ONLINE FØLELSER. En sociologisk undersøgelse af interaktioner på Instagram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ONLINE FØLELSER. En sociologisk undersøgelse af interaktioner på Instagram"

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET SOCIOLOGISK INSTITUT ONLINE FØLELSER En sociologisk undersøgelse af interaktioner på Instagram Bachelorprojekt sommer 2015 Therese Bay-Smidt Christensen (1037) & Sara Arvanaghi-Jadid (1033) Samlet antal tegn uden fodnoter: Samlet antal tegn i fodnoter: 1.225

2 ABSTRACT This paper examines the emotional experience during interactions on the social media Instagram, and seeks to come closer to an understanding of the social characteristics of the media. Previous studies have shown how Instagram users create selfpresentations and identities on Instagram, but there seems to be a theoretical gap concerning the social dimension of the platform, which is what this study aims to uncover. The investigation is based on six qualitative interviews with young Instagram users who are all frequently active on Instagram and hold a public profile. Throughout both the interviews and the following analysis we have made use of a phenomenological methodology in order to uncover the commonalities and the essence of the phenomenon; social interactions on Instagram. In the analysis different sociological theories of emotions are applied. These theories help us achieve an insight on the importance of the specific emotions our interviewees talk about when they let us in on their experiences with Instagram. The theorists Kemper, Clark, Scheff, and Hochschild all focus on emotions in interactions and are therefore found useful in this examination. The analysis finds that the reception of likes and followers on Instagram brings joy and self-satisfaction, and that this is something the users are likely to seek more of through strategic posting. Furthermore the analysis shows that the users of Instagram put a lot of energy into interpreting why their pictures at times get fewer likes than expected. These situations result in embarrassment and a feeling of inadequacy, even though there is no built in function that provides negative feedback on a picture on Instagram. Finally the paper concludes that despite the fact that interactions on Instagram have a great emotional impact on the users, they act as if they are not supposed to feel deeply about these interactions when they speak to people outside the Instagram community. There seems to exist a so-called feeling rule dictating that it is inappropriate for individuals to feel intensely about interactions on Instagram.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Indledning (1033, 1037) : Eksisterende forskning om Instagram (1033) : Problemformulering (1033, 1037) : Læsevejledning (1037) : Præsentation af feltet (1037) : Teknisk om Instagram (1033) : Sociologiske fakta om Instagrambrugere (1037) : Begrebsafklaring (1037) : Oplevelse (1033) : Instagrambrugere (1033) : Sociale interaktioner (1037) : Følelser (1033) : Mediets sociale karakter (1037) : Design og metode (1037) : Videnskabsteoretiske overvejelser (1033) : Hermeneutisk fænomenologi (1033) : Viden om den sociale verden (1037) : Det kvalitative interview (1033) : Det kvalitative interviews force (1037) : Pilotinterview (1037) : Udvælgelse og hvervning af informanter (1033) : Interviewsituationen (1037) : Interviewguidens udformning (1037) : Overordnede overvejelser (1033) : Information og introduktion (1033) : Faktuelle informationer om brugen af Instagram (1037) : Interaktioner på Instagram (1037) : Outro (1033) : Go along (1037) : Etiske overvejelser (1037) : Empiribehandling (1033) : Transskribering (1033) : Kodning (1037) : Analysestrategi (1033) : Overvejelser om validitet (1037) : Generaliserbarhed (1033) : Præsentation af informanter (1033) : Analyse (1033, 1037) : Fremgang i analysen (1033) : Betydningen af at modtage likes og følgere (1037) : Oplevelsen af at modtage et like (1033) : Betydningen af likets afsender (1037)... 32

4 6.2.3: Når man ikke modtager likes (1037) : Følgere i forhold til likes (1033) : Strategier for at få likes og følgere (1033) : Delkonklusion En følelsesrig oplevelse (1033, 1037) : Instagramvenner (1033) : Betydningen af selv at like (1037) : Bytterelationer og sociale bånd (1033) : Unfollow (1033) : Delkonklusion Fra likes til sociale bånd (1033, 1037) : Uskrevne regler på Instagram (1033) : Hierarki og social plads (1037) : Delkonklusion Instagrams kompleksitet (1033, 1037) : Diskussion Følelsesarbejde (1033) : Afsluttende diskussion Mediets sociale karakter (1037) : Efterkritiske metodeovervejelser (1037) : Interviewet (1033) : Go along-øvelsen (1037) : Diskussionen (1033) : Teoretisk validitet (1037) : Generaliserbarhed (1033) : Konklusion (1033, 1037) : Perspektivering (1033, 1037) : Litteraturliste : Litteratur : Internetsider Bilag 1: Forforståelser Forforståelse 1: Den erfarne bruger Forforståelse 2: Den uerfarne Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Informeret samtykke Bilag 4: Transskriptionsnøgle Bilag 5: Kodetræ Transskriberede interviews er vedlagt på cd-rom.

5 1: INDLEDNING Gennem de seneste år er brugen af sociale medier steget eksplosivt. Der findes mange forskellige former for sociale medier med hver deres formål; holde venskaber ved lige, udvide sit arbejdsrelaterede netværk, dele fotografier med andre fotointeresserede og så videre. Fælles for dem alle er, at brugerne interagerer med hinanden via kommentarer, synes godt om -tilkendegivelser og lignende. I 2010 blev det sociale medie Instagram lanceret, hvor brugerne i første omgang kunne dele billeder og senere hen videoer med hinanden. På Instagram har man modsat eksempelvis Facebook ikke venner, men følgere, og disse er ikke nødvendigvis personer, man kender i den virkelige verden. Hvis man har en offentlig profil, vil de billeder, man deler, potentielt kunne ses af alle Instagrams 300 millioner brugere, som hver især har mulighed for at synes godt om billedet. Hos danske unge er Instagram sammen med Facebook et af de mest populære sociale medier (Web1: Haug). Men hvis vi ikke nødvendigvis kender de mennesker, vi interagerer med på Instagram, hvilken betydning har interaktionen så? Hvad er motivationen for at dele billeder fra ens liv med brugere, som man udelukkende har virtuelle og flygtige interaktioner med? Og hvilken betydning tillægger man de reaktioner, man modtager fra andre Instagrambrugere på ens billeder? Disse undringsspørgsmål udgør motivationen for denne opgave. Inden vi påbegynder besvarelsen af dem, vil vi dog se nærmere på den forskning, der allerede eksisterer inden for emnet. 1.1: EKSISTERENDE FORSKNING OM INSTAGRAM På trods af Instagrams unge alder har flere videnskabelige artikler og studier fordybet sig i analyser af mediet både fra kommercielle, psykologiske og sociologiske perspektiver. Studierne har især berørt emnet selviscenesættelse, som med Instagrams billeddelingsfunktion er blevet et højaktuelt begreb. Studierne Människan bakom filtret (Erlandsson & Urman 2014) og Identitetspresentation på Instagram (Beijer & Widelund 2012) beskæftiger sig begge med, hvilken motivation individer har for at bruge Instagram, og hvordan motivationen påvirker de bagvedliggende overvejelser om ageren på de sociale 1

6 medier. Undersøgelserne lægger især vægt på det strategiske aspekt af identitetsdannelsen på Instagram og finder, at brugerne i høj grad iscenesætter deres liv ved nøje at udvælge, hvilke dele af deres hverdag de deler på mediet. Begge undersøgelser bruger Goffmans dramaturgiske perspektiv og begreber om performance, facade, front og back stage til at teoretisere over identitetsdannelse og selviscenesættelse på Instagram. Førstnævnte studie undersøger blandt andet, hvilke overvejelser der ligger bag, når man beslutter sig for at synes godt om et billede. Det viser sig, at flere af de adspurgte tager med i overvejelserne, at andre kan se, hvilke billeder de synes godt om. Det er altså ikke kun ens egne uploadede billeder, der har betydning for selviscenesættelsen, men også hvilke typer billeder, man tilkendegiver, at man synes godt om. Desuden finder Människan bakom filtret at der ikke er ret stor forskel på mænds og kvinders ageren på og brug af Instagram. Forfatterne konkluderer på denne baggrund, at der stadig findes kønsforskelle i samfundet, men at kønsrollerne langsomt forsvinder, hvilket også kan ses på kønnenes repræsentation i medierne. Identitetsrepresentation på Instagram finder, at Instagram først og fremmest opfylder et socialt behov for brugerne, og at selvrepræsentationen på mediet lader til at være en proces, brugerne ikke er eksplicit bevidste om. Brugerne er af den opfattelse, at deres selviscenesættelse stemmer overens med deres selvbillede, men at de kun præsenterer dele af deres identitet for tilskuerne på Instagram. Deres selviscenesættelse bærer præg af ønsket om at ville tilfredsstille dem, de interagerer med på Instagram, fremfor nødvendigvis at fremhæve deres rigtige jeg altså deres eget selvbillede. Undersøgelsen konkluderer, at interviewpersonerne under diskussion indser, at deres selviscenesættelse er indtryksstyret og strategisk, men at det i hverdagssituationen ikke er noget, brugerne reflekterer over. Dermed bliver selviscenesættelsen skabt på et ubevidst plan i relation til det publikum, brugerne interagerer med. Undersøgelsen ender med at konkludere, at Instagrambrugernes motivation i første omgang ikke er at skabe en speciel identitet gennem selviscenesættelse, men at de opfører sig naturligt og på et ureflekteret plan i en social kontekst, hvor brugen af mediet primært handler om at skabe kontakt med andre mennesker. Der findes adskillige andre studier, der bevæger sig omkring selviscenesættelse. Eksempelvis finder man i opgaven Instagram och verkliga livet, det är som ett litet dubbelliv faktiskt (Klahr & Ebraham 2013) et tydeligt ønske blandt de adspurgte unge 2

7 piger om at fremstå attraktive på deres billeder på Instagram. Opgaven konkluderer ligeledes, at pigerne lægger stor vægt på deres identitet i brugen af Instagram. Nærtliggende tematiserer det kvalitative studie Social identitet på Instagram (Wandrup et al. 2013) grænsen mellem en positiv og perfekt selviscenesættelse, og hvordan man mister autenticitet, hvis man forsøger at iscenesætte sin identitet i overdrevet perfekt grad. I konklusionen fremhæves det, at de interviewedes selvbillede på Instagram og i virkeligheden i høj grad er forbundet i en dialektisk proces. En mere marketingsorienteret undersøgelse af Instagram er studiet Personal Branding Through Imagification in Social Media (Lindahl & Öhlund 2013). Studiet har til formål at undersøge, hvordan individer i de sociale mediers tidsalder skaber deres identitet gennem billeder, specifikt på Instagram. Målet med undersøgelsen er at udfylde det teoretiske hul, som omhandler brugen af billeder i forbindelse med personlig branding. Studiet finder ligesom de to førnævnte at individer kun viser en nøje udvalgt del af deres identitet på Instagram for at fremstå bedst muligt. Samtidig findes der dog også en frustration blandt Instagrambrugere over det perfekte image, mange forsøger at skabe. Dette tolkes ofte som falsk perfekthed, hvilket kan skade den pågældende brugers personlige branding. Udover personlig branding har det vist sig, at Instagram har et stort potentiale for marketing i takt med det stigende antal brugere. Derfor findes der også en del analyser, for eksempel Shaping organizational image-power through images (McNely 2012), som omhandler, hvordan virksomheder bedst målretter deres reklamer og eksponerer deres produkter for Instagrambrugere. En lidt anderledes vinkel i forhold til unges brug af Instagram ses i bogen It's Complicated: The Social Lives of Networked Teens, hvor Danah Boyd (2014) undersøger, i hvilken udstrækning de sociale medier kan være skadelige for teenagere. Dette spørgsmål søges besvaret ved at gå nærmere ind i temaer som identitet, mobning, sikkerhed og privatliv. Boyd konkluderer, at de unge teenagere ligesom alle andre generationer står overfor udfordringer i rejsen fra barn til voksen, og at denne rejse ikke er påført yderligere forhindringer og kampe grundet sociale medier som Instagram og Facebook. 3

8 1.2: PROBLEMFORMULERING Ovenstående gennemgang af eksisterende litteratur viser, hvordan Instagram for mange forskere har vist sig interessant, især i forhold til udviklingen af identitet og forståelsen af individers selvbillede. Hvad vi dog mener, der mangler at blive belyst med et videnskabelig og ikke mindst sociologisk blik, er en dyberegående undersøgelse af, hvad det sociale aspekt af Instagram er. Identitetspresentation på Instagram finder som nævnt frem til, at hovedformålet med Instagram er kontakten med andre brugere, men hvad går denne kontakt ud på? Hvad karakteriserer de interaktioner, der finder sted på Instagram, og hvilke følelser skaber de hos brugerne? Disse spørgsmål udgør motivationen for denne undersøgelses sigte. Med udgangspunkt heri har vi opstillet følgende problemformulering: Hvilken oplevelse har Instagrambrugere, når de indgår i sociale interaktioner på Instagram, og hvordan spiller følelser ind på denne oplevelse? I forlængelse heraf; hvorledes kan mediets sociale karakter siges at hænge sammen med følelser i interaktionerne herpå? Problemformuleringen vil søges besvaret gennem kvalitative forskningsinterviews. 1.3: LÆSEVEJLEDNING Indledningsvis vil vi præsentere feltet Instagram for at indføre læseren i, hvordan mediet er opbygget, og hvilke funktioner det indeholder. Dernæst vil vi uddybe de begreber, ovenstående problemformulering indeholder, således at vores emneafgrænsning står klar. Herefter følger en eksplicitering af opgavens videnskabsteoretiske fundament, og i forlængelse heraf en begrundelse for de metodevalg, vi har truffet i overensstemmelse med den valgte videnskabsteoretiske tilgang. En række etiske problemstillinger vil blive berørt, hvorefter vi vil belyse, hvorledes opgavens empiri er blevet behandlet, samt hvilke overvejelser vi har gjort os vedrørende undersøgelsens validitet. Med dette på plads følger en præsentation af vores informanter, hvorefter analysen påbegyndes. Undervejs i analysen vil vi præsentere forskellige følelsesteoretikere med henblik på at belyse de empiriske fund. Analysen er delt i tre hoveddele og munder ud i en efterfølgende diskussion. Ved diskussionens afslutning vil vi gøre os nogle efterkritiske metodeovervejelser, hvorefter vi samler op på hele undersøgelsen med henblik på at give en samlet besvarelse af problemformuleringen. Opgaven afrundes med en makrosociologisk perspektivering. 4

9 2: PRÆSENTATION AF FELTET Astrid: ( ) man kan følge med i hinandens liv, ikke? Det synes jeg i hvert fald er mere spændende, og det er på en måde også det der med, at man ikke skal tage stilling til så meget, tror jeg egentlig er det, det handler om meget for mig, ikke? Lidt ligesom der er nogen, der ser meget reality TV eller sådan (fniser), at man lidt kan slå hjernen fra på den måde, ikke, og kan hygge sig med det og slappe af med det ( ). (Astrid:32) Ovenstående citat er fra ét af vores interviews, hvor Astrid fortæller om, hvordan hun som helhed opfatter Instagram. Hendes opfattelse deles af vores andre informanter, og det generelle synspunkt er, at Instagram er et mere simpelt socialt medie end for eksempel Facebook, hvor man ikke behøver tage stilling til ret meget, men blot forholder sig til billeder. Det er netop billeder, der er omdrejningspunktet for Instagram, da det eneste, man kan dele med andre på mediet, er billeder med dertilhørende tekst. Der er ikke nogen begrænsninger for, hvilke motiver, brugerne deler på Instagram; det kan eksempelvis være billeder af mad, fitnessbilleder eller billeder i forbindelse med fotografisk arbejde. På trods af, at mange ser Instagram som et mere simpelt medie, er der noget, der tyder på, at der bliver brugt meget tid på mediet. I hvert fald bliver der af de 300 millioner aktive brugere på verdensplan i gennemsnit delt 70 millioner billeder og uddelt 2,5 milliarder synes godt omtilkendegivelser om dagen (Web2: Instagram). Lad os i følgende afsnit se nærmere på, hvorledes de mere tekniske aspekter af Instagram fungerer, og hvilke muligheder og begrænsninger for interaktioner man har som bruger. Efterfølgende præsenterer vi et samlet overblik over de informationer, der er at finde om Instagram og dets brugere, med henblik på at afdække sociologiske fakta herom. Dette kan være relevant i undersøgelsen af de sociale interaktioner, der udspiller sig på Instagram. 2.1: TEKNISK OM INSTAGRAM Igennem hele opgaven har vi valgt, for forståelighedens skyld, at bruge vores informanters terminologi om de funktioner, der findes på Instagram. Vi bruger derfor ordene like, følger og unfollow om interaktionsmulighederne på Instagram. Funktionerne forklares i nedenstående afsnit. 5

10 Instagram findes som mobil-applikation, men kan også tilgås i begrænset form via en computers webbrowser. Her er det dog kun muligt at se sine egne og andres billeder, men ikke at lægge nye billeder op. Som ny bruger opretter man sig ved enten at logge på med sit Facebook-login eller ved brug af sin adresse. Herefter skal man indtaste et selvvalgt brugernavn, og derudover er det muligt at indsætte et profilbillede. Man kan hvis man vil udover et brugernavn indtaste sit rigtige navn eller et andet alias, samt skrive en kort, valgfri profiltekst. Derudover er det en mulighed at gøre sin profil privat. På denne måde er ens billeder ikke synlige for nogen, før man har godkendt, at de må følge med. Man skal dog selv aktivt gå ind og vælge, at profilen skal være privat. Som udgangspunkt har man altså en offentlig profil, hvor det er muligt for alle at se ens billeder. Med disse få skridt er man hurtigt en del af det stadigt voksende medie. Man er dermed klar til at lægge billeder ud på sin profil, følge andre brugere og blive fulgt. At følge nogen vil sige, at alle vedkommendes uploadede billeder dukker op på ens startside, den såkaldte newsfeed. Man følger nogen ved at gå ind på deres profil og trykke på knappen følg. Når man har fulgt nogen, er det muligt at stoppe med at følge dem igen. Denne handling kalder vores informanter for unfollow. Når man unfollower en bruger, betyder det, at man ikke længere får vist den pågældende brugers billeder på sin newsfeed. Newsfeeden på Instagram viser billederne kronologisk. Det vil sige, at det senest uploadede billede vises øverst, hvorefter det næst seneste vises, og så videre. Under hvert billede vises andres synes godt omtilkendegivelser, som på Instagram går under termen likes. Herudover er det også muligt at kommentere med tekst under hvert billede. Man liker et billede ved at dobbeltklikke på selve billedet eller trykke på en knap med et hjertesymbol under det pågældende billede. Hvis billedet har fået ti eller færre likes, vises navnene på de brugere, som har liket, mens hvis billedet får 11 eller flere likes, vises kun antallet af likes, og afsendernes brugernavne er ikke længere synlige. Der findes ikke nogen mulighed for en synes ikke godt om -tilkendegivelse. På Instagram er det også muligt at gøre brug af et så kaldt hashtag, der helt konkret anføres med symbolet #. Hashtags er en form for kategorisering, som bruges i varierende grad på både Instagram, Twitter, Facebook og andre sociale medier. Hashtagget angiver i Instagrams tilfælde eksempelvis billedets motiv, emne eller geografiske placering. Er der brugt hashtags i billedets tekst, fungerer disse som links, 6

11 der leder en ind på en side, hvor alle billeder med det pågældende hashtag vises. Det samme er tilfældet for de såkaldte geotags, som via telefonens GPS giver mulighed for at angive det sted, billedet er taget; eksempelvis Torvehallerne eller Københavns Hovedbanegård. Nedenfor vises to skærmbilleder fra Instagram1, som illustrerer, henholdsvis hvordan et billede på newsfeeden ser ud (tv.), og hvordan det ser ud, når man går ind på en brugers profil (th.): Udover newsfeeden findes siden Udforsk, hvor der både vises billeder, som er populære blandt de profiler, man selv følger, og billeder som er populære generelt. Derudover er det muligt at søge på brugernavne og hashtags. Endvidere findes siden Nyheder, hvor man kan se, hvem der senest har liket ens billeder eller er begyndt at følge en. Siden giver også mulighed for at se, hvilke billeder de brugere, man selv følger, har liket for nyligt, samt hvem de er begyndt at følge. 1 Grundet anonymisering af de brugere, der har lagt disse billeder ud på Instagram, kan der ikke henvises til billedernes ophavsadresse. 2 De transskriberede interviews er vedlagt opgaven på cd-rom. 7

12 Instagram giver altså rig mulighed for at følge med i andres både venners og fremmedes hverdag. 2.2: SOCIOLOGISKE FAKTA OM INSTAGRAMBRUGERE Der findes umiddelbart meget få tilgængelige oplysninger om brugerne af Instagram, blandt andet på grund af de sparsomme informationer, der kræves ved oprettelse af en profil. Vi vil her præsentere de oplysninger, der trods alt findes. Astrid Haug, specialist og rådgiver i sociale medier og digital strategi, har på sin hjemmeside estimeret, at der er mellem 5 og 6 hundredetusinde danske Instagrambrugere (Web1: Haug). Ligeledes skriver hun, at Instagrams brugere udgør en ung brugergruppe, når man sammenligner med andre sociale medier, som eksempelvis Facebook, der er det mest brugte sociale medie i Danmark. Forskellen på aldersgennemsnittene skyldes, fortæller Haug, at de ældre generationer endnu ikke har taget Instagram til sig i ligeså høj grad som de yngre (Ibid). På virksomheden Instagrams egen hjemmeside kan man se opgørelser over månedlig aktivitet målt ved antal delte billeder i alt, antal daglige likes, gennemsnitligt antal fotos lagt på hjemmesiden om dagen og så videre (Web2: Instagram). Herudover deler virksomheden ikke offentligt flere oplysninger om Instagrams brugere. Andre virksomheder har gjort det til en forretning at føre statstikker over forskellige sociale medier, som kan bruges til rådgivning til kommercielle formål. Eksempelvis har firmaet Totems ved hjælp af stikprøver forsøgt at estimere fordelingen af kvindelige og mandlige brugere af Instagram i forskellige lande. De peger på en stort set lige fordeling af kvinder og mænd i Danmark (Web3: Totems). Opsummerende ved vi om de 5-6 hundredetusinde danske Instagrambrugere, at de er en ung brugerskare, og at der er en lige fordeling af mænd og kvinder. En skarpere profil på den typiske Instagrambruger er ikke muligt at lave. Med disse oplysninger på plads bevæger vi os nu videre mod en afklaring af de begreber, der er centrale for opgavens problemformulering. 8

13 3: BEGREBSAFKLARING Lad os i følgende afsnit præcisere de forskellige begreber, der indgår i problemformuleringen, som for tydelighedens skyld her er præsenteret igen: Hvilken oplevelse har Instagrambrugere, når de indgår i sociale interaktioner på Instagram, og hvordan spiller følelser ind på denne oplevelse? I forlængelse heraf; hvorledes kan mediets sociale karakter siges at hænge sammen med følelser i interaktionerne herpå? 3.1: OPLEVELSE Når vi er interesserede i at belyse, hvad Instagrambrugere oplever, tager vi afsæt i fænomenologien, som vil fungere som undersøgelsens videnskabsteoretiske fundament. Vi anskuer de sociale interaktioner på Instagram som et fænomen, og brugernes oplevelse af fænomenet vil være den virkelighed, vi er interesserede i. Vi søger at komme nærmere brugernes oplevelser ved at lytte til fortællinger om deres brug af mediet, herunder hvilke sansninger og følelser, der fremkommer gennem omgangen med fænomenet. 3.2: INSTAGRAMBRUGERE I denne opgave begrænser vi os til at undersøge de mest aktive Instagrambrugere, som er online på mediet flere gange om dagen. Ydermere beskæftiger vi os udelukkende med brugere, der har en offentligt tilgængelig profil. Det er altså kun denne gruppes oplevelser med fænomenet, vi interesserer os for, fordi vores undren især er centreret omkring, hvad interaktioner med fremmede betyder for Instagrambrugerne, og hvad de får ud af at dele deres billeder offentligt. 3.3: SOCIALE INTERAKTIONER En interaktion kan defineres ved en samtidig tilstedeværelse af individer, eventuelt på tværs af tid og rum, der gennem handlinger og kommunikation orienterer sig mod hinanden og således også påvirker hinanden (Jacobsen 2013:296). Vi mener, at der forekommer sociale interaktioner på Instagram, når brugerne handler og kommunikerer med hinanden. En interaktion på Instagram kan eksempelvis være, at en bruger liker en anden brugers billede. Herefter kan modtageren af liket modhandle på forskellig vis; eksempelvis ved ligeledes at like et billede på afsenderens profil 9

14 eller ved at begynde at følge afsenderen. En anden mulighed er, at modtageren udelukkende vil modhandle med en følelsesmæssig reaktion, som afsenderen af liket af gode grunde ikke kan se. Men i kraft af, at afsenderen formentlig selv har oplevet at modtage et like, vil han eller hun være bevidst om, at liket kan afføde en sådan følelsesmæssig reaktion, om denne for afsenderen er synlig eller ej. Derfor mener vi at kunne argumentere for, at der stadig er tale om en reel interaktion, også i en sådan situation. En interaktion på Instagram kan også være at følge nogen, at unfollowe nogen eller at kommentere på hinandens billeder. I opgaven vil vi fokusere på de tekniske funktioner frem for muligheden for at kommentere. Interaktioner på Instagram kan siges at ske på tværs af tid og rum; det er ikke til at sige, om de brugere, man interagerer med i øjeblikket, er online eller offline, eller hvor i verden de befinder sig. Samtidig er interaktionerne flygtige og sporadiske i deres form, da de kan bestå af et enkelt like fra en bruger, man ikke nødvendigvis vil interagere med igen. 3.4: FØLELSER Når vi undersøger brugernes oplevelser af interaktioner på Instagram, er vi i denne opgave specielt interesserede i den følelsesmæssige del af oplevelsen. Vi vil derfor gøre brug af teori inden for følelsessociologien i besvarelsen af problemformuleringen. Mere specifikt benytter vi teorier om følelser, der placerer sig inden for det socialpsykologiske fagområde, der kan lokaliseres i grænselandet mellem sociologi og psykologi. Følelsessociologien har først for alvor gjort sit indtog på den teoriske scene i 1970 erne og 80 erne, hvor sociologen Theodore Kemper mener at kunne se en emotionel drejning (Kemper 1990a:3f). Denne drejning indikerer, at der i sociologien er opstået en interesse for at undersøge netop følelsernes betydning i sociale fænomener. Med henvisning til Thomas Kuhns paradigmeforståelse ser Kemper altså et paradigmeskift i denne tid, der giver plads til følelser som objekt for videnskabelig forskning (Bloch 2013:477). Inden for det følelsessociologiske teorifelt eksisterer der ikke fuldstændig enighed om følelsernes natur, hvilket har skabt tre hovedinddelinger: den biologiske tilgang, den konstruktivistiske tilgang og den interaktionelle tilgang. Denne opdeling er opstået som følge af en teoretisk diskussion, der groft set omhandler dikotomien essens >< konstruktion. Med andre ord: hvorvidt følelser opstår af biologiske impulser, der er 10

15 naturgivne og dermed ens for alle, eller om følelser er socialt konstruerede og formet af den kultur og de diskurser, der gør sig gældende i det omkringliggende samfund (Bloch 2013:478f). Naturligvis er den biologiske tilgang tilhænger af førstnævnte forklaring, mens den konstruktivistiske advokerer for sidstnævnte. Den interaktionelle tilgang har en forståelse af, at følelser opstår ved, at biologiske impulser formes af det sociale. Der er altså her tale om en integration af det biologiske og det konstruktivistiske standpunkt (Hochschild 1990:120). Vi vil i opgaven benytte os af forskellige følelsesteoretikere, der placerer sig således, at alle tre hovedinddelinger er repræsenteret. Selvom de teoretikere, vi benytter i opgaven, ikke er enige om følelsernes grundform, mener vi stadig at kunne benytte dem samtidigt grundet vores fokus på følelsernes betydning i netop interaktioner. Vi tillader os på baggrund heraf at se bort fra uenigheder om følelsernes opståen blandt teoretikerne, og i stedet fokusere på deres virke i de sociale interaktioner, som er i fokus i foreliggende opgave. Vi mener samtidig at kun drage fordel af de udvalgte teoretikeres forskellige udgangspunkter, når vi benytter deres følelsesteorier i opgavens analysedel, men vil i brugen af dem være opmærksomme på deres forskellige forståelser af følelser. 3.5: MEDIETS SOCIALE KARAKTER Opgaven vil sigte mod at beskrive de karakteristika, der kendetegner interaktioner på Instagram. Vi er interesserede i at komme nærmere en forståelse af, hvorledes den sociale dimension af mediet er sammensat og håber altså at komme frem til nogle essentielle karakteristika, som kan fastslå Instagrams sociale karakter. 11

16 4: DESIGN OG METODE Følgende afsnit vil gennemgå de overvejelser, der ligger til grund for valg af metode i nærværende opgave. Indledende vil vi præsentere opgavens videnskabsteoretiske fundament for at tydeliggøre undersøgelsens metodik. Dernæst vil vi med en teoretisk gennemgang belyse det kvalitative interviews egenskaber og funktion i opgaven, og uddybe overvejelser om udførelse af pilotinterview, hvervning af informanter og interviewsituationen. Herefter følger en gennemgang af udformningen af interviewguiden, hvorefter vi vil beskrive det etnografiske go along-interview, som har givet inspiration til en øvelse indlagt i interviewet. Et afsnit om empiribehandling vil belyse transskriberingsmetode, kodning og analysestrategi. Afslutningsvis vil vi i et afsnit om validitet diskutere undersøgelsens kvalitet på forskellige niveauer. 4.1: VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER Vi vil nu påbegynde klargørelsen af, hvilket videnskabsteoretisk fundament undersøgelsen bygger på : HERMENEUTISK FÆNOMENOLOGI Foreliggende opgave interesserer sig for den sociale oplevelse af fænomenet interaktioner på Instagram, og placerer sig derfor i den fænomenologiske tradition. Her bygges på en ontologisk antagelse om, at der ikke eksisterer nogen større sandhed end den, der fremtræder for den menneskelige bevidsthed (Jakobsen et al. 2010:195). Sociologiens genstandsfelt, den sociale verden, konstitueres således af fænomener, der først og fremmest er sanselige, og oplevelsen af denne fænomenverden bliver det, der er meningsfuldt at beskrive for den fænomenologisk orienterede videnskab. Fænomenologiens sigte er at åbne op for dybere forståelser af de hverdagsoplevelser, vi normalt tager for givet. Med udgangspunkt i den personlige oplevelse af et bestemt fænomen forsøger vi at belyse fællestræk og -meninger om oplevelsen, og således udlede essensen af fænomenet (Starks & Trinidad 2007:1373f). Vores ontologiske udgangspunkt er altså, at den sociale verden konstitueres af fænomener. I denne opgave er det fænomen, vi søger at finde essensen af, sociale interaktioner på mediet Instagram. I tråd med Edmund Husserls begreber om intentionalitet og livsverden er vi af den overbevisning, at fænomener kan optræde varierende for forskellige bevidstheder 12

17 (Berg-Sørensen 2012: 235). Husserl har en forståelse af, at der i menneskets bevidsthed er indbygget en intentionalitet, eller en rettethed; bevidstheden vil altid være fokuseret på noget bestemt, om det værende noget fysisk eller noget tænkt. Den altid rettede bevidsthed er derved bestemmende for, hvordan et fænomen optræder for forskellige individer (Jakobsen et al. 2010:187). Husserl forklarer sit andet begreb, livsverdenen, som en ubevidst lagring af erfaring af både social og kropslig karakter. Livsverdenen er altså en dagligdagsverden, vi ikke tænker over at have, men alligevel trækker på i alle vores handlinger (Berg-Sørensen 2012:237). Foreliggende opgave har ud fra Husserls forståelse af intentionalitet og livsverden et blik for, at der vil være små variationer i, hvordan fænomenet fremtræder fra person til person. Ved at finde fællestræk og tendenser i oplevelserne mener vi dog at kunne finde frem til essensen af fænomenet : VIDEN OM DEN SOCIALE VERDEN Vores epistemologiske position dvs. hvordan vi opnår viden om den sociale verden er i tråd med vores ontologiske forståelse koncentreret om at afdække fænomenet gennem fortællinger og oplevelser fra personer, som tager del i fænomenet. Specielt er vi interesserede i, hvilke følelsesmæssige påvirkninger man som bruger oplever, hvad enten disse er kropslige eller erfaret i tankerne. Det vil sige, at vi antager at kunne afdække fænomenet ved nære beskrivelser af feltet, primært gennem brugere af Instagrams fortællinger om fænomenet og deres oplevelser i forbindelse hermed (Jakobsen et al. 2010:190). Vi tager således udgangspunkt i brugernes erfarede virkelighed gennem interviews. Samtidig er vi af den forståelse, at rene beskrivelser fra brugerne ikke er tilstrækkelige til at afdække fænomenet fuldstændigt. Derfor lader vi os inspirere af den metodiske retning Interpretative Phenomenological Analysis. Vi ønsker således at undersøge individernes egne, subjektive oplevelser af fænomenet gennem beskrivelser, men bruger samtidig vores egne forestillinger om fænomenet i fortolkningen og forståelsen af disse beskrivelser (Web4: Birkbeck University). Vores videnskabsteori kan derfor karakteriseres som værende hermeneutiskfænomenologisk. Med det hermeneutiske aspekt ser vi bort fra Husserls epochébegreb, hvormed forskeren siges at sætte sin egen forforståelse i parentes (Jakobsen et al. 2010:188). I stedet ser vi en mulighed for at bruge vores forforståelse konstruktivt 13

18 i forståelsen af fænomenet. Vi er af den overbevisning, at vi altid tolker, når vi forstår, og at vores forforståelse altid-allerede er på spil i vores omgang med fænomenet, hvilket hvis vi formår at bruge den rigtigt kan folde fænomenet ud (Schiermer 2013:28). Det vil altså sige, at vi blandt andet bruger vores forforståelse til at udforme nogle af de spørgsmål, vi stiller i vores interviews, samt til at forstå og fortolke udsagn i interviewene. Det er netop ved det fortolkende aspekt, at fænomenologien bliver til en hermeneutisk fænomenologi. Det skal her nævnes, at vi som forfattere bag denne opgave har to meget forskellige forforståelser af det undersøgte fænomen. Opgavens ene forfatter bruger selv Instagram og har dermed et indgående kendskab til mediet og dets funktioner, mens opgavens anden forfatter hverken selv er bruger på mediet eller forud for opgaven har særlig stor viden om det. Fordelen ved at have kendskab til Instagram kan være, at vi på forhånd eksempelvis ved, hvilke muligheder man har for interaktion på mediet, og derfor kan spørge til oplevelser af disse interaktioner på mere kvalificeret vis. En fordel ved ikke at have kendskab til mediet er, at vi kan stille spørgsmål til oplevelser, som brugere af Instagram selv vil tage for givet. Forfatternes udgangspunkter supplerer således hinanden. Forforståelserne kan læses i Bilag 1. Med de videnskabsteoretiske overvejelser på plads vil vi i de følgende afsnit forklare, hvordan vi rent metodisk er gået til værks i undersøgelsen. 4.2: DET KVALITATIVE INTERVIEW Vi bevæger os nu videre til at berøre de metodiske valg, vi har taget i forhold til opgavens empiriindsamling. Vi vil her komme ind på, hvilke fordele vi finder ved det kvalitative interview, overvejelser om udførelse af pilotinterview, hvordan vi har hvervet informanter til interviewene, og hvilke overvejelser der er gjort i forhold til interviewsituationen : DET KVALITATIVE INTERVIEWS FORCE I kraft af, at opgavens problemformulering interesserer sig for følelser i interaktioner, har vi valgt at indsamle empiri ved hjælp af kvalitative forskningsinterviews. Vores ønske om at undersøge de sociale interaktioner på Instagram lægger op til fortællinger om personlige oplevelser, hvilket bedst indfanges med en undersøgelse af kvalitativ art. Med den kvalitative metode gives mulighed for en dybdegående, nuanceret og 14

19 kontekstuel forståelse af det undersøgte fænomen, og metodens force skal findes i dens mulighed for at overskue komplekse, sociale fænomener af flerdimensionel art uden at miste blik for detaljen (Mason 2012:1). Vi bliver tildelt adgang til de personlige fortællinger indefra og ud og får på den måde en forståelse for det sociale og indblik i det skjulte (Flick et al. 2004:3). I det kvalitative forskningsinterview får vi mulighed for at tage udgangspunkt i den subjektive oplevelse, fortalt af lige præcis dem som oplever fænomenet i deres hverdag (Ibid:5). Vi bruger således det kvalitative interview til at få adgang til vores informanters oplevelse af interaktioner på Instagram (Tanggaard & Brinkmann 2010:31). I nærværende undersøgelse har vi valgt at udføre seks interviews, og vi får derfor del i seks subjektive fortællinger om fænomenet : PILOTINTERVIEW Før den egentlige empiriindsamling har vi udført et pilotinterview, som kan hjælpe til at klargøre, om der er brug for revidering i forskellige passager i den udformede interviewguide. For eksempel hvis nogle spørgsmål ikke har fungeret efter hensigten, eller hvis informanten har bragt nye, relevante emner op under interviewet, som med fordel kan medtages i de efterfølgende interviews (Mason 2012:46). Med pilotinterviewet har vi søgt at øge kvaliteten af interviewguiden og dermed også det samlede empirimateriale. Informanten i pilotinterviewet er hvervet ud fra samme kriterier som de resterende informanter, hvilket er beskrevet i næste afsnit. I dette tilfælde har vi vurderet, at pilotinterviewet er relevant for undersøgelsen på niveau med de efterfølgende interviews, og det indgår derfor som en del af den samlede empiri : UDVÆLGELSE OG HVERVNING AF INFORMANTER Vi vil nu præsentere de kriterier, ud fra hvilke vi har udvalgt vores seks informanter. Først og fremmest har vi udelukkende valgt at interviewe unge, hvilket vi har defineret som personer mellem 18 og 30 år. Dette valg er truffet på baggrund af den faktuelle viden om Instagrambrugere i Danmark, vi tidligere præsenterede, hvor det viste sig, at mediet er ungt i forhold til eksempelvis Facebook. De unge tilhører samtidig en generation, som er vokset op med sociale medier, hvilket afspejler brugen heraf. Ligeledes jævnfør de faktuelle oplysninger om Instagram har vi både hvervet kvinder og mænd til interviewene, da Instagram ikke synes at være præget af en 15

20 speciel kønsinteresse. Vi har hertil valgt udelukkende at tale med brugere, som er hyppigt aktive på Instagram. Hyppigt aktive brugere har vi defineret som personer, der tjekker mediet flere gange om dagen og mindst en gang om ugen uploader et billede. Derudover har vi haft interesse i kun at tale med personer, der har en offentlig profil på Instagram, og som følge deraf også interagerer med brugere, de ikke kender uden for Instagram. De mest aktive brugere er valgt, da vi mener, at den direkte kilde til essensen af et fænomen må være de personer, som oplever fænomenet dagligt og på tæt hold, frem for personer, som har sporadisk kontakt med fænomenet. Vi har altså udvalgt en specifik brugergruppe, hvilket der naturligvis må tages højde for, når vi konkluderer på undersøgelsens resultater. To af informanterne er hvervet gennem vores eget netværk, hvor venner og veninder har peget os i retning af personer, som opfylder ovenstående kriterier. Herudover er to af informanterne fundet direkte på Instagram ved at kommentere på deres nyeste billede og bede dem sende os en mail. De sidste to informanter har tidligere deltaget i et andet studie udført af en af opgavens forfattere, og disse to kender hinanden privat. Vi mener ikke, dette skaber nogen metodiske eller etiske problemer, da informanterne interviewes enkeltvis om deres egne oplevelser med brugen af mediet. Dog har vi taget det forbehold, at disse to interviews gennemføres med opgavens anden forfatter som interviewer. Forfatterene kender dermed ingen af informanterne forud for de gennemførte interviews, hvilket har været ideelt, eftersom der kan være en etisk problemstilling i at interviewe en person, man deler fortid med. Man kan i en sådan situation risikere, at informanten ikke ønsker at komme ind på visse (følsomme) emner overfor en interviewer, som kender vedkommendes baggrund og omgangskreds : INTERVIEWSITUATIONEN I brugen af det kvalitative interview er der flere ting, vi må være opmærksomme på i interviewsituationen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at den viden, der opnås i interviewet, er genereret mellem informant og interviewer, hvor der altid vil være en form for magtrelation. Denne vil oftest bære præg af, at intervieweren kan virke overlegen (Packer 2011:48). Et interview vil altså aldrig forekomme at være en helt naturlig samtale mellem to ligeværdige. Vi forsøger dog i interviewsituationen at overkomme denne forhindring ved at skabe et komfortabelt miljø med en tryg og 16

21 afslappet stemning. Informanterne har derfor selv fået lov at vælge, hvilket sted interviewet afholdes. Fem informanter har valgt at mødes i interviewerens hjem, mens et enkelt interview er blevet afholdt i et undervisningslokale på Københavns Universitet. Herudover har vi gennem hele interviewet været opmærksomme på at spørge naivt ind til fænomenet, således at vi overfor informanten signalerer, at vi som privatpersoner ikke har forudindtagede holdninger til brugen af Instagram. Dette gøres for at få informanterne til at føle, at vi på trods af vores officielle position som forskere er på niveau med dem selv. Om end vi forsøger at skabe en hverdagslig stemning under interviewet, er det vigtigt at være opmærksom på, at et forskningsinterview altid bærer præg af at være en opstillet situation, hvor forskeren har en bestemt agenda. Det er forskeren, som bestemmer emnet for samtalen, og samtalen er ikke ligevægtig, idet den opfordrer informanten til at dele personlige fortællinger, men ikke intervieweren (Packer 2011:50). Uligevægten er dog samtidig en præmis for, at vi netop i forskerrollen har mulighed for at få adgang til informanternes livsverden, og hermed tilegne os viden om det undersøgte fænomen. Derfor forsøger vi at balancere uligevægten, således at forskeren kan opnå den ønskede viden, samtidig med at informanten føler sig tryg ved situationen. Det vil i følgende afsnit blive konkretiseret, hvordan vi har arbejdet med trygheden i interviewsituationen. 4.3: INTERVIEWGUIDENS UDFORMNING Vi skal i dette afsnit gennemgå overvejelserne bag de valg, vi har truffet under udarbejdelsen af vores interviewguide. Afsnittet vil både uddybe begrundelser for interviewets overordnede struktur, samt gå i detaljer med udvalgte spørgsmålsrækker. Her vil vi både komme ind på metodiske og rent pragmatiske overvejelser, som har formet interviewguiden. Den anvendte interviewguide findes i Bilag : OVERORDNEDE OVERVEJELSER Vores interviewguide indeholder en lang række forholdsvis spørgsmål. På trods heraf vil vores interviews være semistrukturerede, idet guiden fungerer som rettesnor og ikke facitliste. Dette tillader, at vi til enhver tid kan vægte vores informanters fortælling højere end rækkefølgen og strukturen af vores egne spørgsmål, hvilket er afgørende for den fænomenologiske interviewmetode. Vi ønsker, at informanten føler 17

22 sig indbudt til at tale frit og med egne ord, hvilket der kan gives plads til med det semistrukturerede interview (Packer 2011:43). Ydermere giver det plads til, at interviewet kan udvikle sig undervejs med uddybende spørgsmål til de oplevelser, informanterne fortæller om. Allerede inden pilotinterviewets udførelse havde vi en forventning om, at det for vores informanter ville være både svært og uvant at tale om følelser, de oplever i interaktioner på Instagram. Vi har derfor udformet en del indledende spørgsmål til at bløde samtalen op og langsomt bevæge os hen imod at kunne tale om de følelsesmæssige oplevelser : INFORMATION OG INTRODUKTION Før interviewets egentlige påbegyndelse giver vi detaljeret information til informanten om interviewets forløb. Det er vigtigt, at informanten kender interviewets form, så der ikke opstår misforståelser undervejs. Ligeledes tydeliggør vi, at alle svar er brugbare og vigtige for os, og at det derfor ikke er muligt at svare forkert. Vi forventer på denne måde at skabe en tryg situation, hvor vores informanter føler sig i stand til at dele personlige historier og erindringer med os, og hvor de ikke føler sig udstillet. Efter den indledende information åbnes interviewet op med nogle introducerende spørgsmål, hvor vi giver informanten mulighed for at fortælle lidt om sig selv. Hermed får vi som interviewere en fornemmelse af informanten som person, hvilket er givtigt i forhold til at åbne samtalen op og skabe den trygge stemning, vi efterstræber. Baggrundsinformationerne er samtidig nødvendige for at have en kontekst, vi kan sætte vores informanter i, samt til at kunne sammenligne dem med hinanden i analysen. Specielt i de indledende minutter er det vigtigt, at vi som interviewere tænker over vores rolle i interviewsituationen. For eksempel sørger vi for at have en rolig stemmeføring og et afslappet kropssprog for at vise informanterne, at de befinder sig i en fortrolig situation, og på den måde gøre det så behageligt så muligt (Tanggaard & Brinkmann 2010:33f). 18

23 4.3.3: FAKTUELLE INFORMATIONER OM BRUGEN AF INSTAGRAM I interviewguiden følger herefter en række faktuelle spørgsmål angående informanternes vaner på Instagram og omfanget af deres brug. Disse spørgsmål er inkluderet for at forsøge at skabe et overblik over hver af informanternes brugerprofil, samt overskueliggøre deres engagement i forhold til mediet. Eksempelvis beder vi om indsigt i antallet af informantens følgere, hvor mange billeder informanten lægger op, og det typiske antal likes vedkommende modtager. Denne spørgsmålsklynge er placeret først i interviewet med henblik på at kunne tilpasse efterfølgende spørgsmål til den enkelte informant : INTERAKTIONER PÅ INSTAGRAM Interviewguiden bevæger sig herefter ind på nogle af de interaktionsmuligheder, der er på Instagram, for eksempel det at give og modtage likes. Her vil vi lægge op til en mere flydende samtale bygget op omkring de opstillede spørgsmål, men også influeret af, hvad informanten fortæller os og lægger fokus på. I denne del af interviewet er størstedelen af spørgsmålene udformet mere åbent, i tråd med vores ønske om at lade informanterne udtale sig frit om deres oplevelser, dog uden at vi mister retningen mod det væsentlige for undersøgelsen (Jakobsen et al. 2010:199). Når vi spørger ind til, hvilke interaktioner informanten deltager i og med hvem, forsøger vi gennem vores fænomenologiske udgangspunkt at komme nærmere informantens oplevelse og livsverden. Der kan derfor i de transskriberede interviews læses, at et spørgsmål ofte er blevet efterfulgt med flere opklarende spørgsmål om den pågældende interaktionsform. Spørgsmålene skal samtidig gøre os klogere på, hvilke betydninger informanterne tillægger de forskellige former for interaktionsmuligheder. Helt konkret bestræber vi os på at spørge ind til specifikke episoder (eksempelvis: Hvornår fik du sidst en ny følger? Hvordan oplevede du det? ), for at aktivere informantens episodiske hukommelse (Tanggaard & Brinkmann 2010:41). Herefter følger der i interviewet en etnografisk inspireret øvelse. Øvelsens formål vil blive uddybet efter dette afsnit. Efter øvelsen følger en række spørgsmål, hvor vi mere direkte forhører os om de følelsesmæssige oplevelser forbundet med brugen af Instagram. Netop følelserne kan være med til at indvie os i, hvordan interaktioner på Instagram opleves, hvilken karakter interaktionerne har, samt hvad man som bruger opnår ved disse interaktioner. Disse spørgsmål er med vilje placeret til sidst i 19

24 interviewet, da vi således har mulighed for at spørge ind til de følelsesmæssige aspekter ved nogle af de situationer, som informanten undervejs i den indlagte øvelse har udlevet. Ved at vende tilbage til allerede omtalte situationer kan det være nemmere at uddybe, hvilke følelser der var forbundet hermed. Samtidig virker spørgsmålene mere naturlige, da der allerede er en fælles referenceramme for de pågældende situationer : OUTRO Outroen skal sørge for at afslutte og afrunde interviewet stille og roligt. Vi sikrer os, at informanten ikke sidder inde med spørgsmål eller kommentarer, før vi siger farvel. Lad os nu gå videre til at præsentere den etnografisk inspirerede øvelse, vi har indlagt undervejs i interviewet. 4.4: GO ALONG Selvom det klassiske forskningsinterview har mange forcer i forhold til vores undersøgelse, ser vi en fordel i at supplere vores forskningsinterview med en øvelse inspireret af det etnografiske go along -interview for at åbne ydereligere op for fænomenet. Go along-interviewet udmærker sig ved at være velegnet til at indfange øjeblikkelige og situationelle oplevelser. Metoden beskrives af Margarethe Kusenbach som værende specielt brugbar til at opnå adgang til de refleksioner, mennesket har i udlevede situationer (Kusenbach 2003:455). Go along-interviewet er en kombination af to velkendte etnografiske metoder: observationsstudier og enkeltmandsinterviews. Interviewet udføres, mens informanten oplever det fænomen, forskeren er interesseret i at vide mere om. Med metoden åbnes der således op for betydningen af det rum, informanten befinder sig i (Kusenbach 2003:463). I observationsstudier kan det være problematisk, at de observerede informanter sjældent udtaler sig direkte om deres oplevelser. Modsat er der i traditionelle interviewsituationer en problematik forbundet med at have fjernet informanten fra det miljø eller rum, som fænomenet udspiller sig i, da en genkaldelse af fænomenet kan være vanskelig for informanten, ligesom det for intervieweren kan være svært at sætte sig ind i den omtalte situation (Ibid:459ff). Med go along-metoden nærmer vi os en position, hvor vi kan overkomme svagheder ved både observationsstudier og interviews samtidig. 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER

LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER LÆRERVEJLEDNING TIL ØVELSEN STANDPUNKTER FORMÅL Denne øvelse fungerer som opvarmning til forløbet. Formålet med øvelsen er at skabe nysgerrighed omkring emnet, så eleverne føler det vedkommende og relevant

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Bliv ven med de sociale medier Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter Hvorfor er vi her i dag. Vi bad om jeres input til det her kursus på

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE

Guide. For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Guide For lærere i Slagelse Kommune KLÆDT PÅ TIL DIGITAL DANNELSE Facebookvenner med eleverne? Ja og nej! Der kan være flere grunde til at være venner med sine elever på nettet, men først og fremmest bør

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...

Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION... Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016

Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 Brugerundersøgelse i Københavns Stadsarkiv 2016 10. -24. oktober 2016 afholdt Københavns Stadsarkiv en brugerundersøgelse. Det er første gang i en længere årrække at stadsarkivet afholder en brugerundersøgelse,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

SPEJLBILLEDER. Identiteter og relationer på Skive Station. Indhold

SPEJLBILLEDER. Identiteter og relationer på Skive Station. Indhold SPEJLBILLEDER Identiteter og relationer på Skive Station Indhold 1. vision 2. visualiseringer 3. interaktion 4. spejlsalen 5. related work 6. økonomisk bæredygtighed 7. involvering 8. nytænkning 9. specifikationer

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland

Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Information- og kommunikationsstrategi for FOA Nordsjælland Indhold 1. Værdier for information- og kommunikation 2. Mål for information- og kommunikation 3. Formidling af information fra forbund og afdelingsbestyrelse

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere