VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING"

Transkript

1 VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KØBENHAVNS KOMMUNE - CENTER FOR BYDESIGN DE 14 BÆREDYGTIGHEDSHENSYN

2 Liste over Bæredygtighedshensyn Københavns Kommune har udviklet et værktøj til bæredygtig byudvikling. Opbygning og anvendelse af værktøjet fremgår af det overordnede notat: Værktøj til bæredygtig byudvikling Opbygning, funktionalitet, anvendelse. Dette notat indeholder den liste over bæredygtighedshensyn, der er udviklet til at indgå i værktøjet og er således en del af værktøjets faglige indhold. Dette notat kan kun læses og forstås, når det overordnede notat er læst. For at sikre en bæredygtig byudvikling, skal der tages en række miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i byplanlægningen. Disse 14 hensyn er præsenteret i nedenstående liste. Det er afgørende at betragte hensynene som aspekter af en helhed. Det er derfor vigtigt både at se isoleret på det enkelte hensyn og tænke på tværs mellem de forskellige hensyn. 1. Area lanvendelse 2. Transp ort 3. Ener gi 4. Vand 5. Mater ialekredsløb 6. Grønne og blå områder 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens liv 10. Identitet 11. Erhverv og service 12. Komm unal økonomi 13. Projektøkon omi 14. Lan gtidsholdbarhed

3 2 I det følgende gennemgås hvert enkelt hensyn. Hvert hensyn indeholder: Præsentation af de enkelte hensyn Præsentationsteksten tager udgangspunkt i målsætningerne i Københavns Kommuneplan Relevante sektorplaner, der vedrører det pågældende hensyn er inddraget for en yderligere uddybning af kommuneplanens målsætninger. Støttespørgsmål Under hvert hensyn er der 2-3 centrale spørgsmål, der skal besvares for at give et billede af, i hvor høj grad et projektforslag tilgodeser det pågældende hensyn. Disse understøttes af en række undertemaer, der skal nuancere de centrale spørgsmål og gøre dem nemmere at tage stilling til.

4 3 1. Arealanvendelse København skal v ære en levende og dynamisk by med funktionsblandede bydele og bykv arterer. En b æredygtig by er en t æt by. Der skal arbejdes hen i mo d en synergi mellem bymæssig tæthed, placering af funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i de enkelte byområder, som kan bid rage til et alsi digt og lev ende bym iljø og samtidig t mindske transportbehovet. Byfortætning og stat ionsnærhed, som princip for lok alisering, skal give pendlere det sidste skub over i den kollektive trafik og herved bidrage til at nedbringe CO 2 udledningen samt luft- og støjforureningen i det lokale bymiljø. Det er afgørende, at alle st ore arbejdspladser i fr emtiden placeres tæt på statio nerne. Me d udg angspunkt i hov edstadsregionens fing erbystruktur og den re gionale trafikst ruktur ska l de største kontor arbejdspladser, store re gionalt orienter ede institutioner o g a ndre større re jsemål, placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktsstationerne. Støttespørgsmål A. Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? - Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. - Bebyggelsestæthed og bygningshøjder i projektområdet. - Sammentænkning af bebyggelsestæthed, lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. - Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. B. Ligger området stationsnært? - Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? - Lokalisering af detailhandel ift. stationen - Lokalisering af institutioner ift. stationen

5 4 - Lokalisering af erhverv ift. stationen - Lokalisering af boliger ift. stationen Baggrundsmateriale (internt): Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet Den regionale udviklingsstrategi i Hovedstadsområdet Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan 2009

6 5 2. Transport Købehavns Kommune ønsker en trafikal struktur, der mindsker luft- og støjforureningen, bidrager til nedbringelse af CO 2 udslippet og en struktur der samtidigt sikrer trafiksikkerhed og tilgængelighed for byens borgere. København skal være verdens bedste cykelby og har en målsætning om, at mindst 50 % af københavnerne tager cyklen på arbejde eller til uddannelse i Københavns Kommune har desuden et mål om en trafikfordeling på transportformer med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. Byudviklingen skal generelt bidrage til, at rejsende flyttes fra biler til kollektiv trafik og cykler. Derfor skal der arbejdes for yderligere udbygning af cykelstier, grønne cykelruter og for at sikre optimale forhold for cykelparkering. Den kollektive trafiks andel skal styrkes gennem en fortsat udbygning af metroen, S-banenettet samt forbedring af bussernes fremkommelighed, især i de tætte bykvarterer. Desuden skal en hensigtsmæssig trafikfordeling på transportformer, hastighedsregulering og indførelse af bilfrie områder medvirke til en fredeliggørelse af lokalgader og fremme trafiksikkerheden i projektområdet. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes forholdene for cyklister og fodgængere? - Sammenkobling af projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere til det eksisterende netværk af cykelstier og grønne cykelruter. - Adgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel. - Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere. - Arealreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte funktioner, herunder ved stationer og busterminaler. B. Hvordan udbygges og forbedres det offentlige transportnet i og omkring projektområdet? - Udbygning af det eksisterende kollektive transportnet i og omkring projektområdet. - Gangafstand til nærmeste station og busterminal. - Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet.

7 6 - Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader. C. Hvordan bidrager trafikplanlægningen til at mindske støj- og luftforureningen og dermed sikre bykvalitet i lokalområdet? - Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet. - Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger. - Lokalisering af parkeringspladser. - Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i konstruktion. - Indtænkning af zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier, fx el-biler. Baggrundsmateriale (internt): Trafik- og miljøplanen, 2005 Københavns Kommune Cykelpolitik, Verdens Bedste Cykelby Forslag til grønne cykelruter i København Miljømetrolpol - vores vision CPH ashx Kommuneplan 2009

8 7 Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan Energi Københavns Ko mmune øns ker at yde s it b idrag t il at nedbringe CO 2 - udslippet og har udpeget alle stø rre byudviklingsområder som lav energiområder. Det kan ske efter lavenergiklasse 1 e ller 2. Mere end halvdelen af Danmarks forbrug af materialer og energi går til byggeri, drift af bygninger, anlæg til infrastruktur og drift af rekreative arealer. Fremtidens bebyg gelse skal d erfor pla nlægges, så en ergibehovet minimeres fra starten af. Det er her afgørende, at energiforbruget ved renovering og drift af eks isterende bebyggelse vurderes i forhold til energiforbruget ved opføre lse o g drift af nyb yggeri. En ergiforsyningen s kal planlægges, så d er opnås den mest optimale miljømæssige og økonomiske løsning i byudviklingsområdet, hvilket blandt andet indebærer en hensigtsmæssig afvejning af kollektiv varmeforsyning og lokale vedvarende energiløsninger. Støttespørgsmål A. I hvilket omfang minimeres bebyggelsens energibehov i projektområdet? - Orientering og indbyrdes placering af bygninger i forhold til en optimal udnyttelse af aktiv og passiv solenergi og vind. - Vurdering af renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten. B. I hvor høj grad er energiforsyningen i projektområdet energieffektiv og baseret på CO-2 neutrale energikilder? - Vurdering af energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning. - Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energisystemer i projektområdet.

9 8 Baggrundsmateriale (internt): Miljø i byggeri og anlæg, ationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id=684 Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan 2009

10 9 4. Vand Københavns Kommune ønsker en bæredygtig håndtering af grund- og overfladevand i byudviklingen for dels at sikre grundvandsressourcerne og dels at f remtidssikre by gninger og infrast rukturer m od e n forv entet øget ov ersvømmelsesrisiko so m følge af k limaforandringerne. Bla ndt målsætningerne i kommunen kan nævnes, at det gennemsnitlige vandforbrug i 2010 ikke må overstige 110 liter pr. person pr. døgn i husholdninger og ikke overstige 34 liter pr. person pr. døgn i erhvervsbyggeri. Københavns Kom mune ar bejder for at etablere nye off entlige sp ildevandsanlæg efter LAR principper (Lokal Afledning af Regnvand). Dette vil i fremtiden modv irke spidsbel astningen af kloak systemet v ed v oldsomt nedbør og samtidigt kan synliggørelse af vandet i byens rum og parker styrke områdets rekreative indhold. Desuden kan vandet bidrage til de n bio logiske ma ngfoldighed i by en. E ndelig s kal der in dtænkes muligheder for gena nvendelse a f regnv and og ren set spildev and til vanding og andre vandbesparende tiltag i byudviklingsområdet. Støttespørgsmål A. Hvad er strategien for håndtering af sekundavand (vand, der ikke overholder drikkevandskvaliteten) i projektforslaget? - Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm. - Arealopgørelser over henholdsvis befæstede og ikke befæstede arealer med henblik på nedsivning af regnvand på uforurenet undergrund. - Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand. B. I hvor høj grad er der taget højde for en forventet fremtidig øget oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringerne? - Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet højere risiko for oversvømmelse fra mere voldsom nedbør. - Fremtidssikring i kystnære byområder for at modvirke effekten af forventede højere vandstande og kraftigere storme.

11 10 Baggrundsmateriale (internt): Spildevandsplan 2008 høringsudgave spx Lokal afledning af regnvand (LAR) e/nyttiginformation/lokalafledningafregnvand.aspx Københavns Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan.aspx

12 11 5. Materialekredsløb Københavns Komm une ønsker e n bær edygtig hå ndtering af affald og materialer i byudv iklingen, hv ilket ind ebærer foreby ggelse og genanvendelse af affald frem for bortskaffelse. Københavns Kommune har som mål at udvikle et logisk og brugervenligt affaldssystem i byområder, hvor der reserveres areal til affaldssortering i tilk nytning til ge nbrugsstationer og kv artermiljøstationer. De t er væsentligt, at hå ndteringen af affald tilpasses byens struktur, karakteristika o g be byggelse. Affaldsm ateriel og - håndtering k ræver pla ds, og derfor er det vigtigt, at affaldssystemerne designes, så byens rum forbliver attraktive. I byudviklingen skal der undersøges muligheder for indarbejdelse af innovative og klimavenlige affaldsløsninger i form af fx alternativ affaldstransport, nedgravede containere og automatisk skraldesug. Samtidigt er det v igtigt at indt ænke genanvendelse af bygninger, byggematerialer og ov erskudsjord i omd annelsen af pro jektområdet fra starten af projektet. En stor del af de bygninger, d er ska l n edrives/renoveres, er af en såda n ka rakter, at d et er nødv endigt me d en detaljeret b ygningsgennemgang, der s ikrer at miljøsk adelige stoffer fjernes, ligesom overskudsjorden ofte vil indeholde forskellige typer affald. Støttespørgsmål A. Hvordan er håndteringen af affald tænkt ind i planlægningen af området? - Lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra projektområdet. - Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation. - Arealreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug. B. I hvilket omfang omdannes og bevares eksisterende bygninger og anlæg? - Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri.

13 12 - Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmaterialer. - Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet. Baggrundsmateriale (internt): Affaldsplan 2012, Københavns Kommune se1dialog/~/media/1db5caedeab544e abc65ee0.ash x Regler og retningslinjer, der gælder for håndtering af affald fra byggeog anlægsaktiviteter i Københavns Kommune A2A548AB273B Miljø i byggeri og anlæg px Strategi for jorden i København porter/publikationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id= 731 Strategien som pdf jxulfnw.pdf

14 13 6. Grønne og blå områder Københavns grønne og blå om råder indeholder en værdifuld naturressource og udgør samtidigt en rekreativ ressource, som har stor bet ydning for borgernes sundhed og livskvalitet samt for oplevelser for byens gæster. I d ag har ca. 63 % af alle b orgere i Købe nhavn adgang til et grønt område inden for ca. 15 minutters gang. Målet er, at 90 % af b orgerne i København i 2015 skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. De grønne og blå områder skal beskyttes og udvikles, så der skabes en mangfoldighed af naturtyper o g d ermed et v arieret dyr e- og p lanteliv. Områderne skal v ære storby ens oaser, der giver plads til rek reation, fysiske udfoldelsesmuligheder og varierede naturoplevelser. I planlægningen af rek reative arealer og nyanlæg, er de t derfor v igtigt, at der sikr es plad s til det grønn e, så naturv ærdier ikk e forring es e ller går tabt. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes områdets naturindhold? - Biofaktoren og den biologiske variation i beplantning i gårdanlæg, haver, parker, gaderum, på facader og tage. - Beskyttelse og integrering af eksisterende værdifulde grønne og blå arealer i projektområdet. - Spredningskorridorer for dyre- og planteliv mellem projektområdet og byen som helhed. - Indarbejdelse af grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i projektområdet. B. I hvor høj grad beskyttes og integreres naturindholdet i udviklingen af rekreative arealer og nyanlæg? - Sammentænkning og balance mellem udvikling af rekreative faciliteter og beskyttelse af områdets naturindhold. - Beskyttelse og udvikling af bynatur, som kan åbne op for oplevelsesværdier og rekreation. C. Hvordan styrker projektforslaget områdets æstetiske og rekreative indhold?

15 14 - Den rekreative værdi af de grønne og blå områder, herunder nye rekreative kvaliteter og arealer i området. - Tilgængelighed til de grønne og blå områder, herunder sammenhæng med områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister. - En varieret æstetisk og funktionel struktur i de grønne og blå områder, der forbedrer udfoldelsesmuligheder, fritidsanvendelser og oplevelsesværdier for stedets brugergrupper. Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Det grønne København Blå plan spx Lommeparker, træer og andet grønt ~/media/7f9ca dc9351d180abac3f36.ashx Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/~/media/14cd0b69c9de4f1c936c2550b6ca69e0.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx

16 15 7. Social mangfoldighed Københavns Kommune ønsker en byudvikling, hvor mangfoldighed og diversitet danner udgangspunkt for planlægningen og udformningen af offentlige byrum og boligområder. Tendenser til social opdeling af byen er en af de store udfordringer som København står ov erfor, hvis byen fortsat skal være en mangfoldig by, hvor kvartererne har en bredt sammensat befolkning. Boliger ne er b levet dyrer e i Køb enhavn, og det er vanskeligt at få en hverdag til at hænge sammen, hvis man ikke har en høj indkomst. Derfor skal byudviklingen planlægges, så byen kan levere boliger til alle. P lanlægningen sk al indtænk e blan dede boligtyp er og ejerformer, som tilgo deser befolkningsgrupper med for skellige indkomster og boligpræferencer. Samtidigt skal der planlægges for akt iviteter, der vil tiltrække forskellige befolkningsgrupper. København skal være en tolerant by, hvor forskellige livsformer mødes og intera gerer i d et offentlige r um. Det er d erfor afgøre nde, at d et offentlige rum ikke ekskluderer, men så vidt muligt inkluderer forskellige livsformer og befolkningsgrupper. Dette in debærer blandt andet, at d er funktionelt efterstræbe s en integration af akt iviteter i byens r um, d er appellerer til forsk ellige liv sformer. At man i indr etningen af by en er åben overfor forskellige opfattelser af pænhed, orden og skønhed. Støttespørgsmål A. I hvor høj grad bidrager projektforslaget til at fremme en mangfoldighed blandt de fremtidige indbyggere i området? - Blandede bebyggelsestypologier, boligtyper og størrelser. - Blandede ejer- og lejerforhold.. B. Hvad gøres for at skabe offentlige byrum, der appellerer til befolkningsgrupper med forskellige aldre og interesser? - Offentlige byrum, der er attraktive for henholdsvis unge, familier og ældre. - Offentlige byrum, der er attraktive for en bred vifte af livsformer. (se link til beskrivelse af livsformer)

17 16 Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Byfornyelse % /Referat/ % / PDF Boligpakke II AAEEA004872B2473.ashx Hovedaftalen, samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og de almene organisationer 2010% /Dagsorden/ % / PDF Områdefornyelse 90F644FFDCF894A2.ashx Helhedsplaner i almene boligområder F191DABFE87F2BE.ashx Strategi for udsatte boligområder

18 17 8. Byens rum København skal v ære en bo ligby og en m etropol. Bye n skal u dvikles både som en unik europæisk metropol, med en stærk identitet og s e- værdige byrum, og so m en rækk e attraktive lokalområder, hvor københavnerne b or og færd es til d agligt. Inv esteringer i by rum ska ber og fastholder positive sociale, kulturelle og øk onomiske forandringer i byen. Gode byrum skaber høj livskvalitet. I plan lægningen af et byom råde er det så ledes v igtigt at udform e og indrette byens strøggader, forbindelser, pladser, gågader og promenader, så der skab es o plevelseskvaliteter, opholdsmuligheder o g s ikres tilgængelighed for alle brugergrupper. Der sk al arbejdes for en in dretning af byens rum og beplantede arealer, der tager højde for mikroklima og v ejrlig. Det er samtidigt v æsentligt, at udformningen af bye ns r um, kan bidrage til at skabe tryghed blandt dem, der færdes i området. Desuden er det vigtigt, at planlægning af byrumsprojekter skaber synergi og sammenhæng med udviklingen af de grønn e og blå o mråder samt det offentlige transportnet i byen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen æstetisk og rumligt til at skabe opholdsmuligheder og oplevelseskvaliteter i byens rum? - Udformning af byrum, som kan byde på oplevelser for alle brugergrupper. - Indretning af byrum, så der skabes muligheder for at gå, stå, sidde, se, tale, høre og udfolde sig. - En æstetisk helhed i byrums- og bygningsarkitekturens udtryk i projektområdet. - Dimensionering af byrummet i forhold til det omkringliggende byggeri. - Mikroklimaet i de enkelte byrum herunder tilpasning til det lokale vejrlig, dominerende vindretning, solorientering og nedbør.

19 18 B. Hvordan understøttes tilgængeligheden til byens offentlige rum? - Indretning af det enkelte byrum, så den frie offentlig adgang til stedet understreges. - Trafikbetjening og offentlige forbindelser, der binder byens rum og offentlige funktioner sammen. - Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser, så de nemt kan færdes i området. C. Hvad er der gjort for at designe byrummene så de fremstår trygge for brugerne? - En kriminalpræventiv indretning og belysning af de offentlige rum i området. - Indretning af infrastruktur og offentlige forbindelser i området, så alle brugergrupper kan færdes trygt. Baggrundsmateriale (internt): Handlingsplan for Københavns byrum, df Handicappolitisk strategi appolitik.pdf.ashx Planen den tilgængelige by tre scenarier for en københavnermodel ed1/715376f5fdb5e0aec1256f9d002d32f2/$file/_sahkmopshdpjmar39 ctk6ap1089kmoob740p0_.pdf Natten i byens lys 564BBCBC083BA1A8350C81.ashx Flere går mere

20 19 ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx

21 20 9. Byens liv København skal v ære en lev ende by, der skaber f aciliteter, byru m og arealer, so m und erstøtter et mangfo ldigt og udfo rdrende byliv med plads til alle. Byens offentlige rum skal være funktionelle og indbydende og ikke ku n tag e afsæt i nuværende b rugergruppers behov. De s kal også kunne transformeres til fremtidige anvendelsesmuligheder. København skal ti lbyde als idige og fremsy nede fac iliteter båd e i ndendørs og udendørs, der fremmer muligheden for en sund livsstil. Der skal skabes fysiske rammer og opholdsarealer, som inviterer til bev ægelse, leg og r ekreation. Byliv et kan un derstøttes ved at ud pege st eder eller strækninger, hv or tæthede n øges, og der s kabes mulighed for detailhandel, erhvervsvirksomheder eller større institutioner. Det er v igtigt at indtænke midlertidi ge funktioner og a ktiviteter, der k an bidrage til at skabe et spirende nyt byliv allerede i de f ørste etaper af nye byudviklingsområder. Endvidere er d et afgørende, at en bre d vifte af de fremtidige brugere og interessenter, der skal bidrage til et levende bymiljø, inddrages i pla nlægningen og får en mulighed for at sætte deres præg på udviklingen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager den planlagte placering af funktioner til at skabe et alsidigt og oplevelsesrigt byliv? - Synergi som effekt af den funktionsblandede by. - Byrummets disponering set i forhold til muligheden for at tilvejebringe kommercielle aktiviteter og kulturelle oplevelser. - Placering af offentlige funktioner, som kan understøtte livet i byrummet. F.eks. erhverv i stueetagen. - Projektområdets planlagte funktioner og deres rolle i forhold til naboområder og byen som helhed. - Placering af attraktioner i byområdet, som kan tiltrække borgere både udefra og lokalt. - Etablering af midlertidige funktioner i omdannelsesfasen.

22 21 B. Hvordan er de fremtidige brugergrupper og interessenter, der skal udgøre bylivet, indtænkt i projektforslaget? - Strategiske overvejelser om relevante interessenter og brugergrupper, der skal inddrages for at udvikle det ønskede byliv i projektområdet. - Muligheder for forskellige formelle og uformelle mødesteder for en bred vifte af brugere. - Brugernes muligheder for at tage ejerskab og sætte præg på byudviklingen. C. Hvordan bidrager planlægningen af byområdet til en bred vifte af fysiske aktiviteter? - Udformning af parker, pladser og gaderum, der inviterer til leg, bevægelse. - Indretningen af det offentlige rum, som giver mulighed for fysisk aktivitet for forskellige brugergrupper. - Faciliteter til et aktivt idrætsliv, der bidrager til bylivet. Baggrundsmateriale (internt): Sundhedspolitik, ti/rapporter_dokumentation/endelig%20udgave%20dec%202006%20s undhedspol.pdf.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx Kulturpolitisk Redegørelse Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx

23 Flere går mere ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx 22

24 Identitet København skal være en unik, europæisk metropol med en stærk identitet og profil. Udviklingen af det enkelte byområde skal bidrage til byens samlede profil. Såvel det enkelte byområdes identitet som hele byens profil er et prod ukt af stedets s ærlige kar akter og h istorie kom bineret med de nye strukturer, livsformer og aktiviteter, der introduceres i området. De kulturhistoriske b evaringsværdier o g ku lturmiljøer, h ar stor b etydning for bor gernes tilhørsforhold til byens historiske udvikling. Kulturarven skal st yrkes v ed at fremh æve de historiske tr æk og linier, s om f.eks. kystlinien, der tegner byens samlede mønster og profil. Inden for det enkelte bykvarter handler det om, at kv arterets historiske særpræg respekteres gennem udformningen af v ejnet, bygningsskala, byggeskik og arkitektur. De v ærdifulde ku lturhistoriske værd ier sk al derfor be vares samt idig med, at nyt indhold og nutidig arkitektonisk kvalitet integreres i byudviklingen. Københavns un ikke ka rakterer sk al styr kes, ved hjælp af kom munens strategiske fokusområder; byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til v andet og den dynamiske by, så byen fo rsat er konk urrencedygtig sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Støttespørgsmål A. Hvordan fremhæves og videreføres områdets kulturarv og historie? - Bevaring og fornyelse af kvaliteterne ved de eksisterende sociale og historiske kulturmiljøer. - Projektområdets historie og særpræg som et aktiv for den fremtidige anvendelse og udvikling. B. I hvor høj grad bidrager planen til en positiv udvikling af Københavns identitet og internationale profil? - Indtænke byens fokusområder: byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til vandet og den dynamiske by. - Opbygning og fremhævning af pejlemærker og særlige kendetegn i projektområdet.

25 24 Baggrundsmateriale (internt): Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Værdifulde kulturmiljøer i København

26 Erhverv og Service København skal være en dynamisk vidensby, der fastholder og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft nationalt såvel som internationalt for herved at styrke erhvervsudviklingen og byens position i den internationale storbykonkurrence. Byen skal tilbyde et varieret udbud af attraktive erhvervslokaliseringsmuligheder og styrke det centrale byområdes attraktion. En attraktiv lokalisering kan opnås ved en høj regional kollektiv trafiktilgængelighed fra hele Hovedstadsområdet, Sjælland og Øresundsregionen. Iværksættere og kreative miljøer skal integreres bedre i byen gennem udvikling af de udpegede kreative zoner. Tidligere industriområder kan danne ramme om de kreative vækstmiljøer. København skal være en dynamisk by, der byder på alsidige oplevelser til såvel byens borgere som gæster. Derfor skal udviklingen af et attraktivt handelsliv og et stort udbud af kulturelle oplevelser understøttes i udviklingen af nye byområder. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen til en lokal erhvervsudvikling? - Plangrundlaget for arbejdspladser i lokalområdet. - Attraktive områder for iværksættere, herunder i evt. udpegede kreative zoner i projektområdet. - Fokus på erhvervsgrupper med særlige behov. - Fordelingen mellem små og store virksomheder samt eksisterende og nye virksomheder i projektområdet. - Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. B. Hvordan bidrager planen til at levere et varieret og tilstrækkeligt udbud af lokale servicefunktioner, der supplerer tilbudene i den omkringliggende by? - Indtænkning af kulturfaciliteter i projektområdet.

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Del II Bæredygtigheds vurdering

Del II Bæredygtigheds vurdering Del II Bæredygtigheds vurdering Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

NærHeden Fremtidens forstad

NærHeden Fremtidens forstad Mellem Høje-Taastrup Kommune og Realdania By A/S (CVR-nr. 30 81 32 51) er der indgået følgende Partnerskabskabsaftale om byudvikling af NærHeden Fremtidens forstad Aftalens formål Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

BYENS PLANER OG LIV VORES BY! ark

BYENS PLANER OG LIV VORES BY! ark BYENS PLANER OG LIV Foto: STREETHEART VORES BY! BYENS PLANER OG LIV HVAD ER EN BY? Hvad gør noget til en by? Er t veje, bygning, plads og p? Ell t byens beboe og t liv, d foregår i byens rum mellem mennesk?

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Kanalbyen ved Lillebælt Kvalitetsprogram for FredericiaC

Kanalbyen ved Lillebælt Kvalitetsprogram for FredericiaC Kanalbyen ved Lillebælt Kvalitetsprogram for FredericiaC Indhold 1. Kanalbyen ved Lillebælt side 5 2. Rollefordeling side 7 3. Kompetence side 9 4. Samarbejdsproces side 11 5. Kvalitetsmål side 13 Lillebælt

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled

gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled gladsaxe.dk Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 Bagsværd Fælled Forslag til Tillæg 20 til Kommuneplan 2009 er fremlagt i perioden 05.03.203 til 07.05.203. Har du indsigelser eller ændringsforslag

Læs mere

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse

Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten. Debatoplæg VVM-undersøgelse Nordhavnstunnel i Svanemøllebugten Debatoplæg VVM-undersøgelse April 2015 VVM-undersøgelse af den fremtidige Nordhavnstunnel 4 Politisk aftale Københavns Kommune og transportministeren har den 27. juni

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

LAR i Københavns Kommune. Permeable belægninger

LAR i Københavns Kommune. Permeable belægninger Rørcentret 17 juni 2009 LAR i Københavns Kommune Permeable belægninger Jan Burgdorf Nielsen LAR i Københavns Kommune Politiske mål Kommuneplan 2009 og Miljømetropol Grønne forbindelser Forbedring parkkvaliteten

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDSPROFIL - med udgangspunkt i stedet

BÆREDYGTIGHEDSPROFIL - med udgangspunkt i stedet BÆREDYGTIGHEDSPROFIL - med udgangspunkt i stedet Et redskab til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer. GRUPPE OM STEDSANALYSEN -hvad, hvornår,

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem

Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem Tema: Bæredygtigt sammenhængende energisystem At skabe bæredygtige energiformer og koblingen til forbrug/anvendelse. Målrettede investeringer i bæredygtig energi. Mere vedvarende energi. Lav en politik

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

BOKA GROUP. RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] BOKA GROUP RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] A+ PLACERING FOR NYT DOMICIL Hjørneejendommen Ring3/Mileparken har den bedste placering i Herlev, da både tilkørselsforhold

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik

Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik 10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere