Sammen om Rødovre. Bæredygtig byudvikling UDKAST 18. DECEMBER 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen om Rødovre. Bæredygtig byudvikling UDKAST 18. DECEMBER 2015"

Transkript

1 Sammen om Rødovre Bæredygtig byudvikling UDKAST 18. DECEMBER 2015 Forslag til Kommuneplanstrategi 2016

2 Læsevejledning I Kommuneplanstrategi 2016 kan du først læse om Rødovre Kommunes visioner for udvikling i årene fremover. På side 5 kan du læse om formalia vedrørende denne kommuneplanstrategi. Fra side 22 kan du læse om denne kommuneplanstrategis forudsætninger og samarbejdet med nabokommunerne, herunder en fælles byvision for en ny ringby langs en letbane i Ring 3. Kolofon Udgivet af: Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Omslag: Rødovre Kommune Rødovre Kommune Mads Berg og Rødovre Kommune Foto: Jens V. Nielsen, side 11 Maja Rosendahl Larsen, side 16, 17 Rødovre Kommune, øvrige foto Kort: Indeholder Geodanmark-data fra Geodatastyrelsen og Danske kommuner, 2013 Du kan se Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 på vores hjemmeside Forslag til Kommuneplanstrategi 2016 kan også fås eller ses i Borgerservice på Rådhuset, Rødovre Parkvej 150 og i Teknisk Forvaltning, Tæbyvej 77, eller på bibliotekerne. 2

3 Velkommen Velkommen til Forslag til Kommuneplanstrategi Rødovre er inde i en positiv udvikling. Vi har et godt bysamfund i første ring omkring landets hovedstad. Her er der mange, der gerne vil bo. Fremtidens forstad er et Rødovre i vækst. Både i forhold til flere borgere og i forhold til et erhvervsliv, der har mulighed for at udvikle sig. Mange års arbejde er ved at bære frugt. Det arbejde Kommunalbestyrelsen satte i gang med Kommuneplan 2010 og fulgte op med Kommuneplan 2014 har skabt en fornyet interesse for at bygge i Rødovre. Både store og små projekter er på tegnebrættet og i årene fremover vil vi se et Rødovre med nye boliger både i nord, midten og syd. Over de seneste år er vi blevet flere borgere i Rødovre og det ser ud til, at vi bliver endnu flere i de kommende år. I 2015 gik realiseringen af en ny bydel - IrmaByen - for alvor i gang. Alene her forventes det, at der flytter op mod borgere ind. Ligesom der i slutningen af 2015 blev sat gang i udviklingen af området omkring Rødovre Station. En udvikling der kan give op mod 1000 nye borgere. Alle disse nye borgere skal lægges til den stigning, der ses i befolkningstallet i prognoserne. Samlet er der tale om en tilvækst på over 10 procent af den nuværende befolkning. Erhvervslivet i Rødovre skal have endnu bedre muligheder for at vækste, så det lokale erhvervsliv kan klare sig i konkurrencen, til gavn for Rødovre og Storkøbenhavn. Rødovre skal være en bæredygtig by og derfor er vækst ikke i sig selv målet for fremtidens Rødovre, men derimod en forudsætning for den fortsatte positive udvikling af vores bysamfund. Vi skal sikre kvalitet i byens rum. Vi har udarbejdet en arkitekturpolitik med en række kvalitetsparametre, der skal hjælpe os til at sikre en attraktiv by. En attraktiv by kommer ikke af sig selv og det er derfor vigtigt at stille krav til den udvikling der sættes i gang. Det betyder, at vi i Rødovre tør sige nej til projekter, som vi ikke mener, gavner byens udvikling. Men også at vi tør sige ja til det der umiddelbart virker vovet og udfordrende. Kommuneplanstrategien og derefter kommuneplanen skal bygge videre på det fundament, vi har. Det betyder, at vi fortsætter det arbejde der ligger i de mange politikker og projekter, der er udarbejdet i de seneste år og som er ved at blive gennemført. Det er også væsentligt at sikre vores vision Sammen om Rødovre Fremtidens forstad kan vi ikke skabe alene, derfor gør vi, som vi har tradition for i Rødovre - vi gør det sammen. God læselyst! Med venlig hilsen Erik Nielsen Borgmester KOMMUNEPLANSTRATEGI

4 4

5 Kommuneplanstrategi 2016 En fuld revision frem mod 2018 I 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen Rødovre Kommuneplan 2014, som er en temarevision af Rødovre Kommuneplan Kommunalbestyrelsen i Rødovre har besluttet at revidere Kommuneplan og Kommuneplan 2014 i sin helhed. Der er behov for en gennemgående revision af samtlige af kommunens rammeområder samt en generel ajourføring af den hidtil gældende kommuneplanlægning for alle de emner, der skal medtages i en kommuneplan, jf. Planlovens 11a. I 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen at revidere Kommuneplan 2010 delvist. Der foreligger nu Rødovre Kommuneplan 2010 og Rødovre Kommuneplan I forbindelse med den endelige vedtagelse af Rødovre Kommuneplan 2014 har Rødovre Kommune aftalt med Naturstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen), at Rødovre Kommune i forbindelse med den kommende revision ændrer på rammeområdernes afgrænsning i forhold til stationsnærhed. Kommuneplanstrategi 2016 er en kombineret planstrategi og Agenda 21-strategi og indeholder en beskrivelse af de emner, der skal arbejdes med de næste år frem mod en ny Kommuneplan Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommuneplanstrategi 2016 fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter. Derfor er det vurderet, at plandokumentet ikke er omfattet af 3, stk. 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering Hvad er en planstrategi? Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen, en såkaldt planstrategi. I planstrategien sætter Kommunalbestyrelsen kursen for den overordnede fysiske planlægning af hele kommunen i årene fremover. Planstrategien er samtidig også en forsmag på, hvad den næste kommuneplan vil komme til at indeholde. Ifølge Planloven skal planstrategien indeholde: Oplysninger om den planlægning der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen Kommunalbestyrelsens vurdering og strategi for udviklingen En beslutning om enten at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller geografiske områder i kommunen. Hvad er en Agenda 21-strategi? Kommunalbestyrelsen skal ligeledes offentliggøre en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, en såkaldt Agenda 21-strategi. Ifølge Planloven skal Agenda 21-strategien indeholde Kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde indenfor fem indsatsområder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde 5. Fremme af et samspil mellem beslutninger. KOMMUNEPLANSTRATEGI

6 Sammen om Rødovre - bæredygtig byudvikling Sammen om den fysiske udvikling Kommunalbestyrelsen har vedtaget visionen Sammen om Rødovre. Visionen er at nytænke velfærdskommunen, så vi også er en moderne velfærdskommune med et stærkt fællesskab om 20 år. Dette er også udgangspunktet for den kommende planperiode. Med temaet bæredygtig byudvikling kommer vi med vores bud på, hvordan velfærdskommunen Rødovre skal udvikle sig fremover. I Kommuneplanstrategien er der et naturligt fokus på den fysiske udvikling af byen, som i høj grad defineres af kommuneplanens temaer og rammer. I Rødovre mener vi dog, at kommuneplanen er langt mere end blot en arealplan med optegninger af, hvor der kan være forskellige funktioner. Den fysiske udvikling er meget vigtig for at opnå nogle af de andre mål, vi har for kommunens samlede udvikling. For eksempel er det afgørende, hvordan byen er indrettet, hvis det skal være lettere at leve et sundt og fysisk aktivt liv i Rødovre. Ved at indrette vores grønne områder, stier og veje så de er attraktive og sikre at færdes i, og inviterer til bevægelse, kan vi måske lokke flere til at bruge cyklen i dagligdagen eller måske gå en tur. Vi har også muligheden for at imødekomme fremtidige servicebehov ved at reservere plads til nye institutioner og skoler. Eller blot sikre mulighed for at de eksisterende udpegninger kan udvikles. I Kommuneplanen sættes rammerne for hvor meget byggeri der kan være i kommunens forskellige områder, hvor der kan være boliger og erhverv, men også hvor der skal sikres plads til grønne områder. I Rødovre er der en lang tradition for, at borgere engagerer sig i lokalsamfundet. Borgerne har sammen med Rødovre Kommune skabt den by, vi ser i dag. Sådan skal det også være fremover. Vi har et fælles ansvar for, at Rødovre også i fremtiden er en attraktiv by både at bo i, arbejde i, besøge og drive forretning i. Rødovre Kommune set fra syd med visionerne for byudviklingsområdet Rødovre Syd. Det er forventningen at området ved stationen skal omdannes i den kommende planperiode. 6

7 Bæredygtig byudvikling I Kommuneplan blev der sat fokus på Bæredygtige Rødovre og det er vigtigt at fastholde og styrke dette fokus. En bæredygtig byudvikling er langt mere end miljømæssige tiltag. Byen skal være bæredygtig både med hensyn til klimaog miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter. Klima- og miljømæssig bæredygtighed bliver i stigende grad et centralt element i byudvikling og omfatter bl.a. emner som energiforbrug, forebyggelse af forurening og klimatilpasning. I forhold til den sociale bæredygtighed skal der planlægges for en by, hvor der forsat er et rigt hverdagsliv med et højt serviceniveau og et stærkt lokalt engagement. Kommunens byudvikling skal være økonomisk bæredygtig. Det er især vigtigt når der ses på vækst i kommunen. Vækst er med til at sikre en fortsat balance i kommunen, hvor nye borgere og virksomheder er med til at betale udgifterne til at opretholde vores velfærdskommune. Fra Sammen om Rødovre Vi skal udvikle og styrke fællesskabet I Rødovre er vi klar til at nytænke måden, vi gør tingene på, så vi også er en moderne velfærdskommune med et stærkt fællesskab om 20 år. Det skal gøres med respekt for det fundament, vi står på: Fællesskabet skal fortsat være en bærende kraft, og vi skal stå sammen om Rødovre. Vi vil skabe mere fællesskab og et bedre lokalsamfund, hvor man både tager ansvar for sit eget liv og medansvar for sin næste. Det kræver en stor indsats af både kommunen og borgerne. Det er en lang proces, hvor de forventninger, som borgere, brugere og kommunen møder hinanden med, bliver ændret. I Rødovre skal man være borger i lokalsamfundet fremfor forbruger i velfærdssupermarkedet! På denne baggrund er Sammen om Rødovre visionen for Kommunalbestyrelsens arbejde med at forny velfærden for Rødovres borgere. Visionen gøres virkelig ad fire veje, som vi - kommune og borgere - skal gå sammen. Derigennem styrker vi fællesskabet, medansvaret og engagementet i lokalsamfundet, så Rødovre også i fremtiden er en god, levende og attraktiv kommune - med nærvær og samvær mellem mennesker. De fire veje: Vi skal styrke den offentlige samtale Borgerne skal være med til at samskabe velfærden Vi vil løse opgaverne i fællesskab Hjælp til dem der har behov Du kan se mere på KOMMUNEPLANSTRATEGI

8 Flere borgere - en kommune i vækst Rødovre Kommune har over de seneste år oplevet en befolkningstilvækst. Som prognoserne ser ud på nuværende tidspunkt, er det også tilfældet fremadrettet. I starten af 2015 var der ca borgere i Rødovre. Med den forventede befolkningstilvækst viser prognoserne, at befolkningstallet vil passere de inden for en periode på 7 år. Hvis man til det tal lægger den forventede udvikling i Irma- Byen og i området ved Rødovre Station, vil der indenfor de næste 5 til 10 år ske en yderligere tilvækst på op mod borgere alene i de to områder. Det betyder, at Rødovre Kommune reelt kan opleve et befolkningstal der passerer tidligere. Med en kommune på 12.1 km 2 betyder det også, at der kommer til at bo flere borgere på den samme plads. Det er blandt andet fordi vi igennem en længere årrække har arbejdet med at fortætte byen og udnytte ekstensivt udnyttede erhvervsarealer, der ikke længere er i anvendelse, til nye funktioner. I takt med at der bygges flere boliger, kommer der nye borgere til Rødovre. Det er vigtigt at se på den samlede boligmasse, så vi kan sikre os, at der er de boliger, der er behov for. Både til alle aldersklasser, men også til forskellige boformer og ejerforhold. Vi skal både være attraktive for nye borgere og dem der allerede bor her. Flere borgere betyder også behov for flere arbejdspladser samt pladser til børn i skoler og daginstitutioner. Derfor vil vi i den kommende planperiode have fokus på at kunne være på forkant med udviklingen, så vi i god tid kan påbegynde de nødvendige justeringer. I det hele taget skal byen kunne rumme befolkningstilvæksten. Når vi bygger tættere, bliver det endnu vigtigere at have fokus på, at Rødovre også i fremtiden skal opleves som en grøn by. Det kræver, at vi tænker grønt på nye måder. Udover parker, vejtræer og villahaver, vil vi også se på muligheder for at integrere det grønne i byggeriet. Når der for eksempel bygges etagebyggeri vil vi overveje, om der med fordel kan skabes grønne oaser i byggeriet som taghaver og begrønnede facader. Flere borgere vil sandsynligvis også betyde flere biler i byen. Selvom vi planlægger for, at det skal være nemt og fordelagtigt at tage cyklen eller offentlig transport, vil der komme flere biler. Derfor skal vi finde løsninger for, hvordan bilerne kan være i byen uden at optage unødvendigt meget areal til for eksempel parkeringspladser. Det skal undersøges om der i nogle områder kan indtænkes parkering i konstruktion både under og over jorden. Boliger til alle For at skabe plads til nye borgere der kommer, samtidig med at fastholde dem der allerede bor her, vil vi se på det sammenhængende boligmarked i Rødovre. Boliger i Rødovre er populære, og i disse år er der et massivt pres på at få bygget nye boliger. Der kommer hele tiden nye henvendelser fra projektudviklere, der vil bygge nye boliger i Rødovre. Alene i IrmaByen forventes det, at der kommer omkring nye boliger, ligesom der i området ved Rødovre Station måske kan blive plads til omkring 300 nye boliger. I Bykernen oplever vi også mange henvendelser fra udviklere, der ønsker at bygge boliger. I området ved stationen kan der måske skabes mulighed for ungdomsboliger. 8

9 Det bliver til mange boliger og mange nye borgere. En del af de nye boliger vil blive beboet af egne borgere, men en lang række vil tiltrække nye borgere. Også de boliger der frigøres i Rødovre tiltrækker nye borgere. Byudviklingen har afgørende betydning når der planlægges for nye boliger - for eksempel hvor og hvordan de skal placeres. Vi vil sikre, at det bliver attraktive boligområder i tråd med de kvaliteter, som Rødovre besidder, samtidig med at boligområderne tilbyder en fornyelse af boligmarkedet. Det er derfor vigtigt at se på, hvordan der kan skabes boliger til alle og til alle aldersgrupper. Vi er beriget med en stor andel af almene boliger og der er derfor fokus på at skabe flere boliger med andre ejerforhold og andre boformer. Antal borgere Befolkningsprognose for Rødovre Befolkningsprognose for Rødovre Befolkningsprognosen viser at der må forventes en stigning i antallet af borgere frem mod I 2022 anslås det, at befolkningstallet vil passere Prognosen er baseret på Danmarks Statestik Udvikling i aldersgrupper år 6-16 år år år 75+ år Udviklingen i fordelingen af befolkningen på aldersgrupper viser, at især andelen af borgere over 75 stiger mere end de øvrige aldersgrupper. Samtidig ses også en stigning i antallet af erhvervsaktive og børn. Prognosen er baseret på Danmarks Statestik. KOMMUNEPLANSTRATEGI

10 Erhvervsliv i vækst I Rødovre Kommune findes på nuværende tidspunkt ca registrerede virksomheder. Heraf har ca virksomheder ansatte udover indehaveren. Det antal har over de seneste år været stigende. Arbejdsmarkedet er grænseløst og det betyder, at Rødovres virksomheder i høj grad har ansatte fra andre kommuner, ligesom en lang række af Rødovres borgere arbejder udenfor kommunegrænsen. Arbejdspladserne i Rødovre er en del af et stort jobmarked, hvor der er stor konkurrence om at tiltrække virksomheder til den enkelte kommune. Mange virksomheder i Rødovre er mindre virksomheder og nogle påvirkes let af udefrakommende omstændigheder. Arbejdsmarkedet i Rødovre - og dermed virksomhederne skal være robuste og have mulighed for at vækste. Det er derfor nødvendigt at få et klart overblik over, hvilke virksomheder der klarer sig godt og derfor kan bidrage til at styrke arbejdsmarkedet. Det er også vigtigt at finde ud af, hvilke virksomheder med vækstpotentiale der skal tiltrækkes, for at erhvervslivet kan udvikle sig og fortsat have mulighed for at vokse og forny sig. Ligesom det er vigtigt at sikre den nødvendige arbejdsstyrke bland andet gennem uddannelse. Det er også vigtigt, at de virksomheder vi tiltrækker, har en arbejdsstyrke med interesse i at bosætte sig i eller tæt på Rødovre for eksempel for at fremme brugen af cyklen som dagligt transportmiddel. For at sikre de bedst mulige betingelser for virksomhederne er det vigtigt, at Rødovre Kommune yder en kvalificeret bistand og rådgivning, hvor det er muligt. Igennem flere år har vi arbejdet med én indgang til kommunen og det arbejde skal fortsat styrkes. Vi skal have en helhedsorienteret tilgang til at støtte om vores strategiske mål for erhvervsudviklingen. Det gør vi blandt andet ved at arbejde på tværs af forvaltninger og sikre, at den viden og kompetence, der ligger i kommunen kan udnyttes på den mest hensigtsmæssige måde til gavn for både virksomheder og kommunen. Erhvervsområderne skal udvikles i de kommende år. Islevdal Erhvervskvarter er udpeget som et af kommunens udviklingsområder, hvor vi ser et særligt potentiale for udvikling i årene, der kommer. Området får nye muligheder med planlægningen af en letbanestation ved Slotsherrensvej. Se mere om udviklingen af området på side 20. Det er nødvendigt at se samlet på erhvervsudviklingen i Rødovre og ikke mindst sammenhængen mellem de to største erhvervsområder; Islevdal Erhvervskvarter og erhvervskvarteret ved Valhøjs Allé. Der skal ses på, hvor og hvordan vi placerer muligheder for nye virksomheder og hvilke virksomheder der vil have glæde af det, de to erhvervsområder kan tilbyde. Det er også vigtigt, at erhvervsområderne fremstår indbydende og attraktive. Det er derfor nødvendigt at se på, hvordan områderne kan gøres smukkere samtidig med, at de ikke mister deres funktionalitet. Vi skal også åbne erhvervsområderne op og sørge for, at de bindes sammen med den omkringliggende by. For eksempel kunne der arbejdes med stistrukturer gennem erhvervsområderne, der kan skabe forbindelse mellem store grønne træk, erhvervs- og boligområder. 10

11 Infrastrukturen i erhvervsområderne og gennem byen kan være med til at støtte en bæredygtig transport, hvor det er let og fordelagtigt for eksempel at cykle til og fra arbejde. Erhvervslivet, og måske især detailhandlen, er vigtige aktører i forhold til at skabe liv i byen. Det er derfor væsentligt, at detailhandel og virksomheder er med til at skabe interessante byrum og tilbyder byen noget, for eksempel ved at placere udendørsservering ved cafeer og have åbne facader mod fortove og pladser. Den internationale konkurrence er intensiveret og Rødovre Kommune indgår derfor i et erhvervspolitisk samarbejde omkring Greater Copenhagen med andre kommuner og regioner. Projektet er en fælles platform for 46 østdanske kommuner og dele af Skåne, hvor der er mulighed for at brande sig ud mod verden og skabe en konkurrencedygtig storby på linje med byer som Stockholm Det er projektets formål at skabe en fælles indsats, som kan øge væksten og skabe arbejdspladser i Østdanmark. Greater Copenhagen har meget at byde på. Der bor 3,8 mio. mennesker i regionen, og vi har høj livskvalitet, højtuddannede borgere og mange styrker for eksempel inden for grønne løsninger. Det er målet at skabe et samarbejde, hvor vi trækker i samme retning og bruger midlerne til erhvervsfremme bedst muligt, så der skabes vækst og flere job. Der kan ses mere om Greater Copenhagen i opslaget på side 26. Skråfoto af en del af kommunens største erhvervsområde ved Islevdalvej. KOMMUNEPLANSTRATEGI

12 1 Forord Bæredygtige og attraktive byrum I Rammer om livet - en arkitekturpolitik beskrives, hvordan arkitekturen og indramningen af byen skal bidrage til at styrke bylivskvaliteten i Rødovre. I Rødovre har vi længe planlagt bæredygtigt. Det skal der ikke laves om på, men vi skal undersøge, hvordan vi bliver endnu bedre. I Rødovre planlægger vi efter det brede bæredygtighedsbegreb. Det betyder, at vi bruger en helhedstilgang, hvor vi både tager stilling til sociale- og sundhedsmæssige aspekter, økonomiske samt klima og miljø faktorer. Det er vigtigt, at udviklingen bidrager til at styrke byen samlet set. Det er også derfor, at der er forskel på, hvilke muligheder, der er for udvikling i forskellige områder i Rødovre. Udviklingen skal være situationsbestemt og udspringe af de lokale forhold. Bæredygtig bydele I Rødovre Kommune ønskes bæredygtige bydele, der på en hensigtsmæssig måde kan tilbyde elementer til et rigt hverdagsliv for borgerne. Landskabet og infrastrukturen er to vigtige elementer i en sammenhængende bæredygtig byudvikling. Byen skal opleves grøn, levende og attraktiv. Ændringer i klimaet har bl.a. betydet voldsomme skybrud og deraf følgende oversvømmelser. Der er derfor behov for at sætte fokus på klimaet og tænke klimatilpasning ind i planlægningen for at håndtere denne type episoder og andre klimaforandringer. Det kan være forsinkelsesbassiner integreret i byrummet, grønne tage og mange andre løsninger, der både kan afhjælpe problemerne, men også give oplevelser i byrummet. I Handlingsplan for klimatilpasning beskriver Rødovre Kommune de handlinger, som kommunen vil igangsætte de kommende fire år for at tilpasse Rødovre til det ændrede klima. Handlingerne drejer sig både om at lave konkrete klimatilpasningsløsninger, gennemføre undersøgelser, og om at integrere klimatilpasningen i den fysiske planlægning og udvikling af Rødovre. For at klimatilpasse Rødovre er det nødvendigt, at vi alle gør en indsats. Derfor indeholder handlingsplanen både indsatser, som kommunen skal gennemføre, men også indsatser, som retter sig mod private grundejere og bygherrer. Kommunalbestyrelsen har besluttet at de 8 udpegede risikoområder skal klimatilpasses over de næste 10 år. Der skal tænkes alternativt i gode ideer og løsninger til for eksempel at minimere energiforbruget i bygningerne i Rødovre samt styrke kollektiv trafik for at reducere CO2-udledning og luftforurening fra privatbilisme. Den 28. februar 2013 underskrev Rødovre Kommune en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune. Rødovre Kommune har hermed forpligtet sig til at reducere CO2- udledningen med 2 % årligt for kommunen som virksomhed frem til udgangen af CO2-handlingsplan beskriver på et overordnet niveau initiativer der igangsættes for at reducere CO2-udledningen i kommunen. Indsatsområderne i handlingsplanen er Byrum og grønne områder, Transport og infrastruktur, Bygninger og byggeri, Varmeforsyning, Indkøb samt Adfærd. CO2-handlingsplanen skaber overblik over de forskellige initiativer og sikrer, at der fastholdes fokus på klima i relevante planer og projekter samt drift og vedligeholdelsesopgaver. 12

13 I 2015 vedtog Kommunalbestyrelsen Lokalplan 133 for en ny bydel i Rødovre - IrmaByen. Det har været målet at skabe en bæredygtig bydel med plads til mangfoldighed og attraktive byrum for at skabe et aktivt byliv. Der er også arbejdet med at integrere anlæg til lokal håndtering af regnvandet i byrummet. I den nordlige del af Rødovre ligger Danmarkshusene. bebyggelsen er et eksempel på, at en tidligere erhvervsgrund er blevet omdannet til et velfungerende boligområde. KOMMUNEPLANSTRATEGI

14 Byens rum Hvis man ser Rødovre Kommune fra oven,er byens rum det mellemrum der er mellem byens bygninger. Byrummet er altså ikke kun torve og pladser, både veje, stier og pladser er en del af byens rum. Når vi udvikler byen, skal vi tænke i samlede løsninger og multianvendelige byrum. Byens rum skal være attraktive og smukke, samtidig med at det opfylder en funktion og er med til at afhjælpe klimaudfordringer. Det er noget vi allerede er godt i gang med, for eksempel ved at indtænke muligheder for lokal afledning af regnvand, hvor det giver mening. I Kommuneplan 2014 blev der sat fokus på smukke sammenhængende byrum. Det arbejde er vi langt fra færdige med. Det er stadig vigtigt at se på infrastrukturen og finde løsninger for, hvordan vi kan bruge den til at binde byen sammen fremfor at opdele byen. Rødovre er præget af store gennemskærende veje. Her kører mange biler og det kan være svært at færdes på tværs af disse store veje. Det er derfor vigtigt, at vi ser på at reducere vejenes barriereeffekt, hvor det er muligt.ligesom det også er vigtigt at se på de grønne strukturer for at skabe sammenhæng. Oplevelser i byen er vigtige og vi skal sikre et rigt udbud af kultur, events og underholdning både i byens rum, naturen og byens bygninger. Kunst i byens rum er også med til at skabe oplevelser i byen sammen med muligheden for at bruge moderne teknologi. For at skabe en spændende by er det vigtigt, at vi vender vrangen ud. Det betyder at vi i endnu højere grad skal sørge for, at den byggede by åbner sig op ud mod byrummet med med funktioner og interessante facader. Ved Islev Skole er der arbejdet med at åbne skolens område mod Islevbrovej. Her er der blevet plads til elementer i byen, der på forskellig vis kan bruges til ophold og leg. Herunder ses en detalje fra området. stay play 14

15 I Rødovre er der mange fine samlede bebyggelser, der på forskellig vis er med til at fortælle historien om, hvordan Rødovre er bygget og hvilket liv, der leves her. Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre RØDOVRE KOMMUNE Værdiskabende kulturarv I den kommende planperiode vil vi have fokus på at sikre den værdiskabende kulturarv. Det er ikke kun et spørgsmål om at udpege bevaringsværdige bygninger, men et spørgsmål om at finde byens sjæl og historie. Det har vist sig at udpegning som bevaringsværdig rent faktisk øger attraktiviteten og værdien af bebyggelsen. Hvis vi aktivt bruger kulturarven, når vi planlæger byen, har vi muligheden for at få skabt en moderne by med historie og lokal identitet. Hvis vi udvikler byen uden respekt for det fundament byen er bygget på, mister den sin værdi og attraktivitet. Det er ikke KOMMUNEPLANSTRATEGI 2016 meningen, at kulturarv skal låse byen fast og på sigt skabe et museum. Det handler om at identificere de elementer i byen der kan bære historien med videre. Det kan være enkeltstående bygninger, men også hele boligområder, grønne strukturer og pladser, veje og stier. Det handler om at fange stedets ånd og fastholde den, så fremtidige generationer også kan forstå den udvikling, der er sket. I Rødovre har vi kulturarv i verdensklasse. Vestvolden er, som en del af Københavns nyere befæstning, et enestående kulturhistorisk monument. Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre - der kan ses på kommunens hjemmeside Oversigten over arkitektoniske og Kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre blev udarbejdet i 2011 og indeholdt anbefalinger for to områder. Efterfølgende udarbejder Rødovre Kommune nye anbefalinger til bebyggelser i forbindelse med lokalplaner og andre større projekter. Disse lægges dels som bilag til lokalplanen eller projektet, og tilføjes også den samlede oversigt. 15

16 Det grønne Rødovre Som en næsten fuldt udbygget bykommune er Rødovres parker og naturområder værdifulde i forhold til at bidrage naturmæssigt, miljømæssigt og rekreativt, således at Rødovre opleves som en grøn by. Vestvolden udgør et markant grønt bælte, som strækker fra sydvest til nord, og Damhusengen og søen ligger med sit store åbne rum op til Rødovre mod hele den østlige kommunegrænse. Tilsammen er de to store landskabstræk med til at definere byens rum, og via dem kan vi orientere os i byens landskab. Herudover udgør byens parker væsentlige elementer i den overordnet grønne struktur. Allerede i dag opleves Rødovre som en by præget af grønt. I den kommende planperiode skal vi styrke den grønne profil og se på de bynære rekreative arealer. Når vi udvikler byen og bygger tættere for at skabe plads til flere borgere, er det endnu vigtigere at skabe plads til det grønne i byen. Det er i villaområder, hvor der skal sikres levende hegn langs villavejene, grønne opholdsarealer i etageboligområder, men også styrke parker og andre rekreative områder. Vi skal i endnu højere grad få skabt grønne passager gennem byen, så de store rekreative arealer som Vestvolden bindes sammen med byen. Beplantning kan være med til at skabe smukkere byrum både på pladser, men også ved vejene. Træer og anden beplantning er også et vigtigt element i håndteringen af klimatilpasning og nedbringelse af CO2. I en tættere by er det vigtigt, at det grønne også bliver en del af bebyggelsen. Det kan for eksempel være ved at indtænke taghaver og grønne facader. Det grønne skal ikke kun være til beskuelse, men også aktiveres. Det kan for eksempel gøres I Rødovre Kommune gør vi en særlig indsats for at plante mange træer. Udover at døde træer udskiftes til nye træer, plantes der et træ for hvert nyfødt barn i kommunen, hvilket vil sige, at der plantes nye træer hvert år. I Frugtlunden plantes et træ for hvert barn, der fødes i Rødovre. På modsatte side: Vestvolden er det største sammenhængende grønne område i Rødovre og en del af kulturarven. 16

17 ved, at de bynære rekreative arealer gøres spiselige som det er tilfældet i Frugtlunden, hvor børnenes træer plantes. Natur til alle En grøn by er ikke kun et spørgsmål om at have træer langs vejene eller smukke parker. En grøn by er også en by, hvor det grønne er en naturlig del af alle byens områder. Det betyder også, at det grønne både skal give lys og luft, men også rumme forskellige tilbud til borgere og brugere af byen. Der skal være plads til aktiviteter som boldspil, løb og fitness, men der skal også være stilleområder, hvor det er muligt at nyde stilheden fra en bænk. Derfor skal de grønne områder være alsidige. Naturen og de grønne områder i byen skal være tilgængelig for alle. Både for alle aldersgrupper og for personer med fysiske handicap. Der er for eksempel arbejdet med at skabe lettere passage ved Vestvolden for gangbesværerede og kørestolsbrugere, så det er muligt at nyde det grønne område, der også er et kulturarvsmonument. Ophold i naturen stimulerer borgernes fysiske og psykiske sundhed og byens rum skal stimulere til leg og motion. KOMMUNEPLANSTRATEGI

18 Effektiv mobilitet Hvordan vi sikrer en effektiv mobilitet for forskellige typer af transportmidler som offentlig transport, biler, cykler og for de gående, er et konstant fokuspunkt i vores arbejde. En letbane i ring 3 kommer tættere på og vi er fuld gang med at planlægge for at den skal etableres. Ved Slotsherrensvej bliver en station i Rødovre. En station, der binder Rødovre sammen med et stort område med både arbejdspladser og arbejdskraft. Det bliver også nem adgang til større uddannelsesinstitutioner som DTU. Rødovre Kommune indgår i et samarbejde med 10 andre kommuner, regionen og Staten om udviklingen af den nye trafikforbindelse, som udover en letbane også giver mulighed for en hel række nye byområder. Rødovre betjenes af en lang række buslinjer med høj frekvens både s-busser og a-busser, samt almindelige buslinjer. Men der er ikke egentlige stationer i Rødovre. På grænser mellem Hvidovre og Rødovre er Rødovre Station og i fremtiden vil der komme en station ved Slotsherrensvej. Det betyder, at som det ser ud nu, vil der fortsat ikke blive stationer, der kan betjene langt de centrale dele af Rødovre. Derfor arbejder vi stadig på, at der skal skabes forbindelse til metroen i Københavnsområdet. Metroen skal ind gennem den centrale del af Rødovre Bykernen og derfra gerne videre gennem Rødovre og skabe forbindelse til for eksempel Rødovre Station. Det betyder også, at vi i vores planlægning af byen har fokus på at skabe grundlaget for at få en tilkobling til metroen. Det er især aktuelt i udviklingen af området omkring Bykernen. Rødovre en god cykelby. Langs de større veje er der udlagt cykelstier og en af de store cykeltrafikårer løber også gennem Rødovre en såkaldt Cykelsupersti, der i Rødovre løber langs Rødovre Parkvej fra Damhusengen til Vestvolden. Cykelsuperstien er en del af det regionale cykelpendlernetværk. Ligesom der langs Vestvolden er en vigtig cykelkorridor. I den kommende planlægning vil vi fortsat have fokus på at skabe gode vilkår for cyklerne i byen. Det skal være sikkert og attraktivt at bruge cyklen både til korte og lange ture, og uanset om du er ung eller gammel. Vi skal fortsat udvikle cykelstinettet, så der også i fremtiden er cykelstier der, hvor der er behov for det. For at kunne have fokus på at mindske biltrafikken for blandt andet at nedbringe udledningen af CO2, må vi også undersøge mulighederne for at fastholde den aktive transport. Med en placering tæt på København, og i nær afsand af et stort antal oplevelser og arbejdspladser, er der forudsætningerne for at det skal være attraktivt at vælge cyklen. Effektiv mobilitet er ikke kun et spørgsmål om at skabe gode forhold for biler, men også at skabe sikre og trygge veje, hvor også bløde trafikanter kan færdes. Hvis flere skal gå og cykle i byen, er det altafgørende, at veje og stier opfattes som sikre og trygge at færdes i. Der skal både være plads til små børn, unge, arbejdssøgende og de ældre. Derfor skal vi hele tiden arbejde med tiltag langs vejene der kan styrke trafiksikkerheden. Både når det kommer til belysning, indretning og særlige anordninger til hjælp for personer med handicap. Ligesom det skal være sikkert for børn og unge at færdes, 18

19 når de er i gang med at lære, hvordan man agerer i trafikken. Det er også vigtigt, at vi sikrer gode parkeringsmuligheder for cykler i byen. Det er kun attraktivt at bruge cyklen, hvis det er muligt at stille den fra sig, når man kommer frem. Ligesom det gør sig gældende for biler, er det vigtigt at tænke parkering ind i byen, så vi ikke ender med store parkeringsørkener, der ikke er attraktive at se på og opholde sig i. Biler og cykler er en del af billedet i byen og en del af livet i byen, men vi skal sørge for at parkerede biler og cykler ikke optager unødig og uhensigtsmæssigt plads i byens rum. I nogle områder skal vi undersøge muligheden for at parkere i konstruktion som for eksempel parkeringshuse, -kældre og integreret i bebyggelsen. Vi skal også indrette byen, så det er attraktivt og muligt for alle at gå i byen. I Rødovre sætter vi bænke op med passende mellemrum, så det er muligt at tage et hvil på turen og derved færdes gennem byen også hvis du er gangbesværet eller af andre årsager ikke har mulighed for at tilbagelægge længere distancer ad gangen. Også i forhold til trafikken er det vigtigt at borgere og kommune er fælles om at skabe trygge omgivelser at færdes i. Rødovre Kommune stiller sikre trafikrum til rådighed, men det er i høj grad også et spørgsmål om, hvordan vi som brugere opfører os i det offentlige rum. Trafiksikkerhed er en fælles indsats. KOMMUNEPLANSTRATEGI

20 Byområder i udvikling I den kommende planperiode er det vores vurdering, at der er nogle områder med særlig gode muligheder for udvikling. Derfor udpeger vi 4 byudviklingsområder. Alle 4 områder har også været udpeget i Kommuneplan Det drejer sig om Rødove Nord, Rødovre Syd, Bykernen og Islevdal Erhvervskvarter. I 2014 var IrmaByen også udpeget som byudviklingsområde. Det er ikke længere udpeget, da det ud fra et planlægningsmæssigt synspunkt er udviklet. Der blev i 2015 vedtaget en lokalplan for området og der er nu gang i byggesagsbehandlingen. Det forventes, at IrmaByen bygges over de næste 5 til 10 år. Byudviklingsområderne er nummeret efter modningsgrad, altså efter hvor langt den pågående planlægning er pt. Rødovre Nord I Rødovre Nord er der stadig gang i udviklingen. Der er udført flere projekter som ombygning af udearealerne ved Islev Skole, så der er opnået en bedre sammenhæng mellem skolens område og byen. Der har været forskellige forsøg på at skabe liv over Islev Torv for at styrke handlen på og omkring torvet. Der er som et forsøg åbnet op for trafik under Motorring 3 og der arbejdes på at skabe mulighed for stillekørende trafik over torvet. I den kommende planperiode vil der fortsat være fokus på at udvikle området. Der blev i 2015 vedtaget en lokalplan for en ny bolig- og erhvervsbebyggelse på Islevgård Alle 5, hvor Statens Pædagogiske Forsøgscenter lå tidligere. Det er forventningen, at der skal bygges efter denne lokalplan i de kommende år. Der er også flere projekter indenfor udviklingsområdet, som det bliver interessant at følge i planperioden. Derudover kommer der nye muligheder for udviklingsområdet med den nye station ved Slotsherrensvej og ring 3, hvor ID-linjen kan binde udviklingsområdet sammen med det nye stationsområde. Rødovre Syd I Rødovre Syd er der også gang i udviklingen. Et projektteam har henvendt sig til Rødovre Kommune med et projekt ved Rødovre Station i tråd med visionerne for området efter konkurrencen for nogle år siden. Derfor har vi indkaldt ideer til planlægningen i efteråret Det er målet, at der indenfor de næste 10 år bygges et nyt og attraktivt område ved Rødovre Station med nye boliger, erhverv og detailhandel. Samtidig med at der skabes en markant byport til Rødovre. Det er også vigtigt at arbejde med sammenbindingen fra stationsområdet op mod Damhustorvet. I den øvrige del af udviklingsområdet skal det undersøges, om der er mulighed for udvikling i tråd med visionerne. Ligesom det bliver vigtigt at sørge for forbindelser mellem boligområdet og det nye byggeri ved stationen. Bykernen I Bykernen er der et behov for at komme fra vision til egentlig lokalplanlægning. Der står flere projektudviklere i kø for at udvikle ejendomme i Bykernen. Vi arbejder derfor på en helhedsplan. En af de kommende opgaver i Bykernen er at få defineret, hvilke områder i Bykernen der er bedst egnet til den tætte by, og hvilke områder der skal planlægges med særligt fokus på at formidle overgangen fra Bykernen til naboområderne. Der skal både være differentiering af funktioner, bebyggelsestæthed og højde i Bykernen. 20

21 Det er vi nødt til for at få en sammenhængende bykerne. Bykernen vil opleves forskelligt om du står tæt på Tæbyvej eller om du står mellem Egegårdsvej og Rådhuspladsen. Det er vigtigt, at det hele hænger sammen, så der skal både skabes fysiske og visuelle forbindelser igennem området. Ballerup Herlev Herlev st. 1 Husum st. Islevdal Erhvervskvarter Islevdal Erhvervskvarter er det andet byudviklinsgområde. Planmæssigt er der behov for en analyse af områdets udviklingsmuligheder og potentialer. Med en ny letbane bliver der nye muligheder for anvendelsen af området og skaber vidt forskellige muligheder for den nordlige og sydlige del af området. Det er vigtigt, at der skabes et område, der både kan optage de tendenser vi ser lige nu og kan rumme de skift, der kommer til at ske i årene fremover. For at gøre dette er vi nødt til at se på den samlede erhvervsstruktur i Rødovre. Glostrup 4 3 Islev st. København Jyllingevej st. Den nordlige del af erhvervsområdet vil blive stationsnært kerneområde og skal derfor planlægges, så man bedst muligt kan udnytte den fordelagtige placering i forhold til offentlig transport. Det betyder blandt andet, at vi skal sørge for at arbejdspladsintensive virksomheder får mulighed for at etablere sig i området. Ligesom virksomheder og andre funktioner med regional betydning kan placeres i området. Det bliver vigtigt at se på, hvordan området kan knyttes sammen med det øvrige stationsnære kerneområde også nord for Slotsherrensvej. Den midterste del af erhvervsområdet vil blive stationsnært, hvilket også giver nogle fordelagtige muligheder for virksomheder og funktioner med mange arbejdspladser. Brøndbyøster st. Brøndby 2 Den sydligste del af området ligger fordelagtigt i forhold til det regionale motorvejsnet med nem tilkobling til lufthavnen. Det er oplagt at udnytte denne placering til virksomheder, der har gavn af den lette adgang til transportnettet. I dette område er også mulighed for pladskrævende varer. Rødovre st. Hvidovre Hvidovre st m De fire udviklingsområder: 1. Rødovre Nord - Området ved Islev Torv 2. Rødovre Syd 3. Bykernen - Området omkring bymidten 4. Islevdal Erhvervskvarter KOMMUNEPLANSTRATEGI

22 Strategiens forudsætninger Revisionen af kommuneplanen skal forholde sig til en lang række planer og projekter for områder, der varetages af andre myndigheder som for eksempel Erhvervsog Vækstministeriet. Regionen og nabokommunerne Rødovre Kommune indgår i samarbejder med nabokommunerne for at sikre en sammenhængende planlægning på tværs af kommunegrænserne. Samarbejdet omhandler eksempelvis infrastruktur, stisystemer, klimatilpasning og byudviklingsområder og sker med henblik på at fremme hensigtsmæssige overgange ved kommunegrænserne. Rødovre Kommune samarbejder med 10 andre kommuner, Region hovedstaden og Staten om udvikling af en letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj. Det er visionen at der skabes en grøn og levende byklynge af ti sammenhængende kommuner med mulighed for det gode hverdagsliv med en grøn letbane, der knytter kommunerne sammen og skaber fornyet vitalitet og vækst. Man kan se mere på Der har ligeledes fra Region Hovedstadens side været planer om at forlænge metrolinien fra Vanløse. Her arbejder Rødovre Kommune på at få denne forbindelse trukket gennem byen med stationer i to af udviklingsområderne, Bykernen og ved Rødovre Station. Ændringer af Planloven Erhvervs- og vækstministeren har sammen med formanden for KL i af brev den 27. oktober 2015 varslet ændringer af planloven. Det er regeringens ønske, at kommunerne i højere grad end i dag skal have kompetencen til at forvaltne deres udviklingsmuligheder under hensyntagen til lokale forskelle i erhvervssammensætning, natur og miljø. Det er forventningen fra Regeringens side, at der vil ske ændringer i første halvdel af 2016, hvorefter der vil blive udsendt en oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen Fingerplan 2013 Fingerplanen er den overordnede ramme for hovedstadskommunernes fysiske planlægning og udvikling. Planen regulerer ikke direkte, hvad den enkelte borger kan, men har betydning for, hvor kommunerne kan planlægge eksempelvis ny byudvikling eller friluftsområder. Fingerplan 2013, der er en revision af Fingerplan 2007, har haft fokus på de grønne elementer i Fingerplanen samt erhvervslokalisering. Målet har været at skabe et sammenhængende net af større friluftsområder og grønne stier i hovedstadsområdet, et alsidig udbud af bosætningsmuligheder og bidrage til at sikre erhvervslivet gode udviklingsmuligheder. I Fingerplan 2013 satses på en række områder, som kan sammenfattes i temaerne et grønnere hovedstadsområde, byomdannelse og byudvikling, samt erhvervsudvikling og lokalisering. De grønne kiler styrkes og udbygges med nye grønne bykiler. Der reserveres mulighed for et sammenhængende grønt stinet og sammenhængende cykelstinet. Vestvolden er en del af de indre grønne kiler. Fingerbystrukturen fortsættes, hvor større byudvikling kan ske i det indre og ydre storbyområde. Rødovre er placeret fortrinsvist i det indre storbyområde, mens området nordvest for Vestvolden er en 22

23 del af det ydre storbyområde. Der skal sikres et alsidigt udbud af bosætningsmuligheder i Hovedstadsområdet. Der skal også fortsat være fokus på byomdannelse og -udvikling omkring stationerne. Med Fingerplan 2013 blev det muligt at udpege stationsnære arealer langs letbanen i Ring 3. Det arbejde påbegyndte Rødovre Kommune i forbindelse med Kommuneplan Det blev i forbindelse med den offentlige høring af kommuneplanforslaget aftalt med Naturstyrelsen, nu Erhvervsstyrelsen, at Rødovre Kommune skulle gennemgå udpegningen af stationsnære arealer. Arealerne skal udpeges med selvstændige kommuneplanrammer. Der skal skabes gode udviklingsmuligheder i kommunerne, bl.a. omkring den kommende letbane langs Ring 3. Der skal udpeges lokaliteter for større kontorarbejdspladser i fingrene i Fingerplanen, sådan at for eksempel distributions- og transporterhvervene ligger i tilknytning til motorvejsnettet, mens de arbejdspladstunge virksomheder som kontor og administration placeres i nærheden af offentlig transport - især stationer. Regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) Den regionale vækst- og udviklingsstrategi redegør for den fremtidige udvikling i hovedstadsregionen. Strategien indeholder derfor både vækstrettede og udviklingsrettede dele. Den bygger på dialog med politikere, kommuner, virksomheder, organisationer, universiteter og borgere. Den indeholder en række vækst- og udviklingsmål, som skal realiseres i de næste år. Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi tager udgangspunkt i en ambitiøs politisk vision om at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen realiseres gennem fokuserede investeringer inden for to rammevilkår og fire strategiske væksttemaer. Under hvert rammevilkår og strategisk væksttema beskrives regionale udfordringer, målsætninger og investeringer, som tilsammen bidrager til at realisere visionen for hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Greater Copenhagen Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark. Formålet er at samarbejde om at fremme væksten i området. Udenlandske virksomheder og investorer ser i forvejen metropolregionen som ét samlet område, men administrative opdelinger og forskelle gør det besværligt at samarbejde. De skånske kommuner og Region Skåne har tiltrådt samarbejdet. I efteråret 2013 vedtog alle 46 østdanske kommuner det fælles ståsted, der i foråret 2014 blev tiltrådt af de nye kommunalbestyrelser, og på borgmestertopmødet i august 2014 tilsluttede alle danske kommuner og de to regioner sig det fælles brand. Ud over en fælles vision og et fælles brand, har der også været igangsat en række konkrete projekter med det formål at igangsætte samarbejdet og begynde at høste nogle af frugterne heraf. Se et fælles opslag om Greater Copenhagen på side 26. KOMMUNEPLANSTRATEGI

24 Indarbejdelse af ny vandhandleplan Rødovre Kommune er omfattet af statens vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Planen blev vedtaget 31. oktober Statens vandplaner er udarbejdet i medfør af miljømålsloven og skal sikre, at overfladevand og grundvand som udgangspunkt opnår god økologisk tilstand inden For alle vandforekomster i Rødovre er målopfyldelsen dog udsat til en senere planperiode med forskellige begrundelser. Rødovre Kommune har lavet en vandhandleplan, som udmønter vandplanens indsatser. Vandhandleplanen blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen 29. september I den første planperiode, som løber indtil 21. december 2015, er der ingen indsatser i Rødovre. Den kommende revision af Rødovre Kommuneplan skal være i overensstemmelse med Rødovre Kommunes vandhandleplan. For den næste planperiode, der løber fra 21. december 2015 til 21. december 2021, har Staten haft et forslag til vandområdeplan i 6 måneders offentlig høring. Vandområdeplanen dækker hele Sjælland. Som noget nyt er der ikke juridisk bindende indhold i vandområdeplanen. Det juridisk bindende indhold er i stedet flyttet over i bekendtgørelser, som også har været i offentlig høring. Ifølge de udkast til bekendtgørelser, der har været i høring, er der ingen indsatser i Rødovre i perioden frem til Når den nye vandområdeplan træder i kraft, skal Rødovre Kommune lave en ny vandhandleplan inden for 12 måneder. Indtil den ny vandområdeplan og den ny vandhandleplan er trådt i kraft, gælder de gamle planer stadig. Planlægning siden sidst Rødovre Kommuneplan 2014 er vedtaget den 17. juni Siden har Kommunalbestyrelsen i Rødovre udarbejdet og vedtaget 6 lokalplaner og et lokalplanforslag, samt 4 kommuneplantillæg og et forslag til kommuneplantillæg. Lokalplan 119 for Slotsherrensvej øst med Tillæg 4 til Kommuneplan Lokalplan 130 for Islevgård Allé 5 med Tillæg 3 til Kommuneplan Lokalplan 131 for offentlige formål på hjørnet af Egegårdsvej og Tårnvej (VUC) med Tillæg 1 til Kommuneplan 2014 Lokalplan 133 Irmabyen med Tillæg 3 til Kommuneplan 2014 Lokalplan 137 rækkehuse på Fortvej Lokalplan 138 for Plejehjemmet Ørbygård med Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Lokalplan 124 for Damhusparken, Damhuskroen og Damhustorvet med Tillæg 1 til Kommuneplan Forslag til Lokalplan 136 for Rødovre Centrum med Tillæg 5 til Kommuneplan Rødovre Kommune har siden vedtagelsen af Kommuneplan 2014 udarbejdet flere sektorplaner og politikker, der kan have betydning for den kommende kommuneplan. Flere planer og politikker er endvidere planlagt til revision i de kommende år. 24

25 R ØDOVRE K OMMUNE Forslag til LOKALPLAN FOR DAMHUSPARKEN, DAMHUSKROEN OG DAMHUSTORVET Del 1: Lokalplanens redegørelse og bestemmelser LOKALPLAN Irma Byen R ØDOVRE K OMMUNE LOKALPLAN 131 Offentlige formål på hjørnet af Egegårdsvej og Tårnvej Designmanual Del 2 til Lokalplan 133 IrmaByen 133 R ØDOVRE K OMMUNE R ØDOVRE K OMMUNE LOKALPLAN Rækkehuse på Fortvej 137 LOKALPLAN Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej 138 R ØDOVRE K OMMUNE R ØDOVRE K OMMUNE KOMMUNEPLANSTRATEGI

26 VISIONEN I

27 VI ER GREATER COPENHAGEN [Indsæt kommunenavn/region] er en del af Greater Copenhagen. Greater Copenhagen er et samarbejde mellem kommuner og regioner i Skåne og Østdanmark. Greater Copenhagen har en fælles fokuseret dagsorden om vækst og udvikling, der bygger på engagement i hele det østlige Danmark og Sydsverige. Væksten i Østdanmark og Sydsverige er væsentlig lavere end i konkurrerende metropoler som Stockholm, Amsterdam og Hamborg. Under det fælles navn Greater Copenhagen får vi inter- forskellige styrker, der er i Greater Copenhagen, fordi det arbejdspladser og vækst i hele Greater Copenhagen.

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer

Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

B E K E N D T G Ø R E L S E

B E K E N D T G Ø R E L S E B E K E N D T G Ø R E L S E!"! #! " #$ % &! $ ' ( ( #% ( ( ')! (* "(+! ',( +! ( - ' #. ( ( /0 0 (0 1 0! ( %! & (2 3 ( * 1! ( &&& 02 Indsæt KOMMUNEPLANTILLÆG rammekort Vedtaget 22.12 2010 Maglevad Tillæg

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund

Forstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Til ejere, lejere, og berørte foreninger mv. 29. april 201 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 138 samt Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Kommunalbestyrelsen har den 24. marts 201 vedtaget

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT

Transport- og Bygningsudvalget L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET. Letbane versus BRT Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 20 Offentligt LETBANESAMARBEJDET Letbane versus BRT Høring i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016 LETBANESAMARBEJDET - et bystrategisk samarbejde

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014

Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Plejehjemmet Ørbygård ved Roskildevej R ØDOVRE K OMMUNE Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 Redegørelse I forbindelse med udarbejdelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Erhvervspolitik 2015-2019

Erhvervspolitik 2015-2019 Erhvervspolitik 2015-2019 Forord Allerød Kommunes erhvervspolitik skal sikre overensstemmelse med Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen om afbalanceret udvikling. Det betyder, at der skal være

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentation den 10. april 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler

Forstaden version 2.0. Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Direktør Hans Peter Svendler Forstaden version 2.0 Særligt indsatsområde i Realdania Realdanias 3 fokusområder: Byen Byggeriet Bygningsarven Realdanias særlige indsatsområder 2011-2012

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 2. marts 2017 Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg Dette materiale omhandler et område nær dig. Området ligger i den sydlige del af Skejby

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-03-2007 Dato: 15-02-2007 Sag nr.: KB 34 (ØU 45, TMU 16) Sagsbehandler: Dan Gabriel Jensen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling

ESTATE KONFERENCE. Investering i Københavns forstæder. - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Investering i Københavns forstæder - Letbanen og Loop City - vækst og udvikling Indhold På denne konference går vi tæt på status på Letbanen og den meget spændende udvikling, der er i byområderne langs

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere