Haugesunds Avis. Fredag morgen, 27. august 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Haugesunds Avis. Fredag morgen, 27. august 2010"

Transkript

1 Haugesunds Avis Fredag morgen, 27. august 2010 Den morgen, fire dage før lyset blev slukket, stod journalist Viljar Ravn Gudmundsson skrævende i mødelokalet og nød stemningen rundt om sig. Store smil, hungrige øjne og overlegen latter prægede lokalet. Det var sådan, det skulle være. Viljar, for fanden! Jeg ved ikke, hvad det er, du sælger til dine kilder, men jeg vil ha det! Vi taler om trafikministeren her. Naglet med sømpistol til en gabestok i bar røv. Jeg havde gladelig givet min venstre lever for at få min byline på sådan en historie. Kulturjournalist Henrik Thomsen var et hoved højere end sin kollega, uden at det hjalp nævneværdigt på intelligensen. Viljar så op på ham og skimtede rester af flormelis i det fyldige skæg. Tro mig, Thomsen, det var du aldrig sluppet levende fra. Der er en grund til, at du anmelder koncerter, mens jeg jager rovdyr i magtens korridorer. Viljar rykkede væk fra den store mand og stillede sig lidt i udkanten af lokalet. Lod lyset skinne på sig. Det fortjente han. Det var hans øjeblik, det her. Øjeblikket, hvor alles øjne var rettet mod ham i respekt og beundring. Det, han havde gjort, var uden sidestykke i avisens 115 år lange historie. Som de andre journalister og redaktører så det, var artiklen frugten af måneders ambitiøs graverjournalistik. At det ikke var den hele og fulde sandhed, tog Viljar sig ikke af. Det her var hans speciale. Om der gik hundred overarbejdstimer forud for artiklen, eller den dalede ned i hans hænder som en fjer fra himlen, var han revnende ligeglad med. Han sad med et scoop, og han havde ordene i sin magt. Hvad han skrev, var sandheden. Sådan var det i Haugesund. Gang på gang havde han væltet magtmisbrugere ned fra deres 7

2 piedestaler. I Haugesunds Avis var Viljar Ravn en granitobelisk, man lige så godt straks kunne rejse på den grund, hvor avisens nye domicil var under opførelse. Den historie, han havde præsenteret nyhedsredaktionen for her til morgen, havde alle ingredienser til en landsdækkende blodrus, altså den tilstand, der opstår, når alle de store redaktioner dækker den samme dramatiske begivenhed på samme tid, og dækningen bliver så omfattende, at den skygger for alt andet i mediebilledet. Politik, magtmisbrug, kendisser, kriminalitet og sex. Alt dette i en og samme sag, og det var lille Haugesunds Avis, der sad på den. De havde Viljar Ravn Gudmundsson og dermed også den troværdighed, der skulle til for at bryde lydmuren til landspressen. Viljar var syvogtredive år og havde for længst erhvervet sig et ry som en af landets mest solide mediestemmer. Jobtilbuddene fra de store mediehuse dumpede med jævne mellemrum ned i hans indbakke, men han reagerede ikke på dem. Han var weekendfar og orkede ikke tanken om at skulle pendle mellem Oslo og Haugesund hver uge. Aleksander, hans tolvårige søn, boede her, og intet arbejde i verden kunne få ham til at ofre den tid, de havde sammen. Desuden lod det sig ikke nægte, at Viljar var mageligt anlagt. Her på regionalavisen havde han frie tøjler. Han kom og gik, som han ville. Han skrev de historier, der passede ham bedst, og takkede nej til ørkesløse vandringer i avisjournalisternes A3-landskab. Han var avisens libero. En fri sjæl i et frit landskab. Han dikterede dagsordenen. Han var husets anarkist. Fulgte sine egne regler og veje, til chefredaktør Johan Øveraas store fortvivlelse og fryd. Da sagen om trafikminister Hermann Eliassen dukkede op for nogle dage siden, havde han længe bildt sine chefer ind, at han arbejdede med en kæmpestor sag af uanede dimensioner. Tomme fraser, selvfølgelig. I virkeligheden havde han brugt en stor del af arbejdstiden på at planlægge en weekendtur til London sammen med Aleksander. Og til alt held havde det flasket sig sådan, at de skulle rejse, samme dag som han kunne overrække redaktionen trafikministerens hoved på et fad. 8

3 Halløj, folkens, hvis I lige vil høre efter et øjeblik! Chefredaktør Johan Øveraas trak resolut Viljar med hen i et hjørne af mødelokalet og lod de andre journalister samle sig om dem. Redaktøren plantede hænderne fast i siden, og Viljar bemærkede fascineret, at de faktisk forsvandt mellem dellerne. Den her historie vil ramme hovedstadspressen som en pint Guinness i et sprudlende champagneselskab. Den bliver en spand fandens koldt vand i hovedet på Hermann Eliassens hyldestkor. Os fra lokalpressen, der kender stodderen, har længe ventet på at se ham dingle i røvskægget. Det er fandeme flot arbejde, Viljar! Klapsalverne bragede i det lille lokale, og Viljar Ravn Gudmundsson tog sig god tid til at nyde øjeblikket. Det var hans sag. Han var usårlig i dette magtspil. Sandheden var hans ufravigelige følgesvend, det kunne ingen så tvivl om. Uden for vinduerne ruskede vinden i de gamle egetræer ved Lillesund Skole. De aldrende blade klamrede sig lidt endnu til sommerens saftfyldte kviste, for en stund var de stadig stærke, mørkegrønne og frodige. I modsætning til journalisterne inde bag murene vidste bladene, at alting har en ende. En skønne dag skæres livlinen til alt værende over, og blæsten hvirvler de efterårsgulnede løvguirlander med sig i voldsomme kast. På en gårdsplads en snes kilometer eller to længere sydpå stod den syttenårige Jonas og hans kæreste. Med deres forelskede blikke og kærtegn beseglede de uden at vide det ikke alene deres egen skæbne, men også Viljar Ravn Gudmundssons, manden der i samme øjeblik fik et sidste klap på skulderen af sin redaktør. Fantastisk flot arbejde, Viljar. God tur til London, sluk for mobilen, hyg dig med din søn. Du har fortjent det. Vi kører historien herfra. Om fire dage er du tilbage, og jeg kan love dig kraftig medvind på hjemrejsen, for her kommer det i den grad til at blæse. Viljar smilede listigt, mens han pakkede de vigtigste ting ned i rejsetasken. Han skimmede en sidste gang billedmaterialet til sagen om Eliassen og sendte det videre til redaktionssekretæren. Chefredaktøren stod stadig ved siden af ham, da han var færdig. 9

4 Viljar kikkede op på Øveraas med sit sædvanlige gavtyveagtige blik. Blæse...? Gør det ikke altid det her i Haugesund? 10

5 Fire dage senere... Stemmen, Haugesund Tirsdag aften, 31. august 2010 Truende skyer fejede hen over himlen. Som et dystert varsel krævede de plads i den blå time mellem dag og nat. Det ene øjeblik lå Eivindsvatnet badet i et magisk lysskær, det næste blev det indhyllet i et sort tæppe af svovllugt, tordenbrag og piskende regn. Ude på Stemmen, en lille bro fra 1907, som var bygget over dæmningen ved indgangen til friluftsområdet omkring Eivindsvatnet, stod Jonas Ferkingstad. Den spinkle skikkelse kikkede prøvende ud over rækværket. Det lyse, halvlange hår lå klistret til hans pande. De isblå øjne var rettet mod et imaginært punkt i det tomme rum. I de små lysglimt, når der fra tid til anden blev et hul mellem skyerne på himlen, kunne han se ned på vandet ved foden af dæmningen. Fra broen, han stod på, og ned til stenene var der en halv snes meter. En tynd, drivvåd, bordeauxrød bomuldsskjorte klæbede til hans bryst. Han rystede over hele kroppen. Nu og da kastede han et hastigt blik ind på land, ind mod gangstien under Skjoldavegen, men for det meste så han ud i tomheden. Jonas rettede sig op, da han fik øje på den person, der kom gående hen mod ham. Man kunne ikke skelne ansigtet, men Jonas vidste, hvem det var. Lige til det sidste havde han næret et lille håb om at slippe for denne konfrontation. Her var der ikke noget med fornægtelse og løgn, med svig og bedrag. To mennesker helt alene; begge kendte sandheden, og ingen af dem havde brug for at gemme sig bag facader og komediespil. En tid stod de bare og betragtede hinanden på afstand. Efter- 11

6 årsvinden piskede skumtoppe på Eivindsvatnet. Et nyt lyn flængede himlen. I det hurtige glimt af koldt lys så de hinanden. Nøgne. Ubeskyttede. Alene. I næste sekund var mørket tilbage, og tordenbraget fik broens beton til at vibrere. Jonas stod afventende med ludende skuldre. Kikkede op på personen foran sig. Han længtes efter at krybe ind i den andens arme, bare være der i den trygge favn og lade, som om intet var sket. At det hele bare var et fatamorgana. Noget uvirkeligt. Noget der ville forsvinde, blot man blinkede et par gange med øjnene. Men sådan var det ikke. Intet kunne gøres ugjort. De blev stående sådan nogle sekunder, mens vandet drev af dem. Gensidig afmagt afspejlede sig i deres ansigter. Ingen af dem sagde et ord, men lidt efter rakte den anden hænderne frem mod Jonas, som snappede efter vejret, da han lod sig omfavne. Ingen ord kunne beskrive den følelse, der fyldte ham i det øjeblik. Ikke lykke, ikke lettelse, men noget andet. Noget dybt inde i ham som fik ham til at slippe kontrollen. Alle indestængte følelser sprængte sig ud som en gejser. Han hørte selv, at han brølede ind mod brystet på den, der holdt om ham, men han ænsede det dårligt nok. Nu skulle det ud, alt det onde. Over skulderen på den anden syntes Jonas, at han skimtede en skygge, der bevægede sig henne ved det lille bådehus. To røde kajakker, der lå langs med bådehusets væg, klamrede sig til hinanden mod vinden. Han havde set dem ude på vandet her de seneste dage, men forstod ikke rigtig, at nogen ville ud i dem i sådan et vejr. Den lille distraktion gjorde ham uopmærksom. Favntaget var blevet mærkbart hårdere, som om den anden prøvede at klemme luften ud af ham. Jonas forsøgte at gøre sig lidt fri af jerngrebet. Han ville ikke slippe helt endnu. Han mærkede de små hulk i maven. Små, fortvivlede klynk, der i sig selv vidnede om, hvad han havde gjort. Han vidste, at det var hans skyld. Ene og alene. Kræfterne i de arme, der holdt om Jonas, var urkræfter. Umenneskelige. Hans egne arme blev hængende slapt ned, og det var kun takket være den andens styrke, at benene ikke klappede 12

7 sammen under ham. Jonas var tom. Han var en tynd og skrøbelig skal ude af stand til at gøre modstand. Han indså pludselig, at det her var en kamp. En kamp på liv og død. Det gik op for ham, at den anden ikke holdt om ham for at give ham trøst og støtte. Jonas samlede sine sidste kræfter, og med en kraftanstrengelse rev han sig løs af grebet. Han stirrede på modstanderen med nye øjne. Stemte fødderne i underlaget, men mærkede, hvor mat kroppen var. Med ét ændrede scenen på broen karakter. Et nyt lysglimt. Et nyt tordenbrag. Den største af de to åbnede munden for at skrige, men der lød kun en hæs hvisken. En hvislende udånding. Med rolige bevægelser tog den ene skikkelse et solidt tag i den anden, og i et snuptag blev kroppen løftet op og tippet ud over broens rækværk. Skriget, der fulgte, da kroppen styrtede ned i afgrunden, flængede ind over Djupadalen. Så kom stilheden. Selv regndråberne faldt uden en lyd, da det hele var forbi. 13

8 Fire år senere... Mediehuset Haugesunds Avis Mandag morgen, 13. oktober 2014 En enlig linje flimrede på computerskærmen. Tekst: Viljar Ravn Gudmundsson. Han missede med øjnene. De sved. Der var allerede gået en time af arbejdsdagen, men Viljar havde ikke fået gjort andet end at skrive sit navn. Han hævede blikket og så ud på Karmsundsgata. Et tableau med biler i regn og tåge. Arkitekterne bag det nye mediehus i Haugesund havde måske forestillet sig, at gulv til loft-vinduerne ville virke inspirerende på arbejdsmyrerne i det åbne kontorlandskab. Udsigten var imidlertid lige så deprimerende som at høre Metallicas Black Album udsat for panfløjte. Mediehusets lokaler var splinternye, men ti år på samme redaktion havde virket som en langsom åreladning af islændingen Gudmundssons kræfter. Glæden over at afsløre noget, der kunne få de landsdækkende medier til at rydde forsiderne, var smuldret bort i det evige jag, hvor gårsdagens sensationer er yesterday s news. Intet falmer hurtigere end tryksværte. Han forsøgte at rette ryggen. Kun lidt over fyrre og allerede forkrøblet af de endeløse timer ved skærm og tastatur. Han kikkede rundt og konstaterede, at han var den eneste, der ikke arbejdede. Nabotastaturernes smælden hamrede i øregangene som tusind kakerlakker hen over et parketgulv. Den summende lyd af de andre journalisters stemmer irriterede ham grænseløst. At fjerne de gamle hermetisk lukkede kontorer og erstatte dem med en myretue af et åbent kontorlandskab var den rene galskab sat i system. 14

9 Næst efter stilheden var kontorstolen det, Viljar savnede mest. Den store, dybe model, han havde haft stående ved sit gamle skrivebord, var af den slags, man kunne læne sig bagover i. Med fuld støtte til hele ryggen. På en stille dag var det ikke noget problem at tage en powernap, hvis man ville. De nye stole var korte og med et ryglæn, der maste sig ind i lænden, så man sad, som om man havde en firetommers buttplug i røven. Viljar erstattede et stykke nikotintyggegummi, som al smagen var tygget ud af, med en pris snus og så sig nok en gang rundt. Billedet var det samme. Som altid. Bås efter bås med arbejdspladser i grupper på fire, kun adskilt af halvanden meter høje hvide klodser med kongeblå endeflader, der mest af alt lignede forvoksede stationære harddiskkabinetter. Det eneste, der brød billedet, var en ualmindelig grim, grøn og umagelig siddegruppe, der stod midt i lokalet og forsøgte at ligne en bar. Chefredaktør Johan Øveraas stod henne ved siddegruppen. Viljar betragtede ham og konstaterede tilfreds, at den toogtresårige var tættere på pensionistlivet, end han nogensinde ville komme på himmeriget. Johan var alt det, en god mellemleder skulle være i en koncern som Orkla Media. Skruppelløs, følelseskold og moralsk forkrøblet, men hundred procent loyal over for ledelsen. Øveraas bemærkede Viljars blik og vraltede hen til hans lille bås. Din skide arbejdssky drivert! Der går fandeme ikke en dag, uden at du sniger dig væk et par timer midt i arbejdstiden. Tror du, jeg er ren idiot? Tror du ikke, jeg ser, hvornår folk kommer og går her i huset? Øveraas pustede sig op som en ballonfisk, men han havde det mest i munden. Viljar vidste godt, hvad redaktøren sigtede til. Om fredagen havde han forladt arbejdspladsen uden at give nogen begrundelse. Skal jeg virkelig klø dig et vist sted for at få dig til at reagere, eller vil du være så venlig at svare, når jeg taler til dig? Øjnene bulnede, og ansigtsfarven skiftede nuance til blålilla. 15

10 Viljar havde troet, at weekendholdet ville tage sig af den artikel, Øveraas havde sat ham på om fredagen, men den gik ikke denne gang. På morgenmødet her om mandagen var den igen dukket op som en dræbersnegl på hans skrivebord, og han havde fået frist til klokken tolv med at aflevere. Han havde med andre ord tre timer til at skrive en hovedhistorie på tolv hundred ord og en sidehistorie på seks hundred om foreningen Mental Helse, som var utilfreds med den behandling, brugerne fik på deres evige vandring mellem lægevagt, sygehus, praktiserende læger og psykiatri. Denne gang råbte de op og advarede om, at der gik alvorligt psykisk syge mennesker rundt i gaderne, fordi systemet aldrig opfangede dem. Viljar kikkede mildt på redaktøren. Det var bedst at berolige ham, så han ikke tændte af som en arrig lemming. Slap af! Jeg havde dårlig mave, jeg ville ikke forpeste hele butikken med den lortelugt. Jeg er i gang med artiklen nu. Johan Øveraas blev stående et par sekunder mere, før han som sædvanlig lod raseriet gå ud over noget materielt. Denne gang var det to kuglepenne, der måtte undgælde, idet han fejede dem ned på gulvet, drejede rundt på hælen og trampede hen til kontorøen. Viljar sukkede, samlede kuglepennene op og skimmede endnu en gang de tørre facts i den historie, han skulle skrive. Blodfattig. Kedelig. Uinteressant. Tre ord, som var særdeles dækkende, ikke alene for indholdet af den kommende artikel, men også for arbejdet med at skrive den. En time senere havde han ikke desto mindre fået det meste fra hånden. Teksten var blottet for sjæl, indlevelse og spændende litterære krumspring. Det var en artikel af den slags, bladfolk kaldte PKT politisk korrekt tørfoder. Viljar gabte, plantede fødderne solidt i væg til væg-tæppet og strakte sig i et øjebliks tankeløshed bagover i den sorte stol. Det var med et nødskrig, han reddede sig op igen, da stolen fik overbalance og truede med at sende ham på hovedet i gulvet. Han kikkede hurtigt rundt for at se, om nogen havde opfattet, hvad der skete, inden han med et opgivende suk trykkede send uden at læse korrektur. 16

11 Han var klar til dagens første rygepause og snuppede den lange, grå forårsfrakke, som havde fulgt ham de sidste tre år, efter at han købte den for en halvtredser i en Frelsens Hærs genbrugsbutik. Frakken flagrede bag ham, da han skridtede hen til elevatoren. En af journalistvikarerne hævede hånden til hilsen, da han passerede den bageste af arbejdspladserne. Viljar værdigede ikke grønskollingen et blik. Vikarerne stod stadig under ham i arbejdspladsens hierarki. En lille smule, i hvert fald. Ude på parkeringspladsen foran mediehuset stod der en kollega og røg. Viljar gik den modsatte vej og tændte sin cigaret. Det eneste, han hadede mere end politisk korrekt tørfoder, var tørsnakkende kolleger. Viljar havde så rigeligt i sig selv. Et strejf af dårlig samvittighed flagrede forbi, da han kom i tanke om, at han havde glemt at tjekke, om Aleksander var gået i skole. Viljar mindedes sidste gang, han havde haft Aleksander. Han havde ikke anet det mindste uråd, men Aleksander havde pjækket fra skole i flere dage. Viljar kunne ikke håndtere ansvaret for at have en adhd-diagnosticeret teenager boende hos sig i perioder. Hvad er det, jeg gør forkert? Os der altid havde hinanden, og som elskede at være sammen. Nu er der kun en tom, ordløs skal tilbage af det, der var. Hvad fanden skete der egentlig? Eksen eller Heksen, som Viljar yndede at kalde hende havde insisteret på, at han skulle tage sin del af ansvaret fra dag et. Tidligere kunne han aflevere sønnen igen søndag eftermiddag, men nu hvor Aleksander var fyldt seksten, kom og gik han, som han selv ville. Det var en naturlig udvikling, havde moren sagt, og Viljar orkede ikke at protestere, selvom det havde forkludret hans liv endnu mere. Viljar sugede den sidste rest af livskraft ud af cigaretten og smed den på jorden, inden han gik ind igen. En sur em af nyrøget tobak hang efter ham ned gennem gangene. Et par ikkerygere rynkede demonstrativt på næsen, da han gik forbi. Det kunne ikke have raget Viljar mindre. Han dæmpede den værste cigaretånde med et nyt stykke nikotintyggegummi, da han så, at Øveraas stod henne ved hans bås igen. 17

12 Hvis jeg trak dig for alle de skide pauser, du holder hver eneste dag, blev det en pauver månedsløn, Gudmundsson. Redaktøren stod med hænderne solidt plantet i sideflæsket. Og hvis du sammenlignede det antal ord, jeg bidrager med til avisen, med hvad de andre journalister producerer, ville du finde ud af, at jeg burde have lønforhøjelse. Der er altid flere sider af en sag, Øveraas. Det burde du vide, siden du kalder dig redaktør. Den korpulente chefredaktør blev endnu en gang mærkbart rødere i tagetagen. Det er for helvede ikke størrelsen, det kommer an på, Gudmundsson. Næh, og som sagt... Det ved du vel alt om. Viljar grinede spydigt og masede sig forbi redaktøren, der nu viste alle tegn på at miste selvbeherskelsen. Til alt held havde Øveraas også helt tabt mælet. Han snurrede rundt på hælen, sparkede til en gulvplante og forlod konfliktzonen, inden der udbrød åben krig. Hvis Viljar havde haft en kontordør, ville han have knaldet den i. I stedet tog han hovedtelefonerne på. Han kikkede bedrøvet ud på uendeligheden uden for vinduerne. Han kunne sidde time efter time og stirre på dråberne, der piblede ned ad ruden. De heftige byger lavede et bugtet gittermønster i duggen på glasset. Folk dukkede sig under den regntunge himmel ved Shells 7-Eleven-kiosk ovre på den anden side af Karmsundsgata, inden de løb hen til de ventende biler. Han fandt en gammel T-shirt frem fra skuffen og tørrede håret i den, for at vandet ikke skulle dryppe ned på tastaturet. Bagefter smed han T-shirten ned under skrivebordet. Han åbnede sin mail og registrerede ud af øjenkrogen, at indbakken var fuld af nye beskeder. Han gik i gang med at slette dem. Det var stort set kun spam og intetsigende informationer fra ledelsen. Viljar måtte koncentrere sig for ikke at komme til at slette vigtig post. Til sidst var der tre mails tilbage. En tidsaftale på sundhedscenteret. En mail fra avisens tipsklub og en fra en mand, hvis navn ikke sagde ham noget. Sikkert en læser, der ville påpege 18

13 et eller andet, han havde glemt eller udeladt i en af sine artikler. Han sukkede. Det var det værste ved det her arbejde, de evindelige kommentarer fra læsere, som tilsyneladende ikke havde andet at tage sig til end at skrive klager. Ofte de samme læsere. Han åbnede mailen. Viljar mærkede smerterne i brystet efter få sekunder. Mærkede, at han fik sværere ved at trække vejret. Lokalet gyngede. Han gispede, da smerterne strålede op i ansigtet. Rejste sig og gav sig til at vandre tilsyneladende planløst rundt i kontorlandskabet. Trak vejret dybt ind og ud, sådan som psykologen havde lært ham. Forsøgte at tænke på noget andet. Lige nu var det svært. Viljar nikkede anstrengt til en kollega, løsnede et imaginært slips og vendte tilbage til pulten og computerskærmen. Han stirrede på teksten. Bogstaverne flød ud, da en salt sveddråbe løb ned i hans ene øje. Han strøg den væk og læste mailen en gang til: Att.: Viljar Gudmundsson Jeg skriver til dig, fordi jeg ved, at du er en retskaffen mand. En mand, der vil fordømme det, jeg er i færd med at gøre, men samtidig forstå min harme og frustration over et retssamfund, som ikke længere fungerer. Vi har love, der skal beskytte os mod, at folk tager sig selv til rette, og her skal ikke siges et ondt ord om dem, der erkender deres skyld og tager deres retfærdige straf. Det er de andre, jeg vil rette søgelyset mod. Dem der selv i dommens time unddrager sig straffen og slipper af sted med det. De er samfundets hyæner. Feje, griske og gode til at sno sig udenom. De fortjener den straf, jeg giver dem. Jeg vil selv blive straffet for mine handlinger, og jeg vil tage min straf med løftet pande, når den tid kommer. Indtil det sker, vil mennesker dø for min hånd. Skyldige mennesker som hver på sin måde undslap deres retmæssige straf. I vore dages samfund tænker færre og færre på andre end sig selv. Solidaritetsfølelsen er død. Viljen til at gøre en indsats for fællesskabet er væk. Loyalitet over for arbejdsgiveren er et fremmedord. Folk stjæler fra den hånd, der giver dem føden. En af disse grådige personer er en kvinde. Hun dømmes for groft underslæb og økonomisk uredelighed og embedsmisbrug. Hun er ikke 19

14 tidligere straffet, men det vil ikke blive betragtet som en formildende omstændighed. Straffen vil blive eksekveret i morgen, tirsdag d. 14. oktober. 13/ Stein Åmli UL7-1 Viljar stoppede en ny portion snus op under læben. Mærkede, hvordan det snurrede i både fingrene og tæerne. Han tog en ny dyb indånding og pustede langsomt luften ud igen. Det velkendte mørke lagde sig som et tæppe om hjernebarken. Var han nu nødt til at forholde sig til det her også? Bogstaverne lyste fra computerskærmen. Modviljen lyste ud af Viljar. Et øjeblik overvejede han at slette hele skidtet. Bruge den forsvarsmekanisme, han kendte bedst. Undvigeadfærd, havde psykologen kaldt det. De fleste af de bekymringer, vi gør os, er helt grundløse, havde hun forsøgt at overbevise ham om. Han følte sig ret sikker på, at lige den her mail ikke kom ind under den kategori. Et enkelt klik, og problemet ville være ude af verden. Nej, det var jo ikke rigtigt. Inderst inde troede han ikke på, at det var et ægte trusselsbrev. Ingen skriver den slags. Alligevel var der noget ved mailen, der fik angsten frem i ham. Han tørrede sine fugtige, kolde hænder af i bukselårene. Mailen var som taget ud af en dårlig krimi. Den klassiske dommer, der tager loven i sin egen hånd og retfærdiggør sine handlinger over for en journalist. En tyndslidt kliché, der ville få enhver forlagsredaktør til at afvise manuskriptet, inden han eller hun havde læst første kapitel til ende. Domsafsigelsen bar præg af at være skriblet ned på fem minutter uden særligt engagement. Det var måske dét, der fik nakkehårene til at rejse sig? Det betød ingenting, om det lignede et retsdokument eller ej. Det var, som om mailen kun var skrevet, fordi det skulle gøres, ikke fordi forfatteren havde behov for at udtrykke sin vrede over samfundet. Og netop det skræmte på mange måder Viljar langt mere, end et harmdirrende trusselsbrev ville have gjort. Han lavede en hurtig søgning på navnet Stein Åmli. Den gav 20

15 selvfølgelig ikke en skid. Diverse tilbud om køb af sten, skærver og grus ved landsbyen Åmli var det nærmeste, han kom på et hit. Fiktivt navn. Han vidste, at hvis han gik til Øveraas med mailen, ville dollartegnene i redaktørens øjne rulle som en enarmet tyveknægt på Danmarksfærgen. Ringfingeren dvælede en sidste gang på delete-tasten i højre hjørne af tastaturet. Så trak han hånden til sig. Han havde brug for at høre, hvad Ranveig mente om den skide mail. Han rejste sig fra stolen med en krum ryg, der hverken inviterede til selskab eller hyggesnak. Han bemærkede, at folk holdt afstand. *** Ranveig Børve så det kulsorte i Viljars øjne, flere sekunder før han stod ved siden af hende. Sådan var det altid med Viljar. På gode dage holdt han sig på afstand, på dårlige kom han luskende hen til hende. Engang hun var til madfestivalen Gladmad i Stavanger, havde hun købt en T-shirt til ham med påskriften Altid noget på tværs. Han brugte den flittigt på arbejde og havde åbenbart ikke fattet ironien. Viljar var ikke nem at holde af, men det gjorde Ranveig. Hun var ti år yngre end ham. Han havde været hendes mentor, da hun startede som journalist på avisen. Dengang havde han været glødende engageret, med lys i øjnene, og en mester i at skabe nyheder, hvor andre kun så notitser. Nu var det omvendt. Der var sket et eller andet. Efter en længere sygemelding for fire år siden var han kommet tilbage som en skygge af sig selv. Hvad der havde berøvet islændingen hans livsgnist, vidste ingen, men mediehusets rygtebørs var et umætteligt uhyre. Ranveig klistrede et smil på under det lange, lyse hår og drejede rundt på kontorstolen. Hej, Viljar. Har du fået skrevet den artikel om distriktspsykiatrien, som Øveraas gik grassat over, at du ikke havde lavet? Viljar dumpede ned på nabobordets stol. Han viftede hendes 21

16 spørgsmål til side, lagde det medbragte udprint på hendes bord og bankede på det med pegefingeren. Hvad siger du til det her? Det dumpede ind i min mailboks for et par minutter siden. Ranveig strøg håret om bag øret med pegefingeren og lod pennen løbe hen over papiret, mens hun læste. Hun standsede flere gange op og så spørgende på Viljar, men han bremsede hende i at sige noget, og hun læste videre. Det er det rene bullshit, sagde hun. En eller anden bajads, der vil have os til at gå helt agurk og finde de samme store sensationstyper frem som dengang med Terra-skandalen. Viljar virkede lettet, men der var stadig et strejf af panik i hans øjne. Viljar, du tager da ikke det her alvorligt, vel? Nej, selvfølgelig ikke, men jeg kan jo ikke give det videre til Øveraas. Han bliver så ophidset, at han kommer til at rende rundt med morgenstådreng hele dagen, hvis han ser den mail. Ranveig lo højt og lænede sig ind mod Viljar. Ja, ligesom dengang Arsène Wenger kom til byen for at købe Håvard Nordtveit til Arsenal, hviskede hun og fniste som en fræk teenager. Viljar nikkede og smilede. Han tog udprintet og så spørgende på Ranveig. Men helt seriøst... hvad gør jeg med det her? Ranveig studerede kuglepennen i sin hånd, som var den de vises sten. Videresend den til politiet og glem alt om den. Der sker ingenting, og hvis der gør, er det vel strengt taget en politisag, er det ikke? Selvfølgelig. Du har helt ret. Han bøjede sig ned og gav hende et hurtigt knus. Ranveig blev helt paf og besvarede det med en kejtet gestus. Fint, så siger vi det, sagde hun og tryllede den akavede stemning mellem dem bort med et påtaget smil. Ranveig ville ikke sige det, men der var meget, der ikke stemte 22

17 ved den mail. Det var Haugesund, det her, ikke en dårlig episode af Criminal Minds. Hun håbede, at hendes mavefornemmelse var forkert, og at den mail var det sidste, de hørte fra Stein Åmli. 23

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

I SOMMERHUS Final draft

I SOMMERHUS Final draft I SOMMERHUS Final draft SCENE 1 - SKOLE (DAG, EXT.) står og læner sig op ad en bil foran en skole. Han har en smøg i den ene hånd og en iphone i den anden. Han er kunstertype, har pjusket hår og slidte

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far

æsken frem af en plastikpose og lagde den på stuebordet. Den var pakket ind i blåt gavepapir. - Værsgo, sagde han, - åbn den! Jeg kunne se, at far Uret Tænk, at jeg havde fået det ur af far! Det var af sølv og havde bittesmå visere, der lige netop rørte tallene i cirklen. Inde under glasset bevægede et miniaturetandlhjul sig, det var lavet af et

Læs mere

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14

Beskeden. Et manuskript af. 10.y & x. Fredericia Realskole. 6. Gennemskrivning, oktober Side 1 af 14 Beskeden Et manuskript af 10.y & x Fredericia Realskole 6. Gennemskrivning, oktober 2010 Side1af14 SC 1. EXT. PÅ VEJ TIL SKOLE DECEMBER DAG Maria (16)kommer cyklende på vej til skole. Hun ser Bolette ind

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard

Sommerkys. Tri n e Bu n d sgaard --- 125 mm --- 12.4 Trin e Bu n dsgaard Siri er klar til gymnasiet, men først skal hun igennem sommerferien. Siris forældre skal skilles og sender hende ud på landet, imens alle andre ikke mindst hendes

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke Når man siger farvel til nogen, man holder af, som man ikke skal se i lang tid, er det sjældent nok bare at sige farvel eller hej. Der må noget mere til. En eller anden form for berøring, et kys, et håndtryk,

Læs mere

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold.

ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE. 7. udkast. BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. ARBEJDSTITEL: BARNEPIGE 7. udkast 1. INT. STUE. DAG BIRGER (50) sidder i sofaen med benene oppe på sofabordet. Han ser fodbold. Han åbner en øl. Kapslen smider han i en skål, der tilsyneladende bliver

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn

I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud. Eller forbande hans navn La Suprema I menneskets sidste stund vil det vende sig mod Gud Eller forbande hans navn 1 Fader Prometeus pustede lyset ud og henlagde alteret i tiltagende mørke. Den gamle mand bukkede hovedet i respekt

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen

Søren rykkede tættere på for bedre at kunne høre. Jeg tror ikke, de tager den, sagde Jimmy, da der lød et klik og en susen. Det lød som om nogen Telefonfis Ring igen, sagde Søren og lo. Jimmy lo med og fandt klasselisten frem igen. Han lod fingeren glide ned over navne og telefonnumre på eleverne i 6.B og standsede ud for Pernilles nummer. Søren

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet.

Et hjerte. Skal vi være kærester? Emma kiggede spørgende op på Kasper, som hurtigt kiggede ned i vandet. Et hjerte. Dag 1 En gang i fremtiden fandt en klog mand på, at man kunne erstatte adoptivbørn med robotter. Robotterne lignede og opførte sig som almindelige børn, men forskellen var, at robotterne ikke

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen.

Barndommens Gade. Så råbte vi op - cigaretternes glød brændte røde huller i tågen, og det blev sent i den mørke port, men gaden var altid vågen. Barndommens Gade Skrevet af Tove Ditlevsen I Det stormer derude - far hen, far hen, lad faldne de visnede blade, det stemmer så godt med mit sind i dag så længes mod barndommens gade. Når regnen siled,

Læs mere

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige

De 12 ord den fra hvis man ved sagde hver der lige Den gamle mand Baldur fortalte børnene fortællinger fra tidernes morgen. Hvert 10énde år vender dragerne tilbage fortalte Baldur. Børnene gispede. Hvert drageæg rummer magiske kræfter fortsatte Baldur.

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå

skulle lige tjekke, at alting var, som det skulle være, og hvad fandt jeg? Han holdt en dramatisk pause uden at regne med svar og var lige ved at gå Kapitel 2 Jeg er altså virkelig sulten og tørstig. Hvorfor kommer han ikke? stønnede Siri. En time var gået uden for stationen i Tarquinia. Det var middagstid og stegende hedt. Det lange hår var samlet

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt BESAT Scene 1 INT. Skolegang. Dag. (15), (15), (15) og (15), kommer ud i skolegården efter time. De står med front mod hinanden og taler Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig,

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

1 SCENE 1 SORT 1 AMALIE 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2

1 SCENE 1 SORT 1 AMALIE 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2 1 SCENE 1 SORT 1 Sort skærm. Jonas?!!! (Skriger) 2 SCENE 2 SKOLEGANGEN (LOCATION 12) 2 Amalie står ude på gangen og snakker med Caroline og Louise. Hun stopper med at følge med i samtalen da Jonas kommer

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

1. Stræk op og sving forover

1. Stræk op og sving forover Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Kap.1. Martin bliver munk

Kap.1. Martin bliver munk Kap.1. Martin bliver munk Tordenvejret Uvejret brager løs om ørene på ham. Aldrig har Martin oplevet et tordenvejr så vildt. Det er som om djævelen selv og alle hans lede hjælpere er steget op fra underverdenen

Læs mere

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh

METAN. an original screenplay by. Nanna Westh METAN an original screenplay by Nanna Westh Nanna Westh Søren Norbys Allé 2A, 1.tv 2300 Kbh S +45 31364959 nannawesth@live.dk INT. KØKKEN-ALRUM - AFTEN Et kålhovedstort æble midt på et festdækket spisebord.

Læs mere

Teksteksempler fra spillefilmen DOGGYSTYLE. af Anna Emma Haudal annaemmahaudal@gmail.com 28948421. Februar 2016

Teksteksempler fra spillefilmen DOGGYSTYLE. af Anna Emma Haudal annaemmahaudal@gmail.com 28948421. Februar 2016 Teksteksempler fra spillefilmen DOGGYSTYLE af Anna Emma Haudal annaemmahaudal@gmail.com 28948421 Februar 2016 INT. BADEVÆRELSE, BARNDOMSHJEMMET - AFTEN (25) med bløde former tager karbad og onanerer. Væggene

Læs mere