Omsorg, styring og køn gennem tavshed og italesættelse. For et stykke tid siden AF HANNE MARLENE DAHL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omsorg, styring og køn gennem tavshed og italesættelse. For et stykke tid siden AF HANNE MARLENE DAHL"

Transkript

1 52 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Omsorg, styring og køn gennem tavshed og italesættelse AF HANNE MARLENE DAHL Statslig styring af omsorg handler ikke kun om udgifter. Det handler også om hvem, der har ret til hvad, hvor og hvordan og hvordan vi som samfund italesætter vores relaterethed som mennesker. Ofte ser vi ikke omsorg. Eller måske gør vi? Omsorg er viklet ind i forskellige paradoksale processer. På den ene side ses en stigende italesættelse af omsorgen politisk og videnskabeligt, mens der samtidig kan identificeres forskellige processer af tavshedsliggørelse. For et stykke tid siden blev jeg spurgt om hvad jeg forskede i. Jeg svarede overordnet i brede begreber omkring omsorg og statslig styring af omsorg. Straks blev jeg mødt med nye spørgsmål. Bl.a. et spørgsmål, hvorvidt det ikke krævede megen viden om økonomi, statistik og finansiering at forske i styring af statslig omsorg? Omsorgen skulle jo betales. Jeg blev stum. Selvfølgelig skal offentligt finansieret omsorg betales via statens indtægter der skal ske en styring af midlerne, der i nutidens terminologi ses som skatteborgernes penge. Grunden til, at jeg blev tavs er, at jeg ser relationen fra et andet perspektiv, nemlig, at omsorg er en forudsætning for et samfund. Dvs. at uden omsorg, ingen økonomi. Uden at fremkomme med stærke ontologiske påstande vil min grundposition være, at samfundets eksistens er betinget af en løbende omsorgsvaretagelse. Omsorg handler grundlæggende om forholdet mellem individer og forholdet mellem individ

2 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 53 og fællesskab, når vi ikke er stærke, ikke sunde, ikke produktive og ikke selvhjulpne mennesker. Og med omsorg forstås både dens forskellige former (børn, handicappede, syge og ældre) og forskellige institutionelle kontekster (stat, marked og civilsamfund; betalt, ikke betalt, statslig såvel som ikke statslig, professionelt versus ikke professionelt arbejde). FRA GEMT OG GLEMT TIL VIDENSKABELIG OG POLITISK SYNLIGHED Sociologer og filosoffer har de sidste 30 år gjort os opmærksomme på, at vi fødes nøgne, hjælpeløse og har behov for, at nogen tager sig af os. Men hvad er omsorg så? Ja, de klassiske sociologer har ikke så meget at sige herom. Marx introducerede begrebet reproduktion, men det er et underordnet begreb i forhold til hans primære begreb og fokus, nemlig produktion. Feministiske forskere som den norske sociolog Karin Widerberg (2007) har bl.a. påpeget, at Marx ikke ser reproduktion som et vigtigt arbejde, der rækker ud over det at genskabe den mandlige arbejder. Så Marx er ikke meget bevendt i forhold til at forstå fænomenet omsorg. Heller ikke den tyske sociolog Max Webers fire forskellige rationalitetstyper (1921) kan anvendes, da omsorg netop går på tværs af både værdirationel, affektiv rationalitet, målrationalitet og traditionsbåret rationalitet. Det handler ikke bare om varme hænder, altså den affektive rationalitet. Omsorg kan beskrives som samfundets lim, og med den danske teolog Knud Ejler Løgstrups ord, vil jeg beskrive omsorg som det: at tage vare på det af den andens liv, der er udleveret én (1956). Med Løgstrup er omsorg et grundvilkår. Det, at vi er afhængige af hinanden. Jeg ville beskrive det som en relaterethed det at vi som mennesker er forbundet. En inter-dependens. Vi er forhåbentlig ikke kun forbundet til nogen specielt, men til alle. Den hollandske filosof Annemarie Mol beskriver omsorgslogikken ved vedholdenhed og tilpasningsdygtighed (2008), hvor omsorg er en proces med uforudsigeligheder, løbende kommunikation, og hvor den Anden stiller sig til rådighed med at hjælpe vedkommende. Andre lægger vægt på opmærksomheden i forhold til den, der trænger omsorg det at kunne se vedkommendes behov. Når de klassiske, mandlige sociologer ikke har set eller dømt omsorg som et interessant videnskabeligt objekt, så kunne det med et begreb fra den amerikanske filosof Donna Haraway skyldes deres situerethed (1988). Det vil sige som formet af deres køns- og klassemæssige position. De har haft et blindt øje. En yderligere forklaring finder vi hos Annemarie Mol, der med et poststrukturalistisk perspektiv ser omsorg som en heterotopi (2008). Det vil sige et sted som er den Andens. Normalt ville en heterotopi være en andethed udenfor den vestlige verden som eksempelvis Orienten. Her er heterotopien indenfor det anderledes, det, der bryder med vores vante forestillinger om autonomi og fornuftens rolle og gør vores afhængighed og sårbarhed synlige. Det vi helst ikke vil se. Men på den anden side er omsorgen det selvfølgelige, det, der ligger lige foran os som den lille prins siger i den berømte bog af Saint-Exupéry: Det væsentlige er usynligt for øjet. Når omsorgen har været usynlig, hænger det bl.a. sammen med at den dels har været båret af kvinder, dels typisk fundet sted i det private regi, gemt og glemt bag hjemmets fire vægge. Der har været stærke kræfter på spil og kønnet er typisk blevet reproduceret i omsorgen. Men med katalysatorer som senmoderniteten, institutionalisering og statsliggørelsen af dele af omsorgen i de nordiske velfærdsstater er der sket forandringer i hvem, hvad, hvor og hvordan dele af omsorgen varetages. Omsorgen er i stigende omfang synlig i det offentlige rum, og den diskuteres politisk. Der er også indtrådt forandringer omkring køn. Feministiske samfundsforskere har

3 54 KVINDER, KØN & FORSKNING NR identificeret nye maskuliniteter, herunder nye faderskabsidealer. Den veltrænede, løbende unge mand med sit barn i en løbevogn er ikke længere et særsyn. På området for ældreomsorg er ændringerne derimod ikke så iøjenfaldende. Vi ser eksempler på brud med de hidtidige kønsarbejdsdelinger. Eksempelvis med den unge, mandlige hjemmehjælper. Men ellers er det snarere cementerede kønsforestillinger, der præger det ældrepolitiske område på trods af et ellers androgynt kønsneutralt sprog (Dahl 2000). DET BEKVEMME OG UBEKVEMME I STYRINGENS KØN Køn er både en bekvem og ubekvem kategori som den danske sociolog Lis Højgaard skriver (2010). Den er bekvem, når den reproducerer den etablerede orden, og ubekvem når vi udfordres, og vores vante forestillinger destabiliseres. Når jeg arbejder med et kønsperspektiv, så handler det både om hvordan kønnet styres kønsliggørelse det som man kunne kalde styring af køn. Men det handler derudover også om de kønnede effekter, der vedrører de overordnede, indirekte effekter det som tilsyneladende er kønsneutrale temaer, områder og handlinger. Det som den amerikanske politolog Lisa Brush (2003) har kaldt styringens køn, og som jeg med en lettere omskrivning definererer som den udstrækning staten, dens institutioner og policies er organiseret omkring en kønsdikotomi og en valorisering af det såkaldt mandlige overfor det såkaldt kvindelige. Hvis vi så tager et velkendt eksempel på en ny styring, kan jeg illustrere, i hvilket omfang en styringens køn gør sig gældende. New Public Management er et velkendt eksempel, og det er svært i en tiltrædelsesforelæsning at yde NPM fuld retfærdighed og beskrive dens kompleksitet (Dahl 2004, 2009). NPM har med sit slogan om Bedre og billigere offentlige serviceydelser, sit fokus på effektivitet, kvalitet og markedstænkning, sat en ny dagsorden i den offentlige sektor. Denne styringsform lejrer sig ovenpå de eksisterende forestillinger om styring, nemlig de velkendte styringsformer: bureaukrati og professionalitet. Nu lyder NPM som en neutral styringsform i forhold til køn. Et af de spørgsmål som jeg har undersøgt er netop, hvordan nye styringsformer som NPM påvirker idealer og praksis i den danske ældreomsorg set ud fra et kønsperspektiv. NPM som en ny styringsform skaber en ny forståelse af omsorg. Den forudsætter, at der sættes ord på det som hidtil ikke har været italesat andet end i et dagligdagssprog, og samtidig redefinerer den de på feltet eksisterende idealer for den gode omsorg. Der sker en opsplitning og indsnævring af omsorgen til funktioner, behov og det som uden for meget besvær lader sig italesætte. Det praktiske og målelige. Der introduceres nye policy redskaber som BUM (Bestiller-udfører-model) og Fælles sprog. Fælles sprog er både en kodificering af det hidtil tavse, et computerprogram med forskellige kategorier for de ældres funktionsniveau og forskellige ydelse. Hvad sker der når en sådan styring introduceres? Svaret er ikke entydigt. På den ene side kan vi iagttage en synliggørelse af omsorgen og dens indhold i den politiske styring som ud fra et køns- og oplysningsperspektiv kan opfattes som et fremskridt. Samtidig ser vi også, at elementer i den ny styringsform fremprovokerer modstand, ja og endda kampe. Nogle af disse kampe om omsorgen bliver synlige. I 2007 ved overenskomstforhandlingerne så vi en social mobilisering og demonstrationer med slogans som Tid til omsorg og Forbundet af Oversete Arbejdere. Disse krav satte det at blive set og hørt at blive værdsat på dagsordenen. Det som kunne kaldes anerkendelse. Begrebet anerkendelse er inspireret af den amerikanske filosof Nancy Frasers opfattelse af begrebet som social status (2003). Der optræder former for kampe i velfærdsstaten, der ikke udelukkende hand-

4 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 55 ler om fordelingspolitik og dermed ikke kun om mere i løn. Disse anerkendelseskampe relateres normalt til den stigende illegitimitet af sociale forskelle i det senmoderne (Fraser 1997; Bauman 2001). Det nye er, at sådanne kampe også kan opstå som et svar på nye styringsformer i staten i de nordiske lande. Udover den sociale mobilisering ser vi også forskellige strategier i hjemmehjælpernes praksisser. Vi ser 3 forskellige strategier. Hjemmehjælperen som den professionelle, der protesterer ud fra en sundhedsvidenskabelig diskurs og genforhandler med lederen hvad hun kan gøre i hjemmet. Eksempelvis smøre en rugbrødsmad fremfor bare at sætte gammelt, præfabrikeret, og i hendes optik potentielt sundhedsskadeligt, mad på bordet. Hjemmehjælperen som husmoderen, der gør mere end beskrevet i visitationen fordi det for hende handler om livskvalitet for den ældre. Hun plukker blomster til bordet og hjælper den ældre med at pynte op til jul. Og endelig hjemmehjælperen som lønarbejderen, der holder sig til det beskrevne og arbejder efter bogen (Dahl 2009). Set ud fra styringens køn er NPM ambivalent. På den ene side kan der identificeres en fortælling om omsorg som praktiske og sundhedsmæssige opgaver. Hvor kønnet er usynligt, men producerer konkrete, kønnede positioner. Vi kan se hjemmehjælpen som husmoderen, der udøver modstand overfor styringen, men samtidig reproducerer en traditionel kønsposition. Samtidig ser vi, at hun gør mere og fungerer som en buffer mellem NPM og borgeren hun afbøder nogle af NPM s uheldige effekter for borgeren. På den anden side kan jeg identificere forhandlinger af sprog, styringsredskaber som netop Fælles sprog, og jeg kan identificere nye professionsidentiteter som social- og sundhedshjælperen, der får ændret og indføjet et nyt element i kommunens version af Fælles sprog. En reaktion på nye styringsformer er modstand og kampe. En anden reaktion er tilsyneladende ikke-konfliktuel tilpasning af de eksisterende praksisser, når nye logikker fra NPM møder etablerede logikker i en af de nye velfærdsprofessioner. Her taler jeg om social- og sundhedshjælperen, eller det som tidligere kaldtes hjemmehjælperen. En velfærdsprofession, der hovedsageligt er skabt oppefra på statens initiativ. Hvad sker der når statens logik om hjælp-til-selvhjælp hos social- og sundhedshjælperen møder et New Public Management princip om service? Service hænger her sammen med at borgerne i NPM nu ses som forbrugere med frit valg og dermed selvbestemmelse. Dermed kan forbrugerne bestemme hvad der er behov for dvs. hvad der skal gøres selvfølgelig indenfor visitationens rammer. Hvad sker der når kernen i ens professionsidentitet skal kombineres med et nyt princip om service? Og kernen i ens professionsidentitet som hjemmehjælper er netop hjælp-til-selvhjælp. Hjælp-til-selvhjælp bygger på den antagelse, at ved at opmuntre og vejlede ældre til at udføre en række opgaver selv, vil den ældre være i stand til at styrke og vedligeholde sit funktionsniveau. Vi havde forventet en større konflikt. Men vi så i stedet, at et nyt princip er karakteriseret ved langsommelighed. Den nye logik er netop ny og endnu ikke helt oversat i styringens forskellige led. Der sker derfor en blanding af de 2 principper også med inddragelse af tidligere principper, og hvor sosu-hjælperen skifter imellem dem i sin praksis. Vi finder et uproblematisk hjælpemix (Hansen, Eskelinen og Dahl 2011). TAVSHEDSLIGGØRELSE Synlighed og usynlighed har været et tema både i epistemologien, videnskabssociologien, kønsforskningen og mere generelt et tema, der allerede blev slået an af Platon i diskussionen af forholdet mellem skrift og tale. Dette forhold reformuleres af den franske filosof Michael Foucault til et fokus på forholdet mellem tavshed og italesættelse.

5 56 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Silence itself the things one declines to say, or is forbidden to name is less the absolute limit of discourse, the other side from which it is separated by a strict boundary, than an element that functions alongside the things said, with them and in relation to them within over-all strategies. There is no binary division to be made between what one says and what one does not say (Foucault 1976: 27). Pointen hos Foucault er naturligvis den gensidige afhængighed mellem det italesatte og tavshedsliggørelse. Det vil sige, at de ikke fungerer uden hinanden. Noget af omsorgen bliver italesat og synlig som jeg har demonstreret med mine eksempler om anerkendelseskamp og forhandling af omsorg. Men der er også en bevægelse den anden vej. Noget forsvinder ud af det italesatte. Ikke i én til én relation, hvor noget må italesættes for at der kan ske en tavshedsliggørelse. Lad mig give et eksempel fra min tidligere forskning, hvor der netop forsvandt noget ud af den politiskadministrative diskurs. Ensomhed det ubehagelige forsvinder ud af det som der kan tales om i den politiske diskurs (Dahl 2000). En Folketingspolitiker beskrev i folketingssamlingen hjemmehjælpens opgave som at give et pust udefra (Folketingstidende: Forhandlinger i folketingsåret : 2638 og 2633), det vil sige at afhjælpe ensomhed. Det var omsorgsidealet indtil Men efter 1968 bliver idealet et andet, og ensomhed blandt ældre italesættes ikke længere som et politisk problem. Der sker en tavshedsliggørelse. Denne tavshedsliggørelse er bundet sammen med en ny logik, som jeg har kaldt viljen til det behagelige Foucault-kyndige vil her nikke genkendende til en ordleg med hans begreb om viljen til viden (Dahl 2005). Det ubehagelige, det negativt associerede forsvinder ud. Og der kommer noget nyt ind, noget behageligt ind. Nemlig idealet om den aktive ældre. Det er selvfølgelig med Foucaults briller også en ny form for selvansvarliggørelse. Hvor ældre ikke længere bare kan være, men skal aktiveres og være ansvarlige for deres eget helbred. EUROPÆISERING OG ET PARADOKS Hvis vi hæver os over den hidtidige nationale danske bias, sker der også noget nyt på flere fronter. En af forandringsprocesserne sker i EU. Ud fra en forståelse af demografiske forandringer og kvinders øgede erhvervsdeltagelse ser EU-politikere EU som ramt af en alvorlig situation, nemlig en presset omsorg med et øget behov og et faldende udbud i dem, der skal varetage omsorgen. Denne omsorgskrise rammer EU midt i en global konkurrencekontekst, som ikke er blevet mindre af den finansielle krise. Et af svarerne i en EU-kontekst er en begyndende politisering af ældreomsorgen ligesom vi tidligere har set børneomsorgen blive politiseret og med udstedelse af EUdirektiver. Vi har tidligere været vidne til et stærkt pres for en fælles velfærdsstatsarkitektur i 2001 under kommissionens formand Romano Prodi på trods af det som den finske jurist Kevät Nousiainen har kaldt et dobbelt subsidiaritetsprincip (2011) i EU. Subsidiaritetsprincippet refererer til et politisk-administrativt EU-princip om at beslutninger bør træffes så lokalt som muligt. Oftest refereres der til, at familien er en sådan lokal sfære, hvor der ikke må interveneres. Men i stigende omfang anvendes dette princip også indenfor socialpolitikken generelt, idet beslutninger bør træffes på nationalstatsligt niveau og ikke på et overnationalt EU-niveau. På trods af dette dobbelte subsidiaritetsprincips gennemslagskraft kan vi iagttage, hvordan ældreomsorg i stigende omfang er på den politiske dagsorden i EU og vi kan begynde at ane en genese af en flerniveaustyring af ældreomsorg. Måske ikke via direktiver, men mere indirekte gennem de nye bløde styringsformer i EU, eksempelvis den åbne koordinationsmetode og generel

6 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 57 policy-læring i ministerrådet (Dahl, Keränen og Kovalainen 2011). Nu er den europæisering, der pågår i øjeblikket ikke én samordnet proces styret oppefra, men består af forskellige processer som jeg ikke kan komme nærmere ind på her. Det interessante er, at den pressede omsorg bliver rammesat indenfor spørgsmålet om de europæiske velfærdsstaters (den europæiske model) vækst og konkurrenceevne. Ikke som et spørgsmål om lighed og kønsmæssig lighed (Dahl, Keränen og Kovalainen 2011). Vi kan konkludere, at der er ulige og modsætningsfyldte processer i spil bl.a. mellem de gamle og de nye EU-lande, og internt i landene. Der er forskellige institutionelle kontekster og forskellige idealer for god omsorg i EU-landene mellem Nord og Syd, og mellem Vestog det tidligere Østeuropa. I EU skabes der bl.a. i disse år et paradoks mellem fri bevægelighed og fraværet af en tilsvarende regulering af sociale rettigheder (Dahl, Keränen og Kovalainen, 2011). Det får konsekvenser på individniveau. I lande med et omsorgsideal omkring den familiebaserede omsorg, ser vi eksempelvis hvordan en migrant-i-familien bliver hyppigere og hyppigere. En migrant fra et af de tidligere østblok-lande ansættes i familiens regi, eventuelt suppleret med en statslig pose penge, til at varetage omsorgen for den/de ældre i familien. Det gælder i de Sydeuropæiske lande som Italien, Spanien, men også i det som traditionelt betegnes som de kontinentaleuropæiske lande, nemlig Østrig. Migrantens familie i den anden ende eksempelvis Rumænien er udsat for et betydeligt opløsningspres. Der sker en udtynding af de sociale relationer, der er nogle, der efterlades. Samtidig ser vi, at paradokset kan bidrage til, at nogle af disse migranter, der arbejder med ældreomsorg i familiemæssigt regi i Sydeuropa, kan karakteriseres som neo-koloniale relationer hvor migranten har få eller ingen rettigheder. NORDEN SOM LIGESTILLINGENS VERDENSMESTRE OG ET FARVEL TIL DENNE FORESTILLING? En migrant-i-familien ser vi ikke kun i Sydeuropa, men også i de nordiske lande. Vi kan identificere en øget brug af au-pairs i Norge og Danmark. Au pairs betyder på lige vilkår, og var oprindelig baseret på en kulturel udveksling. Den øgede brug af aupairs, hvor den kulturelle udveksling nedgraderes, problematiserer den nordiske velfærdsmodel. Det gør den i og med deres tilstedeværelse indirekte problematiserer hvorvidt den såkaldte nordiske model har løst omsorgens udfordringer i et samfund, der overordnet set tilstræber en vis ligestilling mellem kønnene. Tilstedeværelsen af au-pairs problematiserer den fremherskende selvforståelse, nemlig at med statsliggørelsen og professionaliseringen er omsorgens problematik løst: tilgængelige, betalelige og gode dagsinstitutioner og tilgængelig, god og gratis hjemmehjælp. De nordiske lande har tidligere været opfattet som ligestillingens verdensmestre med bl.a. rettigheder til at modtage omsorg (rettigheder for kvinder, der muliggør at forene moderskab og betalt arbejde; og rettigheder for ældre til, at modtage omsorg og i et vist omfang frisætter familien hvilket traditionelt har været kvinderne for en del af denne omsorg). Denne forestilling og landkort til et kvindevenligt eller androgynt samfund kan ikke længere opretholdes (Dahl 2010). Den forestilling om statsliggørelse og professionalisering som vejen til et ligestillet og ligeværdigt samfund. Men som vi ved nu har professionaliseringen en bagside, nemlig prioritering af bestemte vidensformer og underkendelse af andre vidensformer bundet til krop og erfaring (Eriksen 1995; Martinsen 1994). Statsliggørelse har fundet sted via bureaukratiske og markedsinspirerede styringsformer. Den bureaukratiske styringsform har betydet, at der bruges mere tid inde på kontoret til koordination og dokumentation end ude blandt patienterne og de ældre.

7 58 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Den markedsinspirerede styringsform i en universalistisk kontekst har været paradoksal. Den har på den ene side italesat og dermed synliggjort dele af omsorgen, samtidig har den gjort det på en bestemt måde, der har reduceret omsorgen til at handle om enkle opgaver enten af praktisk eller elementær sygdomsmæssig karakter. Statsliggørelse og professionalisering af omsorg har også aktualiseret nye kønsproblematikker og re-aktualiseret en gammel kønsproblematik. Vi ser nye kønsproblematikker opstå i nye, differentieringsformer mellem kvinder. Hvor nogle kvinder agerer som buffere mellem staten og borgerne, eventuelt med en nedslidning til følge i en bestemt gruppe af kvinder. Gamle kønsproblematikker omkring behovet for en valorisering af omsorg bliver aktuelle igen, når markedsorienterede styringsformer møder den universalistiske velfærdsstat og modvirker en begyndende professionaliseringsproces. Så der er forskellige måder at styre omsorgen på. Og dermed kan vi konkludere, at styring ikke bare handler om styring af udgifter. Det handler også om hvordan der styres og med hvilke konsekvenser. Bl.a. set ud fra et teoretisk perspektiv om styringens køn. Styring er ikke nødvendigvis neutral i sine effekter. Den kan have både kønnede effekter, konsekvenser for omsorgsrelationen og for vilkårene for omsorgsvaretagelsen. Med effekter refererer jeg til konsekvenserne for dem, der udøver omsorgen og dem, der modtager den. Så omsorg er ikke bare en udgift. Statsligt finansieret omsorg er en måde at forvalte forholdet mellem individ og fællesskab på, og her tænker jeg ikke bare på den svage eller den syge. Omsorg er grundlæggende en relaterethed, så vores styring og anerkendelse af dem, der primært udøver omsorg overfor andre, er også et element i varetagelse af omsorgen. LITTERATUR Bauman, Zygmunt (2001): The great war of recognition, i: Theory, Culture & Society, 2001/ 18(2 3). Brush, Lisa (2003): Gender and Governance. Alta Mira Press, New York. Dahl, Hanne Marlene (2000): Fra kitler til eget tøj Diskurser om professionalisme, omsorg og køn. Politica, Aarhus. Dahl, Hanne Marlene (2004): A view from the inside: Recognition and redistribution in the Nordic welfare state from a feminist perspective, Acta Sociologica, 2004/47(4). Dahl, Hanne Marlene (2005): A changing ideal of care in Denmark: A different form of retrenchment? i: Hanne Marlene Dahl & Tine Rask Eriksen (red.): Dilemmas of Care Continuity and Change. Ashgate, Aldershot. Dahl, Hanne Marlene (2009): New Public Management, care and struggles about recognition, i: Critical Social Policy, 2009/29(4). Dahl, Hanne Marlene (2010): An old Map of State feminism and an insufficient Recognition of Care, i: NORA, 2010/18(3). Dahl, Hanne Marlene; Keränen, Marja og Kovalainen, Anne (2011): Introduction, i: Hanne Marlene Dahl, Marja Keränen og Anne Kovalainen (red.): Europeanization, Care and Gender Global Complexities. Palgrave Macmillan, Basingstoke. Eriksen, Tine Rask (1995): Omsorg i forandring. Munksgaard, København. Folketingstidende: Forhandlinger i folketingsåret : 2638 og Foucault, Michel (1976): The History of Sexuality: An Introduction. Penguin Books, London. Fraser, Nancy (1997): Justice Interruptus. Routledge, London. Fraser, Nancy (2003): Social justice in the age of identity politics, i: Nancy Fraser & Axel Honneth (red.): Redistribution or Recognition? A Political- Philosophical Exchange. Verso, London. Hansen, Eigil Boll; Eskelinen, Leena og Dahl, Hanne Marlene (2011): Hjælp til selvhjælp eller service i hjemmeplejen. Hvordan er praksis, og er der en virkning? AKF, København. Haraway, Donna (1988): Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective, i: Feminist Studies, 1988/3. Højgaard, Lis (2010): Kan man interviewe sig til viden om køn? i: Dansk sociologi, 2010/21(1). Isaksen, Lise Widding (red.) (2010): Global Care work Gender and Migration in Nordic Societies. Nordic Academic Press, Oslo.

8 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 59 Løstrup, Knud-Ejler (1956): Den etiske fordring. Gyldendal, København. Martinsen, Kari (1994): Fra Marx til Løgstrup. Munksgaard, København. Mol, Anne Marie (2008): The Logic of Care. Routledge, London. Nousiainen, Kevät (2011): Double Subsidiarity, Double Trouble? i: Hanne Marlene Dahl, Marja Keränen og Anne Kovalainen (red.): Europeanization, Care and Gender Global Complexities. Palgrave Macmillan, Basingstoke. Weber, Max (1921): Wirtschaft und Gesellschaft. Mohr Siebeck, Tübingen. Widerberg, Karin (2007): Køn og samfund, i: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.). Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels forlag, København. Hanne Marlene Dahl professor, ph.d. Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU

Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nye styringsformer og anerkendelseskamp

Nye styringsformer og anerkendelseskamp 19 Nye styringsformer og anerkendelseskamp den vrede hjemmehjælper? AF HANNE MARLENE DAHL Hjemmehjælperne var vrede og bar bl.a. et banner med sloganet Forbundet af Oversete Arbejdere. Deres krav repræsenterer

Læs mere

Den danske gymnasielov 2005

Den danske gymnasielov 2005 Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling

Læs mere

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011

Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer

Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Michael Hviid Jacobsen Professor i sociologi Aalborg Universitet Kirkegården som metafor Selvom kirkegården i udgangspunktet er et

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for

Læs mere

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?

Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Faglig praksis i myndighedsarbejdet?

Faglig praksis i myndighedsarbejdet? Faglig praksis i myndighedsarbejdet? - Et nærsynet og delvist nørdet blik på fænomenet modstand i interaktion Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. 1 Hvordan

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE

KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Ph.d. projektet ( )

Ph.d. projektet ( ) Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Globaliseringens udfordringer

Globaliseringens udfordringer Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE

NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE NEXT PRACTICE I FILOSOFISK PERSPEKTIV AKTØRBASERET LEDELSE Next practice for offentlig innovation 17. september 2008 Kenneth Mølbjerg Jørgensen, Filosofisk Tænketank, AAU MANAGEMENT OG LEADERSHIP From

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen

Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Forandringsprocesser Læseplan

Forandringsprocesser Læseplan SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer

Uddannelse og forskningsrelaterede ansættelser. Publications. Formidlingspublikationer PhD Fellow The Department of Society and Globalisation Democratic Network Governance Universitetsvej 1, 25, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark Universitetsvej 1, 25.2 DK-4000 Roskilde Denmark E-mail: ahkrogh@ruc.dk

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser

DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser DET AFFEKTIVE ARBEJDE nye udfordringer til professionelle og professionsuddannelser Katrin Hjort Professor Syddansk Universitet Dansk-Norsk Konference DET AFFEKTIVE ARBEJDE: Arbejdet med at understøtte

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold STX Samfundsfag C Nicolai

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence

Hammershøis Æstetik. Sublime is beyond reason and discourse - it is silence Hammershøis Æstetik Sublime is beyond reason and discourse - it is silence KunstKritik & Formidling ved Mette-Marie Zacher Sørensen, D. 280915 af Charlotte Holm Mortense, Koncept samt vægtekst til udstilling

Læs mere

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD. Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Kevin Holger Mogensen Adjunkt, PhD Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet 1 Danmark har et drengeproblem! Projekt DRIBLE: Drenges udfordringer i ungdomsuddannelserne. Projekt

Læs mere