procesorienterede og/eller projektorienterede forløb, der fungerer som modvægt til en udbredt overfladeviden om tekster, men som eksemplerne med scenarieøvelser gerne skulle vise, kan man tilrettelægge en varieret tilgang til tekster med både længere forløb og kortere øvelser, der lader teksterne finde sted i undervisningen. Noter 1 Se Dorthe Carlsen (under udgivelse) for en dybtgående analyse og kritik af læremidlet Vild med dansk, der vandt Undervisningsministeriets undervisningsmiddelpris i Referencer Ammitzbøll, L., Østergren-Olsen, D., & Poulsen, H. (2007). Vild med dansk, København, Gyldendal. Cook, G. (1994). Discourse and Literature. Oxford. Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Århus. Garrod, S. C. & Sanford, A. J. (1990). Referential Processes in Reading: Focussing on Roles and Individuals. I: Flores, G. B. d Arcais,Rayner, K. andbalota, D. (Eds.), Comprehension Processes in Reading. Hillsdale,N.J., LEA, s Hansen, S. R. (2016): Indlevelse og refleksion En undersøgelsesorienteret tilgang til litteraturundervisning, Viden om Literacy nr.20, Nationalt Videncenter for Læsning Lakoff, G. & Turner, M. (1989). More Than Cool Reason. Chicago. Miall, D. S. & Kuiken, D. (1994). Foregrounding, defamiliarization, and affect: Response to literary storys, Poetics Nummer 20 september 2016

8 Seminos, E. (1997). Language and World Creation in Poems and Other Texts. Stockwell, P. (2002). Cognitive Poetics: An Introduction. London/New York: Routledge. Turner, M. (1996). The Literary Mind: The Origins of Thought and Language. Oxford/New York: Oxford University Press. Østergaard, L. D., Sillasen, M., Hagelskjær, J., & Bavnhøj, H. (2010). Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?, Mona 4. Nummer 20 september

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning

Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Danskdidaktik konference: Hvor skal vi hen? Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet 10. og 11. januar 2012 Kognition, læseforståelse og litteraturundervisning

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Tiltag Hvad skal eleverne lave?

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Årsplan Klasse: 9.årgang Fag: Dansk År: 2016/2017 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder

Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Multimodal læring og læsning Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Digital multimodalitet (viten.no) Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte,

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 I dette skoleår fortsætter vi med genrekendskab og litterære begreber såsom personkarakteristik, miljø, komposition, virkemidler, fortællere samt synsvinkel, teksters

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik 1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik s. 18-39 og s. 4-20 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne s. 4-6, 7, 9-10,

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Årsplan med Fandango 5

Årsplan med Fandango 5 Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik 1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde

Om undervisningen. Undervisning for 5.-9. klasse. I min danskundervisning kan jeg tilbyde Om undervisningen Undervisning for 5.-9. klasse Hvorfor er danskundervisning vigtig? I min danskundervisning kan jeg tilbyde Priser og undervisningskalender Undervisningsmaterialer 5.-7. klasse Undervisningsmaterialer

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch.

Made in Germany. Eleverne kan bruge forløbets tekster og links som pensum ellers synopsis tekster samt ordforrådsskattekiste udover Mein Wörterbuch. Made in Germany Niveau 8. klasse Varighed 6-8 lektioner Om forløbet Forløbet tager udgangspunkt i kendte tyske varemærker, hvor elevene stifter bekendtskab med store, kendte mærker som f.eks. Aldi, Adidas

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Hvor sidder kvaliteten?

Hvor sidder kvaliteten? Hvor sidder kvaliteten? Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Hvad er læremidler? Hvad er læremidler? Type Undervisningsmidl

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Skolebiblioteket og dansk

Skolebiblioteket og dansk Skolebiblioteket og dansk Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem University College Syd, Sjælland og Lillebælt

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf

Workshop om Analyserende artikler. Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Workshop om Analyserende artikler Digitale opgaver Forsøg med skriftlig dansk hf Program Om analyserende opgaver med digitale tekster Eksempel på digital tekst Gruppearbejde: a) Analyse af digitalt eksempel

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan 7.x. dansk TG Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 34 Vi bruger timerne på at lære hinanden bedre at kende og på at planlægge hytteturen. 35 Hyttetur (Bethesda) 36-37 Artikler Medierne er en stor del af vores

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Kompetencemål for Matematik, klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen

Når børn vælger litteratur. Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Når børn vælger litteratur Ved ph.d. Stine Reinholdt Hansen Afhandlingens forskningsdesign: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse Kognitive analyser af populære seriebøger Meget enig i følgende udsagn: Drenge

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere