VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Transkript

1 VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KØBENHAVNS KOMMUNE - CENTER FOR BYDESIGN DE 14 BÆREDYGTIGHEDSHENSYN

2 Liste over Bæredygtighedshensyn Københavns Kommune har udviklet et værktøj til bæredygtig byudvikling. Opbygning og anvendelse af værktøjet fremgår af det overordnede notat: Værktøj til bæredygtig byudvikling Opbygning, funktionalitet, anvendelse. Dette notat indeholder den liste over bæredygtighedshensyn, der er udviklet til at indgå i værktøjet og er således en del af værktøjets faglige indhold. Dette notat kan kun læses og forstås, når det overordnede notat er læst. For at sikre en bæredygtig byudvikling, skal der tages en række miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i byplanlægningen. Disse 14 hensyn er præsenteret i nedenstående liste. Det er afgørende at betragte hensynene som aspekter af en helhed. Det er derfor vigtigt både at se isoleret på det enkelte hensyn og tænke på tværs mellem de forskellige hensyn. 1. Area lanvendelse 2. Transp ort 3. Ener gi 4. Vand 5. Mater ialekredsløb 6. Grønne og blå områder 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens liv 10. Identitet 11. Erhverv og service 12. Komm unal økonomi 13. Projektøkon omi 14. Lan gtidsholdbarhed

3 2 I det følgende gennemgås hvert enkelt hensyn. Hvert hensyn indeholder: Præsentation af de enkelte hensyn Præsentationsteksten tager udgangspunkt i målsætningerne i Københavns Kommuneplan Relevante sektorplaner, der vedrører det pågældende hensyn er inddraget for en yderligere uddybning af kommuneplanens målsætninger. Støttespørgsmål Under hvert hensyn er der 2-3 centrale spørgsmål, der skal besvares for at give et billede af, i hvor høj grad et projektforslag tilgodeser det pågældende hensyn. Disse understøttes af en række undertemaer, der skal nuancere de centrale spørgsmål og gøre dem nemmere at tage stilling til.

4 3 1. Arealanvendelse København skal v ære en levende og dynamisk by med funktionsblandede bydele og bykv arterer. En b æredygtig by er en t æt by. Der skal arbejdes hen i mo d en synergi mellem bymæssig tæthed, placering af funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i de enkelte byområder, som kan bid rage til et alsi digt og lev ende bym iljø og samtidig t mindske transportbehovet. Byfortætning og stat ionsnærhed, som princip for lok alisering, skal give pendlere det sidste skub over i den kollektive trafik og herved bidrage til at nedbringe CO 2 udledningen samt luft- og støjforureningen i det lokale bymiljø. Det er afgørende, at alle st ore arbejdspladser i fr emtiden placeres tæt på statio nerne. Me d udg angspunkt i hov edstadsregionens fing erbystruktur og den re gionale trafikst ruktur ska l de største kontor arbejdspladser, store re gionalt orienter ede institutioner o g a ndre større re jsemål, placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktsstationerne. Støttespørgsmål A. Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? - Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. - Bebyggelsestæthed og bygningshøjder i projektområdet. - Sammentænkning af bebyggelsestæthed, lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. - Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. B. Ligger området stationsnært? - Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? - Lokalisering af detailhandel ift. stationen - Lokalisering af institutioner ift. stationen

5 4 - Lokalisering af erhverv ift. stationen - Lokalisering af boliger ift. stationen Baggrundsmateriale (internt): Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet Den regionale udviklingsstrategi i Hovedstadsområdet Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan

6 5 2. Transport Købehavns Kommune ønsker en trafikal struktur, der mindsker luft- og støjforureningen, bidrager til nedbringelse af CO 2 udslippet og en struktur der samtidigt sikrer trafiksikkerhed og tilgængelighed for byens borgere. København skal være verdens bedste cykelby og har en målsætning om, at mindst 50 % af københavnerne tager cyklen på arbejde eller til uddannelse i Københavns Kommune har desuden et mål om en trafikfordeling på transportformer med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. Byudviklingen skal generelt bidrage til, at rejsende flyttes fra biler til kollektiv trafik og cykler. Derfor skal der arbejdes for yderligere udbygning af cykelstier, grønne cykelruter og for at sikre optimale forhold for cykelparkering. Den kollektive trafiks andel skal styrkes gennem en fortsat udbygning af metroen, S-banenettet samt forbedring af bussernes fremkommelighed, især i de tætte bykvarterer. Desuden skal en hensigtsmæssig trafikfordeling på transportformer, hastighedsregulering og indførelse af bilfrie områder medvirke til en fredeliggørelse af lokalgader og fremme trafiksikkerheden i projektområdet. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes forholdene for cyklister og fodgængere? - Sammenkobling af projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere til det eksisterende netværk af cykelstier og grønne cykelruter. - Adgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel. - Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere. - Arealreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte funktioner, herunder ved stationer og busterminaler. B. Hvordan udbygges og forbedres det offentlige transportnet i og omkring projektområdet? - Udbygning af det eksisterende kollektive transportnet i og omkring projektområdet. - Gangafstand til nærmeste station og busterminal. - Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet.

7 6 - Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader. C. Hvordan bidrager trafikplanlægningen til at mindske støj- og luftforureningen og dermed sikre bykvalitet i lokalområdet? - Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet. - Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger. - Lokalisering af parkeringspladser. - Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i konstruktion. - Indtænkning af zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier, fx el-biler. Baggrundsmateriale (internt): Trafik- og miljøplanen, 2005 Københavns Kommune Cykelpolitik, Verdens Bedste Cykelby Forslag til grønne cykelruter i København Miljømetrolpol - vores vision CPH ashx Kommuneplan

8 7 Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan Energi Københavns Ko mmune øns ker at yde s it b idrag t il at nedbringe CO 2 - udslippet og har udpeget alle stø rre byudviklingsområder som lav energiområder. Det kan ske efter lavenergiklasse 1 e ller 2. Mere end halvdelen af Danmarks forbrug af materialer og energi går til byggeri, drift af bygninger, anlæg til infrastruktur og drift af rekreative arealer. Fremtidens bebyg gelse skal d erfor pla nlægges, så en ergibehovet minimeres fra starten af. Det er her afgørende, at energiforbruget ved renovering og drift af eks isterende bebyggelse vurderes i forhold til energiforbruget ved opføre lse o g drift af nyb yggeri. En ergiforsyningen s kal planlægges, så d er opnås den mest optimale miljømæssige og økonomiske løsning i byudviklingsområdet, hvilket blandt andet indebærer en hensigtsmæssig afvejning af kollektiv varmeforsyning og lokale vedvarende energiløsninger. Støttespørgsmål A. I hvilket omfang minimeres bebyggelsens energibehov i projektområdet? - Orientering og indbyrdes placering af bygninger i forhold til en optimal udnyttelse af aktiv og passiv solenergi og vind. - Vurdering af renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten. B. I hvor høj grad er energiforsyningen i projektområdet energieffektiv og baseret på CO-2 neutrale energikilder? - Vurdering af energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning. - Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energisystemer i projektområdet.

9 8 Baggrundsmateriale (internt): Miljø i byggeri og anlæg, ationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id=684 Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan

10 9 4. Vand Københavns Kommune ønsker en bæredygtig håndtering af grund- og overfladevand i byudviklingen for dels at sikre grundvandsressourcerne og dels at f remtidssikre by gninger og infrast rukturer m od e n forv entet øget ov ersvømmelsesrisiko so m følge af k limaforandringerne. Bla ndt målsætningerne i kommunen kan nævnes, at det gennemsnitlige vandforbrug i 2010 ikke må overstige 110 liter pr. person pr. døgn i husholdninger og ikke overstige 34 liter pr. person pr. døgn i erhvervsbyggeri. Københavns Kom mune ar bejder for at etablere nye off entlige sp ildevandsanlæg efter LAR principper (Lokal Afledning af Regnvand). Dette vil i fremtiden modv irke spidsbel astningen af kloak systemet v ed v oldsomt nedbør og samtidigt kan synliggørelse af vandet i byens rum og parker styrke områdets rekreative indhold. Desuden kan vandet bidrage til de n bio logiske ma ngfoldighed i by en. E ndelig s kal der in dtænkes muligheder for gena nvendelse a f regnv and og ren set spildev and til vanding og andre vandbesparende tiltag i byudviklingsområdet. Støttespørgsmål A. Hvad er strategien for håndtering af sekundavand (vand, der ikke overholder drikkevandskvaliteten) i projektforslaget? - Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm. - Arealopgørelser over henholdsvis befæstede og ikke befæstede arealer med henblik på nedsivning af regnvand på uforurenet undergrund. - Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand. B. I hvor høj grad er der taget højde for en forventet fremtidig øget oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringerne? - Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet højere risiko for oversvømmelse fra mere voldsom nedbør. - Fremtidssikring i kystnære byområder for at modvirke effekten af forventede højere vandstande og kraftigere storme.

11 10 Baggrundsmateriale (internt): Spildevandsplan 2008 høringsudgave spx Lokal afledning af regnvand (LAR) e/nyttiginformation/lokalafledningafregnvand.aspx Københavns Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan.aspx

12 11 5. Materialekredsløb Københavns Komm une ønsker e n bær edygtig hå ndtering af affald og materialer i byudv iklingen, hv ilket ind ebærer foreby ggelse og genanvendelse af affald frem for bortskaffelse. Københavns Kommune har som mål at udvikle et logisk og brugervenligt affaldssystem i byområder, hvor der reserveres areal til affaldssortering i tilk nytning til ge nbrugsstationer og kv artermiljøstationer. De t er væsentligt, at hå ndteringen af affald tilpasses byens struktur, karakteristika o g be byggelse. Affaldsm ateriel og - håndtering k ræver pla ds, og derfor er det vigtigt, at affaldssystemerne designes, så byens rum forbliver attraktive. I byudviklingen skal der undersøges muligheder for indarbejdelse af innovative og klimavenlige affaldsløsninger i form af fx alternativ affaldstransport, nedgravede containere og automatisk skraldesug. Samtidigt er det v igtigt at indt ænke genanvendelse af bygninger, byggematerialer og ov erskudsjord i omd annelsen af pro jektområdet fra starten af projektet. En stor del af de bygninger, d er ska l n edrives/renoveres, er af en såda n ka rakter, at d et er nødv endigt me d en detaljeret b ygningsgennemgang, der s ikrer at miljøsk adelige stoffer fjernes, ligesom overskudsjorden ofte vil indeholde forskellige typer affald. Støttespørgsmål A. Hvordan er håndteringen af affald tænkt ind i planlægningen af området? - Lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra projektområdet. - Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation. - Arealreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug. B. I hvilket omfang omdannes og bevares eksisterende bygninger og anlæg? - Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri.

13 12 - Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmaterialer. - Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet. Baggrundsmateriale (internt): Affaldsplan 2012, Københavns Kommune se1dialog/~/media/1db5caedeab544e abc65ee0.ash x Regler og retningslinjer, der gælder for håndtering af affald fra byggeog anlægsaktiviteter i Københavns Kommune A2A548AB273B Miljø i byggeri og anlæg px Strategi for jorden i København porter/publikationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id= 731 Strategien som pdf jxulfnw.pdf

14 13 6. Grønne og blå områder Københavns grønne og blå om råder indeholder en værdifuld naturressource og udgør samtidigt en rekreativ ressource, som har stor bet ydning for borgernes sundhed og livskvalitet samt for oplevelser for byens gæster. I d ag har ca. 63 % af alle b orgere i Købe nhavn adgang til et grønt område inden for ca. 15 minutters gang. Målet er, at 90 % af b orgerne i København i 2015 skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. De grønne og blå områder skal beskyttes og udvikles, så der skabes en mangfoldighed af naturtyper o g d ermed et v arieret dyr e- og p lanteliv. Områderne skal v ære storby ens oaser, der giver plads til rek reation, fysiske udfoldelsesmuligheder og varierede naturoplevelser. I planlægningen af rek reative arealer og nyanlæg, er de t derfor v igtigt, at der sikr es plad s til det grønn e, så naturv ærdier ikk e forring es e ller går tabt. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes områdets naturindhold? - Biofaktoren og den biologiske variation i beplantning i gårdanlæg, haver, parker, gaderum, på facader og tage. - Beskyttelse og integrering af eksisterende værdifulde grønne og blå arealer i projektområdet. - Spredningskorridorer for dyre- og planteliv mellem projektområdet og byen som helhed. - Indarbejdelse af grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i projektområdet. B. I hvor høj grad beskyttes og integreres naturindholdet i udviklingen af rekreative arealer og nyanlæg? - Sammentænkning og balance mellem udvikling af rekreative faciliteter og beskyttelse af områdets naturindhold. - Beskyttelse og udvikling af bynatur, som kan åbne op for oplevelsesværdier og rekreation. C. Hvordan styrker projektforslaget områdets æstetiske og rekreative indhold?

15 14 - Den rekreative værdi af de grønne og blå områder, herunder nye rekreative kvaliteter og arealer i området. - Tilgængelighed til de grønne og blå områder, herunder sammenhæng med områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister. - En varieret æstetisk og funktionel struktur i de grønne og blå områder, der forbedrer udfoldelsesmuligheder, fritidsanvendelser og oplevelsesværdier for stedets brugergrupper. Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Det grønne København Blå plan spx Lommeparker, træer og andet grønt ~/media/7f9ca dc9351d180abac3f36.ashx Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/~/media/14cd0b69c9de4f1c936c2550b6ca69e0.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx

16 15 7. Social mangfoldighed Københavns Kommune ønsker en byudvikling, hvor mangfoldighed og diversitet danner udgangspunkt for planlægningen og udformningen af offentlige byrum og boligområder. Tendenser til social opdeling af byen er en af de store udfordringer som København står ov erfor, hvis byen fortsat skal være en mangfoldig by, hvor kvartererne har en bredt sammensat befolkning. Boliger ne er b levet dyrer e i Køb enhavn, og det er vanskeligt at få en hverdag til at hænge sammen, hvis man ikke har en høj indkomst. Derfor skal byudviklingen planlægges, så byen kan levere boliger til alle. P lanlægningen sk al indtænk e blan dede boligtyp er og ejerformer, som tilgo deser befolkningsgrupper med for skellige indkomster og boligpræferencer. Samtidigt skal der planlægges for akt iviteter, der vil tiltrække forskellige befolkningsgrupper. København skal være en tolerant by, hvor forskellige livsformer mødes og intera gerer i d et offentlige r um. Det er d erfor afgøre nde, at d et offentlige rum ikke ekskluderer, men så vidt muligt inkluderer forskellige livsformer og befolkningsgrupper. Dette in debærer blandt andet, at d er funktionelt efterstræbe s en integration af akt iviteter i byens r um, d er appellerer til forsk ellige liv sformer. At man i indr etningen af by en er åben overfor forskellige opfattelser af pænhed, orden og skønhed. Støttespørgsmål A. I hvor høj grad bidrager projektforslaget til at fremme en mangfoldighed blandt de fremtidige indbyggere i området? - Blandede bebyggelsestypologier, boligtyper og størrelser. - Blandede ejer- og lejerforhold.. B. Hvad gøres for at skabe offentlige byrum, der appellerer til befolkningsgrupper med forskellige aldre og interesser? - Offentlige byrum, der er attraktive for henholdsvis unge, familier og ældre. - Offentlige byrum, der er attraktive for en bred vifte af livsformer. (se link til beskrivelse af livsformer)

17 16 Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Byfornyelse % /Referat/ % / PDF Boligpakke II AAEEA004872B2473.ashx Hovedaftalen, samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og de almene organisationer % /Dagsorden/ % / PDF Områdefornyelse 90F644FFDCF894A2.ashx Helhedsplaner i almene boligområder F191DABFE87F2BE.ashx Strategi for udsatte boligområder

18 17 8. Byens rum København skal v ære en bo ligby og en m etropol. Bye n skal u dvikles både som en unik europæisk metropol, med en stærk identitet og s e- værdige byrum, og so m en rækk e attraktive lokalområder, hvor københavnerne b or og færd es til d agligt. Inv esteringer i by rum ska ber og fastholder positive sociale, kulturelle og øk onomiske forandringer i byen. Gode byrum skaber høj livskvalitet. I plan lægningen af et byom råde er det så ledes v igtigt at udform e og indrette byens strøggader, forbindelser, pladser, gågader og promenader, så der skab es o plevelseskvaliteter, opholdsmuligheder o g s ikres tilgængelighed for alle brugergrupper. Der sk al arbejdes for en in dretning af byens rum og beplantede arealer, der tager højde for mikroklima og v ejrlig. Det er samtidigt v æsentligt, at udformningen af bye ns r um, kan bidrage til at skabe tryghed blandt dem, der færdes i området. Desuden er det vigtigt, at planlægning af byrumsprojekter skaber synergi og sammenhæng med udviklingen af de grønn e og blå o mråder samt det offentlige transportnet i byen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen æstetisk og rumligt til at skabe opholdsmuligheder og oplevelseskvaliteter i byens rum? - Udformning af byrum, som kan byde på oplevelser for alle brugergrupper. - Indretning af byrum, så der skabes muligheder for at gå, stå, sidde, se, tale, høre og udfolde sig. - En æstetisk helhed i byrums- og bygningsarkitekturens udtryk i projektområdet. - Dimensionering af byrummet i forhold til det omkringliggende byggeri. - Mikroklimaet i de enkelte byrum herunder tilpasning til det lokale vejrlig, dominerende vindretning, solorientering og nedbør.

19 18 B. Hvordan understøttes tilgængeligheden til byens offentlige rum? - Indretning af det enkelte byrum, så den frie offentlig adgang til stedet understreges. - Trafikbetjening og offentlige forbindelser, der binder byens rum og offentlige funktioner sammen. - Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser, så de nemt kan færdes i området. C. Hvad er der gjort for at designe byrummene så de fremstår trygge for brugerne? - En kriminalpræventiv indretning og belysning af de offentlige rum i området. - Indretning af infrastruktur og offentlige forbindelser i området, så alle brugergrupper kan færdes trygt. Baggrundsmateriale (internt): Handlingsplan for Københavns byrum, df Handicappolitisk strategi appolitik.pdf.ashx Planen den tilgængelige by tre scenarier for en københavnermodel ed1/715376f5fdb5e0aec1256f9d002d32f2/$file/_sahkmopshdpjmar39 ctk6ap1089kmoob740p0_.pdf Natten i byens lys 564BBCBC083BA1A8350C81.ashx Flere går mere

20 19 ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx

21 20 9. Byens liv København skal v ære en lev ende by, der skaber f aciliteter, byru m og arealer, so m und erstøtter et mangfo ldigt og udfo rdrende byliv med plads til alle. Byens offentlige rum skal være funktionelle og indbydende og ikke ku n tag e afsæt i nuværende b rugergruppers behov. De s kal også kunne transformeres til fremtidige anvendelsesmuligheder. København skal ti lbyde als idige og fremsy nede fac iliteter båd e i ndendørs og udendørs, der fremmer muligheden for en sund livsstil. Der skal skabes fysiske rammer og opholdsarealer, som inviterer til bev ægelse, leg og r ekreation. Byliv et kan un derstøttes ved at ud pege st eder eller strækninger, hv or tæthede n øges, og der s kabes mulighed for detailhandel, erhvervsvirksomheder eller større institutioner. Det er v igtigt at indtænke midlertidi ge funktioner og a ktiviteter, der k an bidrage til at skabe et spirende nyt byliv allerede i de f ørste etaper af nye byudviklingsområder. Endvidere er d et afgørende, at en bre d vifte af de fremtidige brugere og interessenter, der skal bidrage til et levende bymiljø, inddrages i pla nlægningen og får en mulighed for at sætte deres præg på udviklingen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager den planlagte placering af funktioner til at skabe et alsidigt og oplevelsesrigt byliv? - Synergi som effekt af den funktionsblandede by. - Byrummets disponering set i forhold til muligheden for at tilvejebringe kommercielle aktiviteter og kulturelle oplevelser. - Placering af offentlige funktioner, som kan understøtte livet i byrummet. F.eks. erhverv i stueetagen. - Projektområdets planlagte funktioner og deres rolle i forhold til naboområder og byen som helhed. - Placering af attraktioner i byområdet, som kan tiltrække borgere både udefra og lokalt. - Etablering af midlertidige funktioner i omdannelsesfasen.

22 21 B. Hvordan er de fremtidige brugergrupper og interessenter, der skal udgøre bylivet, indtænkt i projektforslaget? - Strategiske overvejelser om relevante interessenter og brugergrupper, der skal inddrages for at udvikle det ønskede byliv i projektområdet. - Muligheder for forskellige formelle og uformelle mødesteder for en bred vifte af brugere. - Brugernes muligheder for at tage ejerskab og sætte præg på byudviklingen. C. Hvordan bidrager planlægningen af byområdet til en bred vifte af fysiske aktiviteter? - Udformning af parker, pladser og gaderum, der inviterer til leg, bevægelse. - Indretningen af det offentlige rum, som giver mulighed for fysisk aktivitet for forskellige brugergrupper. - Faciliteter til et aktivt idrætsliv, der bidrager til bylivet. Baggrundsmateriale (internt): Sundhedspolitik, ti/rapporter_dokumentation/endelig%20udgave%20dec%202006%20s undhedspol.pdf.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx Kulturpolitisk Redegørelse Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx

23 Flere går mere ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx 22

24 Identitet København skal være en unik, europæisk metropol med en stærk identitet og profil. Udviklingen af det enkelte byområde skal bidrage til byens samlede profil. Såvel det enkelte byområdes identitet som hele byens profil er et prod ukt af stedets s ærlige kar akter og h istorie kom bineret med de nye strukturer, livsformer og aktiviteter, der introduceres i området. De kulturhistoriske b evaringsværdier o g ku lturmiljøer, h ar stor b etydning for bor gernes tilhørsforhold til byens historiske udvikling. Kulturarven skal st yrkes v ed at fremh æve de historiske tr æk og linier, s om f.eks. kystlinien, der tegner byens samlede mønster og profil. Inden for det enkelte bykvarter handler det om, at kv arterets historiske særpræg respekteres gennem udformningen af v ejnet, bygningsskala, byggeskik og arkitektur. De v ærdifulde ku lturhistoriske værd ier sk al derfor be vares samt idig med, at nyt indhold og nutidig arkitektonisk kvalitet integreres i byudviklingen. Københavns un ikke ka rakterer sk al styr kes, ved hjælp af kom munens strategiske fokusområder; byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til v andet og den dynamiske by, så byen fo rsat er konk urrencedygtig sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Støttespørgsmål A. Hvordan fremhæves og videreføres områdets kulturarv og historie? - Bevaring og fornyelse af kvaliteterne ved de eksisterende sociale og historiske kulturmiljøer. - Projektområdets historie og særpræg som et aktiv for den fremtidige anvendelse og udvikling. B. I hvor høj grad bidrager planen til en positiv udvikling af Københavns identitet og internationale profil? - Indtænke byens fokusområder: byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til vandet og den dynamiske by. - Opbygning og fremhævning af pejlemærker og særlige kendetegn i projektområdet.

25 24 Baggrundsmateriale (internt): Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Værdifulde kulturmiljøer i København

26 Erhverv og Service København skal være en dynamisk vidensby, der fastholder og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft nationalt såvel som internationalt for herved at styrke erhvervsudviklingen og byens position i den internationale storbykonkurrence. Byen skal tilbyde et varieret udbud af attraktive erhvervslokaliseringsmuligheder og styrke det centrale byområdes attraktion. En attraktiv lokalisering kan opnås ved en høj regional kollektiv trafiktilgængelighed fra hele Hovedstadsområdet, Sjælland og Øresundsregionen. Iværksættere og kreative miljøer skal integreres bedre i byen gennem udvikling af de udpegede kreative zoner. Tidligere industriområder kan danne ramme om de kreative vækstmiljøer. København skal være en dynamisk by, der byder på alsidige oplevelser til såvel byens borgere som gæster. Derfor skal udviklingen af et attraktivt handelsliv og et stort udbud af kulturelle oplevelser understøttes i udviklingen af nye byområder. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen til en lokal erhvervsudvikling? - Plangrundlaget for arbejdspladser i lokalområdet. - Attraktive områder for iværksættere, herunder i evt. udpegede kreative zoner i projektområdet. - Fokus på erhvervsgrupper med særlige behov. - Fordelingen mellem små og store virksomheder samt eksisterende og nye virksomheder i projektområdet. - Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. B. Hvordan bidrager planen til at levere et varieret og tilstrækkeligt udbud af lokale servicefunktioner, der supplerer tilbudene i den omkringliggende by? - Indtænkning af kulturfaciliteter i projektområdet.