Landbrugsgazellerne 2008

Transkript

1 Landbrugsgazellerne 2008

2 Landbrugsgazellerne 2008 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Landbruget i Danmark som væksterhverv. Udsagnet lyder måske forkert for mange udenforstående. Forestillingen om landbruget som et sted, der er på teknologisk forkant, kan være svært at forestille sig. Men faktisk er Danmark med blandt de fremmeste i verden, når det gælder udvikling indenfor den primære produktion. Det gælder selve produktionen, men også de teknologier, der omgiver landbruget. Miljøteknologi, alternativ energi og forædlingsindustrien er bare nogle af de områder som landbruget er med til at drive frem. Hvis Danmark fortsat skal være i front på disse områder, så kræver det et stærkt landbrugserhverv, der kan være med til at drive udviklingen. For at dynamiske folk vil vælge landbruget, skal der være udviklingsmuligheder for såvel store som mindre landmænd. Men frem for alt skal landbruget være et erhverv, som man kan være stolt over at være en del af. I mange af de aktuelle strømninger i samfundet er landbrugserhvervet en aktiv spiller. Fødevaresikkerhed, ernæringsdiskussion, dyrevelfærd, miljødebat og biobrændstof. Emnerne er mange, og de giver såvel god som dårlig omtale i medierne. Hvis det forsat skal være attraktivt at være landmand skal de gode historier være i overtal og økonomien i erhvervet fornuftig. Kåringen af Årets Landbrugsgazeller er en lejlighed til at få nogle af de mange gode historier om landbruget frem i lyset. Samtidig er det en lejlighed til at få landbruget i fokus som et attraktivt væksterhverv. Landbrugsgazelleundersøgelsen er udsprunget i forlængelse af Dagbladet Børsens gazelleundersøgelse. Landbrugsgazelleundersøgelsen gennemføres som et samarbejde mellem Landbrugsraadet og Dagbladet Børsen. Det er syvende gang undersøgelsen gennemføres. I år er undersøgelsen kun gennemført på landsplan. Tidligere år har der også været lokale gazellekåringer. Gazelleundersøgelsen og den følgende kåring er suppleret med en kåring af det hurtigst voksende landbrug med en omsætning på mere end 7,5 mio. kr. I denne kategori deltager såvel gazellelandbrug som vækstlandbrug 1. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har bistået med det praktiske arbejde ved Jesper Krøjgaard. Skejby, februar 2008 Torben Wiborg Cheføkonom, Landscentret 1 Se definitioner i rapporten

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND DATAGRUNDLAG OG METODE DATALEVERANDØRER METODE Krav for at være et referencelandbrug Krav for at være et vækstlandbrug Krav for at være et gazellelandbrug DATAGRUNDLAG LANDBRUGSGAZELLEVINDERNE LANDBRUGSGAZELLER I DANMARK LANDBRUGSGAZELLERNES FORDELING PÅ DRIFTSGRENE Ø90 REGNSKABER DE STORE BEDRIFTER GAZELLE- OG VÆKST-LANDBRUG SAMMENLIGNING LANDBRUGSGAZELLEUNDERSØGELSERNE BILAG A. OPDELING PÅ DRIFTSGRENE...13 BILAG B. GAZELLER INDDELT EFTER DRIFTSGRENE...14 PLANTEAVL...14 KVÆG...14 SVIN...15 BLANDET PRODUKTION...15 STORE BEDRIFTER

4 1 Baggrund Landbrugsraadet og Dagbladet Børsen er gået sammen om at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Børsens "normale" gazelleundersøgelse vedrører kun A/S er og Aps er. Da landbruget primært består af enkeltmandsvirksomheder, er de dårligt repræsenteret i denne undersøgelse. Derfor har der været behov for en selvstændig landbrugsgazelleundersøgelse til at sætte fokus på vækst i landbruget. 2 Datagrundlag og metode Landbrugsgazelleundersøgelsen er en selvstændig variant af Dagbladet Børsens gazelleundersøgelse, og har til formål at identificere de hurtigst voksende landbrugsbedrifter i Danmark målt på bruttoudbytte (omsætning). Landbrugsbedrifter skal her forstås bredt og refererer både til bedrifter med traditionel landbrugsproduktion, men også til bedrifter med lignende produktioner i det åbne land, f.eks. frugt- og grønsagsproduktion, supplerende juletræsproduktion eller en vis grad af supplerende maskinstationsvirksomhed (op til 25 % af den samlede omsætning). 2.1 Dataleverandører Datagrundlaget til landbrugsgazelleundersøgelsen kommer fra to forskellige kilder. Fra Dansk Landbrugsrådgivnings regnskabssystem, Ø90 er indhentet data for samtlige bedrifter, der i perioden har fået lavet årsrapporten i Ø90. Ø90 er det mest brugte regnskabssystem i landbruget. Ca bedrifter får lavet årsrapport i det hvert år, og næsten får lavet et skatteregnskab. Det er de ca årsrapporter, der udgør langt den største del af datagrundlaget i undersøgelsen. Greens Analyseinstitut, der gennemfører Børsens gazelleundersøgelse, indhenter data hos D&B, hvis database indeholder over momsregistrerede virksomheder i Danmark. Databasen indeholder samtlige danske selskaber (A/S og ApS), alle øvrige momsregistrerede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder) samt stat, amt, kommune og kirke. Til landbrugsgazelleundersøgelsen er der via Greens Analyseinstitut indhentet data for samtlige danske selskaber med primær branchekode Landbrug, jagt mv. 2

5 2.2 Metode Landbrugsgazelleundersøgelsen 2008 vedrører kalenderregnskabsårene 2003 til 2006 og driftsregnskabsårene 2003/2004 til 2006/07. I Børsens gazelleundersøgelse skal virksomhederne have regnskaber for 12 måneder i det første og sidste regnskabsår. Bedrifter og virksomheder, der indgår i landbrugsgazelleundersøgelsen, skal have fire regnskaber á 12 måneder i perioden Samtlige bedrifter eller selskaber med regnskabsperioder forskellige fra 12 måneder frasorteres, ligesom bedrifter og selskaber, der har skiftet ejer i perioden, frasorteres. Data fra Ø90 indeholder kun bedrifter, der opfylder kriterierne vedr. regnskabsperioden. Tilsvarende kontroller er foretaget i data fra Greens Analyseinstitut. Væksten måles med udgangspunkt i bruttoudbytte 2 (omsætning). I Børsens normale gazelleundersøgelse måles væksten også med udgangspunkt i omsætningen, og det er et krav, at omsætningen det første regnskabsår skal være mindst 1 mio. kroner. Alternativt kræves et bruttoresultat på mere end 1/2 mio. kroner. Landbrugsbedrifter er ofte enkeltmandsvirksomheder, og derfor forholdsmæssigt mindre end virksomheder i andre erhverv. Derfor er kravet i landbrugsgazelleundersøgelsen, at bruttoudbyttet det første regnskabsår (2003) skal være større end kroner 3. Landbrugsgazelleundersøgelsen skal selvfølgelig kun vedrøre bedrifter eller virksomheder med landbrugsproduktion. Bedrifter og virksomheder uden landbrugsproduktion, på trods af en naturlig placering i det åbne land, frasorteres. Dette gælder ren maskinstations- eller entreprenørvirksomhed. Til gengæld er bedrifter og virksomheder med landbrugslignende produktioner, f.eks. frugt- og grønsagsproduktion eller delvis maskinstationsvirksomhed med i landbrugsgazelleundersøgelsen. I data fra Ø90 er kravet således, at maksimalt 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra maskinstationsindtægter eller andre landbrugsindtægter. I data fra Greens Analyseinstitut skal den primære branchekode vedrøre landbrug. Virksomheder uden ansatte i det sidste regnskabsår frasorteres i Børsens gazelleundersøgelse og tilsvarende i landbrugsgazelleundersøgelsen, men kun i de data der stammer fra Greens Analyseinstitut. 2 Bruttoudbytte anvendes i Ø90-regnskabssystemet i stedet for omsætning i andre regnskabssystemer 3 Minimumsomsætningen for startåret (2003) er korrigeret i 2008 undersøgelsen. Beløbet er hævet fra kr. til kr. efter at der i en del år ikke er blevet korrigeret for prisudviklingen. 3

6 Skematisk betyder det, at udvælgelsen af virksomhederne kan illustreres som følger: Krav for at være et referencelandbrug 1. Krav til regnskabsperioden: Regnskabsperioden skal være 12 måneder for samtlige regnskaber i perioden 2. Krav til størrelse: Minimum bruttoudbytte eller omsætning på kroner i det første regnskabsår (2003) Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 3. Maksimum 25 pct. af det samlede bruttoudbytte må komme fra enten maskinstationsindtægt eller andre landbrugsindtægter. Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4. Krav til primær branche: Landbrug, jagt mv. 5. Krav til sekundær branche: Kornavl, Agerbrug m.m., Malkekvæghold, Svineavl, Fjerkræavl, Pelsdyravl, Blandet drift (plante og husdyr) eller større landbrug 4 6. Krav til ansatte: Der skal være mere end nul ansatte i det seneste regnskabsår Krav for at være et vækstlandbrug 1. Kravene for at være et referencelandbrug skal være opfyldt. Specielt for Ø90 regnskaberne skal det gælde, at: 2. Summen af driftsresultaterne (ordinært resultat) i perioden skal være positivt. 3. Der skal være vækst i bruttoudbyttet over perioden. Specielt for data fra Greens analyseinstitut skal det gælde, at: 4 Følgende sekundære brancher er sorteret fra: Gartnerier, Planteskoler, Frugtplantager, Tyrestationer og anden kvægavl, Stutterier, Biavl, Gede-, kanin-, hjorte- og snegleavl, Maskinstationer, Anlægsgartnere, Landbrug m.m., servicevirksomhed, Husdyravl undt. dyrlæger, servicevirksomhed, Jagt og fangst, servicevirksomhed. 4

7 4. Summen af de ordinære resultater over perioden ( ) skal være positiv. (I Børsens gazelleundersøgelse er det blot de primære resultater, der skal være positive dog for hvert enkelt af de indgående regnskabsår). 5. Der skal være vækst i omsætningen over perioden. (I Børsens gazelleundersøgelse skal der være vækst i omsætningen mellem hvert af regnskabsårene i perioden) Krav for at være et gazellelandbrug 1. Kravene for at være et vækstlandbrug skal være opfyldt. 2. Væksten i bruttoudbyttet eller omsætningen skal være mindst 100 pct. over perioden Figur 1 illustrerer sammenhængen mellem de enkelte landbrugstyper fra referencelandbrug over vækstlandbrug og til gazellelandbrug. Inde i figuren angives det samlede antal af de forskellige bedriftstyper i gazelleundersøgelsen Figur 1. Reference-, vækst- og gazellelandbrug R e ferencelandbrug (9.858 stk) måneders regnskabsperiode. - minimum kr. i omsætning i Væsktlandbrug (4.310 stk.) - skal være referencelandbrug - ord inært resultat skal som gnm.snit være positiv vækst i omsætning G azellelandbrug (342stk.). - skal være vækstlandbrug - vækst i omsætningen på mindst 100 pct. fra

8 2.3 Datagrundlag Landbrugsgazelleundersøgelsens udgangspunkt er som nævnt to datakilder: Regnskaber fra enkeltmandsvirksomheder fra Ø90 og selskabsregnskaber fra Greens Analyseinstitut. Begge kilder er som udgangspunkt behandlet separat i landbrugsgazelleundersøgelsen. Data fra Ø90 indeholder bedrifter og er dermed langt den væsentligste datakilde. For at bedrifterne kan indgå i landbrugsgazelleundersøgelsen kræver det, at kravene til referencelandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder ovenstående kriterier frasorteres, er der referencelandbrug tilbage i data fra Ø90. For at være vækstlandbrug kræver det endvidere, at kravene til vækstlandbrug er opfyldt. Når bedrifter, der ikke opfylder kriterierne for at være vækstlandbrug frasorteres, er der vækstlandbrug tilbage, svarende til 43,5 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Stilles der yderligere det krav, at væksten i bedriftens bruttoudbytte skal være mere end fordoblet over perioden, ender man med gruppen af gazeller. Samlet er der 333 gazellelandbrug, svarende til 3,4 pct. af referencelandbrugene i data fra Ø90. Data fra Greens Analyseinstitut indeholder virksomheder, der er udvalgt på baggrund af deres primære branchekode Landbrug, jagt mv.. Anvendes tilsvarende kriterier for bedrifter, der drives som selskaber, som for enkeltmandsvirksomhederne, bliver der ud af data fra Greens Analyseinstitut 204 referencelandbrug, 107 vækstlandbrug og 9 gazellelandbrug. Vækstlandbrugene udgør 52,5 pct. af referencelandbrugene og gazellerne 4,4 pct. af referencelandbrugene i data fra Greens Analyseinstitut. 6

9 2.4 Landbrugsgazellevinderne Landbrugsgazellerne er delt op i fire grupper. De fire grupper er opdelt efter driftsgrenene 5 svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion. Derudover kåres der også en vinder i gruppen af store bedrifter, hvor både vækstlandbrug og gazeller kan deltage. Kravet for at kunne deltage i denne gruppe er en omsætning i udgangsåret på 7,5 mio. kr. eller derover. Udover at opfylde landbrugsgazellekriterierne så skal landbrugsgazellevinderne også efterleve intentionerne i Godt Landmandskab. Efterlevelse af intentionerne i Godt Landmandskab er afdækket via spørgsmål til den enkelte bedrifts eller selskabs revisor/økonomikonsulent. Der er blevet stillet tre spørgsmål angående landmandens efterlevelse af intentionerne, og herefter har Landscentret truffet afgørelse om evt. fravalg. Endelig er potentielle landbrugsgazellevindere blevet spurgt, om de ønsker at deltage i landbrugsgazelleundersøgelsen. Af de landmænd, der har responderet, har knap 80 pct. svaret positivt i forhold til deltagelse. Nedenfor i tabel 1 er angivet årets nationale gazellevindere 2008 for hver af de fire hoveddriftsgrene samt vinderen i kategorien store bedrifter. Tabel 1. Landbrugsgazellevindere, vækstprocent Svineproduktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2006 Kvægproduktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2006 Planteproduktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2006 Blandet produktion Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2006 Store bedrifter Omsætningsvækst fra (pct.) Bruttoudbytte 2006 HELE DANMARK 2007 Morten Bjerre Nielsen 576 % kr. Benny Bloch 189 % kr. Niels Erik Kristensen 236 % kr. Jørgen Kirkeby 382 % kr. Lars Kreutzfeldt Rasmussen 102 % kr. 5 For en nærmere beskrivelse af de fire driftsgrene se afsnit

10 3. Landbrugsgazeller i Danmark Samles tallene fra Ø90 og Greens Analyseinstitut, er der referencelandbrug, hvoraf bedrifter (43,6 pct.) er vækstlandbrug og 342 bedrifter (3,5 pct.) er gazellelandbrug. Tallene fremgår også af tabel 2. Tabel 2. Landbrugsgazellerne, antal Ø90 Greens analyseinstitut I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug I de følgende afsnit arbejdes der videre med de referencelandbrug fra Ø90, der udgør ca. 98 % af samtlige referencelandbrug i undersøgelsen. 3.1 Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene Ø90 regnskaber Undersøgelsen af landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene bygger på en opdeling i fire driftsgrene: svine-, kvæg- og planteproduktion samt blandet produktion 6. Fordelingen af reference- vækst- og gazellelandbrug på de fire driftsgrene fremgår af tabel 3 og 4. Tabel 3. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, antal Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 4. Landbrugsgazellernes fordeling på driftsgrene, pct. Svin Kvæg Planter Blandet Referencelandbrug 26,0 35,8 24,3 13,9 Vækstlandbrug 36,2 39,6 7,3 16,9 Gazellelandbrug 39,6 9,1 6,6 44,7 Kvæglandbrugene er ligesom de foregående år dominerende, når det drejer sig om referencebrug. Men kommer man videre til vækstlandbrugene, bliver kvægbrugenes dominans min- 6 Se definitionerne i bilag A 8

11 dre. Her er specielt svinebrugene, men også blandet produktion godt med. Går man videre til gazellelandbrugene, så er de to altdominerende grupper blandet produktion og svinebrug. For svinebrugenes vedkommende skyldes den gode repræsentation hos gazellerne først og fremmest, at slagtesvinenoteringen i 2003 der er undersøgelsens starts år var omkring halvanden krone lavere end i undersøgelsens slut år. Dette har været med til at give et markant løft i omsætningen fra 2003 til Landbrugene med blandet produktion er trods en andel på blot 13,9 pct. af referencebrugene den gruppe med flest gazeller. Grunden til dette skal findes i gruppens sammensætning. Selvom gruppen er navngivet blandet produktion, er en stor del af landbrugene i denne gruppe minkavlere. Prisen på minkskind var i pct. højere end i Dette gør, alt andet lige, at det ikke vil kræve så stor udvidelse af produktionen før en minkavler bliver gazelle i årets undersøgelse. Af tabellerne 9-11 fremgå prisudviklingen på mælk, svin og minkskind over gazelleundersøgelsens referenceperiode. Tabel 5. Fordeling på reference-, vækst- og gazellelandbrug i hver driftsgren, pct. Svin Kvæg Planter Blandet I alt Referencelandbrug 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Vækstlandbrug 60,5 48,2 13,0 52,8 43,5 Gazellelandbrug 5,3 0,9 0,9 11,1 3,4 Af tabel 5 fremgår, at 5,3 % og 11,1 % af referencelandbrugene med hhv. svin og blandet produktion er gazellelandbrug. De tal er mere end dobbelt så høje som de tilsvarende tal i sidste års undersøgelse. Hovedårsagen nemlig svinenotering og prisen på minkskind - er allerede skitseret ovenfor. Andel af referencelandbrug, der også er vækstlandbrug, er for alle produktionsgrene steget. De største stigninger er ikke overraskende indenfor svin og blandet produktion. 3.2 De store bedrifter gazelle- og vækst-landbrug I årets gazelleundersøgelse er der indført en ny kategori i forhold til sidste års undersøgelse. Kategorien med de store bedrifter. Her kåres der en vinder blandt de gazelle- og vækstlandbrug, der i undersøgelsens startår havde en omsætning på mere end 7,5 mio. kr. For store landbrugsbedrifter vil det være meget svært at gøre sig gældende i konkurrencen med de mindre bedrifter, når der skal måles på omsætningsvækst. Kåringen skal være med til at sætte positiv fokus på de store landbrug, der er i stand til at vokse betragteligt. 9

12 I kategorien deltager alle landbrug, der opfylder kriterierne som vækstlandbrug. Grunden til dette er, at man med det høje omsætningskrav ikke kan være sikke på, at der findes en gazelle i kategorien. Lars Kreutzfeldt Rasmussen, der er årets vinder, opfylder imidlertid både kravet som vækstog gazellelandbrug. Med en vækst i omsætningen på 102 % fra 2003 til 2006 er han flot vinder af kategorien. Tabel 6. Fordelingen af de store landbrug med vækstpct. på mere ned 50 % i bruttoudbyttet Vækst pct Over 100 Antal bedrifter

13 4. Sammenligning landbrugsgazelleundersøgelserne Som det kan ses af tabel 7, er der sket et større fald i antallet af referencelandbrug på knap 19 pct., hvilket nok skyldes en kombination af flere forskellig ting. Dels afspejler faldet den generelle strukturudvikling indenfor landbruget. Derudover er omsætningskravet for begyndelsesåret hævet fra kr. til kr. samtidig med at begyndelsesåret 2003 var præget at relativt lave priser på landbrugsprodukter. Både andelen af vækstlandbrug og gazellelandbrug er på det højeste niveau i 5 års perioden. Men det er ikke overraskende i betragtning af, at priserne på svin og minkskind er steget meget fra 2003 til Tabel 7. Udvikling i reference-, vækst og gazellelandbrug, antal Antal Referencelandbrug Vækstlandbrug Gazellelandbrug Tabel 8. Udvikling i reference-, vækst og gazellelandbrug, pct Pct Referencelandbrug 100, Vækstlandbrug 37,8 31,1 26,1 43,6 Gazellelandbrug 1,2 1,2 1,5 3,5 I tabellerne 9-11 angives udviklingen i svinenoteringen, mælkeafregningen og prisen på minkskind. Dette giver et godt overblik over de markedsforhold som gazellelandbrugene har været underlagt i referenceperioden og samtidig forklarer det langt hen ad vejen i hvilke driftsgrene de fleste gazeller skal findes. Tabel 9. Gennemsnitlig svinenotering (inkl. efterbetaling), År Notering (kr.) 9,80 11,64 9,39 8,22 9,11 9,32 9,71 7 Kilde: ØSA, Dansk Landbrug Tabel 10. Mælkeafregningen pr. kg. sødmælk, År mælkepris(øre) Kilde: mejeriforeningen 7 Vægtet gennemsnit på baggrund af antal leverede dyr til hhv. Danish Crown og Tican. 11

14 Tabel 11. Gennemsnitsprisen på minkskind År Skindpris(kr.) Kilde: farmtalonline Hvis man i tabellerne 9-11 havde suppleret med priserne for 2007 ville man allerede nu kunne sige noget om gazellerne til næste år. I tabellerne ville man så skulle se på året 2004 (mælkeafregningen ) og sammenligne med 2007 priserne. Dette ville kunne give et fingerpeg om, i hvilke driftsgrene der ville være størst fremgang i vækst- og gazellelandbrugene. 12

15 Bilag A. Opdeling på driftsgrene Svineproduktion er defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, eller bedrifter, hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra svineproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra kvægproduktion. Tilsvarende er kvægproduktioner defineret som bedrifter, hvor enten mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion (summen af mælke- og kødproduktion), eller bedrifter, hvor mere end 1/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra kvægproduktion, mere end 1/3 kommer fra planteproduktion og mindre end 1/10 kommer fra svineproduktion. Planteproduktioner er defineret som bedrifter, hvor mere end 2/3 af det samlede bruttoudbytte kommer fra planteproduktion, og hvor blandet produktion udgør resten. For samtlige driftsgrene gælder det, at det er bruttoudbyttets fordeling i det sidste regnskabsår, der er bestemmende for, hvilken driftsgren den enkelte bedrift tilhører. 13

16 Bilag B. Gazeller inddelt efter driftsgrene Planteavl Navn og adresse CVRnummer Bruttoudbytte 2006 Vækst NIELS ERIK KRISTENSEN Odinsgaardsvej Stakroge % TORBEN KOCH-JENSEN Hammelvej 54, Lyngå 8370 Hadsten % POUL STOKHOLM Mindsvej Sønder Felding % Kvæg Navn og adresse CVRnummer Bruttoudbytte 2006 Vækst BENNY BLOCH Krogslundvej Gesten % KRISTIAN RØNDBJERG Øgelundvej 102, Øgelund 7323 Give % PAUL HENRIK SØGAARD Allestrupvej 3, Allestrup 8961 Allingåbro % 14

17 Svin Navn og adresse CVRnummer Bruttoudbytte 2006 Vækst MORTEN BJERRE NIELSEN Løgagervej Sørvad % BJARNE BRIXEN Armosevej 4, Heldum 7620 Lemvig % MIKAEL B KRISTENSEN Harringhedevej 6, Harring 7752 Snedsted % JAN HENNING MÆNDRUP KNUDSEN Holbækvej Jyderup % Blandet produktion Navn og adresse CVRnummer Bruttoudbytte 2006 Vækst JØRGEN KIRKEBY Bloksgårdvej 4, Rom 7620 Lemvig % BJARNE JESPERSEN Sortebjergvej 9, Dollerup 6640 Lunderskov % 15

18 Store bedrifter Navn og adresse CVRnummer Bruttoudbytte 2006 Vækst LARS KREUTZFELDT RASMUSSEN Tuskærvej 9, Saksild 8300 Odder % JESPER KAAG ANDERSEN Birkedalvej 17, Skindbjerg 8500 Grenaa % PER MANDRUP HØEG Grønnevej 4, Hammelev 8500 Grenaa % I/S MONK Skovhusevej Vesterborg % 16