Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune. Børne- og Familieservice

Transkript

1 Kvalitetsrapport Folkeskolerne - Haderslev Kommune Børne- og Familieservice

2 Indledning Formålet med denne kvalitetsrapporten er: 1) At styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen 2) At give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå 3) At bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen 4) At bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Folketinget vedtog i 26, at der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår og godkendes i Byrådet senest den 31. december i det kalenderår, hvor afsluttes. Byrådet skal på baggrund af kvalitetsrapporten tage stilling til status for kommunens skolevæsen og beslutte, hvordan der skal følges op på eventuel utilstrækkelig undervisningskvalitet på skolerne. Forud for drøftelsen i Byrådet skal der indhentes udtalelse fra skolebestyrelserne. Eventuelle opfølgende handlingsplaner skal være udarbejdet inden den 31. marts året efter. Mål og rammer for undervisningen i Folkeskolen Handleplan for 214/215 Kvalitetsrapport 2 og Handleplan 2 Kvalitetsrapport 212/213 Proces for arbejdet med kvalitetsrapporten 2 Skolerne har frem til primo oktober 213 genereret hovedparten af data m.v. til kvalitetsrapporten. Stab og Administration har derefter sammenskrevet oplysningerne til en samlet rapport og fremhævet de områder, hvor kvalitetsrapporten giver anledning til opfølgning. Konklusioner er udarbejdet i samarbejde med skolelederne. Den samlede kvalitetsrapport skal i høring i perioden fra 6. november 213 til 26. november 213 i skolebestyrelserne. Indholdet i kvalitetsrapporten er: 1) Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune 2) Faktuelle data om folkeskolerne i Haderslev Kommune 3) Det faglige niveau 4) Pædagogiske processer 5) Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter 6) Indsatsområder i udviklingen af undervisningen 7) Bilag Rapporten offentliggøres på internettet efter den politiske behandling i Byrådet den 17. december 213.

3 1. Samlet konklusion om kvaliteten for folkeskolerne i Haderslev Kommune (udformes efter høring i skolebestyrelserne). Om de faktuelle data kan det konstateres Om det faglige niveau kan det konkluderes Om de pædagogiske processer kan det konkluderes

4 Diagram 1: Elevtal for folkeskolerne Diagram 4: Antal elever, der modtager specialpædagogiske bistand i spc.lklasser, på spc.skoler og som modtager dansk om andet sprog på folkeskolerne i Haderslev Kommune Elevtalet er fortsat dalende og vil ifølge befolkningsprognosen falde med ydereligere ca. 4 elever frem til 221. En nyopstartet friskole i 13/14 betydet et fald i elevtallet med ca. 1 elever. Diagram 2: Klassekvotienter og antal lærer pr. elev ,2 15,1 17,9 19,8 11,2 1,8 9,9 12, Antal elever, der modtager spec. pæd. bistand i spec. klasser Antal elever på spec.skoler Antal elever, der modtage unv. i dansk som fremmedsprog Antal elever pr. klasse Antal elever pr. lærer I takt med den store skolestrukturændring i er klassekvotienten steget betydeligt. Diagram3: Andel af elever i.-3. kl., der går i skolefritidsordning. 1, 8, 6, 4, 2,, 54,5 58,7 67,2 77,8 Det kan konstateres, at der fortsat er flere elever, der er tilmeldt SFO. 13/14 bliver sidste skoleår med nuværende form for SFO, inden der indføres en længere skoledag fra 1. august 214. Det er samlet set lykkes at reducere antallet af elever i specialklasser og specialskoler. Færre elever visiteres til specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og inkluderes i højere grad. Elever med diagnoser inden for autisme og opmærksomhedsområdet er derimod stigende. Antallet af elever, der modtager undervisning i dansk som fremmedsprog er stigende, hvilket bl.a. har den konsekvens, at der til er oprettet ekstra modtageklasser. Diagram 5: Elevernes gennemsnitlige fraværsdage 1 8,3 9,6 8,2 8,2 5 Det gennemsnitlige elevfravær befinder sig på ca. samme niveau i de sammenlignelige år. Der er både kommunalt og på den 4

5 enkelte skole fokus på elever med bekymrende fravær. Det gennemsnitlige fravær dækker over store forskelle med hensyn til enkelte elever. Elever med f.eks. store angstproblematikker og psysiske diagnoser trækker gennemsnitet væsentligt op. I bør der udarbejdes en nærmere analyse over sammenhængen mellem elevfravær og elevens andre problematikker. Diagram 6: Andel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefagskompetencer (eller tilsvarende kompetencer) 1 79,6 76,7 86, Procentdelen i 2 er baseret på skolernes indberetning til ministeriet. Andelen af lærere, der underviser i deres linjefag er desværre igen faldet. Skolerne vurderer, at det bl.a. har sammenhæng med, at der er kommet flere skoler/matrikler med kun. 6. årgang. Frem mod 22 er der et stigende nationalt krav om at lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Diagram 7: Tid til lærernes efter- og videreuddannelse ,6 26,8 2,9 15,5 efterfølgende handleplan er der i 213 igangsat en række efter- og videreuddannelsestiltag på folkeskoleområdet. Diagram 8: Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Flere skoler har været presset på økonomien de senere år. Dette ser ud til at have konsekvens for indkøb af undervisningsmilder. Diagram 9: Driftsudgift pr. elev¹ I forbindelse med strukturændringerne i 2 var der en forventning om at kunne opnå en lavere udgift pr. elev. Som det fremgår af diagramet er det lykkes at opnå et mindre fald. Diagram 1: Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 6 4,7 5,6 3, Igennem de mange strukturelle ændringer i Haderslev Kommune har efter- og videreuddannelse tydeligvis ikke være prioriteret højt. På baggrund af kvalitetesrapporten 211/212 og den De gamle computere bliver udfaset og på flere skoler er der investeret i andet itudstyr fx elektroniske tavler og I-pads. I den nye IT-stategiplan, der er vedtaget i 1 Udgiften er i beregnet i 213- priser 5

6 213, er der bl.a. fokus på at løbende at invistere i IT-infrastrukturen på skolerne, således at de trådløse netværk kan håndtere at eleverne i højere grad medbringer eget IT-udstyr. Diagram 11: Andelen af planlagte undervisningstimer, der bliver gennemført 99 97,9 94,5 89,6 Diagram 12: Andelen af lærernes arbejds tid, der bliver brugt til undervisning ,9 39,2 4,2 39,2 I oversigten er der set bort fra lockoutperioden i april 213. Det kan konstateres, at der er se en meget stor gennemførselsgrad i Haderslev Kommune. I tallene for skoleårene og indgår børnehaveklasselederen og der er tale om skolernes vurdering, mens børnehaveklasselederen ikke indgår i tallet for og. 6

7 2. Det faglige niveau basseret på de nationale test, faglige prøver og læseundersøgelse. De nationale test. De nationale test er it-basserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene tilpasser sig elevernes niveau. Hvis en elev svarer rigtigt på et spørgsmål, bliver spørgsmålene sværere. Svarer eleven forkert, bliver spørgsmålene lettere. Testresultaterne på skole- og kommuneniveau skal indgå i kvalitetsrapporten og være en del af det grundlag, Byrådet baserer sine vurderinger af kommunens skoler og samlede skolevæsen på. Resultaterne indgår som en blandt flere indikatorer, der kan sige noget om undervisningens faglige niveau, fx karaktererne fra folkeskolens afgangsprøver, læseundersøgelser. Da resultatet af de nationale test er fortrolige, må konkrete resultater ikke indgå i kvalitetsrapporten. Diagram 3: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin, der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Diagram 4: Folkeskolens afgangsprøver for Haderslev set i forhold til landsgennemsnittet Karakterer ved Folkeskolens afgangsprøver 1/11 Haderslev Landsg.snit Haderslev Landsg.snit Haderslev Landsg.snit Haderslev Landsg.snit Haderslev *Landsg.snit Dansk læsning 49, 5, 5,7 6,1 6, 6, 6,2 6,5 5,9 Dansk, retskrivninge 5,3 5,4 6,1 6,2 5,9 6,2 6, 6,5 5,9 Dansk skriftlig 5,5 5,6 6, 6,1 6,1 6,3 6, 6,3 6, Dansk mundtligt 7,1 7, 7,4 7,2 7,1 7,3 7,1 7,4 6,9 Engelsk 6,8 6,9 7, 7,1 7,4 7,2 7,1 7,3 7,3 Matematik, færdighed 6,8 7,7 7,5 7,5 6,5 6,7 6,3 7, 6,7 Matematik, problemregning 6,8 6,9 6,6 6,7 5,7 6, 5,9 6,3 5,5 Fysik/kemi 5,8 5,8 6, 5,9 6,3 6,1 6,1 6,3 6,3 *Landsgennemsnit for forventes først frigivet i løbet af november måned 213 7

8 3.1 Vurdering af det faglige niveau for dansk på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver, læseundersøgelsen og skolernes egne vurderinger Vurdering af dansk, læsning - jf. de nationale test Årgang 2. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, hvor vi tidligere lå signifikant over. Vigtigt med tydelig målsætning, opfølgning og tæt forældresamarbejde. En håndsrækning til dette arbejde er LUS(LæseUdviklingsSkemaet), der skal fastholdes som løbende evalueringsværktøj. Bekymrende, at de skoler, der har de dårligste resultater på Afkodningsdelen også har ageret anderledes på læseskubområdet. Resultaterne viser også, at vi fortsat skal have fokus på Sprogforståelsen i samarbejde med daginstitutionsområdet Vigtigt med netværksdannelse til sparring og kompetenceudvikling. 4. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet generet i den laveste del. Generelt vigtigt med fortsat fokus på basisfærdighederne Afkodning og Sprogforståelse. Dette kræver systematisk indsats samt TID til træning med inddragelse af skolens læsevejledere. Forskning viser, at læsevejlederne som medpraktiker i undervisningen kan være med til at skubbe udviklingen i en positiv retning. Vigtigt med større vægtning af læsning for at lære læsning i alle fag. Væsentligt med større fokus på læsning af fagtekster for også at styrke motivation og læselyst. 6. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet, hvor vi tidligere lå omkring og under landsgennemsnittet. Viser, at der er gevinst ved at have fokus på Faglig Læsning Læsning i alle fag. Vigtigt, at denne indsats foregår systematisk med opfølgning i klassens team med fokus på motivation og samarbejde med forældrene. Væsentligt med et ledelsesmæssigt fokus på dette område i samarbejde med skolens læsevejledere. 8. Eleverne i Haderslev Kommune ligger omkring landsgennemsnittet i den nederste del eller under landsgennemsnittet. Det er nødvendigt, at der er fokus på læsning generelt i Ungeuniverserne. Her bør være fokus på den enkelte lærers viden om læsning, så alle lærere i et team har den fornødne viden om læsning. Desuden vigtigt, at der kommer fokus på de elever, der er i store skriftsproglige vanskeligheder med et udvidet samarbejde med kommunens læseklasse(ikt-klassen) med henblik på en større systematisk indsats, som kan munde ud i større gennemførelse af ungdomsuddannelse (aktuel undersøgelse af læseklasseeleverne viser, at alle tidligere læseklasseelever er i gang med et uddannelsesforløb - 3 elever er flyttet fra kommunen). 8

9 Diagram 5: Resultater for dansk ved Folkeskolens afgangsprøver 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 1/11 Dansk læsning Dansk, retskrivninge Dansk skriftlig fremstilling Dansk mundtligt Vurdering af dansk - jf. afgangsprøverne Diciplin Læsning Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er gået,3 procentpoint tilbage i forhold til 211/212, og ligger,6 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Retskrivning Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er gået,1 procentpoint tilbage i forhold til 211/212, og ligger,6 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Skriftlig fremstilling Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er uændret forhold til 211/212, men ligger,6 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. 9

10 Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Mundtlig Vi kan konstatere at resultaterne i ungeuniverserne er gået,2 procentpoint tilbage i forhold til 211/212, og ligger,5 procentpoint under sidste års landsgennemsnit. Vi kan konstatere at karaktererne er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Læseundersøgelsen 213 For syvende gang har vi lavet en kommunal indsamling af gruppelæseprøver på klassetrin. Læseundersøgelsen indgår som bilag til kvalitetsrapporten. Vurderingen laves igen i år på baggrund af læsekonsulenternes landsforenings landsnorm, der blev fastlagt i efteråret 21. I denne norm skelnes mellem tre grupper på alle klassetrin. Ud over denne samlede vurdering, har 4 skoler i juni 213 fået en skriftlig vurdering af skolens resultat i gruppelæseprøverne, mens læsekonsulenten har været til møde om resultaterne med læsevejleder og ledelse på 5 af kommunens skoler. Formålet med disse møder har været at få drøftet fremadrettet indsats i forhold til enkelte årgange/klasser/elever. På de fleste skoler formidler læsevejlederen gruppeprøveresultaterne og på mange skoler deltager læsevejlederen i en klassekonference om læsning eller på teammøder med foks på læsning. Samlet vurdering: Samlet set viser resultaterne i år, at noget kan tyde på, vi ikke længere er så gode til at give eleverne det væsentlige fundament for læring i alle fag, nemlig læsning. Om det er en tendens eller om det handler om turbulens i en periode med store omstillinger vil tiden vise. En speciel bekymring for den store gruppe usikre læsere i 1. og 2. årgang. Samlet fokus på læsning er af stor betydning. Resultatet af National Test i læsning for 2. klase har ændret sig fra at være signifikant bedre end gennemsnittet til at ligge omkring gennemsnittet. På 3. og 4. klassetrin ligger vore resultater omkring landsnormen med et fald i læsere, der kan karakteriseres som sikre og hurtige. Sammenligner vi resultatet med National Test i læsning i 4. klasse, viser det sig her, at vi har skoler, hvor der er plads til forbedringer på såvel sprogforståelse, afkodning som tekstlæsning. Faglig læsning: Det er nu femte år vi laver en samlet vurdering på dette område for kommunen. 1

11 Prøven, der er anvendt, er noget anderledes end de læseprøver, vi bruger på klasse. De prøver, vi anvender her, måler elevernes læseudvikling i forhold til, hvad eleverne som et minimum skal kunne på et bestemt tidspunkt. Den faglige læseprøve er opbygget som afgangsprøven i læsning. Den kan således også måle, hvad en elev kan ud over pensum, hvorfor flere elever vil være i de midterste kategorier. Læseprøven på 5. klassetrin er primært tænkt som et pædagogisk redskab til lærerteamet, og den er god som afsæt i forhold til at have fokus på faglig læsning, hvor samarbejdet mellem forskellige fag er nødvendigt. Læseprøven er et godt udgangspunkt for en indsats i forhold til den enkelte elev og for elevgrupper, ligesom enkelte skoler laver læsekurser og holddeling med afsæt i prøveresultatet. Resultaterne af den længste tekst, der vurderes at være lettest at forstå, viser, at eleverne i Haderslev Kommune har signifikant færre elever, der læser med god læseforståelse i passende tempo, mens der er flere elever med nogenlunde læseforståelse. Resultat af teksten, der er vanskeligere tilgængelig, hvis man ikke er vant til at læse fagbøger, viser, at eleverne i Haderslev Kommune her ligger omkring standardiseringen. Konklusion og vurdering af kvaliteten for faget dansk i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Det kan konstateres, at vi generelt set har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne. Der er fortsat brug for den løbende opfølgning på den enkelte elev, enkelte klasse og skole. Der bør være ledelsesmæssig fokus på det elevernes faglige niveau via øget dialog med faglærerne og fagteams. Fra mellemtrinet og ungeuniverset bør der være øget fokus på den faglige læsning. 11

12 2.2 Vurdering af det faglige niveau for matematik samt fysik og kemi på baggrund af de nationale test, folkeskolernes afgangsprøver og skolernes egne vurderinger Vurdering af matematik samt fysik og kemi jf. de nationale test Fag og årgang Matematik 3. årgang Matematik 6. årgang Fysik/kemi 8. årgang Eleverne i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket svarer til resultatet i Indsatsen på matematikområdet, der blev vedtaget i handleplanen for er påkrævet. Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne og klasserne. Eleverne i Haderslev Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, men lidt dog tættere på landsgennemsnittet en i Indsatsen på matematikområdet, der blev vedtaget i handleplanen for er påkrævet. Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne og klasserne. Eleverne i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket er en tilbagegang i forhold til Diagram 6: Resultater for matematik og fysik/kemi ved Folkeskolens afgangsprøver 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, 1/11 Matematik, færdighed Matematik,problemregning Fysik/kemi Konklusion og vurdering af kvaliteten for fagene matematik samt fysik/kemi i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Det kan konstateres, at niveauet i Haderslev Kommune generelt set ligger under landsgennemsnittet. Resultatet dækker over store forskelle mellem skolerne. Der er brug for en systematik omkring tidlig indsats i matematik, og være løbende opfølgning på den enkelte elev, enkelte klasse og skole. 12

13 Der bør være ledelsesmæssig fokus på det elevernes faglige niveau via øget dialog med faglærerne og fagteams. Fra mellemtrinet bør der være øget fokus på den faglige læsning, herunder begreber, og de faglige følgevirkninger i matematik samt fysik/kemi. 3.3 Vurdering af det faglige niveau for engelsk, biologi og geografi på baggrund af de nationale test og skolernes egen vurderinger Vurderingen af engelsk, geografi og biologi jf. de nationale test Fag og årgang Engelsk 7. årgang Geografi 8. årgang Biologi 8. årgang Eleverne i Haderslev Kommune ligger fortsat under landsgennemsnittet, hvilket også var gældende i Elever i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket er en tilbagegang i forhold til Eleverne i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet, hvilket svarer til resultatet i , hvor eleverne lå lidt over. Konklusion og vurdering af kvaliteten for fagene engelsk, geografi og biologi i folkeskolerne i Haderslev Kommune. Vi kan konstatere at ungeuniverserne som helhed ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Vi kan konstatere at der generelt er sket et resultatfald i forhold til skoleår Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniversernevi kan konstatere at der er store niveau forskelle mellem de enkelte skoler. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. 13

14 4. De pædagogiske processer var præget af nye forandringer på skolerne. På syv matrikler skulle man indstille sig på en skoledag uden overbygnig. På tre matrikler blev ungeuniverser startet op med mange nye elever og lærere. På ungeuniverserne er der pågået pædagogiske drøftelser omkring udviklingen af ungeuniversets indhold, struktur og profil. Fællesskolerne har fortsat fokus på at arbejde med en fælles identitett og kultur imellem skolerne, f.eks. via fokus på social kapital. Der arbejdes med overgange i børnenes liv mellem dagtilbud og skole i børneuniverset og mellem junior- og ungeuniverser. Flere skoler er påbegyndt drøftelser omkring elevernes udbytte af undervisning og den løbende evaluering. Der er fortsat fokus på inklusion, trivsel- og AKT-arbejdet. 5. Opfølgning på tidligere års kvalitetsrapporter Haderslev Kommune fik dispensation til ikke at udarbejde en kvalitetsrapport for På baggrund af kvalitetsrapporten for blev der i foråret 213 udarbejdet en handleplan for udviklingen af undervisningen. Effekten af denne handleplan kan endnu ikke aflæses. 6. Indsatsområder i udviklingen af undervisningen Følgende indsatsområder indgår i handleplanen: Fortsat udvikling af Ungeuniverserne Inklusionstænkningen/-kulturen Faglig læsning læsning i alle fag med særlig fokus på dansk og matematik Læselyst Udvikling af Børne- og Junioruniverserne herunder brobygningen mellem dagtilbud og skoleområdet Overgange mellem Junioruniverser og Ungeuniverser Overgange til ungdomsuddannelserne 7. Bilag til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporter/Baggrundsmaterialet fra de enkelte skoler Læseundersøgelsen