Georg Hansen. AfDorthe Olesen. inddrages bogen»grundtræk af en historisk metode«(3), som Georg Han

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Georg Hansen. AfDorthe Olesen. inddrages bogen»grundtræk af en historisk metode«(3), som Georg Han"

Transkript

1 - Georg Hansen en kulturhistoriker i opposition AfDorthe Olesen Den danske historiker Georg Hansen ( ) opfattes almindeligvis som kulturhistoriker og nævnes af og til i samme åndedrag som kulturhi storikerne Troels Troels-Lund ( ) og Hugo Matthiessen ( ). I etnologien er disse forfatteres kulturhistoriske arbejde blevet opfat tet som en modsætning til den etablerede og dominerende historievidenskab (1). Denne artikel vil tage udgangspunkt i opfattelsen af Georg Hansens kulturhistoriske arbejde som»kulturhistorie som opposition«. Men ved at se nærmere på Georg Hansens arbejde med de kulturhistoriske emner vil ar tiklen fremhæve træk, der adskiller Georg Hansen fra andre kulturhistori kere, og træk, der peger på, at Georg Hansen på én gang arbejdede som kul turhistoriker og samtidig var forankret i historiefagets traditioner og diskus sioner. Georg Hansen er mest kendt som forfatter til bøgerne»degnen. Studie i det 18. Aarhundredes Kulturhistorien (1944),»Præsten paa Landet i Dan mark i det 18. Aarhundrede«(1947) og»sædelighedsforhold blandt land befolkningen i Danmark i det 18. århundrede«(1957) (2). Disse tre bøger danner også baggrund for denne artikel. Men desuden inddrages bogen»grundtræk af en historisk metode«(3), som Georg Han sen skrev i denne bog formulerede han sin sene opfattelse af histo riefagets opgaver og metoder.»degnen«,»præsten«og»sædelighedsforhold«var tænkt som en del af et større værk om 1700-tallets danske kulturhistorie, som Georg Hansen allerede i en ung alder havde planlagt. Her ville han skildre samfundets»hovedtyper«. Foruden degnen og præsten inkluderede det bonden, herre manden, barnet, betleren, kræmmeren, tjenestekarlen, tjenestepigen, land håndværkeren, fiskeren, ridefogden og skoleholderen. Bogen om sædelig hedsforhold skulle have været suppleret af en bog om periodens sund hedsforhold. Efter udgivelsen af»sædelighedsforhold«skrinlagde Georg Hansen planerne for værkets sidste bind. Senere leverede han nogle bidrag til samleværket»dagligliv i Danmark«, der omhandlede perioden (4). 69

2 Arven fra Troels-Lund Georg Hansens kulturhistoriske forfatterskab er blevet opfattet som en fort sættelse af Troels-Lunds»Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede«, der var udkommet i årene Troels-Lund lagde grunden til den danske kulturhistoriske tradition, der arbejdede med dagliglivet, og han så dette som en modsætning til historikernes interesse for staten og den poli tiske historie. For Troels-Lund var dagliglivet en enhed af legemligt og ån deligt i mennesket:»den tilværelse hvori vi er sat, det liv, vi som mennesker lever, er nu engang for alle knyttet til krav på føde, bolig og klæder, om spændt afformerne: fødsel, ægteskab, samliv og død«(5). Historikere som tyskeren Dietrich Schäfer ( ) havde ikke meget tilovers for den form for kulturhistorie. I hans øjne var dagliglivet noget legemligt, der ved rørte menneskets»dyriske«dele. I modsætning til menneskets»åndelige og sædelige rørelser«, var dette dagligliv efter hans mening ikke værd at be skæftige sig med (6). En ikke-materialistisk opposition Der er ingen tvivl om, at den særlige danske dagliglivs historie var et vig tigt fundament for Georg Hansens kulturhistorie. Hans opposition var imid lertid ikke primært rettet mod statshistorien, men mod det han kaldte»ma terialistisk historieskrivning«. I efterskriftet til»degnen«forklarede han, at historikeren burde tage udgangspunkt i menneskers livsanskuelse. Og når 1700-tallets mennesker, som han studerede, i modsætning til 1900-tallets mennesker ikke følte sig»økonomisk dikteret«, ville historikeren have større mulighed for at nå frem til en»historisk sandhed«om 1700-tallet med en ikke-materialistisk opfattelse. Hermed afviste han Karl Marx' ( ) klassiske materialistiske syns punkt: Man bedømmer ikke et menneske efter hvad det mener om sig selv, og heller ikke en periode ud fra dennes egen bevidsthed; bevidstheden skal bedømmes ud fra»det materielle livs modsigelser«(7). Samtidig var det en kritik af 1930'ernes og 1940'ernes økonomiske hi storie i Danmark, herunder især af historikeren Erik Arup ( ), der efter Georg Hansens mening i alt for høj grad havde domineret historiefa get i den periode, hvor Hansen studerede historie ved Københavns Univer sitet (årene ) (8). Erik Arup betegnede sig selv som»materialistisk«historiker, skønt han ikke var marxistisk historiker. Men han foretrak at be skæftige sig med bondens og købmandens arbejde i landbrug og handel. Set på den baggrund var det måske med velberåd hu, at Georg Hansen valgte at indlede sit kulturhistoriske værk med at behandle samfundsgrupper, der 70

3 Georg Hansen ( ). ikke primært var knyttet til produktion og distribution: Degnen og præ sten. Kulturhistoriens opgave: Atfinde tidens tendens Georg Hansens kulturhistoriske arbejde hvilede således på den idé, at tallets mennesker tænkte anderledes end 1900-tallets mennesker. I tidens diffusionistiske tankegang forestillede han sig, at man i de»smaa rester af gammeldags landbosamfund der endnu er tilbage«kunne finde 1700-tallets måde at tænke på -»levningen afdet 18. aarhundredes samfund«(9). Det er derfor karakteristisk, at mange af de rejser Georg Hansen selv foretog i Danmark i 1930'erne og 40'erne, gik til Nord- og Vestjylland; man forestil lede sig, at kulturtræk overlevede længere tid i fjerne egne af landet. Inspi rationen til dette»feltarbejde«havde Georg Hansen ikke fra Troels-Lund der foretrak at arbejde hjemme ved sit skrivebord. Inspirationen kom i ste det fra kulturhistorikeren Hugo Matthiessens arbejde og mange rejser i Dan mark. Georg Hansen mente, at der (bortset fra folk som ham selv og Hugo Matthiessen) kun var få mennesker i hans egen tid, der havde oplevet den 71

4 gamle tænkemåde. Derfor overførte folk i stedet automatisk deres egen tids materialistiske tankegang på 1700-tallet. Selvom man havde oplevet det gamle landbosamfund kunne man imid lertid ikke fa en fuldkommen forståelse af den gamle tænkemåde»eftersom vi ikke kan opleve på den tids manér, men selv med det bedste kendskab og det intimeste samliv med det gamle kun kan blive opmærksom på noglefor skelligheder og notere os disse«(10). Georg Hansen mente således ikke, at det forhold, at kulturhistorikeren selv er menneske, gør det muligt for ham at indleve sig i tankegangen hos fortidens mennesker. Hermed afviste han en grundtanke i historismen, der går tilbage til den italienske filosof Giovanni Battista Vico ( ), en tanke, som havde bidraget til at præge historiefagets metoder fra begyndelsen af 1800-tallet, og som i endnu højere grad karakteriserede de øvrige kulturhistorikeres arbejde (11). Georg Hansen forestillede sig i stedet, at det almenmenneskelige kom til udtryk på forskellig måde i forskellige perioder i historien - og at kulturhi storikerens opgave var at vise disse forskelle. Med hans egne ord var kul turhistoriens opgave:»at finde tidens tendens, dvs. den indstilling, handleog væremåde, der karakteriserer det behandlede tidsrums mennesker i for hold til menneskene i en tidligere eller senere tid«(12). Inspiration fra romantikken - og fra statistikken Den måde, hvorpå Georg Hansen forsøgte at finde tidens tendens, må for på baggrund af to hovedinspirationskilder: En kulturhistorisk og en positivistisk. På den ene side videreførte Georg Hansen kulturhistoriens ro mantiske forestilling om, at en periodes»ånd«- Georg Hansen kaldte det»væsen«kommer til udtryk i bl.a. kunst, litteratur og menneskers daglig liv. Denne tankefigur kendte Georg Hansen ikke bare fra Troels-Lund og Hugo Matthiessen, men også fra f.eks. den schweiziske kulturhistoriker Jacob Burckhardt ( ). Burckhardts kulturhistorie havde også dannet forbillede for Troels-Lund, selvom det ikke var dagliglivshistorie som TroelsLunds, men snarere må betegnes som idéhistorie eller»finkulturhistorie«. I et lille erindringsmanuskript fortæller Georg Hansen, at han læste værker af Burckhardt i sin studietid, da han begyndte at søge efter en anden måde at drive historievidenskab på end den, han mødte på Københavns Univer stås - sitet. I periode stiftede Georg Hansen bekendtskab med den engelske positivist Henry Buckle ( ). En række af Buckles tanker kan gen findes hos Georg Hansen. Her er der grund til at fremhæve, at Buckle var blandt dem, der tidligt havde argumenteret for, at man skulle anvende stati stik i historiefaget, fordi statistik kunne bruges til at vise regelmæssigheder 72 samme

5 ensartethed i menneskelige handlinger. På denne måde kom inspiratio fra Troels-Lund og Buckle til at udgøre en enhed: Med dagliglivet som indfaldsvinkel søgte Georg Hansen at vise det regelmæssige og ensartede i menneskers liv. Den bagvedliggende tanke hos Buckle og senere hos Georg Hansen var, at det i stedet for individuelle menneskelige handlinger (begi venheder) er det generelle eller typiske, man skal interessere sig for. I prak sis blev Georg Hansens arbejde derfor også en afvisning af»den nationale linie i historieforskningen«, der beskæftigede sig med udenrigspolitik, rigsdagspolitik og (i den politiske biografi) med enkeltpersoner (13). Selvom Georg Hansen i sine erindringer fremstiller det sådan, at han studerede Buckle som en reaktion på 1930'ernes historievidenskab, var anvendelsen af statistik slet ikke fremmed for periodens økonomiske historikere. Faktisk havde statistik været anvendt af positivistisk orienterede historikere siden slutningen af 1800-tallet (14). og nen Tallenes tale»degnen«og»præsten«fortæller om degnens og præstens dagligdag: Om uddannelse, løn og arbejdsvilkår, om deres position og anseelse i samfun det, deres boligindretning, tøj, hvad de spiste og drak mm. Inspirationen fra positivismen og kulturhistorien blev kombineret sådan, at Georg Hansen, ud fra et meget omfattende kildemateriale, der blev kvantitativt bearbejdet, vi sig udtryk i hovedtyperne ste, hvordan det 18. århundredes»væsen«gav degn og præst. Da han skrev»degnen«var han endnu så negativt påvirket af årene på universitetet, at det var ham magtpåliggende at sige, hvad historieskrivning for ham ikke var. Og det betød - ud over afvisningen af en materialistisk hi storieskrivning - at han bl.a. ikke ønskede at levere en»teknisk præstation«. behandling af de store mængder systematisk gennemgået materiale kom derfor mere til udfoldelse i den næste bog»præsten«. I denne bog søgte Georg Hansen i højere grad at levere en»teknisk præstation«, og bestræbelsen på at sætte tal og procenter på de forskellige områder af præstens liv blev så udtalt, at en anmelder skrev, at Georg Hansen havde»en vis Overtro paa Værdien af Statistik selv paa Omraader, hvor man hellere maa veje end tællen (15). For eksempel anvendte han kirkebøger til at be lyse præstens sociale omgangskreds ved at opregne, hvor mange procent af dem, der optrådte som faddere når præstebørn blev døbt, der var præster, borgere, bønder, degne, officerer osv. Og ved hjælp af skifter efter præster, degne og bønder viste Georg Hansen, hvor mange procent præster, degne og bønder, der ejede forskelligt indbo såsom teborde, ruslæder- og gylden læderstole, bænke og træstole. Den kvantitative 73

6 Litteratur som kilde Et centralt punkt i bogen er der, hvor Georg Hansen ved hjælp af arkivma teriale dokumenterer, at præstens deltagelse i retsstridigheder var faldende i løbet af århundredet. På den baggrund konstaterer han, at 1700-tallets ten dens var en ændring af»menneskets indstilling«, en udvikling mod noget højere og bedre af menneskets sjæl. Samtidig introduceres imidlertid en anden type kildemateriale i under søgelsen, nemlig den behandlede periodes litteratur (16). Georg Hansen argumenterer for brugen af dette materiale med henvisning til, at»af den dybestgående del af en tids litteratur aflæses dens problemer og dens egen opfattelse af disses sammenhæng«(17). Georg Hansen anskuede for ek sempel Karl Marx' forfatterskab på denne måde: Marx' historiske materia lisme var en for sin tid bæredygtig teori, men den er ikke almengyldig; den var netop et udtryk for en tid, der følte sig»økonomisk dikteret«. For tallets vedkommende fandt Georg Hansen både udenlandske og danske lit terære eksempler, der pegede på, at tidens forfattere selv følte, at der fandt en sjælelig udvikling sted. Tidens litteratur pegede således i samme retning som arkivmaterialet. Forsøget på i undersøgelsen at forene kvantitativt bearbejdet materiale med en indkredsning af tidsånden ved hjælp af litteratur er interessant, da det må opfattes som Georg Hansens forsøg på at forene Buckle og Burckhardt i arbejdet med at finde tidens tendens. De to kildetyper havde imid lertid ikke samme videnskabelige status i undersøgelsen. De resultater, Georg Hansen nåede frem til via arkivundersøgelser, opfattede han som»eksakte«og»uimodsigelige«beviser, som andre historikere også ville være nødt til at anerkende. Men han mente, at det ville bero på historikerens»personlig[e] indstilling«, om han ville anerkende tidens litteratur som be vis for, at udviklingen i menneskets sjæl fandt sted generelt. Kun hvis man delte Georg Hansens historiesyn, ville det litterære materiale have lige så stor værdi som kildematerialets eksakte resultater (18). Denne argumenta tion for brugen af det litterære stof skyldes formentlig en indflydelse fra den danske historiker Povl Bagge ( ), der havde gennemlæst bogens ma nuskript. Bagge arbejdede ved arkivvæsenet , men blev 1951 pro fessor ved Københavns Universitet. Her søgte han at etablere forbindelse mellem Årups økonomiske historie og»den nationale linies«kulturelt po litiske historie (19). I 1942 havde Bagge selv formuleret sig på næsten samme måde, som Georg Hansen nu gjorde, om gyldigheden af historie forskningens resultater:» Vi kan altså i det højeste tale om, at de og de resul tater anerkendes som gyldige afhistorikere med en vis livsindstilling«(20). 74

7 »Sædelighedsforhold«Da bogen»sædelighedsforhold«udkom 10 år senere, var der sket en for skydning i opfattelsen af de to typer kilder. I bogen undersøgte Georg Han sen bl.a. de forskellige samfundslags opfattelse af seksuelt samkvem før indgåelse af ægteskab og af udenomsægteskabelige forhold: Ved hjælp af kirkebøger opgjorde han antallet af uægte børn og antallet af børn, der var født, inden der var gået ni måneder efter at forældrene var blevet viet. I denne bog blev der lagt yderligere vægt på det statistiske arbejde, som Georg Hansen havde rustet sig til ved i slutningen af 1940'erne at tage kur ser i statistik. Men desuden prøvede han, i hvad han betegnede som en idéhistorisk un dersøgelse, at fa belyst 1700-tallets opfattelse af seksuelle spørgsmål ved hjælp af tidens seksuallitteratur og tidens romaner. I sin argumentation for anvendelsen af romanen som kilde gjorde han rede for, hvordan han havde gennemlæst mængder af private breve fra adelige og gejstlige, men måtte konstatere, at brevskriverne slet ikke udtalte sig om emnet erotik. Og selvom de havde udtalt sig om emnet, ville han med disse breve være endt i endeløse troværdighedsvurderinger af de enkelte brevskriveres motiver til at skrive som de gjorde. I stedet for de mange breve mente Georg Hansen derfor, at romanen»mere objektivt«kunne bruges som en slags»målestok«til at fortælle, hvad der blev betragtet som almindeligt og anstændigt i sek suelle spørgsmål i 1700-tallet (21). Anvendelsen af romanen som kilde var således et forsøg på at tilnærme brugen af tidens litteratur til den»eksakte«og»uimodsigelige«status, som kun det kvantitativt behandlede materiale hidtil havde haft. Georg Hansens opfattelse af, at romanen kunne anvendes som»objektiv«kilde, blev ikke diskuteret i den anmeldelse af»sædelighedsforhold«, som historikeren Gunnar Olsen skrev i tidsskriftet»fortid og Nutid«. Men Gun nar Olsen opfattede tydeligvis også de statistiske resultater som de vigtig ste, og for dem fik Georg Hansen megen ros (22). I metodebogen, udgivet 6 år efter»sædelighedsforhold«, skrev Georg Hansen:»Historisk skoling kan da skabe ensartede synspunkter hos så mange forskere, at det virker hindrende for dannelsen afnye opfattelser og udformning af nye metodiske muligheder. Skal nye emner drages ind under behandling er det imidlertid ofte nødvendigt, at historikeren finderfrem til nye metoder, da kilderne ellers ikke aftvinges de oplysninger, han har brug for«(23). Mere end en redegørelse henvendt til de gymnasieelever, der var bogens egentlige målgruppe, må disse linier læses som Georg Hansens op fattelse af, hvordan hans forsøg på at gå nye veje i det kulturhistoriske ar- 75

8 bejde var blevet (dårligt) modtaget. Påfaldende er det også, at han i denne bog helt opgav at tale om objektivitet. I stedet gentog han Povl Bagges ar gument: Hvis én forskers resultater blev opfattet som»objektive«af andre, så var det ikke udtryk for, at resultaterne var objektive, men at forskernes synspunkter var nogenlunde ens (24). Underforstået: Når Georg Hansens resultater ikke var blevet anerkendt, så skyldtes det, at andre historikere ikke delte hans opfattelse. En objektiv videnskab? Historikeren Kristian Erslev ( ) havde fra 1880'erne med sin ud formning af kildekritikken søgt at give historiefaget karakter af en objektiv videnskab, der, med forbillede i naturvidenskaben, var baseret på observa tion og erfaring. Men i»historisk Teknik. Den historiske Undersøgelse fremstillet i sine grundlinier «begyndte han i 1911 at problematisere objek tiviteten. Påvirket af tanker fra filosoffer som Harald Høffding havde han faet den opfattelse, at forskerpersonligheden ikke blot var en kilde til fejl i forskningsprocessen, men også en kilde til forståelse. Erslev kunne dog ikke helt slippe tanken om, at kildekritikken konstituerede historieforskningens videnskabelighed. De nye tanker blev derfor kun delvist indarbejdet i»hi storisk teknik«, der således blev en bog med indre modsigelser. Og i et andet skrift fra 1911»Historieskrivning. Grundlinier til nogle Kapitler afhisto riens Theori«etablerede Erslev et skel mellem på den ene side den viden skabelige historieforskning og på den anden side historieskrivning, der var en mellemform mellem forskning og kunst. I dette skrift fastholdt Erslev, at selve den kildekritiske undersøgelse, hvor historikeren gjorde sine iagt tagelser i kildematerialet, var af videnskabelig karakter. Men når de enkelte iagttagelser skulle kædes sammen til helheder, krævede det forskeren som subjekt, og denne subjektivitet var en belastning for videnskabeligheden. Med etableringen af dette skel ville Erslev på én gang»bryde en Lanse for Historieskrivningens Frihed«dvs. for forskerens ret til at bevæge sig ud over den kildekritiske detailundersøgelse (25) og samtidig fastholde historie fagets videnskabelighed. Men herved modsagde han det, han delvist argu menterede for i»historisk Teknik«: Forskerens personlige indflydelse på hele forskningsprocessen. Relativismen De nye tanker om forskerens rolle fik kun begrænset indflydelse på genera tionen af historikere efter Erslev; de arbejdede på forskellig måde videre ud 76

9 fra det Erslev havde lært dem, da de studerede i slutningen af 1800-tallet. opfattelsen hos disse Erslev-elever, Georg Hansen var i opposition til. Både dem, der søgte at begrænse historikerens subjektive indflydelse på forskningen mest muligt, og dem, der slet ikke mente, at forskeren var et problem for objektiviteten. Når Georg Hansen i»degnen«understregede, at det var helheden, der in teresserede ham, og ikke»en gennemgang af en del ligegyldige enkelthe der«, var det en opposition til den tendens i historiefaget, der efterhånden helt søgte at undgå syntesen, fordi den blev anset for subjektiv og derfor uvidenskabelig. Her blev hele vægten i stedet lagt på en kritisk vurdering af stoffet og på den udtømmende dokumentation, da det var i denne del af ar bejdet, det blev anset for muligt at opfylde kravet om objektivitet. Georg Hansen var samtidig kritisk over for Erik Årups historieskrivning. Ikke blot fordi Arup var materialistisk historiker, men også fordi Georg Hansen efterhånden blev uenig i Årups opfattelse af syntesen. For Arup mente, at syntesen, ligesom det kildekritiske arbejde, var objektiv, og at syn tesen var udtryk for historikerens suverænitet over stoffet. Nye forsknings resultater kunne derfor fremkomme ved at forskningen»skred fremad«ved hjælp af nyt materiale eller nye metoder, men ikke ved at andre samtidige historikere, ud fra en anden opfattelse, forsøgte at forklare kendsgernin gerne på en anden måde, end Arup selv gjorde. I stedet for helt at undgå syntesen, eller som Arup hævde, at syntesen var objektiv, valgte Georg Hansen - efterhånden - relativismen. Overvejelserne i»præsten«om kildernes forskellige status var udtryk for en delvis relati visme, formentlig inspireret af Povl Bagge. Det var et forsøg på at formu lere tanken om, at historikeren kunne anlægge forskellige perspektiver på historien, og at disse perspektiver fik betydning for den enkelte historikers vurdering af kildematerialet. Vendes blikket mod den første bog,»degnen«, ses det, at i 1944 var denne tanke endnu ikke foldet ud. Her talte Georg Hansen ganske vist om sit eget arbejde som skrevet ud fra et ikke-materialistisk standpunkt. Deraf fulgte imidlertid ikke, at historikeren med helt lige så god ret kunne skrive ud fra andre standpunkter. For at markere modsætningen til materialistiske historikere betonede han, at udgangspunktet i menneskers livsanskuelse gav større mulighed for at nå historisk»sandhed«.»sandhed«blev ganske vist forsynet med»gåseøjne«, men når han tilføjede, at billedet af 1700-tallet skulle tegnes ud fra kildemateriale, der»direkte udtrykker fortidens sjæl«idet det var»skabt direkte aftidens liv«, afspejler det alligevel en opfattelse af, at tidens tendens objektivt eksisterede i kilderne (26). I»Præsten«mente han, som omtalt, at litteraturen kun kunne fungere Det var 77

10 som bevis for de historikere, der delte hans historiesyn, mens alle uanset op fattelse måtte anerkende hans statistisk opgjorte resultater. Når han i»sædelighedsforhold«søgte at opfatte romanen som»objektiv«kilde må det derfor ses som et forsøg på at gøre det litterære stof til et bedre bevis, end det havde udgjort i»præsten«. Det er derfor en nærliggende tanke, at Georg Hansen i 1957 tilstræbte, at alle historikere, uanset hvilken helhedsopfat telse de havde, skulle anerkende alle hans resultater. Om det præcist var sådan Georg Hansen opfattede ændringen, da han skrev»sædelighedsforhold«, kan dog være svært at vurdere; manuskriptet til bogen blev voldsomt beskåret inden udgivelsen, og derfor er teoretiske og metodiske diskussio ner stort set fraværende. I hvert fald det ikke opfattelse af at man kunne sætte lighedstegn»objektiv«og»videnskabelig«, der 6 år senere kom til udtryk i me todebogen. Her afviste han, som nævnt, muligheden af en objektiv historie forskning. I stedet talte han nu for en relativistisk opfattelse, hvori det ind gik, at historikeren altid arbejder ud fra sin egen forestilling om, hvad der er væsentligt. Derfor kan historikeren aldrig være fuldstændigt uhildet i sin vurdering af kildematerialet, da han altid vil udvælge det materiale, der kan begrunde hans egen opfattelse. Georg Hansen gik så langt som til at sige, at historikerens resultater altid blot var en illustration af hans egen opfattelse, og at den måde, historikeren kunne begrunde sine resultater på, alene var af negativ art: Begrundelsen måtte ikke stride mod den erfaring, man i histo rikerens egen tid havde om, hvordan man kunne forklare et forhold som det, historikeren behandlede (27). var en mellem Kendsgerninger og kildekritik Georg Hansen havde aldrig afvist nytten af kildekritik, men, som omtalt tid ligere, ønskede han i sine første bøger ikke at lade sig tynge af kravet om en»teknisk præstation«. Men i metodebogen fremhævede han, at det netop var kildekritikkens evne til at»løse kildernes enkeltheder ud af den i kilderne opstillede sammenhæng«, der gjorde det muligt for historikeren at sætte dem ind i den sammenhæng, der forekom ham relevant. Kildekritikken var med andre ord en forudsætning for den relativistiske opfattelse af resulta terne. Ved hjælp af kildekritikken skulle historikeren finde frem til det Georg Hansen kaldte»det størst mulige antal uomtvistelige kendsger ninger«(28). At historikerne fik forskellige resultater skyldtes således ikke (i hvert fald ikke ideelt set), at kendsgerningerne var behæftet med usikkerhed, men at historikerens personlige forudsætninger bestemte, hvil ken logisk mulig måde han kombinerede et udvalgt antal kendsgerninger på (29). 78

11 Erslev havde i»historisk Teknik«undladt at tale om»kendsgerninger«, og talte i stedet om»iagttagelser«,»fænomener«osv. for at betone histori kerens betydning i alle faser af arbejdsprocessen, inklusive den kildekriti ske undersøgelse (30). Men på dette punkt gik Georg Hansen altså ikke helt så langt, som Erslev i tankerne havde gjort i stedet afspejler Georg Hansens sene opfattelse et forsøg på at bevare historie som en videnskabe lig disciplin, hvor hans eget arbejde kunne fa en plads på lige fod med an dre historikeres. Historieforskning, historieskrivning og kunst På et andet punkt tog Georg Hansen allerede ved indledningen af sit forfat terskab konsekvensen af de problemer, Erslev havde rejst i Det var i spørgsmålet om historieforskning og historiesærzvmhg. I artiklen»omkring Historieforskningens videnskabelige Karakter«havde Povl Bagge i 1939 ta get tråden op fra Erslevs skrifter. I artiklen diskuterede han holdbar heden af Erslevs skel mellem historieforskning og historieskrivning. Erslev havde, som omtalt, forsøgt at fastholde historie som videnskabelig disciplin og samtidig acceptere, at historikere skrev til en større læserkreds. Men ef ter Bagges mening havde Erslev herved defineret videnskabelighed på en måde, som hverken historieskrivningen eller historieforskningen kunne leve op til. Bagge indrømmede, at det kunne være praktisk med to korte beteg nelser for henholdsvis den specielle historiske undersøgelse og den sam menfattende fremstilling. Men han mente ikke, at den historiske under søgelse adskilte sig principielt fra den sammenfattende fremstilling: I dem begge var det nødvendigt, at historikeren foretog et udvalg af materiale; der kunne derfor aldrig blive tale om, at man udtømmende kunne dokumentere et forhold. Og både i undersøgelse og fremstilling måtte historikeren nød vendigvis ved hjælp af sin fantasi skabe en sammenhæng, som ikke umid delbart kunne iagttages. Fremgangsmåden var derfor principielt den samme for undersøgelse og fremstilling. Derimod mente Povl Bagge, at historikerens arbejdsmetode var helt for skellig fra kunstnerens. For selvom kunstneren kunne lade sig inspirere af historisk materiale, var han i modsætning til historikeren slet ikke bundet af dette materiale. Og selvom de kunne bruge samme stof, og selvom der kunne være lighedspunkter mellem kunstnerens og historikerens fremstil ling, så var kunstnerens mål - i modsætning til historikerens - ikke»sand oplysning«, men at nå et bestemt følelsesudtryk, der skulle formidles til læseren. På denne måde søgte Bagge at overskride Erslevs skel mellem hi storieforskning og historieskrivning og argumentere for at begge - i mod sætning til kunsten - var af videnskabelig karakter. 79

12 Helheden og de mange enkeltheder Povl Bagges diskussion genfindes hos Georg Hansen, der direkte gav ud tryk for, at hans bøger skulle forene den historiske undersøgelse og frem stillingen heraf (31). Det søgte han at gøre på følgende måde: Ud fra ønsket om at finde det, der var»typisk«for det problem han behandlede, dannede han sig i forskningen et helhedsbillede ud fra de mange eksempler han fandt. I formidlingen valgte han så nogle enkelte eksempler ud, som over for læseren kunne illustrere det, han var nået frem til var det»typiske«. Men Georg Hansens kvantitative tilgang med udgangspunkt i store mængder ar kivmateriale kom til at betyde, at kilderne også kom til at fylde meget i hans bøger. Mange af kapitlerne er opbygget sådan, at de veksler mellem gene relle bemærkninger om et forhold og en række eksempler på dette forhold. Eksemplerne er ofte små referater af sagsakter. Ind i mellem de mange pas sager af refererende art ses især i»degnen«passager, hvor Georg Hansen forsøgte at gøre fremstillingen mere levende ved at efterligne Troels-Lunds og Hugo Matthiessens maleriske sproglige stil. Sprogligt set blev bogen der for temmelig ujævn. Det blev et kritikpunkt imod ham i fagtidsskrifternes anmeldelser, hvor det også blev fremhævet, at de mange eksempler fra kil derne virkede trættende på læseren (32). De to næste bøger blev komponeret på samme måde og rummede ligeledes mange eksempler, men den maleri ske sproglige stil blev væsentligt nedtonet. I en anmeldelse af tre af Hugo Matthiessens bøger omtalte Georg Hansen Matthiessen som en kunstner der ligesom maleren Frederik Vermehren frembragte genremalerier:»historikeren staar ikke tilbage for Maleren. De er aandsbeslægtede«(33). Dette kunne - sammen med hans egne spredte forsøg på at»male billeder frem«- pege på, at Georg Hansen måske også prøvede at overskride den modsætning Bagge havde etableret mellem hi storikeren og kunstneren. Men herimod må det indvendes, at Georg Hansen altid holdt strengt på, at historikeren var bundet af det (evt. begrænsede) kil demateriale han havde til sin rådighed. Desuden optog det ikke Georg Han sen synderligt, hvordan man overhovedet kan formidle viden om fortiden til nutidens mennesker, når man, som han, mener, at indlevelse i fortidens mennesker ikke er mulig. Bemærkningen om forholdet mellem kunst og hi storie blev da heller ikke uddybet senere, og i spørgsmålet om formidling af forskningen var han mest optaget af, at historikeren ikke skulle viderebringe alle de enkeltheder til læseren, som havde indgået i hans eget arbejde med et problem. Dette synspunkt var egentlig blot en kritik rettet mod de histo riske specialundersøgelser, der søgte at leve op til kravet om»udtømmende dokumentation«. Men netop den manglende uddybning af spørgsmålet vi ser, at det var forsøget på at overskride Erslevs modsætning mellem viden- 80

13 skabelig historieforskning og ikke-videnskabelig historieskrivning, der var Georg Hansen. Derimod trådte forsøget på at videreføre Troels-Lunds og Hugo Matthiessens tradition for kunstnerisk fremstilling efterhånden i baggrunden. det centrale for Sammenfatning I sin opfattelse af kulturhistoriens opgave var Georg Hansen påvirket af den særlige danske kulturhistoriske tradition, der arbejdede med dagliglivet. Denne tradition var blevet grundlagt af Troels-Lund omkring Samti dig var Georg Hansens kulturhistorie en opposition til materialistisk histo rieskrivning; det var en kritik af Karl Marx, af 1930'ernes økonomiske hi storie og især af den»materialistiske«historiker Erik Arup. Georg Hansens måde at arbejde med kulturhistoriske emner adskilte ham fra den kulturhistoriske tradition og historikere af historistisk opfattelse, idet han afviste historismens mulighed for indlevelse i fortiden. Med inspi ration fra Henry Buckle søgte han i stedet at observere og dokumentere for skelle mellem sin egen tid og 1700-tallet. Det var det generelle eller typiske i tiden han ville dokumentere, ikke individuelle menneskelige handlinger. Denne idé tænkt sammen med Troels-Lunds dagliglivshistorie blev i den metodiske praksis derfor også en afvisning af historiefagets nationale, poli tiske historie. Den stigende anvendelse af statistik adskilte Georg Hansens arbejde fra kulturhistorikerne, men gav hans arbejde en vis lighed med bl.a. den økonomiske historie. Sideløbende med den kvantitative tilgang søgte Georg Hansen, påvirket af»finkulturhistorikeren«jacob Burckhardt, at an vende tidens litteratur som dokumentation for tidens tendens. Det kulmi nerede i forsøget på at hævde, at skønlitteratur kunne anvendes som en objektiv kilde. Georg Hansens stadige overvejelser om den videnskabelige værdi af hans undersøgelser viser, at han stillede nogle krav til det kulturhi storiske arbejdes videnskabelighed, som Troels-Lund og Hugo Matthiessen ikke havde stillet. Erkendelsesteoretisk og i sin formidling søgte Georg Hansen at tage kon historieforskning og histo rieskrivning. Efterhånden fik han den relativistiske opfattelse, at forsknin gens resultater aldrig kunne være objektive, fordi forskeren som udvæl gende subjekt styrer forskningsprocessen. Georg Hansen var aldrig i direkte opposition til brugen af kildekritik, og med den øgede relativisme lagde han vægt på, at det kildekritiske arbejde kunne levere sikre kendsgerninger til historikeren. Sådan kunne han argumentere for, at hans eget arbejde var vi denskabeligt, men han fik ikke taget de fulde konsekvenser af Erslevs pro blematisering af forskerpersonlighedens betydning for forskningen. sekvenserne af Kristian Erslevs skelnen mellem 81

14 Gennem hele forfatterskabet stod forsøget på at forene undersøgelse og fremstilling centralt, og dette kom i højere grad til at præge hans bøger end videreførelsen af Troels-Lunds og Hugo Matthiessens maleriske fremstil lingsform, som han efterhånden opgav. I sin opfattelse af kulturhistoriens genstandsfelt var Georg Hansen så ledes»kulturhistoriker i opposition«, idet han afviste de herskende tenden ser i historiefaget. Men i det metodiske arbejde og i spørgsmålet om forsk ning og formidling var han forankret i historiefagets diskussioner om, hvad der gør historie til en videnskabelig disciplin. Gennem sit kulturhistoriske arbejde søgte han at give nye svar på disse spørgsmål. Noter: I Med hensyn til Troels-Lund er dette tema behandlet i Stoklund 1987; en bredere introduktion til kulturhistorien og en generel diskussion af forholdet mellem historie og kulturhistorie findes i Christiansen 2000, hvor Georg Hansens forfatterskab er omtalt s Fremover omtalt som»degnen«,»præsten«og»sædelighedsforhold«. 3 Fremover omtalt som»metodebogen«. 4 Udkom , redigeret af Axel Steensberg. 5 Stoklund 1987 s Stoklund Witt-Hansen 1973 s. 38: 10. sætning af Marx'»15 sætninger«i»forord«til»bidrag til kritikken af den politiske økonomi«. 8 Georg Hansens opfattelse afårups dominans er om talt i Christiansen 2000 s Hansen 1944 s Hansen 1947b s II Christiansen 2000 s Hansen 1947a s Hørby 1980 s. 474 og s Manniche 1981 s Kornerup s tallets litteratur var også blevet anvendt i»degnen«, men da var arkivundersøgelsernes resultater den dokumentation, som det litterære stof blev vurderet på baggrund af: Degnens vilkår blev skildret ved hjælp af for skelligt arkivmateriale; Georg Hansen konkluderede, at Holbergs»morsomste«portræt af Per Degn fandtes i»erasmus Montanus«, men at det»sandeste«billede af 1700-tallets typiske degn fandtes i Holbergs»Peder Paars«, hvor degnen drikker, ryger tobak, driller præsten og strides med ham og prøver at presse bondens betaling for begravelsessalmer i vejret mm. Hansen 1944 s Hansen 1947b s Hansen 1947b s Hørby 1980 s. 497 ff. 20 Bagge, Povl: Historie som videnskab. Nordisk Tidsskrift for Vetenskap, Konst och Industrie. Ny serie årg. 18. s Her citeret efter Eriksen m.fl. s Hansen 1957 s. 33 og s Olsen Hansen 1963 s Som note Vammen og Hørby 1987 s Hansen 1944 s Hansen 1963 s Hansen 1963 s Han sen 1963 s Vammen og Hørby 1987 s Som note Skrubbeltrang og Kornerup Hansen 1947a s Litteraturliste: Bagge, Povl 1939: Om Historieforskningens videnskabelige Karakter. Nogle Bemærkninger i An ledning af Kr. Erslevs Skrift»Historieskrivning«. Historisk Tidsskrift 10. række, bind V s Christiansen, Palle O. 2000: Kulturhistorie som opposition. Træk af forskellige fagtraditioner. Samleren. Danmark. Eriksen, Hanne m.fl. 1977: Dansk historievidenskabs krise. Odense. Hansen, Georg 1944: Degnen. Studie i det 18. Aarhundredes Kulturhistorie. Schultz' Forlag. København. Hansen, Georg 1947a: Anmeldelse af Hugo Matthiessen: Den sorte Jyde, Det gamle Land og Snapstinget. Historisk Tidsskrift 11. række, bind II s Hansen, Georg 1947b: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarhundrede. En kulturhistorisk Undersøgelse. Det Danske Forlag. 82

15 Hansen, Georg 1957: Sædelighedsforhold blandt landbefolkningen i Danmark i det 18. år hundrede. En kulturhistorisk undersøgelse. Det danske forlag. København. Hansen, Georg 1963: Grundtræk af en historisk metode. Dansk Historisk Fællesforening. Hansen, Georg 1984: Nogle bemærkninger om mit liv. Nationalmuseets etnologiske undersøgel ser. NEU nr Manuskript. Hørby, Kai 1980: Historie, i: Københavns Universitet , bd. X: Det filosofiske fakultet, 3. del (red. Af Povl Johs. Jensen), Gads forlag. København. Kornerup, Bjørn 1944: Anmeldelse af Georg Hansen: Degnen. Studie i det 18. Aarhundredes Kul turhistorie. Historisk Tidsskrift 11. række bd. I s Kornerup, Bjørn 1947: Anmeldelse af Georg Hansen: Præsten paa landet i Danmark i det 18. Aarhundrede. Historisk Tidsskrift 11. række bd. II s Manniche, Jens Christian 1981: Den radikale historikertradition. Aarhus Universitetsforlag. Olsen, Gunnar : Anmeldelse af Georg Hansen: Sædelighedsforhold blandt landbefolknin gen i Danmark i det 18. århundrede. Fortid og Nutid bd. 20 s Skrubbeltrang, Fridlev 1945/46: Anmeldelse af Georg Hansen: Degnen. Studie i det. 18. Aar hundredes Kulturhistorie. Fortid og Nutid bd. 16 s Skrubbeltrang, Fridlev 1947: Anmeldelse af Georg Hansen: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarhundrede. Fortid og Nutid bd. 17 s Steensberg, Axel (red.) : Dagligliv i Danmark. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Køben havn. Stoklund, Bjarne 1987: Hvad er kulturhistorie? Troels-Lund og den kulturhistoriske strid i Tysk land i 1880'erne, IEF-Arbejdspapir 2. Vammen, Hans og Kai Hørby 1987: Efterskrift i : Kristian Erslev: Historisk teknik. Den histori ske Undersøgelse fremstillet i sine Grundlinier. 2. udgave. 10. oplag. Den Danske Historiske Forening. København. Witt-Hansen, Johannes 1973: Historisk materialisme. Berlingske leksikon bibliotek. Berlingske forlag. København. Summary Georg Hansen The Danish cultural historian Georg Hansen ( ) is normally associated with the Danish cultural history tradition that was founded by Troels-Lund around The practitioners of this tradition worked with everyday life, and have been regarded by ethnologist as opposed to established, dominant historical science. The aim of this article is to show that although Georg Hansen clearly continued the work of the cultural history tradition with everyday life, his work also exhibits features that distinguish it from that of the cultural historians, and features indicating that he was rooted in the traditions and discussions of the discipline ofhistory. Georg Hansen defined his cultural history in opposition to a materialistic view of history. He thought that the historian should take his point of departure in people's own view of life. And in his opinion materialist historians made the mistake of imagining that people had always felt that the economic conditions dictated their lives. But he considered this not to be the case for the eighteenth-century people he studied. Unlike the other cultural historians Georg Hansen did not think it was possible to identify with the conceptual world of people of the past. Instead he wanted to observe and document the dif ferences between his own time and the eighteenth century. It was the things that were typical of the age he wanted to document, the general things, not individual human actions. So in practice he was also in opposition to 'the national line' in the discipline of history, where political events and individuals were in focus. Georg Hansen's quantitative approach with increasing use of statistics made his work differ from that of the cultural historians, but gave it a certain similarity to economic history. Alongside the quantitative approach, Georg Hansen attempted to use

16 eighteenth-century literature as documentation for the view of life held by the people ofthe period. This culminated in the attempt to assert that fictional literature could be used as a historical source. Georg Hansen's constant reflections over the scientific value of his studies show that he made certain demands on the scientific status of the cultural history work that the other cultural historians had not made. Georg Hansen's rootedness in the discipline of history can further be seen in his deliberations on the origin and dissemination of research: these were influenced by the faet that the historian Kristian Erslev had problematized the objectivity of historical science in 1911 and had established a distinction between historical research (specialized scholarly investigation) and historiography (summarizing presentation). Gradually Georg Hansen adopted the relativistic view that the results of research can never be objective, because the researcher, as a selecting subject, controls the research process. With such a relativism he could argue that his own work was scientifically on an equal footing with that of other historians. Throughout his work the attempt to reconcile in vestigation and presentation was a central issue, and was to affect his books more than the continuation of the cultural historians' highly descriptive form of presentation. The article thus shows that Georg Hansen was both a 'cultural historian in opposition' and a historian. 84

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

SSO MINIKURSUS. Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! SSO MINIKURSUS Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! Hovedpunkter En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier SSO-opgaven

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g

Dansk og/ eller historieopgaven i 2g Vejledning til på TIDSFRISTER OG KRAV: Senest mandag den 18. januar 2010 vælger du, om opgaven skal skrives i dansk, i historie eller i begge fag. Derefter undersøger du mulige områder, og under vejledning

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Indholdsanalyse af opgaver

Indholdsanalyse af opgaver Indholdsanalyse af opgaver Den anden evalueringen af Det Refleksive Læringsmiljø består som nævnt af to ben. Det første ben er den kvalitative analyse med udgangspunkt i interview af interessenterne. Det

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?

I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER? Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Seks vandringer i fiktionens skov

Seks vandringer i fiktionens skov Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger

PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger PSYKOANALYSENS DANNELSER Til studie af Sigmund Freuds amerikanske forelæsninger Blandt fysikerne er 1905 kendt som annus mirabilis, det for- underlige år, hvor Albert Einstein lagde grunden til den mo-

Læs mere

Hvad er historie? I Karsten Thorborg. Debatindlæg i Fortid & Nutid 1982:

Hvad er historie? I Karsten Thorborg. Debatindlæg i Fortid & Nutid 1982: 1 Hvad er historie? I Karsten Thorborg. Debatindlæg i Fortid & Nutid 1982: Poul A. Jørgensen har fra sit sympatiske lille enmandsforslag i Haarby spurgt en række historikere og andre professionelle meningsformidlere

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS

SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag

Læs mere

Boganmeldelser. Einsteins univers

Boganmeldelser. Einsteins univers Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)

Læs mere

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen

Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER ALMEN STUDIEFORBEREDELSE SYNOPSISEKSAMEN EKSEMPLER AT i 3.g. Med afslutningen af forelæsningerne mangler I nu: To flerfaglige forløb - uge 44 - uge 3 Den afsluttende synopsiseksamen - AT-ressourcerummet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN

MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket

Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket 104 Litteratur Svein Sjøbergs Naturfagsdidaktik opdateret og forfrisket Mette Andresen, Matematisk Institut, Universitetet i Bergen Anmeldelse af Svein Sjøberg: Naturfag som almendannelse en kritisk fagdidaktik.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere