Forsidebilledet viser en silhouet af Vonsild kirkes vestfacade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsidebilledet viser en silhouet af Vonsild kirkes vestfacade"

Transkript

1 VEJLE AMTS ÅRBOG 2000

2 Omslagets billede: Forsidebilledet viser en silhouet af Vonsild kirkes vestfacade

3 Redaktion: Erik With-Pedersen, Dæmningen 104, 7100 Vejle, Vagn Nygaard, Højderyggen 13, 7120 Vejle Ø,

4 VEJLE AMTS ÅRBOG UDGIVET AF VEJLE AMTS HISTORISKE SAMFUND 2000 JØRN THOMSEN OFFSET A/S KOLDING

5

6 VEJLE AMTS ÅRBOG udsendes til medlemmerne af Vejle Amts historiske Samfund. Medlemsbidraget er 150,00 kr. Indmeldelser i Samfundet bedes sendt til et af bestyrelsens medlemmer eller direkte til ekspeditionen, adresse: Vejle kulturhistoriske Museum, Flegborg 18, 7100 Vejle, tlf Samfundets bestyrelse: Bankfuldmægtig Benny Andersen, Brædstrup Sognepræst Birgitte Arffmann, Vejle Formand Rektor Lars Bjerneboe, Horsens Næstformand Læge Lars Ebbehøj, Thyregod Grafiker Lene Grønlund Iversen, Sdr. Stenderup Museumsinspektør Søren K. Jakobsen, Fredericia Sekretær Konsulent Marius Wellner Jensen, Gedved Kasserer Amtsborgmester Otto Herskind Jørgensen, Fredericia Fhv. chefredaktør Vagn Nygaard, Vejle Red.udvalg Arkivleder Bodil Scheldefensen, Fredericia Fhv. kontorchef Knud Søndergaard, Juelsminde Fhv. overlærer Erik With-Pedersen, Vejle Red.udvalg Museumsleder Steen Wulff Andersen, Vejle

7 Indhold Vonsild Kirke - en restaureringsberetning Af Klavs Bo Sørensen og Kuno Mielhy. Kartoffel-huguenotterne - om Fredericias bidrag til dansk madkultur Af Niels Kayser Nielsen. Undervisningen i De stærke Jyders privatskole Af Edith Mandrup Rønn Leo Novrup 110 Tak for støtte Årsmøde i Vejle Amts Historiske Samfund Bøger til salg Årsregnskab Mens manden er i slaveriet... Af Kamma Varming... 53' Næsten fem biskopper af slægten Friis fra Haraldskær Af Christine Lind Christensen Nyt fra historien i Vejle Amt, Litteratur om Vejle amt 103

8 VONSILD KIRKE - en restaureringsberetning Af Klavs Bo Sørensen og Kuno Mielby I årene blev Vonsild Kirke ved en ombygning ført tilbage til sit oprindelige udseende. Det høje tårn, som var opført i 1880, blev erstattet med et nyt i det lavere format, som arkitekt C. F. Hansen oprindelig havde tiltænkt kirken. Bølgerne gik højt i sognet; nogle gik ind for en tilbageføring, mens andre kæmpede for at bevare det bestående tårn. Redaktionen har i den forbindelse opfordret to af "sagens" hovedpersoner, nemlig sognepræst Klavs Bo Sørensen og arkitekt Kuno Mielby til at gøre rede for forløbet - dels på det administrative og dels på det arkitektoniske plan. Red. Debatten om det halve kirketårn Af Klavs Bo SørensenVonsild I en kort periode i december-januar var det lille og ellers så fredelige sogn Vonsild syd for Kolding herostratisk berømt i hele landet for en strid om kirkens udseende. Alle de landsdækkende TV-kanaler, aviser og radio fulgte beslutningsprocessen, og det gav sågar skvulp også enkelte steder i den udenlandske presse. Vonsild Kirke Genstanden for striden var sognets 170 år

9 9 gamle kirke, opført 1824 efter tegninger af arkitekt, kgl. bygningsdirektør, etatsråd C. F. Hansen. Ved et bygningssyn i 1819 beskriver han tilstanden af den hidtidige kirke, der stammede fra 13. årh., som,,saa slet, at det eragtedes uforsvarligt at reparere den, da saadant kunde koste ligesaa meget, som at bygge en nye Kirke.. "; det bef andtes "at alt Træeværket over Muren saavelsom i Taarnet var total fordærvet, Bjelkehovederne afraadnede, og det ene hængde sammen med det andet som ved Syetraade, saa et tilfældigt Stød kunde aarsage det heles øjeblikkelige Sam" menstyrtning. Taarnet maatte derhos helt nedtages og opføres af nye... ". Kirkens præst, S. C. Salling, kalder den slet og ret:,,en gammel raadden Kasse". 3 I 1823 blev den gamle kirke revet ned, og allerede året efter stod den nye "Frederikskirke" på dens plads. C. F. Hansen havde lavet tre skitser til kirken, men man foretrak et rids med mindelser om "Metropolitan-Kirken i Kjøbenhavn", fortæller Salling i et lille,,mindeskrivt" om kirkens tilblivelse. Kirken var i den nyklassiske stil med inspiration fra den oldgræske basilika. Et kirkehus med selve skibet, menighedens forsamlingsrum, som det dominerende træk og med et spinkelt klokketårn over indgangen mod vest. Enkelt og stilrent.,,det var rørende at se det indtryk den gamle kirkes fald gjorde paa folket", skriver Salling, "Men aldrig skal jeg glemme den Højtidsfølelse, der gjennembævede baade mig selv og alle Byens indvaanere da Klokken, ophængt i det nye Taarn, første Gang tonede hen ud over Menighedens Pauluner. " 4 Det var dette tårn, som i 1880 blev bygget om. Vonsilds daværende præst, Mourits Mørk Hansen, skriver med slet skjult stolthed derom i sine erindringer:,,det lykkedes mig ogsaa (udover at få Dalby Kirke revet ned og bygget en ny) at faa bygget et Taarn paa Vonsild Kirke, hvorved dens Ydre vandt meget betydeligt, da den hidtil havde været mildest talt styg at se. " og så tilføjer han:,,det temmelig anselige Taarn, som kostede kr., blev prydet med et Kirkeuhr, der skjænkedes af Kirkeværge Jes Peter Hansens Enke" år senere kom det til at koste ca kr. at føre tårnet tilbage til sit oprindelige udseende. Når diskussionen vakte så stor opmærksomhed, hænger det formentlig sammen med, at der ud over den umiddelbart "gode historie" om et helt sogns borgere på kant med et udemokratisk menighedsråd og akademiske herremænd... også var principper og interesser på spil, men for den lokale diskussion og beslutningsproces i sognet drejede det sig dog mest om kirken. Udvendig istandsættelse Det hele begyndte med en simpel udvendig istandsættelse, anslået til at koste et par mio. kr. I 1970'erne var kirken blevet plastikmalet, og den skulle nu renses af og kalkes af hensyn til murværket. Efter valget i nov vedtog det nyvalgte menighedsråd at give 1. prioritet til den udvendige istandsættelse. I løbet af 1993 udarbejdedes et projekt af arkitekt Kuno Mielby (som skriver om det andet-

10 10 Sydfacade (plastikmalet) indtil 1993 med det høje tårn fra steds). Men på sit møde i nov drøftede menighedsrådet en evt. tilbageføring af kirken til C. F. Hansens oprindelige projekt som et led i den ydre istandsættelse. Der var bred enighed om, at det var en spændende, men noget urealistisk ide, og en del betænkelighed ved, hvordan et sådant projekt vel ville blive modtaget i sognet. Man bad imidlertid arkitekt Mielby om også at undersøge hvordan dette kunne lade sig gøre. Allerede til mødet d. 8. februar 1994 havde Arkitekt Kuno Mielby færdiggjort sit materiale, som menighedsrådet god- kendte, idet man dog henlagde planerne om ændring af tårnet med den begrundelse, at omkostningerne i forhold til det arbejde, der i forvejen skulle udføres, var alt for store. Dette forhold ændrede sig imidlertid radikalt i løbet af de følgende måneder. Rensningen af kirken gik i gang, men undervejs stødte man på problemer. Dels viste det sig, at bygningen var så beskadiget, at istandsættelsen ville blive betydeligt mere langvarig og omkostningskrævende end regnet med. En tredjedel af bjælkeenderne var rådne og inficeret

11 11 Nuværende gulkalket sydfacade - efter istandsættelsen og med nyt tårn. med svamp og omtrent i samme stand, som C. F. Hansen i sin tid fandt den gamle kirke. Dels måtte der ventes på den endelige projektgodkendelse, fordi høringssvarene trak ud. Sognepræsten kommenterer dette både i kirkebladet 6 og i en prædiken i august måned", hvor han beklager, at arbejdet ligger hen og nævner muligheden af, at det kan skyldes, at Nationalmuseet overvejer en tilbageføring af kirkens ydre til dens oprindelige udseende. Få dage senere viste det sig at slå til. Da kom svaret fra stiftsøvrigheden med principgodkendelse af projektet, men med en alvorlig henstilling om at overveje en tilbageføring af kirken til C. F. Hansens tegninger. Henstillingen kom bl.a. fra Kgl. Bygningsinspektør Johan Richter, der begrundede den med, at "C. F Hansenstegninger tydeligt demonstrerer en mere harmonisk bygning med det lavere tårn, " og at "Da der forestår reparationsarbejder i den del af tårnet, som ville blive overflødig ved en sådan disposition, kan der være ræson i at gennemføre ændringen netop nu." Nationalmuseet anførte i sit høringssvar, at man fandt det både rimeligt og nødvendigt at overveje spørgsmålet om en rekonstruktion af det oprindelige tårn, og at det var af en sådan vigtighed, at sagen burde gøres til genstand for grundig drøftelse mellem alle involverede. Man begrundede det bl.a. med, at det her ikke drejede sig om tilbageførin-

12 12 gen af en ældgammel bygning til en mere eller mindre kendt urform, men "et bygværk, der er blevet forringet ved en ombygning, og hvor der ikke hersker den mindste tvivl om, hvordan det oprindelig så ud. " Derefter indkaldte stiftsøvrigheden til et møde d. 30. aug i kirken, hvor en sådan drøftelse kunne finde sted. På mødet anførte menighedsformanden Evald Kjær Knudsen som menighedsrådets synspunkt, at man ikke mente at have mulighed for at gennemføre projektet på nuværende tidspunkt. Dels ville en ændring af kirken betyde en drastisk ændring af gadebilledet og burde drøftes grundigt i menigheden først, og dels ville projektet tage økonomiske ressourcer fra andre påtrængende opgaver. Menighedsrådet blev imidlertid stillet adskillige støttemuligheder i udsigt 8, og sagens vigtighed blev understreget fra alle sider. Museumsinspektør Knud Krogh fra Nationalmuseet mente, at kirken ville blive et monument for den betydelige arkitekt C. F. Hansen. Den ville være en perle og et budskab om, hvordan en af vore største arkitekter mente, en kirke skal se ud. Man var enig om, at det var vigtigt, at befolkningen var med og drøftede sagen på et orienteringsmøde for menigheden, hvor alle sagens kendsgerninger kunne belyses med både tegningsmateriale til at illustrere det fremtidige gadebillede og regnskabstal til vurdering af de økonomiske konsekvenser og hvor man kunne trække på eksperter. Betinget ja På sit møde d. 20. okt skulle menig- hedsrådet tage stilling til sagen. Men allerede dagen før var debatten i gang i Kolding Folkeblad 9 I en artikel med overskriften: "Nationalmuseet vil halvere Vonsilds kirketårn" udtalte formanden for Beboerforeningen i Vonsild, Børge Fuglsang Poulsen:,,Vi synes, at kirketårnet er et vartegn for borgerne i Vonsild" og at "der vil blive et ramaskrig fra beboerne, hvis man bare laver kirken om". Han krævede et borgermøde, hvor der informeredes om planerne. Såvel stiftets kontorchef, Bodil Jakobsen som menighedsrådets formand, Evald Kjær Knudsen, fortæller i artiklen om baggrunden, og at det allerede er drøftet, at der i påkommende tilfælde skal være et borgermøde om sagen. Dagen efter tilslutter et flertal i menighedsrådet sig den anbefalede tilbageføring af tårnet, men på betingelse af, at de økonomiske konsekvenser for menighedsrådet klarlægges; projektet må ikke komme til at stå i vejen for andre, kommende byggeopgaver. Debatten tager fart Nu tager debatten fart. Mediemaskinen ruller. De første læserbreve dukker op. Jyllandsposten bringer en artikel, og TV får fat på historien, der præsenteres som det pudserlige indslag i TV2's nyhedsudsendelse, hvorefter de lokale TV-stationer og landsaviserne også må have historien om menighedsrådet og det halve kirketårn med hele sognet imod sig. Menighedsrådet informerer vedblivende om baggrunden for projektet i sogneblad'? og de lokale aviser", men har tilsyneladende ikke større held med at forklare, at det

13 13 ikke blot drejer sig om at gøre tårnet mindre.,,mange er meget kede af de planer, menighedsrådet omgås med. Nogle ligefrem vrede. Det gør indtryk", skrev sognepræsten i en kronik i Kolding Folkeblad i nov., ''Følelser er nogl,e uregerlige størrelser, som man ikke rigtig kan argumentere med, og følelserne er stærke.,,man har vænnet sig til kirkens udseende".,,den er et vartegn for byen", skønt denne funktion nu for mange år siden er overtaget af de 30m høje betonsiloer på den nærliggende Vonsild Mølk. Pressens behandling af sagen har ikke gjort det nemmere for menighedsrådet med overskrif ter som "Vonsild Kirkes tårn skal halveres". Hvem vil nøjes med et halvt tårn? Kun et imbecilt menigheds råd kunne finde på sådan noget. Eller:,, Vonsild Kirke mister sit tårn", når sagen nu er, at den får sit (oprindelige) tårn tilbage." Ved menighedsrådsmødet d. 8. nov meddeler den hidtidige formand for rådet, Evald ~ær Knudsen, at han af personlige grunde, der ikke har med byggesagen at gøre, ikke ønsker genvalg, og da der ikke kan samles flertal for andre, vælges sognepræsten, Klavs Bo Sørensen som formand, et lidt uheldigt forløb, som gav anledning til mange spekulationer hos mennesker, der ikke kendte sammenhængen. Møde med stiftsøvrighed og provstiudvalg d Menighedsrådet havde gjort sin stilling til en ombygning af kirkens tårn afhængig af en afklaring af de økonomiske konsekvenser. Denne afklaring fandt sted på et møde d på stiftskontoret i Haderslev, hvor deltagerne fra menighedsrådet var: Evald Kjær Knudsen, Bodil Kristensen, W Gessner Petersen og Klavs Bo Sørensen. Fra stiftets side og fra provstiudvalget mente man ikke, der var nogen problemer. Lånene til istandsættelsen og tilbageføring af tårnet kunne umiddelbart bevilges, og det gjaldt også den påkrævede andel af ligningsmidlerne til tilbagebetalingen. Ansøgninger om lån til andre projekter ville under alle omstændigheder indgå i den samlede prioritering i stift og provsti efter, hvor påkrævede de var. På det følgende menighedsrådsmøde d. 10. januar 1995 måtte det derfor prøves om menighedsrådet mente, at de økonomiske konsekvenser dermed var tilstrækkeligt klarlagt, hvorpå vejen så ville være banet for et offentligt orienterende møde, som stiftet lovede at være behjælpelig med at arrangere. Af hensyn til de eksperter, der skulle deltage og udsendelsen af en debatavis, som menighedsrådet planlagde, kunne orienteringsmødet først finde sted en god måneds tid senere, d. 28. februar. Demonstration Tiden op til menighedsrådsmødet d. 10. januar var præget af nervøs aktivitet. Beboerforeningen bebudede en demonstration med fakkeltog til Præstegården, hvor mødet skulle holdes, og et halvt hundrede mennesker var også mødt op sammen med repræsentanter for både den trykte og den elektroniske presse. 12 Den nye menighedsrådslov med ind-

14 14 førelsen af offentlige menighedsrådsmøder var netop trådt i kraft, og formand/ sognepræst Klavs Bo Sørensen mente, at fremmødet lovede godt for den nye lov og redegjorde derpå for, at den beslutning, menighedsrådet skulle træffe, var en forudsætning for at kunne gå videre med projektering og udarbejdelse af det materiale, som en offentlig debat kunne føres på. Det var ikke fra menighedsrådets side noget forsøg på at luske noget igennem, men et led i den demokratiske proces, der skulle føre frem til et offentligt orienterende møde, hvor der også ville være mulighed for at fremføre andre synspunkter. På den anden side ville det være at stikke folk blår i øjnene at lade som om, den endelige afgørelse ikke var en, menighedsrådet skulle træffe, og direkte lusk ikke at redegøre for sin principielle holdning. Som talsmand for de demonstrerende fik beboerforeningens formand lov til at oplæse en erklæring, hvor man opfordrede menighedsrådet til at høre beboerne. Derefter vedtog menighedsrådet at fortsætte arbejdet frem mod et offentligt orienteringsmøde med fem stemmer for og tre imod. 13 Orienteringsmøde og beslutning Der fulgte nu nogle bevægede uger frem til det offentlige orienteringsmøde d. 28. februar. Efterhånden viste der sig også at være lokale tilhængere af projektet, selv om modstanden nok var massiv. Beboerforeningens bestyrelse slog revner. Officielt ønskede foreningen ikke at tage stil- ling til sagen, men kun til spørgsmålet om en høring, men formanden kom hurtigt til at stå som eksponent for modstanderne sammen med W. Gessner Petersen 14. Der blev foranstaltet underskriftindsamlinger, både for og imod. Også i pressen var meningerne delte. På lederplads skrev Jyllandsposten, at "bliver tårnet ikke bragt i overensstemmelse med de tegninger, Frederik d. 6 approberede til Vonsild Kirke i 1824, så bør menighedsrådet ved kirken i det mindste opsætte en tavle, som friholder C. F. Hansen for ansvar for tårnets forstyrrede proportioner." Mens Kolding Folkeblad i en leder skriver om "puristerne på Nationalmuseet", som tror, at al arkitektur er kunst, som ikke må ændres og i givet fald skal føres tilbage til fortiden.,,det er en farlig og kostbar tankegang, som de har haft held til at indpode hos menighedsrådet i Vonsild." I Politiken skrev arkitekturmedarbejder Peter Mose om "virile tårne" og citerede overbibliotekar på Kunstakademiets Bibliotek, Hakon Lund for at "den latterlige tilbygning skal væk. Alt andet er vold mod C. F Hansen, der selv hadede tårne. " Næsten som et apropos til diskussionen udkom på dette tidspunkt det store tobindsværk om C. F. Hansen, som han er en af hovedforfatterne af. 15 Herudover pustede sagen endnu engang liv i diskussionen om, hvorvidt de "folkevalgte" menighedsråd var egnede til at forvalte de "nationale klenodier", som mange af landets kirker udgør. 16 Til yderligere forvirring tjente det, at en lokal arkitekt seriøst fremkom med endnu et forslag til ændring af kirkens

15 15 Under nedbrydningen dukkede en hilsen op fra arbejderne, som byggede tårnet, indmuret i en flaske. Sedlen var vedlagt 1 dansk skillingfra 1812, JO øre fra 1874 af sølv, 1 øre fra af kobber samt en lille, rund kobberplade med to huller. Teksten lyder: Aar 1824 opførtes Vonsild Kirke af n (?). Aar 1880 opførtes Taarnet paa Vonsild Kirke af følgende Personale: Arkiteck: Justitsraad Vinstrup af Kolding, Tømmermester Holm Kolding, Murermester Hansen Kolding. Arbeiderne vare: Murersvend Jes Andersen Dall som formand for Murerne, født 18. Jan 1857 i Skodborg, Murer: M. Friis af Kolding, Murersvend Jocum Hansen Kolding, Arbeidsmand C. Lund af Kolding, Arb: Andreas Trane Vonsild, Arb: Inver Andersen Vonsild, Arb: Christian Sørensen Kolding, Arb: Ferdinand Kolding, Tømmersvend F. Petersen Kolding udseende, der ville gøre tårnet endnu mere markant. 17 Et forslag, som menighedsrådet dog afviste med den begrundelse, at sagen ikke udsprang af utilfreds- hed med kirkebygningen, som den var eller et ønske om at lave om, men at man nu havde en enestående mulighed for at genskabe C. F. Hansens kirke. I disse uger blev beboerforeningens krav om en beboerhøring yderligere skærpet til et ultimativt krav om en vejledende folkeafstemning med emnet: "Skal Vonsild Kirkes tårn halveres? Ja/nej.", idet man gav udtryk for, at man evt. selv ville foranstalte en afstemning. Inden orienteringsmødet d. 28. februar, hvor stiftamtmand 0. Perch Nielsen var ordstyrer, havde menighedsrådet udsendt en debatavis, som indeholdt de væsentligste oplysninger og tegninger. De blev på mødet i Vonsild Forsamlingshus uddybet af et panel med bl.a. stiftets kontorchef Bodil Jakobsen, Kgl. bygningsinspektør J Richter, arkitekt Mielby, og museumsinspektørerne Knud Krogh og Per Nielsen. Godt et par hundrede mennesker fyldte forsamlingshusets store sal, og det var tydeligt, at der var mange følelser på højkant. Der kom ikke meget nyt frem, men en del fik luftet deres forbitrelse over "de høje herrer fra København, som kommer og trækker noget ned over hovedet på de lokale'?", og det blev klart, hvad dertilsyneladende overraskede nogle, at der var både modstandere og tilhængere. Frem til det ordinære menighedsrådsmøde d. 14. marts, hvor menighedsrådet skulle træffe den endelige beslutning, udartede modstanden med truende telefonopringninger og voldsomme verbale personangreb på enkelte af menighedsrådets medlemmer. Imidlertid stadfæstede menighedsrådets flertal" sin afgørelse om

16 16 at lade tilbageførslen af kirkens udseende være en del af istandsættelsesarbejdet, idet sognepræsten som ikke-valgt medlem undlod at stemme. Sidst i april 1996 påbegyndtes nedrivningen af tårnet. Beslutningen udløste det første afstemningsvalg i sognet i mands minde. Til menighedsrådsvalget d. 12. nov opstillede ikke mindre end 4 lister, hvoraf de to var protestlister, en socialdemokratisk og en udsprunget af menighedsrådets flertal; men kun to lister opnåede valg. Grundtvigsk liste med W. Gessner Petersen som spidskandidat stillede op i protest mod håndteringen af kirkeistandsættelsen og fik 2 mandater, mens Fælleslisten, der var udsprunget af det tidligere menighedsråds flertal, kunne besætte 6 af de 8 pladser i menighedsrådet. Stemmeprocenten var 25. Eftertanke Menighedsrådet blev bebrejdet sin håndtering af hele sagen, og som både sognepræst og menighedsrådsformand i den kritiske del af perioden må jeg påtage mig en stor del af ansvaret. I mit bakspejl er det imidlertid svært at se, at forløbet og beslutningsprocessen kunne have været meget anderledes". At en tilbageføring overhovedet kunne komme på tale skyldtes den pludseligt opståede situation, da budgettet løb løbsk. Med et ville en tilbageføring kun blive en mindre del af den samlede omkostning ved kirkens istandsættelse. Den udsprang ikke af et ønske hos menighedsrådet om at foretage forandringer hverken af æste- tiske eller historiske grunde. Den blev heller ikke påtvunget af hverken Nationalmuseet eller kirkelige myndigheder, der kun påpegede alvoren i overvejelserne, men den opstod tilfældigt som århundredets mulighed, der krævede en afgørelse inden for en begrænset tidsramme af hensyn til den øvrige istandsættelse. Skulle man - skulle man ikke? I tilbageblik er det også tydeligt at se, at den umiddelbare modstand mod projektet i lokalbefolkningen udsprang af den forskrækkelse over, at man overhovedet kunne tænke på at ændre på noget tilvant og trygt og gammelkendt, som kendes fra så mange andre sammenhænge 21 Den er lige så forståelig, som den er irrationel, og menighedsrådets vanskelige situation bestod i at se bort fra en øjeblikkelig, lokal folkestemning og forsøge at sætte sig ind under historiens dom, og noget sådant kan en folkestemning ikke. Blandt andet derfor måtte menighedsrådet også overveje sammenhængen mellem demokrati og ansvarlighed, og overvejelserne faldt ud til fordel for det repræsentative demokrati... "Det var rørende at se det indtryk, kirkens fald gjorde på folk", skrev Salling. Og det har for så vidt været rørende at se den omsorg, sognets beboere har vist for Vonsild Kirkes tårn og dets ur. Mange var meget kede af det, nogle ligefrem vrede, da beslutningen om at føre kirkens ydre tilbage i overensstemmelse med C. F. Hansens intensioner blev taget. Men menighedsrådet traf sin beslutning ud fra den vurdering, at man med historiens bagklogskab om 50 år sna-

17 17 rere ville sige: Hvorfor gjorde de det dog ikke, når de nu var i gang? end: Hvorfor i alverden gjorde de det? Nu står Vonsild Kirke som C. F. Hansen tegnede den. Tårnet fik sine rigtige dimensioner igen, og taget blev afvalmet, så det skråner ind mod tårnet. Kirkens korpus, selve det massive kirkehus, blev pudset og gulkalket, og istandsættelsen fejret med en festgudstjeneste i sommeren Og selv om kirkerestaureringen har udløst den første afstemning til et menighedsrådsvalg i mands minde, så har dønningerne allerede lagt sig. Som en ældre dame udtrykte sig: Ja, det er jo ikke Vonsild Kirke mere!... Men den er rigtig pæn! Og det er vel et godt sted at lande. Noter: 1. Klavs Bo Sørensen, f i Ansgar sogn, Odense (F: Lærer og kordegn Svend Sigurd S. og lærer Anna Hedvig Bonlehke Isen). St. Svendborg Statsgymn. 67, k. 77 Årh. - Sp. (kb!) Vonsild-Dalby. 1. april 77, ord. 15. april i Hadersleo domk. Forfatteren var menighedsrådsformand en stor del af den omhandlede periode, men har bestræbt sig på at give en objektiv beskrivelse af forløbet med en personlig vurdering til slut. 2. Sønderjysk Månedsskrift nr ; Klavs Bo Sørensen: Frederikskirken i Vonsild tur-retur. 3. Citeret efter S. C. Salling: Frederiks-Kirken i Wonsyld. Et Mindeskrivt. Hadersleo. Trykt hos J Seneberg si Ibid. Si Mourits Mørk Hansen: Livs-Erindringer. Udgivet ved H. V. Gregersen. Skrifter udgivne af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr si Rundt om Vonsild, Kirke og sogn: Juli-aug Vonsild Kirke, d. 14. aug Ingen af dem viste sig dog siden at holde. 9. Kolding Folkeblad d Vonsildhave Nyt, nov.: Klavs Bo Sørensen:,,Ingen Roser uden "Tårne"". Rundt om Vonsild, nov-dec.; Kirke og sogn: Om kirkebyggeri - og kirkebyggeri 11. Kolding Folkeblad: Klavs Bo Sørensen: Historien om en perle. 12. Det gjorde et voldsomt og skræmmende indtryk på især præstens familie at se opbudet af pressefolk med kameraer og lys, der rettedes mod vinduerne i deres hjem, og det var medvirkende til at gøre sognepræstens dobbeltstilling endnu mere penibel. 13. For stemte: Bodil Kristensen, Evald Kjær Knudsen, Jørgen Flaskager, Lisbeth Leth og Klavs Bo Sørensen. Imod stemte: Ella Fuglsang-Poulsen, W Gessner Petersen og Verner Thune. 14. Menighedsrådsmedlem, tidligere lokalformand for naturfredningsforeningen og tidligere byrådsmedlem, valgt på en borgerliste. 15. Hakon Lund og Anne Lise Thygesen: C. F. Hansen, Arkitektens Forlag, Bl.a. Bent Hyldkrog i Politiken 17. marts 1995:,, Tilfældig skatten med vor kirkearv" 17. Arkitekt Leo Nygaard, Vonsild. Bl.a. Kolding Folkeblad d. 5. marts Omtale i Kolding Folkeblad d. 1. marts 1995: "Meningerne om Vonsild kirketårn lige så delte som de er markante" 19. For stemte: Evald Kjær Knudsen, Jørgen Flaskager, Lisbeth Leth, Bodil Kristensen, Kurt Jespersen. Imod stemte Verner Thune, W. Gessner Petersen, Ella Fuglsang-Poulsen. 20. Sagens forløb i menighedsrådet. D : Menighedsrådet drøfter en evt. tilbageføring af kirkens ydre i forbindelse med den påtænkte istandsættelse og beder arkitekten undersøge mulighederne. D : Menighedsrådet henlægger',sagen, fordi omkostningerne vil fordoble udgifterne ved istandsættelsen. D : Der opdages råd og svamp i træværket. Istandsættelsesudgifterne stiger til ca. 4,5 mio. kr. D : Menighedsrådet anmodes om alvor-

18 18 ligt at overoeje en tilbageføring af kirkens ydre til C. F. Hansens tegninger.debatten starter så småt. D : Et flertal i menighedsrådet accepterer principielt en tilbageføring af kirken, men på betingelse af, at de økonomiske konsekvenser klarlægges. Beslutningen er en forudsætning for at kunne arbejde med sagen. Debatten fortsætter. D : De økonomiske konsekvenser for menighedsrådet fremover findes acceptable. Den egentlige oplysnings/ ase kan begynde. Da det of fentlige møde for sognets beboere først kan finde sted d. 28. februar, søges de nødvendige bevillinger og tilskud, for at arbejdet med kirkens istandsættelse ikke skal udsættes unødig og Debatavis udsendes. D : Offentligt møde med høring. D : Menighedsrådet træffer den endelige beslutning. 21. C. F. Hansens kirke er ikke nogen "rigtig" landsbykirke, og måske var en hel del af den voldsomme modstand mod tilbageføringen også en slags reaktion på den tiltagende urbanisering af sognet, der er sket inden for de sidste godt 20 år. Vonsild er med meget nybyggeri på vejfra at være en landsby til at blive en forstad til Kolding. Kirkens nye profil kunne opfattes som et symbol/symptom på det. I hvert fald fik diskussionen på et tidspunkt en drejning i retning af, hvem, der havde rødder i sognet og derfor ret til at have en mening om kirken. Om arkitekten C. F. Hansen og Vonsild Kirke Af Kuno Mielby 1 Bygmesteren, Overbygningsdirektør, Konferensraad C. F. Hansen. (Portræt af C. A. Jensen, 1832). Danmarks empire-arkitektur, Københavnerklassicismen, handler hovedsageligt om en mand: C. F. Hansen. Han beherskede skuepladsen i et utroligt langt tidsrum. Efter branden på Christiansborg Slot og slotskirke i 1794 opbyggede CFH "det andet Christiansborg" og Slotskirken på ruinerne. Det var det slot, som ulykkeligvis nedbrændte i 1884; Kirken blev dog reddet. På ruinerne af Vor Frue Kirke opførte CFH efter englændernes bombardement Vor Frue Kirke i en helt ny skikkelse. I Slesvig-Holsten opførtes kirker i Quickborn, Vicelin kirken i Neumunster, Marien Kirke i Husum og desuden kirker i Plan, Krempe samt Simonsberg. Med kirken i Quickborn lancerer CFH

19 19 Kirken, som den så ud før den grundform, som skulle blive den fremherskende i hans efterfølgende produktion nemlig et aflangt rektangel, hvis langsider markeres af svage fremspring ved hjørnerne. I Provinsen i Danmark opførtes Hørsholm kirke, Vonsild kirke, Skagen kirke, som senere blev ombygget, samt sandsynligvis Tranderup kirkes tårn, idet der herom dog hersker nogen tvivl. CFH var ikke nogen velynder af tårne, og det kan ikke betvivles, at han dybest set ønskede alle tårne ad Pommern til, men da nu sædvanen bød, måtte han søge at få det bedst mulige ud af situationen. Opførelsen i 1825 Kirken i Vonsild er opført efter tegninger afc. F. Hansen ( ). Kirken afløste en brøstfældig middelalderkirke, som ikke kendes i enkeltheder; den nye kirke hed oprindelig Frederikskirken, opkaldt efter Frederik d. 6. Vonsild-Dalby sogn var indtil 1864 en del af hertugdømmet i Slesvig. Kirkebygningen består af et kirkeskib med tårn i vest. Skibet har afvalmet tag og retkantet korgavl, og langmurene mod nord og syd er udformet som symmetriske, pudsede facader med kvaderfuget understokværk og siderisalitter. I risalitterne er der forneden vinduer med fremspringende ramme, foroven lave firkantede vinduer, mens der i muren mellem dem er enkle, rektangulære vinduer forneden og derover små cirkulære vinduer, der fører ind til tagrummet. Det firkantede tårn har mod vest en

20 20 Den runde prædikestol og stoleværket hidrører fra kirkens opførelse, og prædikestolen befandt sig oprindelig i kirkens apsis over alteret. C. F. Hansens oprindelige tegning af vestfacaden med tårn, portalniche og det afvalmede skibs gavl. dyb, rundbuet portalniche med gesims i vederlagshøjde og kvadermuret bue om den rektangulære dør, der sidder under et halvcirkulært vindue. Tårnets øverste stokværk er smallere end den nederste portaldel og har en stor rundbueåbning med markeret brystværn mod vest og smalle åbninger mod syd, øst og nord. Tårnet afsluttes med et blybeklædt pyramidetag, som kun rager en smule op over langhusets tagrygning og er forsynet med et forgyldt kors. Hele kirkebygningen stod oprindelig med en rødlig puds. Kirkerummet er et helstøbt, klassicistisk interiør med bl.a. trætøndehvælvsloft med påmalede kassetter; mod øst er der inden for den flade kormur en bred, halvcirkulær niche og ved dens sider to små rum. Nyt, højt tårn i 1880 Et ganske uskyldigt tårnur skænket af en lokal velynder førte til et nyt og større tårn, idet der ikke var plads til et tårnur på det meget lille tårn, som C. F. Hansen havde givet kirken. Derfor blev det erstattet med et, der var både højere og tykkere, tegnet af arkitekt Winstrup. Det nye tårn var 0,9 m. bredere på hver led og ca. 6,5 m højere. Det firkantede tårn var delvis indbygget i skibet og skibets tagkonstruktion ændredes så den valmede gavl mod vest blev til en ret gavl. (se foto) I tårnets mellemstokværk bevarede man en stor rundbueåbning med markeret brystværn mod vest og mindre, rundbuede vinduer mod henholdsvis nord og syd. I stokværket med tårnurværket blev der mod nord, vest og syd opsat cirkulære urskiver bag en beskyttende glasplade. Urviserne forsynedes senere med klare neonlysrør, så man også i mørke kunne se klokken. Klokkestolsstokværket forsynedes med store, rundbuede åbninger og glamluger. Tårnet afsluttedes med et blybeklædt pyramidetag med et forgyldt kors. Det forhøjede tårn ændrede radikalt på kirkens ydre og forstyrrede proportionerne i meget uheldig grad. Gamle opmålingstegninger fra 1878 viser, at kirken på den tid er kalket gul med

21 21 Længdesnittegning i C. F. Hansens oprindelige tårn og skib med påmalede kassetter på tøndehvælv. hvide gesimser og sandfarvede, fremspringende rammer om vinduer i risalitterne. Det markante tårn, uanset kvaliteten, har været et vigtigt element i bybilledet samt i landskabet og har indgået i de fleste menneskers mere eller mindre vaneprægede bevidsthed om byen eller landskabet. Ændringer i 1964 og omkring 1975 I 1964 udbyggedes klokkestolen til en dobbelt stol, og en ekstra klokke anskaffedes. Omkring 1975 går man over til at male kirkens facader med plastikmaling, og hermed sætter man en nedbrydning i gang, idet murværket ej længere kan ånde. Istandsættelsen i I 1993 beslutter menighedsrådet i samråd med Haderslev Stift, at de plastmalede fa- cader skal istandsættes p.g.a. facadernes miserable tilstand. Undertegnede bliver bedt om at udarbejde en foreløbig redegørelse og efterfølgende projekt for de forestående arbejder. Undersøgelser og registrering af skader i forbindelse med udarbejdelse af den foreløbige redegørelse viser, at følgende arbejder skal udføres: Afrensning af plastmaling og defekt pudslag. Istandsættelse af facademurværk og gesimsmurværk. Ind presning af fugtspærre på langmurene pga. indv. asfaltering af ydervægge. Istandsættelse af vinduer og døre. Frilægning og reparation af indmurede bjælkeender. Menighedsrådet nævner, at man måske skulle overveje at tilbageføre kirkens tårn til det oprindelige fra før 1880.

22 22 C. F. Hansen: Hørsholm Kirke - en sjællandsk pendant. Kopier af gamle originaltegninger fra Nationalmuseets Antikvarisk-Topografisk Arkiv fremskaffes, men menighedsrådet opgiver disse tanker igen, idet man ikke kan opnå enighed herom i rådet. I foråret 1994 foretages en grundig afrensning af facadernes tætte plastmaling og nedbrudte pudspartier. Inden afrensningen konstateres fra stillads problemer med de store udragende hovedgesimser, idet de imurede bærejern er nedbrudt af rustangreb og har løsnet sig fra de indmurede bjælkeender, som ved frilægning viser sig at være svampeangrebne og enkelte endda angrebet af den Ægte Hussvamp. På grundlag af resultatet af afrensningen og frilægning af svampeangrebne bjælkeender udarbejdes og fremsendes detailprojekt til de kirkelige myndigheder for godkendelse. Kgl. Bygningsinspektør J. Richter's kommentarer: (I.juni 1994) "Indledningsvis vil jeg henstille til alvorlig overvejelse for menighedsrådet, om man ikke bør benytte lejligheden til at ændre kirketårnet til den tilstand, det havde før 1880 og altså som C. F. Hansen havde projekteret det. Nationalmuseet har de oprindelige tegninger, som tydeligt demonstrerer en mere harmonisk bygning med det lave tårn. Da der netop forestår reparationsarbejder i den del af tårnet, som vil blive overflødig ved en sådan disposition, kan der være ræson i at gennemføre ændringen netop nu." Nationalmuseets kommentarer: (9 august 1994),,Overvejelser om en eventuel rekonstruktion af kirkens oprindelige tårn er ikke indeholdt i det foreliggende for-

23 23 slag; men det er museets opfattelse, at sagen er af en sådan vigtighed, at den bør gøres til genstand for en grundig drøftelse mellem alle involverede... Men når museet finder det rimeligt og nødvendigt at overveje spørgsmålet om en rekonstruktion af det oprindelige tårn, er det selvsagt først og fremmest, fordi der ikke er tale om at tilbageføre en ældgammel bygning til en mere eller mindre kendt urform, men fordi det drejer sig om et bygværk, der er blevet forringet ved en ombygning, og hvor der ikke hersker den mindste tvivl om, hvordan det oprindelig så ud." Ovennævnte kommentarer medfører, at et flertal i menighedsrådet principielt accepterer en tilbageførelse af kirken, men på betingelse af, at de økonomiske konsekvenser klarlægges. Beslutningen er en forudsætning for at kunne arbejde videre med sagen. Borgermøde, hvor bl.a. Stiftet, Nationalmuseet og Den Kgl. Bygningsinspektør deltager, afholdes i Vonsild Forsamlingshus d. 28 februar 1995, hvorefter et menighedsrådsflertal vedtager ændringen af tårnet. Nyt detailprojekt, som også omfatter tårnændring og tagkonstruktionsændring på skibets vestlige del, udarbejdes og godkendes. Detailprojekt for ændring af tårn og tagkonstruktion Ud fra de oprindelige gamle C. F. Hansen tegninger samt Winstrups opmålingstegninger, der nærmest må betegnes som skitseforslag, man i dag ikke kan bygge efter, er projektmaterialet med tilhørende detailtegninger udarbejdet. Det har naturligvis været hensigten at komme så tæt på det oprindelige som muligt, der er dog enkelte elementer, som af konstruktive grunde er anderledes. Den oprindelige, rødlige puds er ikke genskabt, idet den efterhånden som den er blevet nedbrudt, er udskiftet med alm. grå puds; den forefindes nu kun i meget små, begrænsede partier. En genskabelse ville have fordret, at al intakt puds skulle have været fjernet og erstattet af ny rødlig puds; den mulighed har man fravalgt af økonomiske årsager. Facaderne er kalket gule med hvide gesimser, som de i hvert fald har været siden 1878 og måske tidligere endda. Tårnmurværket er i dag opført med hulmur med rustfaste bindere og med fugtudledende rustfaste stålplader. Hovedgesims på skibets vestgavl er genskabt og ligeledes er hovedgesimser og frontgesims på portalbygning genskabt, idet disse var stærkt nedbrudte og delvist erstattet af betonudstøbninger. Øvrige gesimser er udbedret og forankret til murværket. Skorstenen på skibet, som var et nyere element skæmmende placeret på valmens øvre del, og som havde forvoldt revnedannelser og løbesodsskjolder i kirkerummet, er fjernet, så valmen har kunnet genskabes. Halvtagene over portalbygningen, som var tækket med eternitskifer, er fjernet og erstattet af nye, bredere halvtage tækket med sandstøbte falsede blyplader.

24 24 Skibets oprette vestgavl og den ombyggede tagkonstruktion samt ovenlysvindue er fjernet og erstattet af en valm som pendant til valmen mod øst, tækket med røde tagsten som på den øvrige del af skibet. Brystningsmure over portalbygning på hver side af tårnet var stærkt nedbrudte; disse er erstattet af tilsvarende nye med blybeklædt afdækning. Den dobbelte klokkestol er ombygget til en enkelt stol, opstillet på 2 bjælker, hvilende i murnicher på vibrationsdæmpende lejer. Den gamle malmklokke fra er genophængt, hvorimod der ikke var plads til klokken fra 1964, som er anbragt i våbenhuset på plankeunderlag. Ifølge gamle tegninger var der tilsyneladende ikke glamluger i tårnåbningerne. I dag er der isat oplukkelige glamluger, så konstruktionerne kan holdes beskyttet mod regn og sne. Arbejderne igangsattes med nedrivning af tårnet, som viste sig at være i en langt ringere tilstand end forventet og ville have krævet store ressourcer at istandsætte. Arbejderne gennemførtes som planlagt og afsluttedes i sommeren 1997, hvorefter kirken på festlig vis blev genindviet. I oktober 1997 prisbelønnedes kirkebygningen af Kolding Kommune som,,eksempel på en restaurering, der fremstår som en bemærkelsesværdig gave." Noter: 1. Kuno Mielhy, arkitekt MAA, født i Vejk Medlem af Akademisk Arkitektforening i Siden 1969 har jeg drevet arkitekttegnestue i Skibet og har stået for mange spændende opgaver bl.a. BIILUND-CENTRET bestående af kirke, teater, bibliotek, børnehave, fritidshjem, cafeteria og udstilling. Kirkerestaureringer, bygningsrenovering samt nye klokkestabler har siden 1980 været en væsentlig del af tegnestuens arbejder. Flertallet af opgaverne har været i Vejk Amt, herunder også Vonsild Kirke. Af nye opgaver kan bl.a. nævnes en ny kirke i Løget ved Vejk og et nyt klokketårn i Grindsted.

25 Kartoffel-huguenotterne - om Fredericias bidrag til dansk madkultur Af Niels Kayser Nielsen 1 I min barndom på landet - i Herslev i 1950'erne - kunne man blive beskyldt for at være en "kartoffel-ånd". Det var ikke et rart signalement at få.,,åh, din kartoffelånd" blev der råbt, hvis man havde dummet sig, eller hvis man bar sig fjollet ad. Kammeraterne var der straks med tilråb. At være en "kartoffel-ånd" var næsten lige så slemt som at være en "or'ginal" eller en "røvbastard". Så var man sat på plads. Og til det formål brugte man altså kartoflen, når man skulle vise sin ringeagt. Kartoflen havde øjensynligt ikke det bedste ry. Formodentlig fordi den blev regnet for simpel og tarvelig. Der klæber i det hele taget en vis trivialitet og banalitet til kartoflen. Særlig raffineret er den aldrig blevet regnet for at være. Hverken nu eller før. Heller ikke i 1950'erne, hvor den ellers indgik som bestanddel i stort set hvert eneste varme måltid mad, da hverken ris eller spaghetti endnu var hvermandskost. Den er i det hele taget blevet omtalt som den vigtigste grøntsag i det nord- og vesteuropæiske køkken gennem de sidste hundrede år 2 Det er historien om den simple og rin- geagtede kartoffel, som trods sit tvivlsomme ry alligevel blev en madmæssig sejrherre, der her skal fortælles. Nærmere bestemt skal der fokuseres på Fredericias bidrag til kendskabet til kartoflen og til dens udbredelse Fra Amerika til Europa -og Danmark Det er mildest talt ikke klart, hvorledes og under hvilke omstændigheder kartoflen kom til Europa. Ejheller hersker der enighed om, hvornår det skete. De forskellige fremstillinger er gennemgående uenige, og kildematerialet er højst usikkert. Så meget synes der dog enighed om: at det var de spanske conquistadorer, der først fandt kartoflen på deres erobringstogter i Sydamerika, nærmere bestemt i Andesbjergene, hvor den af indianerne blev dyrket i kystområderne som supplement til majsen, der ellers var grundernæringen og en af hjørnestenene i Inka-riget, men som ikke ville vokse i 3500 meters højde. Nærmere bestemt skal det have været Pizarros folk, der som de første europæere så kartoflen ved

26 26 Quito i Ecuador kort efter Visse fremstillinger nævner året En af Pizarros mænd, Pedro de Cieza de Leon, skrev om den i sin Perus Krønike, der udkom i Dette er - indtil videre - det ældste europæiske kildebelæg og dermed primærkilde til kartoflens europæiske historie 4 Men hvorledes kom kartoflen så til Europa? Det er der ingen, der ved med sikkerhed. En overleveret, men ganske usikker beretning fortæller, at den blev dyrket af munkene i Hospital de la Sangre i Sevilla 5 Det tidligste årstal, hvor man taler om kartoflen i Europa, synes at være 1539, men først fra 1573 er der dokumentariske vidnesbyrd for Spaniens vedkommende. Det skal imidlertid atter betones, at de forskellige fremstillinger alle er usikre, og at der er stor indbyrdes variation. Sagen synes ikke at kunne afgøres med sikkerhed. Ligesom kartoflen kommer til Europa udefra, kommer den også udefra for Danmarks vedkommende. Anderledes kan det ikke være, når den ikke har groet her altid. Som på så mange andre områder er vi også her underlagt en globaliseringstendens. Men det kan så være et memento til vor tids overbevisning om, at det først er i vores generation, vi bliver globale, at konstatere, at denne proces er foregået kontinuert gennem de sidste par hundrede år. Men også for Danmarks vedkommende hersker der usikkerhed: hvem, hvor og hvorfor er også her centrale nøgleord. - Lad os begynde med en klassiker: I sit storværk om agerbrugets tilstand i Danmark omkr skriver Gregers Begtrup, at "For tredive Aar siden spistes ikke Kartofler i Kjøbstædeme eller paa Landet, nu nydes de af alle Stænder, og de begynde at dyrkes på Landet af Bønder og Husmænd, dog endnu i det mindre, og kun i Haugerne" 6 Dette er dog en sandhed med modifikation. Det er givetvis rigtigt, at vi skal frem til sidste fjerdedel af 1700-tallet, før kartoflen for alvor slår igennem herhjemme som en folkelig spise for mennesker, men kartoflen har dog et par steder i Jylland været dyrket systematisk tidligere i tallet. Dvs. tidligere end de tredive år tilbage i tiden, som Begtrup angiver. - Det er denne tidlige kartoffelavl i Danmark, vi her skal koncentrere os om. Vi skal se på situationen i Fredericia og de derboende huguenotters mulige indflydelse på kartoflens udbredelse. Kartoflen i Fredericia Nærmere bestemt den reformerte koloni på familier, som blev etableret omkring 1720, da de måtte flygte fra religionskrigene i Frankrig. Disse huguenotter var blevet indkaldt fra deres tilflugtssted i Tyskland og blev af regeringen tildelt privilegier og værdifulde markjorder inden for byens volde. Det afstedkom den i Fredericia så kendte avlsbruger-praksis, hvor der i byens østlige del i området ved gaderne Dronningensgade, Kongensgade og Prinsensgade helt op til 1960'erne lå brug med stalde og lader inde i selve byen bag voldene, og hvor kreaturerne så blev trukket ad gaderne og ud på markerne uden for voldene.

27 27 På den obelisk, der af den reformerte menighed blev rejst i Fredericia i 1950 i anledning af byens 300-års jubilæum, kan man læse de reformertes lærefader Calvins valgsprog: Prompte et sincere ( dvs. rede og oprigtig). Gregers Begtrup selv omtaler, at huguenotterne indførte tobaksavl, kartoffelavl og et bedre jordbrug, og at deres "Flittighed, Vindskibelighed og gode Tænkemaade har haft en gavnlig Indflydelse'". Han anfører ligeledes, at de Fredericiakartofler er "berømte for deres Godhed", og at de eksporteres til København. På Begtrups tid omkring 1800 synes kartoffelavlen at have bredt sig fra Fredericia til de nærmeste købstæder Vejle og Kolding, hvorfra der for sidstnævntes vedkommende synes at være tale om eksport til Norge. Om de reformerte i Fredericia hedder det endvidere, at "de Fattige plante Tobak eller Kartofler i de mere Formuendes Lodder, og have for deres Arbejde den halve Indtægt" 8 Vores største kender af Fredericias for-

28 28 I støttemuren ved Prinsens port er indhugget dette minde over Hugo Matthiessen. historie Hugo Matthiessen anfører i sin bog Fæstning og Fristed en overlevering fra ca. 1800, at startskuddet skulle være gået i 17 46: en vis Bottelet - indvandret fra Dauphine - havde fra sin broder i Holland modtaget l 1/2 skæppe kartofler, der så blev sat i jorden og snart kom til at udgøre en vigtig føde for de nøjsomme folk i Fredericia. Er der hold i denne overlevering, har huguenotterne altså ikke selv medbragt kartofler, da de ankom i Det ændrer dog ikke ved, at Fredericia er og bliver hjemstedet for den ældste kartoffeldyrkning i Danmark. Den ældste sikre kilde til dokumentation heraf er J. N. Wilses beskrivelse af Fredericia, som udkom Heri berettes det, at der er få steder i landet, hvor der så flittigt dyrkes kartofler som i Fredericia", I 1797 udgav præsten ved den reformerte menighedjohan Markus Dalgas en ny beskrivelse af Fredericia, hvori han anfører, at kolonisterne har indført kartoflen til denne by, hvor et fad kartofler ofte udgør hele familiens måltid". Ikke desto mindre kunne tobaksavlen, trods konkurrence fra "de privilegerede tobaks-jøder i København", hævde sin rang som de reformertes hovednæring i 1700-tallets anden halvdel". Måske som følge af, at udbredelsen af kartoffelavl og tilhørende efterspørgsel gik ganske langsomt i det frugtbare Østjylland. Går vi til andre egne af Østjylland på Begtrups tid, står det nemlig ganske skralt til. I det fede Bjerre Herred er der kun nogle enkelte, som har forsøgt med kartofler. Men her skal det samtidig nævnes, at netop her er jordens bonitet gennemgående for god til kartofler, som trives bedst i mere skarp jord. Imidlertid skal det også anføres, at de reformertes menighed i Fredericia ikke var den eneste i landet på dette tids-

29 29 punkt. Der var spredte trosfæller i andre enklaver i Jylland og på Fyn, hvoraf de tyske reformerte på Randbøl Hede og Alheden, som den reformerte Fredericiapræst stod i forbindelse med, især påkalder sig interesse i denne forbindelse. Det er nemlig blandt kartoffeltyskerne, vi finder det andet hjemsted for den ældste kartoffelavl i Danmark. Kartoflerne på Alheden I Hans de Hoffmans 20 sider store Samtale angaaende Hedernes Dyrkning resummerer forfatteren hedens kolonisationsarbejde ved følgende opgørelse fra 1780: der er på Alheden 22 landsbyer med 86 gaarde og 440 sjæle, som blandt meget andet har avlet 389 tønder kartofler 12 I modsætning til de franskreformerte i Fredericia, der først efterhånden annammede kartoflen, havde tyskerne - måske - kartofler med hjemmefra. Meningerne herom er ganske delte. Således skriver Peter Henningsen i sin bog Hedens hemmeligheder herom, at det er "uvist om dette er helt sandt" 13 Imidlertid er det også vigtigt at holde sig for øje, hvad det er, der er delte meninger om. Vi må med andre ord skelne mellem to problemstillinger: 1) om kartoffeltyskerne havde kartofler med hjemmefra eller ej? 2) om det var dem, der lærte de danske bønder at dyrke kartofler - eller det var andre? Om ingen af de to spørgsmål er forskningen enig. I den ene ende af spektret står Hans Kyrre, der i sin bog Kartoffelens Krønike mener at kunne føre bevis for, at de tyskere, der ankom søndenfra i april 1759 havde kartofler med; og at de betal- te for overnatningen på danske gårde på deres vej op gennem Jylland med kartofler, hvorefter de jyske bønder tog ideen til sig. Han anfører som eksempel de tyskere, der overnattede hos en Klaus Pedersen i Givskud sogn og gav ham 13 "æbler" som tak, hvorefter denne satte avl i gang og allerede året efter kunne forære en del af den (»Klaus' æbler") bort til sine slægtninge 1 4. I den anden ende af spektret står Peter Riismøller, der i sin bog Sultegrænsen pure benægter, at man ville lære noget om landbrug af "indslæbte, privilegerede tyskere! Den som skriver sligt, har aldrig kendt jyske bønder", skriver han 1 5 I ingen af tilfældene kan der dog siges at være ført endelige beviser. Kyrre baserer sin opfattelse på sene andenhånds kilder, som har over hundrede år på bagen og anfører andetsteds i sin bog - med Evald Tang Kristensen som forlæg - at navnet "Klaus' æbler" snarere refererer til en tysker, som forærede 12 (og altså ikke 13) kartofler bort som tak for gæstfrihed. Belægget synes således mest af alt at være et vandresagn. Hvad angår kartoffeltyskerne er han i øvrigt ikke nær så omhyggelig i sin forskning, som når det gælder initiativerne i Fredericia. Og for den ellers så drevne Peter Riismøllers vedkommende - der om nogen kendte de jyske bønder - må man i ærlighedens navn sige, at han slet ikke fører beviser, udover sin argumentation ex negativo. - Altså er vi lige vidt; eller næsten: Peter Henningsen påpeger nemlig, at det måske nok er tvivlsomt, om tyskerne har haft læggekartofler med sig, når nu

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Knebel Menighedsråd 8256@sogn.dk Den 3. november 2010 Dokument nr.: 108358/10 Sagsbeh.:

Læs mere

Referat - menighedsrådsmøde Tirsdag den 26. august 2014 kl Åbent Møde. Kingos Minde

Referat - menighedsrådsmøde Tirsdag den 26. august 2014 kl Åbent Møde. Kingos Minde Referat - menighedsrådsmøde Tirsdag den 26. august 2014 kl. 19.00 Åbent Møde Kingos Minde Hermed indkaldes medlemmer af Slangerup Menighedsråd og suppleanter til ordinært offentligt menighedsrådsmøde på

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FOR E/F VALBYGÅRDSVEJ 76, 76 A & 76 B.

ORDINÆRE GENERALFORSAMLING FOR E/F VALBYGÅRDSVEJ 76, 76 A & 76 B. EJERFORENINGEN VALBYGÅRDSVEJ 76, A & B ADR. FORMAND ALLAN RASMUSSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 B, ST.TV., 2500 VALBY - TLF. & FAX 36 17 51 12 Valby, fredag den 28. maj 2004 GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT FOR DEN

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 04-08-2013 Skanderborg Kommune Byggesagsafdelingen Knudsvej 34 8680 Ry Mail: byggesag@skanderborg.dk HØRINGSSVAR: Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 1. Indledning: På vegne af

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi

28. januar 2015. DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: DR Jura, Politik og Strategi 28. januar 2015 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Radio- og tv-nævnet Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: DR Jura, Politik og

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov.

Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30. 2. Godkendelse af referatet fra 14. nov. Referat til ordinært menighedsrådsmøde i Sognehuset mandag den 7. jan 2013 kl. 19.30 ordstyrer: Elsemarie referent: Alice Fraværende: Dorte DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden Blev godkendt 2. Godkendelse

Læs mere

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø År 2004, den 20. april afholdtes ordinær generalforsamling i ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø. Til stede var 21 ud af 28 ejerlejlighedsejere,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

1. Dagsordenen. Gauerslund Sogns Menighedsråd. Protokol

1. Dagsordenen. Gauerslund Sogns Menighedsråd. Protokol Blad nr. 210-210 - Referat fra menighedsrådsmøde onsdag den 9. januar 2013 klokken 19.00 i Sognehuset. Tilstede: Bente Normann Rasmussen, Elsebeth Karlskov, Jan Weber, Thorkild Højvig, Erik Risager Thomsen,

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt. tirsdag den 12. november 2013 kl. 19.00 hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé

Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt. tirsdag den 12. november 2013 kl. 19.00 hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé Referat af efterårsgeneralforsamling afholdt tirsdag den 12. november 2013 kl. 19.00 hos Helsingør Byskole, Natur Tekniklokalet mod Marienlyst Allé med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

SKIBET SOGNS MENIGHEDSRÅD

SKIBET SOGNS MENIGHEDSRÅD Referat af menighedsrådsmøde tirsdag den 30. oktober 2012 kl. 19.00 i kirkehuset Fraværende: Ingen Dagsorden: Beslutninger: 1. Bemærkninger til dagsordenen Ingen bemærkninger 2. Meddelelser fra Formanden.

Læs mere

2 Erfamøde for regnskabsførere. Provstiudvalget synes, det er en god idé at indkalde regnskabsførerne til et erfamøde.

2 Erfamøde for regnskabsførere. Provstiudvalget synes, det er en god idé at indkalde regnskabsførerne til et erfamøde. Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 9. december 2014. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Fraværende: ingen Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af protokol Godkendt 2 Erfamøde for regnskabsførere.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

Høringsnotat. Vedr. om- og tilbygning af eksisterende bolig, Jeckelsvej 22, Skagen

Høringsnotat. Vedr. om- og tilbygning af eksisterende bolig, Jeckelsvej 22, Skagen Høringsnotat Vedr. om- og tilbygning af eksisterende bolig, Jeckelsvej 22, Skagen Ansøgning har været i naboorientering ved omkringliggende naboer på Jeckelsvej 11 og 20, Jens Rasmussens Vej 16, Jens Bergs

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8

Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN. for. Orø sogns. menighedsråd. Forretningsorden, 7. april af 8 Forretningsorden Orø, 7. april 2009 FORRETNINGSORDEN for Orø sogns menighedsråd Forretningsorden, 7. april 2009 1 af 8 FORRETNINGSORDEN for menighedsråd Marginalteksten henviser til: ML: AP: Bekendtgørelse

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Referat - menighedsrådsmøde Onsdag den 29. januar 2014 kl. 19.00 Åbent Møde. Kingos Minde

Referat - menighedsrådsmøde Onsdag den 29. januar 2014 kl. 19.00 Åbent Møde. Kingos Minde Referat - menighedsrådsmøde Onsdag den 29. januar 2014 kl. 19.00 Åbent Møde Kingos Minde Hermed indkaldes medlemmer af Slangerup Menighedsråd og suppleanter til ordinært offentligt menighedsrådsmøde på

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling i E/F Frederiksvej 42 tirsdag d. 5. april kl. 19.00 hos Christian 2.th.

Indkaldelse til generalforsamling i E/F Frederiksvej 42 tirsdag d. 5. april kl. 19.00 hos Christian 2.th. 22. marts 2005 Indkaldelse til generalforsamling i E/F Frederiksvej 42 tirsdag d. 5. april kl. 19.00 hos Christian 2.th. Dagsorden 1. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år og forelæggelse

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel. Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt.

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel. Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt. Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Referat Sag: 2014.11.25 (869) Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt. Referat 2 2014

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993

MAGASIN. fra Det kongelige Bibliotek. 8. årgang nr. 3 november 1993 MAGASIN fra Det kongelige Bibliotek 8. årgang nr. 3 november 1993 INDHOLD Viden om... 3 MICHAEL HARBSMEIER: Rejsebeskrivelsers grænseløse nytteværdi BODIL MARIE THOMSEN: Mode og klædedragt. Om modens bestandige

Læs mere

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1

Klage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1 6. september 2016 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Kirkeværge og bygningssagkyndig

Kirkeværge og bygningssagkyndig Kirkeværge og bygningssagkyndig Menighedsrådene i Herning Provstierne den 19. januar 2017 chefkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 1 Byggesager Kirker er en del af den danske kulturarv er ikke fredet

Læs mere

Grundejerforeningen Lille Grundet

Grundejerforeningen Lille Grundet Grundejerforeningen Lille Grundet Referat af ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2006 i Kobbelhusenes fælleshus Ringdams Kobbel. 1. Velkomst og valg af dirigent og referent Formand Finn Lindgaard

Læs mere

Projekt Danske Gårdmalere

Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Referat af ordinært menighedsrådsmøde Torsdag den 5. november 2015 kl. 19.30 i Kirkehuset

Referat af ordinært menighedsrådsmøde Torsdag den 5. november 2015 kl. 19.30 i Kirkehuset Haslev Menighedsråd -menighedsrådet Referat af ordinært menighedsrådsmøde Torsdag den 5. november 2015 kl. 19.30 i Kirkehuset Dagsorden: Afbud fra: Bodil Madsen, Stedfortræder: Lone Saraksen Lise Klemmed

Læs mere

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015

Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 Afsløring af to Snaptun-sten lørdag den 24. oktober 2015 70 mennesker fra Snaptun var mødt frem til afsløringen af to Snaptun-sten. En står på Snaptunvej ved byskiltet og en står på Tønballevej ligeledes

Læs mere

Behov for kirkelukninger

Behov for kirkelukninger Behov for kirkelukninger Hvert år bliver flere gudstjenester aflyst, fordi der ikke er nogen, der møder op til søndagsgudstjenesterne. Ved gentagne messefald bør man overveje, om nogle kirker skal tages

Læs mere

Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 14. april 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20, Haderslev

Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 14. april 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20, Haderslev Referat for: Haderslev Domprovstiudvalg PU møde 14. april 2008. Kl. Kl. 19.00 Mødested: Præstegade 20, Haderslev Mødepunkter Beslutning 1 Fraværende Afbud fra Birte Tange Lauridsen, Jakob Jepsen og Jens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2013. i A/B Blidahlund & Esperancegården

Referat af ordinær generalforsamling 2013. i A/B Blidahlund & Esperancegården Referat af ordinær generalforsamling 2013 i A/B Blidahlund & Esperancegården Afholdt d. 23. april kl. 18.00 på biblioteket, Ahlmanns alle 6, 2900 Hellerup. Med følgende dagsorden: 1) Valg af dirigent og

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Distriktsforeningen af menighedsråd i København

Referat af ordinær generalforsamling i Distriktsforeningen af menighedsråd i København Referat af ordinær generalforsamling i Distriktsforeningen af menighedsråd i København Afholdt mandag den 10. marts 2014 kl. 19.00 i Skt. Andreas Kirkes kirkesal i Gothersgade 148, København K 1. Formand

Læs mere

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 383 Offentligt Ferring, den 11.04.2017 Til Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt og medlemmer af folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Kirkegården under udvikling og afvikling

Kirkegården under udvikling og afvikling Kirkegården under udvikling og afvikling De sidst to måneder har man dårligt kunnet åbne en avis eller tænde for sin radio uden at støde ind i overskrifter der handlede om folkekirkens resurseforbrug.

Læs mere

VIBORG STIFTSØVRIGHED

VIBORG STIFTSØVRIGHED VIBORG STIFTSØVRIGHED E-post Viborg, den 17. november 2008 Dok nr. 110415 AN/br Struer Kommune Rådhuset Planafdelingen Østergade 11-15 7600 Struer./. Med Kommunens brev af 22. september 2008 (j.nr. 01.02.20-P15-2-08)

Læs mere

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. juni 2003 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 11. juni 2002 af Arresthuset i Maribo. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne

Læs mere

Afgørelse i sagen om kirkebyggelinje omkring Egedal Kirke i Karlebo Kommune.

Afgørelse i sagen om kirkebyggelinje omkring Egedal Kirke i Karlebo Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 26. oktober 2006 J. nr. NKN-1321-00022 Tidl. J.nr.: 03-132/200-0106

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning

Afslag på ansøgning om byggetilladelse og nedrivningstilladelse på Nr. Allé 10, 7400 Herning Anette Kusk Advokat (H) LL.M., Partner ak@abel.dk Herning Kommune Byplanudvalget Torvet 5 7400 Herning Sekretær: Jane Kirk 89 31 90 42 jk@abel.dk Att.: Hans Eghøj bjghe@herning.dk Marius Reese bekmr@herning.dk

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg. PU møde 20. januar 2015. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen. Fraværende med afbud:

Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg. PU møde 20. januar 2015. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen. Fraværende med afbud: Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg PU møde 20. januar 2015. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen Fraværende med afbud: Mødepunkt 1 Revisors udtalelse til Lovgrundlag vedr. frie

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Ordinært møde i Tapdrup menighedsråd. 2011. Blad nr. 1. Kl.18.30 21.30. Formandens initialer: Aa L. 1. Velkomst.

Ordinært møde i Tapdrup menighedsråd. 2011. Blad nr. 1. Kl.18.30 21.30. Formandens initialer: Aa L. 1. Velkomst. 1. Velkomst. Godkendelse af dagsorden. Rækkefølgen: Pkt. 5 & 6 tages først Anne Kirstine Laugesen deltog kun i mødet til kl. 19.30. Oplæg og debat Folkekirken i fremtiden med eller uden kirkeforfatning

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015.

Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Årsmøde i LASS, lørdag den 31. januar 2015. Mødt 26 (heraf 8 fra Styrelsen). Referent: Hanne Christensen, webmaster for LASS. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Godkendelse af afholdelse af årsmødet. 3.

Læs mere

Oversigt over BL s indlæg og DN s svar

Oversigt over BL s indlæg og DN s svar Dato: 19. august 2015 Til: Afdelingerne og HB Skrevet af: Vibeke Lyngse, vl@dn.dk Oversigt over BL s indlæg og DN s svar Nedenstående er en samlet oversigt over de næsten 150 indlæg, Bæredygtigt Landbrug

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog

Fisets artikler om de overdækkede gange. -en scrapbog Fisets artikler om de overdækkede gange -en scrapbog Introduktion Der er 9 gange i Morbærhaven som skiller sig ud fra de andre, nemlig de 9 "overdækkede" eller "lukkede" gange. Hver af disse gange består

Læs mere

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015.

Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015. Referat af generalforsamling, tirsdag den 24. november 2015. Valg af dirigent. Knud Borup Jensen blev valgt som dirigent og konstaterede, at forsamlingen var rettidigt indkaldt, hvorfor den var beslutningsdygtig.

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere