Resultataftale for 2016 mellem Direktionen og Centerchef for Arbejdsmarked

Transkript

1 Resultataftale for 2016 mellem Direktionen og Centerchef for Arbejdsmarked

2 1. Indledning Denne resultataftale indgås mellem direktionen og Centerchef Arbejdsmarked. Aftalen er gældende for Resultataftalen er en del af Næstved Kommunes styringsmodel. Den kan du læse mere om ved at følge dette link: Styringsmodel Resultataftalen er et dialogredskab: Mellem direktør og centerchef i opfølgningsøjemed Mellem centerchef og den øvrige organisation herunder egen afdeling dels i et kommunikativt øjemed og dels for at skabe retning på udvikling eksempelvis i eget center. Resultataftalen formuleres med udgangspunkt i: Ændret lovgivning, nationale mål Visionsmål, politikområdemål, politikker og strategier Strategiplanen Specifikke forhold i det enkelte center/ mellem centre Forhold på virksomheder, som det pågældende center betjener. Resultataftalen er etårig. Målene i resultataftalen må være etårige eller flerårige. Hvis de er flerårige skal der være angivet tydelige milepæle, der viser, hvilke resultater, der ønskes opnået. Opfølgning på resultataftalen sker i en dialog mellem centerchefen og den ansvarlige direktør for området efter behov løbende hen over året. Herudover vil der ske en endelig opgørelse af målopfyldelsen i aftalen primo Resultataftalerne fremlægges samlet til godkendelse i Direktionen inden årsskiftet. På samme måde vil opgørelsen af den endelige målopfyldelse for alle resultataftaler blive forelagt samlet for Direktionen primo Fokusområde 2016 For 2016 er resultataftalernes fokusområde kerneopgaven herunder hvilken effekt kerneopgaven har for brugere i virksomheder og centre. Det betyder, at alle centre skal have mindst ét mål, som omhandler Kerneopgaven. Valget af kerneopgaven som fokusområde ligger i klar forlængelse af arbejdet med effektivisering i organisationen. Det er vigtigt, at målene i resultataftalen er ambitiøse, realistiske og væsentlige. Begge aftaleparter forpligter sig til at finde netop det passende niveau i forhold til både antal og ambitionsniveau. Vi arbejder med effektmål og SMARTe mål i Næstved Kommune og gerne formuleret med udgangspunkt i brugerne. Følg disse link for at læse mere om effekter og SMARTe mål. Alle mål i aftalen skal være udviklingsmål. Sagsnummer: A Side 2

3 1.1. Udfordringer på området De største udfordringer for Center for Arbejdsmarked (CAM) i 2016 bliver: At fortsætte implementeringen af den nye CAM-organisation herunder at fortsætte det iværksatte kompetenceudviklingsforløb (fælles faglig kultur) for medarbejderne, i forhold til de nye krav der stilles i organisationen, og uden at dette går ud over den almindelige drift (borger- og virksomhedsbetjening). At implementere OPI samarbejdet med Falck samt det nye konsulenthus. At fortsætte den politiske vedtagne virksomhedsservicestrategi med partnerskabsaftaler med virksomhederne At skabe økonomisk balance på arbejdsmarkedsområdet ved: o o o At sætte fokus på effekterne af aktiveringsindsatsen i forhold til opnåelse af besparelser på forsørgelsesudgifterne At fortsætte udviklingen af KOMLIS i forhold til at sikre en løbende og aktuel økonomiske viden i forhold til disponerede og forbrugte midler, der korrelerer med den indsats, der gennemføres på afdelingsniveau i CAM. (skabe sammenhæng mellem indsats og økonomi). At få skabt en balanceret redskabsanvendelse i forhold til aktivering af de ledige At fortsætte og udbygge det gode samarbejde med centrene i kommunen og eksternt med samarbejdspartner (Uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, de faglige organisationer) med henblik på at forbygge, at folk bliver ledige, bliver fastholdt i ledighed eller udstødes fra arbejdsmarkedet. At optimere den nye organisations evne og kompetence til at arbejde med innovation og effektiviseringer. At sikre en tværgående og koordineret indsats på flygtningeområdet Udviklingstendenser på området Efter en længere periode med afmatning i form af faldende beskæftigelse og stigende ledighed, er der nu flere tegn på, at udviklingen er ved at vende. Af rapporten Nøgletal for arbejdsmarkedet i region Sjælland, August 2015, fremgår det således, at beskæftigelsen i Region Sjælland samlet set har været svagt stigende det seneste år (maj 2014 til maj 2015). Der er dog store forskelle kommunerne imellem, og i Næstved Kommune er udviklingen ikke helt vendt endnu her har der været et fald i beskæftigelsen på 0,2% i samme periode. Sagsnummer: A Side 3

4 Stigningen i beskæftigelsen er særligt sket inden for områderne finansiering, Ejendomshandel og udlejning samt Erhvervsservice, mens der har været fald inden for områderne Bygge- og anlæg, Industri mv. samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Med stigningen i beskæftigelsen er også fulgt et fald i ledigheden. Faldet har været på 2,0% i Region Sjælland og på 3,5% i Næstved Kommune i perioden maj 2014 til maj Særligt har der været store fald i ledigheden for de forsikrede ledige inden for fagforeninger som Selvstændige, NNF, Elfaget og FOA. De største stigninger ses blandt Funktionærerne og blandt de ikke-forsikrede. I forhold til den fremadrettede efterspørgsel efter arbejdskraft, er det forventningen, at der fortsat vil være en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden. Som følge af en forventet stigning i antallet af personer i arbejdsstyrken, vil faldet i ledighed dog ikke være tilsvarende stigningen i antal beskæftigede. Stigningen i efterspørgslen efter arbejdskraft forventes særligt at komme fra områderne privat service og Bygge- og anlæg. Som tidligere år forventes der fortsat en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft og en markant faldende efterspørgsel efter ufaglærte, som følge af strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet. Refusionsreformen Refusionsreformen øger behovet for fokus på effekter Med omlægningen af den statslige refusion for alle forsørgelsesydelser vil refusionen fremover alene være afhængig af, hvor lang tid hver enkelt borger har modtaget offentlig forsørgelse. Refusionen aftager i takt med den periode, som den enkelte borger har modtaget offentlig forsørgelse. Frem til 4. uge er refusionen 80 pct. Fra 5. til 26. uge er refusionen 40 pct., fra 26. til 52. uge er den 30 pct. og refusionen falder til 20 pct. når den enkelte borger har været offentligt forsørget i mere end et år. Fremover er det derfor helt centralt, at der på tværs af alle ydelser tilrettelægges en indsats, der sikrer, at så få borgere som muligt har modtaget offentlig forsørgelse i mere end et år. Refusionsreformen medfører derfor alt andet lige, at der ligger et betydeligt incitament til at investere i en indsats på tværs af alle ydelser, herunder også integrationsydelse, der rummer følgende: Tidlig indsats inden for den første del af perioden på offentlig forsørgelse jobrettede tiltag, der sikrer hurtig tilbagevenden til job fra sygdom, ledighed eller uddannelse Serviceeftersyn efter mere end et halvt år på offentlig forsørgelse stop op tiltag i forhold til at sikre, at der ikke er oversete faktorer i forhold til eventuelle barrierer sikring af, at det vi gør, er det rigtige Vende bunken tiltag for alle borgere med mere end et års offentlig forsørgelse der er med refusionsreformen klare økonomiske incitamenter til at investere i en indsats, der kan sikre tilbagevenden til job, men det vil typisk også være personer, som vi har forsøgt flere tiltag i forhold til. Godt kendskab til hver enkelt og godt købmandskab ved hver enkelt skrivebord skal sikre større målrettethed i tiltag og indsats. Derfor er der allerede i 2015 igangsat et arbejde med omlægning, herunder forbedret styring og sikring af bedre effekter af hele indsatsen på beskæftigelsesområdet. Som et led i dette arbejde er der indgået et Sagsnummer: A Side 4

5 offentligt/privat innovationssamarbejde (OPI) med Falck Jobservice om skabelsen af et konsulenthus. I samarbejdet skal der være fokus på driftsoptimering og udvikling med henblik på at få skabt øgede effekter. Der vil derfor være et stort fokus på at få sammensat de forløb, der bedst muligt kan være med til at flytte borgeren så hurtigt som muligt i job eller uddannelse. Den udgift, der er forbundet med indsatsen, skal stå mål med effekten! Yderligere er der etableret et dynamisk indkøbssystem, som sikrer en løbende konkurrenceudsættelse af de forskellige indsatser, såvel interne som eksterne. Indkøbssystemet blev iværksat i februar 2015 og har i oktober 2015, 47 prækvalificerede leverandører, som der løbende udbydes indsatser iblandt. Integrationsindsatsen Med den udmeldte flygtningekvote for 2016 og de fortsatte flygtningestrømme ind i Danmark, tyder alt på fortsatte stigninger i antallet af flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Næstved. Dermed vil vi også i 2016 og frem have en stor opgave med at få fundet såvel permanente som midlertidige boliger til de flygtninge, der kommer hertil, og deres familier. I bestræbelserne på at skabe mere langsigtede løsninger og minimere kommunens udgifter til midlertidig boligplacering skal der igangsættes et arbejde med udarbejdelse af en egentlig boligplaceringsstrategi. Strategien skal dels forholde sig til, hvordan den mest optimale udnyttelse af henholdsvis midlertidige og permanente boliger opnås, herunder hvor mange midlertidige og permanente boliger der vil være brug for, og i hvilke prisklasser og størrelser. 2. Centrets mål for 2016 Center for Arbejdsmarked har for 2016 følgende mål: Tværgående politikområde mål 1. Kerneopgaven: Oprettelse af et borgerpanel til fremme af dialogen om etablering og tildeling af ressourceforløb Politikområde mål 2. Politikområdemål 1 At flere skal i beskæftigelse for færre udgifter 3. Politikområdemål 2 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Mål fra Strategiplan og budgetforlig 4. Omlægning af aktiveringen af de ledige til en mere virksomhedsrettet indsats 5. Etablering af tværgående team til håndtering af indsatsen omkring flygtninge 6. Korrekt administration med bedst brug af mulighed for refusion indenfor flygtningeområdet Mål fra budgettemaanalyse 7. Implementering af initiativer på sygedagpenge og aktiveringsområdet til nedbringelse af udgiftsniveauet Centrets egne mål 8. Samarbejde om tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats 9. Fast Track fastholdelse af sygemeldte i beskæftigelse (Det offentlige område) Sagsnummer: A Side 5

6 3. Mål og Resultatkrav Mål 1: Mål 1:)Kerneopgave: Oprettelse af et borgerpanel til fremme af dialogen om etablering og tildeling af ressourceforløb Formål/effekt af målet: I center for Arbejdsmarked vil vi gerne have en bedre føling med, om vores arbejde lever op til borgernes forventninger. Derfor vil vi gerne have en bedre føling med, om vores arbejde lever op til borgernes forventning. Derfor skal der i 2016 oprettes et borgerpanel (Fysisk/virtuelt), hvor et udvalg af borgerne kan komme med deres holdninger, synspunkter og især ideer til ressourceforløbene i Næstved kommune, og på den måde give os et bedre grundlag for at forbedre dialogen med borgerne, og samtidigt give os et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. Ved at inddrage et borgerpanel, som dialog- og inspirationsredskab i forhold til anvendelse af redskabet ressourceforløb, vil borgernes tanker og ideer kunne inddrages i arbejdet med at sikre, at borgerne oplever, at de bliver hørt, men også at der konkret sker forbedringer i den måde redskabet anvendes på. Forventningen er at dialogen med borgerne vil betyde at antallet af klager på dette område falder. Udover borgerpanelet, så deltager CAM i det tværgående projekt nedbring antallet af klag til Ankestyrelsen på social- og beskæftigelsesområde med 25 % Måles ved: At der oprettes et borgerpanel indenfor det første halve år af At antallet af klager til Ankestyrelsen på ressourceforløb reduceres med 25 % i Udgangspunkt for målet er at der ikke findes et panel, hvor borgerne har mulighed for at komme med deres holdninger, synspunkter og gode ideer. At udgangspunkt for målingen er Ankestyrelsens opgørelse af klager på området (3.2.6 Ressourceforløb/rehabiliteringsteam, 68a-c) for Næstved Kommune i I 1 og 2.kvt var antallet af klager behandlet i Ankestyrelsen vedrørende Næstved Kommune 12 sager. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet?.. Andre kommentarer: CSI i forhold til erfaringer med inddragelse af borgerne og oprettelse af et borgerpanel fysisk eller virtuelt. Mål 2: Mål 2: Politikområdemål 1 At flere skal i beskæftigelse for færre udgifter Formål/effekt af målet: Formålet er, at sikre at flere skal i beskæftigelse for færre udgifter. I 2016 betyder dette konkret med det godkendte budget at alene på ydelserne kontanthjælp, sygedagpenge og a-dagpenge skal mere end 600 personer i beskæftigelse sammenlignet med Derfor er der behov for stram styring helt ned på sagsbehandlerens skrivebord. For at opnå dette mål skal der styres stramt på: Sagsnummer: A Side 6

7 Hvor mange ledige skal i aktivering? Hvor lang tid må en ledige være offentlig forsørget? Hvor mange ledige skal opnå selvforsørgelse og hvem er det der opnår selvforsørgelse? Hvilken effekt har de redskaber der anvendes for at få ledige i selvforsørgelse? Der skal derfor i 2016 implementeres et styringsredskab på basis af KOMLIS data, der gør det muligt på alle niveauer at følge ovennævnte målepunkter. Måles ved: For at understøtte opnåelse af Beskæftigelsesudvalgets politikområdemål vil der i 2016 blive implementeret et dialog- og opfølgningsredskab i CAM, der via KOMLIS, vil gå fra Centerchefniveau til skrivebordene hos teamchefer, faglige ledere og medarbejderne. Redskabet forventes implementeret primo Resultatet af den stramme styring måles ved at se på udviklingen i (udgangspunkt ): Varighed på ydelserne (varigheden er afkortet) Afslutningsårsager på ydelserne (Offentlig forsørgelse eller ej flere er kommet væk fra offentlig forsørgelse) Udvikling i omkostningerne på en helårsperson (Den gennemsnitlige omkost pr. helårsperson er blevet mindre) Omkostningerne i forhold budgettet og KL s landsgennemsnit (viser en tilnærmelse) Udgangspunkt for målet er at der i dag ikke findes et styringsværktøj, som kan vise en sammenhængende udvikling i produktion, effekter og økonomi. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet: Mål 3: Mål 3: Politikområdemål 2 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Formål/effekt af målet: De seneste mange reformerne har alle haft til hensigt at medvirke til at styrke, at flere borgere opnår eller bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Redskaberne hertil har blandt andet været øget fokus på virksomhedsrettet indsats. I forhold til Beskæftigelsesudvalget måles dette på følgende måde: Samarbejdsgraden med virksomheder (jobindsats.dk) skal være 50 %. Måles ved: For at understøtte opnåelsen af Beskæftigelsesudvalgets mål vil Center for Arbejdsmarked i 2016 oprette nye 100 partnerskabsaftaler med virksomheder. Da samarbejdsgraden måles ud fra jobcentrenes kontakt til virksomhederne vedrørende; løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob, vil der blive sat fokus på at skabe konkrete initiativer for virksomhederne i aftalerne. Udgangspunkt for målet er: Ultimo oktober 2015 er der indgået ca. 70 partnerskabsaftaler. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet? Andre kommentarer: Sagsnummer: A Side 7

8 Mål 4: Mål 4: Omlægning af aktiveringen af de ledige til en mere virksomhedsrettet indsats Formål/effekt af målet: Målet med omlægningen af aktiveringsindsatsen til en mere virksomhedsrettet aktivering har 2 formål: 1) At få borgerne ud der, hvor de ledige stillinger er. 2) At udgifterne til de ikke effektbærende aktiviteter reduceres. De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har haft øget fokus på den virksomhedsrettet indsats bl.a med baggrund i evidens om at en virksomhedsrettet indsats virker i forhold til at få de ledige i beskæftigelse. Med refusionsreformen gældende for 2016, bliver fokus: At reducere varigheden på offentlig forsørgelse At sikre at så få ledige når 1 års ledighed At reducere antallet af ledige med mere 1 års ledighed Derfor bliver virksomhederne centrale aktører i indsatsen med at få de ledige i beskæftigelse og dermed også den virksomhedsrettede aktivering. Måles ved: Det er målet at den virksomhedsrettede aktivering i 2016 skal udgøre 60 % af den aktivering, der tilbydes de ledige. (måling jobindsats) Udgangspunkt for målet er: 43 % af al aktiveringen i 2014 var virksomhedsrettet aktivering. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet? Andre kommentarer: Mål 5 Mål 5: Etablering af en tværgående netværksorganisation til håndtering af indsatsen omkring flygtninge Formål/effekt af målet: Det tværfaglige samarbejde er især vigtigt i forbindelse med modtagelsesarbejdet, da flere forskellige myndigheder og medarbejdere er involveret i modtagelsesarbejdet. Derfor skal alle fagområder og myndigheder involveres i integrationsindsatsen og i modtagelsesarbejdet. Det gælder Center for Arbejdsmarked, Center for Uddannelse, Center for Børn- og unge, Center for Psykiatri og Handicap, Center for Dagtilbud, Center for Kultur og Borgerservice, Center for sundhed, Center for Trafik og Ejendomme og Center for Plan og Erhverv Med så mange samarbejdsparter kræves der et stort ledelsesmæssigt engagement og deltagelse for at et tværfagligt samarbejde kan fastholdes. Modtagelsen af flygtninge i Næstved kommune har været forankret i et specialiseret team, hvilket har været en fordel, når modtagelsen af nyankomne flygtninge har matchet den dimensionerede kapacitet, men har også vist sig sårbar, når kommunen uventet har fået flere flygtninge visiteret. Med fortsat usigt til endnu flere flygtninge i 2016 samt den fortsatte usikkerhed om, hvor mange flygtninge der i alt kan forventes i fremtiden er der behov for samarbejder der kan sikre nødvendige, organisatoriske fleksibilitet og kapacitet og dermed et dækkende beredskab såfremt antallet af nyankomne flygtninge pludselig stiger mere end forudset i Næstved Kommune. Sagsnummer: A Side 8

9 Det er dog ikke kun nok at se på modtagelsen af flygtninge, den efterfølgende indsats skal også medtænkes og her bør det overvejes om fokus i integrationsindsatsen skal gå fra en monofaglig indsats til flerfagligt indsats i forhold til at få individer eller familier godt integreret i Næstved Kommune. Nedsættelse af en tværgående netværksorganisation kan være medvirkende til at skabe: Et beredskab der kan være medvirkende til at løse det pres, der er eller kommer i forbindelse med modtagelsen af nyankomne flygtninge Et flerfagligt samarbejde, som kan være medvirkende til at sikre et integrationsarbejde der skaber et plus på kontoen med vellykket integration. Måles ved: Der er etableret en tværgående netværksorganisation inden udgangen af 1. kvartal 2016 bestående af centercheferne for de relevante centre. Udgangspunkt for målet er: Der eksistere ikke i dag et formelt tværgående samarbejde. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet?, Andre kommentarer: Mål 6 Mål 6 Refusionsordninger på flygtningeområdet Formål/effekt af målet: Næstved Kommune løfter i dag integrationsopgaven både fagligt og menneskeligt forsvarligt. Men samtidig er der også et fokus på at løfte den på den økonomisk mest fordelagtige måde. Hensynet til at sikre en fagligt og menneskeligt forsvarlig måde har dog medført, at det ikke altid har været muligt, at hjemtage den refusion, som kommunen har været berettiget til rettidigt, hvilket har medført bemærkninger fra kommunens revisionsselskab. Med en integrationsindsats på skinnerne vil fokus i 2016 være at sikre, at der opnås maksimalt refusionshjemtagelse(bl.a. via bedre beskæftigelseseffekter) men også en løbende opfølgning, der gør at refusionen hjemtages rettidigt. Måles ved: At revisionen i 2016 ikke har bemærkninger til CAM s hjemtagelse af refusioner på flygtningeområdet eller på områder, der kan påvirke refusionshjemtagelsen. Udgangspunkt for målet er: At der i 2013 og 2014 har været bemærkninger på flygtningeområdet som har haft indvirkning på muligheden for at hjemtage refusionstilskud Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet?, Andre kommentarer: Mål 7 Mål 7: Implementering af initiativer på sygedagpenge og aktiveringsområdet til nedbringelse af udgiftsniveauet Formål/effekt af målet: Sammenlignet med landsudviklingen ser udgiftsniveauet for sygedagpengeområdet og aktiverings- Sagsnummer: A Side 9

10 området således ud Landsskøn Mio. Næstveds andel (1,44%) 1000 kr. Budget 2016 (Egne opgørelser) 1000 kr. Forskel 1000 kr. Aktivering Landsskøn Mio. Næstveds andel (1,44%) Budget 2016 (Egne opgørelser) Forskel 1000 kr kr kr. Sygedagpenge Selvom skønnet for 2016 for udgifterne til aktivering ser fornuftige ud er det forventet at udgifterne i 2015 overskrider det budgetlagte. For at nedbringe udgifterne på begge områder er der iværksat forskellige initiativer, der skal medvirke til at målet nås På aktiveringsområdet er følgende tiltag iværksat: Den 13. februar 2015 blev den dynamiske indkøbsmodel indført, som model i forhold til køb af aktiveringsforløb til ledige. Med indførelse af den nye model var ønsket at åbne markedet yderligere og dermed mindske udgifterne til aktivering og via opnåelse af bedre effekter også forsørgelsesudgifterne. På tilsvarende vis er den dynamiske model kædet sammen med det offentlig-private innovationssamarbejde(opi), som Center for Arbejdsmarked har indgået med Falck. Målet med samarbejdet er at effektivisere aktiveringsindsatsen bl.a. med indførelse af en styringsmodel, hvor omkostning og effekter indgår. Næstved Ressourcecenter (NRC) vil i 2016 skulle tilpasse sine aktiviteter ud fra en anden aktør tankegang, således at udgifterne til drift af NRC modsvares af indtægter ved salg af kurser via den dynamiske indkøbsmodel eller salg til andre kommuner. På sygedagpengeområdet er følgende tiltag iværksat: Der er allerede gennemført en screening af samtlige sager over 52 uger med henblik på vurdering af muligheden for raskmelding eller overgang til jobafklaringsforløb, som afventer opfølgning (forudsætter rekruttering af medarbejdere) Der iværksættes nødvendige indsatsmuligheder for en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarked/beskæftigelse generelt At fremrykke indsatsen (forudsætter rekruttering af medarbejdere) At optimere indsatsen i forhold til tilgang af sagsbehandlerressourcer, som forventes på plads ca eller udlægning af sagerne til anden aktør. Begge områder indgår i budget teamanalyserne for Målet med de iværksatte initiativer er at få udgifter reduceret, således at budgettet overholdes og at Næstved kommune kommer på niveau med udgifterne i tilsvarende jobcentre med samme rammevilkår. Måles ved: At budgettet overholdes på de 2 områder i 2016 og at udgifterne på de 2 områder matcher udgiftsniveauet i sammenlignelige jobcentre (Klyngen) Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet?, Andre kommentarer: Sagsnummer: A Side 10

11 Mål 8 Mål 8: Samarbejde om tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats Formål/effekt af målet: Formålet er, at flere unge får en ungdomsuddannelse. En kompetencegivende uddannelse er det bedste afsæt vi kan give de unge for en fremtidig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er et samarbejde om en tidlig, koordineret og helhedsorienteret indsats nødvendigt i forhold til at sikre at unge med parallelle udfordringer får en koordineret indsats og dem som har en ungdomsuddannelse at få dem vejledt og guidet i job Måles ved: At der igangsættes et samarbejds- og kompetenceudviklingsforløb med henblik på at få udviklet en fælles ungefaglighed i Næstved Kommune. Herunder, vi skal lære hinandens fagområder, fagligheder, logikker og arbejdsmetoder at kende samt få skabt relationer mellem medarbejdere på tværs af fagområder. Etablere strukturer og retningslinjer for samarbejder på tværs af centre i kommunen og med eksterne parter, herunder samarbejdsaftaler/snitfaldebeskrivelser, web-portal og netværksmøder for aktører på ungeområdet. Udgangspunkt for målet er: I de seneste år har der ikke været igangsat samarbejds- og kompetenceudviklingsforløb med ovenstående fokus, hvorfor afsættet for målet er ingenting, så at sige. Det samme gælder ift. at etablere samarbejdsaftaler/snitfladebeskrivelser, web-portal og netværksmøder. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet? Center for Arbejdsmarked, Center for Børn og Unge og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Mål 9 Mål 9:) Fast Track fastholdelse af sygemeldte i beskæftigelse (Næstved Kommunes virksomheder) Formål/effekt af målet: I 2014 var 4067 beskæftigede på et eller andet tidspunkt sygemeldt i mere end 30 dage og dermed blevet en sag i Center for Arbejdsmarked (CAM). En af de største leverandører af sygemeldte beskæftigede er Næstved Kommune. Med udsigten til højere udgifterne til sygedagpenge end landsgennemsnittet (mål 8 i resultatkontrakten) er det nødvendigt at stille på forskellige håndtag for enten at begrænse den varighed folk er på sygedagpenge eller begrænse det antal, der skal have udbetalt sygedagpenge. Mål 6.1: Fast Track fælles med CPH Et middel til at begrænse antallet af folk på sygedagpenge eller den varighed de er på sygedagpenge er en tidlig indsats, det vil sige en indsats der allerede sættes ind, når det vurderes at et fraværsforløb vil overstige 8 ugers fravær. Rammen for en tidlig indsats er et Fast Track -forløb det vil sige et tæt samarbejde mellem den Sagsnummer: A Side 11

12 ansatte/sygemeldte, arbejdsgiver og fastholdelseskonsulenten fra CAM. Det nære samarbejde er både et metode- og et praksissamarbejde på områder som: Forebyggelse af langvarigt sygefravær: systematisk fælles træk på viden hos Næstved Ressourcecenter og CPH og anvendelse af denne viden (arbejdsmiljøforhold, fysiske og psykiske risikofaktorer, afdækkede risikofaktorer i udsatte virksomheder m.v.) Systematisk anvendelse af Fast Track: fælles metode, fælles proces. Tidlig indsats i fraværsperioden i form af konkrete tilbud, tidlig plan for tilbagevenden, tidlig dialog om tilpasning af arbejdsplads og arbejdstilrettelæggelse. Forebyggelse af tilbagefald efter tilbagevenden fra sygdom omhyggelig plan for tilbagevenden efter fravær. I 2016 er der tale om et projekt, hvor opgavefordeling, roller og ansvar aftales og beskrives i procedurer og arbejdsgange. Der vil i projektperioden være særlig fokus på belastede serviceområder for eksempel ældreplejen og det socialpædagogiske område. Der vil være projektansvar bestående af centercheferne fra CAM og CPH, og der tilknyttes projektledere og -medarbejdere fra CAM og CPH (i CPH i form af en fast kontaktperson og med brug af samtlige personalekonsulenter i respektive konkrete sygefraværsforløb). Måles ved: Projektledelsen opstiller effektmål og følger løbende op på disse. Blandt centrale effektmål vil være, at Fast Track benyttes af de kommunale virksomheder specielt virksomheder indenfor belastede serviceområder. Et andet effektmål vil være, at der skal ske en nedgang i det længerevarende sygefravær, og et tredje effektmål vil fokusere på ikke-tilbagefald efter tilbagevenden fra sygdom. Udgangspunkt for målet er at Næstved Kommune har en stor andel af de sygemeldte, der bliver kunder i Center for Arbejdsmarked. Er der behov for andre centres medvirken i arbejdet med resultatkravet?.. Andre kommentarer: CSI i forhold til erfaringer med inddragelse af borgerne og oprettelse af et borgerpanel fysisk eller virtuelt. 4. Ændringer i aftalen Ændringer af aftalen kan finde sted, hvis rammevilkårene for driften ændres væsentligt. Eksempelvis: Ny lovgivning, ændring af ressourcer (økonomiske såvel som personalemæssige ændringer). Når der følges op på resultataftalen, vurderes det samtidig, om rammevilkårene er ændret så væsentligt, at ændringer i aftalen kommer på tale. Sagsnummer: A Side 12