VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING"

Transkript

1 VÆRKTØJ TIL BÆREDYGTIG BYUDVIKLING KØBENHAVNS KOMMUNE - CENTER FOR BYDESIGN DE 14 BÆREDYGTIGHEDSHENSYN

2 Liste over Bæredygtighedshensyn Københavns Kommune har udviklet et værktøj til bæredygtig byudvikling. Opbygning og anvendelse af værktøjet fremgår af det overordnede notat: Værktøj til bæredygtig byudvikling Opbygning, funktionalitet, anvendelse. Dette notat indeholder den liste over bæredygtighedshensyn, der er udviklet til at indgå i værktøjet og er således en del af værktøjets faglige indhold. Dette notat kan kun læses og forstås, når det overordnede notat er læst. For at sikre en bæredygtig byudvikling, skal der tages en række miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn i byplanlægningen. Disse 14 hensyn er præsenteret i nedenstående liste. Det er afgørende at betragte hensynene som aspekter af en helhed. Det er derfor vigtigt både at se isoleret på det enkelte hensyn og tænke på tværs mellem de forskellige hensyn. 1. Area lanvendelse 2. Transp ort 3. Ener gi 4. Vand 5. Mater ialekredsløb 6. Grønne og blå områder 7. Social mangfoldighed 8. Byens rum 9. Byens liv 10. Identitet 11. Erhverv og service 12. Komm unal økonomi 13. Projektøkon omi 14. Lan gtidsholdbarhed

3 2 I det følgende gennemgås hvert enkelt hensyn. Hvert hensyn indeholder: Præsentation af de enkelte hensyn Præsentationsteksten tager udgangspunkt i målsætningerne i Københavns Kommuneplan Relevante sektorplaner, der vedrører det pågældende hensyn er inddraget for en yderligere uddybning af kommuneplanens målsætninger. Støttespørgsmål Under hvert hensyn er der 2-3 centrale spørgsmål, der skal besvares for at give et billede af, i hvor høj grad et projektforslag tilgodeser det pågældende hensyn. Disse understøttes af en række undertemaer, der skal nuancere de centrale spørgsmål og gøre dem nemmere at tage stilling til.

4 3 1. Arealanvendelse København skal v ære en levende og dynamisk by med funktionsblandede bydele og bykv arterer. En b æredygtig by er en t æt by. Der skal arbejdes hen i mo d en synergi mellem bymæssig tæthed, placering af funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i de enkelte byområder, som kan bid rage til et alsi digt og lev ende bym iljø og samtidig t mindske transportbehovet. Byfortætning og stat ionsnærhed, som princip for lok alisering, skal give pendlere det sidste skub over i den kollektive trafik og herved bidrage til at nedbringe CO 2 udledningen samt luft- og støjforureningen i det lokale bymiljø. Det er afgørende, at alle st ore arbejdspladser i fr emtiden placeres tæt på statio nerne. Me d udg angspunkt i hov edstadsregionens fing erbystruktur og den re gionale trafikst ruktur ska l de største kontor arbejdspladser, store re gionalt orienter ede institutioner o g a ndre større re jsemål, placeres i gangafstand fra velbetjente stationer, især knudepunktsstationerne. Støttespørgsmål A. Hvordan disponeres projektforslaget set i forhold til bebyggelsestæthed og funktionsblanding? - Funktionsblanding mellem boliger, erhverv, servicefunktioner, både horisontalt og vertikalt. - Bebyggelsestæthed og bygningshøjder i projektområdet. - Sammentænkning af bebyggelsestæthed, lokalisering af offentlige funktioner, primære byrum og trafikale knudepunkter i projektområdet. - Rekreative anvendelsesmuligheder til svært udnyttelige restarealer. B. Ligger området stationsnært? - Og i givet fald hvordan udnyttes stationsnærheden ved placeringen af forskellige funktioner? - Lokalisering af detailhandel ift. stationen - Lokalisering af institutioner ift. stationen

5 4 - Lokalisering af erhverv ift. stationen - Lokalisering af boliger ift. stationen Baggrundsmateriale (internt): Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet Den regionale udviklingsstrategi i Hovedstadsområdet Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan 2009

6 5 2. Transport Købehavns Kommune ønsker en trafikal struktur, der mindsker luft- og støjforureningen, bidrager til nedbringelse af CO 2 udslippet og en struktur der samtidigt sikrer trafiksikkerhed og tilgængelighed for byens borgere. København skal være verdens bedste cykelby og har en målsætning om, at mindst 50 % af københavnerne tager cyklen på arbejde eller til uddannelse i Københavns Kommune har desuden et mål om en trafikfordeling på transportformer med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. Byudviklingen skal generelt bidrage til, at rejsende flyttes fra biler til kollektiv trafik og cykler. Derfor skal der arbejdes for yderligere udbygning af cykelstier, grønne cykelruter og for at sikre optimale forhold for cykelparkering. Den kollektive trafiks andel skal styrkes gennem en fortsat udbygning af metroen, S-banenettet samt forbedring af bussernes fremkommelighed, især i de tætte bykvarterer. Desuden skal en hensigtsmæssig trafikfordeling på transportformer, hastighedsregulering og indførelse af bilfrie områder medvirke til en fredeliggørelse af lokalgader og fremme trafiksikkerheden i projektområdet. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes forholdene for cyklister og fodgængere? - Sammenkobling af projektområdets infrastruktur for cykler og fodgængere til det eksisterende netværk af cykelstier og grønne cykelruter. - Adgang til servicefunktioner såsom indkøb, skoler og andre institutioner til fods og på cykel. - Trafiksikkerhed, komfort og tryghed for cyklister og fodgængere. - Arealreservation til cykelparkering i forbindelse med de enkelte funktioner, herunder ved stationer og busterminaler. B. Hvordan udbygges og forbedres det offentlige transportnet i og omkring projektområdet? - Udbygning af det eksisterende kollektive transportnet i og omkring projektområdet. - Gangafstand til nærmeste station og busterminal. - Tilgængelighed for trafikken i og omkring projektområdet.

7 6 - Trafikfordeling på transportformer og hastighedsregulering med henblik på fredeliggørelse af støjfølsomme områder og lokalgader. C. Hvordan bidrager trafikplanlægningen til at mindske støj- og luftforureningen og dermed sikre bykvalitet i lokalområdet? - Regulering af bil- og lastvognstrafikken til og fra projektområdet. - Kørselsforbud, hastighedsregulering og støjdæmpende foranstaltninger. - Lokalisering af parkeringspladser. - Indpasning af parkering på henholdsvis terræn og i konstruktion. - Indtænkning af zoner forbeholdt miljøvenlige transportteknologier, fx el-biler. Baggrundsmateriale (internt): Trafik- og miljøplanen, 2005 Københavns Kommune Cykelpolitik, Verdens Bedste Cykelby Forslag til grønne cykelruter i København Miljømetrolpol - vores vision CPH ashx Kommuneplan 2009

8 7 Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan Energi Københavns Ko mmune øns ker at yde s it b idrag t il at nedbringe CO 2 - udslippet og har udpeget alle stø rre byudviklingsområder som lav energiområder. Det kan ske efter lavenergiklasse 1 e ller 2. Mere end halvdelen af Danmarks forbrug af materialer og energi går til byggeri, drift af bygninger, anlæg til infrastruktur og drift af rekreative arealer. Fremtidens bebyg gelse skal d erfor pla nlægges, så en ergibehovet minimeres fra starten af. Det er her afgørende, at energiforbruget ved renovering og drift af eks isterende bebyggelse vurderes i forhold til energiforbruget ved opføre lse o g drift af nyb yggeri. En ergiforsyningen s kal planlægges, så d er opnås den mest optimale miljømæssige og økonomiske løsning i byudviklingsområdet, hvilket blandt andet indebærer en hensigtsmæssig afvejning af kollektiv varmeforsyning og lokale vedvarende energiløsninger. Støttespørgsmål A. I hvilket omfang minimeres bebyggelsens energibehov i projektområdet? - Orientering og indbyrdes placering af bygninger i forhold til en optimal udnyttelse af aktiv og passiv solenergi og vind. - Vurdering af renovering henholdsvis nedrivning med henblik på at øge energi- og ressourceeffektiviteten. B. I hvor høj grad er energiforsyningen i projektområdet energieffektiv og baseret på CO-2 neutrale energikilder? - Vurdering af energieffektiviteten af lokal energiforsyning i forhold til central energiforsyning. - Demonstrationsværdi og synlighed ved implementering af lokale energisystemer i projektområdet.

9 8 Baggrundsmateriale (internt): Miljø i byggeri og anlæg, ationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id=684 Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/kommuneplanstrategi2010.aspx Klimaplan 2009

10 9 4. Vand Københavns Kommune ønsker en bæredygtig håndtering af grund- og overfladevand i byudviklingen for dels at sikre grundvandsressourcerne og dels at f remtidssikre by gninger og infrast rukturer m od e n forv entet øget ov ersvømmelsesrisiko so m følge af k limaforandringerne. Bla ndt målsætningerne i kommunen kan nævnes, at det gennemsnitlige vandforbrug i 2010 ikke må overstige 110 liter pr. person pr. døgn i husholdninger og ikke overstige 34 liter pr. person pr. døgn i erhvervsbyggeri. Københavns Kom mune ar bejder for at etablere nye off entlige sp ildevandsanlæg efter LAR principper (Lokal Afledning af Regnvand). Dette vil i fremtiden modv irke spidsbel astningen af kloak systemet v ed v oldsomt nedbør og samtidigt kan synliggørelse af vandet i byens rum og parker styrke områdets rekreative indhold. Desuden kan vandet bidrage til de n bio logiske ma ngfoldighed i by en. E ndelig s kal der in dtænkes muligheder for gena nvendelse a f regnv and og ren set spildev and til vanding og andre vandbesparende tiltag i byudviklingsområdet. Støttespørgsmål A. Hvad er strategien for håndtering af sekundavand (vand, der ikke overholder drikkevandskvaliteten) i projektforslaget? - Lokal Afledning af Regnvand (LAR) til rekreative formål, herunder etablering af nye vandelementer i byens rum samt mulighed for vanding mm. - Arealopgørelser over henholdsvis befæstede og ikke befæstede arealer med henblik på nedsivning af regnvand på uforurenet undergrund. - Grønne strukturer og beplantninger til forsinkelse og fordampning af regnvand. B. I hvor høj grad er der taget højde for en forventet fremtidig øget oversvømmelsesrisiko som følge af klimaforandringerne? - Fremtidssikring af bygninger og infrastrukturer mod en forventet højere risiko for oversvømmelse fra mere voldsom nedbør. - Fremtidssikring i kystnære byområder for at modvirke effekten af forventede højere vandstande og kraftigere storme.

11 10 Baggrundsmateriale (internt): Spildevandsplan 2008 høringsudgave spx Lokal afledning af regnvand (LAR) e/nyttiginformation/lokalafledningafregnvand.aspx Københavns Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan.aspx

12 11 5. Materialekredsløb Københavns Komm une ønsker e n bær edygtig hå ndtering af affald og materialer i byudv iklingen, hv ilket ind ebærer foreby ggelse og genanvendelse af affald frem for bortskaffelse. Københavns Kommune har som mål at udvikle et logisk og brugervenligt affaldssystem i byområder, hvor der reserveres areal til affaldssortering i tilk nytning til ge nbrugsstationer og kv artermiljøstationer. De t er væsentligt, at hå ndteringen af affald tilpasses byens struktur, karakteristika o g be byggelse. Affaldsm ateriel og - håndtering k ræver pla ds, og derfor er det vigtigt, at affaldssystemerne designes, så byens rum forbliver attraktive. I byudviklingen skal der undersøges muligheder for indarbejdelse af innovative og klimavenlige affaldsløsninger i form af fx alternativ affaldstransport, nedgravede containere og automatisk skraldesug. Samtidigt er det v igtigt at indt ænke genanvendelse af bygninger, byggematerialer og ov erskudsjord i omd annelsen af pro jektområdet fra starten af projektet. En stor del af de bygninger, d er ska l n edrives/renoveres, er af en såda n ka rakter, at d et er nødv endigt me d en detaljeret b ygningsgennemgang, der s ikrer at miljøsk adelige stoffer fjernes, ligesom overskudsjorden ofte vil indeholde forskellige typer affald. Støttespørgsmål A. Hvordan er håndteringen af affald tænkt ind i planlægningen af området? - Lokalisering og arealreservation til kildesortering, genanvendelse og genbrug af affald fra projektområdet. - Tilgængelighed og gangafstand til nærmeste genbrugsstation og kvartermiljøstation. - Arealreservation og indpasning af innovative affaldsløsninger i byens rum i form af eksempelvis nedgravede containere og automatisk skraldesug. B. I hvilket omfang omdannes og bevares eksisterende bygninger og anlæg? - Vurdering af energi- og ressourceeffektiviteten ved renovering og omdannelse af eksisterende bygninger set i forhold til nybyggeri.

13 12 - Genanvendelse af eksisterende byggematerialer og reduceret bortskaffelse af nedrivningsmaterialer. - Genanvendelse af overskudsjord i projektområdet. Baggrundsmateriale (internt): Affaldsplan 2012, Københavns Kommune se1dialog/~/media/1db5caedeab544e abc65ee0.ash x Regler og retningslinjer, der gælder for håndtering af affald fra byggeog anlægsaktiviteter i Københavns Kommune A2A548AB273B Miljø i byggeri og anlæg px Strategi for jorden i København porter/publikationer/tmf_publikationer.aspx?mode=detalje&id= 731 Strategien som pdf jxulfnw.pdf

14 13 6. Grønne og blå områder Københavns grønne og blå om råder indeholder en værdifuld naturressource og udgør samtidigt en rekreativ ressource, som har stor bet ydning for borgernes sundhed og livskvalitet samt for oplevelser for byens gæster. I d ag har ca. 63 % af alle b orgere i Købe nhavn adgang til et grønt område inden for ca. 15 minutters gang. Målet er, at 90 % af b orgerne i København i 2015 skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. De grønne og blå områder skal beskyttes og udvikles, så der skabes en mangfoldighed af naturtyper o g d ermed et v arieret dyr e- og p lanteliv. Områderne skal v ære storby ens oaser, der giver plads til rek reation, fysiske udfoldelsesmuligheder og varierede naturoplevelser. I planlægningen af rek reative arealer og nyanlæg, er de t derfor v igtigt, at der sikr es plad s til det grønn e, så naturv ærdier ikk e forring es e ller går tabt. Støttespørgsmål A. Hvordan styrkes områdets naturindhold? - Biofaktoren og den biologiske variation i beplantning i gårdanlæg, haver, parker, gaderum, på facader og tage. - Beskyttelse og integrering af eksisterende værdifulde grønne og blå arealer i projektområdet. - Spredningskorridorer for dyre- og planteliv mellem projektområdet og byen som helhed. - Indarbejdelse af grønne strukturer og beplantning til forbedring af mikroklimaet i projektområdet. B. I hvor høj grad beskyttes og integreres naturindholdet i udviklingen af rekreative arealer og nyanlæg? - Sammentænkning og balance mellem udvikling af rekreative faciliteter og beskyttelse af områdets naturindhold. - Beskyttelse og udvikling af bynatur, som kan åbne op for oplevelsesværdier og rekreation. C. Hvordan styrker projektforslaget områdets æstetiske og rekreative indhold?

15 14 - Den rekreative værdi af de grønne og blå områder, herunder nye rekreative kvaliteter og arealer i området. - Tilgængelighed til de grønne og blå områder, herunder sammenhæng med områdets infrastruktur for fodgængere og cyklister. - En varieret æstetisk og funktionel struktur i de grønne og blå områder, der forbedrer udfoldelsesmuligheder, fritidsanvendelser og oplevelsesværdier for stedets brugergrupper. Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Det grønne København Blå plan spx Lommeparker, træer og andet grønt ~/media/7f9ca dc9351d180abac3f36.ashx Kommuneplan Kommuneplanstrategi muneplanstrategier/~/media/14cd0b69c9de4f1c936c2550b6ca69e0.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx

16 15 7. Social mangfoldighed Københavns Kommune ønsker en byudvikling, hvor mangfoldighed og diversitet danner udgangspunkt for planlægningen og udformningen af offentlige byrum og boligområder. Tendenser til social opdeling af byen er en af de store udfordringer som København står ov erfor, hvis byen fortsat skal være en mangfoldig by, hvor kvartererne har en bredt sammensat befolkning. Boliger ne er b levet dyrer e i Køb enhavn, og det er vanskeligt at få en hverdag til at hænge sammen, hvis man ikke har en høj indkomst. Derfor skal byudviklingen planlægges, så byen kan levere boliger til alle. P lanlægningen sk al indtænk e blan dede boligtyp er og ejerformer, som tilgo deser befolkningsgrupper med for skellige indkomster og boligpræferencer. Samtidigt skal der planlægges for akt iviteter, der vil tiltrække forskellige befolkningsgrupper. København skal være en tolerant by, hvor forskellige livsformer mødes og intera gerer i d et offentlige r um. Det er d erfor afgøre nde, at d et offentlige rum ikke ekskluderer, men så vidt muligt inkluderer forskellige livsformer og befolkningsgrupper. Dette in debærer blandt andet, at d er funktionelt efterstræbe s en integration af akt iviteter i byens r um, d er appellerer til forsk ellige liv sformer. At man i indr etningen af by en er åben overfor forskellige opfattelser af pænhed, orden og skønhed. Støttespørgsmål A. I hvor høj grad bidrager projektforslaget til at fremme en mangfoldighed blandt de fremtidige indbyggere i området? - Blandede bebyggelsestypologier, boligtyper og størrelser. - Blandede ejer- og lejerforhold.. B. Hvad gøres for at skabe offentlige byrum, der appellerer til befolkningsgrupper med forskellige aldre og interesser? - Offentlige byrum, der er attraktive for henholdsvis unge, familier og ældre. - Offentlige byrum, der er attraktive for en bred vifte af livsformer. (se link til beskrivelse af livsformer)

17 16 Baggrundsmateriale og handleplaner (internt): Byfornyelse % /Referat/ % / PDF Boligpakke II AAEEA004872B2473.ashx Hovedaftalen, samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og de almene organisationer 2010% /Dagsorden/ % / PDF Områdefornyelse 90F644FFDCF894A2.ashx Helhedsplaner i almene boligområder F191DABFE87F2BE.ashx Strategi for udsatte boligområder

18 17 8. Byens rum København skal v ære en bo ligby og en m etropol. Bye n skal u dvikles både som en unik europæisk metropol, med en stærk identitet og s e- værdige byrum, og so m en rækk e attraktive lokalområder, hvor københavnerne b or og færd es til d agligt. Inv esteringer i by rum ska ber og fastholder positive sociale, kulturelle og øk onomiske forandringer i byen. Gode byrum skaber høj livskvalitet. I plan lægningen af et byom råde er det så ledes v igtigt at udform e og indrette byens strøggader, forbindelser, pladser, gågader og promenader, så der skab es o plevelseskvaliteter, opholdsmuligheder o g s ikres tilgængelighed for alle brugergrupper. Der sk al arbejdes for en in dretning af byens rum og beplantede arealer, der tager højde for mikroklima og v ejrlig. Det er samtidigt v æsentligt, at udformningen af bye ns r um, kan bidrage til at skabe tryghed blandt dem, der færdes i området. Desuden er det vigtigt, at planlægning af byrumsprojekter skaber synergi og sammenhæng med udviklingen af de grønn e og blå o mråder samt det offentlige transportnet i byen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen æstetisk og rumligt til at skabe opholdsmuligheder og oplevelseskvaliteter i byens rum? - Udformning af byrum, som kan byde på oplevelser for alle brugergrupper. - Indretning af byrum, så der skabes muligheder for at gå, stå, sidde, se, tale, høre og udfolde sig. - En æstetisk helhed i byrums- og bygningsarkitekturens udtryk i projektområdet. - Dimensionering af byrummet i forhold til det omkringliggende byggeri. - Mikroklimaet i de enkelte byrum herunder tilpasning til det lokale vejrlig, dominerende vindretning, solorientering og nedbør.

19 18 B. Hvordan understøttes tilgængeligheden til byens offentlige rum? - Indretning af det enkelte byrum, så den frie offentlig adgang til stedet understreges. - Trafikbetjening og offentlige forbindelser, der binder byens rum og offentlige funktioner sammen. - Tilgængelighed for borgere med funktionsnedsættelser, så de nemt kan færdes i området. C. Hvad er der gjort for at designe byrummene så de fremstår trygge for brugerne? - En kriminalpræventiv indretning og belysning af de offentlige rum i området. - Indretning af infrastruktur og offentlige forbindelser i området, så alle brugergrupper kan færdes trygt. Baggrundsmateriale (internt): Handlingsplan for Københavns byrum, df Handicappolitisk strategi appolitik.pdf.ashx Planen den tilgængelige by tre scenarier for en københavnermodel ed1/715376f5fdb5e0aec1256f9d002d32f2/$file/_sahkmopshdpjmar39 ctk6ap1089kmoob740p0_.pdf Natten i byens lys 564BBCBC083BA1A8350C81.ashx Flere går mere

20 19 ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx

21 20 9. Byens liv København skal v ære en lev ende by, der skaber f aciliteter, byru m og arealer, so m und erstøtter et mangfo ldigt og udfo rdrende byliv med plads til alle. Byens offentlige rum skal være funktionelle og indbydende og ikke ku n tag e afsæt i nuværende b rugergruppers behov. De s kal også kunne transformeres til fremtidige anvendelsesmuligheder. København skal ti lbyde als idige og fremsy nede fac iliteter båd e i ndendørs og udendørs, der fremmer muligheden for en sund livsstil. Der skal skabes fysiske rammer og opholdsarealer, som inviterer til bev ægelse, leg og r ekreation. Byliv et kan un derstøttes ved at ud pege st eder eller strækninger, hv or tæthede n øges, og der s kabes mulighed for detailhandel, erhvervsvirksomheder eller større institutioner. Det er v igtigt at indtænke midlertidi ge funktioner og a ktiviteter, der k an bidrage til at skabe et spirende nyt byliv allerede i de f ørste etaper af nye byudviklingsområder. Endvidere er d et afgørende, at en bre d vifte af de fremtidige brugere og interessenter, der skal bidrage til et levende bymiljø, inddrages i pla nlægningen og får en mulighed for at sætte deres præg på udviklingen. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager den planlagte placering af funktioner til at skabe et alsidigt og oplevelsesrigt byliv? - Synergi som effekt af den funktionsblandede by. - Byrummets disponering set i forhold til muligheden for at tilvejebringe kommercielle aktiviteter og kulturelle oplevelser. - Placering af offentlige funktioner, som kan understøtte livet i byrummet. F.eks. erhverv i stueetagen. - Projektområdets planlagte funktioner og deres rolle i forhold til naboområder og byen som helhed. - Placering af attraktioner i byområdet, som kan tiltrække borgere både udefra og lokalt. - Etablering af midlertidige funktioner i omdannelsesfasen.

22 21 B. Hvordan er de fremtidige brugergrupper og interessenter, der skal udgøre bylivet, indtænkt i projektforslaget? - Strategiske overvejelser om relevante interessenter og brugergrupper, der skal inddrages for at udvikle det ønskede byliv i projektområdet. - Muligheder for forskellige formelle og uformelle mødesteder for en bred vifte af brugere. - Brugernes muligheder for at tage ejerskab og sætte præg på byudviklingen. C. Hvordan bidrager planlægningen af byområdet til en bred vifte af fysiske aktiviteter? - Udformning af parker, pladser og gaderum, der inviterer til leg, bevægelse. - Indretningen af det offentlige rum, som giver mulighed for fysisk aktivitet for forskellige brugergrupper. - Faciliteter til et aktivt idrætsliv, der bidrager til bylivet. Baggrundsmateriale (internt): Sundhedspolitik, ti/rapporter_dokumentation/endelig%20udgave%20dec%202006%20s undhedspol.pdf.ashx Idrætspolitisk Statusredegørelse Publikationer/~/media/AE8F03283EB04AF8B47D99EB4C42D86B.ashx Kulturpolitisk Redegørelse Metropol for mennesker ingsplaner/~/media/8a4ceb3cff794fe8ad a ashx

23 Flere går mere ingsplaner/metropolformennesker/~/media/297da3ee04414a1aba a 91A57E.ashx 22

24 Identitet København skal være en unik, europæisk metropol med en stærk identitet og profil. Udviklingen af det enkelte byområde skal bidrage til byens samlede profil. Såvel det enkelte byområdes identitet som hele byens profil er et prod ukt af stedets s ærlige kar akter og h istorie kom bineret med de nye strukturer, livsformer og aktiviteter, der introduceres i området. De kulturhistoriske b evaringsværdier o g ku lturmiljøer, h ar stor b etydning for bor gernes tilhørsforhold til byens historiske udvikling. Kulturarven skal st yrkes v ed at fremh æve de historiske tr æk og linier, s om f.eks. kystlinien, der tegner byens samlede mønster og profil. Inden for det enkelte bykvarter handler det om, at kv arterets historiske særpræg respekteres gennem udformningen af v ejnet, bygningsskala, byggeskik og arkitektur. De v ærdifulde ku lturhistoriske værd ier sk al derfor be vares samt idig med, at nyt indhold og nutidig arkitektonisk kvalitet integreres i byudviklingen. Københavns un ikke ka rakterer sk al styr kes, ved hjælp af kom munens strategiske fokusområder; byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til v andet og den dynamiske by, så byen fo rsat er konk urrencedygtig sammenlignet med andre europæiske hovedstæder. Støttespørgsmål A. Hvordan fremhæves og videreføres områdets kulturarv og historie? - Bevaring og fornyelse af kvaliteterne ved de eksisterende sociale og historiske kulturmiljøer. - Projektområdets historie og særpræg som et aktiv for den fremtidige anvendelse og udvikling. B. I hvor høj grad bidrager planen til en positiv udvikling af Københavns identitet og internationale profil? - Indtænke byens fokusområder: byen som miljømetropol, byen for alle, byen ned til vandet og den dynamiske by. - Opbygning og fremhævning af pejlemærker og særlige kendetegn i projektområdet.

25 24 Baggrundsmateriale (internt): Arkitekturby København DBE7A26ECB7655.ashx Værdifulde kulturmiljøer i København

26 Erhverv og Service København skal være en dynamisk vidensby, der fastholder og tiltrækker kvalificeret arbejdskraft nationalt såvel som internationalt for herved at styrke erhvervsudviklingen og byens position i den internationale storbykonkurrence. Byen skal tilbyde et varieret udbud af attraktive erhvervslokaliseringsmuligheder og styrke det centrale byområdes attraktion. En attraktiv lokalisering kan opnås ved en høj regional kollektiv trafiktilgængelighed fra hele Hovedstadsområdet, Sjælland og Øresundsregionen. Iværksættere og kreative miljøer skal integreres bedre i byen gennem udvikling af de udpegede kreative zoner. Tidligere industriområder kan danne ramme om de kreative vækstmiljøer. København skal være en dynamisk by, der byder på alsidige oplevelser til såvel byens borgere som gæster. Derfor skal udviklingen af et attraktivt handelsliv og et stort udbud af kulturelle oplevelser understøttes i udviklingen af nye byområder. Støttespørgsmål A. Hvordan bidrager planen til en lokal erhvervsudvikling? - Plangrundlaget for arbejdspladser i lokalområdet. - Attraktive områder for iværksættere, herunder i evt. udpegede kreative zoner i projektområdet. - Fokus på erhvervsgrupper med særlige behov. - Fordelingen mellem små og store virksomheder samt eksisterende og nye virksomheder i projektområdet. - Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. B. Hvordan bidrager planen til at levere et varieret og tilstrækkeligt udbud af lokale servicefunktioner, der supplerer tilbudene i den omkringliggende by? - Indtænkning af kulturfaciliteter i projektområdet.

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Forslag til Højhusstrategi for København

Forslag til Højhusstrategi for København Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo

Læs mere

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Odense Bæredygtighedspris

Odense Bæredygtighedspris Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Københavns. Projektleder Annette Egetoft

Københavns. Projektleder Annette Egetoft Københavns Kommune Bæredygtighed i lokalplaner Projektleder Annette Egetoft Projekt Bæredygtighed i lokalplaner Hvordan indarbejdes bæredygtighed d i lokalplaner? Udgangspunkt: Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Del II Bæredygtigheds vurdering

Del II Bæredygtigheds vurdering Del II Bæredygtigheds vurdering Bæredygtighedsvurdering Den overordnede ambition for omdannelsen af området ved Bryggervej er, at området skal udvikles som et bæredygtigt område, hvor miljømæssig, kulturel

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver

Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver Screeningsskema til vurdering af sommerhuse og kolonihaver NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Miljøscreeningen er gennemført på baggrund af notat om sommerhuse, doknr. 7101/13 udarbejdet af Linda

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring

Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi offentlig høring Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Att. Marc Jørgensen Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail ZH3T@okf.kk.dk www.avlu.dk Høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi 2014 - offentlig høring Amager Vest

Læs mere

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015

Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf december 2015 ØKONOMIUDVALGET Plan og Udvikling Sagsnr. 246187 Brevid. 2229089 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Almene boligprojekter i Roskilde 3. december 2015 Indledning: Der er behov for flere

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft

Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt. Projektleder Annette Egetoft Amager Fælled Bykvarter Fremtidens CO 2 neutrale bydel - et udredningsprojekt Projektleder Annette Egetoft Fakta om Amager Fælled Bykvarter Amager Fælled Bykvarter 2 Faser i projektet 3 Konklusion Vi kan

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår.

Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. Ingen udsigt til Nordhavn som en bæredygtig bydel, hvad trafik angår. Kbh. den 30. september 2011 Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V Vedr: Århusgadekvarteret i Nordhavn. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan Rådet for Bæredygtig

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Sundhedsfyrtårn for Odense

Sundhedsfyrtårn for Odense Campus-området Sundhedsfyrtårn for Odense Odense og Skejby får flest af regeringens penge til nye sygehuse. Ekspertudvalget indstiller til regeringen, at der skal afsættes 6,3 mia. kr. til at bygge et

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL

R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL R E A L D A N I A E J E R B O L I G F O R U M BÆREDYGTIGE FORSTÆDER INGEN NEMME LØSNINGER MEN DER ER LØSNINGER HVIS VI VIL JENS KVORNING PROFESSOR CENTER FOR BYPLANLÆGNING KUNSTAKADEMIETS SKOLER FOR ARKITEKTUR,

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby

Parkeringspolitik for Esbjerg Midtby Oplæg til 2. temadrøftelse i udvalgene om parkering Der skal jævnfør 1. temadrøftelse om parkering i Esbjerg Midtby udarbejdes oplæg til parkeringsstrategi for Esbjerg Midtby, som forelægges Teknik & Byggeudvalget

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere