Omsorg, styring og køn gennem tavshed og italesættelse. For et stykke tid siden AF HANNE MARLENE DAHL
|
|
- August Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 52 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Omsorg, styring og køn gennem tavshed og italesættelse AF HANNE MARLENE DAHL Statslig styring af omsorg handler ikke kun om udgifter. Det handler også om hvem, der har ret til hvad, hvor og hvordan og hvordan vi som samfund italesætter vores relaterethed som mennesker. Ofte ser vi ikke omsorg. Eller måske gør vi? Omsorg er viklet ind i forskellige paradoksale processer. På den ene side ses en stigende italesættelse af omsorgen politisk og videnskabeligt, mens der samtidig kan identificeres forskellige processer af tavshedsliggørelse. For et stykke tid siden blev jeg spurgt om hvad jeg forskede i. Jeg svarede overordnet i brede begreber omkring omsorg og statslig styring af omsorg. Straks blev jeg mødt med nye spørgsmål. Bl.a. et spørgsmål, hvorvidt det ikke krævede megen viden om økonomi, statistik og finansiering at forske i styring af statslig omsorg? Omsorgen skulle jo betales. Jeg blev stum. Selvfølgelig skal offentligt finansieret omsorg betales via statens indtægter der skal ske en styring af midlerne, der i nutidens terminologi ses som skatteborgernes penge. Grunden til, at jeg blev tavs er, at jeg ser relationen fra et andet perspektiv, nemlig, at omsorg er en forudsætning for et samfund. Dvs. at uden omsorg, ingen økonomi. Uden at fremkomme med stærke ontologiske påstande vil min grundposition være, at samfundets eksistens er betinget af en løbende omsorgsvaretagelse. Omsorg handler grundlæggende om forholdet mellem individer og forholdet mellem individ
2 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 53 og fællesskab, når vi ikke er stærke, ikke sunde, ikke produktive og ikke selvhjulpne mennesker. Og med omsorg forstås både dens forskellige former (børn, handicappede, syge og ældre) og forskellige institutionelle kontekster (stat, marked og civilsamfund; betalt, ikke betalt, statslig såvel som ikke statslig, professionelt versus ikke professionelt arbejde). FRA GEMT OG GLEMT TIL VIDENSKABELIG OG POLITISK SYNLIGHED Sociologer og filosoffer har de sidste 30 år gjort os opmærksomme på, at vi fødes nøgne, hjælpeløse og har behov for, at nogen tager sig af os. Men hvad er omsorg så? Ja, de klassiske sociologer har ikke så meget at sige herom. Marx introducerede begrebet reproduktion, men det er et underordnet begreb i forhold til hans primære begreb og fokus, nemlig produktion. Feministiske forskere som den norske sociolog Karin Widerberg (2007) har bl.a. påpeget, at Marx ikke ser reproduktion som et vigtigt arbejde, der rækker ud over det at genskabe den mandlige arbejder. Så Marx er ikke meget bevendt i forhold til at forstå fænomenet omsorg. Heller ikke den tyske sociolog Max Webers fire forskellige rationalitetstyper (1921) kan anvendes, da omsorg netop går på tværs af både værdirationel, affektiv rationalitet, målrationalitet og traditionsbåret rationalitet. Det handler ikke bare om varme hænder, altså den affektive rationalitet. Omsorg kan beskrives som samfundets lim, og med den danske teolog Knud Ejler Løgstrups ord, vil jeg beskrive omsorg som det: at tage vare på det af den andens liv, der er udleveret én (1956). Med Løgstrup er omsorg et grundvilkår. Det, at vi er afhængige af hinanden. Jeg ville beskrive det som en relaterethed det at vi som mennesker er forbundet. En inter-dependens. Vi er forhåbentlig ikke kun forbundet til nogen specielt, men til alle. Den hollandske filosof Annemarie Mol beskriver omsorgslogikken ved vedholdenhed og tilpasningsdygtighed (2008), hvor omsorg er en proces med uforudsigeligheder, løbende kommunikation, og hvor den Anden stiller sig til rådighed med at hjælpe vedkommende. Andre lægger vægt på opmærksomheden i forhold til den, der trænger omsorg det at kunne se vedkommendes behov. Når de klassiske, mandlige sociologer ikke har set eller dømt omsorg som et interessant videnskabeligt objekt, så kunne det med et begreb fra den amerikanske filosof Donna Haraway skyldes deres situerethed (1988). Det vil sige som formet af deres køns- og klassemæssige position. De har haft et blindt øje. En yderligere forklaring finder vi hos Annemarie Mol, der med et poststrukturalistisk perspektiv ser omsorg som en heterotopi (2008). Det vil sige et sted som er den Andens. Normalt ville en heterotopi være en andethed udenfor den vestlige verden som eksempelvis Orienten. Her er heterotopien indenfor det anderledes, det, der bryder med vores vante forestillinger om autonomi og fornuftens rolle og gør vores afhængighed og sårbarhed synlige. Det vi helst ikke vil se. Men på den anden side er omsorgen det selvfølgelige, det, der ligger lige foran os som den lille prins siger i den berømte bog af Saint-Exupéry: Det væsentlige er usynligt for øjet. Når omsorgen har været usynlig, hænger det bl.a. sammen med at den dels har været båret af kvinder, dels typisk fundet sted i det private regi, gemt og glemt bag hjemmets fire vægge. Der har været stærke kræfter på spil og kønnet er typisk blevet reproduceret i omsorgen. Men med katalysatorer som senmoderniteten, institutionalisering og statsliggørelsen af dele af omsorgen i de nordiske velfærdsstater er der sket forandringer i hvem, hvad, hvor og hvordan dele af omsorgen varetages. Omsorgen er i stigende omfang synlig i det offentlige rum, og den diskuteres politisk. Der er også indtrådt forandringer omkring køn. Feministiske samfundsforskere har
3 54 KVINDER, KØN & FORSKNING NR identificeret nye maskuliniteter, herunder nye faderskabsidealer. Den veltrænede, løbende unge mand med sit barn i en løbevogn er ikke længere et særsyn. På området for ældreomsorg er ændringerne derimod ikke så iøjenfaldende. Vi ser eksempler på brud med de hidtidige kønsarbejdsdelinger. Eksempelvis med den unge, mandlige hjemmehjælper. Men ellers er det snarere cementerede kønsforestillinger, der præger det ældrepolitiske område på trods af et ellers androgynt kønsneutralt sprog (Dahl 2000). DET BEKVEMME OG UBEKVEMME I STYRINGENS KØN Køn er både en bekvem og ubekvem kategori som den danske sociolog Lis Højgaard skriver (2010). Den er bekvem, når den reproducerer den etablerede orden, og ubekvem når vi udfordres, og vores vante forestillinger destabiliseres. Når jeg arbejder med et kønsperspektiv, så handler det både om hvordan kønnet styres kønsliggørelse det som man kunne kalde styring af køn. Men det handler derudover også om de kønnede effekter, der vedrører de overordnede, indirekte effekter det som tilsyneladende er kønsneutrale temaer, områder og handlinger. Det som den amerikanske politolog Lisa Brush (2003) har kaldt styringens køn, og som jeg med en lettere omskrivning definererer som den udstrækning staten, dens institutioner og policies er organiseret omkring en kønsdikotomi og en valorisering af det såkaldt mandlige overfor det såkaldt kvindelige. Hvis vi så tager et velkendt eksempel på en ny styring, kan jeg illustrere, i hvilket omfang en styringens køn gør sig gældende. New Public Management er et velkendt eksempel, og det er svært i en tiltrædelsesforelæsning at yde NPM fuld retfærdighed og beskrive dens kompleksitet (Dahl 2004, 2009). NPM har med sit slogan om Bedre og billigere offentlige serviceydelser, sit fokus på effektivitet, kvalitet og markedstænkning, sat en ny dagsorden i den offentlige sektor. Denne styringsform lejrer sig ovenpå de eksisterende forestillinger om styring, nemlig de velkendte styringsformer: bureaukrati og professionalitet. Nu lyder NPM som en neutral styringsform i forhold til køn. Et af de spørgsmål som jeg har undersøgt er netop, hvordan nye styringsformer som NPM påvirker idealer og praksis i den danske ældreomsorg set ud fra et kønsperspektiv. NPM som en ny styringsform skaber en ny forståelse af omsorg. Den forudsætter, at der sættes ord på det som hidtil ikke har været italesat andet end i et dagligdagssprog, og samtidig redefinerer den de på feltet eksisterende idealer for den gode omsorg. Der sker en opsplitning og indsnævring af omsorgen til funktioner, behov og det som uden for meget besvær lader sig italesætte. Det praktiske og målelige. Der introduceres nye policy redskaber som BUM (Bestiller-udfører-model) og Fælles sprog. Fælles sprog er både en kodificering af det hidtil tavse, et computerprogram med forskellige kategorier for de ældres funktionsniveau og forskellige ydelse. Hvad sker der når en sådan styring introduceres? Svaret er ikke entydigt. På den ene side kan vi iagttage en synliggørelse af omsorgen og dens indhold i den politiske styring som ud fra et køns- og oplysningsperspektiv kan opfattes som et fremskridt. Samtidig ser vi også, at elementer i den ny styringsform fremprovokerer modstand, ja og endda kampe. Nogle af disse kampe om omsorgen bliver synlige. I 2007 ved overenskomstforhandlingerne så vi en social mobilisering og demonstrationer med slogans som Tid til omsorg og Forbundet af Oversete Arbejdere. Disse krav satte det at blive set og hørt at blive værdsat på dagsordenen. Det som kunne kaldes anerkendelse. Begrebet anerkendelse er inspireret af den amerikanske filosof Nancy Frasers opfattelse af begrebet som social status (2003). Der optræder former for kampe i velfærdsstaten, der ikke udelukkende hand-
4 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 55 ler om fordelingspolitik og dermed ikke kun om mere i løn. Disse anerkendelseskampe relateres normalt til den stigende illegitimitet af sociale forskelle i det senmoderne (Fraser 1997; Bauman 2001). Det nye er, at sådanne kampe også kan opstå som et svar på nye styringsformer i staten i de nordiske lande. Udover den sociale mobilisering ser vi også forskellige strategier i hjemmehjælpernes praksisser. Vi ser 3 forskellige strategier. Hjemmehjælperen som den professionelle, der protesterer ud fra en sundhedsvidenskabelig diskurs og genforhandler med lederen hvad hun kan gøre i hjemmet. Eksempelvis smøre en rugbrødsmad fremfor bare at sætte gammelt, præfabrikeret, og i hendes optik potentielt sundhedsskadeligt, mad på bordet. Hjemmehjælperen som husmoderen, der gør mere end beskrevet i visitationen fordi det for hende handler om livskvalitet for den ældre. Hun plukker blomster til bordet og hjælper den ældre med at pynte op til jul. Og endelig hjemmehjælperen som lønarbejderen, der holder sig til det beskrevne og arbejder efter bogen (Dahl 2009). Set ud fra styringens køn er NPM ambivalent. På den ene side kan der identificeres en fortælling om omsorg som praktiske og sundhedsmæssige opgaver. Hvor kønnet er usynligt, men producerer konkrete, kønnede positioner. Vi kan se hjemmehjælpen som husmoderen, der udøver modstand overfor styringen, men samtidig reproducerer en traditionel kønsposition. Samtidig ser vi, at hun gør mere og fungerer som en buffer mellem NPM og borgeren hun afbøder nogle af NPM s uheldige effekter for borgeren. På den anden side kan jeg identificere forhandlinger af sprog, styringsredskaber som netop Fælles sprog, og jeg kan identificere nye professionsidentiteter som social- og sundhedshjælperen, der får ændret og indføjet et nyt element i kommunens version af Fælles sprog. En reaktion på nye styringsformer er modstand og kampe. En anden reaktion er tilsyneladende ikke-konfliktuel tilpasning af de eksisterende praksisser, når nye logikker fra NPM møder etablerede logikker i en af de nye velfærdsprofessioner. Her taler jeg om social- og sundhedshjælperen, eller det som tidligere kaldtes hjemmehjælperen. En velfærdsprofession, der hovedsageligt er skabt oppefra på statens initiativ. Hvad sker der når statens logik om hjælp-til-selvhjælp hos social- og sundhedshjælperen møder et New Public Management princip om service? Service hænger her sammen med at borgerne i NPM nu ses som forbrugere med frit valg og dermed selvbestemmelse. Dermed kan forbrugerne bestemme hvad der er behov for dvs. hvad der skal gøres selvfølgelig indenfor visitationens rammer. Hvad sker der når kernen i ens professionsidentitet skal kombineres med et nyt princip om service? Og kernen i ens professionsidentitet som hjemmehjælper er netop hjælp-til-selvhjælp. Hjælp-til-selvhjælp bygger på den antagelse, at ved at opmuntre og vejlede ældre til at udføre en række opgaver selv, vil den ældre være i stand til at styrke og vedligeholde sit funktionsniveau. Vi havde forventet en større konflikt. Men vi så i stedet, at et nyt princip er karakteriseret ved langsommelighed. Den nye logik er netop ny og endnu ikke helt oversat i styringens forskellige led. Der sker derfor en blanding af de 2 principper også med inddragelse af tidligere principper, og hvor sosu-hjælperen skifter imellem dem i sin praksis. Vi finder et uproblematisk hjælpemix (Hansen, Eskelinen og Dahl 2011). TAVSHEDSLIGGØRELSE Synlighed og usynlighed har været et tema både i epistemologien, videnskabssociologien, kønsforskningen og mere generelt et tema, der allerede blev slået an af Platon i diskussionen af forholdet mellem skrift og tale. Dette forhold reformuleres af den franske filosof Michael Foucault til et fokus på forholdet mellem tavshed og italesættelse.
5 56 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Silence itself the things one declines to say, or is forbidden to name is less the absolute limit of discourse, the other side from which it is separated by a strict boundary, than an element that functions alongside the things said, with them and in relation to them within over-all strategies. There is no binary division to be made between what one says and what one does not say (Foucault 1976: 27). Pointen hos Foucault er naturligvis den gensidige afhængighed mellem det italesatte og tavshedsliggørelse. Det vil sige, at de ikke fungerer uden hinanden. Noget af omsorgen bliver italesat og synlig som jeg har demonstreret med mine eksempler om anerkendelseskamp og forhandling af omsorg. Men der er også en bevægelse den anden vej. Noget forsvinder ud af det italesatte. Ikke i én til én relation, hvor noget må italesættes for at der kan ske en tavshedsliggørelse. Lad mig give et eksempel fra min tidligere forskning, hvor der netop forsvandt noget ud af den politiskadministrative diskurs. Ensomhed det ubehagelige forsvinder ud af det som der kan tales om i den politiske diskurs (Dahl 2000). En Folketingspolitiker beskrev i folketingssamlingen hjemmehjælpens opgave som at give et pust udefra (Folketingstidende: Forhandlinger i folketingsåret : 2638 og 2633), det vil sige at afhjælpe ensomhed. Det var omsorgsidealet indtil Men efter 1968 bliver idealet et andet, og ensomhed blandt ældre italesættes ikke længere som et politisk problem. Der sker en tavshedsliggørelse. Denne tavshedsliggørelse er bundet sammen med en ny logik, som jeg har kaldt viljen til det behagelige Foucault-kyndige vil her nikke genkendende til en ordleg med hans begreb om viljen til viden (Dahl 2005). Det ubehagelige, det negativt associerede forsvinder ud. Og der kommer noget nyt ind, noget behageligt ind. Nemlig idealet om den aktive ældre. Det er selvfølgelig med Foucaults briller også en ny form for selvansvarliggørelse. Hvor ældre ikke længere bare kan være, men skal aktiveres og være ansvarlige for deres eget helbred. EUROPÆISERING OG ET PARADOKS Hvis vi hæver os over den hidtidige nationale danske bias, sker der også noget nyt på flere fronter. En af forandringsprocesserne sker i EU. Ud fra en forståelse af demografiske forandringer og kvinders øgede erhvervsdeltagelse ser EU-politikere EU som ramt af en alvorlig situation, nemlig en presset omsorg med et øget behov og et faldende udbud i dem, der skal varetage omsorgen. Denne omsorgskrise rammer EU midt i en global konkurrencekontekst, som ikke er blevet mindre af den finansielle krise. Et af svarerne i en EU-kontekst er en begyndende politisering af ældreomsorgen ligesom vi tidligere har set børneomsorgen blive politiseret og med udstedelse af EUdirektiver. Vi har tidligere været vidne til et stærkt pres for en fælles velfærdsstatsarkitektur i 2001 under kommissionens formand Romano Prodi på trods af det som den finske jurist Kevät Nousiainen har kaldt et dobbelt subsidiaritetsprincip (2011) i EU. Subsidiaritetsprincippet refererer til et politisk-administrativt EU-princip om at beslutninger bør træffes så lokalt som muligt. Oftest refereres der til, at familien er en sådan lokal sfære, hvor der ikke må interveneres. Men i stigende omfang anvendes dette princip også indenfor socialpolitikken generelt, idet beslutninger bør træffes på nationalstatsligt niveau og ikke på et overnationalt EU-niveau. På trods af dette dobbelte subsidiaritetsprincips gennemslagskraft kan vi iagttage, hvordan ældreomsorg i stigende omfang er på den politiske dagsorden i EU og vi kan begynde at ane en genese af en flerniveaustyring af ældreomsorg. Måske ikke via direktiver, men mere indirekte gennem de nye bløde styringsformer i EU, eksempelvis den åbne koordinationsmetode og generel
6 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 57 policy-læring i ministerrådet (Dahl, Keränen og Kovalainen 2011). Nu er den europæisering, der pågår i øjeblikket ikke én samordnet proces styret oppefra, men består af forskellige processer som jeg ikke kan komme nærmere ind på her. Det interessante er, at den pressede omsorg bliver rammesat indenfor spørgsmålet om de europæiske velfærdsstaters (den europæiske model) vækst og konkurrenceevne. Ikke som et spørgsmål om lighed og kønsmæssig lighed (Dahl, Keränen og Kovalainen 2011). Vi kan konkludere, at der er ulige og modsætningsfyldte processer i spil bl.a. mellem de gamle og de nye EU-lande, og internt i landene. Der er forskellige institutionelle kontekster og forskellige idealer for god omsorg i EU-landene mellem Nord og Syd, og mellem Vestog det tidligere Østeuropa. I EU skabes der bl.a. i disse år et paradoks mellem fri bevægelighed og fraværet af en tilsvarende regulering af sociale rettigheder (Dahl, Keränen og Kovalainen, 2011). Det får konsekvenser på individniveau. I lande med et omsorgsideal omkring den familiebaserede omsorg, ser vi eksempelvis hvordan en migrant-i-familien bliver hyppigere og hyppigere. En migrant fra et af de tidligere østblok-lande ansættes i familiens regi, eventuelt suppleret med en statslig pose penge, til at varetage omsorgen for den/de ældre i familien. Det gælder i de Sydeuropæiske lande som Italien, Spanien, men også i det som traditionelt betegnes som de kontinentaleuropæiske lande, nemlig Østrig. Migrantens familie i den anden ende eksempelvis Rumænien er udsat for et betydeligt opløsningspres. Der sker en udtynding af de sociale relationer, der er nogle, der efterlades. Samtidig ser vi, at paradokset kan bidrage til, at nogle af disse migranter, der arbejder med ældreomsorg i familiemæssigt regi i Sydeuropa, kan karakteriseres som neo-koloniale relationer hvor migranten har få eller ingen rettigheder. NORDEN SOM LIGESTILLINGENS VERDENSMESTRE OG ET FARVEL TIL DENNE FORESTILLING? En migrant-i-familien ser vi ikke kun i Sydeuropa, men også i de nordiske lande. Vi kan identificere en øget brug af au-pairs i Norge og Danmark. Au pairs betyder på lige vilkår, og var oprindelig baseret på en kulturel udveksling. Den øgede brug af aupairs, hvor den kulturelle udveksling nedgraderes, problematiserer den nordiske velfærdsmodel. Det gør den i og med deres tilstedeværelse indirekte problematiserer hvorvidt den såkaldte nordiske model har løst omsorgens udfordringer i et samfund, der overordnet set tilstræber en vis ligestilling mellem kønnene. Tilstedeværelsen af au-pairs problematiserer den fremherskende selvforståelse, nemlig at med statsliggørelsen og professionaliseringen er omsorgens problematik løst: tilgængelige, betalelige og gode dagsinstitutioner og tilgængelig, god og gratis hjemmehjælp. De nordiske lande har tidligere været opfattet som ligestillingens verdensmestre med bl.a. rettigheder til at modtage omsorg (rettigheder for kvinder, der muliggør at forene moderskab og betalt arbejde; og rettigheder for ældre til, at modtage omsorg og i et vist omfang frisætter familien hvilket traditionelt har været kvinderne for en del af denne omsorg). Denne forestilling og landkort til et kvindevenligt eller androgynt samfund kan ikke længere opretholdes (Dahl 2010). Den forestilling om statsliggørelse og professionalisering som vejen til et ligestillet og ligeværdigt samfund. Men som vi ved nu har professionaliseringen en bagside, nemlig prioritering af bestemte vidensformer og underkendelse af andre vidensformer bundet til krop og erfaring (Eriksen 1995; Martinsen 1994). Statsliggørelse har fundet sted via bureaukratiske og markedsinspirerede styringsformer. Den bureaukratiske styringsform har betydet, at der bruges mere tid inde på kontoret til koordination og dokumentation end ude blandt patienterne og de ældre.
7 58 KVINDER, KØN & FORSKNING NR Den markedsinspirerede styringsform i en universalistisk kontekst har været paradoksal. Den har på den ene side italesat og dermed synliggjort dele af omsorgen, samtidig har den gjort det på en bestemt måde, der har reduceret omsorgen til at handle om enkle opgaver enten af praktisk eller elementær sygdomsmæssig karakter. Statsliggørelse og professionalisering af omsorg har også aktualiseret nye kønsproblematikker og re-aktualiseret en gammel kønsproblematik. Vi ser nye kønsproblematikker opstå i nye, differentieringsformer mellem kvinder. Hvor nogle kvinder agerer som buffere mellem staten og borgerne, eventuelt med en nedslidning til følge i en bestemt gruppe af kvinder. Gamle kønsproblematikker omkring behovet for en valorisering af omsorg bliver aktuelle igen, når markedsorienterede styringsformer møder den universalistiske velfærdsstat og modvirker en begyndende professionaliseringsproces. Så der er forskellige måder at styre omsorgen på. Og dermed kan vi konkludere, at styring ikke bare handler om styring af udgifter. Det handler også om hvordan der styres og med hvilke konsekvenser. Bl.a. set ud fra et teoretisk perspektiv om styringens køn. Styring er ikke nødvendigvis neutral i sine effekter. Den kan have både kønnede effekter, konsekvenser for omsorgsrelationen og for vilkårene for omsorgsvaretagelsen. Med effekter refererer jeg til konsekvenserne for dem, der udøver omsorgen og dem, der modtager den. Så omsorg er ikke bare en udgift. Statsligt finansieret omsorg er en måde at forvalte forholdet mellem individ og fællesskab på, og her tænker jeg ikke bare på den svage eller den syge. Omsorg er grundlæggende en relaterethed, så vores styring og anerkendelse af dem, der primært udøver omsorg overfor andre, er også et element i varetagelse af omsorgen. LITTERATUR Bauman, Zygmunt (2001): The great war of recognition, i: Theory, Culture & Society, 2001/ 18(2 3). Brush, Lisa (2003): Gender and Governance. Alta Mira Press, New York. Dahl, Hanne Marlene (2000): Fra kitler til eget tøj Diskurser om professionalisme, omsorg og køn. Politica, Aarhus. Dahl, Hanne Marlene (2004): A view from the inside: Recognition and redistribution in the Nordic welfare state from a feminist perspective, Acta Sociologica, 2004/47(4). Dahl, Hanne Marlene (2005): A changing ideal of care in Denmark: A different form of retrenchment? i: Hanne Marlene Dahl & Tine Rask Eriksen (red.): Dilemmas of Care Continuity and Change. Ashgate, Aldershot. Dahl, Hanne Marlene (2009): New Public Management, care and struggles about recognition, i: Critical Social Policy, 2009/29(4). Dahl, Hanne Marlene (2010): An old Map of State feminism and an insufficient Recognition of Care, i: NORA, 2010/18(3). Dahl, Hanne Marlene; Keränen, Marja og Kovalainen, Anne (2011): Introduction, i: Hanne Marlene Dahl, Marja Keränen og Anne Kovalainen (red.): Europeanization, Care and Gender Global Complexities. Palgrave Macmillan, Basingstoke. Eriksen, Tine Rask (1995): Omsorg i forandring. Munksgaard, København. Folketingstidende: Forhandlinger i folketingsåret : 2638 og Foucault, Michel (1976): The History of Sexuality: An Introduction. Penguin Books, London. Fraser, Nancy (1997): Justice Interruptus. Routledge, London. Fraser, Nancy (2003): Social justice in the age of identity politics, i: Nancy Fraser & Axel Honneth (red.): Redistribution or Recognition? A Political- Philosophical Exchange. Verso, London. Hansen, Eigil Boll; Eskelinen, Leena og Dahl, Hanne Marlene (2011): Hjælp til selvhjælp eller service i hjemmeplejen. Hvordan er praksis, og er der en virkning? AKF, København. Haraway, Donna (1988): Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective, i: Feminist Studies, 1988/3. Højgaard, Lis (2010): Kan man interviewe sig til viden om køn? i: Dansk sociologi, 2010/21(1). Isaksen, Lise Widding (red.) (2010): Global Care work Gender and Migration in Nordic Societies. Nordic Academic Press, Oslo.
8 OMSORG, STYRING OG KØN GENNEM TAVSHED OG ITALESÆTTELSE 59 Løstrup, Knud-Ejler (1956): Den etiske fordring. Gyldendal, København. Martinsen, Kari (1994): Fra Marx til Løgstrup. Munksgaard, København. Mol, Anne Marie (2008): The Logic of Care. Routledge, London. Nousiainen, Kevät (2011): Double Subsidiarity, Double Trouble? i: Hanne Marlene Dahl, Marja Keränen og Anne Kovalainen (red.): Europeanization, Care and Gender Global Complexities. Palgrave Macmillan, Basingstoke. Weber, Max (1921): Wirtschaft und Gesellschaft. Mohr Siebeck, Tübingen. Widerberg, Karin (2007): Køn og samfund, i: Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.). Klassisk og moderne samfundsteori. Hans Reitzels forlag, København. Hanne Marlene Dahl professor, ph.d. Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereMoralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling
Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:
Læs mereLedelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet
Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem
Læs mereLars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU
Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, KU Temaer 1) Civilsamfund og frivillighed 2) Mellem lystens og pligtens frivillighed 3) Hvad går frivillighed ud på for de frivillige 4) Frivillighedens logik. Civilsamfund
Læs mereDen danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereNye styringsformer og anerkendelseskamp
19 Nye styringsformer og anerkendelseskamp den vrede hjemmehjælper? AF HANNE MARLENE DAHL Hjemmehjælperne var vrede og bar bl.a. et banner med sloganet Forbundet af Oversete Arbejdere. Deres krav repræsenterer
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereProfessionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat
Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereBØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereIngen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereFra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27
Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle
Læs mereDeltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser. Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Deltagelse og forandring i tværsektorielle praksisser Sine Kirkegaard Ph.d.-studerende v/ Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet INTRODUKTION Forandring i den traditionelle opdeling
Læs mereFremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark. SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011
Fremtidens ældrepleje tendenser i udlandet og i Danmark SFI Gåhjemmøde 7 juni 2011 Program: Reformer i hjemmeplejen i Europa v/ Tine Rostgaard, seniorforsker, SFI Nye tendenser i USA, v/ Andrew E. Scharlach,
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereCURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed
Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereKulturelle Processer i Europa. Bind I
1 Giddens, Anthony; Beck, Ulrich: "Opdagelse af det sande Europa: En kosmopolitisk vision" 1 Kilde: Eurovisioner, essays om fremtidens Europa Informations Forlag, 2006 ISBN: 8775141337 2 Stråth, Bo: "Europe
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereFællesmodul 2: Levekår og sundhed
Fællesmodul 2: Levekår og sundhed MPH-uddannelsen Efterår 2014 Kursus koordinator:, phd, Lektor Studieleder for MPH og EPH Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab elnyg@sund.ku.dk
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereFrivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer
Frivilligt arbejde i danske og europæiske idrætsforeninger. Ligheder, forskelle og potentielle forklaringer Mandag den 4. December 2017 Bjarne Ibsen, Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og
Læs mereEtf s TR Konference 4. november 2014
Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereAM 2017 Forum nr. 7. Systemisk opstilling og Neuroledelse
AM 2017 Forum nr. 7 Systemisk opstilling og Neuroledelse Overordnet formål: At sikre et godt arbejdsmiljø ved at bruge både hoved og krop samt systemisk tilgang indsigt i, at vores handlinger og beslutninger
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereKENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE
KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereHverdagslivet med en partner med kronisk sygdom
Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereNARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING
NARRATIV TERAPI I SPISEFORSTYRRELSESBEHANDLING VIDEN OG ERFARING FRA VOKSENPSYKIATRIEN TRINE SVARRER, SOCIALRÅDGIVER, PSYKOTERAPEUT MPF. FAGLIG LEDER I LANDSFORENINGEN MOD SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE
Læs mereEmergensen af den tredje sektor i Danmark
Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige
Læs mereTORSDAG DEN 23. NOVEMBER
SYSTEMETS BENSPÆND Hvilke muligheder og udfordringer skaber dokumentationskravene i det sociale arbejde, for arbejdet med Det dobbelte blik i praksis? TORSDAG DEN 23. NOVEMBER 2017 v/ Signe Fjordside INDHOLD
Læs mereTRIVSEL SENT I LIVSLØBET
TRIVSEL SENT I LIVSLØBET Lars Larsen, Professor MSO Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Hjemmeside: www.aarhus.dk/centerforlivskvalitett
Læs mereEtisk stress. Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos
Etisk stress Af Mette Rosendal Strandbygaard, Etikos Etisk stress opstår, når medarbejderne oplever, arbejdet ikke længere giver mening grundet en ændret organisatorisk retning. Konsulentvirksomheden Etikos
Læs mereOrganisationsteori. Læseplan
Master i Offentlig Ledelse Efteråret 2011 Aarhus 23. juni 2011 Organisationsteori Læseplan Lokale: Bartholins Allé 7, Bygning 1330, lokale 038, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Underviser:
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereKirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer
Kirkegårdens muligheder i det 21. århundrede - set gennem fem metaforer Michael Hviid Jacobsen Professor i sociologi Aalborg Universitet Kirkegården som metafor Selvom kirkegården i udgangspunktet er et
Læs mereFaglig praksis i myndighedsarbejdet?
Faglig praksis i myndighedsarbejdet? - Et nærsynet og delvist nørdet blik på fænomenet modstand i interaktion Oplæg ved Dorte Caswell, Lektor på institut for sociologi og socialt arbejde, AAU-CPH. 1 Hvordan
Læs mereAt skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde
At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,
Læs mereARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE
ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereProfessionelles blikke på den anden når fortællinger ændrer identiteter - udkommer efterår Frydelund Akademisk.
Nyhedsbrev NNDR.dk September 2017 Nordic Network on Disability Research Indhold: 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen 2. Nyt fra NNDR nordisk 3. Nyheder og begivenheder 4. Nye udgivelser 1. Nyt fra NNDR.dk bestyrelsen
Læs mereKenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011
Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs merePROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER PIA BRAMMING 21. SEPTEMBER 2017 LEKTOR, PH.D.
PROFESSIONSFAGLIG LEDELSE I EN VERDEN AF KOMPLEKSITET OG MODSÆTNINGER præsentation Lektor, Ph.d. Afdelingsleder i afdeling for uddannelsesvidenskab, DPU, Aarhus Universitet (KBH) DPU siden 2010 NFA til
Læs mereStat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi?
Stat og sundhedssystem under forandring Velfærdsstatens interpellation: hvilken rolle spiller henholdsvis omsorg og (velfærds)teknologi? Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut
Læs mereOrganisationsteori Aarhus
Organisationsteori Aarhus Læseplan Underviser: Adjunkt Poul Aaes Nielsen Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne organisationsteori. Det teoretiske afsæt vil være generel organisationsteori,
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereEtik på grænsen mellem filosofi og sociologi
Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.
Læs merePh.d. projektet ( )
Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d. 20.1 2016 Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet
Læs mereGør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007
Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt
Læs mereEt dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC
Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs mereKøbenhavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog
university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs merePERSONAUDARBEJDELSE MSO, MBU, MSB & MTM MAJ 2018
1 PERSONAUDARBEJDELSE MSO, MBU, MSB & MTM MAJ 2018 PERSONA: MBU 2 PRÆCISERING AF PERSONA: Med fokus på de pædagogiske ledere. VÆRDIORD FOR FAGLIGHED: Ildsjæle. Udvikling. Faglighed. Ligestilling. UDFORDRING
Læs mereInternational Aid Services Danmark
1 International Aid Services Danmark Værdigrundlag Vores Vision Vi ønsker at se et forandret samfund, der afspejler Guds retfærdighed, kærlighed og fred. Et samfund hvor borgere lever i respekt og omsorg
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereRedegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown
Redegørfor begrebet funktion hos henholdsvis Malinowski og Radcliffe-Brown Indholdsfortegnelse: 1 Indledning...2 2 Ståsted.2 3.1 Samfundet....2 3.2 Individet.....3 3.3 Hvordan kundskab videregives... 4
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereLIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.
LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereSE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER
SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereVelfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt
Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for
Læs mereHvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereForandringsprocesser Læseplan
SDU Master i Evaluering August 2007 Forandringsprocesser Læseplan Lektor Vibeke Normann Andersen Fagets formål og sigte: Formålet med faget Forandringsprocesser er, at give den studerende begreber og modeller,
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereUddannelsesplan for de 3 praktikperioder
Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag
Læs mereGlobaliseringens udfordringer
Globaliseringens udfordringer Politiske og administrative processer under pres Redigeret af Martin Marcussen og Karsten Ronit Hans Reitzels Forlag Indhold Forord 11 Martin Marcussen og Karsten Ronit 1
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereStrategisk forhandling i praksis Læseplan
Strategisk forhandling i praksis Læseplan Underviser: Lektor, ph.d. Morten Kallestrup Formål og sigte: For ledere i den offentlige sektor er evnen til at forhandle og skabe resultater gennem andre helt
Læs mere