Å R S R A P P O R T 2003 APRIL 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Å R S R A P P O R T 2003 APRIL 2004"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2003 APRIL 2004

2 INDHOLD Beredskabsstyrelsen Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon: Fax: Årsrapport 2003 Beredskabsstyrelsen B: 2076-ØKO/2004 ISSN: ISBN: Forord 1 2. Beretning 2 Mission og vision 2 Hovedopgaver 2 Overordnede resultater 3 3. Målrapportering 6 Indledning 6 Afrapportering på udvalgte resultatkrav 8 4. Regnskab 15 Driftsresultat 15 Driftsregnskab 15 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat 16 Indtægtsdækket virksomhed 17 Anlægsregnskab 18 Indtægtsbevilling 19 Sektorprogrammer 20 Aktstykke 19 10/ og 60 12/ Personale 23 Påtegning 24 Opfyldelsen af resultatkrav Årets resultat Det niveaudelte beredskab Organisation / Adresser Produktionsoversigt Mission og vision Forreste flap Forreste flap Bagerste flap Bagerste flap Bagerste flap Bagside Redningsberedskabet er omfattet af den folkeretlige beskyttelse i den IV. Genèvekonvention af 1949 artikel 63, stk. 2, hvorefter særlige organisationer af ikke-militær karakter, som har til formål at sikre civilbefolkningens levevilkår, bl.a. ved fordeling af hjælp og tilrettelæggelse af redningsvirksomhed af en besættelsesmagt skal sikres samme rettigheder som anerkendte Røde Kors-selskaber. Ved tillægsprotokol I af 1977 til Genèvekonventionerne af 1949 vedrørende beskyttelsen af ofre i internationale væbnede konflikter, blev beskyttelsen af civilforsvarsorganisationerne udbygget. I Danmark varetages civilforsvarsopgaverne af redningsberedskabet. forsiden: værnepligtige under indsats i forbindelse med olieforureningen der ramte bornholm og ertholmene sommeren foto: christiansø feltstation Der blev ved denne tillægsprotokol indført et internationalt kendemærke til identifikation af den organisation, der med udførelsen af de i protokollerne nævnte humanitære opgaver har krav på den folkeretlige beskyttelse. Mærket anvendes til beskyttelse af organisationer og disses personel, bygninger og materiel samt til markering af civile beskyttelsesrum. Kendemærket er en ligesidet blå trekant på orangefarvet baggrund.

3 OPFYLDELSEN AF RESULTATKRAV af resultatkontrakt for Målopfyldelse Vægt af krav Samlet resultat Værnepligtsuddannelse og operativt beredskab 30 27,0 1.1 Uddannelse af 750 værnepligtige skal afvige mindst muligt ,0 1.2 Mindst 80 pct. af de værnepligtige skal bestå den kompetencegivende brandmandsuddannelse 85% 5 5,0 1.3 Mindst 50 pct. af de værnepligtige skal bestå funktionsuddannelsen i redningstjeneste 69,7% 7 7, pct. af rekvirenterne skal være meget tilfredse med beredskabscentrenes assistancer 70.0% 6 6,0 1.5 Styrkelse af grundlaget for at yde international indsats Opfyldt 6 6,0 Temaer Effekter og produkter Ressourcer Udvikling Skoleområdet 15 13,8 2.1 Brugertilfredshed med kursusvirksomheden 3 ud af 3 skoler opfylder kravet 4 4, niveauet for kapacitetsudnyttelsen af Beredskabsstyrelsens skoler skal fastholdes 81,5% 4 2,8 2.3 Oplæg om udvikling af skoleområdet Opfyldt 7 7,0 Myndighedsområdet 30 28,3 3.1 Udvikling af modeller og værktøjer til brug for indførelse af risikobaseret dimensionering Opfyldt 7 7,0 3.2 Initiativer til styrkelse af videns- og dataindsamling Opfyldt 7 7,0 3.3 Øget antal af frivillige med 6-mdr. værnepligts baggrund ,0 3.4 Initiativer til styrkelse af den tværgående koordination og gennemførelse af sårbarhedsudredning Delvist opfyldt 7 5,3 3.5 Servicemål for sagsbehandlingstider 4 ud af 4 delmål er opfyldt 2 2,0 Organisation og personale 25 25,0 4.1 Analyse og reduktion i udgifter til administration Opfyldt 4 4,0 4.2 Revision af Beredskabsstyrelsens langsigtede styringsgrundlag Opfyldt 5 5,0 4.3 Analyseværktøj og ledelsesrapportering til lønstyring Opfyldt 3 3,0 4.4 Etablering af fælles løndriftscenter Opfyldt 3 3,0 4.5 Implementering af fælles koncernindkøbspolitik Opfyldt 3 3,0 4.6 Redegørelse for Beredskabsstyrelsens stillingsstruktur Opfyldt 4 4,0 4.7 Revision af Beredskabsstyrelsens IT-handlingsplan Opfyldt 3 3,0 Samlet opfyldelse ,0 Det bemærkes, at resultatkrav 1.5 er blevet ændret i 2003 efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

4 ÅRETS RESULTAT fordelt på hovedopgaver og hovedformål Oversigt over Beredskabsstyrelsens udgifter og indtægter i priser Netto 2003 Udgifter 2003 Indtægter Redningsberedskabet driftsopgaver 1) 1. Dagligt beredskab Uddannelse af værnepligtige Eksternt samarbejde og udvidet beredskab Uddannelse af personel fra det statslige og det kommunale beredskab ) Beredskabscentre og skoler. 2) Afstemning mellem SCR-regnskabet og Navision Stat-regnskabet skyldes, at konteringen af indtægter varierer mellem de to regnskabssystemer, jf. nedenfor. I alt styrelsesopgaver 5. Forebyggelse Tilsyn og beredskabsplanlægning Tilsyn med nukleare anlæg Varslingsberedskabet Kemisk beredskab Internationalt beredskab Beredskabsudviklingsenhed I alt øvrige opgaver 12. Uddannelse af frivillige mv Tilskud til informationsvirksomhed Kommunale støttepunkter I alt støtteopgaver 15. Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Indtægtsdækket virksomhed Kommunal dimensionering Korrektion mellem SCR og Navision Stat 2) Afstemning mellem SCR-regnskaber og Navision Stat-regnskabet Netto Udgifter Indtægter 2003 priser Konto 65 (SCR) og 55 (Navision Stat) Overførsler fra EU Konto 67 (SCR) og 57 (Navision Stat) Renteindtægter og udbytter Konto (SCR) og (Navision Stat) Afhændelse af brugt materiel Konto (SCR) og (Navision Stat) Afhændelse af transport materiel I alt

5 1. FORORD 1 I denne årsrapport redegøres for Beredskabsstyrelsens virksomhed i Fokus i årsrapporten er rettet mod resultatkontrakten for , der indeholder resultatkravene til styrelsen for 2003 det første år i den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, der blev indgået af samtlige Folketingets partier den 21. juni Den helt centrale opgave for styrelsen i 2003 har været at sikre en hurtig og effektiv opfølgning på de mange nye initiativer i den politiske aftale om redningsberedskabet. Det gælder bl.a. ophævelsen af de krigsmæssige bestemmelser i beredskabsloven, tilpasning af værnepligtsuddannelsen til det øgede fokus på varetagelsen af rednings- og miljøopgaver, afvikling af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland, etablering af 2 nye kommunale støttepunkter i hovedstadsområdet. Endvidere kan der peges på gennemførelsen af en national sårbarhedsudredning. Endelig kan nævnes igangsættelsen af projekter vedrørende øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet, risikobaseret dimensionering af de kommunale redningsberedskaber, udvidet data- og vidensindsamling og etablering af en udredningsgruppe, som skal stå for bl.a. erfaringsopsamling i forbindelse med forskellige typer ulykker. Det statslige redningsberedskab har i 2003 ydet ca. 300 indsatser inden for brand, redning og miljø mv. Indsatserne har vist, at der inden for alle opgaveområder er behov for den assistancemulighed, som det statslige redningsberedskab udgør. I forhold til brandslukning deltog det statslige redningsberedskab bl.a. i bekæmpelsen af flere store naturbrande, der opstod som følge af det varme, tørre vejr i sommeren På miljøområdet medførte forliset af det kinesisk registrerede fragtskib Fu Shan Hai den 31. maj 2003 en omfattende indsats i forbindelse med olieforureningsbekæmpelse på Bornholm og Ertholmene. Endelig var der også internationalt brug for redningsberedskabet. Som følge af det voldsomme jordskælv i Bam i Iran i juledagene blev Danmark anmodet om at yde assistance. Beredskabsstyrelsen sendte herefter en redningsstyrke på 57 mand sammensat af personel fra det statslige og kommunale redningsberedskab, herunder frivillige, til Bam medbringende redningshunde samt avanceret rednings- og eftersøgningsudstyr. Beredskabsstyrelsens medarbejdere, værnepligtige og frivillige har således i årets løb lagt en betydelig arbejdsindsats i at sikre gennemførelsen af de mål og arbejdsopgaver, der følger af den politiske aftale, og som for en stor dels vedkommende indgår som konkrete resultatkrav i resultatkontrakten. Denne indsats har resulteret i, at kontrakten altovervejende er blevet opfyldt. Dette er naturligvis tilfredsstillende i sig selv. Men mindst lige så vigtigt er det, at resultatet betyder, at styrelsen er kommet godt fra start i opfølgningen på den politiske aftale om redningsberedskabet og allerede i løbet af 2003 har fået realiseret centrale elementer i aftalen. Med henblik på at understøtte opgavevaretagelsen bedst muligt har Beredskabsstyrelsen i november 2003 gennemført en tilpasning af styrelsens organisationsstruktur. Tilpasningen indebærer bl.a., at der er tilvejebragt en klarere opdeling mellem myndighedsopgaverne og de operative opgaver, og at de nye opgaver og enheder, der er blevet etableret som led i opfølgningen på den politiske aftale, er blevet hensigtsmæssigt indplaceret i organisationen blev ud over arbejdet med opfølgningen på den politiske aftale og varetagelsen af opgaverne inden for det statslige redningsberedskab især præget af, at der i det supplerende regeringsgrundlag Vækst, Velfærd Fornyelse II fra august 2003 indgik et punkt om en samling af det civile beredskabs og forsvarets opgaver med henblik på at sikre den bedst mulige samordning af det militære og civile beredskab. Styrelsen deltog i efteråret 2003 i en tværministeriel arbejdsgruppe om opfølgning på dette punkt i det supplerende regeringsgrundlag. På baggrund heraf er det den 19. januar 2004 blevet besluttet, at ressortansvaret for bl.a. Beredskabsstyrelsen pr. 1. februar 2004 overføres fra indenrigs- og sundhedsministeren til forsvarsministeren. De opgaver og initiativer, der fremgår af den politiske aftale, påvirkes ikke af ressortoverførslen. Der er således sikret et godt fundament for, at der i et konstruktivt samspil med forsvarets mange forskellige kompetencer og kapaciteter kan ske en yderligere styrkelse af beredskabsområdet. Jeg ser derfor frem til, at Beredskabsstyrelsen kan yde sit bidrag til en fortsat udvikling af det samlede beredskab inden for disse nye rammer. Frederik Schydt Direktør

6 2. BERETNING 2 mission og vision Det indgår i Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt for , at det langsigtede styringsgrundlag for styrelsen skal revideres i I løbet af 2003 har styrelsen derfor arbejdet med at formulere styrelsens mission og vision samt opstille de strategiske udfordringer, som styrelsen skal forholde sig til i de kommende år for at kunne realisere sin vision. Revisionen af det langsigtede styringsgrundlag er sket i lyset af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 og erfaringerne med det hidtidige styringsgrundlag. Beredskabsstyrelsen har herudfra formuleret følgende mission og vision: mission Det er Beredskabsstyrelsens mission at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, herunder terrorhandlinger, og samtidig undgå, at skader på personer, ejendom og miljø opstår. vision Det er Beredskabsstyrelsens vision, at det kommunale og det statslige redningsberedskab fungerer som et sammenhængende beredskab, samt at den tværgående koordination af den civile sektors beredskab styrkes. Beredskabsstyrelsen skal forholde sig til følgende strategiske udfordringer for, at denne vision kan være realiseret i 2006: 1. Kommuner og stat skal arbejde endnu bedre sammen om at sikre den bedst mulige forebyggende og afhjælpende indsats gennem en optimal arbejdsdeling, fordeling af ressourcer og prioritering af opgaver. 2. Der skal ske en øget nyttiggørelse af de frivilliges potentiale for redningsberedskabet. 3. Redningsberedskabet skal tilrettelægges mere fleksibelt på grundlag af lokale risikovurderinger og en styrket indsamling af data og erfaringer. 4. Samfundets sårbarhed skal analyseres, og der skal på baggrund heraf etableres et dynamisk redskab til at følge udviklingen i sårbarheden med henblik på løbende at tilpasse beredskabet. 5. Fokus skal ændres fra tilsyn med til rådgivning af kommunerne, herunder aktiv dialog om forebyggende og afhjælpende tiltag. 6. På det operative område skal Beredskabsstyrelsen målrette ressourcerne med særlig fokus på løsningen af rednings- og miljøopgaver. 7. Det samlede beredskabs muligheder for endnu bedre at leve op til Danmarks internationale forpligtelser og bidrage til at afhjælpe humanitære katastrofer i udlandet skal styrkes gennem øget koordination og hurtigere respons. Ovennævnte mission og vision vil danne udgangspunkt for Beredskabsstyrelsens virksomhed i de kommende år. For en oversigt over Beredskabsstyrelsens langsigtede styringsgrundlag, se årsrapportens bagside. hovedopgaver Ifølge beredskabsloven er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø, såvel ved ulykker som katastrofer. Styrelsen varetager forebyggende aktiviteter og generel udvikling på det beredskabsfaglige område samt løser en række operative opgaver, herunder ledelsen af atomberedskabet. Ligeledes varetager styrelsen tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., koordineringen af planlægningen af den civile sektors beredskab og gennemfører de opgaver vedrørende den civile sektors beredskab, der ikke er henlagt til de enkelte ministerier. Beredskabsstyrelsen deltager i en række nationale og internationale samarbejdsfora i bl.a. FN-, NATO- og EU-regi. Endvidere leder Beredskabsstyrelsen det statslige regionale redningsberedskab, som er placeret på Beredskabsstyrelsens beredskabscentre i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved og Allinge. Beredskabscentrene har som hovedopgave at uddanne værnepligtige til redningsberedskabet samt at varetage statens operative opgaver i det samlede redningsberedskab, herunder de internationale opgaver. Herudover rådgiver beredskabscentrene om redningsberedskabet, planlægger og koordinerer det regionale mobiliseringsberedskab til indsættelse under katastrofer samt deltager i det regionale totalforsvarssamarbejde. Sidstnævnte opgaver løses også af Beredskabsstyrelsen Fyn i Middelfart, der tillige løser opgaver for Udlændingestyrelsen i forbindelse med indkvartering af asylansøgere. På Beredskabsstyrelsens skoler, dvs. Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot i Gentofte, Beredskabsstyrelsens Højskole i Snekkersten og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev, gennemføres en omfattende og bredt sammensat vifte af beredskabsfaglige uddannelser for personel i det kommunale og statslige redningsberedskab, politiet, frivillige i beredskabet m.fl. Beredskabsstyrelsen var i 2003 en styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Styrelsen blev pr. 1. februar 2004 overført til Forsvarsministeriet ved kongelig resolution af 19. januar 2004.

7 2. BERETNING 3 1. juledag 2003 blev Iran ramt af et voldsomt jordskælv, der blev målt til 6,5 på den åbne Richterskala, og som ifølge de iranske myndigheder kostede ca mennesker livet og gjorde ca mennesker hjemløse. I redningsindsatsen deltog redningsfolk fra en lang række lande herunder Danmark. Det danske eftersøgnings- og redningshold udsendt af Beredskabsstyrelsen var sammensat af personel fra det kommunale og statslige redningsberedskab samt frivillige. Udsendelsen blev finansieret af Udenrigsministeriet. Beredskabsstyrelsens indsats var i høj grad et resultat af, at der i forbindelse med den politiske aftale om redningsberedskabet (2002) blev fastlagt, at redningsberedskabet fortsat skal yde en indsat i udlandet, og planlægningen heraf skal styrkes. Der blev således i aftaleperioden udviklet og etableret et redningskoncept, der opfylder internationale standarder for eftersøgnings- og redningshold til internationalt brug. Indsatsen i Iran opfyldte Beredskabsstyrelsens forventninger til konceptet. Foto: Nanna Lise Vester og Beredskabsstyrelsen. overordnede resultater Resultatkravene i Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt og er opstillet med udgangspunkt i Balanced Scorecard -modellen med følgende temaer: Effekter og produkter, ressourcer og udvikling. Beredskabsstyrelsen har opfyldt hovedparten af alle resultatkravene i kontrakten for svarende til en målopfyldelse på 94 pct. Overordnet vurderer Beredskabsstyrelsen, at dette resultat er tilfredsstillende. faglige resultater Den høje målopfyldelse af styrelsens resultatkontrakt er et udtryk for en positiv udvikling i Beredskabsstyrelsens opgaveløsning. I 2003 er der således inden for myndighedsområdet sideløbende med de almindelige driftsopgaver blevet gennemført en række udviklingsprojekter. Det drejer sig for det første om udvikling af risikobaseret dimensionering af de kommunale redningsberedskaber. Som led heri er der i et tæt samarbejde med et stort antal kommuner bl.a. blevet udviklet og afprøvet modeller til risikoidentifikation og analyse af identificerede risici samt udarbejdet materiale om kommunal risikopolitik. For det andet er der i 2003 i et samarbejde med de centrale aktører på beredskabsområdet blevet arbejdet med at styrke dataindsamling og formidling af viden. Beredskabsstyrelsen har herudover i 2003 udviklet en ressourcedatabase, som gør det muligt for en aktør på et større skadested og/eller en vagt/alarmcentral at finde frem til, hvor en eller flere konkrete, relevante ressourcer er allokeret og herefter rekvirere disse efter behov. I ressourcedatabasen indgår såvel materielle

8 2. BERETNING 4 Efter en brand på virksomheden Coloplast A/S i Nordsjælland rekvirerede Helsingør Politi den 13. februar 2003 Beredskabsstyrelsen Sjælland til at assistere politiets tekniske afdeling i forbindelse med udredning af brandårsager. Foto: Beredskabsstyrelsen ressourcer for eksempel pumper, køretøjer eller sandsække som funktionelle specialister. For det tredje er der blevet udarbejdet en handlingsplan om etablering af en udredningsgruppe. Udredningsgruppen skal indsamle, evaluere og formidle erfaringer fra udvalgte typer af hændelser eller fra indsatser, som har givet særlige erfaringer. Handlingsplanen vil danne grundlag for styrelsens videre arbejde hermed. I forlængelse heraf blev der i december 2003 etableret et kontaktudvalg vedrørende udredningsgruppen med de relevante interessenter på beredskabetsområdet. Også i forhold til forebyggelsesområdet er der i 2003 blevet udarbejdet en handlingsplan med henblik på at styrke indsatsen og sikre et forstærket fokus på rådgivning af kommunerne. Der er endelig for det fjerde på baggrund af Frivilligenhedens handlingsplan fra december 2002 om øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet i løbet af 2003 blevet gennemført en række initiativer på frivilligområdet. Fælles for disse initiativer er, at de har til formål at nedbryde barrierer, fremme fleksibel uddannelse, formidle gode erfaringer og lette arbejdet med hvervning og administration af frivillige i redningsberedskabet. Endvidere er der blevet etableret et pilotprojekt med etablering af en frivillig indsatsstyrke, benævnt DFI, på Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Pilotprojektet skal som forudsat i den politiske aftale danne grundlag for en politisk beslutning om etablering af en frivilligstyrke med særlig beredskabsfaglig kompetence til indsættelse ved langvarige og mandskabskrævende indsatser. Herudover stod Beredskabsstyrelsen i november 2003 for gennemførelsen af en national krisestyringsøvelse KRISØV 03. Øvelsens overordnede formål var at øve de nationale krisestyringsprocedurer, såvel interne som eksterne, med hovedvægten lagt på aktivering/forøgelse af beredskabet samt presse- og informationstjeneste. Statsministeriets kriseberedskabsgruppe samt et bredt udsnit af ministerier og styrelser samt andre centrale myndigheder deltog i øvelsen som øvelsesdeltagere. Inden for det operative område er der i 2003 i overensstemmelse med den politiske aftale sket en lukning af Beredskabsstyrelsen Nordsjælland i Hillerød. Samtidig er der af hensyn til den beredskabsmæssige dækning af hovedstadsområdet etableret to nye kommunale støttepunktsberedskaber i henholdsvis Helsingør/- Fredensborg-Humlebæk og i Greve kommuner. Endvidere er uddannelsen af 3-måneders værnepligtige ophørt og 6-måneders værnepligtsuddannelsen er blevet tilpasset det nye antal værnepligtige og det øgede fokus på varetagelse af opgaver inden for redning og miljø. Det er derfor også positivt, at det første år med gennemførelse af en fuld kompetencegivende funktionsuddannelse i redning har resulteret i, at ca. 70 pct. af de værnepligtige i 2003 har bestået denne uddannelse. Samtidig viser styrelsens brugertilfredshedsundersøgelser blandt de værnepligtige, at brugertilfredsheden er steget fra 2002 til Til styrkelse af indsatsen på ledelses- og kommunikationsområdet ved større ulykker og katastrofer har Beredskabsstyrelsen anskaffet to mobile kommunikationscentre, der kan stilles til rådighed for relevante beredskabsaktører. Anskaffelserne er et led i opfølgningen på de initiativer til styrkelse af beredskabet, der blev sat i værk efter terrorhandlingerne i USA den 11. september Det landsdækkende sirenevarslingssystem gennemgik en omfattende modernisering som følge af, at TDC nedlagde det såkaldte Datapaknet, som blev anvendt til kommunikation mellem de forskellige komponenter. Der blev foretaget en ombygning af kommunikationen mellem styrecomputerne og sirenerne tilpasset TDC s nye Alarmnet, og programmellet i styresystemet blev fornyet. Moderniseringen opfylder bl.a. et ønske om, at der overalt i landet kan varsles med sirenerne såvel enkeltvis som i klynger. Moderniseringen, der vil give et fald i de årlige driftsudgifter, blev finansieret af salget af beredskabscentret i Hillerød. Beredskabsstyrelsen har også i 2003 fortsat arbejdet med at øge mulighederne for at kunne yde humanitær bistand i udlandet. Dette er dels sket gennem samarbejdet i internationale organisationer som FN, EU og NATO, dels gennem et bredt tværgående samarbejde med nationale samarbejdspartnere, herunder de kommunale redningsberedskaber. Som led heri har Beredskabsstyrelsen i juni 2003 afholdt en temadag om styrkelse af grundlaget for at yde international indsats med deltagelse af politiet og forsvaret. I 2003

9 2. BERETNING 5 deltog Beredskabsstyrelsen i flere internationale humanitære opgaver, herunder navnlig i forbindelse med jordskælvet i Bam i Iran og den humanitære indsats i Irak. Ud over drifts- og udviklingsopgaverne var 2003 præget af arbejdet med den nationale sårbarhedsudredning og med opfølgningen på punktet i det supplerende regeringsgrundlag vedrørende en samling af det civile beredskab og forsvaret. Med de opnåede resultater i 2003 er grundlaget tilvejebragt for Beredskabsstyrelsens videre arbejde i resten af den 4-årige periode, som den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 omfatter. økonomisk resultat Driftsregnskab Redningsberedskabet 2003 priser (mio. kr.) Udgifter 512,5 Indtægter 82,1 Resultat (brutto) 430,4 Nettobevilling FL + TB 432,6 Resultat (netto) 2,2 Opsparing fra ,2 Til videreførsel 27,4 Som det ses, havde Beredskabsstyrelsen i 2003 et mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til den tildelte nettodriftsbevilling, svarende til et videreførelsesbeløb ultimo 2003 på 27,4 mio. kr. Videreførelsesbeløbet skyldes flere forhold: Beredskabsstyrelsen Nordsjælland blev afviklet hurtigere end forudsat. Der blev i 2003 afsat et beløb på 7 mio. kr. til indførelse af digital forvaltning i ,1 mio. kr. skyldes mindreforbrug i relation til opfølgning på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, heraf et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. i forbindelse med risikovurdering mv. i det kommunale redningsberedskab. Mindreforbruget på 4,5 mio. kr. er i overensstemmelse med det planlagte, idet uddannelsesvirksomheden især vil ligge i ,2 mio. kr. skyldes mindreforbrug i relation til Akt 19 10/ og Akt 60 12/ terroraktstykkerne. Mindreforbruget findes uddybet i kapitel 4. Udover hovedkonto Redningsberedskabet administrerer Beredskabsstyrelsen hovedkontoen Anlægsprogram, Redningsberedskabet. Der redegøres nærmere for denne hovedkonto i kapitel 4. vurderinger og forventninger til de kommende år Ressortoverførelsen til Forsvarsministeriet indebærer nye vilkår og muligheder for den fremtidige udvikling på beredskabsområdet. Disse nye udviklingsmuligheder vil jævnsides med arbejdet med implementering af den gældende politiske aftale komme til at præge arbejdet i styrelsen i de kommende år. Et arbejde, der vil være fokuseret på, hvorledes de nye muligheder bedst kan nyttiggøres med henblik på at opnå en yderligere styrkelse af hele beredskabsområdet. Arbejdet med opfølgningen på den politiske aftale vil ske i et samarbejde med alle relevante parter, herunder ikke mindst kommunerne. Et centralt eksempel herpå er overgangen til risikobaseret dimensionering af de kommunale redningsberedskaber. Forberedelsen heraf i styrelsen forventes afsluttet ultimo 2004, og kommunerne vil herefter på baggrund af risikoanalyser skulle udarbejde de nye beredskabsplaner, der udmønter den fremtidige risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i de enkelte kommuner. Et andet centralt eksempel er opfølgningen på den nationale sårbarhedsudredning, der blev offentliggjort i januar Den nationale sårbarhedsudredning indeholder en række anbefalinger om at styrke såvel overvågningen af samfundets sårbarhed som den tværgående koordinering af den civile sektors beredskabsplanlægning. Mange af anbefalingerne ligger i naturlig forlængelse af de opgaver vedrørende den civile sektors beredskab, der bl.a. følger af ændringen af beredskabsloven i Det må således forventes at blive et centralt udviklingsområde for styrelsens opgavevaretagelse i de kommende år. I den politiske aftale indgår en midtvejsevaluering af aftalen i Resultatet af denne evaluering vil få stor betydning for udviklingen af styrelsens opgavevaretagelse på en række områder. Det gælder ikke mindst i forhold til frivilligområdet, hvor der bl.a. skal træffes politisk beslutning om den fremtidige anvendelse af frivillige i redningsberedskabet, herunder om etablering af Den Frivillige Indsatsstyrke DFI. Endelig vil udviklingen blive præget af resultatet af arbejdet i den arbejdsgruppe under Forsvarsministeriet, der inden udgangen af 2004 skal udarbejde et oplæg til samling af det statslige redningsberedskab og forsvaret. Videreførelsesbeløbet er således i høj grad disponeret til konkrete projekter i årene

10 3. MÅLRAPPORTERING 6 I dette kapitel er der foretaget en målrapportering på opfyldelsen af resultatkontrakten mellem Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for Indledningsvis gives en generel orientering om resultatkontrakten for og dens sammenhæng til andre vigtige dele af Beredskabsstyrelsens styringsgrundlag, herunder den politiske aftale om redningsberedskabet efter Dernæst foretages en afrapportering på udvalgte resultatkrav, herunder de resultatkrav, det ikke er lykkedes at realisere fuldt ud. værnepligtsuddannelse og operativt beredskab Indsatser i 2002 og 2003 Antal indsatser Nettoudgifter Gennemsnitsudgift (mio. kr.) pr. indsats (kr.) 2003 priser Indsatser (ekskl. internationale indsatser) ,7 5, Antal indsatser i 2003 fordelt efter type og niveau 1) Brand Redning Miljø Diverse 2) I alt Niveau Niveau indledning Resultatkravenes fordeling på temaerne effekter og produkter, ressourcer samt udvikling viser, at temaet udvikling er vægtet højere end de to andre temaer. Resultatkontrakten er således i høj grad en afspejling af de krav, der blev stillet til Beredskabsstyrelsen som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Beredskabsstyrelsen har i 2003 opfyldt hovedparten af resultatkravene kun tre krav er ikke opfyldt fuldt ud svarende til en målopfyldelse på 94 pct., hvilket Beredskabsstyrelsen finder tilfredsstillende, særligt fordi resultatkontrakten dækker ca. 85 pct. af den samlede driftsbevilling i En oversigt over samtlige resultatkrav og opfyldelsen af disse fremgår af omslaget til årsrapporten. I det følgende gives en kort gennemgang af Beredskabsstyrelsens resultatkontrakt for opdelt efter hovedområderne i kontrakten: Værnepligtsuddannelse og operativt beredskab, skoleområdet, myndighedsområdet samt organisation og personale herunder hovedområdernes sammenhæng med andre dele af Beredskabsstyrelsens styringsgrundlag. Som det fremgår, har Beredskabsstyrelsen i 2003 været på 298 indsatser. I alt ) For en oversigt over det niveaudelte beredskab, se årsrapportens omslag. 2) Niveauopdeles ikke. Diverse indsatser er udført i medfør af andre love end beredskabsloven, f.eks. havmiljøloven. skoleområdet Udgifter i relation til uddannelse af kursister ved Beredskabsstyrelsens skoler 2002 og 2003 Gennemsnitsudgift Gennemsnitsudgift Bruttoudgifter Nettoudgifter pr. kursisttime pr. kursisttime (mio. kr.) (mio. kr.) Kursisttimer Brutto Netto 2003 priser ) Ledelse og organisation 5,0 5,5 4,7 5, ,5 425,7 347,3 444,4 Operation 38,6 33,2 34,1 29, ,1 403,8 371,1 356,7 Pædagogik 8,6 9,6 7,6 8, ,3 374,7 326,4 331,1 Forvaltning 1,0 2,6 1,0 2, ,6 371,1 372,6 362,4 Forbyggelse 4,4 6,1 3,7 5, ,6 721,0 357,9 625,4 Efteruddannelse af holdledere 2,2 2,5 2,2 2, ,8 222,6 654,8 223,5 I alt 59,8 59,4 53,3 53, ,2 403,6 367,4 365,5 1) Det bemærkes, at nettoudgiften ikke er i overensstemmelse med den i årsrapporten for 2002 anførte, idet der er konstateret en opgørelsesfejl i tallene i 2002-årsrapporten.

11 3. MÅLRAPPORTERING 7 Gennemførte kursisttimer fordelt på brugergrupper i 2002 og 2003 Antal I procent Frivillige ,8 7,5 Ansatte i det statslige redningsberedskab ,1 38,1 Ansatte i det kommunale redningsberedskab ,4 41,0 Ansatte ved politiet ,2 3,7 Ansatte ved private firmaer ,6 6,0 Andre kursusdeltagere ,9 3,7 I alt ,0 100,0 Det ses, at udgifterne i forbindelse med uddannelse af kursister på Beredskabsstyrelsens skoler stort set er konstante i årerne 2002 og 2003, det gælder både brutto- og nettoudgifter. Endvidere ses det, at antallet af producerede kursisttimer ligeledes ligger på et stabilt niveau i de to år. Det konstante antal kursisttimer dækker dog over nogle bevægelser mellem de forskellig brugergrupper. Eksempelvis ses det, at antallet af kursisttimer i relation til frivillige er steget relativt kraftigt, hvilket må betegnes som positivt set i lyset af, at der i den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 bl.a. fokuseres på en øget nyttiggørelse af potentialet af frivillige, herunder at frivillige skal udgøre en reel operativ del af beredskabet. Endvidere ses det, at antallet af kursisttimer i relation til kommunale kursister er faldet fra 2002 til 2003, hvilket skyldes at langt den største del af den særlige efteruddannelse af holdledere, der blev besluttet iværksat efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001, blev afholdt i Ses der bort fra efteruddannelse af holdledere er antallet af kursisttimer for kommunale kursister nærmest konstant i årerne. På skoleområdet blev der i 2003 udarbejdet et oplæg om struktur, indretning, samarbejdsformer mv. på Beredskabsstyrelsens skoler. Som led i udarbejdelsen heraf blev der gennemført en evaluering af redningsberedskabets chef- og lederuddannelse. Evalueringen viste bl.a. en relativ stor tilfredshed med såvel udbuddet af beredskabsorienterede kurser som indhold mv. i kurserne. Endvidere viste evalueringen, at det ikke-statslige kursistgrundlag for de mindre beredskabsorienterede kurser under områderne forvaltning og ledelse fortsat forventes at være særdeles begrænset. Med udgangspunkt i evalueringen har Beredskabsstyrelsen derfor iværksat en omprioritering af kursusudbudet med henblik på en reduktion af kurser inden for de mindre beredskabsorienterede områder. Herudover har Beredskabsstyrelsen gennemført en analyse af de tre skolers udgifter til kursusaktiviteter. Analysen har givet anledning til interne overvejelser vedrørende bl.a. fastsættelse af kursuspriser i relation til såvel prisniveau som til de forskellige grupper af kursister. Overvejelserne pågår fortsat. myndighedsområdet På myndighedsområdet er der i resultatkontrakten fem krav. Hovedparten af disse er en direkte udløber af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Det gælder grundlag for risikobaseret dimensionering (resultatkrav nr. 3.1), udvikling af Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver (3.2), øget anvendelse af frivillige (3.3) og grundlag for styrkelse af samfundets beredskab (3.4), der alle afspejler en række nye aktiviteter som led i den ved aftalen ønskede udvikling af beredskabet. For en uddybning af de nævnte krav se nedenfor organisation og personale I resultatkontrakten for er der syv resultatkrav, der vedrører organisation og personale. Disse syv krav er alle opfyldt, hvilket underbygger Beredskabsstyrelsens bestræbelser på at være en veldrevet organisation. Eksempelvis sikrer opfyldelsen af resultatkrav nr. 4.2 om revidering af Beredskabsstyrelsens langsigtede styringsgrundlag, at Beredskabsstyrelsen er ajour med og styrer efter de nye styringsbegreber og -koncepter i staten. Endvidere understøtter visionerne i det reviderede styringsgrundlag jf. bagsiden de aktiviteter, der er blevet iværksat på baggrund af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Udover de ovenfor nævnte fastsatte mål har Beredskabsstyrelsen i 2003 arbejdet med udviklingen af et tidsregistreringssystem for samtlige ansatte i det statslige redningsberedskab. Systemet implementeres i 2004, hvorefter det vil være muligt for Beredskabsstyrelsen at fordele lønudgifter på hovedprodukter på baggrund af det reelle tidsforbrug. Det betyder, at Beredskabsstyrelsen vil opfylde kravene til niveau 4 om balanceret resultatstyring i Økonomistyrelsens model for udvikling af statsinstitutionernes økonomistyring.

12 3. MÅLRAPPORTERING 8 afrapportering på udvalgte resultatkrav I dette afsnit vil blive givet en afrapportering på udvalgte resultatkrav, herunder de tre resultatkrav der ikke er realiseret fuldt ud. En farvemarkering viser resultatkravenes opdeling i temaerne ressourcer, effekter og produkter og udvikling. Beredskabsstyrelsen har efterfølgende hævet fremmødenormen, og udviklingen i frafaldsprocenten følges tæt. resultatkrav nr. 1.3 resultatkrav nr. 1.1 Måltallet om uddannelse af 750 værnepligtige til 6-måneders tjeneste skal afvige mindst muligt. Resultatkravet er delvist opfyldt, idet der i 2003 blev uddannet 722 værnepligtige. Målopfyldelsen er 50 pct. Udgifterne forbundet med uddannelse af værnepligtige udgjorde i ,9 mio. kr. Dette svarer til en enhedspris pr. værnepligtig på kr. Værnepligtige 2002 og 2003 Antal Nettoudgifter Gennemsnitsudgift værnepligtige (mio. kr.) pr. værnepligtig (kr.) 1) 2003 priser måneders værnepligtige ,9 98, Mindst 50 pct. af de værnepligtige, der gennemfører tjenesten, skal bestå den afsluttende prøve i funktionsuddannelsen i redningstjeneste. De værnepligtige gennemgår i løbet af deres tjenestetid bl.a. en redningsuddannelse, som de får mulighed for at afslutte med en prøve i funktionsuddannelsen. Det følger af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, at der fortsat skal lægges vægt på en styrkelse af bl.a. det statslige redningsberedskabs redningskapacitet. Resultatkravet for 2003 og de kommende år skal således ses i sammenhæng med den løbende udvikling af redningsuddannelsen, herunder af øvelsesfaciliteter og materiel, der vil ske for at sikre gennemførelsen af målsætningen om at styrke redningskapaciteten. For 2003 var kravet en beståelsesprocent på 50 for årene 2004, 2005 og 2006 har Beredskabsstyrelsen som målsætning, at kravene til beståelsesprocenterne skal være på henholdsvis 65, 70 og 75 pct. Resultatkravet er opfyldt. Den samlede beståelsesprocent var 69,7 pct. i ) Det ses, at gennemsnitsomkostningen for produktion af en 6-måneders værnepligtig er steget fra kr. i 2002 til kr. i Dette skyldes, at der i 2002 tillige blev uddannet måneders værnepligtige, hvorfor dele af fællesudgifterne kunne henføres hertil. Ifølge den politiske aftale om beredskabet efter 2002 skal Beredskabsstyrelsen årligt færdiguddanne 750 værnepligtige. For at opnå dette har styrelsen et mål om et fremmøde på 800 værnepligtige om året. I 2003 mødte 799 værnepligtige. Hovedårsagen til, at måltallet på 750 værnepligtige ikke blev opnået, var et uventet og større antal efterkassationer samt frafald sent i uddannelsesperioden. Erfaringerne fra før medio 2002 viste, at der skulle indkaldes et overskud på ca. 7 pct. på et hold for at opfylde målet vedrørende færdiguddannede værnepligtige. Allerede på de tre første hold i perioden viste denne procent sig utilstrækkelig, hvorfor der blev indkaldt og mødte særligt mange værnepligtige på de tre efterfølgende hold. Dette havde dog ikke den ønskede effekt, idet frafaldet på disse hold på grund af usædvanligt mange efterkasssationer på to af holdene blev væsentligt over det normale niveau nemlig 11 pct. Beredskabsstyrelsen har efterfølgende drøftet udsvingene i efterkassationen med de beredskabscentre, der har haft store afvigelser, og med centrenes lægekonsulenter på et seminar for disse i efteråret Konklusionen på disse drøftelser er, at udsvinget må karakteriseres som tilfældigt. Den opnåede beståelsesprocent i 2003 er markant højere end kravet for året. Dette indikerer, at Beredskabsstyrelsen hurtigere end forventet har kunnet omsætte de politiske intentioner om at øge fokus på redning og miljøindsats gennem en ny og veltilrettelagt funktionsuddannelse i redning. Kravsopfyldelsen dækker over en spredning i beståelsesprocenten mellem enkelte centre på mellem 58 pct. til 84 pct. Spredningen kan blandt andet forklares ved, at der på nogle beredskabscentre er en relativt lille andel af de værnepligtige, som vælger at gå op til prøven. Et andet aspekt til vurdering af beståelsesprocenten er, at udelukkende de værnepligtige, som har bestået prøven i brandmandsuddannelsen, kan tage prøven i redningstjeneste, og dermed reduceres antallet som indstilles til prøven i redningsuddannelse yderligere. Gennemsnitligt består ca. 93 pct. af de værnepligtige, som vælger at tage prøven. Målet for 2003 var et realistisk udgangspunkt for en ny prøveform. Ved forbedring af den fremtidige målopfyldelse bør der blandt andet fokuseres på en større ensartethed i beståelsesprocenterne centrene imellem og lægges større vægt på at motivere de værnepligtige til at gå til eksamen, mens det tages i

13 3. MÅLRAPPORTERING 9 Den 31. maj 2003 sank den kinesiske bulkcarrier Fu Shan Hai ud for Bornholms nordspids efter en kollision med et containerskib, hvorefter ca. 500 tons af skibets brændstof (heavy fuel) flød ud i Østersøen, hvilket bl.a. resulterede i at 3 kilometer kyststrækning blev ramt af olieforurening samt at fugle døde. I forbindelse med uheldet og den efterfølgende olieforurening varetog Beredskabsstyrelsen en lang række opgaver, herunder bl.a.: Den samlede logistikopgave med tilvejebringelse og transport af materiel og personel Oprettelse af midlertidige nøddeponering Rønne havn for miljøskibenes opsamlede olie fra havet Afværgeforanstaltninger i Ertholmenes kystnære områder i samarbejde med SOK Transport og håndtering af 4 kilometer flydespærringer Opsamling af olie langs Ertholmenes klippekyster i samarbejde med Christiansø s Forvaltning/Forsvarsministeriet og Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsen indsatte 185 værnepligtige med ledere og holdledere, svarende til i alt timer. Foto: Beredskabsstyrelsen

14 3. MÅLRAPPORTERING 10 betragtning, at en bestået prøve endnu ikke er direkte kompetencegivende i relation til de kommunale beredskaber. På baggrund af den høje målopfyldelse i 2003 har Beredskabsstyrelsen som målsætning at forhøje kravet for beståelsesprocenten i 2004 med 10 pct. fra 55 pct. til 65 pct. resultatkrav nr. 1.4 Mindst 70 pct. af rekvirenterne skal være meget tilfredse med beredskabscentrenes assistancer. Beredskabsstyrelsen har siden 2001 gennemført tilfredshedsmålinger af beredskabscentrenes assistancer. Der udsendes således umiddelbart efter indsatsen et spørgeskema til den rekvirerende myndighed, hvor det dels er muligt at give en generel bedømmelse (ikke tilfredsstillende, mindre tilfredsstillende, tilfredsstillende og meget tilfredsstillende), dels er muligt at oplyse om eventuelle fejl eller mangler ved centrenes assistancer. Oplysningerne anvendes især til kvalitetsudvikling af centrenes ydelser, men kan også anvendes som en generel indikator for tilfredsheden med og kvaliteten af centrenes assistanceydelser. Der lægges med resultatkravet op til at fastholde et højt tilfredshedsniveau. Resultatkravet er opfyldt. 70 pct. af rekvirenterne er meget tilfredse med indsatserne, og 99 pct. af rekvirenterne er enten meget tilfredse eller tilfredse. Besvarelse af skemaet er frivilligt for rekvirenterne, og antallet af besvarelser, der ligger til grund for den samlede tilfredshedsmåling og opfyldelse af kravet, er dermed langt fra det samlede antal indsatser fra beredskabscentrene. For 2003 er ca. halvdelen af indsatserne evalueret. Der evalueres ikke på indsatser, hvor rekvirenten ikke har været til stede under indsatsen, hvilket betyder at antallet af besvarelser er væsentligt lavere end det samlede antal indsatser. Der udtrykkes i tilbagemeldingerne generelt stor tilfredshed med alarmeringsfasen, mandskabets optræden og med imødekommenhed og synlig ledelse fra Beredskabsstyrelsens leder på skadestedet. Tilfredshedsmålingerne giver Beredskabsstyrelsen mulighed for yderligere at forbedre samarbejdet med samarbejdspartnere på indsatsstedet, og dermed understøtte Beredskabsstyrelsens mission om at sikre befolkningen bedst muligt mod ulykker og katastrofer. Målet om, at 70 pct. af respondenterne skal være meget tilfredse med Beredskabsstyrelsens indsatser, er som udgangspunkt tilfredsstillende. Beredskabsstyrelsen har i 2003 afholdt nettoudgifter på 38,2 mio. kr. til opretholdelse af et dagligt beredskab. resultatkrav nr niveauet for kapacitetsudnyttelsen af skolerne skal fastholdes. Beredskabsstyrelsen tilstræber, at samfundet og beredskabet får størst mulig gavn af de faciliteter og kompetencer, som skolerne kan tilbyde. Resultatkravet fordrer dels et stadigt fokus på markedsføringstiltag, fleksibel planlægning og samarbejde såvel internt som eksternt på skoleområdet, dels udbud og gennemførelse af relevante kurser og seminarer mv. I 2002 blev der opnået den hidtil højeste kapacitetsudnyttelse på 86,8 pct. Resultatkravet er delvist opfyldt. Kapacitetsudnyttelsen i 2003 var 81,5 pct. For 2002 var der forventet en lav kapacitetsudnyttelse på skolerne som følge af en meddelt lav kursusdeltagelse fra politiet i forbindelse med EU-formandskabet i 2. halvår Men stik imod forventningerne blev den faktiske kapacitetsudnyttelse den hidtil højeste, hvilket ikke mindst skyldtes udnyttelsen af ledig kapacitet til den særlige efteruddannelse af holdledere, der blev besluttet iværksat efter terrorangrebet på USA den 11. september Der var derfor et meget ambitiøst krav for 2003, at kapacitetsudnyttelsen skulle fastholdes på niveau. Den faktiske kapacitetsudnyttelse blev 81,5 pct. (hvilket giver en målopfyldelse på 93 pct.). Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole har haft en stabil kapacitetsudnyttelse. Faldet på Beredskabsstyrelsens Højskole i 2003 kan forklares med, at kapacitetsudnyttelsen i 2002 var meget høj som følge af den særlige efteruddannelse af holdledere. Faldet for Bernstorff Slot er et udtryk for, at det ikke er lykkedes at få øget kommunal deltagelse i ledelses- og forvaltningskurserne på den fælles chef- og lederuddannelse. Hertil kommer et fald i antallet af statslige deltagere i forvaltningskurser. Den gennem flere år konstaterede lille kommunale interesse for de mindre beredskabsfaglige dele af den fælles chef- og lederuddannelse bør medføre en tilpasning af kursusudbudet, ligesom det kan overvejes om der bør ske en tilpasning af skolestrukturen for at opnå nødvendige effektiviseringer i budgetoverslagsårene. Beredskabsstyrelsen har udarbejdet et oplæg til en ny skolestruktur i henhold til resultatkrav 2.3.

15 3. MÅLRAPPORTERING 11 Kapacitetsudnyttelse 1) I procent Bernstorff Slot 75,1 85,0 86,4 69,2 Beredskabsstyrelsens Højskole 84,6 98,9 87,7 66,2 Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole 84,3 84,6 80,0 80,0 I alt 81,5 86,8 83,5 73,8 resultatkrav 3.1 resultatkrav 3.2 1) Kapacitetsudnyttelsen er opgjort efter den ressourcerelaterede model. Modellen tager udgangspunkt i skolernes fysiske ressourcer (lokaler, værelser mv.) Beredskabsstyrelsen arbejder sideløbende med en model, der tager udgangspunkt i det antal kurser, som udbydes i den samlede kursusplan. Der skal i samarbejde med de kommunale parter udvikles modeller og værktøjer mv. til brug for indførelse af risikobaseret dimensionering i kommunerne. Arbejdet med risikobaseret dimensionering er en direkte udløber af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvoraf det fremgår, at der inden udgangen af 2004 skal sikres indførelse af risikobaseret dimensionering i kommunerne. Resultaterne opnået på området i 2003 er vigtige forudsætninger for, at denne målsætning kan opfyldes. Resultatkravet er opfyldt, idet der i 2003 blev nedsat en følgegruppe, gennemført projektseminarer og projektmøder for udvalgte stifinderkommuner, gennemført temadage, udviklet og afprøvet modeller til risikoidentifikation og analyse af identificerede risici samt udarbejdet oplæg om national og kommunal risikopolitik. Arbejdet med indførelse af risikobaseret dimensionering i kommunerne har været kendetegnet ved et tæt samarbejde med kommunerne. Beredskabsstyrelsen har sammen med 14 stifinderkommuner arbejdet med at udvikle en række metoder, kommunerne fremover kan bruge til at skræddersy deres beredskaber efter lokale risici. Et særligt aspekt i udviklingsarbejdet har været beredskabets forebyggende indsats, da det er et væsentligt element i redningsberedskabets virksomhed. Herudover har Beredskabsstyrelsen og stifinderkommunerne arbejdet på at komme med et oplæg til de regler, kommunale redningsberedskaber fremover skal dimensioneres efter og til den uddannelse i risikobaseret dimensionering, kommunale beredskabsmedarbejdere vil blive tilbudt. Der blev i 2003 anvendt 2,8 mio. kr. i Beredskabsstyrelsen til arbejdet med risikobaseret dimensionering. Der skal i 2003 gennemføres initiativer til styrkelse af videns- og dataindsamling på beredskabsområdet. Arbejdet med styrkelse af videns- og dataindsamling på beredskabsområdet er en direkte udløber af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvoraf det fremgår, at der inden udgangen af 2004 skal sikres indførelse af elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktivitet. Resultaterne opnået på området i 2003 er vigtige forudsætninger for, at denne målsætning kan opfyldes. Styrket videns- og dataindsamling støtter endvidere andre områder, eksempelvis indførelse af risikobaseret dimensionering. Resultatkravet er opfyldt, idet der i 2003 er etableret en udredningsgruppe, udarbejdet en handlingsplan for udvikling af forebyggelsesindsatsen, nedsat en kontaktgruppe samt udarbejdet en rapport bl.a. omhandlende parametre for obligatorisk elektronisk indrapportering. I 2003 har Beredskabsstyrelsen endvidere påbegyndt specifikationen af et nyt registrerings- og indberetningssystem for indsatsrelevante data et arbejde, som er gennemført i tæt samarbejde med især kommunerne. I forbindelse med større og specielle hændelser har det lokale redningsberedskab ofte behov for materiel eller ressourcer, som almindeligvis ikke anvendes i det daglige beredskab, og som der derfor ikke altid er et umiddelbart overblik over. RessourceDatabasen er et nyt operationsstøtteværktøj, udviklet af Beredskabsstyrelsen. Værktøjet kan være med til at give dette overblik. Der anvendtes i ,5 mio. kr. i Beredskabsstyrelsen til arbejdet med styrkelse af videns- og dataindsamling på beredskabsområdet.

16 3. MÅLRAPPORTERING 12 Frivillige i det statslige redningsberedskab 2002 og 2003 Antal Nettoudgifter Gennemsnitsudgift frivillige (mio. kr.) pr. frivillig (kr.) 2003 priser Frivillige med kontrakt med beredskabscentrene ,4 0, Heraf med 6-måneders værnepligtsbaggrund ,7 0, Den store forskel på nettoudgifterne i 2002 og 2003 skyldes, at der i 2003 på baggrund af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 blev oprettet en særlig frivilligenhed i Beredskabsstyrelsen med en tilhørende økonomisk ramme på 3 mio. kr. resultatkrav 3.3 Ultimo 2003 skal antallet af frivillige, tidligere 6-måneders værnepligtige udgøre i alt 150 på Beredskabsstyrelsens fem centre med værnepligtsuddannelse. Med udgangen af 2002 var 97 sådanne frivillige tilknyttet Beredskabsstyrelsens centre med værnepligtsuddannelse. Formålet med resultatkravet er at øge dette antal, således at det statslige redningsberedskab aktivt medvirker til at søge målsætningen på frivilligområdet realiseret. Arbejdet med en øget nyttiggørelse af det potentiale, som de frivillige udgør for redningsberedskabet, er en direkte udløber af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Resultatkravet er opfyldt. Der er ved udgangen af 2003 skrevet kontrakt med i alt 203 frivillige, heraf 160 med 6-måneders værnepligtsbaggrund. Opfyldelsen af målet er i høj grad et resultat af oprettelsen af en særlig frivilligenhed i Beredskabsstyrelsen og af den handlingsplan, enheden har udarbejdet. Handlingsplanen fokuserer på anvendelse af frivillige i redningsberedskabet, på anvendelse af frivillige i Beredskabs-Forbundets regi, på sikring af sammenhæng mellem de frivilliges opgaver og uddannelse, på etablering af regionale samlingspunkter for frivillige på Beredskabsstyrelsens centre samt på etablering af en permanent, central personelreserve af frivillige. Frivilligenheden blev etableret i efteråret 2002 på baggrund af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 og har folketingsmedlem Jens Vibjerg som formand. I enheden deltog i 2003 repræsentanter for de kommunale parter, Beredskabs- Forbundet, Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Frivilligenheden indledte sit arbejde med at pege på i alt 30 initiativer, der tilsammen sigter mod nedbrydning af barrierer mellem beredskabets komponenter, formidling af forslag til nye opgaver og motivering af redningsberedskabet til at anvende frivillige i øget omfang. Et centralt element i Frivilligenhedens arbejde består i at tilvejebringe det fornødne grundlag for en politisk beslutning om etablering af en central permanent personelreserve af frivillige. I 2003 har hovedopgaven for Frivilligenheden bestået i at følge op på disse initiativer. Vedrørende den centrale personelreserve er dette bl.a. sket gennem etablering af et pilotprojekt på Beredskabsstyrelsen Midtjylland, hvori såvel statslige som kommunale frivillige indgår. Status ved udgangen af 2003 for Frivilligenhedens arbejde er, at opfølgningen forløber planmæssigt, og at Frivilligenheden dermed i 2003 er nået langt i opfølgningen på initiativerne til at øge anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. resultatkrav 3.4 Der skal iværksættes initiativer med henblik på en styrkelse af den tværgående koordination inden for den civile sektors beredskab og gennemførelse af en national sårbarhedsudredning. Arbejdet med bedre koordination og udfærdigelse af en national sårbarhedsudredning er en direkte udløber af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 samt en del af de initiativer, der er rettet mod etablering af en ændret regional struktur på det civile beredskabsområde. Resultatkravet er delvis opfyldt, idet der i 2003 er etableret en særlig sårbarhedsenhed, udarbejdet en national sårbarhedsudredning, udarbejdet en national beredskabsplan der dog alene foreligger i udkast samt udarbejdet en plan for en krisestyringsøvelse efter Årsagen til, at den nationale beredskabsplan er forsinket, og dermed alene foreligger i udkast, er blandt andet, at der i november 2003 afholdtes en national krisestyringsøvelse, KRISØV Kriseberedskabsgruppen, som har iværksat arbejdet med beredskabsplanen, accepterede, at den endelige godkendelse af planen afventede afholdelsen af krisestyringsøvelsen, således at et arbejdsudkast kunne afprøves under øvelsen, samt at erfaringerne fra øvelsen kunne indgå i den endelige plan. Et revideret udkast til beredskabsplan forelå ved udgangen af Det overordnede formål med sårbarhedsudredningen har været at kortlægge samfundets sårbarhed og foreslå redskaber, der fremover kan sikre løbende vurderinger af sårbarheder inden for samfundsvigtige områder. Udredningen inddrager derfor undersøgelser af sårbarheder og beredskab på en række områder som bl.a. energiforsyning, IT, teleinfrastruktur, fødevarer, sundhedsvæsenet og CBRN.

17 3. MÅLRAPPORTERING 13 Udredningen peger på, at trusler og risici i dag er mere dynamiske og uforudsigelige end tidligere, og dette stiller øgede krav til beredskabets samlede omstillingsevne og koordinationen på tværs af sektorer. Sårbarhedsudredningen fremkommer på den baggrund med en række anbefalinger med henblik på at skabe et mere robust samfund gennem et mere helhedsorienteret og koordineret sikkerheds- og beredskabsarbejde. Samlet set konkluderes, at Danmark har et velfungerende beredskab. Beredskabsstyrelsen er hovedansvarlig for 17 ud af de 33 anbefalinger i udredningen og forventer at skulle bidrage til hovedparten af de resterende anbefalinger. Beredskabsstyrelsen indtager således en central rolle i forbindelse med implementeringen af og opfølgningen på størsteparten af anbefalingerne. Opgaverne skal løses i et samspil med styrelsens eksisterende opgavesæt og med udgangspunkt i eksisterende kompetencer. Den nationale sårbarhedsudredning blev afleveret til regeringen den 31. oktober 2003 og offentliggjort den 20. januar Der anvendtes i ,9 mio. kr. i Beredskabsstyrelsen til arbejdet med udfærdigelse af en national sårbarhedsudredning. resultatkrav 4.1 Reduktion i udgifter til administration. Der skal i 2003 gennemføres en analyse af udgifter til administration med henblik på at optimere de administrative rutiner og udarbejdes en handlingsplan for reduktion af udgifterne hertil i hvert af årene Resultatkravet er opfyldt. Analyse og handlingsplan er udarbejdet. Beredskabsstyrelsens kontering af udgifter til administration er efter analysen i overensstemmelse med Finansministeriets regler, således som de fremgår af økonomi-administrativ vejledning. Andelen af udgifter, der anvendes til generel ledelse og administration, udgør således 11 pct. af Beredskabsstyrelsens samlede udgifter. Formålet med den udarbejdede handlingsplan er, at denne andel skal reduceres i perioden resultatkrav 3.5 Servicemål for sagsbehandlingstider. Resultatkravet er fastlagt med henblik på at yde en god service ved at fastholde en lav sagsbehandlingstid på centrale borger- og virksomhedsrettede områder. Resultatkravet er opfyldt. 13 pct. af sagerne (kravet er højst 20 pct.) om skriftlig rådgivning vedrørende redningsberedskaberne er besvaret efter mere end 21 dage, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 12 dage (kravet er højst 14 dage). Ved behandlingen af ansøgninger om godkendelse i relation til de administrative forskrifter fastsat i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1, er 10 pct. af sagerne (kravet er højst 20 pct.) afgjort efter mere end 21 dage, og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har været 13 dage (kravet er højst 14 dage).

18 3. MÅLRAPPORTERING 14 Værnepligtige øver skumudlægning som led i deres uddannelse. Skumudlægning er et af de mange elementer, som indgår i den kompetencegivende brandmandsuddannelse. De værnepligtige er iført fuld åndedrætsbeskyttelse, der anvendes ved brand og ved uheld med farlige stoffer. Foto: Lars Holm

19 4. REGNSKAB / PERSONALE 15 Driftsresultat: Redningsberedskabet 2003 priser (mio. kr.) FL+TB 2003 Forbrug 2003 Difference driftsresultat Bevilling 432,6 419,2 13,4 Opsparing fra 2002 (ekskl. Akt 19 og 60) 4,8 4,8 Resultat (ekskl. Akt 19 og 60) 437,4 419,2 18,2 Akt 19 og 60 (opsparing fra 2002) 20,4 11,2 9,2 Samlet resultat (inkl. Akt 19 og 60) 457,8 430,4 27,4 Beredskabsstyrelsen fik i 2003 et samlet mindreforbrug på 18,2 mio. kr. Årsagerne hertil er følgende: Beredskabsstyrelsen Nordsjælland blev afviklet hurtigere end forudsat. Der blev i 2003 afsat 7 mio. kr. til gennemførelse af projekt til indførelse af digital forvaltning i Et videreførelsesbeløb på 6,1 mio. kr. i relation til den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvoraf de 4,5 mio. kr. skyldes et mindreforbrug i forbindelse med risikovurdering i det kommunale redningsberedskab mv. Mindreforbruget på 4,5 mio. kr. er i overensstemmelse med det planlagte, idet uddannelsesvirksomheden især vil ligge i perioden Videreførelsesbeløbet er således i høj grad knyttet til konkrete projekter i perioden Beredskabsstyrelsen har i 2003 afholdt udgifter på 11,2 mio. kr. til styrkelse af redningsberedskabet som led i opfølgningen på terrorangrebene i USA, jf. Akt 19 10/ og Akt 60 12/ Korrigeres herfor er det samlede forbrug i 2003 på 430,4 mio. kr. svarende til et samlet videreførelsesbeløb ultimo 2003 på 27,4 mio. kr. For en mere uddybende redegørelse for forbruget på aktstykkerne, se sidst i dette afsnit. Driftsregnskab: Redningsberedskabet 1) Budget 2003 driftsregnskab Løbende priser (mio. kr.) Regnskab 2003 FL+TB Difference Regnskab 2002 Budget 2004 Udgifter 512,5 504,3 8,2 505,0 486,1 Heraf løn 247,1 256,6-9,5 246,3 251,4 Indtægter 82,1 71,7 10,4 83,1 73,8 Resultat, brutto -430,4-432,6 2,2-421,9-412,3 Bevilling (netto) 432,6 432,6-408,7 412,3 Resultat (netto) 2,2-2,2-13,2-1) Udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten. Udgiftsbaseret regnskab. Kilde: Regnskab for virksomhed. I 2003 havde Beredskabsstyrelsen et samlet mindreforbrug på 2,2 mio. kr. i forhold til nettodriftsbevillingen på 432,6 mio. kr. Mindreforbruget kan forklares ved en hurtigere afvikling af beredskabscentret i Hillerød end forventet. Mindreforbruget svarende til 0,4 pct. af bruttodriftsudgiften giver ikke anledning til yderligere regnskabsmæssige forklaringer, jf. Rigsrevisionens brev af 13. november 2003 vedrørende oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret Af tabellen fremgår endvidere, at Beredskabsstyrelsen i 2003 havde indtægter på 82,1 mio. kr., svarende til en merindtægt på 10,4 mio. kr. i forhold til Finanslov Årsagen hertil er bl.a. følgende: En indtægt på 1,0 mio. kr. i relation til indsatsen i Irak. En indtægt på 1,4 mio. kr. vedrørende salg af materiel i forbindelse med lukningen af beredskabscentret i Hillerød. En indtægt på 3,9 mio. kr. i forbindelse med olieforureningsindsatsen ved Grønsund i For en uddybning heraf se nedenfor. Herudover har diverse ekstraordinære indtægter i 2003, herunder overskud på den indtægtsdækkede virksomhed, medvirket til forskellen mellem budget og regnskab.

20 4. REGNSKAB / PERSONALE 16 Endelig ses det, at Beredskabsstyrelsen i 2003 har afholdt udgifter for 512,5 mio. kr. svarende til et merforbrug på 8,2 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes, at Beredskabsstyrelsen har afholdt udgifter i relation til Akt 19 10/ og Akt 60 12/ , der finansieres af opsparing fra tidligere år. bevillingsafregning og akkumuleret resultat Bevillingsafregning: Redningsberedskabet Nettoudgifter 2003 priser (mio. kr.) Lønsum Øvrig drift i alt Kilde: Bevillingsafregning 2003, statens budgetsystem, tabel Bevilling (B+TB) 256,6 176,0 432,6 2. Regnskab 247,1 183,3 430,4 3. Årets overskud 9,5-7,3 2,2 4. Evt. overskud som bortfalder Akkumuleret overskud primo ,4 3,8 25,2 6. Dispositionsmæssige omflytninger -8,8 8,8 7. Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,2 5,3 27,4 Akkumuleret resultat Løbende priser (mio. kr.) 2003 Årets resultat ,4 2,2 25,2 38,4 13,1 Ultimo 2003 er der et akkumuleret overskud på 27,4 mio. kr. Af overskuddet er 9,2 mio. kr. knyttet til Akt 19 10/ og Akt 60 12/ , 6,1 mio. kr. er knyttet til aktiviteter i relation til den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, mens 7 mio. kr. er knyttet til projekt til indførelse af digital forvaltning. Hertil kommer, at der vil blive afsat et beløb til påtrængende bygningsvedligeholdelsesarbejder i Endvidere ses det, at der er overført 8,8 mio. kr. fra løn til finansiering af merforbrug på øvrig drift på Almindelig virksomhed, jf. Budgetvejledning 2001 punkt Årets resultat fordelt på hovedopgaver (eksklusiv indtægtsdækket virksomhed) 2003 priser (1.000 kr.) Indtægter Udgifter Resultat 1) Afstemning mellem SCR-regnskabet og Navision Stat-regnskabet skyldes, at konteringen af indtægter varierer mellem de to regnskabssystemer. En uddybning heraf fremgår af omslaget til årsrapporten, hvor fordeling af udgifter på hovedformål er vist. Kilde: Navision Stat. Bemærk at tallene er eksklusiv overskuddet på indtægtsdækket virksomhed på 2,8 mio. kr. Driftsopgaver Styrelsesopgaver Øvrige opgaver Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration Risikovurdering mv Korrektion mellem SCR og Navision Stat 1) I alt Bevilling (Netto) Resultat (Netto) -601

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2004 INDHOLD APRIL 2005

ÅRSRAPPORT 2004 INDHOLD APRIL 2005 INDHOLD Datavej 16 DK-3460 Birkerød Telefon: +45 45 90 60 00 Fax: +45 45 90 60 60 E-mail: brs@beredskabsstyrelsen.dk www.beredskabsstyrelsen.dk Årsrapport 2004 B: 2099-ØKO/2005 ISSN: 1600-1354 ISBN: 87-91133-97-1

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Ingeniørforeningen 20. maj 2014

Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Ingeniørforeningen 20. maj 2014 Statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer Oplæg ved Gitte Korff, sekretariatschef for statsrevisorerne Lene Schmidt, kontorchef

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer. Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer November 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 3. juni 2014 kl. 10:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning:

NOTAT. Beredskabspolitik for Køge Kommune. Indledning: NOTAT Dato Teknik- og Miljøforvaltningen TMF-Sekretariat og byggesager Beredskabspolitik for Køge Kommune Indledning: Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Køge Kommune har en ambition

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2013 Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2013 November 2013 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Planens opbygning 0.4 Beredskabssamarbejde 0.5

Læs mere

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 24. juni 2016 Ejerstrategi for fælleskommunalt 60 selskab Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner besluttede i marts 2015, at etablere Midtog Sydsjællands

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

Regeringens redegørelse om beredskabet. Juni 2005

Regeringens redegørelse om beredskabet. Juni 2005 Regeringens redegørelse om beredskabet Juni 2005 Sammenfatning Som opfølgning på National Sårbarhedsudredning har regeringen i dag offentliggjort sin overordnede politik for beredskabsområdet med overskriften:

Læs mere

Din brandmand vores tryghed!

Din brandmand vores tryghed! TEKNIK-SERVICE Brand og Redning Din brandmand vores tryghed! Rammerne for fremtidens nye redningsberedskaber Indhold Danmarks redningsberedskab det handler om vores tryghed! 3 FOAs 10 anbefalinger 4 Besparelser

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Notat Midtvejsstatus på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002

Notat Midtvejsstatus på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 Forsvarsministeriet København den 16. april 2004 Notat Midtvejsstatus på den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002 Den 21. juni 2002 indgik Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

Aftale om resultatkontrakt

Aftale om resultatkontrakt Aftale om resultatkontrakt Efterfølgende aftale om resultatkontrakt er indgået mellem bestyrelsen for og skolens forstander, Jens Munk Kruse (JMK), for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015. Mellem

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt.

Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet. BM03 pkt. BM03 pkt. 2 bilag 6 Oplæg til indstillinger i kommunalbestyrelsen/borgerrepræsentationen i ejerkommunerne. Fastlæggelse af serviceniveauet for redningsberedskabet Hovedstadens Beredskab Vedtagelse af den

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Konference om Inspire den 20. marts 2007 Konference om Inspire den 20. marts 2007 Digital forvaltning når det skal gå stærkt Beredskabsområdet belyst med eksempler Kontorchef Henrik G. Petersen, Beredskabsstyrelsen When Technology is Master we

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsanerkendte museers sikring af kulturarven Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 14/2013 om statsanerkendte

Læs mere

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 24. april 2007 Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale om redningsberedskabets

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1

Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 PRÆSENTATION ÅRSMØDE 2014 / FORENINGEN AF KOMMUNALE BEREDSKABSCHEFER 1 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Nyborg Strand september 2014 1 Her er Niels 2 Perspektiver på arbejdet i strukturudvalget Processen Udfordringen Mulighederne Hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem

Læs mere

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi

Beredskabsplan. Bilag nr. 11. Generel del Lokalberedskabsstab ved Østjyllands politi Vejledning om samarbejde i forbindelse med oprettelse af lokalberedskabsstab under i forbindelse med større ulykker og katastrofer. 1. Indledning Plan for Beredskabsstab i kreds er en rammeplan, der skal

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

FORORD. Frederik Schydt Direktør

FORORD. Frederik Schydt Direktør FORORD 1 I denne årsrapport redegøres for Beredskabsstyrelsens virksomhed i 2005. Fokus i årsrapporten er rettet mod resultatkontrakten for 2005-2006, der indeholder resultatkravene til styrelsen for 2005

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DANPO A/S ÅGADE 2, FARRE, 7323 GIVE Revideret 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services

Kvalitetsledelse af jeres ydelser og services Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for kvalitetsledelse på telefon 39 96 61 01 eller consulting@ds.dk. Kvalitetsledelse

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner indgår med virkning fra 1. januar 2016 aftale om et

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere