FOKUSØRESUND. Arkitekten står stærkere i Danmark. I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byggeproces. Side 8 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUSØRESUND. Arkitekten står stærkere i Danmark. I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byggeproces. Side 8 9"

Transkript

1 FOKUSØRESUND N R 6 D E C E M B E R N Y T O M Ø R E S U N D S R E G I O N E N Flertal i folketinget vil give stemmeret til danskere i Sverige 63 procent af folketingets medlemmer er parate til at ændre grundloven for at give stemmeret til danskere, der bor i Sverige og andre lande. Det viser en rundspørge, Fokus Øresund har foretaget. Bopælspligten i Danmark er forældet i en tid med voksende internationalisering, mener Niels Helveg Petersen, Radikale Venstre. Side 3 Danskerne gør Malmö mere borgerlig Større, mere succesfuld, mere spændende og måske også mere borgerlig. Det er et sandsynligt billede af, hvordan Malmö bliver påvirket af den danske tilflytning. I Foreningen Øresundsborgers protestvalg til folketinget stemte tre fjerdedele borgerligt. Side 4 5 LEDER Juleintegrationsindekset Side 2 Lovligt, men svært, at bytte bolig over sundet Side 6 Arkitekten Mikael Wikeborg synes, at svenske arkitekter er for usikre i deres rolle. Malmölejligheder nærmer sig københavnsk prisleje Side 7 Arkitekten står stærkere i Danmark Arkitektens stilling i Danmark er betydeligt stærkere end i Sverige. Det mener Mikael Wikeborg, kendt svensk arkitekt, og hans danske kollega Helle Juul er enig: Efter et år som særlig repræsentant for at fjerne grænsehindringer for erhvervslivet i Norden har den norske advokat Helge Kringstad valgt ikke at for I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byggeproces. Side 8 9 Nordisk Råds særlige repræsentant: Politikerne tager ikke fat i grænsehindringer længe opgaven. Han er skuffet over, at politikerne ikke vil gøre noget ved grænsehindringerne. Side 13 Hård kamp for billige boliger i København Side Oppositionen i Sverige kræver ny skatteaftale Side 14 Sverigesdanskere skal have bedre lægeservice i Danmark Side 12

2 Juleintegrationsindekset Redaktion: Thomas Hedberg (redaktør) Jacob Vestergaard Anna Holm Magnus Jando Britt Andresen Karsten Längerich Gitte Tage Stoustrup Det er svært at spå især om fremtiden Øresund. De danske venner og familie skal lyder et gammelt ordsprog. Men mange spørger besøge deres danske familie i det nye land os i øjeblikket: Hvornår vender udviklingen? på den anden side af broen. Og for svenskerne, Hvornår holder danskerne op med at flytte som får job i Danmark, bliver der anledning til til Sverige? Eller svenskerne at tage job at vise venner og familie de nye omgivelser i Danmark? i arbejdslandet eller at få danske kolleger over for at se, hvordan svenskerne lever og bor. Hvis vi ser historisk på det, så var vi alt for Kærlighed, ægteskab og børn på tværs af optimistiske i de prognoser, som vi lagde før sundet er også en udvikling, som vi ser mere åbningen af forbindelsen; vi regnede med en og mere af. ekstrem hurtig vækst i trafikken. Den fik vi som bekendt ikke, og først fra 2003 begyndte Derfor kan endnu en integrationsindikator udviklingen at tage fart. Nu har vi overhalet i Øresundsregionen være juletrafikken: alle trafikforudsigelser fra før åbningen. Traditionelt er trafikken omkring juletid blandt Og vi ser markante stigninger i de kommende årets største på Storebæltsbroen, som forbinder de to halvdele af Danmark. Venner og år. familie besøger hinanden, så det nærmest Integrationen i Øresundsregionen er kommet minder om en folkevandring på tværs. Den med en sådan kraft, at det har overrasket de udvikling kan blive spændende at følge på fleste inklusive os på broen. Men vi tror sådan Øresund, hvor vi startede med at have årets set, at udviklingen holder ved: Vi tror, at det dårligste trafikdage i juledagene. Juleintegrationsindekset vil i årene fremover afspejle forsat i mange år vil være attraktivt for danskere at flytte til Sydsverige og at arbejde i Danmark en meget blivende integration i Øresundsregionen. og attraktivt for svenskerne at fylde de mange tomme pladser på det danske arbejdsmarked. God jul og godt nytår Og med den udvikling kommer jo en anden og måske endnu stærkere udvikling: Relationerne Jacob Vestergaard mellem mennesker opstår nu også på tværs af markedsdirektør, Øresundsbron Vi venter på finansministeren Dette og tidligere nyhedsbreve kan også læses på ISSN: X Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade København V Tlf Fax Design: BGRAPHIC Tryk: KLS Grafisk Hus, København Trykt oplag: cirka ex Internet: cirka abonnenter Ansvarig utgivare: Caroline Ullman-Hammer Skatteaftalen mellem Danmark og Sverige halter betænkeligt. Det synes alle berørte på den svenske side at være enige om. Som vi fortalte i sidste nummer af Fokus Øresund, er det hidtidige facit, at Sverige har tabt cirka 1,2 milliarder SEK på aftalen, hvis kravet er, at kompensationsgraden skal være lige stor til begge sider. Den 1. november bad vi (via pressesekretær Markus Sjöqvist) den svenske finansminister Anders Borg om at kommentere disse tal og det svenske skatteverkets krav om ændringer i aftalen. Det er anden gang, vi forsøger at få en kommentar fra det svenske finansministerium til dette spørgsmål, og vi venter stadig på svar. Jeg ved, at det kan være vanskeligt for en finansminister at besvare alle spørgsmål, men i min verden giver man i det mindste besked om, at finansministeren enten ikke vil eller ikke kan svare. Man tier ikke bare et spørgsmål ihjel. Så opstår mistanken om, at der er noget at skjule. Vi venter derfor stadig Thomas Hedberg, redaktør 2 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R

3 Klart flertal i folketinget for at give udlandsdanskere stemmeret Der er et klart flertal i det nye folketing for at give udlandsdanskere stemmeret til folketinget. Det viser en rundspørge, som Fokus Øresund har foretaget. 63 procent af dem, der svarer, siger ja uden forbehold, mens nejsigerne ofte motiverer det med, at de ikke vil ændre grundloven. Af Thomas Hedberg Vi spurgte samtlige folketingsmedlemmer og fik svar fra 46, det vil sige 26 procent. Alle partier i folketinget er repræsenterede i svarene. Og enigheden om, at grundloven bør ændres, så udlandsdanskere får stemmeret, er stor undtagen hos Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Ny Alliance. Deltagere Skal grundloven ændres..? Parti Mandat Antal Procent Ja Nej Ved ikke Dansk Folkeparti % 43% 57% 0% Enhedslisten % 100% 0% 0% Konservative Folkeparti % 60% 40% 0% Ny Alliance % 50% 50% 0% Radikale Venstre % 100% 0% 0% Socialdemokraterne % 56% 44% 0% Socialistisk Folkeparti % 86% 0% 14% Venstre % 67% 0% 33% I alt % 63% 33% 4% Vi stillede følgende spørgsmål og bad folketingsmedlemmerne om kort at motivere deres svar: Antallet af danskere, der bor i Sverige, er vokset fra til , siden Øresundsbron blev indviet. Men danskerne må ikke stemme til folketinget, hvis de ikke bor i Danmark til trods for, at de fleste betaler skat i Danmark. De har heller ikke stemmeret til det svenske rigsdagsvalg, hvis de ikke er svenske medborgere. Synes du, at grundloven skal ændres, så også udlandsdanskere får stemmeret i Danmark? Fordelingen af svarene fremgår af skemaet. Af motiveringen fremgår det, at tre af de 15, som har svaret nej, trods alt mener, at det er rimeligt, at udlandsdanskere får stemmeret til folketinget. Men enten mener de, at grundloven ikke behøver at ændres, eller også at det er en alt for kompliceret og uforudsigelig proces (se faktaboks) at ændre grundloven for dette spørgsmål. Følgende eksempler på motiveringer viser, at svarene er en glidende skala fra klart ja til klart nej: Niels Helveg Petersen, Radikale Venstre: Klart ja Bosættelsespligten er forældet i en tid med voksende internationalisering. Ole Vagn Christensen, Socialdemokraterne: Positivt nej Jag mener ikke, det er nødvendigt (at ændre grundloven), fordi det faktum, at de betaler skat i Danmark på grund af deres arbejde, bør være tilstrækkeligt for at få stemmeret i grænseområderne. Pia Kærsgaard, Dansk Folkeparti: Positivt nej DF mener, at en udvidelse af stemmeretten kan holdes inden for grundloven. Folketinget kan beslutte, at danskerne kan få stemmeret, hvis vedkommende erklærer sig villig til at vende tilbage. Gitte Seeberg, Ny Alliance: Klart nej Hvis man vælger at bosætte sig i udlandet, så må det være, fordi man vil have andre fordele end dem, man kan få i Danmark. Ændring af grundloven For at ændre grundloven, ifølge hvilken stemmeret til folketinget kræver bopæl i Danmark, skal folketinget først vedtage den foreslåede ændring. Derefter skal der afholdes et folketingsvalg, og så skal det nye folketing godkende forslaget. Til sidst skal forslaget sendes ud til folkeafstemning, hvor mindst 40 procent af de stemmeberettigede skal stemme for forslaget. EU-borgere, der flytter, har begrænset stemmeret EU-borgere får delvis stemmeret i andre EU-lande så snart de har registreret sig i det land, de er flyttet til. De kan dog kun stemme ved lokale valg og EU-valg. Danskere, som flytter til Sverige, må altså stemme til svenske kommunalvalg og EU-valg, men ikke til rigsdagsvalg. Bopælspligt usædvanligt i Europa Fokus Øresund gennemførte i 2006 en -undersøgelse blandt europæiske ambassader og spurgte, om stemmeretten afhænger af bosættelse i hjemlandet. Følgende lande har svaret nej: Sverige, Norge Finland, Estland, Letland, Malta, Portugal, Tyskland, Storbritannien, Holland, Schweiz, Østrig, Serbien- Montenegro, Tjekkiet og Ungarn. Kun Irland stiller krav om bopligt. F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 3

4 Dansk tilflytning gør Malmö mere succesfuld og mere borgerlig Større, mere succesfuld, mere spændende og måske også mere borgerlig. Det er et sandsynligt billede af, hvordan Malmö vil blive påvirket af den danske tilflytning. Af Mikael Ringman I 2020 ventes Malmös befolkning at være vokset til indbyggere, flere end i dag, ifølge Malmö kommunes befolkningsprognoser. Ifølge en prognose fra Øresundsinstituttet vil heraf være danskere. Christian Skarman, demograf i Region Skåne, regner med, at den danske nettotilflytning bliver ved, så længe boligpriserne er klart lavere på den svenske side. Selv om der ventes en afmatning i tilflytningen i de kommende år, når først og fremmest gruppen af årige sverigestilflyttere falder. I Malmö søger danskerne især boliger med gode pendlermuligheder, forklarer Bertil Johansson, chef for den strategiske enhed på byplanlægningskontoret i Malmö, og peger på Annestad og Västra Hamnen som typiske danskerkolonier. Vælger med friske øjne Han siger, at danskerne ser på Malmö med friske øjne, og at de kan vælge områder uden forudfattede meninger. Hvilket kan bidrage til at give stabile, men knap så eftertragtede områder et løft opad. Et eksempel herpå er Oxie, et godt område hvor mennesker trives. Af en eller anden grund har det ikke så høj status blandt malmöboerne. Danskerne ser til gengæld et område med et godt boligmiljø, gode pendlermuligheder og lave boligomkostninger og flytter derhen. Bertil Johansson tror dog ikke, at danskerne giver nogen form for hjælp til problemområder. Nej, det har jeg svært ved at forestille mig. De, der flytter hertil fra Danmark er i regelen Kortet viser, hvor danskerne bosætter sig i det sydvestlige Skåne. Hver firkant repræsenterer et areal på 500x500 meter. Kilde: Region Skåne. Her bosætter danskerne sig Lund Staffanstorp Malmö Bunkeflostrand Oxie Danske medborgere Danske 80 medborgere Höllviken Tygelsjö Vellinge Svedala Skurup Motorvej Vej Jernbane Trelleborg Motorvej 4 / F O K U S Ø R E SVej U N D D E C E M B E R Jernbane

5 Tegning: Jan Stjernkvist mennesker med gode indkomster. De vil ikke have boliger, som ligger længst nede på statusskalaen. Skandinaviens Tokyo Fælles for alle prognoser over, hvordan Malmö bliver påvirket af beliggenheden i nærheden af København, er det lyse fremtidsbillede. I tre fremtidsscenarier om Malmö 2050, som byplanlægningskontoret har bestilt, taler konsulentbureauerne om Skandinaviens Tokyo, et kreativt centrum og om en by, som trives i en international storbyregion. Anders Olshov, direktør for Øresundsinstituttet, er overbevist om, at den danske tilflytning bidrager til, at Malmö går en ny guldalder i møde. Øresundsregionen og Stockholm bliver de to førende vækstområder i Skandinavien. En øget tilgang af mennesker, kompetence og kapital gør Malmö til en langt mere spændende by, siger Anders Olshov og peger på, at Malmö allerede har tiltrukket flere nordiske hovedkontorer. Udviklingen tiltrækker højtuddannede og folk med høje indkomster. Det vil efterhånden føre til et ændret udbud i Malmö med mere luksusforbrug og kultur, som det passer sig for en by i udvikling. Tre fjerdedele borgerlige Det protestvalg, som Foreningen Øresundsborger gennemførte før det danske folketingsvalg, giver et fingerpeg om, at de danske malmöboere også kan have andre politiske vurderinger end den ellers overvejende socialdemokratiske. Der fik den borgerlige blok tre fjerdedele af de 170 afgivne stemmer. Et skår i glæden: I år er der en vis afmatning i tilflytningen af danskere til Malmö. Sidste års rekordtilflytning på danskere bliver i år nogle hundrede personer færre. Samtidig med at tilflytningen den anden vej vokser med nogle hundreder, fra personer i Danmark har haft et fald i boligpriserne. Måske er det sådan, at det slår igennem allerede nu, siger Kenneth Hvarvenius fra afdelingen for strategisk udvikling i Malmö kommune. Nye åbningstider i SkatØresund Nye åbningstider i pendlerskattekontoret SkatØresund i København gældende fra 2. januar 2008: Man. ons. kl Torsdag kl Fredag kl F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 5

6 Det er lovligt, men svært at bytte lejekontrakt på tværs af sundet Det er helt i orden at bytte en lejekontrakt på tværs af sundet. Hverken den danske eller den svenske lejelov siger noget om, at bytteretten kun gælder inden for landets grænser. I praksis kan det dog være svært for svenskeren, som drømmer om en bolig i det centrale København. Af Magnus Jando Svensk lejlighed har et større disponibelt areal En svensk lejlighed har et større disponibelt areal end en tilsvarende lejlighed i Danmark. Uanset hvordan man opgør det, så regner man i Danmark med bruttoareal, det vil sige boligens samlede areal, inklusive ydervægge og andel af areal såsom trapper, opgang, altaner og elevatorer. I Sverige indgår disse arealer ikke, her er målene nettomål, det vil sige indvendige mål fra væg til væg. Det er fuldt ud muligt for en svensker, som har brug for at flytte til Danmark, at bytte lejlighed på tværs af sundet, siger Mats Lindahl, jurist i Hyresgästföreningen (lejernes organisation) i det sydlige Skåne. Principielt er der ingen problemer, i praksis er det dog meget svært, siger Claus Højte, sekretariatschef i LLO, den danske pendant til Hyresgästföreningen. I Sverige skal udlejeren drøfte en eventuel modernisering af boligen med lejeren. I Danmark har udlejeren ret til at gennemføre moderniseringer, når en lejer fraflytter. Det sker ifølge Claus Højte i procent af tilfældene, og lejen går som en følge heraf fra at være omkostningsbaseret til at være markedsbaseret. Claus Højte giver et eksempel med en ældre person, som sidder i en for stor og umoderne lejlighed og gerne vil flytte til en mindre. Hun kunne sikkert finde en familie, som gerne ville have en større bolig, men i takt med moderniseringen ville lejen i begge lejligheder gå op på et niveau, som umuliggør byttet for begge parter. En lejelejlighed på 120 kvadratmeter kan efter en sådan modernisering koste DKK i månedlig leje ifølge Claus Højte, som siger, at mange store og moderne lejligheder i København står tomme. Det er udstillingslejligheder, som ingen kan betale. Det er bunden af boligmarkedet, der er problemet, de billige boliger findes ikke, og der bliver byttet meget få lejligheder for tiden. Forskellige regler for lejemålet forhandlinger mellem udlejerne og en organisation af lejere, der som regel er Hyresgästföreningen. Hvis en lejer eller en udlejer er utilfreds, har de mulighed for at få lejen prøvet i hyresnämnden. Princippet er, at ligeværdige lejligheder skal have samme leje ifølge det såkaldte brugsværdisystem. Ved sådan en bedømmelse spiller blandt andet beliggenhed og boligstandard ind. Fastsættelsen af den almennyttige leje er vejledende, og ifølge praksis må privat leje ikke overstige den vejledende leje med mere end højst fem procent. Dansk lejefastsættelse er kompliceret I Danmark fastsættes huslejen efter et mere kompliceret system og er omfattet af forskellige regelsæt, og de almennyttige lejeforhøjelser er ikke generelt vejledende som i Sverige. Reglerne for private ejendomme omfatter flere kategorier og undtagelser. De fleste lejere har en omkostningsafhængig leje, som indeholder driftsomkostninger plus et bestemt afkast til husejeren. Huslejeforhøjelserne er i det tilfælde regulerede. Men en lejer kan også have en indeksreguleret kontrakt, som bygger på en markedsleje, der ligger væsentligt højere, og som ikke styres af regler i boligreguleringsloven, eller lejeloven. Markedsleje kan kun skrives ind i kontrakten for boliger, som er taget i brug første gang efter den 31. december Også beliggenhed, byggeår og antallet af lejligheder i ejendommen kan påvirke lejen. Den danske pendant til hyresnämnden hedder huslejenævnet. Også reglerne for fastsættelse af lejen er forskellige. I Sverige sættes lejen efter 6 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R

7 Lejligheder i Malmö nærmer sig københavnsk prisleje Faldende priser i København og stigende priser i Malmö betyder, at det nu er omtrent lige så dyrt at bo i lejlighed i Malmö som i København. Det viser en beregning, som Fokus Øresund har foretaget. Af Britt Andresen Et nybygget boligområde i Lomma. Foto: Roos & Tegnér. Ejerlejligheder er faldet 17 procent i København fra tredje kvartal 2006 til tredje kvartal 2007, mens situationen i Malmö mere har lignet den, der herskede i København for et par år siden med massive prisstigninger. En bostadsrätt (en blanding af en ejerlejlighed og andelslejlighed) er steget 28 procent fra tredje kvartal 2006 til tredje kvartal Da danske ejerlejligheder og de svenske bostadsrätter egentlig er to forskellige ejerformer, er det umuligt med en egentlig direkte prissammenligning. Hvis man udelukkende ser på salgsprisen, så ser en bostadsrätt stadig meget billigere ud end en ejerlejlighed. Men i tillæg til salgsprisen kommer en månedlig afgift på bostadsrätten, der ud over at dække fællesudgifter, som vi kender dem fra ejerlejligheder i Danmark, også dækker renter af lejlighedens andel af bostadsrättsforeningens gæld. Stor prisforskel på parcelhuse Hvad angår parcelhuse, er der dog stadig en Hvis man ser på boligejerens første års ganske pæn prisforskel på den danske og udgifter med afdragsfrihed, så ser billedet svenske side og her er priserne lige til at imidlertid anderledes ud, og vi nærmer os sammenligne. Man sparer cirka DKK en prisparitet mellem de to byers lejligheder ved at købe hus i Malmö frem for i København. (se tabel). Derfor vil vi formentlig i fremtiden se en I sammenligning med Stockholm er bostadsrätterne i Malmö imidlertid stadig meget billi til Skåne. Mens det tidligere primært har ændring i, hvilken type danskere der flytter gere, til trods for at en bostadsrätt i Malmö er været unge mennesker, der har efterspurgt en steget langt mere end i Stockholm fra år 2000 lejlighed, så vil vi i fremtiden i langt højere grad til i dag. I Stockholm skal man betale 3,5 end i dag se, at det er par uden børn eller med millioner DKK for en lejlighed på 100 kvadratmeter, mens man kan slippe med 1,5 millioner parcelhuse. småbørn, der søger mod de skånske DKK i Malmö. Dertil kommer den månedlige boligafgift. Første års udgifter for ejerlejligheder / bostadsrätter København Malmö Købspris Udbetaling Lånebeløb Sådan har vi regnet Salgsprisen er beregnet som den gennemsnitlige salgspris per kvadratmeter for ejerlejligheder og bostadsrätter i tredje kvartal 2007 i henholdsvis København og Malmö. Det er forudsat, at vores køber har DKK i udbetaling og låner resten til en rente på 5 procent. Eventuel amortisering af lånet og engangsomkostninger i forbindelse med købet er ikke inkluderet i beregningerne. Nettoudgiften er beregnet som renteudgifter efter skat tillagt månedsafgiften for bostadsrätter og fællesudgifter for ejerlejligheder. Månedsafgiften for bostadsrätter er beregnet som et gennemsnit af månedsafgiften for bostadsrätter, der var til salg i Malmö i oktober måned 2007, og fællesudgifter til ejerlejligheder er skønsmæssigt sat til DKK per måned. Renteudgift og fællesudgifter/månedsafgift Skatteværdi af rentefradrag Nettoudgift til renter og fællesudgifter/månedsafgift F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 7

8 Danske arkitekter står stærkere end svenske Arkitektens stilling i Danmark er betydeligt stærkere end i Sverige. Det mener Mikael Wikeborg, svensk arkitekt med danske aner, som i de seneste år har vakt opmærksomhed med en lang række projekter. Vi har mødt ham og hans kollega på den anden side af sundet, Helle Juul, for at pejle os ind på forskellen mellem dansk og svensk arkitektur. Af Kajsa Jacobson, foto Drago Prvulovic Mikael Wikeborg Jeg vil kontrollere 100 procent af processen i et byggeprojekt ned til den mindste skrue Mikael Wikeborg, svensk arkitekt med danske aner, mener, at svenske arkitekter er for anonyme og usikre i deres rolle. Mikael Wikeborg har svært ved at skjule sin ophidselse, og han lægger ikke fingrene imellem: Ingen stiller spørgsmål ved, at arkitekten bestemmer i Danmark. I Sverige er det derimod kutyme at marginalisere arkitekten. Svenske arkitekter er usikre i deres rolle og er ret anonyme. Helle Juul er partner i arkitektkontoret Juul Frost Arkitekter og er en kendt og efterspurgt dansk arkitekt. Hun er lidt mere forsigtig i sine udtalelser. Der er selvfølgelig danske arkitekter, der arbejder i Sverige og som ville give os medhold i, at arkitektrollen ikke er lige så stærk på den anden side af sundet, siger hun. I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byggeproces, og vi fungerer som projektledere og tager mange beslutninger, ofte meget sent i processen. Når vi arbejder med vores kunder, indtager vi en koordinerende rolle. Det kræver stort overblik og en udpræget evne til at kunne tænke på tværs af kompetencegrænserne. Sverige er en stærk industrination, og man har per tradition store entreprenører med stor indflydelse på en byggeproces, fortsætter Helle Juul, som er godt inde i svenske forhold og har stærke bånd til Sverige. Blandt andet sidder hun i juryen, der bedømmer eksamensarbejder på arkitektuddannelsen i Lund. Desuden har Juul Frost Arkitekter i forbindelse med en overordnet plan for udviklingen af Universitetsholmen i Malmö udviklet såkaldte 4 Q-books, arkitektoniske retningslinjer for udvikling af området. Denne opgave førte til, at hun blev rådgiver for den tidligere byudviklingsdirektør i Malmö, Mats Olsson. Ud over Universitetsholmen tegner Juul Frost Arkitekter rækkehuse for Sjælsø Gruppen til den nordlige side af Kalkbrottet i Malmö og er også i gang med nye opgaver andre steder i Malmö. Lang tid om at etablere kontakter Af egen erfaring ved Helle Juul, at det tager lang tid at etablere kontakter over sundet. Men når svenskere først ser de strategier, der ligger bag vores arbejde, og hvis man finder hinanden, ja så har man virkelig fundet hinanden. En stor del af respekten og interessen for kontorets arbejde kan tilskrives kontorets opbygning, mener hun. 8 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R

9 I Danmark har arkitekten ofte ansvaret hele vejen i en byggeproces, siger Helle Juul, dansk arkitekt, som samarbejder meget med svenskere. Sammensætningen af 42 tværfaglige medarbejdere garanterer, at alle aspekter er repræsenteret i arbejdet med at løse de forskellige opgaver. Helle Juul har for kort tid siden ansat tre svenske arkitekter. En af dem er Robert Fekete, og han er begejstret for sin ansættelse: Jeg har lært meget bare i løbet af de få måneder, jeg har været her. Jeg har fået et andet syn på mit job, og jeg har mere tid til virkelig at arbejde med og udvikle min interesse for arkitektur. Emnet ligger mig endnu varmere om hjertet. Forskelle i uddannelsen Usædvanlig arbejdsmetode Mikael Wikeborgs arbejdsmetode adskiller sig fra hans svenske kollegers. For nogle år siden etablerede han Wikeborg och Sander arkitektur och företagsutveckling AB sammen med økonomen Armand Sander. Det viste sig at være et lykketræf. Sammen ejer de nu hele processen i deres projekter, det vil sige alt fra den tomme grund, til tegninger og salg til produktion, hvilket er meget usædvanligt i Sverige. Jeg ejer 50 procent af virksomheden, men vil kontrollere 100 procent af processen i et byggeprojekt ned til den mindste skrue, siger han bestemt. Helle Juul Sverige er en stærk industrination, og man har per tradition store entreprenører med stor indflydelse på en byggeproces. Både Mikael Wikeborg og Helle Juul er enige om, at en del af forskellen på svensk og dansk arkitektur skal findes i arkitektuddannelserne på de respektive sider af sundet; i Sverige hører uddannelsen under de tekniske højskoler, mens den i Danmark hører under Kunstakademiet. Jeg synes, der er for meget teori i uddannelserne i Sverige, men jeg har en fornemmelse af, at det er det samme i Danmark. I stedet for at diskutere æstetik, teknik og håndværk, så diskuterer man teori, siger Mikael Wikeborg. Helle Juul mener, at de danske arkitektuddannelsers største styrke er fokuseringen på de konceptuelle færdigheder, som sammen med en analytisk indfaldsvinkel skaber gode arkitekter. Hendes indtryk af de svenske uddannelser er, at de studerende er teknisk dygtige, men at de ofte savner de analytiske færdigheder. I dag har de i alt 60 ansatte. Et aktuelt projekt er Vindöga, 66 lejligheder i Västra Hamnen i det centrale Malmö. I området, som kaldes Flagghusen og ligger nord for Turning Torso, er 600 lejligheder ved at tage form. På spørgsmålet om dansk arkitektur i Sverige, som har gjort indtryk på Mikael Wikeborg, svarer han uden tøven: Vandkunstens rækkehusbebyggelse i Helsingborg. De har også tegnet huse i den nordlige havn i Helsingborg, som er rigtigt gode. Mikael Wikeborg har ingen planer om at begynde at arbejde med den anden side af sundet, til trods for at han har danske rødder og fra barnsben har tilbragt sine somre i sommerhuset på Bornholm. Men måske er det netop den baggrund, som har bidraget til, at han vover at stikke næsen længere frem end svenske arkitekter generelt. F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 9

10 Første del af Projekt Billige Boliger tager form 12 ud af 36 rækkehuse på Pumpehusvej i Kongens Enghave er klar til indflytning i Vejen omdøbes til Thomas Koppels Allé efter den afdøde musiker og komponist billige boliger i København er en hård kamp Fakta om Billige Boliger Nogle af de billige boliger realiseres via Fonden for Billige Boliger, stiftet af Akademisk Arkitektforening, Boligfonden Kuben, DIS-fonden, KAB-fonden og Kooperationen. Fonden definerer en billig bolig som en bolig på 85 kvm til en boligudgift på kroner i 2005-priser (eksklusive varme og el). Det kan være andelsboliger, almene boliger, private udlejningsboliger og ejerboliger. For at sikre boligerne til målgruppen har fonden fastsat en øverste grænse for, hvad den samlede indkomst må være i en familie, der vil ansøge om en bolig. Det er kun de første købere, der får glæde af de lave priser. Fonden har ikke mulighed for at garantere samme prisniveau, når boligen skal sælges eller lejes ud for anden gang. For at holde priserne nede bliver boligerne fremstillet som industrielt byggeri, det vil sige, at de præfabrikeres i moduler, som hurtigt kan samles på stedet. Læs mere på nye boliger til kr. om måneden det var Ritt Bjerregaards (S) klare udmelding i valgkampen til kommunalvalget i For Socialdemokraterne er det blevet en sjældent ideologisk mærkesag, der er stødt på sej modstand fra både statsligt hold og fra naboer til de kommende boliger, men også støtte fra private bygherrer. Af Nils Francke, foto Claus Peucker t Alle er klar over, at København er en af de dyreste hovedstæder i verden at leve i, og at der er brug for boliger, der er til at betale for familier uden de store indkomster. Til trods herfor har overborgmester Ritt Bjerregaards vision om billige boliger til københavnerne ikke hidtil haft nogen let vej gennem regelsystemet. Som overborgmesterkandidat gav hun under kommunalvalget i 2005 det løfte til vælgerne, at hun ville sætte gang i byggeriet af boliger til en husleje af kroner om måneden til mellemindkomstgruppen, hvis hun blev valgt. På baggrund af det brandvarme københavnske boligmarked var det et mundret og kontant løfte, og det var uden tvivl med til at give S et flot valg og Ritt Bjerregaard posten som overborgmester. Baggrunden for løftet var, at københavnere med job som for eksempel politibetjent, skolelærer eller sygeplejerske ikke har råd til at bo i København. Både ejerboliger og lejeboliger er for dyre, selv for en familie med to indkomster. Derfor søger mange familier væk fra København, og det bliver svært at fastholde dem i deres job. Selv om det københavnske boligmarked på det seneste har oplevet en stagnation og endda et fald i priserne, er det ikke nok til at vende udviklingen. Modstand i statsapparatet Noget af projektet har været sværere at realisere end forventet. Stort set alle partier sagde ja til projektet, men alligevel har vi rendt panden mod en mur af usmidighed og manglende vilje fra statsligt hold. Noget af det tangerer sabotage, siger Anne Vang, politisk ordfører for Socialdemokraterne på Københavns Rådhus. Men hun er også blevet positivt overrasket, når for eksempel store private bygherrer har taget ansvar og har tilbudt at sætte en del af deres igangværende byggerier af til projektet. Det gælder blandt andet ejendommen Big House i Ørestaden, som vil sælge 33 lejligheder under reglerne for billige boliger. Carlsberg har tilbudt at sætte 8 10 procent af de kommende boliger på den gamle bryggerigrund i Valby af til formålet. Og så har den almene boligsektor selvfølgelig sluttet op om idéen. 1 0 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R

11 Senest har det almene boligselskab KAB lanceret deres eget projekt om almene boliger til en billigere leje, mod at beboerne selv er med til at færdiggøre og vedligeholde boligerne. Rent praktisk er der tale om, at kommunen sælger arealer til nyt privat boligbyggeri. I det første pilotprojekt sælges en grund til Fonden for Billige Boliger, som opfører 36 andelsrækkehuse på Pumpehusvej i Kongens Enghave, heraf er de 12 billige boliger, og resten sælges på almindelige markedsvilkår. De første familier kan flytte ind i begyndelsen af Der er flere projekter på tegnebrættet, blandt andet Østre Gasværk, Valby Idrætspark, Ragnhildsgade og Torveporten, men det mest omtalte projekt er bebyggelsen af Kløvermarken på Amager. Er der arealer nok i København? værdier bland andet bruges det til fodboldbaner og den historiske værdi, fordi Kløvermarken lagde græs til byens første flyveplads. Derefter måtte kommunen opgive deres valg af Bjarke Ingels som arkitekt for byggeriet og i stedet udskrive en åben arkitektkonkurrence efter ønske fra teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R), hvilket udsætter byggestart til foråret Og den 6. december valgte Danmarks Naturfredningsforening (DN), efter opfordring fra bl.a. naboerne til Kløvermarken, at indstille området til fredning med henvisning til de rekreative værdier, og dermed blokere for alt byggeri på Kløvermarken i flere år indtil den endelige beslutning kan tages. Overborgmester Ritt Bjerregaard udtaler efter afgørelsen, at DN helt har misforstået kommunens udspil. Ja, det tror jeg. Det er jo en udfordring i sig selv at finde arealer, som kommunen kan sælge til billige boliger, da mange områder bruges til rekreative formål, og det er der en del, der bliver nervøse over, siger Anne Vang med henvisning til blandt andet Kløvermarken. Forhindringer på Kløvermarken Ifølge planerne skal Kløvermarken bebygges med cirka boliger, hvoraf skal være billige boliger. Men det har også vist sig at blive det mest kontroversielle projekt af dem alle. Først protesterede naboerne til Kløvermarken over, at det ville gå ud over områdets rekreative Vi vil både bygge billige boliger og udvikle områdets rekreative værdier. Der er noget fundamentalt galt i DN s beslutning, siger en vred Ritt Bjerregaard. Fra DN siger præsident Ella Maria Bisschop- Larsen, at hun er åben for dialog om alternative løsninger: Vi er ikke interesseret i at stikke en kæp i hjulet for kommunens billige boliger, så vi vil gerne være med til at der både er boliger og et åndehul på Kløvermarken, men ikke med den bebyggelsesprocent, kommunen har lagt op til. Anne Vang, politisk ordfører (S) på Københavns Rådhus, synes at statens holdning tangerer sabotage. Kun 28 ledige lejelejligheder i Region Hovedstaden Det er meget svært at få fat i en ledig lejelejlighed i København. De danske private udlejeres brancheorganisation har ikke oplysninger om antallet af ledige lejelejligheder på det private marked. Så vidt jeg hører, så er der ikke specielt meget ledigt. Især ikke nu, hvor boligmarkedet er gået i stå, og mange hellere vil leje i stedet for at eje, siger Rikke Kristiansen, kommunikationschef i Ejendomsforeningen Danmark, som har medlemmer. På det almennyttige område er statistikken glasklar. På et øjeblik finder direktør Gert Nielsen i Boligselskabernes Landsforening, som repræsenterer 700 organisationer med boliger, oplysninger frem om, at der per 1. oktober er i alt 28 ledige lejelejligheder i hele Region Hovedstaden (Storkøbenhavn plus hele Nordsjælland og Bornholm). På samme tid var der i alt ledige lejelejligheder i hele Danmark. F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 1 1

12 Sverigesdanskere skal have bedre lægeservice i Danmark Danskere, som flytter til Sverige, risikerer at blive afvist af deres danske læge. Lægerne synes ikke, at de bliver betalt tilstrækkeligt for sverigesdanskerne, at administrationen er svær, og at kvaliteten lider under det. De danske regioners centralorganisation skal nu finde en løsning på problemet. Af Magnus Jando Jeg har altid kunnet ringe til min læge og få en recept på min medicin. Men da jeg flyttede til Malmö ville han ikke være med til det længere. Patienterne har stadig ret til sygdomsbehandling i Danmark, derimod har de ikke ret til at vælge egen læge. Det har blandt andet Dorte Larsen i Malmö har erfaret. Jeg har altid kunnet ringe til min læge og få en recept på min medicin. Men da jeg flyttede til til Malmö ville han ikke være med til det længere. Vi har jo frit lægevalg i Danmark, men det virker snarere som frit patientvalg, siger en skuffet Dorte Larsen, hvis kollega har samme erfaringer. Sygdomsbehandling er gratis i Danmark. Alle danskere får et sygesikringskort, som viser, at ham eller hende ret til behandling. Hvis man flytter til et andet EU-/EES-land, får man et specielt kort, som giver ret til behandling på samme vilkår, som hvis man bor i Danmark (dog ikke forebyggende behandling såsom vaccination og fødselsforberedelse og behandling under graviditet). Men det er her, problemet opstår, idet nummeret på det specielle sygesikringskort ikke er koordineret med det danske personnummer og oplysningerne fra det gamle system. Bureaukratiske problemer Det giver mange bureaukratiske problemer. Det er ikke bare som en almindelig patient, der bor i Danmark, siger Flemming Skovsgaard, læge og bestyrelsesmedlem i de alment praktiserende lægers organisation (PLO). Han har selv flere patienter, der bor i Sverige. Problemerne set fra PLO s synsvinkel er i korthed følgende: Danske læger bliver tildelt et vist antal patienter, og konsultationerne er ikke tilpasset til at tage imod sverigesdanskerne. Lægerne får et standardbeløb per patient fra regionerne. For udflyttede patienter får de et specielt tillæg, som ifølge Flemming Skovsgaard ikke er dækkende. Lægerne har pligt til at tage på hjemmebesøg, hvis der er behov for det, men grænsen går ved fem kilometer, hvilket altså udelukker sverigesdanskerne. Det nye sygesikringsbevis er ikke samkørt med det gamle, hvilket gør det sværere at journalisere og svækker behandlingskvaliteten. Svært at følge patienter i Sverige Danske læger skal følge patientens sygehistorie og de forebyggende indsatser, der bliver foretaget. Men det går ifølge Flemming Skovsgaard ikke med personer, som ikke har en fast læge i Danmark. Hvis en patient havner på hospitalet, kan vi ikke samle oplysninger ind på navnet eller det nummer, der står på sygesikringsbeviset. Det er eksempelvis heller ikke sikkert, at et prøveresultat fra et laboratorium ender i journalen. Og da besøg på apoteket heller ikke bliver registreret tilfredsstillende, kan patienten risikere at miste det medicintilskud, han har ret til. Omvendt er det svært at kontrollere, hvis nogen henter for meget. Flemming Skovsgaard sidder med i en arbejdsgruppe, som på vegne af Danske Regioner en interesseorganisation for de fem danske regioner skal udvikle et løsningsforslag, som gør det nemmere for såvel behandlingssektoren som patienterne. Vi har brug for at finde en løsning, hvor vi entydigt sikrer patientens identitet. Desuden har vi brug for at udvikle en særlig aftale for denne gruppe, som løser tilskudsspørgsmålet, og som også giver lægen ret til at afvise visse pligter for eksempel hjemmebesøg. 1 2 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R

13 Skuffet pådriver forlader opgaven med grænsehindringer Efter et år som særlig repræsentant i arbejdet med at fjerne grænsehindringer for erhvervslivet i Norden har den norske advokat Helge Kringstad bestemt sig for ikke at forlænge opgaven. Han savner engagement fra erhvervslivet og synes, at politikerne er bedre til retorik end til konkret handling. Af Magnus Jando Jeg har savnet input og aktivitet fra erhvervslivet. Politikerne er gode til verbal symbolpolitik, men når det gælder konkrete løsninger på problemer, de kan løse, savner jeg evnen til at gennemføre det, siger Helge Kringstad. Helge Kringstad er af de nordiske samarbejdsministre og ministerrådet for erhvervs-, energi- og regionalpolitik udpeget som særlig repræsentant/pådriver inden for erhvervslivsområdet. Målsætningen er at opnå konkrete resultater, der skal udvikle Norden til en dynamisk og konkurrencedygtig region. For at sikre dette arbejde succes blev der efterlyst input fra blandt andet erhvervslivet. Hvilket Helge Kringstad i høj grad har savnet. En del af forklaringen tror han ligger i, at flere grænsehindringer allerede er fjernet, og at større virksomheder er mere optaget af forretninger i EU og Asien. Mange af grænsehindringerne ligger også inden for områder som told, skat og moms områder, som finansministerierne i de enkelte lande er herrer over. Men Helge Kringstad har i sine kontakter også følt, at virksomhederne ikke altid deler myndighedernes syn på, hvad der er grænsehindringer. Ændringer på områder som skatter og afgifter, ja tak, men når det gælder konkrete problemer, har responsen fra erhvervslivet været meget ringe. problemer, man bør lægge anstrengelserne, mener den norske advokat, som nu afslutter sin opgave. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg opnået meget lidt. Jeg er den første til at erkende, at det også kan være min skyld, men arbejdet har været lidt frustrerende. Jeg synes, at finansministrene burde identificere to grænsehindringer, hver gang de mødes, og bestemme sig for enten at løse problemerne eller at begrave dem i stedet for at lade nogen sidde og arbejde til ingen nytte. Der er mange dygtige mennesker, der har arbejdet på at fjerne grænsehindringer i Norden de har fortjent et større engagement fra dem, der virkelig bestemmer, slutter Helge Kringstad. Det bliver den finske ambassadør Ole Norrback, der overtager den svære opgave efter Helge Kringstad. I slutningen af oktober tog de nordiske statsministre beslutning om et nyt forum for grænsehindringer, som han skal lede sammen med Nordisk Ministerråds generalsekretær Halldór Ásgrímsson. Helge Kringstad har oplevet opgaven som meget svær. Hvad er det, der gør, at du vil få mere held med den? Der er mange dygtige mennesker, der har arbejdet på at fjerne grænsehindringer i Norden de har fortjent et større engagement fra dem, der virkelig bestemmer, siger den norske advokat Helge Kringstad (foto: Industrien bange for konkurrence Der er rigtigt mange problematiske regler inden for byggeindustrien, for eksempel hvad angår godkendelse af certifikater, VVS-arbejde og lignende. Men jeg synes, at der er meget ringe interesse fra industriens side i at ændre på noget. Det kan blive et konkurrenceproblem, og de risikerer at tabe medarbejdere til et andet nordisk land. I årets løb er han kommet frem til, at grænsehindringer især har betydning for små og mellemstore virksomheder, som er afhængige af nærmarkedet. Det er i de små virksomheders Forskellen er, at jeg har mandat fra statsministrene, hvilket rimeligvis betyder, at de ser det som et vigtigt spørgsmål, siger Ole Norrback. Til forskel fra Helge Kringstads opgave skal det nye forum se på grænsehindringer inden for alle områder lige fra sociale spørgsmål, som berører de stadig flere nordiske grænsependlere, til mere erhvervsorienterede problemstillinger. En undersøgelse, Ole Norrback udarbejdede i 2002, viste, at der var barrierer på alle områder. Selv om der er nået en del resultater på fem år, tror han ikke, at billedet har ændret sig. F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 1 3

14 Sverige taber milliarder hvad venter regeringen på? Christin Hagberg Gæsteskribent Christin Hagberg Riksdagsledamot (socialdemokraterna), Svalöv, medlem af skatteudvalget. Tidligere gæsteskribenter Folketingsmedlemmerne Helle Sjelle og Karen Hækkerup: For mange flotte ord og for lidt konkret handling Cristina Husmark-Pehrsson (m), nordisk samarbejdsminister i Sverige: Integrationen skal styrke konkurrencekraften, så flere kommer i arbejde Bent Greve, professor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet: Den gode historie skal fortælles igen og igen Både svensk og dansk økonomi har kørt på skinner i de senere år. For Sveriges del er statsfinanserne lige nu exceptionelt gode, hvilket skyldes den socialdemokratiske budgetsanering i 1990 erne. At økonomien og statens finanser går godt, betyder dog ikke, at man ikke stadig skal være opmærksom. Ligesom det er ødelæggende med det evige stockholms-perspektiv på vigtigt og uvigtigt. For en skåning føles skatteaftalen med Danmark som et meget vigtigt spørgsmål. Skatteverket kom den 15. juni i år med sin vurdering af udjævningsordningen i den skatteaftale, som blev indgået i I sin nuværende udformning er den utroligt ufordelagtig for Sverige. Fokus Øresund har beregnet tabet til 1,2 milliarder SEK på tre år, og gabet mellem det, Sverige og Danmark betaler hinanden, vokser til Danmarks fordel millioner er ikke småpenge, og velfærden i Sverige har brug for pengene, samtidig med at det faktisk er retfærdigt at de, der bor i Sverige, også får pengene. Selvfølgelig er jeg den første til at støtte det fantastisk positive i, at Øresundsregionen smelter sammen på forskellige måder: virksomheder, arbejde, bolig, uddannelse, forskning etc. Vi har potentialet (undskyld Stockholm) til at udvikles til Nordens førende storbyregion og til at tage konkurrencen op med Hamborg og Berlin. Men som i alle ægteskaber eller partnerskaber bør det være et samarbejde mellem ligestillede parter, hvor det ikke kun er den ene, der høster alle fordelene. Da aftalen blev skrevet, lå det i overenskomsten, at parterne skulle følge dens udvikling. Det svenske Skatteverket har nu foretaget en undersøgelse og er kommet med forslag til det, der bør ændres. Samme regering, som har været ude af sig selv i spørgsmålet om skattesænkninger, tager det nu roligt med at få aftalen genforhandlet. Ikke engang en sonderende kontakt med den danske regering synes at være taget, til trods for at det har været kendt, hvor ufordelagtig aftalen har udviklet sig, allerede inden Skatteverkets rapport kom. Partipolitiske hensyn? Der er ikke grund til at vente længere nu er det tid til at handle! Hvad regeringens tvivlrådighed skyldes er svært at vide, måske partipolitiske hensyn overfor partivenner i Danmark? Eller også er det stockholmsperspektivet, og så undrer man sig over, hvad de borgerlige skåninge foretager sig? Christina Husmark Pehrsson og Tobias Billström i regeringen, de 24 skånske borgerlige rigsdagsmedlemmer og region Skånes borgerlige ledelse? Hvorfor er det mest det rød-grønne Malmö, som man hører lokalt/regionalt? Vi skåninge holder af Sverige og Stockholm, men Sverige består af forskellige landsdele, hvor et politisk spørgsmål kan have mindre vægt i én ende af landet og stor betydning i en anden. Den fri bevægelse, som er en del af EU-medlemskabet, og den generelle globalisering har størst social og økonomisk effekt i grænseområder. Fredrik Nilsson, etnolog ved læreruddannelsen, Malmö Högskola: En kanon, der udfordrer nationalisme og indskrænkethed, ville gavne regionen Ni ud af ti pendlere bor i Sverige Ni ud af ti pendlere over Øresund bor i Sverige og har brug for svensk kommunal service, samtidig med at de arbejder og betaler skat i Danmark. En fornuftig skatteudligning burde give Sverige en rimelig pengetilførsel. Naturligvis skal systemet også følge med, når pengestrømmen ændrer sig, til et mere lige udbytte. Centralstaten bør derfor vise et større mål af fleksibilitet og evne til at håndtere de problemer og muligheder, der følger af for eksempel et grænseoverskridende arbejds- og boligmarked. Også skatteaftalen er i dag en ferskvare, og dens holdbarhedsdato er løbet ud. På Riksdagens bord ligger der allerede forslag til vedtagelse om spørgsmålet, så hvad venter regeringen og finansministeren på? 1 4 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R

15 Abonnér på FOKUS ØRESUND JA, TAK Jeg vil gerne abonnere på nyhedsbrevet Fokus Øresund Sprogversion dansk svensk Jeg vil gerne have nyhedsbrevet via e mail: Sendes ufrankeret i Norden. E mail Modtageren betaler portoen. Jeg vil gerne have det trykte nyhedsbrev sendt til nedenstående postadresse Jeg vil gerne ændre adresse/kontaktperson NEJ, TAK Jeg vil gerne afbestille nyhedsbrevet Fokus Øresund Navn Firma Adresse Øresundsbro Konsortiet Svarspost Nyhedsbrev Malmö Sverige Postnr. og by Land Fokus Øresund kan også bestillles via med ovenstående oplysninger til Du kan abonnere på flere nyheder om Øresundsregionen Øresundsbron udgiver også nyhedsbrevet Ø mail med nyheder om Øresundsregionen. Ø mail sendes ud et par gange om måneden via mail. Du kan tilmelde dig på Ø mail via vores hjemmeside eller ved at sende en e mail til Hermed følger en oversigt over de nyheder, der er sendt ud via Ø mail, efter det seneste nummer af Fokus Øresund gik i pressen. Nyhederne kan læses i deres helhed på Fremskridt i dansk-svensk samarbejde om grænsehindringer Den dansk svenske arbejdsgruppe, som arbejder med grænsehindringer i Øresundsregionen, fremlægger inden længe sit forslag til ændringer for beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og den svenske arbejdsmarkedsminister Sven Otto Littorin. Ministrene holder statusmøde den 17. december forud for den pressekonference, som skal finde sted i december Dankort er stadig en grænsehindring For halvandet år siden kategoriserede den svenske regering det danske dankort som en grænsehindring og overvejede at tage spørgsmålet op i Europa Kommissionen. Men der er ikke sket noget. Og hvis nogen skal klage til EU, synes det at være op til den enkelte borger. Sverige jager Danmark i konkurrencekraftsligaen Sverige og Danmark ligger rigtigt godt til i konkurrencekraftsligaen, kun slået af USA (1) og Schweiz (2). Sverige ligger efter Danmark på en fjerdeplads, men det er kæmpespring fra niendepladsen i fjor. Øresundsregionen som europæisk lyspunkt Et samarbejde mellem København og Malmö om en lysbiennale ville være en god måde at markedsføre regionen på. Det mener Johan Moritz, kommunal lysmester i Malmö. Jobanvisning i et naboland prøves Har en arbejdsløs i Sverige ret til at takke nej til jobanvisning i et naboland uden at miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse? Det spørgsmål vil nu blive afgjort af højeste instans. F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R / 1 5

16 Al henvendelse til: Øresundsbro Konsortiet Hundreder af elever i Malmö læser dansk Hvornår bliver dansk et populært fag på Malmös gymnasier? Svar: Det er det allerede. Flere hundrede unge i Malmö læser dansk for at kunne studere på de danske universiteter, få et job - eller bedre karakter. Af Mikael Ringman Af og til kommer fremtiden hurtigere, end man tror. At dansk ville blive et populært sprog i fremtiden, er der nok mange, der har spekuleret på. Men nu? Ulf Rogius, elev på Malmö Borgerskola, forklarer det sådan: Jeg ved ikke, om det er vigtigt at læse dansk om ti eller femten år, for jeg ved ikke, hvordan situationen er på det tidspunkt. Men det er helt klart, at man har brug for det nu. Vi møder UIf Rogius og 25 andre unge, som har fire timer dansk om ugen på deres tredje og sidste år på Malmö Borgerskola. Deres bevæggrunde er forskellige. Tatara Safi vil læse medicin og ved, at det er nemmere at komme ind på den danske lægeuddannelse, Så er det godt at kunne lidt dansk, når man begynder, siger hun. Vil studere i Roskilde Rabian Veysel vil søge ind på journalistuddannelsen i Roskilde. En anden pige vil være dyrlæge og vil hellere læse i København end i Uppsala, det eneste alternativ i Sverige. Jamila Hotak læser dansk, fordi hun IKKE vil læse videre direkte efter gymnasiet. Hun vil have et job, og så er det lettest at finde et i Danmark. Hun håber på Field s. Deres lærer, Marianne Due, holdt sit første kursus i dansk på Borgerskolen i Nu er hun ansat på fuldtid og har desuden fået en kollega, som underviser på deltid. Hun fortæller, at interessen for det danske sprog er hjulpet på vej, fordi det har fået høj status blandt fagene på gymnasiet. 1 6 / F O K U S Ø R E S U N D D E C E M B E R Nu regnes dansk som et moderne sprog ligesom for eksempel tysk, fransk og spansk. Det betyder, at det åbner for muligheden for, at strategisk tænkende elever kan bytte en middelgod karakter i tysk ud med en bedre karakter i dansk. Dansk på de fleste gymnasier I dag tilbyder de fleste gymnasier i Malmö danskundervisning. Nogle få eksempler: Pauliskolen med især tekniske uddannelser har 33 elever i år, sammenlignet med kun to sidste år. Latinskolen har i år tæt på 100 elever, som læser dansk; Malmö Borgerskole har flest. De tilbyder i år 11 danskkurser til i alt 252 elever, hvoraf nogle kommer fra naboskolen Petri. Vicerektor Kenny Andersson på Borgerskolen tror, at koblingen til Danmark bliver endnu stærkere i fremtiden. For handelsskoleeleverne er der nu mulighed for praktik på Field s, og et samarbejde er på vej med Niels Broks handelsskole, så svenske elever kan få trainee-uddannelse. Men vi skulle også gerne have danske elever til at studere her. Vi har trykt brochurer, men det har hidtil været svært, siger han. Tre piger, som læser dansk på Malmö Borgerskole: Jamila Hotak læser dansk for at kunne søge arbejde. Tatara Safi og Rabian Veysel bag hende terper dansk for at kunne studere i Danmark.

Billigere boliger på den anden side af Øresund

Billigere boliger på den anden side af Øresund Ø-analyse N R. 1 m a r t s 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Billigere boliger på den anden side af Øresund Siden åbningen af Øresundsbron i 2000 er stadig flere danskere

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid

Ø-analyse. Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Ø-analyse N R. 4 a u g u s t 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagerne i regionen: Stor tro på regionens fremtid Øresundsregionens muligheder for at blive

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI

PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION JUNI R A P P O R T PÅ VEJ MOD EN INTEGRERET ØRESUNDSREGION Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Sammenfatning 2 Taler du dansk eller svensk med din kollega eller nabo? 3 Grænseoplevelser

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen

Ø-analysE. Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund. Sammenfatning. Beslutningstagerne og regionen Ø-analysE N R 1 J U N I 2 1 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Beslutningstagere i regionen: Vigtigt at forene kræfterne på tværs af Øresund Sammenfatning Beslutningstagerne og

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Danskerne i Skåne kører i tyske biler

Danskerne i Skåne kører i tyske biler Ø-analyse N R. 3 M A J 2 0 0 7 A k t u e l a n a ly s e o m Ø r e s u n d s r e g i o n e n Danskerne i Skåne kører i tyske biler Tyske biler fylder godt op i garagerne hos de danskere, der er flyttet

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb

Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb 5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2011 60% 50% 51% 47% 40% 30% 22% 25% 28% 20% 15% 10% 0% 1% 4% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne

Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Sag 4: Udtalelse fra MTM vedr. forslag fra Enhedslisten om restaurering af rådhusklokkerne Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Sag fra Magistraten for

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. November 2010. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune November 21 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo, Boligselskaber

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselsorloven til fædre 2012/1 BSF 35 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. november 2012 af Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Christian Juhl (EL), Johanne Schmidt- Nielsen (EL) og

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013

Kvartalsnyt fra estatistik November 2013 Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Lejer kan blive boende for evigt

Lejer kan blive boende for evigt Indsigt Pas på med fremleje af ejerbolig: Lejer kan blive boende for evigt Et stigende antal boligejere udlejer deres bolig for en tid. Men de risikerer, at lejeren ikke kan opsiges, og at de selv mister

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange

Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Temaer angående lejekontrakt Mozart 10.5.2007 Kristian Lange Helårsbeboelse Allerede den oprindelige lejeaftale fra 1948 nævnte helårsbeboere. Kommuneplanen fra 1985 anerkendte, at der i Mozart og Frederikshøj

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS

Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Analysenotat Kommunalpolitiske ønsker og prioriteringer inden for OPS Dansk Erhverv har i februar 2010 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommunalpolitikere. Undersøgelsen omhandler blandt

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden.

Arbejdsindvandringen udgør derimod kun en mindre del af stigningen i perioden. Indvandring. Sveriges befolkning runder 9,5 millioner. Det er kun otte år siden, tallet nåede 9 millioner. En stor del af stigningen skyldes familiesammenføringer til flygtninge, der har opnået asyl. Befolkningstallet

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten

Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten 30. september 2013 Danskernes boligpris i bedre match med indkomsten Danmarks Statistik har for nyligt i en større publikation gjort status over indkomsterne i Danmark. Dykker man ned i publikationen,

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Christiansborg, lørdag den 13. februar 2016 I dette nyhedsbrev kan du læse om: - Dansk Folkeparti vil have en hjemsendelsesstrategi - Vækst i hele Danmark - Spørgsmål om udgifter til flygtninge - Aftale

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere