Vi håber at denne pædagogiske praksis beskrivelse vil give et godt indblik i hverdagen i dagplejen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi håber at denne pædagogiske praksis beskrivelse vil give et godt indblik i hverdagen i dagplejen."

Transkript

1 Pædagogisk praksis beskrivelse Opdateret juli 2016 Pædagogisk praksis beskrivelse Indledning Vi håber at denne pædagogiske praksis beskrivelse vil give et godt indblik i hverdagen i dagplejen. Dagplejen er en stor organisation med ca.40 dagplejere og 3 tilsynsførende pædagoger. De er fordelt på 4 dagplejegrupper og geografisk spredt over hele kommunen. Samlingspunktet for alle forældre, ansatte og børn er i legestuen, hvor de enkelte grupper mødes 1 gang om ugen. Det har været en lang proces at udarbejde denne pædagogiske praksis beskrivelse, da den med sin bredde tager afsæt i hele dagligdagen i dagplejen på alle planer og alle interessenter har været med i processen. Målgruppen for denne pædagogiske praksis beskrivelse er nuværende/kommende forældre, medarbejderne, samt ledelsen af dagplejen og forvaltningen/ politikkerne. Processen startede med, at de tilsynsførende pædagoger udarbejdede et oplæg. Dette blev diskuteret på et forældrebestyrelses møde, på et heldagsmøde i dagplejens MED- udvalg, hvor der var repræsentanter fra alle grupper og efterfølgende ved et personalemøde for alle dagplejerne. Værdigrundlag Dagplejepædagogik er noget særligt, da dagtilbuddet fysisk er placeret i dagplejerens hjem og værdierne er afspejlet af det hjemlige miljø, hvor der er tid til at være i nuet, tid til fordybelse og tid til det enkelte barn. De valgte værdier i Herlev Dagpleje er: Nærvær: Tid til at skabe den tætte relation mellem dagplejer og barn, som er grundlaget for læring og udvikling. Tid til at skabe mulighed for et udviklende samspil og socialt samvær der giver barnet sociale kompetencer og lærer barnet at knytte begyndende venskaber. Børn og forældre siger goddag og farvel til den samme dagplejer og den daglige kommunikation med forældrene om barnets hverdag og trivsel sikrer, at dagplejeren har kendskab til hele barnets dag. Tryghed: Hverdagen er overskuelig og forudsigelig i den lille børnegruppe og med den samme gennemgående voksne. Der er tid til omsorg og sikker tilknytning, som er grundlaget for sund udvikling. Anerkendelse : Der er tid til at rumme børn med mange forskellige behov, udviklingstrin og følelser. Der er tid til at lytte og se det enkelte barn og følge dets initiativ.

2 Stimulering: Børnene stimuleres i et hjemligt miljø og deltager i dagligdagens opgaver i hjemmet ud fra deres udviklingstrin og alder. Der er tid og rammer til at inspirere børnene til at være kreative og nysgerrige. Pædagogisk Målsætning : Vores målsætning er at børnene gennem det hjemlige miljø i dagplejen bliver mødt med tryghed, nærvær, anerkendelse og stimulering. Derigennem skabes der muligheder for at barnet udvikler selvhjulpent hed, selvstændighed, selvværd og sociale kompetencer. Dagplejepædagogikken tager udgangspunkt i det lille, nære og hjemlige miljø, hvor barnet kan opbygge nære relationer til de øvrige børn i gruppen, samt til dagplejerens egen familie. Pædagogikken giver mulighed for at barnet deltager i dagligdagens opgaver. Praktiske oplysninger Starten i dagplejehjemmet. Præsentationsmødet: Målet er at forældrene får kendskab til dagplejeren som menneske, - dagplejen som organisation og derved skabe grundlaget for det kommende konstruktive samarbejdet. Inden barnet starter i Dagplejen kontaktes forældrene telefonisk, og der aftales et præsentationsmøde i dagplejehjemmet med forældre, dagplejer og den tilsynsførende pædagog. Desuden får forældrene pr. mail tilsendt dagplejens velkomstfolder, således at de har et kendskab til Dagplejen inden præsentationsmødet. Her drøftes bl.a. dagen i dagplejehjemmet, i legestuen, barnets kost- og sovevaner samt øvrige behov, for at sikre den bedst mulige start i dagplejen. Det fremhæves, at det er vigtigt at give besked om barnets trivsel hjemme, f.eks. hvordan har natten været, har barnet fået tilstrækkelig morgenmad, fordi selv små ting kan have betydning for en god dag i dagplejen. Der gives informationer om pædagogisk tilsyn, gæstepleje, kostpolitik, hvordan forældrene får besked når dagplejeren er syg og pjecen Smitsomme sygdomme hos børn udleveres. Forældrene ser den mappe, som skal følge barnet videre i institutionslivet (brobygning). Den vil bl.a. komme til at indeholde aftryk af hænder og fødder, og et målebånd vil vise, hvor meget barnet er vokset i årenes løb. Der vil også være nogle billeder af dagplejer og venner i dagplejen, og forældrene bliver opfordret til at komme med billeder og lidt historie fra livet derhjemme. Målet er at barnets historie bliver kendt for dem som omgiver barnet, når far og mor er på arbejde. Forældrene bliver spurgt om deres mulighed for at aflevere og hente i legestuen, når dagplejeren skal i legestue en gang om ugen i dagpleje huset. Hvis dette rent praktisk ikke kan lade sig gøre for forældrene, skal dagplejeren modtage barnet og evt. de andre børn i dagplejehjemmet og derefter gå til legestuen og igen om eftermiddagen gå til dagplejehjemmet, hvor barnet bliver afhentet. Det er vigtigt for samarbejdet, og dermed for barnet, at både forældre og dagplejer har tillid, og på sigt kan føle sig trygge ved hinanden. Derfor har forældrene 3 dage efter præsentationsmødet til at mærke efter, om de mener at samarbejdet med denne dagplejer ville kunne fungere. Hvis ikke, skal de kontakte den tilsynsførende pædagog, og der vil blive arbejdet på en anden mulig dagplejer.

3 Efter ca. 3 måneder vil forældrene blive kontaktet og den tilsynsførende pædagog vil spørge til forældrenes oplevelse af dagplejen, samarbejdet med deres dagplejer og gæsteplejen, og der vil generelt være mulighed for at drøfte deres barns første tid i dagplejen. Indkøring: Mål - at barnet opnår tryghed og dermed trivsel i samværet med dagplejeren. Vi anbefaler at indkøringen tager udgangspunkt i barnets reaktioner og at dagens længde i dagplejen øges proportionalt med barnets tryghed. Det er vigtigt at barnets oplevelser de første dage er positive, så det føles trygt at komme igen dagen efter. Det prioriteres at dagplejer og barn har været igennem situationer som: spisning, skiftning, at blive lagt til at sove og blive taget op igen, fordi det er nogle intime situationer, som barnet primært har været i sammen med mor/far. Den første legestuedag i indkøringen kommer forældrene sammen med barnet, bliver vist rundt og hilser på de andre dagplejere i gruppen, som også er mulige gæsteplejere. De bliver også præsenteret for de tilsynsførende pædagoger, som er til stede. Den dag tager forældrene barnet med hjem igen, da det ofte kan være utrygt for barnet at blive afleveret i nye omgivelser med flere nye voksne og børn. I samarbejde med den tilsynsførende pædagog vurderer dagplejeren, hvornår barnet er trygt ved sin dagplejer, og dermed klar til at deltage i legestuen. Dagplejerens arbejde: Hverdagen i dagplejen skal være tryg for børnene. Det er målet, at dagplejen skal give børnene en harmonisk hverdag med en fast daglig rytme, der netop giver tryghed og forudsigelighed for børnene. Når børnene føler sig trygge, har de overskud til at udforske verden, både inde og ude. De har mod på at være nysgerrige på det knap så kendte. En typisk dag i dagplejen kunne se sådan ud: Morgen: Mellem klokken 7 9 modtager dagplejeren børn, og forbereder dagens aktiviteter. Formiddag: Her er der mulighed for forskellige aktiviteter. Det kan f.eks. være små gåture i lokalområdet, en tur på legepladsen, besøg hos andre dagplejere, besøg på biblioteket, eller lidt større udflugter til skoven eller Kildegården e.l. Børnene kommer så vidt muligt ud i den friske luft hver dag, men formiddagen kan også sagtens blive brugt til indendørs aktiviteter, f.eks. bevægelseslege, hvor motorikken udfordres, klippe, klistre, male, lege eller bage, Frokost: Dagplejeren sørger for sund og varieret kost til børnene, selvfølgelig afpasset deres alder. Se i øvrigt afsnittet under kost. Med undtagelse af de mindste børn der ofte sover til middag 2 gange i løbet af en dag, er tidspunktet efter frokost sædvanligvis dér, hvor børnene har brug for at sove eller hvile sig. Eftermiddag: Om eftermiddagen tilbydes børnene igen et måltid, eksempelvis frugt og brød. Frem til lukketid er der leg og afhentning af børn. Den tilsynsførendes pædagogs arbejde: Der skal i henhold til dagtilbudsloven 7 stk.3 føres tilsyn hos den enkelte dagplejer. Vi tilstræber et besøg ca. hver 6-7 uge i hvert dagplejehjem, Det kan være såvel anmeldte, som uanmeldte. I dagplejen er der ansat 1 leder (37 timer), 1 souschef (37 timer), 1 tilsynsførende pædagog, der fungerer som gruppeleder for de enkelte legestuegrupper. De deltager alle med jævne mellemrum på relevante kurser og

4 efteruddannelse. Det er det pædagogiske personale, der har ansvaret for den pædagogiske udvikling i dagplejen og tilsynet i dagplejehjemmene. Hver dagplejer har en tilsynsførende pædagog, som samtidig er tilknyttet hele gruppen. Alle pædagoger har en pædagogisk uddannelse og mange års erfaring inden for dagpleje /det pædagogiske område. Der er en del administration og mange møder forbundet med pædagogernes arbejde. Men kerneaktiviteten er mødet med dagplejerne og børnene. Den tilsynsførende pædagog står for den løbende rådgivning og vejledning af dagplejerne, der er med til at sikre, at børnene trives og udvikler deres potentialer. De yder den nødvendige støtte og vejledning, når der er børn der kræver en særlig indsats, og gennem supervision og faglig sparring bidrager pædagogerne til kompetenceudviklingen i dagplejen. Overordnet kan man sige at de tilsynsførende pædagoger er kommunens og forældrenes garanter for, at den pædagogiske kvalitet i dagplejen er i orden. Tilsyn i dagplejehjemmet: På tilsynene gives råd/vejledning til dagplejerne. Den anerkendende dialog mellem dagplejeren og pædagogen er meget vigtig og bruges til at vende store og små problemstillinger/bekymringer. Det giver også dagplejeren mulighed for at have et fortroligt rum for tanker i forhold til forældresamarbejde, samarbejde med kollegaer og eget arbejdsmiljø. Tilsynet afrundes med udfyldelse af internt arbejdspapir af dagplejepædagogen, som dagplejeren arbejder med til næste tilsyn. Der føres tilsyn med hvert enkelt barns psykiske, fysiske og sociale udvikling. Der føres desuden tilsyn med, om de sikkerhedsmæssige, sundhedsmæssige og hygiejniske forhold er i orden. Der kan i enkelte tilfælde forekomme påtale om forskellige forhold, der vedrører børnenes pasning og sikkerhed, som dagplejeren er pligtig til at rette sig efter. Forældrene vil blive kontaktet af den tilsynsførende pædagog, såfremt der bliver bemærket noget specielt omkring deres barns udvikling og trivsel i Dagplejen. Forældrene kan altid henvende sig til de tilsynsførende pædagoger for at stille spørgsmål, eller drøfte deres barns udvikling og trivsel i dagplejen. Forældrene ringes op 3 mdr. efter indmeldelsen, hvor forløbet drøftes og der kan eventuelt aftales et møde, hvor dagplejer, forældre og pædagogen sammen drøfter barnets trivsel. Tilsyn i legestuen: Den tilsynsførende pædagog deltager så vidt muligt på den ugentlige legestuedag. I samarbejde med dagplejerne aftales dagens aktiviteter samt gennemførelsen af dem. Pædagogen er synlig i legestuen og har mulighed for at tale med de enkelte forældre i aflevering/afhentningssituationen. Pædagogen ser børnene i en anden og større sammenhæng end i de enkelte dagplejehjem og kan bidrage med viden om børns behov og udvikling til alle dagplejere i gruppen. I middagspausen holder den tilsynsførende pædagog møde med gruppen og der bliver taget mange forskellige emner op, givet referater fra diverse møder og aftalt gæstepleje i forbindelse med ferie, fridage og planlagte

5 kurser. De pædagogiske konsulenter i Herlev Kommune fører tilsyn i dagplejens legestue 1 gang om året i alle legestuegrupper. Ansættelse af dagplejere og godkendelse af dagplejehjemmet De ansatte dagplejere har en meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund og erfaringer. Som hovedregel ansætter vi ikke dagplejere under 25 år, da det er et stort ansvar at have 3-5 børn i alderen 0-3 år i eget hjem. Ved ansættelse af nye dagplejere skal forholdene i dagplejehjemmet godkendes. Der bliver afholdt mindst 2 samtaler med ansøgeren og der foretages en vurdering af ansøgerens personlige kvalifikationer. Den nyansatte dagplejer gennemgår en uges introforløb hvor hun er føl hos flere erfarne dagplejere som hver har til opgave at formidle et konkret emne fra hverdagen i dagplejen. Den tilsynsførende pædagog gennemgår ansættelsesvilkår, tavshedspligt, fraværspolitik, forældresamarbejde - og dagplejernes håndbog. Daglejeformidlingen/kommunen vil, med tilladelse fra ansøgeren, rette henvendelse til tidligere/nuværende arbejdsgiver, med det formål, at få oplysninger om ansøgerens kompetencer til de centrale dele af jobbet, som dagplejer samt pågældendes samarbejdsevner. Alle familiemedlemmer bliver inddraget i proceduren, da det er altafgørende for trivslen i dagplejehjemmet at alle er indstillet på de forandringer/ændringer der vil ske i familiens hverdag. Dagplejeformidlingen/kommunen indhenter straffeattester på alle familiemedlemmer over 15 år efter deres skriftlige samtykke samt børneattest på ansøgeren. Hjemmet sikkerhedsgodkendes for at forebygge ulykker, og der indkøbes nødvendige gitre til trappe, seler til barnevogne mm. Der må ikke ryges i dagplejehjemmet i dagplejens åbningstid eller i dagplejehuset. Vi følger Herlev kommunes alkohol politik. Kurser og uddannelse: Da dagplejerne har meget forskellig erfaring og uddannelsesbaggrund tilrettes kurser den enkelte, men alle, der ikke har en pædagogisk uddannelse gennemgår en kommunalt dagplejeruddannelse af 3 ugers varighed. Alle dagplejere gennemgår inden for det første års ansættelse 6 timers førstehjælps kursus. Efter 3 år bliver førstehjælpskurset suppleret. Vi samarbejder med AMU afdelingen på Campus / UCC. Løbende afholdes temaaftener for alle ansatte med relevante pædagogiske emner. Gæsteplejen I dagplejen er man altid sikret pasning, når ens dagplejer har ferie, er på uddannelse eller ved sygdom. Når barnet placeres i gæstepleje, vil det som regel være hos den samme dagplejer i den aktuelle periode. Denne dagplejer er tilknyttet den legestuegruppe, som barnet er en del af, således at gæsteplejen også finder sted i kendte og trygge omgivelser. Der kan maximalt modtages 5 børn i et kommunalt dagplejehjem. Inden planlagt fravær besøger jeres dagplejere den pågældende gæsteplejer, så barnet vil føle genkendelse og dermed større mulighed for at være tryg ved afleveringen. Det har stor betydning at forældrene bliver trygge ved brug af gæsteplejen. Derfor er der mulighed for at møde gruppens dagplejere i legestuen, en gang ugentlig når barnet afleveres og hentes i dagpleje huset, samt ved vores fælles forældre arrangementer.

6 Læreplaner Ifølge dagtilbudsloven 9 skal alle dagtilbud udarbejde pædagogiske læreplaner. I dagplejen udarbejdes en samlet læreplan for alle dagplejehjem. Forældrebestyrelsen skal godkende læreplanerne og skal hvert år evaluere og revidere læreplanerne. I dagtilbudsloven er beskrevet hvilke 6 temaer der skal indgå: Alsidig personlig kompetence Sociale kompetencer (social inklusion) Sproglig kompetence Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder og aktiviteter, der kan anvendes for at opnå de lærings mål, som er opstillet i den pædagogiske læreplan. (dagtilbudsloven kapitel 15) Læreplanens mål i Dagplejen : Vores lærerplaner er meget konkrete, så den enkelte kan tage målene frem og se om de er nået. I det lille nære dagplejemiljø udvikles den tætte relation mellem barn og voksen som er fundamentet for al læring. Barnet får også nære relationer til de andre børn - og til dagplejerens familie. Dagplejeren skaber et læringsmiljø, hvor der er mulighed for fordybelse i eget initiativ. Dagplejeren følger barnets initiativer og stimulerer og videreudvikler barnet. Dagplejen planlægger selv dagen, således at dagens aktiviteter kan gennemføres efter børnenes alder/behov. Ved tilsyn hos den enkelte dagplejer tales om læreplansmålene, samt hvordan dagplejeren sikrer, at der sættes fokus på de enkelte børns potentialer og kompetencer. Der er tid, plads og rummelighed til at børn udvikler sig med forskelligt tempo. Barnets alsidige personlige udvikling. Mål: At barnet føler sig værdsat og værdifuldt, hvilket giver barnet mulighed for at acceptere sig selv samt sine følelser og handlinger. At barnet føler sig set, genkendt og husket og derigennem udvikler selvværd, selvstændighed, selvtillid og bliver selvhjulpet, hvilket indgår i fundamentet for udvikling af de personlige kompetencer: Hvad gør vi: Viser respekt og anerkender barnet, som den person det er, f.eks. ved at acceptere og benævne barnets følelser, så barnet føler sig set og forstået. Giver barnet mulighed for at løse opgaverne selv og dermed mulighed for at opnå sejr. Stiller aldersvarende krav i forhold til det enkelte barn og arbejder hen imod at barnet bliver selvhjulpet f.eks. til tage tøj af og på, vaske hænder og øve sig i at spise selv. Støtter barnet i at træffe valg, fordybelse og ved at undgå at afbryde barnet, hvis det er muligt. Støtter barnet i at vente. Er opmuntrende, anerkendende og giver ros. Giver barnet tid til at udforske, eksperimentere, undre og fordybe sig.

7 Sociale kompetencer. Mål: At barnet oplever tryghed og tillid i relationen til dagplejeren, som støtter barnet i at forstå og skabe kontakt til andre. At udvikle barnets evne til at forstå andre, ved at hjælpe og drage omsorg for hinanden, samt indgå i fælles legeaktiviteter og daglige opgaver. At barnet opfatter sig selv som en del af fællesskabet. Hvad gør vi: Skaber glæde ved samvær og inddrager og opmuntrer barnet til at være aktiv deltager i dagens daglige opgaver. Støtter venskaber Bruger anerkendende sprog. Giver tid til fordybelse i legen. Opmuntrer barnet til at vise hensyn og at gøre opmærksom på, hvad andre føler, som er starten til selv at løse konflikter Støtter barnet i at vente, stå i kø og være i stand til at dele legetøj med andre og hjælpe hinanden. Bruger legestuen, så barnet kan vænne sig til det større sociale rum, og samtidig får etableret fællesskaber med andre børn. Samtidig forberedes overgangen til børnehaven. Sproglig udvikling Mål: At arbejde med alle sproglige udtryk: pludresprog, talesprog, sprogforståelse, kropssprog, billedsprog, mimik, samt støtte barnets begyndende begrebsudvikling At barnet udvikler sin nysgerrighed og interesse for ord, tegn og symboler. At barnet udvikler og tilegner sig sprog, da sprog er barnets primære redskab til kontakt At barnet lærer at kommunikere, udtrykke- og forklare sig. Hvad gør vi: Lytter anerkendende og besvarer barnets pludren og fortællinger. Sætter ord på både børn og voksnes handlinger og benævner antal, farver og former. Anvender præcise betegnelser på f.eks. kop, krus, glas. Bruger korrekte gentagelser, hvis barnet udtaler ord forkert. Synger, læser bøger, bruger rim og remser. Giver barnet små, konkrete beskeder og lad det udføre handlinger. Udnytter stille stunder til dialog med det enkelte barn. Dialogisk læsning Krop og bevægelse Mål: At barnet grundlæggende oplever glæde ved at bruge sin krop. At barnet kender sin krop, dens betydning, muligheder og begrænsninger.

8 At barnet får mange bevægelseserfaringer ved dagligdagens aktiviteter ved at benytte naturen og nærmiljøet. At barnet lærer at beherske fin- og grov motorik. Hvad gør vi: Lader barnet ligge på maven, lader barnet rulle, krybe og kravle, gå selv, gå på ujævnt terræn, løbe, hoppe ned, kaste, rutsje, gynge, spille bold, gå på line, snurre rundt, gå på trapper, kravle op på stolen, på puslebordet, i barnevognen. Giver tid og skaber rum til aktivitet og hvile. Bruger legepladser og lokalområdets fysiske udfoldelsesmuligheder. Lader barnet øve sig i at spise selv. Giver tid og ro til at barnet selv prøver at klæde sig af og på. Giver barnet mulighed for at danse, lege og synge sange med bevægelse og fagter. Øver barnet i god hygiejne: holde sig for munden, når man hoster, pudser næse, vasker hænder og øver renlighed. Udfordrer barnets sanser ved at opleve forskellige ting kolde/varme, hårde/bløde, glatte/ru, lys/mørke, surt/sødt, præsentere barnet for forskellige dufte/lugte Laver kreative aktiviteter som at male, lege med modellervoks, klippe, klistre, bygge med klodser, blæse sæbebobler Natur og naturfænomener Mål: At barnet gennem daglige udendørs oplevelser mærker naturen og bruger den som et rum for leg og udfoldelse. At barnet oplever årstiderne skifter og lærer at færdes i naturen med respekt for dyr og planter. Hvad gør vi: Lader barnet opleve glæden ved at komme ud i naturen i al slags vejr. Lader barnet opleve dyr og planter. Lærer barnet forskellen på f.eks kold/varm, tung/let, størst/mindst Lader barnet dufte til forskellige ting. Viser barnet at affald kommes i skraldespanden Lærer barnet, hvad der er sundt/usundt, hvor kommer maden fra og i det omfang det kan lade sig gøre at inddrage barnet i at bage og lave mad. Laver kreative ting med materialer fra naturen. Lader barnet sanse naturens farver og former. Tilbyder barnet naturmaterialer: pinde, sten, sand, vand, mudder mm. Kulturelle udtryksformer og værdier. Mål: At barnet får mulighed for og tilskyndelse til at eksperimentere med forskellige udtryksformer. At barnet oplever menneskers forskellige udseende og påklædning. At barnet gennem kunst og kulturelle udtryksformer oplever forskelligt: musik, teater, bøger, billeder mm. Hvad gør vi: Lader barnet opleve musik og dans på mange forskellige måder. Markerer højtider f.eks. jul, påske, fastelavn, fejrer barnets fødselsdag. Deltager i lokale kulturarrangementer for småbørn, f.eks. dagplejedagen og teater

9 Lader barnet eksperimentere med forskellige farver, former og materialer. Bruger biblioteket. Lærer barnet bordskik, madkultur og inddrager barnet i borddækning Laver dramatik og sanglege Børn med særlige behov: Det lille hjemlige beskyttede miljø i dagplejehjemmet og den tætte kontakt til den enkelte dagplejer understøtter barnets behov for overskuelighed, forudsigelighed og struktur. Det giver barnet gode betingelser for at udvikle sig i eget tempo og dagplejeren kan tage udvidede individuelle hensyn til den enkelte. Der er et tæt samarbejde mellem dagplejere og forældrene, der afleverer og henter barnet hos den samme voksne. Dagplejeren kan få vejledning og støtte fra den tilknyttede pædagog, der følger barnets udvikling og trivsel. I dagplejen kan støtte til børn med særlige behov ikke gives ved at tilføre ekstra personale til dagplejehjemmet men ved at indskrive færre børn. Det vil sige at dagplejeren i stedet for 3 faste indskrevne børn kun får indskrevet 1 eller 2 faste børn. Dagplejeren bliver orienteret om barnets særlige behov under møde med forældrene og dagplejepædagogen og oplæres i at varetage pasningen. I nogle tilfælde uddannes dagplejeren til en specifik opgave. I det tværfagligt sundhedsteam kan forældrene også hente faglig støtte og vejledning. De holder møde en gang i kvartalet. Visitering sker i samarbejde med forebyggelseskonsulenten, Dagplejens sundhedsteam og PPR i Herlev Kommune ud fra en faglig vurdering. Børn med særlige behov kan være børn med: Fysiske og psykiske handicap For tidligt fødte Nedsat immunforsvar Eller børn der i kortere eller længere tid har brug for ekstra støtte og omsorg på grund af manglende trivsel /udvikling. Rammeplanen: Den politiske rammeplan danner sammen med de pædagogiske læreplaner og vores beskrevne værdier fundamentet for det pædagogiske arbejde i Dagplejen. Vi ser pædagogisk kvalitet på børneområdet som: Arbejdsglæde hører/hænger sammen med glade, trygge og forventningsfulde børn. De voksnes læreprocesser spiller sammen med børns læring. Børn og voksne udfordres sammen og udforsker sammen. Når praksis spiller sammen med mål og værdier. Når indsatsen befordrer gode læreprocesser for børn og voksne. Børnenes udbytte bliver synligt.

10 Når børn og voksnes udbytte stiger. Forudsætningen for at overstående bliver en realitet er: Betydningsfuldt samarbejde, både i og uden for dagplejen. Fagligt, engagerede og kompetente voksne. Empatiske og ansvarlige voksne. Fleksible, udviklings- og læringsorienterede voksne. Tillidsvækkende voksne. Løbende dokumentation og evaluering. Læring og udvikling på mange måder: Børn lærer af hinanden, af sig selv, af de voksne og af de ting de er omgivet af. Børn lærer hele tiden. Vores fælles lærings- og udviklingssyn: At arbejde med det narrative At arbejde med børns spor som udgangspunkt for læringsprocesser. At give børnene medindflydelse og medbestemmelse. At gøre barnet til den aktive. At tro på barnet som kompetent medspiller i egen og fællesskabets læringsprocesser. At have tid, rum og ro til fordybelse, refleksion og dokumentation. At arbejde med mange læringsstile. At tage udgangspunkt i barnets erfaringer og viden, for at bringe det videre. At bygge på teorien om zonen for nærmeste udvikling. At forældrene altid er en central part i forhold til børns læring og udvikling. Kompetencer: Her henvises til Dagplejens læreplaner tidligere i dette dokument Relationer: Gode relationer skabes ikke af sig selv. Vi har muligheden, dels i den lille dagplejeenhed i det enkelte dagplejehjem, samt i det større fællesskab i legestuegruppen til at understøtte opbygningen af fællesskaber. Ved gæsteplacering af det enkelte barn er det ligeledes en faktor som vi er bevidste om har indflydelse på barnets trivsel. Senere ved overgangen til børnehaven kan det have betydning for valget, at der tages højde for de tætte relationer der allerede er skabt i dagplejen. Børns medbestemmelse En læringsproces styret af barnets indre motivation, lyst og nysgerrighed giver barnet et større og mere brugbart udbytte end en ydre styret proces. Derfor er det vigtigt at arbejde med børns medbestemmelse. Den tætte kommunikation mellem barnet og den voksne er et væsentligt aspekt af medbestemmelsen. Den voksnes opgave er at se og følge barnets initiativer for at barnet kan være medbestemmende. Sundhed Det er ikke alene sund kost, se side 18-19, der er afgørende, når der tales om sundhed. Det er også fysisk aktivitet, frisk luft, et godt indeklima, passende og meningsfyldte udfordringer, betydningsfulde relationer til både børn og voksne, som har betydning for barnets sundhed. Dagplejen er certificeret i Idræt, leg og bevægelses dagpleje - og det skal afspejle sig i dagligdagen. I hverdagen prioriteres den friske luft ved ude liv i

11 næsten al slags vejr, og giver børnene mulighed for at lære at gå ved siden af barnevognen, alt sammen med til at styrke deres fysiske og psykiske sundhed. Det betydningsfulde samarbejde Samarbejde betyder, at der ydes en fælles anstrengelse for at løse en fælles opgave. Når et samarbejde giver gevinst for alle, der er berørt af samarbejdet, må det siges at være betydningsfuldt. I det betydningsfulde samarbejde handler det om: At vise engagement. At investere kompetencer og dele kompetence. At investere tilstrækkelig tid. Forberedelse og planlægning. At overholde aftaler og deadlines. At afklare sine forventninger. Fleksibilitet og smidighed. At give konstruktiv ros og kritik. At anerkende/give anerkendelse. At sætte fælles mål og anvende sine samlede kompetencer for at nå disse. Organisering og rollefordeling. Imødekommenhed og åbenhed. Inspiration og refleksion gerne fælles refleksion. Loyalitet over for fælles beslutning Det betydningsfulde forældresamarbejde Fundamentet for forældresamarbejdet er bygget op omkring tillid og troværdighed. Når den er tilstede har dagplejen de optimale betingelser for den daglige dialog, small talk med alle forældre, idet det er den samme voksne som forældrene møder om morgen og om eftermiddagen. Det er væsentlig for barnets trivsel, at der udveksles oplysninger om de basale behov som søvn, mad og øvrige forhold som kan have betydning. Det giver forældre og dagplejere mulighed for at planlægge dagen bedst muligt for barnet. Dagplejeren fortæller om de små begivenheder der opstår i dagligdagen, som danner udgangspunkt for en god dialog. Dagplejeren har den tætte, daglige forældrekontakt, desuden kan forældrene altid henvende sig til den pædagogiske tilsynsførende, hvis der opstår behov. Efter ca. 3 måneders indmeldelse vil forældre blive kontaktet af pædagogen med det formål at få en dialog om barnets og forældrenes trivsel i dagplejen i de første tid. Se i øvrigt under afsnittet forældresamarbejde senere i dette dokument Dokumentation: For at arbejdet med dokumentation skal lykkedes, er det en forudsætning, at man løbende benytter sig af, at nedskrive de observationer, man som professionel gør sig. Der er tale om betydningsfuld og lærerig dokumentation, når det kan foregå intensivt, målrettet og bevidst. Processen og produktionen foregår i rammer, som skridt for skridt giver børnene og de voksne den ro, fordybelse kræver.

12 Indholdet og sammenhængen i det pædagogiske forløb og i et givent produkt giver mening for børnene. Dokumentation giver anledninger for det enkelte barn til at reflektere og tale med andre om oplevelser og udbytte. Dokumentation befordrer en bevidstgørelse af læringen. Dokumentation befordrer et indblik i barnets udvikling og læring. Dokumentation befordrer, at dagplejeren kan udfordre barnets læring og dermed giver mulighed for lærings progression. Dokumentation skaber mulighed for at vurdere det enkelte barns udbytte med henblik på dagplejerens evaluering af et givent læringsforløb. Der er mange dokumentationsformer, formen der vælges må afhænge af indholdet i læringsprocessen, børnenes formåen, tidsperspektivet og hvad man grundlæggende ønsker at opnå med en given dokumentation. I dagplejen er det nærliggende at anvende den mundtlige dokumentation, når barnets hentes om eftermiddagen, da det er den samme person som har fulgt barnet hele dagen. Eksempler på dokumentation: KMD børneintra for alle dagtilbud i Herlev Konkrete ting, som produkter fremstillet i pædagogiske forløb, fx malerier, tegninger, gipsfigurer, huse, plantekasser, tøj osv. Udstillinger af overnævnte produkter for forældre, børn og kolleger. Fastholdelse af sekvenser i et læringsforløb, fx digitalfotos og udstillinger af materialer i pædagogiske processer. White board tavle, hvor der skrives praksisfortællinger. Identitetsprodukter i form af kufferter, barnets bog, feriebøger-/kasser, logbøger, gruppens egne bøger. Mundtlig formidling Ud over at synliggøre de pædagogiske forløb og dermed give barnet og forældrene anledning til at tale med hinanden om oplevelser, er der også andre store gevinster for barnet, ved at arbejde med at dokumentere både proces og produkt: Selvværd i processen. Selvtillid i produkter: se, hvad jeg har lavet. Bevidstgørelsen om egen læring, gør det lettere for barnet at udnytte sin nye viden eller udvikle både viden og kompetencer. Børns spor: Den lille børnegruppe i dagplejens hverdag giver optimale muligheder for at den voksne kan iagttage børnene og aflæse deres spor, tolke dem og tage udgangspunkt i sporene, når der planlægges pædagogiske forløb med børnene. Iagttagelser som tager udgangspunkt i at reflektere over, ikke om det er meningsfuldt, hvad barnet gør, men hvordan det giver mening for barnet netop at gøre dette eller hint. Når man arbejder med børns spor, er det væsentligt: At arbejde systematisk med indsamling og tolkning af børnenes spor. At tilrettelægge ud fra sporene. At processen ikke alene bliver en voksenstyret læreproces, men en samarbejdsproces, hvor der tages udgangspunkt i, hvor børnene er, og hvad de er optaget af.

13 Barnets kuffert: Kufferten er med til at fastholde barnets livshistorie. Den er/har stor betydning for barnet, dets interesser og giver gode betingelser for læring. Kufferten indeholder barnets personlige bog. Den indeholder bl.a. billede af barnet ved starten i dagplejen, stamtræ, som forældrene opfordres til at udfylde med billeder, historier /oplevelser som har haft betydning i barnets dagpleje liv. Der er aftryk af hænder, fødder og højdemål ved barnets fødselsdage, tegninger, materialer som barnet har fremstillet og billeder af oplevelser, barnet har haft med sine venner i dagplejen. Alt sammen med til at hjælpe barnet til at se sig selv som et betydningsfuldt individ og en del af et større fællesskab. Fantasi og fortælling: I det pædagogiske arbejde giver det mening at arbejde med fantasien og historiefortællingen med udgangspunkt i barnet oplevelser. Det hjælper barnet til at forstå sammenhænge. Det pædagogiske arbejde skal skabe rammer for, at barnet kan erhverve ny viden ved at bygge på de erfaringer og den viden, det enkelte barn allerede har. Det giver god mening og betydningsfulde læringsprocesser, når fantasien og fortælling inddrages. Som i alt andet pædagogisk arbejde er det væsentligt at være opmærksom på børnenes engagement og forståelse af det, som udspiller sig. Inddragelsen af fantasielementet skal være en gevinst for børnenes læringsprogression. Som professionel skal man kontinuerligt koordinere og kvalificere aktiviteterne og forbinde dem i et fælles mønster. Herved øges muligheden for, at der skabes tydelige sammenhænge for børnene. Vi har årligt besøg af Bamseteatret som specielt er målrettet vores aldersgruppe og inddrager børnene i forestillingen. Vi observerer børnene under fri leg, her vil fantasi og fortælling altid være tilstede. De lærer af de aktiviteter, som de er med til ved at eksperimenterer og undres over at farver og former ændres. Eksternt samarbejde: Tværfagligt sundhedsteam: Det tværfaglige sundhedsteam består af psykolog, tale/hørekonsulent, sagsbehandler, dagplejeleder, souschef og den tilsynsførende pædagog. Teamet afholder 4 møder årligt, og der kan indkaldes til ad hoc møder på foranledning af bekymring hos forældre eller personale omkring et konkret barn. Teamet består af psykolog, tale/hørekonsulent, sundhedsplejerske, sagsbehandler, forebyggelseskonsulent, dagplejeleder, souschef og den tilsynsførende pædagog. Formålet er at:

14 At yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. At det tværfaglige samarbejde udbygger kendskabet til hinanden og giver mulighed for faglig sparring imellem faggrupperne. At styrke den tværfaglige indsats over for børn med særlige behov. At medvirke til tidlig opsporing af bekymringsbørn. Forældrene kan deltage sammen med de forskellige relevante faggrupper og planlægge det videre forløb i forhold til barnets trivsel og udvikling, eller forældrene kan give tilsagn om at problemstillingen må drøftes uden deres tilstedeværelse I teamet kan problemstillinger drøftes anonymt Brobygningssamarbejdet: Ordet brobygningen dækker over den naturlige overgang fra dagplejen til daginstitutionen for barnet ved 3 års alderen. Dagplejens mål er at gøre denne overgang positiv for barnet. Vi samarbejder med de 2 distrikter /dagtilbud i Herlev kommune. Brobygningssamarbejdet betydning for os er et større kendskab til hinanden, og vores forskellige måder at arbejde på, som gør det nemmere for os, at informere forældre og ikke mindst om alt det nye der skal ske i barnets liv. Kommende børnehavebørns forældre inviteres til fælles forældremøde, hvor en institutionsleder giver et indblik i hvad der venter børn og forældre af udfordringer, når barnet starter i børnehavelivet. Målet er at støtte barnets overgang til børnehave og at fremme samarbejdet mellem dagplejen og børnehaverne med barnet i centrum. Alle dagplejerne har en besøgsbørnehave som de minimum besøger 2 gange om året. Alle kommende børnehave børn mellem 2,5 og 3 år kommer på besøg med dagplejeren i deres fremtidige børnehave. Ved opstart medbringes barnets kuffert (den gennemsigtige plastikkuffert) og barnets bog/billeder fra tiden i dagplejen. Der er mulighed for en overleveringssamtale med forældrene når barnet har særlige behov. Der bliver i samarbejde med forældrene udfyldt et overleveringsskema for de 3 årige børn for at lette overgangen fra dagpleje til børnehave. Dagplejen mailer skemaet til børnehaven efter at forældrene har udfyldt deres del. Der kan aftales et længere indkøringsforløb for barnet, hvis der er behov. Der kan aftales genbesøg i med børnehaven i dagplejehuset indenfor ½ år efter barnets start i børnehaven Netværk i dagtilbud Dagplejen deltager i mange former for netværk. Der bliver udvekslet erfaringer, givet referat fra de forskellige arbejdsgrupper, der er nedsat tværs over kommunen og der er rum til sparring. Der er forskellige kompetencer og erfaringer i ledergruppen og alle kan

15 bidrage til udviklingen af det pædagogiske arbejde og administrationen af institutionerne i netværket. I Region Hovedstaden eksisterer også et velfungerende netværk hvor lederne/repræsentanter fra dagplejeformidlingerne mødes 4-5 gange om året på skift i kommunerne og deler erfaringer og nyheder fra de enkelte kommuner. Det er altid inspirerende at høre, hvad andre kommuner er optaget af og videns dele. Vi har også nedsat et kursus samarbejde under netværket for at arrangere kurser kommunerne imellem. Det skal give mulighed for at skræddersy kurser hvor vi hver kan sende 4-5 deltagere og derved skabe et hold. Dagplejepædagogerne kommunerne imellem har ligeledes et netværk, hvor de kan dele viden og erfaringerne og følge med i udviklingen i de enkelte kommuner. Det pædagogiske samarbejde med Herlevs kultur institutioner: Kildegården: Dagplejen samarbejder med naturgården Kildegården. Vi har dels haft glæde og inspiration af at sende 5 dagplejere på internt kursus om små børns naturoplevelser og muligheder for at bruge naturen i et pædagogisk sammenhæng og endvidere har vi hvert år alle dagplejere og børn til et arrangement, hvor naturvejlederen er inspirator for både børn og voksne. En del af vores dagplejere bruger derudover Kildegården, som et naturligt udflugtsmål året igennem. Bibliotek: Dagplejehuset får månedligt udskiftet børnebøger af biblioteket og dagplejerne kan bruge bibliotekerne som pædagogisk tilbud i hverdagen. Teater: Dagplejen har et tæt samarbejde med Bamseteatret, som har specialiseret sig i teater for 0-3 årige. Det er et tilbud, som alle børnene får minimum en gang årligt i dagplejehuset. Kosten i dagplejehjemmet. Dagplejeren skal drage omsorg for barnets pasning og pleje, herunder ydelse af kost, så længe barnet opholder sig i dagplejehjemmet. Dagplejeren køber også den modermælkserstatning, som barnet er vant til op til 1 års alderen, men allergikost eller anden specialkost skal forældrene selv medbringe. I det daglige tilbereder dagplejeren maden til børnene i sit eget hjem. Maden skal være alderssvarende, sund, varieret og alsidig og følge den kostpolitik, der er vedtaget i forældrebestyrelsen og MED udvalget. Kostpolitikken bliver jævnligt diskuteret, og der tilbydes relevant materiale om kost, vejledning og kurser. Det er vigtigt at tænke økologi ind i hverdagen. Ved at købe økologisk brød, mælk, smør, mel, gryn og æg, som danner basis for mad til små børn, opnås et minimum på 50% økologisk kost til dagplejebørnene. For at servere en sund og varieret kost, skal der så vidt muligt bruges årstidens danske frugter og grøntsager. Sukkeret i kosten skal begrænses, idet sukkeret mætter hurtigt, og så har børnene ikke meget appetit tilbage til den sunde mad, som er nødvendig, hvis de skal trives og udvikle sig. Derfor serveres der ikke slik i dagplejen, og af samme grund skal det ikke medbringes i dagplejehjemmet. Ved fødselsdage kan der serveres boller og frugt. I forbindelse med jul, fastelavn og dagplejedag kan der dog dispenseres, men det usunde skal være minimalt. Når børn er mætte, er grundlaget for glæde, lyst og energi til at lege og lære til stede. Derfor skal børn have flere måltider i løbet af dagen. Det forventes at barnet har spist morgenmad hjemmefra. Morgenmaden er den energi, barnet skal bruge til formiddagens aktiviteter. Derfor er det vigtigt at vide, hvad tid barnet har fået morgenmad, og hvor meget det har spist. Det har betydning for hvornår formiddagsmåltidet skal tilbydes, da

16 der som hovedregel må være 2-3 timer mellem måltiderne. Formiddagsmåltidet består typisk brød og eller frugt. Frokosten kan varieres mellem varme retter og brød uden kerner med pålæg og dertil noget årstidsbestemt grønt. Om eftermiddagen endnu et lille måltid bestående af brød, frugt og eller grønt. Børn der hentes sent tilbydes yderligere brød/frugt eller lign. Til alle måltider tilbydes noget at drikke, f.eks. modermælkserstatning, øko. sødmælk, øko. letmælk, eller vand. Der skal flere gange i løbet af dagen tilbydes noget at drikke, ligesom børn skal have lidt at drikke inden de spiser. Det er de danske kulturtraditioner der ligger til grund for kosten i dagplejehjemmet, men der skal vises respekt og tages hensyn til kostvaner i andre kulturer. Børn kan kun komme på diæt, når der foreligger en lægeerklæring. Maden skal se indbydende ud. Maden skal smage godt. Maden skal serveres i rar atmosfære. Maden skal serveres i hyggelige omgivelser. Barnet skal sidde godt med bord og stol i rigtig højde. Handleplan: Det er vigtigt, at starten på måltidet ikke er fortravlet og fyldt med konflikter. Det vil skabe en dårlig stemning, som meget let vil holde sig gennem hele måltidet. Ligesom det er vigtigt at børn og dagplejer vasker hænder inden de spiser. Børnene bør inddrages i forberedelserne ved at være med til lette indkøb, tilberedning af maden og borddækning. Endvidere kan børnene på gåturen have plukket blomster, som vil pynte på bordet og gøre måltidet til noget særligt. Det vil også træne børnenes praktiske færdigheder og evne til samarbejde. For at skabe ro om måltidet, skal børnene lære at sidde sammen og spise. Der kan dog være børn, som ikke spiser så hurtigt, og det skal de andre selvfølgelig ikke vente på. Børn lærer verdenen at kende gennem leg, og det gør de også, når de spiser. Den voksne skal, ligesom børnene, sidde ved bordet og være med til at spise lidt, for at være den gode rollemodel. Legen er godt nok slut når spisningen starter, men for børnene er det nødvendigt at lege med/undersøge maden, for herigennem at udvikle et selvstændigt forhold til at spise. For børn, der skal lære at spise, er det naturligt at bruge fingrene. Det er en god ide og starte med små og få hapser, men efterhånden som barnet bliver større, kan det få serveret større og flere stykker mad. For at øge børnenes selvstændighed tager de selv mad fra et fad, vælger pålæg, smører mad osv. Når børnene tilbydes ny mad er det vigtigt, at dagplejeren er positiv og opfordrer børnene til at smage. Det kan være nødvendigt at tilbyde det flere gange, og dermed give børnene lyst til at smage det nye. Børns appetit svinger meget, men ved at respektere børnenes ja-tak eller nej-tak, støttes barnet i at kunne mærke om det er mæt.

17 Køkkenet I det daglige tilbereder dagplejeren mad til børnene i sit eget køkken. Kostpolitikken bliver jævnligt diskuteret og der bliver tilbudt relevant materiale om kost, vejledning og kurser. Køkkenet i dagplejehuset er godkendt til tilberedning af varm mad efter de gældende regler. Dagplejerne skiftes til at medbringe mad hjemmefra i køletasker. Der foretages div. temperaturtagninger af maden, køleskabene, som registreres i protokol. Alle dagplejere gennemgår et fødevarehygiejnekursus, med afsluttende bevis på hotel- restaurantskolen. Traditioner Traditioner skabes og holdes for at give børnene kendskab til dem, for at dyrke fællesskabet. Ved nogle af arrangementerne får forældrene mulighed for at møde hinanden, og dermed skaber det mulighed for netværk, og det giver også mulighed for at møde de andre dagplejere, og dermed gæsteplejen. Fastelavn I dagplejen markeres fastelavn ved at børnene, efter opfordring, møder udklædte, eller bliver klædt ud i medbragt tøj. De børn som gerne vil klædes ud, men ikke har noget med, låner noget af udklædnings tøjet i dagpleje huset. Om formiddagen slås katten af tønden, og i tønden findes frugt eller rosiner, og der synges fastelavnssange. Om eftermiddagen spises fastelavnsboller sammen med frugten. Påske Markeres med lidt klippe/klistre til at tage med hjem. Dagplejedag Om eftermiddagen ankommer alle dagplejere og børn til dagplejehuset med pyntede barnevogne, og lidt senere kommer forældre og søskende. Med udgangspunkt i et vedtaget tema har hver gruppe kreeret noget udklædning til børnene feks. har temaet været frugter, så har lilla gruppe lavet vindruehatte, grøn gruppe æblehatte osv. Der serveres boller, agurker, gulerødder, kage, vand og saftevand, kaffe og te, som børn, forældre og dagplejere hygger sig med. Forældre og børn kan sammen se Bamseteater, en forestilling, som børnene har set på en legestuedag. Julemåneden Markeres både i de enkelte hjem og i legestuen. Aktiviteterne varierer fra hjem til hjem og fra legestuegruppe til legestuegruppe. Eksempler i dagplejehjemmet: Fremstilling af julepynt, tænde kalenderlys, synge julesange, salmer, gå på juleudstilling, gå til julegudstjeneste, julehygge for børn og forældre. I legestuen er der eksempelvis julefrokost, spise risengrød, synge julesange, -salmer, lave julegaver til far og mor, lave juledekorationer. Julefest Julefesterne afholdes gruppevis i dagplejehuset. I alrummet står et juletræ, som bl.a. er pyntet med noget som børnene har lavet. Forældre, søskende og bedsteforældre inviteres til at komme om eftermiddagen, hvor det starter med at børnene går Lucia optog rundt om juletræet. Efterfølgende går alle til pyntede borde, hvor der spises æbleskiver og drikkes gløgg. Der er ligeledes mulighed for at spise boller og drikke vand, mælk eller saft. (Her dispenseres fra kostpolitikken). De største børn får nissetøj på, og sammen med deres dagplejer, synger de På loftet sidder nissen. Som afslutning danser alle rundt om juletræet, og der kaldes på julemanden (en af dagplejerne). Alle børn og deres søskende får en af de gaver, som julemanden har i sækken. Dagen slutter med at der vinkes farvel til julemanden, og børnene tager det fremstillede julepynt fra juletræet med hjem. Forældresamarbejde: I dagplejen er det vigtigt at opbygge et godt, ærligt og tillidsfuldt forhold mellem dagplejer og forældre og dermed en åben dialog. I dagplejen er det den samme person der modtager barnet og afleverer barnet og det er vigtigt for barnets daglige pasning, at der udveksles oplysninger om søvn, spisning og øvrig trivsel så

18 dagplejeren kan planlægge dagen bedst mulig for barnet. Vi opfordrer alle forældre til at spørge til dagplejerens praksis og være åbne omkring forhold de evt. undrer sig over. Der er også altid mulighed for at kontakte gruppens pædagog der vil være behjælpelig, hvis der er spørgsmål eller udfordringer. Hvis der er uoverensstemmelser mellem dagplejer og forældre er det altid bedst for det fremtidige samarbejde først at tale med sin dagplejer om problemet. Hvis det ikke kan løses så kontaktes gruppens pædagog, der så evt. kan afholde en samtale mellem dagplejer og forældrene. Der afholdes et stort forældremøde årligt i dagplejen. Det afholdes i maj/juni, hvor der et oplæg om et aktuelt emne. Dette emne vælges af forældrebestyrelsen. Ved dette møde vælges det kommende års forældrebestyrelse. Cafèeftermiddag En gang om året inviteres forældre og søskende gruppevis til at komme i dagplejehuset. Alle forældre har en ret mad med, som stilles på et fællesbord. Dagplejerne har bagt brød og lavet salat. Alle samles i alrummet, hvor børn og dagplejere synger nogle af de sange, som de har øvet/lært i den periode, de har haft musik. Derefter spiser alle sammen og til maden er der mælk og vand. Forældrebestyrelsen: Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje er beskrevet i vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kapitel 14 stk hvor den særlige struktur i dagplejens organisation/forældreindflydelse beskrives. Der står bl.a: Den kommunale dagpleje adskiller sig væsentligt fra de øvrige kommunale institutioner ved at være opdelt i mange små enheder i form af de enkelte dagplejehjem Det bærende princip for forældreindflydelse i den kommunale dagpleje er, at den harmonerer med ledelsesstrukturen og opgaveløsningen i den kommunale dagpleje I Herlev Kommune er der en samlet forældrebestyrelse for hele den kommunale dagpleje der dækker alle distrikter i kommunen. Dagplejen er underlagt styrelsesvedtægter for dagtilbuds området og valget til bestyrelsen sker i forhold til Dagtilbudslovens 14,15 og 16. For institutioner der er normeret fra og med 81 pladser vælges 7 forældre, 2 personalerepræsentanter, leder (sekretær uden stemmeret) og 1,2,3 eller 4 suppleanter for forældrene. Der vælges 1 suppleant for personalerepræsentanterne. I dagplejens forældrebestyrelsen deltager et kommunalbestyrelsesmedlem som observatør, efter ønske fra forældrebestyrelsen. I Dagplejen vælges forældrebestyrelsen på det årlige forældremøde i Maj/Juni måned i Medborgerhuset. Øvrige forældremøder i dagplejen afholdes i de enkelte dagplejegrupper Dagtilbuds lederen er sekretær for bestyrelsen og sørger for udsendelse af dagsorden, referater og diverse skrivelser fra forvaltningen. Ved dette møde er der tradition for, at have en ekstern oplægsholder og et emne af almen interesse /problemstilling som alle kan have glæde af at opleve. Det kan være emner som relationer i familien, kost, skæld-ud, børnesygdomme m.fl. Forældrebestyrelsen vælger i samarbejde med

19 medarbejderrepræsentanterne næste års emne til det store forældremøde. Inden det store forældremøde udsendes dagsorden for mødet. Det er den enkelte dagplejer der uddeler dagsorden for mødet til sine forældre og forældrene har mulighed for, at stille uddybende spørgsmål til arbejdet i forældrebestyrelsen eller kontakte den tilsynsførende pædagog /leder. Forældrene kan allerede inden mødet udfylde en talon med eget navn, barnets navn og gruppens navn så vi kan have navne på personer der ønsker valg klar til mødet. Ved mødet indledes valget med at den siddende formand for forældrebestyrelsen beretter om arbejdet i forældrebestyrelsen. Vi opfordrer forældre fra alle grupper i dagplejen til at stille op, så grupperne bliver nogenlunde ligeligt repræsenteret i bestyrelsen. Den nyvalgte forældrebestyrelse holder sit konstituerende møde inden 14 dage efter bestyrelsesvalget. Der er udarbejdet en forretningsorden for forældrebestyrelsen i dagplejen. Der afholdes minimum ordinære møder hver 3. Måned, og der kan afholdes ekstraordinære møder når formanden, lederen eller 1/3 af bestyrelsen ønsker det. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra lederen principper for alle driftmæssige forhold af betydning for institutions virksomhed, herunder: Den pædagogiske planlægning Samarbejde mellem hjem og institutioner Udviklingen af det pædagogiske arbejde samt institutionens samarbejde med andre institutioner og organisationer i lokalområdet. Sikkerhedsarbejde Legepladsen: Legepladsen bliver gennemgået og sikkerheds godkendt af Teknisk Forvaltning i Herlev Kommune ca. 1 gang om året. Ved indkøb af nye legeredskaber rådfører vi os med forvaltningen og køber kun redskaber der er godkendt til børn mellem 0-3 år. Hygiejne: Dagplejen henviser til de retningslinjer som er beskrevet i Håndbog for dagplejere og dagplejepædagoger: Sundhed, miljø og hygiejne. I legestuen er ansvaret for den almindelige hygiejne, omkring vask af legetøj, skift af sengetøj mv, uddelegeret til enkelte legestuegrupper. I legestuen, hvor flere børn er samlet bruges engangshåndklæder, lejepapir på puslebordet, sæbebeholdere og beholdere med desinfektionsmiddel. Sidst nævnte er ligeledes placeret i alle grupperum, således at de voksne spritter hænderne af, efter et barns næse er blevet tørret. Denne praksis udføres også i det enkelte dagplejehjem og det er dagplejerens ansvar at overholde den overordnede hygiejnepolitik og det påhviler dagplejepædagogen at føre tilsyn med dette. Arbejdsmiljø organisationen / Arbejdspladsvurdering : Begrebet sikkerhed blev efter den nye lov om arbejdsmiljø af 1/ erstattet med arbejdsmiljø. I dagplejen er en af dagplejere valgt som arbejdsmiljørepræsentant og lederen er født arbejdsmiljøleder. De 2

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje? Dagplejen Kære forældre Velkommen til dagplejen i Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt af Randers Kommune. Hvad er dagpleje? En dagplejer passer normalt 4 børn, og har i perioder

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

velkommen i dagplejen

velkommen i dagplejen velkommen i dagplejen velkommen i Dagplejen Kære forælder Denne pjece indeholder praktiske oplysninger, som i ord og billeder, fortæller om hverdagen hos en dagplejer. Indhold 3 Dagplejen er for børn fra

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen: I vores gruppe er vi 5 dagplejer, Kit, Marianne, Lotte, Anja og Annette P. Vi har tilsammen 20 børn i alderen 0-3 år. Lige nu har vi rigtig mange nye små, som

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar.

JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. JANUAR Tema: Fastelavn Det sker i ugerne 3+4+5 samt uge 6 i februar. At give børnene oplevelsen af årlige tilbagevendende traditioner At give barnet mulighed for at indgå i sociale fællesskaber og derigennem

Læs mere

VELKOMMEN I DAGPLEJEN

VELKOMMEN I DAGPLEJEN VELKOMMEN I DAGPLEJEN VELKOMMEN i Dagplejen Kære forælder Denne pjece indeholder praktiske oplysninger, som i ord og billeder fortæller om hverdagen hos en dagplejer. Indhold 3 Dagplejen er for børn fra

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE 2013-2014 INDHOLDSFORTEGNELSE GRUNDLAGET FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE... 3 KENDETEGN FOR FREDERIKSBERG DAGPLEJE... 3 FREDERIKSBERG DAGPLEJES VÆRDIER... 4 FREDERIKSBERG

Læs mere

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER - 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Velkommen i Blåbjerg Børnehave 3 Vision for børnehaven. Hvorfor læreplaner 4 Barnets Alsidige Personlige udvikling 5 Sociale

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO . materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Lidt om os og dagligdagen.

Lidt om os og dagligdagen. April 2011 Lidt om os og dagligdagen. Høgevængets børneinstitution er en sammenlagt institution som består af 2 bygninger der er bygget samtidigt og fremstår som sammenbygget med indgange ca. 20 meter

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

LÆREPLANER DAGPLEJEN HEDENSTED KOMMUNE

LÆREPLANER DAGPLEJEN HEDENSTED KOMMUNE LÆREPLANER DAGPLEJEN HEDENSTED KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Personlig kompetence 4 Social kompetence 6 Natur 8 Kultur 10 Sprog 12 Krop og bevægelse 14 Dokumentation 16 Børnemiljøvurdering 18

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 9 kommunale dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. En dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.:

Lones dagpleje. Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang Glejbjerg Tlf.: Lone s dagpleje Lones dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lone Hagedorn Nielsen Nyvang 22 6752 Glejbjerg Tlf.: 75198111 Lone Hagedorn Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé Forældrepjece Dagtilbud Nordvest Velkommen til Børnehuset Spentrup/Naturbørnehaven Bane Alle Naturbørnehaven har omkring 46 børn i alderen 3-6 år. Naturbørnehaven

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser

Læs mere

Vuggestuens lærerplaner

Vuggestuens lærerplaner Vuggestuens lærerplaner Barnets personlige og alsidige udvikling - at barnet får respekt for andre børn, og udvikler empati - at barnet er i god trivsel og udvikling - at barnet lærer, hvad der er rigtigt

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd

Pædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Velkommen til børn og forældre

Velkommen til børn og forældre Velkommen til børn og forældre Præsentationsmøde Når I har fået en plads i dagplejen, inviterer pædagogen jer og jeres barn til et præsentationsmøde hos dagplejer. Pædagogen forestår mødet. På mødet fortæller

Læs mere

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG BØRNEMILJØVURDERING. FOR DAGPLEJEN, ISHØJ KOMMUNE.

PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG BØRNEMILJØVURDERING. FOR DAGPLEJEN, ISHØJ KOMMUNE. Dagplejens læreplan 2010-2012. 1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN OG BØRNEMILJØVURDERING. FOR DAGPLEJEN, ISHØJ KOMMUNE. Pædagogiske principper og værdier: Læreplanen bygger på de pædagogiske principper og værdier,

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Vi lægger særlig vægt på, at kemien mellem jer og dagplejeren er god, og at I har tillid til dagplejeren.

Vi lægger særlig vægt på, at kemien mellem jer og dagplejeren er god, og at I har tillid til dagplejeren. Dagplejen Nærmest hjemme En god begyndelse for barn og forældre Om kort tid skal jeres barn starte i dagpleje. Vi ved, at det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn til pasning første

Læs mere

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer Kære forældre Velkommen til dagplejen i Syd 3, vi glæder os meget til at samarbejde med dig/jer Vi er 11 dagplejere, hvoraf den ene af os er ansat som gæstedagplejer og bor fra Humlegårdsbæk i Øst til

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave.

Familien går en spændende og forandringsrig tid i møde, når barnet starter i børnehave. På vej i Børnehave Målet er, at vi sammen med jer arbejder for, at skabe en rød tråd i dit barns liv, hvor helhed og sammenhæng skal sikre trivsel ved overgangen fra dagpleje eller vuggestue til børnehave.

Læs mere

Læreplan. Lystrup dagpleje

Læreplan. Lystrup dagpleje Læreplan Lystrup dagpleje Alsidig personlig udvikling. Dagtilbuddets mål: - at have indlevelse i andre - at tage initiativ - at være psykisk robust - at udvikle kendskab til sig selv - at handle selvstændigt

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely Børnehuset Bøgely Åbningstid: Bøgelunden 1.3 & 5 Man-Fredag 2635 Ishøj 06.30-17.00 Tlf: 4373 5243 Velkommen til Børnehuset Bøgelys pædagogiske læreplan 2010-2011

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer.

Kære forældre. I Vejen Kommune arbejder vi med læreplaner, og jeg vil her beskrive, hvad jeg gør i forhold til de forskellige temaer. Lene s dagpleje Lenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lene Køhlert Jensen Skovvej 31 6650 Brørup Tlf.: 22933739 Lene Køhlert Jensen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Kære forældre. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece Børnehuset Spentrup Forældrepjece Velkommen til Børnehuset Spentrup/Haldvej Børnehaven Haldvej har omkring 50 børnehavebørn i alderen 3-6 år. Børnehaven Haldvej er en del af Spentrup Børnehus som også

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.:

Anettes dagpleje. Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: Anette s dagpleje Anettes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Lundtoftevej 2, Bæksbølling 6683 Føvling Tlf.: 6127780 Anette Igidie Fuglsang Lindgren Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Jeg

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Velkommen i dagplejen

Velkommen i dagplejen Velkommen i dagplejen Jeres barn skal nu starte i dagpleje hos en af vores kommunale dagplejere. Den tid som barnet skal tilbringe i dagplejen er en forholdsvis stor del af barnets friske og vågne tid.

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.:

Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade Brørup Tlf.: Ketty s dagpleje Kettys dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Ketty Marie Askou Byagergade 35 6650 Brørup Tlf.: 75382821 Ketty Marie Askou Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Velkommen. i Ringsted Kommunale Dagpleje

Velkommen. i Ringsted Kommunale Dagpleje Velkommen i Ringsted Kommunale Dagpleje 2015 Ringsted Kommunale Dagpleje Dagplejekontorets information Adresse: Frejasvej 3, 4100 Ringsted. Kære Forældre Vi håber jeres barn kommer til at trives i dagplejen

Læs mere