BAGGRUND OM SELVMORDSADFÆRD OG FOREBYGGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAGGRUND OM SELVMORDSADFÆRD OG FOREBYGGELSE"

Transkript

1 BAGGRUND OM SELVMORDSADFÆRD OG FOREBYGGELSE NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2001 var antallet af kendte selvmord i Danmark 725, heraf 49 i Vejle Amt. Selvmordsforskere bedømmer, at antallet af selvmordsforsøg er ca gange højere end selvmordstallet, men dette tal er et skøn, da der ikke finder nogen egentlig landsdækkende registrering sted. Vi har i Danmark ca. 3 selvmord og 30 selvmordsforsøg om dagen. Regner man med, at hver person i alle aldersgrupper, der forsøger eller begår selvmord, har et socialt netværk på mindst 5 personer, så berører problemet omkring personer pr. år. SELVMORDSADFÆRD: Der findes adskillige måder at beskrive selvmord og selvmordsforsøg på. WHO har følgende definitioner: Selvmord: En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Selvmordsforsøg: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser

2 Selvmordet som proces: Forud for et selvmord og et selvmordsforsøg er der et forløb og en udvikling over tid, hvor personens tilstand forværres, tager form af selvmordstanker og i værste fald omsættes til handling (selvmordsforsøg, selvmord). Denne proces er afgørende vigtig at få øje på, for det er her selvmordsforsøget kan stoppes, og dermed risikoen for selvmord afværges. Der er store forskelle i tidsforløbet, og måden processen udvikler sig på. De beskrevne faser kan være meget forskellige fra person til person, ligesom faserne ikke behøver at komme i kronologisk orden. For nogle er det en årelang proces med gentagne selvmordsforsøg, og for andre er det en kort proces præget af impulshandlinger. Tidsforløbet i sig selv siger intet om selvmordsrisiko. Livsproblemer: Intet menneske tager livet af sig selv uden, at der er nogle bagvedliggende årsager af fysisk, psykisk eller social karakter. Disse kan ind imellem være svære at få øje på eller forstå men er altid til stede. Myten om selvmordet, der kommer som lyn fra en klar himmel, er ikke korrekt, men det kan opleves sådan

3 Magtesløshed/håbløshed: Når problemerne opleves uløselige eller fastlåste, kommer følelsen af magtesløshed og håbløshed. I sin mest smertefulde form rækker den fra depression, raseri over angst, skyldfølelse og til passivitet, hjælpeløshed og tomhed (forladthedsfølelsen). Oplevelsen er forbundet med skamfølelse, det at føle sig uværdig, ringeagtet, uønsket og værdiløs. Dødstanker og ønsker: Vi har alle meget forskellige opfattelser af og forhold til døden. Smerter af både fysisk og psykisk art kan blive så svære, at vi for alt i verden ønsker dem væk, ja selv døden bliver en mulighed! Selvmordsovervejelser: Ved krise og akut pres splittes personen ofte i modstridende tanker og følelser, og der kan ofte optræde selvmordsimpulser uden varigt præg. For andre vedvarer de som en reel handlemulighed (løsningsmetode). Tunnelsyn/kikkertsyn Når en person udsættes for stor følelsesmæssig overvældelse, håbløshed og fastlåsthed, kan synsfeltet snævres ind og medvirke til en stirren sig blind på umuligheder frem for at øjne muligheder og alternative løsninger. Indsnævringen kan være så voldsom, at personen ikke umiddelbart ønsker hjælp endsige beder om den

4 Selvmordsintentionen: Ønsket om at dø har her form af en beslutning, der kæmper mod ønsket om at leve (ambivalens). Selvmordsintentionen kan indeholde planlægning af selvmordet. Selvmordsforsøget: Selvmordstanken er nu omsat til handling. Man kan ikke dø af selvmordstanker men af selvmordshandlinger. Nogle dør af ufarlige selvmordsforsøg, f.eks. ved fejlvurdering af pillers farlighed eller ved at tro, de nok bliver opdaget, inden det er for sent. Andre oplever selvmordshandlingen for smerte- eller angstfuld og forsøger at stoppe den. Selvmord: Selvmordsforsøget når sin mest dramatiske konsekvens, selvmord

5 Edwin Shneidman, amerikansk professor betoner, at ethvert selvmord er en særegen hændelse, og at der ikke findes nogen universelle absolutter, når det gælder selvmord. Shneidman har formuleret ti psykologiske kendetegn eller fællestræk ved selvmordet, det vil sige træk, som optræder i langt de fleste om ikke alle tilfælde af selvmord. Denne individuelle psykologiske forståelse af det selvmordstruede menneske kan give mening for både den selvmordstruede og den professionelle hjælper. 1. Det almindelige formål med selvmord er at søge en løsning Selvmord er ikke tilfældigt, der er altid et formål. Formålet er at finde en løsning på et problem, som skaber intens lidelse. Løsningen synes at være den ultimative fred og frihed fra smerte altså døden. 2. Det almindelige formål ved selvmord er ophør af bevidsthed Selvmord forstås bedst som en bevægelse mod et fuldstændigt ophør af ens bevidsthed og uudholdelige pine. Det bliver den lidende persons mål at ophøre med at føle, tænke og være. 3. Den almindelige ansporing til selvmord er ubærlig psykologisk smerte Hvis ophør af bevidsthed er det, den lidelse person søger imod, så er det psykologisk smerte, han flygter fra. Smerten er central i selvmordet. Hvis man kan reducere et andet menneskes lidelser bare en smule, er der en chance for, at dette menneske kan begynde at se nye muligheder og andre veje. 4. Den almindelige udløser af selvmord er frustrerede psykologiske behov Selvmord er udløst af forkrampede, uopfyldte eller blokerede psykologiske behov. Dette er årsagen til smerten og selvmordets udløser. 5. Den almindelige følelse ved selvmord er håbløshed/hjælpeløshed Følelsen af, at der er intet, jeg kan gøre, og der er ingen, der kan hjælpe mig er fremherskende i selvmordet. Kendetegnende er en generel livslede og stilstand. 6. Det almindelige erkendelsesstadie ved selvmord er ambivalens Vi er tit i tvivl om mange af de vigtigste ting i vores liv. Mennesker, som begår selvmord, vil sandsynligvis både ønske at dø og ønske at blive reddet og er på denne måde ambivalenteomkring liv og død. Et typisk selvmord kunne være en person, der skærer sin pulsåre over og råber om hjælp samtidig. Og som er helt oprigtig i begge handlinger. 7. Det almindelige sansemæssige stadie ved selvmord er sammensnøring/indskrænkethed Den selvmordstruede vil udvikle et tunnelsyn. De muligheder, der normalt vil være til rådighed for personen, når han ikke er presset ind i et enten-eller tankeunivers, indsnævres. Enten opnår jeg denne specifikke lykkelige, næsten magiske løsning, eller jeg ophører med at være. Det er alt eller intet. 8. Den almindelige handling ved selvmord er flugt Selvmordet er blevet beskrevet som en frihed fra sjælelige pinsler. Selvmord er den ultimative flugt. Der er stor forskel på at gå i læ for verden i en periode og på at lukke livet ude for altid

6 9. Den almindelige mellemmenneskelige handling ved selvmord er kommunikation af intention Mange personer, som har besluttet sig for selvmord, om end ambivalente omkring det, vil tilkendegive dette for deres omgivelser. Disse beskeder er ofte indirekte og svære at fange, men de er hørbare, hvis man er opmærksom. 10. Det almindelige mønster ved selvmord er i overensstemmelse med livslang stil Folk er for det meste loyale overfor sig selv og viser det ved at give samme type reaktion på samme type problem igennem livet. Selvom et selvmord kan siges at være en førstegangsforeteelse, er der alligevel visse mønstre. Man ser på, hvorledes personen tidligere har håndteret svære livssituationer. En gentagen tendens til at flygte, give op eller kapitulere er måske den mest forklarende enkelte årsag til selvmord. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at man ikke nødvendigvis vil kunne forudsige et selvmord, idet mennesker normalt har en enestående evne til at forandres. Se mere på

7 PLEJEPERSONALETS OPGAVE: Det vigtigste er at få etableret en kontakt, så patienten føler, at her er nogle mennesker, der tager ham alvorligt og oprigtigt vil forsøge at hjælpe ham her og nu og ikke mindst videre frem i systemet. Det overhovedet at tale om selvmord og selvmordstanker kan være meget svært og pinligt for mange. Derfor er det plejepersonalets ansvar at tage emnet op, selvom de ved, at det er vanskeligt. Mange prøver at distancere sig fra det og lade som om, at det nærmere var et uheld end et selvmordsforsøg. Hvis man som behandler udtrykker den holdning, at man selv må bestemme, om man vil tage sit eget liv, samarbejder man med de selvmordstruedes selvdestruktion. Viser man derimod, at man bryder sig om, at de er iblandt os, så samarbejder man med deres selvbevarende side. Nogle råd om, hvad der har betydning, når I møder patienten efter et selvmordsforsøg: Stol på, at din involvering er vigtig og har værdi Vis omsorg og vær tilgængelig Fortæl tydeligt, hvad din rolle er og hvad du kan tilbyde Samtale er vigtig Nogle råd om samtalen: Sørg for god tid til samtalen, og at det kan foregå uforstyrret. Lad patienten fortælle om sine følelser, oplevelser og vanskeligheder. Forsøg at få ham til at være så konkret som muligt omkring hændelsesforløbet. Hjælp patienten gennem samtale til at se forløbet og sammenhængen i hans følelsesmæssige kaos. Det er en vigtig opgave at afdække, hvilke problemer patienten tumler med og oplever smertefulde. Undersøg sammen med patienten, hvilke kontakter han har til familie, venner og/eller andre. Introducer, at der er hjælpemuligheder og støt vedkommende til at tage imod yderligere støtte og hjælp. Det er vigtigt at alliere sig med ressourcerne i personen og sammen med vedkommende skabe et overblik over, hvad der konkret kan handles videre på. Giv patienten mulighed for fortsat kontakt ved, at patienten kan ringe dig op. Det tydeliggør, at beredskabet består efter afsluttet kontakt og er tilgængelig, dersom der skulle være behov for det senere

8 INTRODUKTION TIL MODEL FOR DEN FØRSTE SAMTALE : Mål: - at afdække det sociale netværk - at etablere en god kontakt til patienten - at sikre, at der tilbydes/gives opfølgningsmuligheder til patienten - at afhjælpe personalets afmagt og bekymring for patientgruppen Ud fra samtalemodellen: Vurderes selvmordsrisiko. Jævnfør forsøg til henvisningsmuligheder. Evt. reetablere kontakt, hvis patienten allerede er i behandling, så der kan arbejdes videre derfra. Problemerne og netværket skal struktureres og prioriteres for at finde ud af, hvor der skal sættes ind. Hjælp patienten med at sætte ord på problemer og dermed se problemerne i øjnene

9 PRAKTISK MODEL FOR DEN FØRSTE SAMTALE : Krav: Vær alene med patienten uden travlhed. Samtalen skal foregå uforstyrret senest dagen efter selvmordsforsøget. Aftal et fast tidsinterval, hvori samtalen foregår (f.eks. 20 min.), og sørg for at have tiden fri til dette tidsinterval. Indledning: Jeg hedder.., og jeg er. Det jeg har fået at vide om dig er Det vi skal snakke om er Hensigt og forløb: Hvad skete er umiddelbart før handlingen? Var der nogen til stede, var det muligt at gribe ind? Var det en impulshandling, eller var det planlagt? Hvad ville du sige med din handling? Kunne det være sagt på en anden måde? Hvad magtede du ikke at sige? Hvilke følelser havde du op til selvmordsforsøget? Ville du dø, eller var der andet, du ville? Resurser og netværk Kender du en/evt. en i familien, du føler, du kan snakke med? Evne til problemløsning Hvis alt er muligt, hvordan kunne du forestille dig at løse det her på en anden måde? Hvordan har du tidligere løst svære problemer? Risikovurdering Tænker du stadig på selvmord? Hvad vil du gøre for at komme videre herfra? Handleplan Hvad mener du selv, du har brug for? Hvis jeg aftaler en tid hos, hvad siger du til det? - 9 -

10 På MVA: INSTRUKS FOR PLEJE OG BEHANDLING AF PERSONER MED SELVMORDSADFÆRD 1. Registreres i det grønne system (GS) og EPJ. Registreres som M112 eller indlagt på MVAF. 2. Check om patienten har tidligere registreringer med suicidal forsøg i EPJ eller papirjournal, hvis sidste kontakt ligger før EPJ s tid. 3. Plastlomme med kontrakt laves. 4. Journalen opstartes. Ved M112 laves notat ark indeholdende de relevante oplysninger. Ved indlæggelse laves indlæggelsessamtale indeholdende de relevante oplysninger. Se tjekliste i mappen mhp. vejledning i at indhente de relevante oplysninger om pt. og dennes situation. 5. Patienten ses af medicinsk læge på MVA. 6. Label med patientdata klistres i kalender på sekretærens skrivebord den pågældende dag patienten kommer til MVA. Modtagesygeplejerske skriver egne initialer i kalender ved siden af label. 7. Modtagesygeplejerske på MVA ringer til pt. i dennes næste vagt mhp. opfølgning af suicidal forsøget. Ved M112-kontakt: Ved den primære lægekontakt tages stilling til behov for psykiatrisk vurdering/tilsyn her og nu, enten via psykiatrisk afdeling i Kolding eller Middelfart. Hvis ovennævnte ikke skønnes nødvendigt, laves aftale med patienten. Brug Aftale folderen. Hvis det ikke er muligt at lave aftale med patienten, udleveres pjecen Hjælp - efter et selvmordsforsøg. Label med patientdata klistres i kalender på sekretærens skrivebord den pågældende dag patienten kommer til MVA. Modtagende sygeplejerske skriver egne initialer i kalender ved siden af label. Modtagende sygeplejerske på MVA ringer til pt. i dennes næste vagt mhp. opfølgning af suicidal forsøget. Ved indlæggelse på IMA eller M4C.: - grundet kompliceret sygdom og behov for overvågning af fysiske/mentale tilstand - evt. kun telemetri - eller overbelægning på MVA: 1. Journal i EPJ overflyttes til relevante afdeling. 2. Der afgives telefonisk rapport om patientforløbet til modtagende afsnit, når patienten meldes. 3. Som supplement til indlæggelsessamtalen udarbejdes Checkliste for medicinsk afd. under Kommunikation vedr. selvmord. 4. Modtagende afsnit er herefter ansvarlig for opfølgningssamtale pr. telefon med patienten

11 INSTRUKS FOR PLEJE OG BEHANDLING AF PERSONER MED SELVMORDS ADFÆRD På IMA eller M4C: 1. Patienten ankommer fra MVA. 2. IMA/M4C overtager ansvaret for at fortsætte eller igangsætte samtaler. (Skal afholdes indenfor de første 24 timer efter indlæggelse på sygehuset.) 3. Samtalerne rapporteres i EPJ enten i Indlæggelsessamtalen eller i Checklisten for medicinsk afd. under Kommunikation vedrørende selvmord 4. Lægen skriver journalnotat, lægger en plan for behandlingen og giver en foreløbig vurdering af, om det er relevant med en psykiatrisk vurdering. Ved udskrivelse direkte fra IMA eller M4C: Lægen tager stilling til, om der er behov for vurdering via Psykiatrisk Skadestue i Kolding. Ved psykiatrisk diagnose overflytning til Psykiatrisk Afd. i Kolding eller Middelfart alt efter patientens bopæl. Med Aftale: - ellers laves henvisnings aftale mellem patienten og relevante instanser (se henvisningsmuligheder), som noteres på: Aftale folderen og underskrives af patienten. Folderen kopieres til afdelingens brug Originalen medgives patienten v. udskrivelsen. Det aftales med patienten, hvornår vi skal ringe til vedkommende efter hjemkomst. (Sørg for at DU er på arbejde på den valgte dag). Efter udskrivelsen printes relevante samtale notater ud fra EPJ og lægges i en plastlomme i Selvmordskassen i reolen på IMA sammen med kopien af Aftale folderen. Noter på afdelingens Arbejds-ugeplan øverst på den valgte dato, at der skal ringes til en venefist, så du husker det eller hvis du bliver syg: - at en kollega kan ringe for dig Hvis patienten bliver udskrevet i en weekend / på helligdage, hvor det ikke er muligt at kontakte relevante henvisnings instanser, laves aftale med patienten om: a. At vi ringer til den valgte instans førstkommende hverdag og laver en aftale for patienten. b. Dernæst ringer vi patienten op for at fortælle dette. (Noteres også på ugeplanen øverst) Uden Aftale: Hvis det ikke er muligt at lave aftale med patienten, udleveres folderen: Hjælp - efter et selvmordsforsøg

12 VIGTIGT i forhold til børn og unge under 18 år GÆLDER ALLE AFDELINGER Personalet har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis vi i et samtaleforløb bliver opmærksomme på, at der er børn, som mistrives i familien hos den selvmordstruede. Hvis den selvmordstruede er under 18 år har personalet pligt til at underrette forældrene eller evt. en socialrådgiver i hjemkommunen. Praktisk procedure for kontakt til de sociale myndigheder i Fredericia Kommune: Familieafdelingen har en vagt i arbejdstiden, samt en rådighedsvagt efter arbejdstids ophør. Arbejdstider: Mandag onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Her kontaktes familierådgivningen på Kommunens tlf: Efter arbejdstid skal vi kontakte Politiet på tlf: 114 og bede om Rådighedsvagten, hvorefter vi bliver stillet om

13 Kolding, Psykiatrisk Afdeling Skovvangen 6000 Kolding Tlf fax HENVISNINGSMULIGHEDER Afdelingen fungerer som bagland for Distriktspsykiatrisk Hus udenfor dettes åbningstid. Ydelser: - Tilsyn (udenfor åbningstiden i Distriktspsykiatrisk Hus) i psykiatrisk skadestue. - Døgnåben modtagelse på Psykiatrisk Skadestue, tlf Indlæggelse på åben eller lukket afdeling. - Kontakten etableres ved, at lægen ringer og adviserer vagthavende på Psykiatrisk Afdeling. Middelfart, Psykiatrisk Afdeling Østre Hougvej Middelfart Tlf Ydelser: - Fungerer ikke som åben skadestue men kun ved indlæggelse. Praktiserende læge Ved udskrivning fra sygehuset vil det under alle omstændigheder være hensigtsmæssigt, om den praktiserende læge orienteres skriftligt, da denne ofte vil have mulighed for at samle trådene og vejlede omkring det videre forløb. Konkret aftale med praktiserende læge om opfølgning vil være en oplagt mulighed. Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) Gothersgade 20 B, 1. sal 7000 Fredericia Tlf fax Åbningstid: Mandag torsdag kl , fredag Målgruppe: Unge + forældre. Åbningstid: Åben rådgivning torsdage kl Ydelser: Max. 2 samtaler uden registrering. Intet akut beredskab. Læger og psykologer kan ikke henvise kun forældre/skolen/den unge selv må henvende sig. PPR kan ikke håndtere den akutte selvmordsproblematik, hvor selvmordsforsøget fylder mest og skal bearbejdes. PPR ønsker ikke patienter direkte fra skadestue eller sygehus. På længere sigt vil de gerne ind i billedet. Hvis det handler om trivselsproblemer forældre/unge/skole imellem. Vi må meget gerne ringe til dem og forberede dem på en kommende henvendelse eller forespørge i en speciel sag

14 Sygehusets socialrådgiver Socialrådgiveren har kontor på afdeling H4: - Brita Klausen lokal nr Der rekvireres om socialrådgiverbistand via telefon eller mail: Ydelser: - rådgivning og vejledning i forhold til sociale, juridiske og arbejdsmæssige problemer. - psykosocial samtalestøtte i forhold til personlige problemer. - bistand vedrørende kontakt til yderligere hjælpemuligheder. Sygehusets præst Elli Krog Foldager træffes på sygehuset onsdage kl , men kan også kontaktes udenfor dette tidsrum. Tlf Mobil: Med præsten kan man ikke kun tale om det religiøse men også om andre vigtige ting. Det kan være sorg, tab af kærlighed, angst eller manglende livsmod. Det kan handle om skyld eller skam. Uanset, hvad der bliver sagt i samtalen, så har præsten absolut tavshedspligt. Forebyggelsescentre på Fyn: Gratis tilbud til borgere bosat i de fynske kommuner, øvrige er mod betaling. Klinik for Selvmordstruede, Voksenafdelingen Telefon Telefontid: Mandag torsdag kl Fredag Ydelser: Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 18 år), som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Klinik for Selvmordstruede, Børne- og Ungeafdelingen Telefon Telefontid: Mandag-torsdag kl Fredag kl Ydelser: Tilbud om afklaring, rådgivning og samtale for børn og unge under 18 med selvmordstanker. Der ydes ligeledes rådgivning til forældre. Der kræves henvisning fra én af de fynske kommuner, som har indgået aftale om samarbejde med Klinik for Selvmordstruede

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

Kontakt til skadestue og politi på Brogården

Kontakt til skadestue og politi på Brogården Kontakt til skadestue og politi på Brogården Information om kontaktinfo til: Læge, vagtlæge, skadestue og politi når du laver aktiviteter på Brogården Sådan skal du gøre, hvis du eller en deltager bliver

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale forandringsteorier Storyboardet

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012

Vold og trusler om vold. Hjælp til medarbejdere. Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN. Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 Vold og trusler om vold Hjælp til medarbejdere Halsnæs Kommune HJEMMEPLEJEN Hjemmeplejen Arbejdsmiljøudvalget Godkendt i MED 2012 12 VIGTIGE TELEFONNUMRE. Leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning Jørgensen

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Forslag til Forløbsbeskrivelse for stationært behandlingsforløb Afgrænsning Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Borgere, såvel

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse

Psykiatrisk Akutmodtagelse Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn National Konference om selvmordsforebyggelse, 1. november, 2005, Odense Projektforsker Jan-Henrik Winsløv, cand., psych. Center for Gerontopsykologi

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Rådgivning for Ansatte

Rådgivning for Ansatte nformation om Information om Rådgivning for ansatte Rådgivning for Ansatte - et tilbud om hjælp vejledning - et tilbud om hjælp ogogvejledning i dit liv og arbejde Trivsel Trivsel i dit liv og arbejde

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

- i forbindelse med pludseligt dødsfald Pårørendeinformation - i forbindelse med pludseligt dødsfald - Skadestuen Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling rev. okt. 2005 Information til pårørende i forbindelse med pludseligt dødsfald

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer 4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer Afgrænsning Retningslinierne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Indlæggelsesforløb

Læs mere

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1

Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Patientinformation www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Vi vil gerne byde dig og din familie

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Darum skoles omsorgsplan. April 2013.

Darum skoles omsorgsplan. April 2013. Forord: Denne omsorgsplan er tænkt som en vejledning for skolens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom eller et dødsfald skulle finde sted blandt skolens elever, personale eller pårørende til disse.

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE

OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE OMSORGSPLAN HVIS ET BARN PÅ FRISKOLEN MISTER FAR, MOR ELLER SØSKENDE Den, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter skoleleder / souschef. Det er som udgangspunkt ledelsens ansvar at sætte omsorgsplanen

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7

Læs mere

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Bertel Lind LIVSMOD

Bertel Lind LIVSMOD Bertel Lind LIVSMOD 16.6.2017 Præsentation Bertel Dam Lind Socialrådgiver/ terapeut Sociolog Master i Selvmordsforebyggelse Oslo Arbejdet med udsatte personer i 25 år, de sidste 8 med selvmordstruede og

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende

At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende ÆRØ KOMMUNE Ældre- og sundhedsområdet At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At tage afsked på plejecenter en vejledning til pårørende At stå overfor døden er altid svært. Dødsøjeblikket

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje

Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje Håndbog for medarbejdere i den kommunale hjemmepleje. Håndbogen er udarbejdet af Center for Organisation, Sundhedsog Omsorgsforvaltningen, Sjællandsgade 40, 2200 København N Juni 2011 2 Kære medarbejder

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling

Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt. Psykiatrisk Afdeling. Psykiatrisk Afdeling Tilsynet i henhold til grundlovens 71 (2. samling) 71-tilsynet alm. del - Bilag 121 Offentligt 1 Indhold 3 Velkommen 5 En plan for behandlingen 6 Værd at vide -om husorden 8 Hvilke rettigheder har jeg

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere

Omsorg, sorg og krise

Omsorg, sorg og krise Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk

Læs mere

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn

Velkommen til. Onkologisk ambulatorium 0862/0661. Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital. Her er der plads til at notere din læges navn Her er der plads til at notere din læges navn Onkologisk ambulatorium 0862/0661 Hillerød Hospital Lægen. Med venlig hilsen Personalet Onkologisk og Palliativ Afdeling 0862/0661 Velkommen til Onkologisk

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere