FODERMIDDELTABELLEN ER AJOURFØRT MED NYE TABELVÆRDIER OG NAVNE PÅ VIGTIGE FODERMIDLER
|
|
- Gabriel Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 & European Agricultural Fund for Rural Development FODERMIDDELTABELLEN ER AJOURFØRT MED NYE TABELVÆRDIER OG NAVNE PÅ VIGTIGE FODERMIDLER NOTAT NR Fodermiddeltabellen er blevet ajourført i et samarbejde mellem VSP og DAKOFO. Vigtige proteinfodermidler har skiftet navn: F.eks. kaldes sojaskrå fremover for sojaskråfoder. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: NIELS MORTEN SLOTH JESPER POULSEN KAREN FREDERIKSEN UDGIVET: 22. AUGUST 2013 Fagområde: Nøgleord: Ernæring Analyser, fodermidler, fodermiddeldatabase Sammendrag Videncenter for Svineproduktions fodermiddeltabel er blevet ajourført i et samarbejde mellem Videncenter for Svineproduktion (VSP) og DAKOFO. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandelen i Danmark. Der er bl.a. foretaget følgende ændringer: 1. Fodermidlerne har fået nye navne og tilføjet et fodermiddelnummer svarende til EU- Kommissionens Forordning nr. 68/2013, som netop er trådt i kraft den 19. august Eksempelvis skifter Sojaskrå navn til Sojaskråfoder og Rapsskrå skifter navn til Rapsskråfoder. 1
2 2. Tabelværdierne er ajourført på en række betydende fodermidler, bl.a. sojaskråfoder, rapsskråfoder, rapskagefoder, solsikkeskråfoder, fiskemel, hvedeklid, solsikkekage, kornbærme (DDGS), tørrede sukkerroesnitter, græs- og lucernegrønmel. 3. Beskrivelsen af et fodermiddel præsenteres nu på skærmbilledet ved siden af tabelværdierne for fodermidlet. Hvis der vælges udskrift på begge sider af et ark papir, kommer tabelværdierne på side 1 og beskrivelsen på side For hver analyse er der angivet information om antallet af analyser, middelværdi, standardafvigelse (anført i enheder på tørstofbasis) og revideringsdato. VSP s fodermiddeltabel publiceres i form af et regneark, der ligger på VSP s hjemmeside under SERVICES VÆRKTØJER BEREGNINGER med titlen Fodermiddeltabel og beregning af I- faktor samt fordøjeligt indhold [2]. Heri gives en mulighed for at beregne næringsstof- og energiindhold i foderblandinger. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr samt journalnr U Baggrund Der er indgået et samarbejde mellem DAKOFO og VSP med det formål at få et fælles vejledende tabelværk over fodermidler (herefter kaldet VSP s fodermiddeltabel ), der ajourføres minimum én gang årligt. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandelen i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at tabelværdierne er vejledende gennemsnit og ikke eksakte værdier for det enkelte parti, idet de enkelte produkters næringsstofindhold kan variere over tid og imellem forskellige batch. Det er formålet, at foderstofforretninger, rådgivere, landmænd og VSP får et fælles rimeligt opdateret referencegrundlag i form af VSP s fodermiddeltabel og derigennem færre uenigheder om beregnede værdier på foderblandinger. 2
3 Materiale og metode DAKOFO har til denne ajourføring bidraget med analyseresultater på sojaskråfoder, rapsskråfoder, rapskagefoder, solsikkeskråfoder, fiskemel, hvedeklid, solsikkekage, kornbærme (DDGS), tørrede sukkerroesnitter, græs- og lucernegrønmel, der er baseret på periodevise stikprøver foretaget i 2012 og Antal analyser og standardafvigelser angives for hver analyseret egenskab på et fodermiddel, så grundlaget for hver værdi kan ses. Navngivningen af fodermidlerne følger EU-Kommissionens forordning nr. 68/2013 af 16. januar 2013, om fortegnelsen over fodermidler [1], der gælder fra og med 19. august Resultater og diskussion I appendiks 1 ses en oversigt over de fodermidler, der er ajourført siden publicering af kornanalyserne i Tabelværdierne er ajourført på en række betydende fodermidler, bl.a. sojaskråfoder, rapsskråfoder, rapskagefoder, solsikkeskråfoder, fiskemel, hvedeklid, solsikkekage, kornbærme (DDGS), tørrede sukkerroesnitter, græs- og lucernegrønmel. Flere fodermidler har fået nye navne og tilføjet et fodermiddelnummer svarende til EU-Kommissionens Forordning nr. 68/2013 om fortegnelsen over fodermidler [1], som netop er trådt i kraft den 19. august Eksempelvis skifter det i praksis anvendte fodermiddel Sojaskrå, afskallet navn til Sojaskråfoder, afskallet tilsvarende med Rapsskrå, der skifter navn til Rapsskråfoder og Solsikkeskrå, der skifter navn til Solsikkeskråfoder. Forskellen i Forordning nr. 68/2013 mellem " Sojaskrå, afskallet" og " Sojaskråfoder, afskallet" er, at sidstnævnte må indeholde op til 1 % blegejord og filterhjælpestoffer (f.eks. diatoméjord, amorfe silikater og silica, phyllosilikater og cellulose- eller træfibre) og lecithin fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg. Beskrivelsen af sidstnævnte svarer i øvrigt stort set til beskrivelsen anført i den tidligere gældende Forordning nr. 575/2011 for " Sojaskrå, afskallet". Dermed er der reelt tale om et nyt navn og nummer på det fodermiddel, der traditionelt har været anvendt f.eks. i svinefoder og ikke tale om en ændret kvalitet af fodermidlet og er eksempler på de såkaldte EU-numre, der anvendes i EU-forordningen [1] og de fodermidler i VSP s fodermiddeltabel, der passer til EU-forordningens kategorier, har fået et tilhørende EU-nummer. I appendiks 2 ses en oversigt over alle de fodermidler i VSP s fodermiddeltabel, der er tildelt et EU-nummer. 3
4 VSP s fodermiddeltabel indeholder også tabelværdier for visse fodermidler og foderblandinger, der ikke falder ind under ovennævnte forordnings kategorier. Formålet med fortsat at medtage disse i tabellen er at give vejledende værdier til fx beregning af forventet næringsstofindhold i en foderblanding, hvilket også er en facilitet i det regneark, hvori VSP s fodermiddeltabel distribueres. Beskrivelsen af et fodermiddel præsenteres nu på skærmbilledet ved siden af tabelværdierne for fodermidlet. Hvis der vælges udskrift på begge sider af et ark papir, kommer tabelværdierne på side 1 og beskrivelsen på side 2. Vurdering af usikkerheden på tabelværdierne For hver analyse er der angivet information om antallet af analyser, standardafvigelse og revideringsdato. Det giver brugeren en mulighed for at vurdere baggrunden for tabelværdien, eksempelvis om der kan forventes stor variation i et fodermiddels næringsstofindhold. Variationen, der er fundet i analyserne af f.eks. råproteinindholdet, er præsenteret som standardafvigelsen. Standardafvigelsen er beregnet på værdier i tørstof - og angivet i værdier i tørstof i den enhed, der anvendes i den pågældende linje, hvilket i regnearket forklares med en såkaldt cellekommentar, når musens markør føres hen over overskriften Std. afv.. Standardafvigelsen på "Tørstof i varen" er dog beregnet pr. foreliggende vare. Ved hjælp af standardafvigelsen kan der beregnes et 95 % konfidensinterval. Ved et 95 % konfidensinterval forstås, at 95 % af de næste prøver, der analyseres for råprotein, sandsynligvis vil ligge i intervallet fra middelværdien 2 * std.afv. til middelværdien + 2 * std.afv. Et proteinfodermiddel i fodermiddeltabellen kunne f.eks. indeholde 33,6 % råprotein i tørstof i gennemsnit med en standardafvigelse på ca. 1,4 procentenheder. I dette tilfælde mellem 30,8 og 36,4 % råprotein i tørstof. Når der er stor variation i et fodermiddels næringsstofindhold, bør man i forbindelse med foderoptimeringen tage sine forholdsregler evt. ved at hæve aminosyre- og fosforkravene med en sikkerhedsmargin eller tage analyse af det aktuelle parti, når det pågældende fodermiddel skal indgå med en større andel i en foderrecept. Konklusion VSP s fodermiddeltabel publiceres i form af et regneark, der ligger på VSP s hjemmeside under SERVICES VÆRKTØJER BEREGNINGER med titlen Fodermiddeltabel og beregning af I- faktor samt fordøjeligt indhold [2]. Heri gives en mulighed for at beregne næringsstof- og energiindhold på foderblandinger. 4
5 Referencer [1] EU-Kommissionens forordning nr. 68/2013 af 16. januar 2013: [2] VSP s fodermiddeltabel: Deltagere Erik Dam Jensen, HEDEGAARD A/S og Finn Vestergaard Povlsen, DLG a.m.b.a. Afprøvning nr. 407 //NJK// 5
6 Appendiks 1. Ajourførte og nye fodermidler og foderstoffer i tabellen VSPkode EUnummer Fodermiddel CALCIUMFORMIAT BYG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase BYG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDEKLID RUG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase RUG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HAVRE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet HAVRE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet TRITICALE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase TRITICALE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase KORNBÆRME, tørret (DDGS) RAPSSKRÅFODER, lavt glukosinolatindhold RAPSKAGEFODER, lavt glukosinolatindhold EP 100 fermenteret tilskudsfoder SOJASKRÅFODER, afskallet toastet SOJAPROTEINKONCENTRAT, ekstraheret, Imcosoy SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet SOLSIKKEKAGE, 18 % træstof LUPIN, blå, SUKKERROESNITTER, Våde, (sukkerroeaffald) TØRREDE SUKKEROESNITTER, (Roepiller) pulpetter PULVER AF CIKORIERØDDER LUCERNEGRØNMEL (lucernepiller) GRÆSGRØNMEL (grønpiller) VALLE, KATEGORI A, gns. (Perlac 5,5) VALLE, Nr Vium, juli VALLE, Perlac 5,5, Brabrand, juli VALLE, Perlac 5,5, Høgelund, juli VALLE, Slagelse, jan VALLE, Troldhede, juli VALLE, Lillebælt, feb VALLE, KATEGORI B, gns. (Perlac 7) VALLE, Perlac 7, Rødkærsbro, juli VALLE, Perlac 7, Hoco, juli VALLE, Perlac 7, Bislev, maj VALLE, Perlac 7, Branderup, juli VALLE, Perlac 7, Taulov, juli VALLE, Perlac 7, Kruså, juli VALLE, Perlac 14, Hoco, juli VALLE, Gjesing, juni Laktoseprodukt, VarioLac FISKEMEL FISKEMEL, SPECIAL A FISKEMEL, LT FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-35 Lakseproteinkoncentrat FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-PRO Lakseproteinkoncentrat VEG.FEDT. 65 % palmeolie og 35 % PFAD (Foderblanding) VEG.FEDT. 50 % palmeolie og 50 % PFAD (Foderblanding) XYLANASE Porzyme XYLANASE Ronozyme WX (CT) XYLANASE Danisco 8000 G XYLANASE Econase XT LYSIN,L(HCl)98,5% LYSIN,L Vådfoder FK=75% BIOLYSIN 65 % BIOLYSIN65% Vådf, FK=75% 6
7 Appendiks 2.1 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (1:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato KRIDT DICALCIUMFOSFAT MONOCALCIUMFOS (16_22,7) MONONATRIUMFOS MAGNESIUMOXID NATRIUMCLORID NATRIUMBICARBON Ca-Na-FOSFAT MONODICALC FOSF MAGNESIUMKARBON MANGANSULF,TETR 1%-opløsning KALIUMKLORID BYG, vår, BYG, vår, xylanase BYG, vår, 2012, varmebehandlet BYG, vår, 2012, varmebehandlet + xylanase BYG, vår, BYG, vår, xylanase BYG, vår, 2011, varmebehandlet BYG, vår, 2011, varmebehandlet + xylanase BYG, vår, gns BYG, vår, gns xylanase BYG, vår, gns , varmebehandlet BYG, vår, gns , varmebehandlet + xylanase BYG, vinter, BYG, vinter, xylanase BYG, vinter, 2012, varmebehandlet BYG, vinter, 2012, varmebehandlet + xylanase BYG, vinter, BYG, vinter, xylanase BYG, vinter, 2011, varmebehandlet BYG, vinter, 2011, varmebehandlet + xylanase BYG, vinter, gns BYG, vinter, gns xylanase BYG, vinter, gns , varmebehandlet BYG, vinter, gns , varmebehandlet + xylanas BYG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase BYG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, HVEDE, xylanase HVEDE, 2012, varmebehandlet HVEDE, 2012, varmebehandlet + xylanase HVEDE, HVEDE, xylanase HVEDE, 2011, varmebehandlet HVEDE, 2011, varmebehandlet + xylanase HVEDE, gns HVEDE, gns xylanase HVEDE, gns , varmebehandlet HVEDE, gns , varmebehandlet + xylanase HVEDE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDEGLUTEN 80% protein (Obs.: Gamle data) HVEDEGLUTENFODER HVEDESTRØMEL HVEDEKLID HVEDEKLID +xylanase RUG, flerårigt gns
8 Appendiks 2.2 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (2:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato RUG, flerårigt gns + xylanase RUG, flerårigt gns, varmebehandlet RUG, flerårigt gns, varmebehandlet + xylanase RUG, RUG, 2011, varmebehandlet RUG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase RUG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HAVRE, flerårigt gns HAVRE, flerårigt gns, varmebehandlet HAVRE, HAVRE, 2011, varmebehandlet HAVRE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet HAVRE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet HAVRE, Nøgen HAVRESKALMEL MAJS MAJS, Varmebehandlet MAJS, Vådkonserveret MAJSFODERMEL MAJSKIM (Obs.: Gamle data) MAJSGLUTENFODER MAJSGLUTEN 60% råprotein MILOKORN, lavt tanninindhold RISFODERMEL,HVIDT (Obs.: Gamle data) FODERRIS (formalet) TRITICALE, flerårigt gns TRITICALE, flerårigt gns + xylanase TRITICALE, flerårigt gns, varmebehandlet TRITICALE, flerårigt gns, varmebehandlet + xylanase TRITICALE, TRITICALE, xylanase TRITICALE, 2010, varmebehandlet TRITICALE, 2010, varmebehandlet +xylanase TRITICALE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase TRITICALE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase KORNBÆRME, tørret (DDGS) RAPSFRØ DL (=(Dobbelt) Lavt glukosinolatindhold) RAPSSKRÅFODER, lavt glukosinolatindhold RAPSKAGEFODER, 5 % fedt, lavt glukosinolatindhold (Obs.: Gamle da RAPSKAGEFODER, 9 % fedt, lavt glukosinolatindhold (Obs.: Gamle da RAPSKAGEFODER, lavt glukosinolatindhold KOKOSKAGE, FEDTRIG PALMEKAGE SOJABØNNER, toastet SOJASKRÅFODER, toastet SOJASKRÅFODER, afskallet toastet SOJAPROTEINKONCENTRAT, fermenteret tørret, HP SOJAPROTEINKONCENTRAT, fermenteret tørret, HP SOJASKRÅFODER, afskallet toastet ekstruderet, AlphaSoy PIG SOJAPROTEINKONCENTRAT, ekstraheret, AlphaSoy PIG SOJASKRÅFODER, afskallet toastet ekstruderet, AGB-Soya SOJAPROTEINKONCENTRAT, fermenteret tørret, Vilosoy SOJAPROTEINKONCENTRAT, ekstraheret, Imcosoy SOJASKALLER SOJAKAGE 8,1% fedt SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet 14 % træstof (Gl. data) SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet 22 % træstof (Gl. data)
9 Appendiks 2.3 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (3:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet SOLSIKKEKAGE, 18 % træstof SOLSIKKEKAGE, 15 % træstof (Obs.: Gamle data) HØRFRØ (Obs.: Gamle data) LUPIN, blå, LUPIN, gul (Obs.: Gamle data) ÆRTER HESTEBØNNER VIKKER (Obs.: Gamle data) SUKKERROESNITTER, Våde, (sukkerroeaffald) TØRREDE SUKKEROESNITTER, (Roepiller) pulpetter TØRREDE SUKKEROESNITTER, letmelasserede TØRREDE SUKKEROESNITTER, tilsalt melasse (Kosetter) SUKKERROEMELASSE FODERSUKKER (Obs.: Gamle data) PULVER AF CIKORIERØDDER TAPIOKA (Obs.: Gamle data) KARTOFFELPROTEIN KARTOFFELPROTEIN, PROTASTAR CITRUSKVAS TØR (Obs.: Gamle data) PEKTINFODER LUCERNEGRØNMEL (lucernepiller) GRÆSGRØNMEL (grønpiller) KOLBEMAJS SUKKERRØRSMELASSE GLYCEROL, CONCERINE CD80 FEED MASK, tørret MASK, frisk KORNPLANTER, Helsæd af Byg-Ært, gns KORNPLANTER, Helsæd af Hvede-Ært, gns KORNPLANTER, Helsæd af Byg, gns KORNPLANTER, Helsæd af Hvede, gns KORNPLANTER, Helsæd af Ært, gns MAJSENSILAGE, Gns MAJSENSILAGE, Let fordøjelig MAJSENSILAGE, Tungt fordøjelig GRÆSENSILAGE 1. SLÆT GRÆSENSILAGE 2. SLÆT KORNHALM, Byg KORNHALM, Hvede SØDMÆLK SKUMMETMÆLK SKUMMETMÆLKSPULVER SKUMMETMÆLKSPULVER, DENAT Formel A MÆLKEPROTIENPULVER SØDMÆLKSPULVER KÆRNEMÆLKSPULVER KÆRNEMÆLKSPULVER, Type B VALLE, KATEGORI A, gns. (Perlac 5,5) VALLE, Nr Vium, juli VALLE, Perlac 5,5, Brabrand, juli VALLE, Perlac 5,5, Høgelund, juli VALLE, Slagelse, jan VALLE, Troldhede, juli VALLE, Lillebælt, feb VALLE, KATEGORI B, gns. (Perlac 7) VALLE, Perlac 7, Rødkærsbro, juli VALLE, Perlac 7, Hoco, juli
10 Appendiks 2.4 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (4:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato VALLE, Perlac 7, Bislev, maj VALLE, Perlac 7, Branderup, juli VALLE, Perlac 7, Taulov, juli VALLE, Perlac 7, Kruså, juli VALLE, Perlac 14, Hoco, juli VALLE, Gjesing, juni VALLEPULVER, SØD VALLEPULVER, SUR Laktoseprodukt, VarioLac BLODPLASMA, Daka Sprayt BLODPRODUKT (HÆMOGLOBINMEL, Daka) FISKEMEL FISKEMEL, SPECIAL A FISKEMEL, LT FISKEMEL, ISLAND (Obs.: Gamle data) FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-35 Lakseproteinkoncentrat FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-PRO Lakseproteinkoncentrat SVINEFEDT (Obs.: Gamle data) VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Soja VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Palme VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Raps Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering, palme (PFAD) VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Kokos TØRGÆR GÆRFLØDE, ØL GÆRFLØDE, NOVO GÆRFLØDE, SPRIT
11 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereFODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereJUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE
JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE NOTAT NR. 1620 Beregningssystemet til håndtering af stigende dosering med fytase er opdateret og udvidet til højere fytasedoseringer og nye fytaser
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereGrovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereFordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereFormål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
Læs mereTungmetaller, arsen, fluor og melamin i foder - kontrolresultater fra fodervirksomheder 2018
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Tungmetaller, arsen, fluor og melamin i foder - kontrolresultater fra fodervirksomheder 08 J. nr.: 09-9-69-00007 FORMÅL I 08 udtog Fødevarestyrelsen 85 stikprøver på danske fodervirksomheder
Læs mereØkonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereFIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12
FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted
ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner
Læs mereMØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV
Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereHestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed
Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man
Læs mereFoder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Læs mereVejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder
Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereØkologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereKontrollen med pesticidrester i foder i 2015
PROJEKTER SLUTRAPPORT Titel Kontrollen pesticidrester i foder i 05 J. nr.: 0-8--00/0-8--007. september 0 BAGGRUND OG FORMÅL Regler EU har fastsat maksimalgrænseværdier (MRL) for klorerede pesticider i
Læs mereBAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Læs mere17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
Læs mereSådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder
Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk
Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereMælkens klimaaftryk beregnet i DMS
Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereEnsilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Læs mereSOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER
SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019
Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 1 I bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereHøjere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010
Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og
Læs mereFodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK
Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereHar grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?
Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af
Læs mereCASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER
CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne
Læs mereCASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER
Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs mereMykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Mykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017 J. nr.: 2018-29-61-01042 FORMÅL I 2017 udtog Fødevarestyrelsen 388 stikprøver på danske fodervirksomheder
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereNyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring
Foderseminar Syd 8. juni 2010 Foderseminar Syd 8. juni 2010 Program fortsat: Program: Velkomst v/ Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 19.15 Alternative fodermidler v. Grete Brunsgaard, SDSR Kl. 17.10 Aktuelt
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereSolsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro
Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke
Læs merePrisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.
Prisdatabasen Maj Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling i
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard
Læs merePrisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.
Prisdatabasen Juli 2017 Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling
Læs mere