FODERMIDDELTABELLEN ER AJOURFØRT MED NYE TABELVÆRDIER OG NAVNE PÅ VIGTIGE FODERMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FODERMIDDELTABELLEN ER AJOURFØRT MED NYE TABELVÆRDIER OG NAVNE PÅ VIGTIGE FODERMIDLER"

Transkript

1 & European Agricultural Fund for Rural Development FODERMIDDELTABELLEN ER AJOURFØRT MED NYE TABELVÆRDIER OG NAVNE PÅ VIGTIGE FODERMIDLER NOTAT NR Fodermiddeltabellen er blevet ajourført i et samarbejde mellem VSP og DAKOFO. Vigtige proteinfodermidler har skiftet navn: F.eks. kaldes sojaskrå fremover for sojaskråfoder. INSTITUTION: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION FORFATTER: NIELS MORTEN SLOTH JESPER POULSEN KAREN FREDERIKSEN UDGIVET: 22. AUGUST 2013 Fagområde: Nøgleord: Ernæring Analyser, fodermidler, fodermiddeldatabase Sammendrag Videncenter for Svineproduktions fodermiddeltabel er blevet ajourført i et samarbejde mellem Videncenter for Svineproduktion (VSP) og DAKOFO. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandelen i Danmark. Der er bl.a. foretaget følgende ændringer: 1. Fodermidlerne har fået nye navne og tilføjet et fodermiddelnummer svarende til EU- Kommissionens Forordning nr. 68/2013, som netop er trådt i kraft den 19. august Eksempelvis skifter Sojaskrå navn til Sojaskråfoder og Rapsskrå skifter navn til Rapsskråfoder. 1

2 2. Tabelværdierne er ajourført på en række betydende fodermidler, bl.a. sojaskråfoder, rapsskråfoder, rapskagefoder, solsikkeskråfoder, fiskemel, hvedeklid, solsikkekage, kornbærme (DDGS), tørrede sukkerroesnitter, græs- og lucernegrønmel. 3. Beskrivelsen af et fodermiddel præsenteres nu på skærmbilledet ved siden af tabelværdierne for fodermidlet. Hvis der vælges udskrift på begge sider af et ark papir, kommer tabelværdierne på side 1 og beskrivelsen på side For hver analyse er der angivet information om antallet af analyser, middelværdi, standardafvigelse (anført i enheder på tørstofbasis) og revideringsdato. VSP s fodermiddeltabel publiceres i form af et regneark, der ligger på VSP s hjemmeside under SERVICES VÆRKTØJER BEREGNINGER med titlen Fodermiddeltabel og beregning af I- faktor samt fordøjeligt indhold [2]. Heri gives en mulighed for at beregne næringsstof- og energiindhold i foderblandinger. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr samt journalnr U Baggrund Der er indgået et samarbejde mellem DAKOFO og VSP med det formål at få et fælles vejledende tabelværk over fodermidler (herefter kaldet VSP s fodermiddeltabel ), der ajourføres minimum én gang årligt. DAKOFO er en brancheforening for korn- og foderstofhandelen i Danmark. Det er vigtigt at understrege, at tabelværdierne er vejledende gennemsnit og ikke eksakte værdier for det enkelte parti, idet de enkelte produkters næringsstofindhold kan variere over tid og imellem forskellige batch. Det er formålet, at foderstofforretninger, rådgivere, landmænd og VSP får et fælles rimeligt opdateret referencegrundlag i form af VSP s fodermiddeltabel og derigennem færre uenigheder om beregnede værdier på foderblandinger. 2

3 Materiale og metode DAKOFO har til denne ajourføring bidraget med analyseresultater på sojaskråfoder, rapsskråfoder, rapskagefoder, solsikkeskråfoder, fiskemel, hvedeklid, solsikkekage, kornbærme (DDGS), tørrede sukkerroesnitter, græs- og lucernegrønmel, der er baseret på periodevise stikprøver foretaget i 2012 og Antal analyser og standardafvigelser angives for hver analyseret egenskab på et fodermiddel, så grundlaget for hver værdi kan ses. Navngivningen af fodermidlerne følger EU-Kommissionens forordning nr. 68/2013 af 16. januar 2013, om fortegnelsen over fodermidler [1], der gælder fra og med 19. august Resultater og diskussion I appendiks 1 ses en oversigt over de fodermidler, der er ajourført siden publicering af kornanalyserne i Tabelværdierne er ajourført på en række betydende fodermidler, bl.a. sojaskråfoder, rapsskråfoder, rapskagefoder, solsikkeskråfoder, fiskemel, hvedeklid, solsikkekage, kornbærme (DDGS), tørrede sukkerroesnitter, græs- og lucernegrønmel. Flere fodermidler har fået nye navne og tilføjet et fodermiddelnummer svarende til EU-Kommissionens Forordning nr. 68/2013 om fortegnelsen over fodermidler [1], som netop er trådt i kraft den 19. august Eksempelvis skifter det i praksis anvendte fodermiddel Sojaskrå, afskallet navn til Sojaskråfoder, afskallet tilsvarende med Rapsskrå, der skifter navn til Rapsskråfoder og Solsikkeskrå, der skifter navn til Solsikkeskråfoder. Forskellen i Forordning nr. 68/2013 mellem " Sojaskrå, afskallet" og " Sojaskråfoder, afskallet" er, at sidstnævnte må indeholde op til 1 % blegejord og filterhjælpestoffer (f.eks. diatoméjord, amorfe silikater og silica, phyllosilikater og cellulose- eller træfibre) og lecithin fra integrerede knusnings- og raffineringsanlæg. Beskrivelsen af sidstnævnte svarer i øvrigt stort set til beskrivelsen anført i den tidligere gældende Forordning nr. 575/2011 for " Sojaskrå, afskallet". Dermed er der reelt tale om et nyt navn og nummer på det fodermiddel, der traditionelt har været anvendt f.eks. i svinefoder og ikke tale om en ændret kvalitet af fodermidlet og er eksempler på de såkaldte EU-numre, der anvendes i EU-forordningen [1] og de fodermidler i VSP s fodermiddeltabel, der passer til EU-forordningens kategorier, har fået et tilhørende EU-nummer. I appendiks 2 ses en oversigt over alle de fodermidler i VSP s fodermiddeltabel, der er tildelt et EU-nummer. 3

4 VSP s fodermiddeltabel indeholder også tabelværdier for visse fodermidler og foderblandinger, der ikke falder ind under ovennævnte forordnings kategorier. Formålet med fortsat at medtage disse i tabellen er at give vejledende værdier til fx beregning af forventet næringsstofindhold i en foderblanding, hvilket også er en facilitet i det regneark, hvori VSP s fodermiddeltabel distribueres. Beskrivelsen af et fodermiddel præsenteres nu på skærmbilledet ved siden af tabelværdierne for fodermidlet. Hvis der vælges udskrift på begge sider af et ark papir, kommer tabelværdierne på side 1 og beskrivelsen på side 2. Vurdering af usikkerheden på tabelværdierne For hver analyse er der angivet information om antallet af analyser, standardafvigelse og revideringsdato. Det giver brugeren en mulighed for at vurdere baggrunden for tabelværdien, eksempelvis om der kan forventes stor variation i et fodermiddels næringsstofindhold. Variationen, der er fundet i analyserne af f.eks. råproteinindholdet, er præsenteret som standardafvigelsen. Standardafvigelsen er beregnet på værdier i tørstof - og angivet i værdier i tørstof i den enhed, der anvendes i den pågældende linje, hvilket i regnearket forklares med en såkaldt cellekommentar, når musens markør føres hen over overskriften Std. afv.. Standardafvigelsen på "Tørstof i varen" er dog beregnet pr. foreliggende vare. Ved hjælp af standardafvigelsen kan der beregnes et 95 % konfidensinterval. Ved et 95 % konfidensinterval forstås, at 95 % af de næste prøver, der analyseres for råprotein, sandsynligvis vil ligge i intervallet fra middelværdien 2 * std.afv. til middelværdien + 2 * std.afv. Et proteinfodermiddel i fodermiddeltabellen kunne f.eks. indeholde 33,6 % råprotein i tørstof i gennemsnit med en standardafvigelse på ca. 1,4 procentenheder. I dette tilfælde mellem 30,8 og 36,4 % råprotein i tørstof. Når der er stor variation i et fodermiddels næringsstofindhold, bør man i forbindelse med foderoptimeringen tage sine forholdsregler evt. ved at hæve aminosyre- og fosforkravene med en sikkerhedsmargin eller tage analyse af det aktuelle parti, når det pågældende fodermiddel skal indgå med en større andel i en foderrecept. Konklusion VSP s fodermiddeltabel publiceres i form af et regneark, der ligger på VSP s hjemmeside under SERVICES VÆRKTØJER BEREGNINGER med titlen Fodermiddeltabel og beregning af I- faktor samt fordøjeligt indhold [2]. Heri gives en mulighed for at beregne næringsstof- og energiindhold på foderblandinger. 4

5 Referencer [1] EU-Kommissionens forordning nr. 68/2013 af 16. januar 2013: [2] VSP s fodermiddeltabel: Deltagere Erik Dam Jensen, HEDEGAARD A/S og Finn Vestergaard Povlsen, DLG a.m.b.a. Afprøvning nr. 407 //NJK// 5

6 Appendiks 1. Ajourførte og nye fodermidler og foderstoffer i tabellen VSPkode EUnummer Fodermiddel CALCIUMFORMIAT BYG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase BYG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDEKLID RUG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase RUG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HAVRE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet HAVRE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet TRITICALE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase TRITICALE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase KORNBÆRME, tørret (DDGS) RAPSSKRÅFODER, lavt glukosinolatindhold RAPSKAGEFODER, lavt glukosinolatindhold EP 100 fermenteret tilskudsfoder SOJASKRÅFODER, afskallet toastet SOJAPROTEINKONCENTRAT, ekstraheret, Imcosoy SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet SOLSIKKEKAGE, 18 % træstof LUPIN, blå, SUKKERROESNITTER, Våde, (sukkerroeaffald) TØRREDE SUKKEROESNITTER, (Roepiller) pulpetter PULVER AF CIKORIERØDDER LUCERNEGRØNMEL (lucernepiller) GRÆSGRØNMEL (grønpiller) VALLE, KATEGORI A, gns. (Perlac 5,5) VALLE, Nr Vium, juli VALLE, Perlac 5,5, Brabrand, juli VALLE, Perlac 5,5, Høgelund, juli VALLE, Slagelse, jan VALLE, Troldhede, juli VALLE, Lillebælt, feb VALLE, KATEGORI B, gns. (Perlac 7) VALLE, Perlac 7, Rødkærsbro, juli VALLE, Perlac 7, Hoco, juli VALLE, Perlac 7, Bislev, maj VALLE, Perlac 7, Branderup, juli VALLE, Perlac 7, Taulov, juli VALLE, Perlac 7, Kruså, juli VALLE, Perlac 14, Hoco, juli VALLE, Gjesing, juni Laktoseprodukt, VarioLac FISKEMEL FISKEMEL, SPECIAL A FISKEMEL, LT FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-35 Lakseproteinkoncentrat FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-PRO Lakseproteinkoncentrat VEG.FEDT. 65 % palmeolie og 35 % PFAD (Foderblanding) VEG.FEDT. 50 % palmeolie og 50 % PFAD (Foderblanding) XYLANASE Porzyme XYLANASE Ronozyme WX (CT) XYLANASE Danisco 8000 G XYLANASE Econase XT LYSIN,L(HCl)98,5% LYSIN,L Vådfoder FK=75% BIOLYSIN 65 % BIOLYSIN65% Vådf, FK=75% 6

7 Appendiks 2.1 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (1:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato KRIDT DICALCIUMFOSFAT MONOCALCIUMFOS (16_22,7) MONONATRIUMFOS MAGNESIUMOXID NATRIUMCLORID NATRIUMBICARBON Ca-Na-FOSFAT MONODICALC FOSF MAGNESIUMKARBON MANGANSULF,TETR 1%-opløsning KALIUMKLORID BYG, vår, BYG, vår, xylanase BYG, vår, 2012, varmebehandlet BYG, vår, 2012, varmebehandlet + xylanase BYG, vår, BYG, vår, xylanase BYG, vår, 2011, varmebehandlet BYG, vår, 2011, varmebehandlet + xylanase BYG, vår, gns BYG, vår, gns xylanase BYG, vår, gns , varmebehandlet BYG, vår, gns , varmebehandlet + xylanase BYG, vinter, BYG, vinter, xylanase BYG, vinter, 2012, varmebehandlet BYG, vinter, 2012, varmebehandlet + xylanase BYG, vinter, BYG, vinter, xylanase BYG, vinter, 2011, varmebehandlet BYG, vinter, 2011, varmebehandlet + xylanase BYG, vinter, gns BYG, vinter, gns xylanase BYG, vinter, gns , varmebehandlet BYG, vinter, gns , varmebehandlet + xylanas BYG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase BYG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, HVEDE, xylanase HVEDE, 2012, varmebehandlet HVEDE, 2012, varmebehandlet + xylanase HVEDE, HVEDE, xylanase HVEDE, 2011, varmebehandlet HVEDE, 2011, varmebehandlet + xylanase HVEDE, gns HVEDE, gns xylanase HVEDE, gns , varmebehandlet HVEDE, gns , varmebehandlet + xylanase HVEDE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HVEDEGLUTEN 80% protein (Obs.: Gamle data) HVEDEGLUTENFODER HVEDESTRØMEL HVEDEKLID HVEDEKLID +xylanase RUG, flerårigt gns

8 Appendiks 2.2 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (2:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato RUG, flerårigt gns + xylanase RUG, flerårigt gns, varmebehandlet RUG, flerårigt gns, varmebehandlet + xylanase RUG, RUG, 2011, varmebehandlet RUG, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase RUG, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase HAVRE, flerårigt gns HAVRE, flerårigt gns, varmebehandlet HAVRE, HAVRE, 2011, varmebehandlet HAVRE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet HAVRE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet HAVRE, Nøgen HAVRESKALMEL MAJS MAJS, Varmebehandlet MAJS, Vådkonserveret MAJSFODERMEL MAJSKIM (Obs.: Gamle data) MAJSGLUTENFODER MAJSGLUTEN 60% råprotein MILOKORN, lavt tanninindhold RISFODERMEL,HVIDT (Obs.: Gamle data) FODERRIS (formalet) TRITICALE, flerårigt gns TRITICALE, flerårigt gns + xylanase TRITICALE, flerårigt gns, varmebehandlet TRITICALE, flerårigt gns, varmebehandlet + xylanase TRITICALE, TRITICALE, xylanase TRITICALE, 2010, varmebehandlet TRITICALE, 2010, varmebehandlet +xylanase TRITICALE, 10,0 % råprotein, varmebehandlet + xylanase TRITICALE, 11,5 % råprotein, varmebehandlet + xylanase KORNBÆRME, tørret (DDGS) RAPSFRØ DL (=(Dobbelt) Lavt glukosinolatindhold) RAPSSKRÅFODER, lavt glukosinolatindhold RAPSKAGEFODER, 5 % fedt, lavt glukosinolatindhold (Obs.: Gamle da RAPSKAGEFODER, 9 % fedt, lavt glukosinolatindhold (Obs.: Gamle da RAPSKAGEFODER, lavt glukosinolatindhold KOKOSKAGE, FEDTRIG PALMEKAGE SOJABØNNER, toastet SOJASKRÅFODER, toastet SOJASKRÅFODER, afskallet toastet SOJAPROTEINKONCENTRAT, fermenteret tørret, HP SOJAPROTEINKONCENTRAT, fermenteret tørret, HP SOJASKRÅFODER, afskallet toastet ekstruderet, AlphaSoy PIG SOJAPROTEINKONCENTRAT, ekstraheret, AlphaSoy PIG SOJASKRÅFODER, afskallet toastet ekstruderet, AGB-Soya SOJAPROTEINKONCENTRAT, fermenteret tørret, Vilosoy SOJAPROTEINKONCENTRAT, ekstraheret, Imcosoy SOJASKALLER SOJAKAGE 8,1% fedt SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet 14 % træstof (Gl. data) SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet 22 % træstof (Gl. data)

9 Appendiks 2.3 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (3:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato SOLSIKKESKRÅFODER, afskallet SOLSIKKEKAGE, 18 % træstof SOLSIKKEKAGE, 15 % træstof (Obs.: Gamle data) HØRFRØ (Obs.: Gamle data) LUPIN, blå, LUPIN, gul (Obs.: Gamle data) ÆRTER HESTEBØNNER VIKKER (Obs.: Gamle data) SUKKERROESNITTER, Våde, (sukkerroeaffald) TØRREDE SUKKEROESNITTER, (Roepiller) pulpetter TØRREDE SUKKEROESNITTER, letmelasserede TØRREDE SUKKEROESNITTER, tilsalt melasse (Kosetter) SUKKERROEMELASSE FODERSUKKER (Obs.: Gamle data) PULVER AF CIKORIERØDDER TAPIOKA (Obs.: Gamle data) KARTOFFELPROTEIN KARTOFFELPROTEIN, PROTASTAR CITRUSKVAS TØR (Obs.: Gamle data) PEKTINFODER LUCERNEGRØNMEL (lucernepiller) GRÆSGRØNMEL (grønpiller) KOLBEMAJS SUKKERRØRSMELASSE GLYCEROL, CONCERINE CD80 FEED MASK, tørret MASK, frisk KORNPLANTER, Helsæd af Byg-Ært, gns KORNPLANTER, Helsæd af Hvede-Ært, gns KORNPLANTER, Helsæd af Byg, gns KORNPLANTER, Helsæd af Hvede, gns KORNPLANTER, Helsæd af Ært, gns MAJSENSILAGE, Gns MAJSENSILAGE, Let fordøjelig MAJSENSILAGE, Tungt fordøjelig GRÆSENSILAGE 1. SLÆT GRÆSENSILAGE 2. SLÆT KORNHALM, Byg KORNHALM, Hvede SØDMÆLK SKUMMETMÆLK SKUMMETMÆLKSPULVER SKUMMETMÆLKSPULVER, DENAT Formel A MÆLKEPROTIENPULVER SØDMÆLKSPULVER KÆRNEMÆLKSPULVER KÆRNEMÆLKSPULVER, Type B VALLE, KATEGORI A, gns. (Perlac 5,5) VALLE, Nr Vium, juli VALLE, Perlac 5,5, Brabrand, juli VALLE, Perlac 5,5, Høgelund, juli VALLE, Slagelse, jan VALLE, Troldhede, juli VALLE, Lillebælt, feb VALLE, KATEGORI B, gns. (Perlac 7) VALLE, Perlac 7, Rødkærsbro, juli VALLE, Perlac 7, Hoco, juli

10 Appendiks 2.4 Liste over fodermidler i VSPs fodermiddeldatabase med EU-numre (4:4) VSPkode EUnummer Fodermiddel Redigeringsdato VALLE, Perlac 7, Bislev, maj VALLE, Perlac 7, Branderup, juli VALLE, Perlac 7, Taulov, juli VALLE, Perlac 7, Kruså, juli VALLE, Perlac 14, Hoco, juli VALLE, Gjesing, juni VALLEPULVER, SØD VALLEPULVER, SUR Laktoseprodukt, VarioLac BLODPLASMA, Daka Sprayt BLODPRODUKT (HÆMOGLOBINMEL, Daka) FISKEMEL FISKEMEL, SPECIAL A FISKEMEL, LT FISKEMEL, ISLAND (Obs.: Gamle data) FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-35 Lakseproteinkoncentrat FISKEPROTEIN, hydrolyseret, H-PRO Lakseproteinkoncentrat SVINEFEDT (Obs.: Gamle data) VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Soja VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Palme VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Raps Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering, palme (PFAD) VEGETABILSK OLIE OG FEDTSTOF, Kokos TØRGÆR GÆRFLØDE, ØL GÆRFLØDE, NOVO GÆRFLØDE, SPRIT

11 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.

Læs mere

FODERBLANDINGER SVIN

FODERBLANDINGER SVIN FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration

Læs mere

JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE

JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE NOTAT NR. 1620 Beregningssystemet til håndtering af stigende dosering med fytase er opdateret og udvidet til højere fytasedoseringer og nye fytaser

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Husdyrbrug nr. 9 December 00 Grovfoder til svin, hvad er det? Forslag til definition José A. Fernández & Viggo Danielsen, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion

FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...

Læs mere

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

Næringsindhold i korn fra høsten 2012 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen

Læs mere

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:

Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import

Læs mere

Tungmetaller, arsen, fluor og melamin i foder - kontrolresultater fra fodervirksomheder 2018

Tungmetaller, arsen, fluor og melamin i foder - kontrolresultater fra fodervirksomheder 2018 PROJEKTER - SLUTRAPPORT Tungmetaller, arsen, fluor og melamin i foder - kontrolresultater fra fodervirksomheder 08 J. nr.: 09-9-69-00007 FORMÅL I 08 udtog Fødevarestyrelsen 85 stikprøver på danske fodervirksomheder

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen

Læs mere

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12

FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2011/12 MEDDELELSE NR. 939 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i Midt- og Østjylland viste, at foderet fra Vestjyllands Andel gav en statistisk sikker højere produktionsværdi

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning

Læs mere

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted

ALTERNATIVE FODERMIDLER. Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted ALTERNATIVE FODERMIDLER Else Vils, Chefforsker, Husdyrinnovation, SEGES Tirsdag d. 29. Januar 2019 Ø-VET s årsmøde, Sørup Herregård, Ringsted Alternative fodermidler hvorfor Alternative fodermidler emner

Læs mere

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV

MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Økologikongres 2015 25. November 2015 Vingsted Kongrescenter Niels Finn Johansen SEGES Økologi MØDE B1. BIORAFFINERING KVALITETEN AF BIORAFFINERET PROTEIN I FORHOLD TIL DE ØKOLOGISKE HØNERS BEHOV Projektet

Læs mere

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018 FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk

Læs mere

Værdi af frie aminosyrer

Værdi af frie aminosyrer Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE JYLLAND 2013/2014 MEDDELELSE NR. 1003 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2013/14 viste, at foderet fra DLG var på niveau med kontrolblandingen,

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man

Læs mere

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion

Læs mere

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder

Vejledning. Indberetning og betaling 2016. Producenter og mellemhandlere af foder Vejledning Indberetning og betaling 2016 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal virksomheden betale... 3 3. Muligheder for reduktion/rabat... 4 4.

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2014/2015 MEDDELELSE NR. 1030 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2014/2015 viste stor forskel i produktionsværdien. Foder fra DLG havde den ringeste

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver

Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: nfj@vfl.dk Næringsstofindhold

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Kontrollen med pesticidrester i foder i 2015

Kontrollen med pesticidrester i foder i 2015 PROJEKTER SLUTRAPPORT Titel Kontrollen pesticidrester i foder i 05 J. nr.: 0-8--00/0-8--007. september 0 BAGGRUND OG FORMÅL Regler EU har fastsat maksimalgrænseværdier (MRL) for klorerede pesticider i

Læs mere

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder

Sådan finder du kr. på kontoen for indkøbt foder Sådan finder du 25.000 kr. på kontoen for indkøbt foder Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Konsulent Jens Møller Dansk Kvæg Højeste dækningsbidrag ved lav udgift til indkøbt foder og hjælpestoffer

Læs mere

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin

Læs mere

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk Fodervurdering på dansk og hollandsk Ved Per Tybirk Dansk energivurdering FEsv og FEso: In vitro fordøjeligheder, EFOS og EFOSi Fysiologisk energiværdi (ATP-værdi) Foderets potentielle værdi ved fin formaling

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =

Læs mere

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat

Læs mere

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER

SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER SOJASKRÅ KONTRA SOJAPROTEINPRODUKTER MEDDELELSE NR. 1137 I en afprøvning fra Forsøgsstation Grønhøj var der ikke højere forekomst af diarré hos smågrise foderet med foder med sojaskrå i forhold til smågrise

Læs mere

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 1 I bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG

AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter

Læs mere

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010

Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Højere indhold af mykotoksinerne deoxynivalenol DON og zearalenon i foderprøver i 2011 end i 2010 Formål Formålet med kampagnen er at give erhvervet en indikation på indholdet af DON (deoxynivalenol) og

Læs mere

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN

ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN

Læs mere

Mykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017

Mykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017 PROJEKTER - SLUTRAPPORT Mykotoksiner og meldrøjer i foder kontrolresultater fra fodervirksomheder 2017 J. nr.: 2018-29-61-01042 FORMÅL I 2017 udtog Fødevarestyrelsen 388 stikprøver på danske fodervirksomheder

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring Foderseminar Syd 8. juni 2010 Foderseminar Syd 8. juni 2010 Program fortsat: Program: Velkomst v/ Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 19.15 Alternative fodermidler v. Grete Brunsgaard, SDSR Kl. 17.10 Aktuelt

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro

Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer. Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Solsikke og rapsprodukter til slagtesvin og søer Svinerådgiver Peter Mark Nielsen LandboMidtØst Chefkonsulent Erik Dam Jensen HEDEGAARD agro Take home message Gode penge at spare ved at anvende solsikke

Læs mere

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8. Prisdatabasen Maj Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling i

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SMÅGRISE 2016/2017 MEDDELELSE NR. 1121 En afprøvning af smågrisefoder indkøbt i 2016/2017 viste stor forskel i produktionsværdi mellem firmaer. Foder fra Hornsyld Købmandsgaard

Læs mere

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8.

Prisdatabasen. Indholdsfortegnelse Side. Noget at leve af. Noget at leve for. SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8. Prisdatabasen Juli 2017 Indholdsfortegnelse Side SALGSPRISER... 2 FAKTORPRISER.. 6 UDENLANDSKE PRISER.. 8 Side 2 af 9 SALGSPRISER Danske salgspriser Indikator ------ Seneste ----- -------------- Udvikling

Læs mere