BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold"

Transkript

1 BILAG 1 Konstruktionernes termiske forhold Torben Valdbjørn Rasmussen Byggeri og sundhed 1

2 2

3 Konstruktionernes termiske forhold For at undersøge husene for kuldebroer og om isoleringsarbejdet er udført korrekt, dvs. om isoleringsmaterialet udfylder det hulrum, der er tiltænkt at skulle isoleres, foretages en termografering af de indvendige overflader under vinterforhold. Ved termograferingen registreres de indvendige overfladers temperatur. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan indikere, at isoleringsarbejdet ikke er udført korrekt eller i overensstemmelsen med hensigten. Lokalt forekommende temperaturforskelle kan også skylles kuldebroer som ikke kan relateres til de isolerede konstruktioner. Yderligere kan lokalt forekommende temperaturforskelle også skylles luftindtag fra klimaanlæg, hvor forvarmningen af luft ikke forekommer eller hvor temperaturen er sat lavt i forhold til temperaturen inde. Alle de termograferede huse er opført som byggeri med skærpede krav til energiforbrug i forhold til det bygningsreglement hvorefter der er anmodet om byggetilladelse. Det vil sige at der ved husenes opførelse har været et særligt fokus på klimaskærmens termiske forhold for at undgå kuldebroer, luftutætheder og linietab samt lignende byggetekniske forhold som vil øge husets varmetab. Termograferingen har derfor til formål at adressere byggetekniske forhold og løsninger, som der ved efterfølgende byggerier, bør sættes yderligere fokus på for at forbedre og sikre klimaskærmens termiske forhold samt homogenitet. Termografering Overflader med en temperatur over det absolutte nulpunkt (-273 C) udstråler varme. Jo varmere overfladen er, desto mere intens er udstrålingen. Mennesket kan kun se varmen fra overflader med en temperatur på mindst 500 C. Ved bestemmelse af temperaturen på overflader, hvor temperaturen er under 500 C, kan termografering anvendes, idet udstyret, der anvendes til termografering, kan "se" varmestråling fra en overflade med meget lavere temperaturer end det menneskelige øje kan se. Ved termograferingen omsættes intensiteten af strålingen fra en overflade til en temperatur. Til denne beregning benyttes en omregningsformel og kendskabet til overfladens egenskaber for udstråling, også kaldet emissiviteten. Målinger Termografering kan foretages indefra eller udefra. For let som tungt byggeri. Selv om bagvægge f.eks. af letklinkerbeton, murværk, porebeton og i mindre grad gipsplader som indvendig beklædning på et træstolpeskelet til en vis grad vil udjævne lokalt forekommende temperaturforskelle, er termograferingen i dette projekt foretaget indefra ved alle huse, idet der for en del huses vedkommende ikke var ønske om at foretage termograferingen udefra, da en del af husene er konstrueret med facader udført med en ventileret luftspalte. Husets termiske forhold kan ikke undersøges udefra, når facaden er udført med en ventileret luftspalte. Der blev foretaget termografering af 8 huse, Husene er selvstendige bygninger individuelt opført med forskelligt visuelt udtryk. Beskrivelsen af de undersøgte huse indeholder en kort beskrivelse af de enkelte huse samt et foto til illustration. 3

4 Beskrivelse af de undersøgte huse. Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er sortglaseret vingefals tagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i stueetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] 4

5 Huset er opført med udvendig facade i pudset skalmur i tegl og indvendig gips på spånplade fastgjort på træstolpeskelet med isolering. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 45. Indvendig skillevæg er opbygget af træstolper beklædt med spånplade og gipsplade. Etagedækket er opbygget af et isoleret træbjælkelag med plankegulv og gips på spredt forskalling til loft i underetagen. Loft til kip er gips på lægter med isolering, dampspærre, spær med isolering mod et ventileret undertag. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Randfundamentet er to skifter med fundamentsblokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,15 0,18 0,11 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er betontagsten lagt med en hældning på 25. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er hvidpignenteret profilbrædder på lægteforskalling med dampspærre og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to Fibo-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,08 0,18 0,10 [W/m 2 k] Husets stueplan er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Indvendig skillevæg er helvægselementer i letbeton. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,09 0,17 0,11 5

6 Huset er opført med ventileret beklædning af træ på facaden og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket 50 mm ind i isoleringen. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på etagedæk/tagspær af træ. Etagedæk og tagspær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et betonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget er isoleret mod randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med to leca blokke adskilt af isolering lagt på beton ført til bæredygtig bund. Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion U-værdi 0,12 0,13 0,07 [W/m 2 k] Huset er opført med udvendig skalmur som facade i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret bag gipslaget. Tagfladen er tagpap lagt i hældning efter indvendigt loft. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på bjælkespær af træ. Bjælkespær er isoleret. Terrændækket er opført med et kapillarbrydende lag som underlag for trykfast isolering med et fiberbetonlag som underlag for gulvbelægning. Betonlaget ligger an mod den indvendige side at randfundamentet. Randfundamentet er to skifter med Leca-term blokke lagt på beton ført til bæredygtig bund. U-værdi [W/m 2 k] Loftskonstruktion Ydervæg Gulvkonstruktion 0,13 0,20 0,12 Den gennemførte termografering Termografien blev foretaget den 19. marts 2009, ved ca. 6 C. Vejret var stabilt, med nogen sol i løbet af dagen og svag til let vind mest fra sydøst. Termograferingen blev foretaget med et ThermaCam af typen B2 kamera, der var kalibreret forud for målingerne. Ved måling med kameraet kræves kendskab til overfladernes emissivitet samt omgivelsernes temperatur og relative luftfugtighed. Emissiviteten er valgt til 0,91, som er emissiviteten for hvidt papir, idet de indvendige overflader i de enkelte huse havde hvidmalet tapet. Mørke overflader, fx mørkt træ og læder, har en anden emissivitet end de hvide vægge. Dette medfører, at mørke overflader på de termografiske billeder vil fremstå, som om de har en højere temperatur end de hvide overflader. Referanceværdier for temperatur og relativ luftfugtighed blev indtastet i termograferingsudstyret ud fra målinger taget på stedet. Resultat af termografering Ved termograferingen blev der registreret lokalt forekommende temperaturforskelle mellem lokalt afgrænsede områder og et vægpartis generelle temperatur. Kuldebroerne viser sig hvor varmeledningsevnen ændre sig lokalt. Ændringerne kan skyldes samlinger mellem materialer med væsentlig forskellig varmeledningsevne eller være udtryk for at et byggematerialer med høj varmeledningsevne er ført ind i eller gennem det isolerende lag og derved termisk forbinder indvendige områder med den kolde udvendige side af klimaskærmen. De indvendige overflader kan også termisk være forbundet til de udvendige overflader hvis klimaskærmens isolerende lag i et lokalt område ventileres med kold udeluft. Årsagerne til en kuldebro kan konstruktivt være meget forskellige men kuldebroer er udtryk for at områder i bygningens klimaskærm termiske ændre sig, U-værdien lokalt forringes. Termograferingen kan bruges til at 6

7 vis inhomogeniteter i klimaskærmens isolerende lag. Lokalt forekommende temperaturfald på ensartede overflader kan være udtryk for ringe eller manglende isoleringsmateriale i et område. Yderligere kan isoleringsmaterialet i et område have en ringe eller manglende luftspærring eller være lagt med samlinger der er så åbne at isoleringen reelt ventileres og derved får reducerede isolerende egenskaber. Isoleringen kan også lokalt være reduceret i tykkelse for at give plads til samlebeslag og installationer som ønskes skjult i konstruktionen. De registrerede lokale temperaturforskelle blev efterfølgende opdelt i syv kategorier. De syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle er opdelt efter: A: Kold overgang mellem ydervæg og loft B: Kolde hjørner i facade C: Kolde fodpaneler langs facade D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Registreringen af overfladetemperaturer ved termografering sker i form af termografiske farvebilleder. Billederne er digitale og temperaturen i billedets enkelte punkter aflæses ved hjælp af en farveskala angivet i hvert billede. I Figur 1 til figur 27 er vist en række eksempler på områder, hvor der er registret lokale temperaturforskelle. Temperaturforskellene forekommer i de digitale billeder som lokalt afgrænsede områder og dets temperatur sættes i forhold til den pågældende vægs generelle temperatur. Figurerne er grupperet efter de syv kategorier, og for hver kategori er årsagen til temperaturforskellen søgt belyst, idet nogle temperaturforskelle sandsynligvis skylles kuldebroer i den valgte konstruktion og andre isoleringsfejl blandt andet manglende luftspærring af isoleringen. De undersøgte huse er opført i forskellig energiklasse, hvorfor billederne afspejler forholdene relateret til det enkelte hus og relativet i forhold til de øvrige målinger foretaget på øvrige huse. Termograferingen afbilder derfor ensartetheden i isoleringsforholdene for det enkelte hus og afslører inhomogeniteten i den termiske skal, klimaskærmen mellem inde og ude. Der er ikke angivet, hvor mange områder eller hvor store arealer der er registreret inden for hver kategori, fordi der kan være flere områder med de viste temperaturforskelle end registrerede, idet termograferingen ikke var total, da der f.eks. ikke blev flyttet møbler før termograferingen. I tabel 1 er de enkelte temperaturforskelle der er registreret inden for hver kategori angivet. Tabel 1. Temperaturforskelle registret ved termografering opdelt efter kategori jvf. de syv kategorier med lokalt forekommende områder med temperaturforskelle ovenfor. Temperaturforskelle er differencen mellem den pågældende vægs generelle temperatur og den laveste temperatur i et på væggen lokalt afgrænset område. For nogle kategorier blev der registreret flere lokalt afgrænsede områder med temperaturer forskellige fra den på den øvrige væg. Der er da angivet den højeste temperaturforskel. Der blev ikke fundet områder med lokalt forekommende temperaturforskelle i de pågældende kategorier i alle huse. Kategori A B C D E F G Temperaturforskelle i C Gennemsnit i C 3,9 4,25 4,3 3,5 7,3 4,7 6,4 Bemærkninger til termografering Kategori A: Kold overgang mellem ydervæg og loft Overgangen mellem ydervæg og loft dækker dels over, samlingen mellem ydervæg og loft for ventileret loftsrum dels over loftet under etageadskillelsen mellem to etager langs ydervæggen i et hus, herunder indadgående som udadgående hjørner mod loft og balkoner og indhakket ved indgangspartier. Målingerne viser, at samlinger mellem elementer med forskellig orientering medfører risiko for etablering af kuldebroer. Områderne omfatter såvel hjørnesamlinger af vægelementer i facaden og hvor indvendige skillevæg af helvægselement i letbeton forbindes til facaden mod endeligt loft som mod loft til etageadskillelse indenfor klimaskærmen. 7

8 Figur 1. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Den indvendige skillevæg er i helvægselement i letbeton. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 2. Overgang mellem facade og loft i stue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 23 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 8

9 Figur 3. Overgang mellem to facader og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven blå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 4. Overgang mellem limtræsbjælker som udgør væg over vinduesparti og loft i stue i åben forbindelse med køkken. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 9

10 Figur 5. Overgang mellem facade, indvendig skillevæg i helvægselement i letbeton og loft i forstue. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 6. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 21 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 10

11 Figur 7. Overgang mellem facade og loft i køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på spredt forskalling hæftet på etagedækkets bjælker. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 22 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori B: Kolde hjørner i facade Hjørner i facaden dækker over det lodrette hjørne mellem to ved siden af hinanden i samme vandrette plan beliggende vægge dels over udadgående hjørner som indadgående hjørner og går fra gulv til loft. Hjørnesamlingen mellem gavl og facade giver traditionelt risiko for små svært tilgængelige hulrum. Gøres der isoleringsmæssigt ikke noget ekstraordinært for at isolere i hjørnet mellem facader vil hjørnet være lidt koldere end de tilstødende vægflader da netop hjørnet er påvirket af kulden fra to sider, se figur 8 og figur 11. Målingerne viser, at hvis der i et byggeri ikke gøres noget ekstraordinært for varmeteknisk at sikre et velisoleret hjørne mellem tilstødende facader, kan det medføre kuldebroer. Figur 8. Overgang mellem to facader og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er hvidpigmenteret profilbrædder på spredt forskalling og isolering ovenover mod et ventileret tagrum med dampspærre mellem 11

12 forskalling og isolering. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 9. Overgang mellem facader, indvendig skillevæg og loft i wc-rum. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Indvendig skillevæg er helvægselement i letbeton Loftet er et lag gips på nedstroppet loftunderlag fæstnet på undersiden af etagedæk af letklinkerbeton. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 20 C og farven mørkeblå 16 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 10. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet til kip er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem bjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 12

13 Figur 11. Overgang mellem to facader og loft i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 26 C og farven mørkeblå 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori C: Kolde fodpaneler langs facade Kolde fodpaneler langs facaden blev observeret i enkelte af de observerede huse. Kolde fodpaneler blev ikke observeret på steder med en isoleret facade nedenunder. Målingerne viser enkelte fundamentsløsninger, der varmeteknisk distancerer fra fundamentsløsninger med reelt lavt linietab. 13

14 Figur 12. Overgang mellem to facader og gulv i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 14

15 Figur 13. Overgang mellem to facader og gulv i stue i åben forbindelse med spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Gulvet er 14 mm parket på polyfilt. Terrændækket er 100 mm beton med gulvvarme lagt på 275 mm thermisol grus. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 100 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 23 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 14. Overgang mellem to facader og gulv i stue med åben forbindelse til spisekrog og køkken. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. gulvet er 22 mm trægulv på gulvkarton på gulvvarmefordelingsplade. Terrændækket er 100 mm beton med 25 mm kantisolering på 450 mm terrænbats lagt på et 150 mm kapillarbrydende lag. Fundamentet består af to skifter 150 mm Leca blokke adskilt af 80 mm isolering på beton bragt til stabil grund. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori D: Kolde områder ved spær, lagt an på tung bagvæg eller ydervæg af træstolpeskelet Termografiske observationer af overgangen mellem facade og loft viser for observationer i enkelte huse spærfodens eller forskallingsbræddernes kontaktpunkt med bagvæggen, bestående af såvel letbeton som 15

16 træstolpeskelet, som regelmæssige punktformede vel afgrænsede områder med temperaturforskelle på loft og væg. Afhængigt af hvor omhyggelig isoleringsarbejdet er udført omkring spærfoden vil de regelmæssige punktformede områder med temperaturforskelle i en omegn på loft og væg mod facaden være mere eller mindre vel afgrænsede, se figur 15 og figur 16. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af, at lægge spærfoden an mod bagvæggen af letklinkerbeton eller, mangelfuld vindspærring at isoleringen omkring spærfødder og forskallingsbrædder som underlag for loftbeklædning. Figur 15. Overgang mellem facade og loft i bryggers. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rødgul 24 C og farven mørkeblå 19 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 16. Overgang mellem facade og loft i spiseskrog i åben forbindelse med køkken. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 25 C og farven blågul 23 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 16

17 Kategori E: Kolde områder i den isolerede klimaskærm Kolde områder i den isolerede klimaskærm blev observeret i enkelte af de observerede huse under termograferingen. Under databehandlingen af de termograferede huse blev der skelnet mellem lokalt afgrænsede kolde områder og kolde områder ved loft. Lokalt afgrænsede kolde områder i den isolerede facade blev observeret i nogle huse under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i facaden og viser sig på den indvendige side som afgrænsede kolde områder, se figur 17 til figur 19. Målingerne viser den varmeteknisk konsekvens af inhomogen varmeisolering af facaden. Figur 17. Ydervæg og overgang mellem facade og loft i værelse. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 24 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 18. Loft i stue mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet er to lag gips på spredt forskalling med dampspærre imellem og isolering ovenover mod et ventileret tagrum. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 23 C og farven mørkeblå 13 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 17

18 Figur 19. Loft i køkken mod facade med åben forbindelse til spisekrog. Facaden er med udvendig ventileret beklædning i træ og indvendigt et lag gips på spånplade fæstnet på isoleret træstolpeskelet. Dampspærren er trukket et lille stykke ind i isoleringen. Loftet er et lag gips på etagedæk af træ. Etagedækket er isoleret. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven rød 25 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Kategori F: Kolde områder i den isolerede facade langs loftet Kolde områder i den isolerede facade langs overgangen mellem facaden og loftet blev observeret under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 20 til figur 22. Samlingen mellem loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum som kan give anledning til en kuldebro. Ved isolering af overgangen mellem facaden og loftet er det nødvendigt at sikre sig, at isoleringen ikke glider fra hinanden, samt at isoleringen samles så tæt, at kold luft ikke kan passere ind på den varme side af isoleringen. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af at isoleringen i facaden langs loftet er varmeledningsmæssig inhomogen, ventileret, reduceret eller manglende. 18

19 Figur 20. Overgang mellem facade og loft i køkken. Køkken er i åben forbindelse med stue og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 21. Overgang mellem facade og loft i stue. Stuen er i åben forbindelse med køkken og spisekrog. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendig helvægselement i letbeton adskilt af isolering. Loftet til kip er et lag gips på nedforskallet loftunderlag fæstnet på undersiden af plankespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 24 C og farven mørkeblå 20 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. Figur 22. Loft i wc-rum mod facade. Facaden er med udvendig skalmur i tegl og indvendigt et lag gips på OSB plade fæstnet på isoleret træskelet. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Loftet er et lag gips på OSB plade fæstnet på træbjælkespær. Dampspærren er placeret mellem gipspladen og OSB pladen. Der er isolering mellem træbjælkespær. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven gul 22 C og farven mørkeblå 18 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 19

20 Kategori G: Kolde samlinger mellem bygningskomponenter Kolde områder i omegnen af overgang mellem bygningskomponenter blev observeret i alle husene under termograferingen. Områderne repræsenterer kuldebroer i konstruktionen og viser sig på den indvendige side som et afgrænset koldt område, se figur 23 og figur 27. Samlingen ved bygningspomponenter i loft og facade giver risiko for små svært tilgængelige hulrum og uisolerede samlinger som derved kan give anledning til en introduceret kuldebro. Målingerne viser den varmetekniske konsekvens af varmeledningsmæssig inhomogenitet i isoleringen omkring dørkarme, vinduesrammer, loftslemme og gennembrydninger til gennemføringer af tekniske installationer i loft og facade. Figur 23. Overgang mellem muret skorsten i tegl og loft til kip på repos. Loftet er et lag gips på lægter fastgjort til spær. Dampspærren er trukket et stykke ind i isoleringen og lagt mellem lægter og spær. Der er isoleret mellem spær og lægter. På det termografiske billede til venstre repræsenterer farven lyserød 22 C og farven mørkeblå 17 C. Til højre er vist et sædvanligt fotografi taget fra samme sted. 20

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Bygningsundersøgelse 2

Bygningsundersøgelse 2 Bygningsundersøgelse 2 med termografi og undertryk XXXXXXXXXXXXX Udført d. 15. januar 2010 af: Morten Klausholm Mobil: 25 59 64 65 Gl. Skolebakke Vej 9, Gjessø 8600 Silkeborg CVR-nr. 25 92 48 00 Web: www.silkeborgtermofoto.dk

Læs mere

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt

By og Byg Dokumentation 058 Måling på alternative isoleringsmaterialer. Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt By og Byg Dokumentation 8 Måling på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Målinger på alternative isoleringsmaterialer Borup Seniorby - et demonstrationsprojekt Torben

Læs mere

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk

Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade 66 1400 København K Tlf. 32 57 82 50 Fax 32 57 82 22 ing.fa@bangbeen.dk www.bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Termografi Af Beboelse

Termografi Af Beboelse Rolighedsvej 11 5600 Faaborg Termografi Af Beboelse Kunde: xxxx xxxxxx xxx 12/3-2010 Termografisk inspektion af bygning. xxxxxx Bygnings data: Grundareal i undersøgt bygning/lejlighed: 96m² og 60m² 1.

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse:

Bygningsdelsjournal. 2BKa0213 Gruppe: Gruppe 3 Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper. Klasse: Byggesagsnummer: 765 Navn: Kasper Fundament under kælder Lecarille, blokke højde 190mm, bredde 390mm Lecablokke, højde 190mm bredde 100mm /fugtspærre Beton, bredde 490mm Se tegning: 13.1.1.5 Lecablokke

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan findes kuldebroerne og andre konstruktioner med stort varmetab Efter af klimaskærmen er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet.

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: tjørnevangen 2 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-005385 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

Ventilation af tagkonstruktioner

Ventilation af tagkonstruktioner Ventilation af tagkonstruktioner Morten Hjorslev Hansen BYG-ERFA / DUKO København 14. maj 2014 Ventilation af tagkonstruktioner med lille og stor taghældning 2 Erfaringsblade : (27) 130605 (27) 131105

Læs mere

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af

Undertage. Sikring mod brandspredning. Rettelsesblad til DBI vejledning 36. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Udgivet af Rettelsesblad til DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri.

OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. OVER BÆKKEN, STØVRING 28 moderne rækkehus boliger, udført som Passivhus lavenergibyggeri. Skitseforslag til Skema A maj 2015 Situationsplan OVER BÆKKEN, STØVRING /DISPOSITIONSPLAN FOR GRUNDEN OVER BÆKKEN,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION

BILSBY A/S Kubus II stabelbare moduler Konstruktionsbeskrivelse. Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 02 KONSTRUKTION Side 1 af 5 Dato: 07/11 2014 01 BESKRIVELSE 01.01 Dimension: BxLxH. 3,95x10,00x3,40 m, 39,5 m2 Loft højde 2,50 m 01.02 Farver: Facade, grå ubehandlet cementspånplade Lofter, hvide akustikplade Vægge, hvide

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Stue IR000660.IS2 Væg/Vægge: Ses med en uensartet isoleringsværdi. Ses med kuldeindtræk ved fodpanel. Dette er generelt for hele boligen, i svingende grad. Køkken IR000665.IS2 Vindue/Vinduer: Væg/Vægge:

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri.

Undersøgelsen blev udført af Lene Dalvang og P. F. Collet, Teknologisk Institut, Byggeri. Alleparken V Att.: Nicolai Korolkiewicz Dr. Priemesvej 9 2 tv. 1854 Frederiksberg 28. maj 2010 LED/ihm \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1306125_358169_led10_011.doc Fugtundersøgelse, Alleparken V, 1854 Frederiksberg

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20%

Lufttæthed. projektering generelt. Blad 240 s. 1-6 Dato: Februar 2008. Side 1. Pantone black 100% Pantone 116 C yellow 100% magenta 20% Lufttæthed projektering generelt Pantone black 00% Pantone 6 C yellow 00% magenta 0% Blad 40 s. -6 Dato: Februar 008. Side Projektering Lufttæthed Indholdsfortegnelse Bygningsreglementets krav -- -- Kan

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING INDHOLD 1. BESKRIVELSE 03 2. TEKNISKE EGENSKABER 04 3. ANVENDELSE 05 4. MONTERINGSVEJLEDNING 06 4.1. GENERELT 4.1.1. VANDAFVISENDE OG VINDTÆT 06 4.1.2.

Læs mere

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013

sektionen Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 sektionen? Hvornår udløser renovering krav om energibesparelse og efterisolering? BYGHERREVEJLEDNING n JULI 2013 2 indhold BR10, kapitel 7.4.2, stk. 1, Krav til isolering af klimaskærm og linjetab 7 4

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse

TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse TERMOGRAFI AF BOLIG Kunde Adresse Dato-2013 Termo-service.dk I/S, Termofoto@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Termografisk inspektion af bygning Kundeadresse Bygnings

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper

TYPEHUSET 1960-79. Indhold. - katalog over typiske løsninger og principper TYPEHUSET 1960-79 - katalog over typiske løsninger og principper Indhold Introduktion side 2 Udformning og byggeskik side 2 Fundament side 2 Kælderydervægge side 3 Ydervægge side 3 Tag side 4 Vinduer side

Læs mere

H0_N00. Tegningsliste. Current Revision. Current Revision Date Current Revision Description. Tegningsnr. Titel Tegner Dato Afbildningstype

H0_N00. Tegningsliste. Current Revision. Current Revision Date Current Revision Description. Tegningsnr. Titel Tegner Dato Afbildningstype Tegningsnr. Titel Tegner ato fbildningstype Tegningsliste urrent Revision urrent Revision ate urrent Revision escription H_N0 eliggenhedsplan 6/0/ H - Planer H_N0 Stueplan 6/0/ H - Planer H_N0 Kloakplan

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086

Skønsmandens erklæring J. nr. 8086 J. nr. 8086 Oversigt over klagepunkter: 1. Fejlagtige oplysninger om ydervægskonstruktion. Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: Vi klager over, at den byggesagkyndige ikke har videregivet

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0,81 31 33 34 SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2 Beslutning 13 Etablering af gulvvarme terrændæk og kældergulve i opvarmede kældre NB Dæk 6, 7, 8 og 9 er samtidig revideret ud fra ændrede før u-værdier og krav til øgede isoleringstykkelser ud fra BR

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ringevej 7 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-007234 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.

Titusparken. Energioptimering. DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia. Titusparken Energioptimering DOMINIA AS Ved Vesterport 6 Den 28.05.2010 1612 København V Tlf.: 3343 4500 Sag nr. 2013 135 E-mail: dominia@dominia.dk Rapport udført af: Kurt Henriksen TITUSPARKEN ENERGIOPTIMERING

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

TERMOGRAFI AF BYGNINGER

TERMOGRAFI AF BYGNINGER TERMOGRAFI AF BYGNINGER Præsentation fra:. Har drevet virksomhed: Dansk Infrarød Inspektion A/S siden september 2001. Mit erfaringsgrundlag med tæthed i byggeriet, bygger på udførsel af mere end 1500 stk.

Læs mere

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse:

Termografi Rapport. Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090. Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup. Dato for undersøgelse: Nordborgvej 75B - 6430 Nordborg - Tlf. 60706090 Termografi Rapport Malene Godt Avnbølvej 8 Ullerup Dato for undersøgelse Udført af 1(18) Peter Jensen Indholdsfortegnelse Side 1 Forside Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab:

SKØNSERKLÆRING. J.nr.: 12084. Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012. Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: SKØNSERKLÆRING J.nr.: 12084 Besigtigelsesdato: Torsdag 04-10-2012 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningssagkyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsforretningen: Bilag: Datering, navn og underskrift:

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens

Fugt i bygninger. Steffen Vissing Andersen. VIA University College Campus Horsens Steffen Vissing Andersen VIA University College Campus Horsens 2009 Indholdsfortegnelse 1. Fugt i luft... 3 1.1. Vanddampdiagram... 3 1.2. Damptryksdiagram... 5 1.3. Dugpunktstemperatur... 5 2. Temperatur

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lejligheder, enkeltvis

Lejligheder, enkeltvis Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN 13829 og gældende bygningsreglement Trykprøvning/Tæthedsprøvning: Efter måling udstedes et bygningscertifikat til bygherre/rekvirenten, som

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1.

Transmissionstab er udregnet for hver enkel boligblok. Varmetab fra rørinstallationer er udregnet samlet og placeret under bygning 1. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skæring Parkvej, Egå 114-1 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-891482 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet

Manual 1. Beregningsprogrammet ISOVER Energi. U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet Manual 1 Beregningsprogrammet ISOVER Energi U-værdi transmissionstab varmetabsramme energibehov rentabilitet 3 udgave, april 2007 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Kom godt i gang 3 U-værdi 5 Transmissiontab

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Dimensioneringsværktøj for brændeovne

Dimensioneringsværktøj for brændeovne Dimensioneringsværktøj for brændeovne Uwe Zielke, Christian Drivsholm, Per T. Jespersen, Thue Møller Jensen, Jes S. Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1344 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 56 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006061 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere