Baggrundsrapport til Miljøberetning 2006

Transkript

1 Til Baggrundsrapport til Miljøberetning maj 2006 khi/xdst Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 1/119

2 Indholdsfortegnelse 1. Miljørapport 2006 i resumé Status Miljødeklarationer Prognoser Om Miljørapport Miljødeklaration for el Beregningsprincipper for miljødeklarationen for el Indberetning af data Produktionsapparatet Emissionsfaktorer Nettab Udveksling med nabo-områder VE-udligning Miljødeklarationer og markedsel Fordelingsnøgler Særlige forhold i de to netområder i Eldeklaration Status Elsituationen i Danmark Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i Termisk produktion Anvendelse af alternative fordelingsnøgler Udveksling med udlandet i Import- og eksportforhold for Østdanmark Import- og eksportforhold for Vestdanmark Emissioner af kvoteregulerede stoffer i CO 2 -opgørelse Udledning af SO 2 og NO X i Emissioner hvor langt er vi nået? Produktionsfordeling og brændselsforbrug i Tab i nettet Landstal Miljøpåvirkninger Analyser af el- og varmeforsyningssystemerne Analyseforudsætninger Historiske tidsserier Produktion og brændselsforbrug Produktion, forbrug og udveksling af el Brændselsforbrug Emissioner til luften Drivhusgasser Forsurende gasser Øvrige emissioner Restprodukter Miljø og klima fokus på CO Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 2/119

3 7. Transmission af elektricitet Transmissionssystemets opbygning Miljøpåvirkninger fra transmissionssystemet Tab i nettet Brug og udledning af SF 6 -gas Magnetfelter Øvrige miljøpåvirkninger Naturgassystemet Miljøpåvirkninger ved transport af naturgas Transport af naturgas i Energiforbrug ved naturgastransport Forbrug af lugtstoffer Metoder og datagrundlag til Miljørapport Datagrundlag Emissioner og emissionsfaktorer Emissioner Emissionsfaktorer Brændselskarakteristika Energiopgørelse og systembalance Metode for estimering af miljøforhold Fordelingsnøgler mellem el og varme Varmevirkningsgradsmetoden Energi-indholdsmetoden Sammenligning af allokeringsmetoder Definitioner for VE Produktionsanlæg og brændselsanvendelse Udveksling af el med nabo-områder Metode for indregning af import-eksport El importeret fra Sverige El importeret fra Norge El importeret fra Tyskland Eksport af dansk overskudsproduktion Udvekslingskorrektion af NO x Analyseforudsætninger for prognoseberegninger Økonomiske beregninger El- og varmeforbrug Produktionskapacitet Referencer Begreber og forkortelser Materialesamling Energinet.dk Elkraft System Eltra Magnetfeltudvalgets materialer Oversigt over figurer og tabeller i baggrundsrapporten Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 3/119

4 1. Miljørapport 2006 i resumé Miljørapport 2006 oplyser om de væsentligste miljøpåvirkninger fra naturgassystemet og fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark. Miljørapporten indeholder Miljødeklaration af el, status for 2005 og prognose for perioden 2006 til Energinet.dk skal, som den systemansvarlige virksomhed for el- og gastransmission i Danmark, i henhold til lov om elforsyning, aflevere en årlig miljørapport til transport- og energiministeren [Ref. 1]. De øst- og vestdanske elsystemer er ikke sammenhængende. Derfor vil visse afsnit i Miljørapport 2006 være opdelt for de to systemer, hvor dette er mest relevant. 1.1 Status 2005 Normalisering af udveksling med udlandet i 2005 Udvekslingen af el med Norge, Sverige og Tyskland varierer fra år til år. Variationen er blandt andet afhængig af den importerede mængde vandkraft fra Norden og derfor af nedbørsmængden i løbet af året. Efter at et tørår i 2002 medførte et energiunderskud i Norden i 2003, er situationen med hensyn til udvekslinger over landegrænserne nu igen normaliserede. Der har således været en nettoimport af el fra Sverige og Norge til Danmark på 11,2 TWh, mens der har været en nettoeksport af el fra Danmark til Tyskland på 9,8 TWh. Samlet set gav dette anledning til en nettoimport i Danmark (hovedsageligt til det østdanske system) på 1,4 TWh i 2005, svarende til et nettounderskud på knap 4 % af det indenlandske forbrug (inklusive nettab) på 35,2 TWh. - I Østdanmark blev der i 2005 importeret GWh, mens eksporten var GWh. Netto blev der importeret GWh. - I Vestdanmark blev der importeret GWh og eksporteret GWh i Samlet er der netto fra Vestdanmark eksporteret 586 GWh, det vil sige igen et fald fra den rekordstore eksport på GWh i 2003 og GWh i Produktionen fra vindkraften har været på GWh i Østdanmark og GWh i Vestdanmark i Samlet set, er det en ganske svag stigning i forhold til vindkraftproduktionen i 2004, der var på MWh. Fald i udledning af CO 2 i 2005 I Østdanmark er CO 2 -udledningen faldet fra 9,3 mio. ton i 2004 til 8,4 mio. ton i I Vestdanmark er udledningen faldet fra 14,8 mio. ton i 2004 til 12,4 mio. ton i Det samlede fald på landsplan var således 3,3 mio. ton fra el- og kraftvarmesektoren. De lavere CO 2 -emissioner skyldes blandt andet, at forbruget af kul er faldet betydeligt. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 4/119

5 Energinet.dk vurderer, at den samlede CO 2 -udledning, opgjort for alle elproducerende enheder med gratiskvoter, vil være omkring 19,2 mio. ton i Dette tal er opgjort efter bestemmelserne i CO 2 -kvoteloven. Til sammenligning er den samlede gratiskvote for disse anlæg (inklusive fjernvarmeanlæg) gennemsnitligt på 21,7 mio. ton om året i perioden Energistyrelsen er myndighed i forhold til virksomhedernes årlige rapportering af udledninger i forhold til CO 2 -kvoteloven, hvor virksomhederne har indberetningsfrist til den 31. marts. Energinet.dk's vurdering af kvoteudledningerne er baseret på foreløbige tal indhentet før indberetningsfristen den 31. marts blev første år for EUs kvotehandelsdirektiv for CO blev det sidste år med den særlige danske lovgivning om regulering af CO 2 -udledningen fra kraftværker. Fra og med 2005 blev energisektoren omfattet af EUs kvotehandelsdirektiv om handel med drivhusgasser [Ref. 2], og i Miljørapport 2005 var det således sidste gang, der skete opgørelse af CO 2 - udledningen i henhold til den gamle lovgivning. Prognosen for perioden 2006 til 2015 indikerer, at der i 2015 vil være en samlet udledning af CO 2 fra el- og kraftvarmeproduktionen i hele Danmark på 22,2 mio. ton i et lavprisforløb og 32,8 mio. ton i et højprisforløb. Prognosen viser endvidere, at der kun sker en meget begrænset reduktion i udledning af CO 2 fra el- og kraftvarmesektoren på mellem 2-6 % for et fastholdt prisforløb i den 10-årige periode. Elproduktion fra vedvarende energi (VE) Den samlede elproduktion leveret til nettet var i GWh i Østdanmark og GWh i Vestdanmark, begge tal repræsenterer en produktion 11 % lavere end i 2004, hvor den samlet var GWh. - Vedvarende Energi (VE) udgør i ,9 % af nettoelproduktionen i Østdanmark og 31,4 % af nettoproduktionen i Vestdanmark. Procentsatsen er steget i forhold til 2004, men der er ikke tale om nogen væsentlig kapacitetsforøgelse af VE-produktion. Tallet afspejler det forhold, at markedssituationen har medført en reduceret produktion på anlæg baseret på fossile brændsler. - Den samlede elproduktion fra vindkraft var på 12,8 % af elproduktionen i Østdanmark og 23,8 % af elproduktionen i Vestdanmark. Vindåret var i 2005 et 93 % vindår. VE-udligning mellem systemansvarsområderne er bortfaldet fra og med 2005 med dannelsen af Energinet.dk som landsdækkende systemansvarligt selskab. Udledning af forsurende gasser Udledningen af de forsurende gasser (svovldioxid SO 2 og kvælstofilter NO x ) faldt i såvel Øst- som Vestdanmark. - I Østdanmark faldt den faktiske SO 2- udledning både for anlæg større end og anlæg mindre end 25 MW. Det samlede fald var ton svarende til en reduktion på 20,5 % i forhold til Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 5/119

6 - I Vestdanmark faldt den faktiske udledning af SO 2 også. Faldet var her på ton svarende til en reduktion på 24,9 % i forhold til I Vestdanmark dækker tallene ligeledes over, at der har været et fald både for anlæg større end 25 MW og for de mindre anlæg. - SO 2 -kvoten på ton blev overholdt med en samlet faktisk udledning på ton fra de kvoteregulerede anlæg. - I Østdanmark faldt både den faktiske NO x -udledning og den udvekslingskorrigerede udledning for anlæg større end 25 MW. Det samlede fald i den fysiske udledning for alle anlæg var på ton svarende til en reduktion på 10 % i forhold til I Vestdanmark faldt både den faktiske NO x -udledning og den udvekslingskorrigerede udledning for anlæg større end 25 MW. Det samlede fald i den fysiske udledning for alle anlæg var på ton svarende til en reduktion på 15 % i forhold til NO x -kvoten på landsplan blev i 2005 overskredet. Den samlede kvote var på ton, mens den realiserede udledning blev på ton, og den udvekslingskorrigerede udledning blev på ton. - I både Øst- og Vestdanmark var der i 2005 et fald i NO x -udledning fra anlæg mindre end 25 MW, det vil sige de anlæg, der ikke er kvoteregulerede. De små anlæg tegner sig i 2005 for 29 % af den samlede udledning af NO x fra el- og kraftvarmeproduktionen i Danmark, mod 28 % i Miljødeklarationer 2005 Miljø- og eldeklaration Miljørapport 2006 indeholder to miljødeklarationer for el. En for Øst- og en for Vestdanmark. Miljødeklarationerne er siden 1997 blevet udarbejdet af de systemansvarlige selskaber og anvendes blandt andet af offentlige og private virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af miljøregnskaber. Siden sommeren 2004 har alle elkunder desuden krav på at få en årlig eldeklaration fra deres elleverandør. El-deklarationen skal indeholde de samme grundlæggende data, som miljødeklarationerne hidtil har gjort. Ud fra de årlige miljødeklarationer udarbejder Energinet.dk to eldeklarationer for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Deklarationerne har kunnet downloades fra Energinet.dk's hjemmeside siden den 15. marts Prognoser Som grundlag for at vurdere miljøpåvirkningerne fra 2006 til 2015 er der gennemregnet to forløb med henholdsvis høje og lave elpriser. Desuden indgår en række forudsætninger på produktionssiden, blandt andet udbygning med to nye havmølleparker i såvel Øst- som i Vestdanmark. Produktion på de decentrale kraftvarmeværker og forbrug af brændslerne biomasse, affald, naturgas og olie har stort set samme omfang i lav- og høj- Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 6/119

7 prisforløbet, hvorimod produktion og kulforbrug på de centrale værker er betydeligt større i højprisforløbet, idet disse kraftværker næsten alene dækker den øgede elproduktion til eksport. Overgangen fra tretidstarif til markedsvilkår for alle decentrale anlæg større end 10 MW, som det er sket fra den 1. januar 2005, og den kommende overgang for alle anlæg større end 5 MW fra 2007 vil betyde reduceret elproduktion fra disse anlæg i timer med meget lave elpriser. Set over et helt år vil produktionen dog være næsten den samme på grund af varmebindingen. Lave elpriser optræder ofte i timer med stor vindproduktion. Skærpede regler til emissionsniveauer for især SO 2 - og NO x -røgrensning får betydning både for store kraftværker og for de mindre decentrale kraftvarmeværker. For de decentrale værker må det forventes, at kombinationen med skærpede krav til emissionsniveauer i henhold til Luftvejledningen [Ref. 3] samt et øget omkostningspres fra markedsovergangen kan medføre, at de decentrale kraftvarmeværker vil lægge en større del af varmeproduktionen over på spidslastkedler snarere end at benytte kombineret produktion på f.eks. motoranlæg. Energinet.dk støtter i form af PSO-projekt 5230 forsøg med og udredninger af potentialer i anvendelse af katalysatorer på naturgasmotoranlæg. Projektet, der ventes færdigt i 2006, forventes at kunne bidrage til anbefalinger for decentrale kraftvarmeværker med naturgasmotorer og deres udfordringer i relation til luftvejledningen. Miljøstyrelsen har et igangværende udvalgsarbejde med deltagelse fra Energinet.dk angående nye initiativer til reduktion af NO x -udledningen i Danmark. Målet er, at Danmarks samlede NO x -udledning i 2010 skal være reduceret til ton. El- og kraftvarmesektoren vil efter blandt andet EUs direktiv om "Store fyringsanlæg" [Ref. 4] reducere NO x -udledningen fra og med Hvis arbejdet ender med skærpede regler for el- og kraftvarmesektoren, kan det give anledning til ændringer i driftsmønstre for store og små anlæg. 1.4 Om Miljørapport 2006 Miljørapport 2006 findes i en kort bogtrykt version, hvori der er vedhæftet en CD-rom. På CD-rom'en om Miljørapport 2006 findes blandt andet følgende: - Baggrundsrapport (denne rapport) til læsning via computer. - Baggrundsrapport (denne rapport), som samlet lang version i en PDF-fil, f.eks. til printning. Filen er på ca. 3 MB og fylder ca. 120 A4-sider. - Baggrundsdata til Miljørapport 2006, Excel-fil med data til alle figurer. - Materialesamling. - Miljørapport 2006, med baggrundsmaterialer, bliver desuden gjort tilgængelig på Energinet.dk's hjemmeside Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 7/119

8 2. Miljødeklaration for el Miljødeklarationen af elektricitet anvendes af offentlige og private virksomheder i forbindelse med udarbejdelsen af grønne regnskaber og eldeklarationer til slutkunder. Energinet.dk indsamler oplysninger og beregner miljødeklarationen for el leveret i områderne. Da der ikke er en direkte elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, kan der ikke udarbejdes en samlet deklaration for områderne. Der udarbejdes derfor indtil videre to miljødeklarationer. Først efter en etablering af et Storebæltskabel, vil der blive beregnet en samlet deklaration. Miljødeklarationen for 2005 for Øst- og Vestdanmark fremgår af Tabel 1. En revisorpåtegning [Ref. 5] af miljødeklarationen kan ses på Energinet.dk's hjemmeside og findes også i materialesamlingen i den vedlagte cd-rom. Miljødeklaration for el leveret til forbrug 2005 Østdanmark Vestdanmark Deklaration for el til forbrug leveret via nettet Emissioner til luft g/kwh CO 2 (Kuldioxid - drivhusgas) CH 4 (Metan - drivhusgas) 0,24 0,48 N 2 O (Lattergas - drivhusgas) 0,009 0,007 Drivhusgasser i alt (CO 2 -ækvivalenter) SO 2 (Svovldioxid) 0,29 0,09 NO x (Kvælstofilter) 0,87 0,98 CO (Kulilte) 0,22 0,25 NMVOC (Uforbrændte) 0,06 0,11 Partikler 0,02 0,02 Restprodukter g/kwh Kulflyveaske 16,9 15,9 Kulbundaske 2,0 2,1 Gips 7,2 4,6 TASP - 2,2 Affaldsslagge 11,8 10,2 RGP, affald 2,0 1,1 Bioaske 1,2 0,5 Svovlsyre - 1,6 Brændsler g/kwh Kul Olie 17 2 Naturgas Orimulsion - - Biobrændsler Affald Atomkraft (mg uran) 0,34 - Brunkul - - Øvrigt brændsel (olieækvivalent) 0,5 - Tabel 1 Miljødeklaration 2005 for el forbrugt i Øst- og i Vestdanmark. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 8/119

9 2.1 Beregningsprincipper for miljødeklarationen for el Miljødeklarationen beskriver, hvor meget udledning af CO 2, CO, metan, lattergas, SO 2, NO x, NMVOC (flygtige organiske forbindelser) og partikler en kilowatttime el (kwh) giver anledning til. Drivhusgasserne vises desuden som CO 2 - ækvivalenter, og brændselsforbruget og restprodukter opgøres ligeledes pr. kwh el. I beregningen af den årlige miljødeklaration for el indgår både eksport og import af elektricitet, men ikke el i transit. En mere udførlig beskrivelse af datagrundlag og beregningsprincipper findes i afsnit 9 om "Metoder og Datagrundlag" Indberetning af data Energinet.dk har data vedrørende ellevering fra alle elproducerende enheder, som leverer el til det offentlige net. Ved den årlige indsamling af data til miljørapporten kontaktes alle producenter med anlæg med en kapacitet på mere end 10 MW el og/eller mere end 20 MW termisk for supplerende oplysninger omkring emissioner og brændselsforbrug. Indberetningsgrænserne til Miljørapport 2006 er sænket i forhold til foregående år, hvor grænserne var henholdsvis 20 MW el og/eller 50 MW termisk. For anlæg mindre end de nævnte grænser estimerer Energinet.dk miljøpåvirkningen. Estimeringen sker ud fra kendskab til det enkelte anlægs virkningsgrad, brændselsforbrug, elproduktion osv. Sammen med emissionsfaktorer for de forskellige stoffer og restprodukter sker der en beregning af det enkelte anlægs bidrag. De emissionsfaktorer, der blev anvendt i 2005-opgørelsen, er validerede af Danmarks Miljøundersøgelser og findes på hjemmesiden Anlægsejerne er for 2005 anmodet om at indberette de samme data som i 2004-indberetningen, det vil sige de producerede mængder af el og fjernvarme, brændselsforbrug udspecificeret på brændselstyper, produktion af restprodukter og emissioner af CO 2, SO 2 og NO x, CH 4, N 2 O og partikler. Anlægsejerne oplyser endvidere, om de indrapporterede data er målte eller estimerede værdier. Typisk indrapporteres måte værdier for udledningerne af CO 2, SO 2 og NO x, mens de øvrige emissioner estimeres. Energinet.dk oplyser i det udsendte indrapporteringsformat, hvilke emissionsfaktorer Energinet.dk anvender i beregningsgrundlaget hvis producenten ikke kan oplyse målte værdier Produktionsapparatet Elektricitet fremstilles på mange individuelle anlæg brændselsfri såvel som en række forskellige brændsler og derfor med forskellige miljøpåvirkninger. Miljødeklarationen omfatter den el, som er leveret til offentlige forsyningsnet, men ikke el anvendt til egetforbrug f.eks. på et kraftværk til pumper og andet udstyr. Egetforbruget medregnes dog i miljødeklarationen som en af de omkostninger, der er nødvendige for at kunne levere el til nettet. El kan således fremstilles med vindmøller, vandkraft eller solceller, der ikke har nogen direkte miljøpåvirkning. El kan også fremstilles ved afbrænding af fossile brændsler som kul, naturgas og olie. Ved afbrænding af fossile brændsler er der Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 9/119

10 udledning af drivhusgasser (f.eks. CO 2 ) og en række andre stoffer til luften eller som restprodukter. El kan endvidere fremstilles ved brug af biobrændsler som halm, flis, biogas eller den bionedbrydelige andel af affald. Ved brug af disse biobrændsler regnes CO 2 -bidraget for neutralt, eftersom afgrøder optager CO 2 under væksten. Der er dog en række andre miljøpåvirkninger fra biobrændsler, som gør, at de ikke er helt emissionsfri som vindkraften, vandkraften og solenergien. Miljødeklarationen, som de øvrige tal Energinet.dk offentliggør, omfatter i dag alene forbrug, emissioner m.m., der kan relateres til den direkte drift af produktionsanlæggene. Påvirkninger længere tilbage i elektricitetens livscyklus, f.eks. emissioner fra produktionen og transport af brændsler frem til kraftværkerne medtages ikke. Livscyklusvurderinger af dansk elproduktion har tidligere været udarbejdet af Energinet.dk med en lang række samarbejdspartnere, se [Ref. 6]. Energinet.dk har i den nærmeste fremtid planer om, at offentliggøre ajourførte LCA-vurderinger. For solceller gælder i øvrigt, at kun solceller med kapacitet større end 6 kw skal have deres produktion registreret. For alle mindre anlæg tillader loven, at elmåleren "løber baglæns", når der sker levering af el til det offentlige net. Denne produktion af solcelleelektricitet registreres således ikke. - I Østdanmark blev der i 2005 indberettet data fra tre større solcelleanlæg med en samlet produktion på i alt 64 MWh. - I Vestdanmark er der installeret omkring 1,5 MW solceller med en årlig elproduktion på ca. 800 kwh pr. kw. Men kun et enkelt solcelleanlæg på 80 kw indgår i opgørelsen af solenergi i Vestdanmark. Produktionen herfra var på 48 MWh i Emissionsfaktorer I forhold til 2004 er CO 2 -emissionsfaktoren for naturgas blevet ændret. Dette sker hvert år eftersom der sker meget små ændringer i gassammensætningen og brændværdien for naturgas, hvilket påvirker CO 2 -emissionsfaktoren. Hvert år ændrer DMU ligeledes emissionsfaktorerne for SO 2 og NO x for centrale kulfyrede værker. Dette har dog ingen praktisk betydning for miljødeklarationen, da Energinet.dk modtager direkte indberetninger for alle disse anlæg. Den væsentligste ændring i 2005 i forhold til 2004 var så, at emissionsfaktoren for lattergas for centrale kulfyrede kraftværker blev ændret fra 3 g/gj til 0,8 g/gj. Ændringen skete på baggrund af målinger udført på nogle af Elsams værker Nettab El transporteres gennem højspændingsnettet fra produktionen på et kraftværk til forbrug hos kunden. Nettet i Østdanmark er opdelt i transmissionsnettet ( kv) og distributionsnettet (50-0,4 kv). I Vestdanmark er spændingsniveauerne kv i transmissionsnettet og 60-0,4 kv i distributionsnettet. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 10/119

11 I miljødeklarationen for el er der allerede indregnet et tab i transmissionsnettet og de deraf følgende konsekvenser for den specifikke udledning, der er oplyst i miljødeklarationen. Alle forbrugere aftager imidlertid el fra distributionsnettet. Energitabet i distributionsnettet varierer geografisk. Der kan være markant forskel mellem netvirksomheder, der fortrinsvis forsyner byområder eller landdistrikter. Energinet.dk anbefaler derfor, at der korrigeres for nettab i distributionsnettet ved indhentning af oplysninger om nettabets størrelse fra det aktuelle netselskab. Hvis oplysningerne ikke kan fremskaffes, foreslår Energinet.dk, at der anvendes et gennemsnitstal på 5 %. Herunder er et beregningseksempel. Indregning af nettab i distributionsnettet En virksomhed i Vestdanmark ønsker til sin miljøberetning at opgøre den udledning af CO 2, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til. Virksomheden har et årligt elforbrug på kwh. Fra det lokale netselskab har man fået oplyst, at tabet i distributionsnettet er på 5 % af den tilførte energi. I Energinet.dk's miljødeklaration for Vestdanmark ses, at CO 2 -emissionen i 2005 var på 479 g/kwh for el leveret fra transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO 2 - udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,95 herved medtages nettabet i distributionsnettet. Dette svarer til en udledning i 2005 på: kwh 479 g/kwh/0,95 = 50,4 ton CO Udveksling med nabo-områder Udveksling af el med nabo-områderne påvirker miljødeklarationen. Stor udveksling giver store tab i HVDC-stationer. Stor eksport til udlandet giver stor produktion på de store kulkraftværker, hvilket typisk er i år med høje priser. Omvendt giver år med lave priser og stor import af vandkraft mindre produktion på de centrale kraftværker. Energinet.dk medregner i miljødeklarationen effekten af import og eksport, så billedet for den danske forbruger afspejler forbrugerens aktivitet ikke de kommercielt og klimamæssigt betingede muligheder for de store elproducenter. Energinet.dk indsamler derfor data fra Sverige og Tyskland til deklarering af den el, som importeres fra de to områder. Stort set er al elproduktion i Norge kommer fra vandkraft og giver derfor i øjeblikket ingen miljøpåvirkning til deklarationen. Energinet.dk følger dog stadig udbygningen i Norge, så eventuelt udbygning med fossilt baserede kraftværker kan afspejles i miljødeklarationen. Energinet.dk anvender de samme deklarationer for tysk og svensk el i forbindelse med beregning af de danske deklarationer i henholdsvis Øst- og Vestdanmark VE-udligning I beregningen af den årlige miljødeklaration for el indgår både eksport og import af elektricitet. I perioden har der desuden været foretaget en lovbestemt økonomisk udligning af den vedvarende elproduktion (VE) mellem Vest- og Østdanmark. Udligningen er ved en frivillig aftale mellem de tidligere systemansvarlige virksomheder i henholdsvis øst og vest blevet spejlet i en udligning af miljøegenskaber. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 11/119

12 VE-udligningen af el fra Vest- mod Østdanmark omfattede alene el fra vindkraft og el produceret på decentrale kraftvarmeværker med biomasse samt vandkraft og el fra solceller. Formålet med VE-udligningen var at sikre, at den økonomiske byrde ved udbygning med miljøvenlig elproduktionsanlæg blev fordelt solidarisk mellem alle landets elforbrugere, selvom udbygningen hovedsagligt foregik i Jylland, hvor der er store vindressourcer. Med fusionen af de tidligere systemansvarlige selskaber Elkraft i Østdanmark og Eltra i Vestdanmark til et selskab, Energinet.dk, opgøres den økonomiske VEudligning mellem selskaberne ikke længere. Dette betyder, at det ikke mere er muligt at beregne en udligning af miljøegenskaber mellem de to isolerede elsystemer i øst og vest, som det igennem en frivillig aftale har været gjort i miljødeklarationerne fra 2001 og frem. VE-udligning vil først kunne ske igen, når et Storebæltskabel binder elsystemerne sammen og dermed skaber grundlaget for at beregne en samlet deklaration for hele landet. Det forhold, at VE-udligning ikke mere kan beregnes, har haft betydning for især miljødeklarationens udformning i Østdanmark Miljødeklarationer og markedsel Fra og med 2005 bliver begrebet "prioriteret produktion" eller "aftagepligtig produktion" ikke brugt mere, da al indenlandsk produktion i princippet foregår på markedsvilkår. Derfor er deklarationen for aftagepligtig produktion forsvundet fra Miljørapport 2006, og der oplyses alene en deklaration for et blandingsprodukt fra alle produktionsanlæg. Enkelte leverandører markedsfører elprodukter med særlige egenskaber, f.eks. "grøn el". Der findes i dag ikke internationale regnskabssystemer, certificeringssystemer eller lignende til verificering af miljødeklarationer for el, der er baseret på særlige købsaftaler. I takt med udviklingen af elmarkedet kan det imidlertid forventes, at der vil være en stigende efterspørgsel efter differentierede deklarationer for el. Denne efterspørgsel kan f.eks. være fra firmaer, der ønsker at anvende miljøvenlig el af hensyn til gennemførelse af firmaets egen miljøpolitik. Energinet.dk tager i så høj grad som muligt hensyn til modregning af produkter solgt på særlige egenskaber, så disse produkter ikke indgår i den gennemsnitlige deklaration for området. Indtil der er etableret et troværdigt system for certificering af oprindelse for energien, vil Energinet.dk dog ikke kunne garantere, at gennemsnitsdeklarationen ikke kan indeholde en mindre del af el solgt på særlige aftaler, da leverandørerne af el ikke er forpligtede til at oplyse Energinet.dk om disse forhold Fordelingsnøgler El fra termisk produktion fremstilles i Danmark for størsteparten sammen med fjernvarme, da der derved opnås en høj samlet udnyttelse af brændslet. Ved beregning af miljødeklarationen har Energistyrelsen pålagt Energinet.dk at anvende den såkaldte 200 %-beregningsmetode til fordeling af emissioner fra kraftvarmeanlæg [Ref. 7]. Ved anvendelse af 200 %-metoden tillægges el den største andel af miljøbelastningen og bærer ligeledes hele tabet ved energikonverteringen. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 12/119

13 Fordelingen af miljøbelastninger fra kombineret produktion mellem el og varme er grundlæggende en uløselig opgave. 200 %-modellen for fordeling af miljøbelastningerne er blot en af flere modeller, hvor fordelingen alligevel gennemføres på det mere operationelle plan. Nogle virksomheder har behov for at kunne sammenligne miljøbelastning og deklaration med andre virksomheder, der bruger en anden fordelingsmodel, som f.eks. energi-indholdsmetoden. Opgørelser efter andre fordelingsnøgler findes i afsnit Særlige forhold i de to netområder i 2005 Østdanmark Emissionen af CO 2 og NO x er steget i Miljødeklarationen for 2005, mens emissionen af SO 2 er faldet en smule. Samtidig, som det fremgår af landstalstabellen, er produktionen fra de centrale kraftværker reduceret. Dette lidt indbyrdes modstridende forhold skyldes to ting: Dels er det som før nævnt ikke mere muligt at VE-udligne mellem de to produktionsområder. Dette har blandt andet reduceret indholdet af CO 2 -fri vindkraft i den østdanske miljødeklaration. Dels har Energinet.dk til Miljørapport 2006 valgt at anvende de samme beregningsprincipper for import-eksport korrektion på begge sider af Storebælt. Dette har medført, at transit af el i år er blevet håndteret på en måde, som "tilførte" det østdanske system væsentligt mindre mængder emissionsfri kernekraft og vandkraft fra Sverige. Nettoeffekten af de ændrede beregningsmetoder har således været, at visse emissioner i miljødeklarationen er steget i 2005 i forhold til 2004 på trods af, at produktionen på især de centrale kraftværker blev reduceret i året. Reduktionen skyldes blandt andet, at der har været en større produktion af vandkraft i Norden i 2005 end både i 2003 og Stor vandkraftproduktion medfører lavere elpriser i Norden og dermed reduceret incitament til at producere på ældre kraftværksblokke, som ofte har høj miljøbelastning. Vestdanmark Miljødeklarationen for el i 2005 i det vestdanske område har, sammenlignet med værdierne for 2004, lavere værdier for flere stoffer. Derfor er CO 2 -emissionen for en forbrugt kwh faldet til 479 g i 2005 fra 509 g i 2004 og fra 525 g i Der er flere bidrag til faldet. For det første har bortfaldet af den tidligere nævnte VE-udligning beregningsmæssigt tilført mere vindkraft til det vestdanske område. For det andet udgør kul en mindre andel af det samlede brændselsforbrug, fordi eksporten af el har været markant mindre. For såvel det øst- som det vestdanske område har der været en meget beskeden tilgang af vindkraftkapacitet i året. Muligheden for at reducere emissioner i miljødeklarationen ved udbygning med vindkraft er således ved at være opbrugt for så vidt angår vindkraft til lands. Der er fortsat muligheder for at udbygge med offshore vindkraft, som det også fremgår af prognoseafsnittet. Vindkraftens betydning for miljødeklarationen vil derfor overvejende være betinget af vind- Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 13/119

14 forholdene i året, indtil de næste havmølleparker sættes i drift. Dette forventes at ske første gang i Eldeklaration 2005 Med virkning fra juli 2004 indførtes nye EU-regler, som forpligter elleverandører til at oplyse den årlige deklaration på el leveret til slutkunder. Deklarationen skal, som det fremgår af elmærkningsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 5. december 2005, [Ref. 8]), som minimum indeholde oplysninger om brændselsforbrug, CO 2 -udledning og anvendte mængder atomkraft. Deklaration til slutbrugerne kaldes for en eldeklaration. Eldeklarationen eller elmærket bygger videre på det arbejde, som har været udført med miljødeklaration af el. Energinet.dk udgav allerede sidste år den første eldeklaration. Eldeklarationen for 2005, henholdsvis for Øst- og Vestdanmark, fremgår af Figur 1 og Figur 2. Eldeklarationen indeholder de samme tal for året, som der findes i miljødeklarationen, men desuden er der beregnet et 5-års-gennemsnit for deklarationerne for perioden Der er forskel i eldeklarationen for Øst- henholdsvis Vestdanmark blandt andet som følge af, at der anvendes forskelligt brændselsmiks i den indenlandske produktion i de to områder. Østdanmark har nettoimport fra Sverige med i eldeklarationen, mens der i Vestdanmark har været et produktionsoverskud i året, hvorfor der ikke indgår importeret el i eldeklarationen. Der anvendes samme importdeklaration fra de lande, der udveksles med i Øst- og Vestdanmark i tilfælde af import i året. Når der importeres el til systemansvarsområderne fra henholdsvis Sverige eller Tyskland, vil der komme atomkraft-el ind i elforsyningen. Der er derfor et mindre bidrag fra atomkraft i eldeklarationen, hvis der i året i det pågældende område har været en nettoimport fra et af disse to lande. I det omfang Energinet.dk har data for andre emissioner for importeret el til sin rådighed, inddrages disse i eldeklarationen. Der har langt hen af vejen (se nærmere herom i afsnit 9.8) været et matchende datasæt til rådighed på emissionsog brændselssiden for importeret el. En markant undtagelse, hvor Energinet.dk ikke har haft data til rådighed, er på produktion af radioaktivt affald fra importeret kernekraft. Det har således ikke i eldeklarationen været muligt at opgøre mængden af radioaktivt affald. Energinet.dk er forpligtet til at offentliggøre eldeklarationer senest den 1. april hvert år. Eldeklaration for 2005 blev offentliggjort på Energinet.dk's hjemmeside den 15. marts Eldeklarationen er i dag en gennemsnitsberegning for den el, der er leveret til kunder, der ikke har købt elprodukter med særlige egenskaber som f.eks. grøn strøm. I det omfang, der er solgt denne type produkter, modregner Energinet.dk det som nævnt i både miljø- og eldeklarationen. Der er imidlertid ikke etableret et system, der sikrer, at særlige produkter ikke medregnes i gennemsnitsdeklarationerne, fordi elhandlerne ikke er forpligtede til at oplyse Energinet.dk om denne form for handler. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 14/119

15 Et andet gråzoneområde er behovet for at sikre, at særlige elprodukter på lige fod med gennemsnitselektricitet bidrager til at afholde de energimæssige omkostninger til nettab m.m. Energinet.dk ønsker i det kommende år at starte en dialog med elmarkedets aktører om, hvorledes beregningsgrundlag og metoder til eldeklarationerne udvikles. Figur 1 Eldeklaration 2005 for Østdanmark. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 15/119

16 Figur 2 Eldeklaration 2005 for Vestdanmark. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 16/119

17 3. Status 2005 Dette kapitel indeholder en statusopgørelse for det danske elsystems miljøpåvirkninger i Statusopgørelsen tjener flere formål: - Den redegør for væsentlige miljøforhold i produktionssystemet. Energinet.dk har pligt til at udarbejde en årlig redegørelse herom, jf. lov om elforsyning. - Den redegør for status med hensyn til udledning af SO 2 og NO x og indeholder den samme information, som i tidligere år har været sendt særskilt til Energistyrelsen i henhold til SO 2 -NO x -kvotebekendtgørelsen [Ref. 9]. - Datamaterialet i statusopgørelsen er grundlag for at analysere den øjeblikkelige miljøtilstand i el- og kraftvarmesystemet i Danmark. Sådanne analyser kan findes i de øvrige kapitler i Miljørapport Særligt i afsnittet om den historiske udvikling fra 1990 og prognosen frem til 2015 er der yderligere anvendelse og beskrivelse af data fra statusåret. Datamaterialet anvendes også i Energinet.dk's øvrige planmateriale, f.eks. den årlige systemplan. Datagrundlaget for statusopgørelsen er det samme, der anvendes til at udarbejde miljødeklarationen, og der henvises til dette afsnit og metodeafsnittet for en nærmere beskrivelse heraf. 3.1 Elsituationen i Danmark 2005 For elsystemet i Danmark har 2005 været et stabilt år uden markante begivenheder på produktionssiden. Den samlede elproduktion var lavere i 2005 end både i 2003 og 2004, hvilket skyldes en normalisering af vandkraftproduktionen i Norge og Sverige og dermed mindre eksport fra Danmark mod nord. På systemsiden havarerede forbindelsen til Skagerak, hvilket nedsatte kapaciteten på Norgesforbindelsen fra MW til 500 MW det meste af året. Endvidere blev søkablet til Bornholm revet over sidst på året, en skade der tog ca. 1 måned at udbedre. 3.2 Nøgletal for el- og kraftvarmeproduktionen i 2005 I Tabel 2 ses nøgletallene for elproduktionen i Øst- og Vestdanmark i Begrebet aftagepligtig produktion, der optrådte i en række af de tidligere miljøberetninger fra Eltra og Elkraft System, er bortfaldet med bestemmelsen om, at alle produktionsanlæg med en elektrisk kapacitet på 10 MW og derover overgik til markedsvilkår pr. 1. januar Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 17/119

18 Nøgletal for 2005 Østdanmark Vestdanmark Danmark i alt Vind-andel af nettoproduktion i området 12,8% 23,8% 18,3% Vind-andel af forbrug i området 11,2% 25,1% 19,4% VE-andel af nettoproduktion i området 25,9% 31,4% 29,4% Elregnskab for nettet 2005 GWh GWh GWh Elproduktion ab værk (Brutto inklusive eget forbrug) Elproduktion ab værk (Netto eksklusive eget forbrug) Import, brutto Eksport, brutto Nettab i transmissionsnettet Salg an distribution Specifikation af elproduktion GWh GWh GWh El fra vindmøller El fra vandkraft og solceller 0, El fra termisk produktion på VE-brændsler El fra termisk produktion på ikke-ve-brændsler Note: Vedvarende brændsler er biomassebrændsler som skovflis, træpiller, træ- og biomasseaffald, halm, lossepladsgas, biogas samt den bionedbrydelige andel af affald. Ikke-vedvarende brændsler omfatter fossile brændsler som kul, olie, naturgas, raffinaderigas samt den ikkebionedbrydelige andel af affald. Tabel 2 Nøgletal for elproduktion, har vist en reduktion af den termisk baserede elproduktion i både Øst- og Vestdanmark sammenlignet med de to foregående år. Reduktionen i termisk elproduktion hænger i overvejende grad sammen med en meget mindre eleksport i 2005 efter et tørår, der i vinteren 2002/2003 gav høje elpriser i Skandinavien som følge af lav produktion på de nordiske vandkraftværker. Udvekslingen mellem Danmark og nabo-områderne må nu betegnes som værende tilbage til normalen. Produktionen fra vindmøller blev på landsplan GWh, en næsten ubetydelig fremgang i forhold til produktionen i 2004, der var GWh. Vindåret var i 2005 et 93 % vindår mod 98 % i Nettotilgangen af vindkraftanlæg i året var meget beskedne 4 MW der blev rejst kapacitet svarende til 22,2 MW, men samtidig afmeldt kapacitet svarende til 18,2 MW. Det blev i en artikel i Naturlig Energi i december 2005 foreslået, på baggrund af ny viden om langtidsvindforhold, at det danske vindenergi-indeks burde revideres. Denne justering er gennemført, og ændringen er ført bagud, hvorfor vindindeks for 2004 er revideret til ovennævnte 98 % vindår, i stedet for det rapporterede indeks på 91 % i sidste års Miljørapport. Vindindeks kan findes på Den samlede VE-andel i den danske elproduktion er i 2005 bragt op på godt 29 %. Varmeproduktionen fra kraftvarmeværker var i 2005 på TJ ( GWh) på landsplan. 3.3 Termisk produktion Begrebet termisk produktion dækker over anvendelse af brændsel til fremstilling af el og varme ved en forbrændingsproces. Den termiske produktion, uanset om brændslet er fossilt eller vedvarende, er ansvarlig for stort set den samlede miljøpåvirkning fra elproduktion i Danmark. Derfor behandles denne type produktionsanlæg i et særligt kapitel. Vind- og vandkraft medfører selvfølgelig også en påvirkning af miljøet, f.eks. støj, æstetik m.m., men denne type påvirkninger opgøres i øjeblikket ikke i miljørapporten. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 18/119

19 I Tabel 3 og Tabel 4 er miljøpåvirkningerne fra den termiske produktion alene beregnet for henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Kraftvarmens andel af emissionerne opgøres ikke i miljødeklarationen, men kan for hver af de viste fordelingsmodeller opgøres ved at trække elproduktionens andel fra den totale mængde. Termisk produktion 2005 El- og kraftvarme Heraf til el Heraf til el Heraf til el Delenøgle Delenøgle Delenøgle Østdanmark Total 200 % varmevirkningsgrad 125% varmevirkningsgrad energiindhold Elproduktion (leveret) GWh Varmeproduktion (leveret) TJ Emissioner til luft ton CO CH N 2 O NO x SO NMVOC CO Partikler Restprodukter ton Kulflyveaske Kulbundaske Gips Affaldsslagge RGP, affald Bioaske Brændselsforbrug ton Kul Olie Orimulsion Naturgas Nm Biobrændsler Affald Tabel 3 Miljøpåvirkninger fra termisk produktion i Østdanmark, 2005 Termisk produktion 2005 El- og kraftvarme Heraf til el Heraf til el Heraf til el Delenøgle Delenøgle Delenøgle Vestdanmark Total 200 % varmevirkningsgrad 125% varmevirkningsgrad energiindhold Elproduktion (leveret) GWh Varmeproduktion (leveret) TJ Emissioner til luft ton CO CH N2O NOx SO NMVOC CO Partikler Restprodukter ton Kulflyveaske Kulbundaske Gips TASP Affaldsslagge RGP, affald Bioaske Svovlsyre Brændselsforbrug ton Kul Olie Naturgas Nm Biobrændsler Affald Tabel 4 Miljøpåvirkninger fra termisk produktion i Vestdanmark, 2005 Miljødeklarationen, der også beregnes med forskellige delenøgler i afsnit 3.4, medregner effekten af import/eksport af el med udlandet. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 19/119

20 I henhold til Kyoto-protokollen er det ikke tilladt at kompensere for udlandsudveksling. Derfor kan tallene i Tabel 3 og Tabel 4 bidrage til at vise et billede for elproduktion snarere end elforbrug i Danmark i Kyoto-sammenhæng. Kapitel 11, "Begreber og forkortelser" giver en mere detaljeret beskrivelse af de udvalgte stoffer og deres virkemåde. Energinet.dk søger hvert år at forfine opgørelsen ved at anvende de seneste emissionsfaktorer fra Danmarks Miljøundersøgelser. Der er indhentet produktionsdata fra alle termiske anlæg større end 10 MW eleffekt og/eller større end 20 MW termisk effekt. 41 selvstændige aktører har bidraget med data vedrørende produktionen i 127 afregningspunkter. I langt de fleste afregningspunkter er der en maskine, der leverer el/varme, men der kan være flere maskiner tilknyttet samme afregningspunkt. Indberetningen vedrører derfor mere end 127 termiske produktionsanlæg. Emissioner, der ikke rapporteres fra producenterne, baseres på Danmarks Miljøundersøgelsers emissionsfaktorer for forskellige brændsler og anlægstyper. En stor del af emissionsfaktorerne er baseret på forskningsresultater, der er gennemført under Eltra's PSO-program, se i øvrigt kapitlet "Kortlægning af emissionsfaktorer" i Eltra's Miljøplan 2003, der findes i materialesamlingen. Den direkte rapportering af produktion og brændselsforbrug dækker derfor i ,8 % af den termisk producerede el. For de resterende 13,2 % af den termiske produktion anvendes prognoser for varmeproduktion og brændselsforbrug. Usikkerheden ved ikke at indhente data for varmeproduktion og brændselsforbrug fra alle elproducenter er meget begrænset. En sådan sammenligning udført for det vestdanske produktionssystem i 2002, viste for estimerede data og realiserede data en afvigelse på 2 % for varmeproduktionen og 1,5 % på det samlede brændselsforbrug [Ref. 10]. Usikkerheden på forbruget af de enkelte brændsler kan være højere. For de væsentligste emissioner SO 2, NO x og CO 2 dækker værkernes rapportering en meget stor del af den samlede emission. Direkte rapporterede emissionsdata dækker i % af SO 2, 83 % af NO x og 91 % af CO 2 -emissionen. Som tidligere år medgår følgende stoffer i statusopgørelse og miljødeklaration: - Drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). - SF 6 -gas indregnes i miljødeklarationens opgørelse af CO 2 som ækvivalent. SF 6 -gas anvendes dog fortrinsvis i transmissionsnettet, og der henvises til afsnit 7 for nærmere information vedrørende brug og emission af SF 6 -gas. - Syredannerne SO 2 og NO x. - Partikler (total partikelemission TSP, alle partikelstørrelser inkluderet). - Smogdannerne NMVOC og CO. Dokument nr v4 KAREN HVID IPSEN 20/119