KonjunkturNYT - uge 35

Transkript

1 KonkturNYT - uge. august. august Dank Fald i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Stigning i ledigheden i juli Fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Stigning i husholdningernes bilkøb i juli Stor stigning i nyregistrerede erhvervsmotorkøretøjer i juli Konkturbarometrene i august: lille fald i serviceerhvervene og industrien, mens detailhandlen og byggeriet steg Lavere privat lønstigning i. kvartal Internationalt USA: Stigning i BNP og boligpriser Euroområdet: Uændret ledighed Tyskland: Faldende erhvervstillid og uændret ledighed Japan: Uændret ledighed og fald i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiekeder Faldende aktiekurser Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i BNP i. kvartal ifølge foreløbige NR-tal Danks Statistiks foreløbige opgørelse af nationalregnskabet frem til. kvartal viser et fald i realt BNP på, pct. i forhold til. kvartal, jf. tabel. og figur.. Tabel. Det kvartalsvise nationalregnskab og Økonomisk Redegørelse, august (sk.) Kvt./kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. År/år ). kvt. (ØR) Realvækst i pct BNP, -, -,, -, -,9,9 BVT, -, -,, -, -,,8 Privat forbrug, -,,, -,9 -,, Offentligt forbrug, -, -,,, -,, Faste bruttoinvesteringer,, -,, -, -,8, - Boligbyggeri,8, -, -, -, -, -, - Erhvervsinvesteringer,, -, 9, -,, 9,8 - Offentlige investeringer, -,, -, 8,9,9, Lagerinvesteringer ),, -,,, -,, Indenlandsk anvendelse i alt, -, -,, -, -,, Eksport -,,, -,,,, Import,, -,,,8,8, Samlet efterspørgsel,9, -,, -,,, Ændring i. personer Beskæftigelse ) privat offentlig ) Arbejdsstyrke ) Anm.: De reale vækstrater er opgjort i kædeindeks. ) Ændring i lagerinvesteringer er opgjort i vækstbidrag. ) Ekskl. personer på orlov. ) Offentlig forvaltning og service. ) Beregnet på grundlag af den registrerede nettoledighed. ) Årsvækstrater er beregnet på sæsonkorr. serier og kan afvige fra tal i Danks Statistisks NYT-notits. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger Nedgangen i BNP afspejler primært en tilbagegang i det private forbrug og de private investeringer, mens eksporten, det offentlige forbrug og de offentlige investeringer trak op. Der forekommer ofte revisioner af de foreløbige nationalregnskabstal og Danks Statistik angiver, at den statistiske usikkerhed til væksten i BNP er på +/- ½ pct.-point. Privatforbruget faldt i. kvartal med knap pct. efter en stigning i. kvartal. Nedgangen i. kvartal afspejler primært lavere forbrug af tjenester, som steg betydeligt de to foregående kvartaler. Udviklingen peger på stor tilbageholdenhed blandt forbrugerne, herunder i forhold til at omsætte udbetalingen af efterlønsbidrag til

3 forbrug. Indtil videre ser efterlønspengene i højere grad ud til at være anbragt på bankkonti, og forbrugseffekten kan derfor vise sig i andet halvår og ind i. Det offentlige forbrug øges med, pct. fra. kvartal til. kvartal. Set i forhold til. halvår er det offentlige forbrug reduceret med, pct. i. halvår. Samlet ligger det offentlige forbrug i. halvår lavere end det niveau, som er lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, august. De offentlige investeringer er øget med 9 pct. i. kvartal i forhold til. kvartal. I forhold til. halvår er de offentlige investeringer øget med ½ pct. i. halvår. Investeringerne i. kvartal afspejler overordnet det forudsatte investeringsniveau i. Bruttoinvesteringerne faldt med ¼ pct., hvilket afspejler en tilbagegang i erhvervsinvesteringerne på ½ pct., mens de offentlige investeringer voksede med knap 9 pct. Faldet i erhvervsinvesteringerne skal ses i lyset af et højt niveau for investeringer i transportmidler i. kvartal, som afspejler en stor import af fly. Investeringsvinduet og de lave renter vil medvirke til at holde hånden under erhvervsinvesteringerne i andet halvår og i. Boliginvesteringerne er aftaget yderligere i. kvartal i forlængelse af udviklingen de to foregående kvartaler. Det skal ses i lyset af, at det støttede byggeri var ekstraordinært højt i. Eksporten af varer og tjenester steg med ½ pct. i. kvartal i forhold til. kvartal på trods af vigende vækst i udlandet. Fremgangen var trukket af en vækst i vareeksporten på knap ¼ pct., mens der var et mindre fald i eksporten af tjenester. Beskæftigelsen faldt med godt. personer i. kvartal. Det afspejler et fald i den private beskæftigelse på. personer, mens den offentlige beskæftigelse faldt med godt. personer. Set over det seneste år er den private beskæftigelse uændret, jf. figur.. Figur. Bruttonationalprodukt (sk) Figur. Privat beskæftigelse Mia. kr..... Mia. kr personer. personer Anm.: Den mørkeblå linje i figur. viser udviklingen som den forelå ved Økonomisk Redegørelse, august. Ved augustvurderingen forelå der nationalregnskabstal frem til og med. kvartal. De vandrette linjer angiver tilhørende årsniveauer samt augustvurderingens skøn for og. Prikkerne viser tal fra nationalregnskabet for. kvartal. Beløbene ( mia. kr. ) er -priser, kædede værdier. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger.

4 Stigning i ledigheden i juli Bruttoledigheden steg med. personer i juli måned. Ledigheden er steget de sidste fire måneder og i alt med. personer siden ts måned. Bruttoledigheden i juli er på. personer korrigeret for normale sæsonudsving, svarende til, pct. af arbejdsstyrken. Trods den seneste stigning er ledigheden fortsat lidt lavere end den seneste top i juli og ca.. lavere end i foråret, hvor ledigheden toppede forrige gang, jf. figur.. Den stigende ledighed rammer bredt i hele Dank, og der har været stigninger i bruttoledigheden i alle regioner. Fordelt på aldersgrupper steg ledigheden mest for gruppen af -9 årige, mens der var et lille fald i ledigheden for de -9 årige. Ledigheden er lavest for personer over år. Ledigheden for denne gruppe er forblevet forholdsvis lav igennem hele krisen samtidigt med at stadigt færre personer i gruppen går på efterløn. Den aktuelle stigning i bruttoledigheden skal ses i lyset af den svage udvikling i dansk økonomi siden midten af sidste år. Det forventes i Økonomisk Redegørelse, august, at bruttoledigheden vil øges i resten af året, hvorefter den vil falde, i takt med at regeringens reformer og initiativer virker med stigende kraft. Figur. Ledigheden. personer. personer 8 9 Bruttoledighed, ØR aug Nye bruttoledighedstal Nettoledighed, ØR aug Nye nettoledighedstal Kilde: Danks Statistik og Økonomisk Redegørelse, august.

5 Fald i beskæftigelsen blandt lønmodtagere i. kvartal Lønmodtagerbeskæftigelsen i fuldtidspersoner faldt med 8. personer fra. kvartal til. kvartal, jf. figur.. Det er det største fald i et enkelt kvartal siden 9. Beskæftigelsen faldt i både den private sektor og den offentlige sektor med henholdsvis. beskæftigede (inkl. offentlige selskaber mv.) og. beskæftigede. I den offentlige sektor dækker udviklingen særligt over et fald i den kommunale beskæftigelse. Den statslige beskæftigelse er også faldet, mens den regionale beskæftigelse er steget. I den private sektor er faldet især sket i industrien og inden for bygge og anlæg. Sidstnævnte kommer efter to kvartaler med stigning. Statistikken for beskæftigelsen for lønmodtagere viser et større fald end nationalregnskabets opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen, jf. notits om nationalregnskab. Det skyldes forskelle i opgørelsesmetoden, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort i fuldtidspersoner, mens nationalregnskabet dækker over antal personer i beskæftigelse uanset timetal for den enkelte. Forskellen i udviklingen indikerer, at der har været et fald i den gennemsnitlige betalte arbejdstid for lønmodtagere. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse faldt kraftigt i forbindelse med finanskrisen, der eskalerede i slutningen af 8. Fra udgangen af 9 har beskæftigelsesudviklingen været noget mere stabil, men den samlede beskæftigelse har fortsat været vigende. Det dækker over en stort set konstant privat beskæftigelse og faldende offentlig beskæftigelse, jf. figur.. Siden starten af 8 er den private beskæftigelse samlet set faldet med ca.. fuldtidspersoner, mens den offentlige beskæftigelse i samme periode er steget med ca.. fuldtidspersoner. Figur. Beskæftigelsesudviklingen Figur. Lønmodtagerbeskæftigede. fuldtidspersoner. personer. fuldstidspersoner. fuldstidspersoner Lønmodtagerbeskæftigelsen Private lønmodtagere Nationalregnskab (højre akse) Offentlige lønmodtagere (højre akse) Anm.: Den private beskæftigelse er inkl. offentlige selskaber og uoplyst sektor. Statistikken går kun tilbage til 8. Kilde: Danks Statistik.

6 Stigning i husholdningernes bilkøb i juli Antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne var 8. i juli, hvilket er knap pct. flere end i i, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. Det er det højeste antal nyregistreringer siden april 8. Tallene for nyregistreringer skal tages med et vist forbehold, da de ofte bliver revideret efterfølgende. De seneste tre måneder (maj til juli) er antallet af nyregistreringer i husholdningerne steget med godt pct. i forhold til den foregående tremåneders periode (februar til april). Sammenlignet med samme måned sidste år var der en stigning i antallet af nyregistreringer på godt pct. (sk.) i juli. Antallet af nyregistreringer indtil nu i år lå knap 8 pct. (sk.) højere end i tilsvarende periode sidste år. Siden i er alle nyregistreringer foretaget i Det Digitale Motorregister (DMR), som har erstattet Centralregistret for Motorkøretøjer (CMR), og historiske data er samtidig konverteret til DMR. Omlægningen til det nye register påvirker i sig selv ikke udviklingen i husholdningernes bilkøb og har ikke medført et databrud. Dog var der lukket for registreringer de første fem dage af i i forbindelse med overgangen. I Økonomisk Redegørelse, august, skønnes husholdningernes bilkøb (på NRbasis) at stige med, pct. i. Antallet af nyregistrerede motorkøretøjer er en antalsbaseret opgørelse, mens bilkøbet i nationalregnskabet er en værdibaseret opgørelse, hvorfor de to opgørelser blandt andet kan afvige, hvis der sker ændringer i sammensætningen af bilforbruget. Figur. Udvikling i nyregistrerede personbiler i husholdningerne Antal Antal Kilde: Danks Statistik.

7 Stor stigning i antallet af nyregistrerede erhvervskøretøjer i juli Antallet af nyregistrerede erhvervskøretøjer steg knap pct. i juli i forhold til måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Der er generelt betydelige månedlige udsving i antallet af nyregistreringer, og den kraftige stigning skal ses i lyset af en nedgang på ½ pct. i i. Et tremåneders glidende gennemsnit for juli viser en stigning på pct., jf. figur.. Over perioden maj-juli faldt det samlede antal nyregistrerede erhvervskøretøjer med ¾ pct. i forhold til den foregående tremåneders periode. Stigningen i juli dækker over en fremgang i antallet af nyregistrerede person-, vare- og lastbiler med henholdsvis knap, godt og knap pct. i forhold til måneden før. Det vægtede indeks for nyregistrerede erhvervsbiler i juli steg med ¾ pct. sammenlignet med måneden før og ligger knap pct. højere end gennemsnittet i. kvartal, jf. figur.8. Nyregistrerede person-, vare- og lastbiler i erhvervene indgår i materielinvesteringer i nationalregnskabet. I Økonomisk Redegørelse, august skønnes materielinvesteringerne at stige med ¼ pct. i. Figur. Udviklingen i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer ( mdr. glidende gns., sk.) Figur.8 Udviklingen i det vægtede indeks for erhvervskøretøjer og materialeinvesteringer (sk.) Antal Antal Indeks (=) Mia. kr. (kædede -priser) Erhverskøretøjer i alt Personbiler i erhverv 8 9 Nyregistrerede personbiler i erhverv, vare- og lastbiler Materielinvesteringer ekskl. b.s.f. (h. akse) Anm.: Indeks i figur.8 vægter de forskellige køretøjskategorier med gennemsnitsvægt for erhvervskøretøjerne. Indekset viser det gennemsnitlige månedsindeks i et kvartal. Materialeinvesteringerne ekskl. boreplatforme, skibe og fly (som er forkortet b.s.f. i figuren) er vist som kvartalstal. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger. Siden i er alle nyregistreringer foretaget i Det Digitale Motorregister (DMR), som har erstattet Centralregistret for Motorkøretøjer (CMR), og historiske data er samtidig konverteret til DMR. Omlægningen til det nye register påvirker i sig selv ikke udviklingen i nyregistrerede erhvervskøretøjer og har ikke medført et databrud. Dog var der lukket for registreringer de første fem dage af i i forbindelse med overgangen.

8 Konkturbarometrene i august: lille fald i serviceerhvervene og industrien, mens detailhandlen og byggeriet steg Den sammensatte konkturbarometer for serviceerhvervene faldt ginalt i august, jf. figur.9. Tilbagegangen skyldes fald i vurderingen af den faktiske beskæftigelse og omsætning, samt den forventede beskæftigelse. Modsat er forventningerne til den fremtidige omsætning steget. Alle underkomponenter er dog stadig negative. Detailhandlens konkturindikator (ikke-sæsonkorrigeret) viste fremgang, hvilket skyldes en stigning i den forventede omsætning, jf. figur.9. Betragtes EU og Danks statistik samlet (se anmærkning til figur), viste den sæsonkorrigerede konkturindikator for detailhandlen en mere moderat fremgang. Konkturbarometeret for industrien faldt i august til neutralt niveau, jf. figur.. Det sker på baggrund af en tilbagegang i vurderingen af den samlede ordrebeholdning. I byggeriet steg indikatoren i august til indeks -, som den har svinget omkring siden starten af, jf. figur.. Fremgangen skyldes stigninger i ordrebeholdningen og i beskæftigelsesforventningerne. Forventningerne til omsætningen i de kommende tre måneder steg i august, men indgår ikke i det sammensatte konkturbarometer. I alle fire erhverv er forventningerne til den fremtidige beskæftigelse fortsat negative, hvilket har været tilfældet gennem det seneste år. Figur.9 Sammensatte konkturbarometer Figur. Sammensatte konkturbarometer (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) (Nettotal) Serviceerhverv Detailhandel Industri Bygge- og anlægsvirksomhed Anm.: Alle serier med undtagelse af opgørelsen for detailhandel er sæsonkorrigeret. Den sammensatte konkturbarometer for detailhandel viser tal fra Danks Statistik fra maj til nu, mens tallene før maj er fra den statistik fra EU, som Danks Statistik har videreført, dog har de bl.a. udvidet stikprøven. Kilde: Danks Statistik og egne beregninger. 8

9 Lavere privat lønstigning i. kvartal ifølge Danks Statistik Danks Statistik har i det stikprøvebaserede lønindeks opgjort den årlige lønstigningstakt for den private sektor til ½ pct. i. kvartal, jf. figur.. Det er godt ¼ pct.-point lavere i forhold til. kvartal. Lønstigningstakten faldt særligt kraftigt inden for finansiering og forsikring samt information og kommunikation i. kvartal. Den årlige lønstigning var højest inden for erhvervsservice og industri mv. med henholdsvis godt ¼ og pct. i. kvartal, jf. figur.. Inden for bygge og anlæg samt handel og transport var lønstigningstakten godt ¼ pct. i. kvartal, mens den var godt ¾ pct. inden for finansiering og forsikring. Kultur mv. havde den laveste lønstigning på knap ½ pct. I. kvartal var lønstigningstakten i den private sektor lavere end i kommuner og regioner samt staten. De foregående fire kvartaler har lønstigningstakten i den private sektor ellers været højere end i staten, hvilket i høj grad afspejler profilen i de offentlige overenskomster, herunder udmøntningen af reguleringsordningen. Forud herfor var lønstigningerne i den private sektor lavere end i staten efter den kraftige afdæmpning i forbindelse med finanskrisen i 8-9. Dansk Arbejdsgiverforenings KonkturStatistik, som dækker DA-området, viste en lønstigningstakt på, pct. (inkl. genetillæg) i. kvartal. Figur. Private og offentlige lønstigninger Figur. Lønstigninger fordelt på udvalgte brancher Privat Stat Kommuner/regioner 8 9 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport Finansiering og forsikring Anm.: Det anvendte lønbegreb er årlige ændringer i den samlede fortjeneste (inkl. genetillæg) pr. præsteret time. Dog indregnes ikke ferie- og andre uregelmæssige betalinger. Kilde: Danks Statistik (DS). 9

10 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ifølge den første revision af det amerikanske nationalregnskab steg BNP med, pct. i. kvartal i forhold til det forudgående kvartal, jf. figur.. Kvartalsvæksten var dermed uændret i forhold til første opgørelse. Sammenlignet med. kvartal er BNP steget, pct. I. kvartal var det fortsat vækst i privatforbruget og eksporten, der bidrog positivt til efterspørgselsfremgangen, mens udviklingen i det offentlige forbrug trak ned, jf. figur.. I i steg boligpriserne i de største byer i USA målt ved Case-Shiller-indekset med,9 pct. (m/m), jf. figur.. Dermed fortsætter den fremgang, der har været siden starten af indeværende år. I forhold til samme måned sidste år ligger indekset, pct. højere, og det er første gang i næsten to år med positiv år-til-år vækst. Figur. BNP-vækst, USA Figur. Vækstbidrag, USA -point -point Privatforbrug Offentligt forbrug Eksport Faste investeringer Lagerændringer Import - Kilde: Reuters Ecowin. Figur. Huspriser, USA Figur. Ledighed, euroområdet Indeks (jan. =) Indeks (jan. =) FHFA Case Shiller C Kilde: Reuters Ecowin.

11 Euroområdet Den EU-harmoniserede ledighed i euroområdet i juli var på, pct. af arbejdsstyrken (korrigeret for normale sæsonudsving), hvilket er uændret i forhold til i, jf. figur.. I juli var ledigheden uændret i Tyskland og Italien (på hhv., og, pct.), mens den i Frankrig steg med, pct.-point til, pct. Tyskland Erhvervstilliden, målt ved IFO-indikatoren, faldt,9 indeksenheder fra juli til august til indeks, i august, jf. figur.. Indikatoren fortsætter dermed den nedadgående tendens og befinder sig på samme lave niveau som i ts. Faldet var forårsaget af en tilbagegang både i forventningerne til udviklingen de kommende seks måneder og i vurderingen af den nuværende økonomiske situation. Ledigheden (national definition) var uændret fra juli til august på,8 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Antallet af ledige i august steg med 9. personer. Det er niende måned i træk, at ledigheden i Tyskland udgør,8 pct. I forhold til august sidste år er ledigheden faldet med, pct.-point. Figur. Erhvervstillid (IFO), Tyskland Figur. Ledighed, Tyskland Indeks (=) Indeks (=) 9 Mio. personer,,, 8, ,, 8 9 IFO samlet IFO expectations IFO conditions 8 9 Ledighed (national definition) Ledighed (ILO definition) Antal ledige (højre akse), Kilde: Reuters Ecowin. Japan Ledigheden var uændret på, pct. af arbejdsstyrken fra i til juli, jf. figur.. Beskæftigelsen faldt i juli med. personer. Industriproduktionen faldt med, pct. (m/m) i juli, jf. figur.8. Industriproduktionen udviser en del udsving fra måned til måned, men har generelt været faldende siden foråret. I forhold til samme måned sidste år er produktionen faldet med, pct. Ses der bort fra faldet i industriproduktionen i forbindelse med jordskælvene i ts, er det det laveste niveau siden ember 9.

12 Figur. Ledighed, Japan Figur.8 Industriproduktion, Japan Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Kilde: Reuters Ecowin.

13 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Siden sidste fredag er aktiekurserne faldet i USA, Japan, euroområdet og Storbritannien, jf. tabel.. Oliepriserne faldt i løbet af ugen med, USD. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag /8 sidste fredag /8 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: -md. pengekedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,8, pct.point Sverige (repo),, pct.point Realkreditrenter : Euroområdet (min. bid),, pct.point Kort realkreditlån,9, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån, -, pct.point Dank (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA, -, pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,8, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland, -, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien, -,8 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (-md.) -, -, pct.point USD/JPY 8, -, pct. Langt (-årigt) -,, pct.point GBP/USD,8 -, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD, -, pct. OMXC (/-89 = ) 88,, pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 99 -,8 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 88 -, pct. EUR/DKK,99, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 9,,8 pct. indeks 9 -, pct. SEK/DKK 89, -, pct. Storbritannien, FTSE 9 -,99 pct. NOK/DKK,, pct. GBP/DKK 9, -,9 pct. Oliepriser: JPY/DKK,8, pct. Brent (USD), -,9 USD Effektiv kronekursindeks (98 = ) 99,, point Brent (DKK) 9 -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danks Nationalbank

14 Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland 8 9 USA Dank Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin,,,,,,,,, -årig, rentespænd (h.a.) -årig, dansk,,8,,,, -, -, -, -,8 -, -mdr., rentespænd (h.a.) -mdr., dansk -point Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro -point -point Euro Dollar Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks ( = ) Indeks ( = ) USD/EUR USD/JPY ,9,8,8,,,, Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)