Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland. Spillende urkok

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland. Spillende urkok"

Transkript

1 FLORA og FAUNA Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland Spillende urkok Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur 80. ARGANG. 2. HÆFTE. JUNI1974 ARHUS

2 FLORA OG FAUNA udgivet af NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND med støtte af undervisningsministeriet Udkommer med 4 hæfter om året (marts, juni, september, december) Tidsskriftet er medlemsblad for: Naturhistorisk Forening for Jylland Naturhistol'isk Forening for Siælland Naturhistorisk Forening for Lolland-F alster Naturhistol'isk Forening for Fyn Bornholms naturhistoriske Forening Indmeldelse i de pågældende foreninger kan ske til formændene. Abonnement kan desuden tegnes i boghandelen eller ved henvendelse til ekspeditionen. Bogladepris: kr. 50 (incl. moms) pr. årgang. Trykt i Clemenstrykkeriet, Arhus. Redaktion: Edwin Nørgaard, Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. Tlf. (06) Ekspedition: Preben Jørgensen, Hertzvej 44, 8230 Abyhøj. Tlf. (06) Postkonto nr Udsendt Fra redaktionen: I henhold til 6 i naturfredningsloven af 1969 er der i hvert amt nedsat et fredningsplansudvalg, hvis medlemmer beskikkes af miljøministeriet, og som består af repræsentanter for kommunerne og ministerierne samt af særligt sagkyndige. Disse udvalgs arbejde er bl. a. at foretage landskabsplanlægning, forberede og rejse sager om fredning samt bistå ved administrationen af fredede områder. Varetagelsen af disse opgaver på lokalt plan ved et af snævrere erhvelvsinteresser uafhængigt organ er af uvurderlig betydning for naturbevarelsens vilkår i Danmark. Det erfares derfor med beklagelse og megen ængstelse for fremtiden, at miljøministeren med en henvisning til forenkling af administrationen vil ophæve disse udvalg og lade deres opgaver varetage af amtsrådene, der næppe kan siges at være specielt indstillede på naturbevaringsopgaver. Men forhåbentlig vil et flertal af folketingets medlemmer føle et så dybt ansvar for dansk natur og for den lovgivning, der efter et meget gmndigt forarbejde blev vedtaget i 1969, at de ikke går med til at ændre 6. E. N. Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Fauna, og manuskripter til artikler, der ønskes optaget i bladet, sendes til redaktionen. Alle henvendelser vedrørende abonnement, bladets forsendelse, indbetaling af kontingent m. v. må rettes til ekspeditionen, hvortil også enhver adresseforandring bør meddeles snarest.

3 Urfuglebestanden (Lyrurus tetrix) på Forsvarets og Klitvæsenets arealer ved Oksbøl Af Palle Uhd Jepsen Meddelelse nr. 119 fra Vildtbiologisk Station, Kalø, 8410 Rønde With a summaryin English INDLEDNING Som led i en reviranalyse på Forsvarets og Klitvæsenets arealer ved Oksbøl har Vildtbiologisk Station, Kalø, i en 5- årig periode gjort iagttagelser over bestanden af urfugle (Lyrurus tetrix) inden for det ca ha store område. Observationerne fra november 1968 til og med juli 1973 fremlægges i denne artikel. Ynglebestandens størrelse sammenlignes med resultater fra tidligere undersøgelser, og urfuglens biotopvalg i forårsperioden i relation til færdsel og terrænændringer, bl. a. afbrændte hedeflader, søges belyst. I området drives der ikke jagt på urfugl. Flere personer har givet oplysninger om urfugleiagttagelser, og forfatteren vil benytte lejligheden til at takke tilsynsførende Sv. Aa. Nielsen og klitplantør J. O. Poulsen. Dansk Ornithologisk Forening takkes for velvilligt at have stillet Blåvand Fuglestations urfugleobservationer til rådighed. Skorstensfejermester Gunnar Pedersen, leder af Oksbøl Brandstation, takkes for oplysninger vedrørende hedebrande i området. En særlig tak til kommandanten i Oksbøl Sydlejr, oberstløjtnant A. S. Møller og fhv. kommandant, oberstløjtnant C. Baron Gyldenkrone for en række m fugleiagttagelser, men ikke mindst for stor imødekommenhed for Stationens undersøgelser i området. En liste over observationerne i undersøgelsesperioden er deponeret på Vildtbiologisk Station. TERRÆNBESKRIVELSE Undersøgelsesområdet (fig. l) omfatter som nævnt ca ha. Heraf ejes Flom og Fauna 80: Århus ha af Forsvarsministeriet og benyttes som øvelses- og skydeterræn, mens den resterende del er klitplantager under miljøministeriet. Inden for det samlede område er mange terræntyper repræsenteret. Landbrugsarealer på ca ha, hovedsagelig beliggende i områdets nordlige del, blev i 1968 eksproprieret til udvidelse af øvelsesterrænet Disse områder er i dag for størstedelens vedkommende vokset til med forskellige græsser. Kallesmærsk Hede, der er på ca ha og således det største sammenhængende hedeterræn i Sydvestjylland, udgør områdets sydvestlige del adskilt fra Vesterhavet ved et klitlandskab på indtil 2 km's bredde. Kallesmærsk Hede er en afblæst flade og derfor ikke særlig kuperet, kun i hedens nordlige og sydlige dele findes lave klitter. Heden var indtil 2. verdenskrig et næsten uberørt naturområde med en ubrudt vegetation af hedelyng (Calluna vulgaris), klokkelyng (Erica tetralix), revling (Empetrum nigrum), mosebølle (V acciniu?n uliginosum) o. a. Siden slutningen af 1940'erne er den militære benyttelse af området imidlertid taget stærkt til og har medført store ændringer i terrænets karakter. Et stort område er således næsten vegetationsløst som følge af granatnedslag, og kørsel med stadig tungere materiel ødelægger vegetationen og skaber sandflugt. N ord for Kallesmærsk Hede findes mindre hedeområder ved Kærgård Plantage, mellem den fredede Langsø og Vrøgum og Ål Plantage samt mellem Ål og Bordrup Plantage. Spredt i terrænet ligger flere større og mindre søer, der med enkelte undtagelser er opstået ved vinderosion i hede- 25

4 OKSBØL SKYDETERRÆN og de SYDVESTJYSKE KLITPLANTAGER CZJ [ill KLIT og STRAND PLANTAGE G:]. HEDE D MOSE, ENG og K-ER Tidl. LANDBRUGS- AREALER A SOMMERHUS- BEBYGGELSE VESTERHAVET,,111,,,.. v.. ''',,o\1,,, -"',,\1,,, HO BUGT... \ OKS'Bt.. - t SKM 6

5 sletten. Søerne er derfor meget lavvandede og ofte tørlagte i sommerhalvåret. Omkring flere af søerne findes strækninger, der nærmest har moseagtig karakter. Lignende sumpede områder findes i lavninger mellem klitterne og i hedefladerne. Vegetationen er sådanne steder frodig, bl. a. vokser kæruld (Eriopho- 1'U1n sp.), star (Cm ex sp.), tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) og tranebær (Oxycoccus quadripetalus ). MATERIALE OG METODE Undersøgelserne har især været koncentreret om optælling af antallet af urkokke på spilleplads i forårsmånederne, dels fra bil, dels ved at gennemvandre terrænet. Samme fremgangsmåde er benyttet hvert år, og optællingerne har altid været foretaget på dage med absolut stille vejr, således at muligheden for at lokalisere spillepladserne efter lyd også er blevet udnyttet. Der er hvert år brugt omtrent det samme antal timer i terrænet, og den egentlige kortlægning af spillepladserne er foretaget i morgentimerne mellem kl. 4 og 8 og i aftentimerne mellem 18 og 21. I dagtimerne er der foretaget spredte observationer. Der er observeret 3-4 dage årligt i forårsperioden, hvilket svarer til ca timers morgen- og aftenobservationer samt 9-12 timers spredte observationer i dagtimerne. Den militære aktivitet i området betyder, at store dele af terrænet, oftest Kallesmærsk Hede, er afspærret om dagen på grund af karpskydning, hvilket til en vis grad begrænser observationsmulighederne her. Fig. l. Topografisk kort over undersøgelsesområdet. 1: Klit og strand, 2: Plantage, 3: Hede, 4: Mose, eng og kær, 5: Tidl. landbrugsarealer med overvejende græsvegetation. A: Sommerhusbebyggelse. Topographical map of the area of investigation. 1: Sand du.ne and beach. 2: Plantation. 3: Heath. 4: Bog, meadow, and pond. 5: Earlier agricult-ural a.rea with predominant grass vegetation. A: Summer house a.rea.. Ved hver observation er der udover antal gjort notater om fuglenes aktivitet, tid og sted, terrænets karakter, bl. a. vegetationens dækning, højde og dominerende arter samt bemærkning om evt. synlige tegn på afbrænding inden for de seneste år. Eftersøgningen af spillepladser har været koncentreret om terrænets åbne områder, heder, græsarealer, klitter og bevoksninger med spredt trævækst Enkelte iagttagelser af urfugle uden for det egentlige undersøgelsesområde (fig. 2) indgår i materialet. Antallet af urkokke i forårsperioden er givet på baggrund af sikre optællinger og er derfor minimumstal (fig. 3), men det reelle antal skønnes kun at ligge nogle få procent over. Fra brandstationen i Oksbøl er der indsamlet oplysninger om hede- og plantagebrande i perioden , der indgår i behandlingen af urfuglens biotopvalg i forårsperioden (fig. 4 og tabel 1). Af litteratur om urfugl, der beskriver området i undersøgelsesperioden, findes kun Rønnest og Schøtt (1972), hvis oplysninger er indarbejdet i det følgende. ANTAL KOKKE PÅ SPILLEPLADSER Inden for det samlede undersøgelsesområde har antallet af kokke på spilleplads i perioden 1969 til 1972 været nedadgående fra 19 til 12. Fra 1972 til 1973 har der imidlertid været en fremgang til 16 kokke. Tilbagegangen i den førstnævnte periode har kunnet spores både på Kallesmærsk Hede (områderne A-E), der er områdets absolut vigtigste urfugleterræn, med en nedgang fra 14 til 9 kokke, og i den øvrige nordlige del af området ( underområderne F -N), hvor der i 1969 blev iagttaget 5 kokke mod 3 i Fremgangen fra 1972 til 1973 har kun kunnet spores i Kallesmærskområdet, hvor antallet af kokke i 1973 var 14, medens tilbagegangen i de nordlige områder er fortsat, idet der her kun blev iagttaget 2 kokke. 27

6 Fig. 2. Lokaliteter, hvor der fra har været iagttaget urfugl. Stjerne = spilleplads. Localities, where from black grouse has been observed. Star = display grotmd.

7 antal d' Fig. 3. Antal kokke i forårsbestanden i A: Kallesmærsk Hede. N u.mber of males in the spring population fmm.l A: Kallesmærsk Heath. DEN LOKALE FORDELING Ud over observationer af kokke er der i forårsperioden flere iagttagelser af høner, der oftest ses ved spillepladserne, men undertiden lettes et tilfældigt sted i terrænet, når et område afsøges til fods. Iagttagelserne af høner er imidlertid så fåtallige og tilfældige, at de ikke kan danne baggrund for en bedømmelse af bestanden. Det samme forhold gør sig gældende med hensyn til observationer af begge køn uden for yngletiden. På fig. 2 er alle lokaliteter, hvor der fra 1969 til 1973 har været iagttaget urfugl, indlagt på kort. Kallesmærsk Hede (A-E) (ca ha) Enkelte steder findes spillepladser, der er nogenlunde faste fra år til år. I område E mellem Vejers og Bordrup Plantage har der hvert år kunnet iagttages fra l til 5 kokke på spilleplads. I Langslade (område A og C) har der ligeledes hvert år været en spilleplads, dog ikke altid på samme sted. Her er set fra l til 3 kokke. I hedens sydøstlige del (område D) har der i 1969, 1972 og 1973 været en spilleplads ca. 500 m vest for Oksby Plantage, men ikke på nøjagtigt samme sted. Fra l til 4 kokke er iagttaget her. Omkring en korsvej ca. midt på heden (område B, C, D) var der en spilleplads i 1971 og 1972 med 2 til 4 kokke, der spillede på brandbælterne på begge sider af vejen på trods af, at stedet er meget befærdet af militære og civile køretøjer. I den sydvestlige del af Kallesmærsk Hede blev der i de første 4 år af undersøgelsesperioden kun iagttaget få urfugle. Der er ikke set nogen fast spilleplads, men l til 2 kokke har spillet forskellige steder i terrænet. I 1973 har der i denne del af heden imidlertid været gjort et forbavsende stort antal urfugleobservationer. Mellem skydeterrænets sydgrænse og en nordfor liggende grusvej var der således en spilleplads med fast 4 kokke, og en enkelt gang er der set 6. Bent Møller Sørensen (mundtl. medd.) oplyser, at der ud over observationer ved ovennævnte spilleplads er iagttaget 3 høner i terrænet omkring Blåvand Fyr i april, og desuden er der umiddelbart syd for undersøgelsesområdet iagttaget l spillende kok samt l høne med 8 få dage gamle kyllinger. I den centrale del af heden er der ligeledes iagttaget l høne med 8 halvstore kyllinger er således det eneste år, hvor iagttagelser af kuld indgår i materialet fra Kallesmærsk Hede. H eden melle m, V ejers og Ål Plantage (F og M) Inden for dette 01måde, der er på knapt 400 ha, er der il<ke faste spillepladser for urfugl. I 1969 og 1970 blev der iagttaget 2 kokke, men i de sidste tre år af undersøgelsesperioden er der il<ke gjort iagttagelser. Rørmest og Schøtt (1972) oplyser, at der i 1971 fandtes l par. H ede og l<litareale r syd for Kærgård Plantage (G) Der er i området, der er på ca. 500 ha, iagttaget urfugle hvert år i undersøgelsesperioden, men højst 2 kokke er set på 29

8 "" 5!! N 5!! il b a antal obs Tabeli Antal enkelt-observationer af urfugle i perioden marts-maj Nwnber of single-observations of black grouse in the period of March-May in "<j <:i..<:! t. ol <:l c il) c..c:., -,_;c I;'J).. _..o.. "' >l c lll H o.,., lll o,,_,_ 2 il) <:l l:: 'l-. 'l- "";: >l Il);:" ol 'l. o <:l ISl., z E-< h U <t! :I: J.. A 70) 17 (12.9) IO 7 B (10.6) c IO ( 7,6) 9 l D 2 ( 1.5) 2 E (21.2) 24 4 F (14.4) 14 5 G (31.8) (100) l antal obs. d' Fig enkeltobservationer af urfugl i marts -maj på terræntypeme: A-D = Lyng eller græsarealer afbrændt inden for henholdsvis l, 1-2, 2--3 og 3-4 år. E= Høj lyngvegetation (> 25 cm), F = Græsarealer og G = Brandbælter, åbne lclitter eller sandflugtsarealer. 132 sine,le-observations of black grouse from March-May on the foliowing types of ground: A-D = Heather or grass a.reas burned off within l, 1-2, 2-3, and 3--4 yea.rs respectively. E = High heather vegetation (> 25 cm.), F = Grass areas, and G = Fire breakes, open sand dunes or sand drift areas. en gang, og spil er ikke iagttaget. Der er næppe nogen fast ynglebestand i denne del af terrænet. H ede?' mellem Kæ1'gånl, V1'øgwn og Al Plantage?' (H-L) I 1969 blev der i dette område, hvis areal er ca ha, set 2 spillende kokke og 2 høner i nærheden af Børsmose Kirke. 2 kokke blev set svagt spillende omtrent samme sted i 1971, men høner blev ikke observeret. I 1970, 1971 og 1972 blev der iagttaget l kok i den nordlige del af området. I alle tilfælde blev fuglene jaget op, og spil blev ikke regish eret. I 1973 er her ikke iagttaget urfugl. Rønnest og Schøtt (1972) oplyser, at der i 1968/69 blev set 3 høner, men området har næppe længere nogen fast bestand af urfugl. H ede omk1'ing H elle sø (N) Omfatter ca. 200 ha. Der er ikke iagttaget urfugle i dette område i undersøgelsesperioden. URFUGLENS BIOTOPVALG Westerskov (1943) betegner urfuglen som en art med en kolossal tilpasningsevne over for terrænændringer, f. eks. hedens opdyrkning og tilplantning. Tilpasningsevnen er imidlertid ikke større, end, at man må indplacere urfuglen blandt de kulturfjendtlige arter. Hollandske undersøgelser (Eygenraam 1965) giver visse konkrete oplysninger om urfuglens krav til omgivelserne. Fødeundersøgelser (Hammer et al. 1955) viser, 30

9 at de voksne urfugle i sommer og efterårsmånederne fortrinsvis lever af bær fra bl. a. revling, tranebær, tyttebær og melbærris. I vinterhalvåret lever urfuglen fortrinsvis af friske skud af hedelyng (Eygenraam 1957) og krybende pil (Salix 1'epens) (Hammer et al. 1955). På baggrund af de foreliggende økologiske undersøgelser har Joensen (1967) konkluderet, at følgende betingelser skal opfyldes for at tilfredsstille urfuglens krav til levestedet her i landet: Store hedeområder til rådighed. Heden skal være åben med kun enkelte spredte træer og buske. Varieret vegetation med hensyn til bevoksningens højde og alder, og der skal især være store områder med lav og frisk grøn lyng og rige bærforekomster. Observationerne af urfugl på Oksbøl skydeterræn og Klitvæsenets arealer i er suppleret med en beskrivelse af terrænet på iagtagelsesstederne, og forårsperiodens (marts-maj) observationer er i fig. 4 og tabel l fordelt på følgende terræntyper: A. Lyng el. græsarealer afbrændt inden for l år B. Lyng el. græsarealer afbrændt inden for J.-2 år C. Lyng el. græsarealer afbrændt inden for 2-3 år D. Lyng el. græsarealer afbrændt inden for 3-4 år E. Høj lyngvegetation (> 25 cm) F. Græsarealer G. Brandbælter eller åbne klitter og sandflugtsarealer I alt danner 132 observationer af individer baggrund for fig. 4 og tabel l fordelt med 106 observationer af kokke og 26 af høner. Det største antal observationer, i alt 102, er gjort på terræntyper med relativ lav (A, B, C og F) eller ingen (G) vegetation. Dette kan i nogen grad skyldes, at fuglene her er væsentlig lettere at få øje på end i den høje lyngvegetation, men fejlen, der muligvis fremkommer, skønnes at være af mindre betydning, da terræntyperne D og E er grundigt eftersøgt. I områder med høj lyngvegetation er fuglene især observeret i dagtimerne. At observationerne på terræntyper med ringe dækning alligevel er relativt få sammenlignet med observationer fra den høje lyng skyldes, at antallet af afbrændte ha er lille sammenlignet med det samlede hedeareal Som eksempel på at urfuglene muligvis tiltrækkes af afbrændte arealer kan nævnes, at der i efteråret 1972 brændte et hede- og klitområde på ca. 30 ha omkring 1,5 km nordøst for Blåvand Fyr. I dette område har der i de første 4 år af undersøgelsesperioden kun været iagttaget få urfugle, hvorimod der i foråret 1973 sås et ret anseligt antal, dels på det afbrændte areal, dels i umiddelbar tilknytning hertil. Et relativt stort antal observationer fra foråret er gjort på brandbælter og sandflugtsarealer. Dette skyldes ikke mindst, at brandbælterne søges af kokkene som spillepladser. BESTANDSÆNDRINGEN FRA Westerskov (1943), der i begyndelsen af 40' erne undersøgte den danske urfuglebestands størrelse, giver ikke konkrete tal for Forsvarets og Klitvæsenets arealer ved Oksbøl, men beskrivelsen giver indtryk af et ret anseligt antal urfugle. Dette afspejles også i Westerskovs tal, der for Midt- og Vestjylland var på kuld. Kærgård Plantage nævnes som en af Sydvestjyllands bedste urfuglelokaliteter, det samme gælder Kallesmærsk Hede og Børsmose Hede. I 1960' erne blev der påny foretaget en landsdækkende opgørelse over urfuglebestanden i Danmark (Joensen 1967), hvoraf det fremgår, at bestanden i 1963/ 64 for det område, der omfattes af nærværende undersøgelse, var kuld. I 1963/64 var forårsbestanden af urfugle på Kallesmærsk Hede ca. 15 par. I 1966 skulle bestanden imidlertid have været helt nede på 6-7 spillende kokke (Joensen 1967), hvilket sandsynligvis er en for pessimistisk vurdering. 31

10 Fig. 5. Første år efter afbrænding af et hede- og klitareal 1,5 km nordøst for Blåvand Fyr. Begyndende vegetation af mosebølle, hedelyng og marehalm. l. maj The fi1 st yea r after buming of a heat/j.- and dune area 1.5 km. north east of the Ughthouse af Blå!Jand. Beginning g1'0wth af Vacciniwn 11Uginosum, Callww!Julgaris, and Elymus arena rivs. May l, (P. Uhd Jepsen fot.) Fig. 6. På et hedeareal i den sydlige del af Kallesmærsk Hede afbrændt for ca. 2 år siden domineres vegetationen l. maj 1973 af forskellige arter pil, mosebølle og klokkelyng - på fugtige partier desuden tranebær, tyttebær og soldug. In a heath area in the southem part of Kallesmærsk Hede, bumed down about two years ago, the vegetation 1st May 1973 was dominafed by different species af Salix, Vacciniwn 11ligi1WS1.1m, and Erica tetralix, in wet a reas also by Oxycoccus qvadri.petalus, and Drosera sp. (P. Uhd Jepsen fot.) I den sydlige del af Kærgård Plantage var der 1963/64 stadig en god urfuglebestand på ca. 15 par (Joensen 1967). I har der imidlertid ikke været en fast bestand her, hvilket muligvis bl. a. skyldes en kraftig ekspanderende sommerhusbebyggelse i området samt en gradvis forringelse af biotopen som følge af tilgroning med selvsået bjergfyr (Pinus mugo). I området nord for Langsø var der i 1963/64 enkelte urfugle, 1-2 kuld nævnes (Joensen 1967), men grusgravning i de seneste år har skabt stor forstyrrelse 32

11 Fig til 4 år efter en hedebrand i den centrale del af Kallesmærsk Hede sås den l. maj 1973 en kraftig vegetation af pors, pil, hedelyng, klokkelyng, tyttebær og mosebølle, desuden fandtes enkelte tranebær. From 3 to 4 years a.fter a heath fire in the central pm t of Kallesmærsk Hede a sturdy vegetation of Myrica gale, Call-una vulgaris, Erica tetralix, Vaccini.um vius idaea, and Vaccinhtm uliginosum were seen on 1st May 1973, besides same Oxycoccus quadripetalus were found. (P. Uhd Jepsen fot.) Fig. 8. Store områder med høj lyngvegetation er uegnet som levested for urfugl. Sådanne terræner ses på hederne i den nordlige del af området. Lyngen på billedet (optaget ved Børsmose den 2. maj 1973) er næsten 112 m høj. Large a.reas with high vegetation are tt.nsu.itable as a habitat for black gmuse. S uch grounds a:re seen in the heaths in the northern pmt of the area. The heather in the pieture (taken at Børsmose 2nd May 1973) is alm.ost half a metre high. (P. Uhd Jepsen fot.) og kraftige terrænændringer, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at der i perioden ikke er set urfugle i dette område. På hedeområdet mellem Grærup-Børsmose og Vrøgum-Ål Plantage blev der indtil 1963/64 jævnligt set op til 5 spillende kokke, og der blev årligt udruget indtil 3 kuld (Joensen 1967). Bestanden har imidlertid været i kraftig tilbagegang, og i dag findes der næppe nogen fast bestand, der er således ikke set spillende kold<e siden Fra heden omkring Hellesø mellem Vrøgum og Ål Plantage forsvandt urfug- 33

12 len omkring 1950'erne; senere, omkring 1963, blev der set 1-2 spillende kokke (Joensen 1967). I er urfuglen imidlertid ikke set i området. DISKUSSION Selv om der i undersøgelsesområdet i dag findes en relativ god urfuglebestand, er antallet i løbet af de sidste år gået stærkt tilbage. I med en nedgang fra 19 til 12 spillende kokke, og en mindre fremgang i forhold til året før på 4 kokke er næppe af vedvarende karakter, men sikkert en følge af bl. a. gunstige vejrforhold i vinteren 1972/73. Man kan pege på flere mulige årsager til urfuglebestandens tilbagegang inden for det undersøgte område, bl. a. færdsel i forbindelse med den militære aktivitet, terrænændringer som følge af færdsel samt manglende terrænpleje; her skal dog samtidig nævnes, at hedebrande, selv om de opstår utilsigtede, har en vis positiv betydning for urfuglen. Færdselsaktiviteten inden for undersøgelsesområdet er især på de militære arealer taget voldsomt til i de senere år, dels ved anvendelse af stadig tungere materiel, dels ved et stigende antal årlige øvelsesdage. Den øjeblikkelige færdsel har næppe nogen større betydning for urfuglebestanden bortset fra forårsmånederne, hvor urfuglene let forstyrres på spillepladserne med en negativ virkning på bestanden, især hvis forstyrrelse sker hyppigt i løbet af spilleperioden i morgen- og aftentimerne, hvor aktiviteten er størst. Medens hønerne ruger, tåler de tilsyneladende forstyrrelse ret tæt på redestedet. Følgerne af den militære udnyttelse af området er kraftige ændringer i terrænets karakter, dels ved granatnedslag, dels ved at lyngen køres op af tunge bæltekøretøjer. I begge tilfælde blottes sandfladen, hvilket ofte giver sandflugt. Omkring 1/5 af arealet på Kallesmærsk Hede er på den måde i løbet af de senere år blevet uegnet for urfugl. Den østlige del af hedestrækningen mellem Børsmose og Grærup er ligeledes kørt kraftigt op, og vegetationen er også her ødelagt. Hedebrande opstår jævnligt i terrænet og næsten udelukkende på Kallesmærsk Hede som følge af anvendelse af visse ammunitionstyper (fosforgranater, lyssporprojektiler, øvelsesgranater m.m.). Disse brande kan have en positiv indflydelse på urfuglebestanden, ved at lyngvegetationen fornys (Joensen 1967). Det er imidlertid uheldigt, når brande opstår i æglægnings-, ruge- eller kyllingeperioden, eller hvis store sammenhængende arealer afbrændes. Fig. 5, 6 og 7 viser afbrændte hedeflader henholdsvis l, 2 og 3 til 4 år efter afbrænding. I den nordlige del af undersøgelsesområdet (F til N) sker det meget sjældent, at der opstår brande. Store hedestrækninger er derfor uegnede levesteder for urfugle, idet lyngvegetationen ofte er over 1/2 m høj og næsten visnet (fig. 8). I denne del af området er der næppe mere nogen fast ynglebestand. Hedepleje i form af zonevis afbrænding vil forbedre chancerne for igen at få terrænet gjort attraktivt for urfuglen. En faktor, som muligvis også kan være begrænsende på antallet af urfugle, er den forholdsvis store spredning i forårsbestanden. Kokkene spiller ofte flere km fra hinanden, og mange spiller enkeltvis. Spillet på en plads med en eller få kokke er tydeligt svagere end på en plads med flere kokke. Den enlige kok kan undertiden stå i lange perioder på spillepladsen uden at vise nogen form for aktivitet, hvorimod aktiviteten stiger, når der er 2 eller flere kokke. Den karakteristiske adfærd, hvor kokkene under spillet foretager hop på indtil l m over jorden, er ikke observeret på spillepladser med under 3 kokke, hvorimod det med mellemrum iagttages på pladser med 4-5 kokke (maksimum på en spilleplads i undersøgelsesperioden). Observationer foretaget på Borris Hede i 1966, 1968 og 1969 ved spillepladser med op til 15 kokke viser en langt højere aktivitet med hyppige hop (flutter 34

13 Fig. 9. Spillende urkok. (P. Uhd Jepsen fot.) flight el. flutter jump (Hjorth 1970)). Når aktiviteten på spillepladsen er lav, er det sandsynligt, at den sociale aktivitet, der bl. a. har indflydelse på parringsaktiviteten, kun stimuleres i ringe grad, hvilket muligvis kan medføre en ringe ynglesucces. SUMMARY l) In a five-year period, from 1969 to 1973, Game Biology Station, Kalø, has made observations on the population of black grouse (Lyru.rus tet1'ix) in a heath-, dune-, and plantationarea of about 130 sq. km. in the south western part of Jutland at Oksbøl (55 38' N, 08 17' E). The Kallesmærsk Hede, about 20 sq. km., is situated within the area of investigation. Parts of the ground are used by the army as a gunnery range, and driving with heavy milita1 y vehicles together with impacts of shells are creating great changes in the character of the ground (Fig. 1). 2) The investigations have been concentrated about counts of males on display grounds during sp1ing from March til! May. Beyond number of hirds notes have been taken on activity, time, place, and character of the ground (vegetation etc.). Attempts are being made to throw light on the habitat selection of the black grouse in relation to human disturbance and changes of ground, among other things burned heath areas. There is no shooting of black grouse in the area. 3) The number of males in the spring population has decreased from 19 in 1969 to 12 in From 1972 to 1973 a progress to 16 males (Fig. 2 and 3) has been registered. The tendency, however, is hardly of a continuous character, but is related to especially fine weather conditions during the winter of 1972/ 73. In the course of the last years the population in the area has declined drastically (Compare W esterskov 1943 and Joensen 1967). 4) Fig. 4 and table l show 132 single-observations distributed on different types of ground, where A-D are areas burned within 1-4 years, E high heather, F areas of grass, and G areas without vegetation. 5) Of negative factors that have possibly an influence on the size of the black grouse population, traffic with heavy military vehicles

14 and the consequent changes of ground from heath to sand should be mentianed as well as insufficient care of the heath (Fig. 8), and finally, the low level of the black grouse population, which is possibly a!imitation in itself for the growth of the population. A more positive side of the milita1y use of the ground are heath fires, wltich sametimes mise as a result of the use of certain types of ammunition, and, if not taking place in the breeding season may have a useful influence on the population of black grouse. The black grouse is Ioaking for those very areas, and a great number of observations are made here. Preferred food plants (Eygenramm 1957 and Hammer et al. 1955) are the first species, which begin to grow after a fire (Fig. 5, 6, and 7). LITTERATUR Eygenraam, J. A., 1957: Uber die Behandlung des Birkhiihnerbestandes. -Zeitschrift fiir J agdwissenschaft 3: , 1965: Ecologie van h et Korhoen (Lyrurus tetrix). - ITBON med. nr. 66: Hammer, M., Køie, M. & Sparck R., 1955: Undersøgelser over ernæringen hos agerhøns, fasaner og urfugle i Danmarie - Danske Vildtundersøgelser 4, 24 pp. Hjorth, Ingemar, 1970: Reproductive Behaviour in Tetraonidae with Special Reference to Males. - Viltrevy, Vol. 7, no. 4, Joensen, A. H., 1967: Urfuglen (Lyrurus teh ix) i Danmark. - Danske Vildtundersøgelser 14, 102 pp. Rønnes t, S. & Schøtt, H., 1972: Sydvestjyllands fuglelokaliteter.-orrrithalogiske Undersøgelser i Sydvestjylland l, Dansk Ornithologisk Forening. \Vesterskov, K., 1943: Urfuglen. -København. Boganmeldelser Guy MountfoTt: T-igeTs. Wildlife international series. 96 sider, 57 farvefotografier, 5 ill. i sort, 2 kort. David & Charles, Newton Abbot Pris : f. 2,25. En smuk og overskuelig fremstilling af tigerens forhold, der i de sidste årtier er blevet genstand for stigende bekymring. Der er næppe 5000 tigre tilbage i vild tilstand i hele Asien, og livskraftige bestande findes i dag knapt uden for, hvad vi kan kalde For- og Bagindien. Truet, men endnu nok til at tælle i»små hundreder«er den store sibiriske tiger i Arnur-egnene og den lille, stærkt stribede form på Sumatra. Arten skal helst have skov og vand for at trives, men er ikke absolut afhængig af høje temperaturer. I Manchuriet kan den klare sig i...; C., og i Himalaya kan den træffes i sne i godt 3000 m højde; men den må vige for de kulturelle landskabsændringer. Tigeren er et solitært natdyr, der helst æder, hvad den selv dræber, navnlig vildsvin og hjorte, og den er faktisk en vigtig regulator af disse dyrs bestande; selv den ton-tunge gaurtyr kan den klare. Et og andet stykke tamkvæg går også med i løbet, og de berygtede menneskedræbere kommer man næppe helt udenom, navnlig ikke i Gangesdeltaet For at værne om de endnu nogenlunde talstærke tigerbestande i Forindien, Nepal, Bhutan og Bengalen er der oprettet 14 specielle tiger- reservater, hvor dyrene forhåbentlig kan klare sig. Der er talrige tigre i zoologiske haver, og en pmmanent fangenskabsbestand kan formentlig holdes gående; men arten er nok adskilligt vanskeligere at administrere som tamdyr end f. eks. løven. B. Løppenthin Charles Jeffmy: B-iological NomenclatttT. 70 sider. Pris f, 2,00. E. Arnold Ltd. London Problemer vedrørende nomenelatur (navngivning) kommer man altid ud for når man arbejder med biologiske undersøgelser, hvadenten det er som videnskabsmand eller som amatør. I ovennævnte bind af Special Topics in Biologyserien behandles derhenhørende spørgsmål grundigt og forståeligt. De internationale nomenclaturregler for bakteriologi, botanik og zoologi refereres indgående. Konflikten mellem at bevare en vis stabilitet i navngivningen og de krav til ændringer der opstår sammen med nye synspunkter for taxonomisk klassifikation omtales, og de principper hvorefter nomendaturreglerne søger at løse disse konflikter gennemgås. Håndbogen slutter med et indeks der tillige er en slags ordforklaring på den terminologi og de forkortelser vedrørende taxonomi og nomenelatur der benyttes i biologisk litteratur. E. N. 36

15 Spartina (Vadegræs) i Horsens Fjord Af Hem1ing Adsersen (Inst. f. økol. botanik, Ø. Farimagsgade 20, 1353 Kobenhavn K) \.Yilh a summary in English På Vorsø Kalv i Horsens Fjord blev der i august 1973 af forfatteren fundet en bevoksning af Spartina (vadegræs). Materiale indsamlet den 30. august kunne henføres til Spartina anglica C. E. Hubbard, som er beskrevet hos C. E. Hubbard (1968), hos Marchant (1967) samt hos Anfred Pedersen (1970). Spartina anglica, der er fertil, menes opstået ved polyploidisering af Spartina X townsendii, H. & J. Groves, den sterile hybrid mellem S. alterniflom Lois, og S. maritima (Curt) Fernald. Vorsø Kalv er en del af V orsø-reservatet, og vegetationen er udførligt beskrevet hos K. Jessen (1968). En sh ækning af stranden i Vm sø Kalvs østvendte bugt er beskyttet mod direkte eksponering af en revle 5-10 m ude. Revlen afgrænser en vade med en del rådnende tang. Langs Vorsø Kalvs strand ud mod denne vade findes et ca. 20 m langt og 1-2 m bredt bælte, domineret af Suaeda maritima (sh andgåsefod) og i øvrigt med Puccinellia marithna (strand-annelgræs), Spergularia marginata (vingefrøet hindeknæ), Aster tripoliwn (strand-asters), Plantago maritima (strand-vejbred) og Salioomia e u.ropaea (kveller), et samfund der må henføres til»salicornietum europaeae«som nævnt hos J essen (1968). På Landsiden af dette bælte findes en 1-2 m bred, gruset, sandet forstrand, der går over i en næsten ren bestand af Agropyrum repens (alm. kvik). Spart ina blev fundet omtrent midt i det nævnte Suaeda-bælte i en enl<elt kraftig tue, næsten cirkulær med l m i diameter. I tuen taltes 150 skud i skred, blomst eller frugt, endvidere fandtes henfaldne fjorgamle skud. Højeste skud blev målt til 130 cm. Mod land og mod vaden blev der fra tuen taget spadestik Flora og Fatma 80: Arhus for at se, om der var rhizomer; dette var tilfældet begge steder, tilsyneladende flest ud mod vaden. Op til 4 m fra tuen observeredes ny opvækst, formodentlig spiret af frø i år. Alle nye planter, 12 ialt, fandtes i vaden umiddelbart uden for Sua.eda-bæltet, og og var nogenlunde lige store af vækst. Spartina er ny for Vorsø og ny for TBU-distrikt 24. Jessen (1968) bringer vegetationsanalyse fra Vorsø Kalv, dateret 1964, artslistenotater fra 1965 og fodnoter fra 1966, men nævner ikke Spartina. Det synes derimod rimeligt at antage, at den er indvandret senere. Selv har jeg været på lokaliteten i oktober 1971 uden at bemærke Spartina, der ellers på det tidspunkt af året er ret markant. C. A. Jørgensen (1934) angiver, at udplantede Spartina kan danne 180 cm brede tuer 2 år efter plantning, og J. C. E. Hubbard (1965) angiver, at tuer kan vokse 9-12 m over 10 år. En sammenligning med den fundne tues dimensioner samt forekomsten af en generation af nye planter gør det rimeligt at antage, at Spartina er kommet til Vorsø Kalv og har spiret i 1971, har blomstret og sat frø 1972 og altså etableret en ny generation i De nærmeste kendte voksesteder for Spartina-arter er Randers Fjord, Mariager Fjord og Vadehavet, hhv. 85, 95 og 100 km fra Vorsø Kalv i luftlinie. SpaTtina har forsøgsvis været udplantet i Stavns Fjord på Samsø, 40 km borte, men med lidet held, og bestanden her er forsvundet for adskillige år siden. (J. T. Møller, medd.). Udsåning, udplantning eller indslæbning er særdeles usandsynlig, idet reservatet er lukket og under opsyn. Vorsø Kalv-bestanden synes derfor at være et 37

16 JO' :r IO' JO' Fig. l. Beliggenhed af Vorsø og de nærmeste Spartina-lokaliteter, samt de korteste luftog søveje imellem dem. e, fertil bestand. +, forsvunden bestand. J7" Vorsø and closest site with fertile Spartina (e), extinct Spartina ( + ), and shortest bird-bome and sea-borne spread distances. ' f / 150 km JO' bevis på Spm tina anglica' s evne til at sprede sig over lang afstand, mindst 85 km. Spredning ad søvejen forekommer usandsynligt, den korteste søvej ville være ca. 150 km og meget snirklet, og Vorsø Kalv ligger tilmed godt beskyttet i den indre del af Horsens Fjord (se fig. 1). Det vil være rimeligst at antage, at frø er ført med fugle til øen. Da der er et arts- og individrigt fugleliv i reservatet, kan man ikke pege på en bestemt sandsynlig oprindelseslokalitet for bestanden. Fertile Spartina er kendt fra både Vadehavet, 100 km borte, og de nordøstjyske bestande (Anfred Pedersen 1973), men det kan ikke udelukkes, at frø kan være ført til øen fra engelske, tyske eller hollandske bestande. Spartina anglica's evne til spredning over lange afstande er velkendt fra England. C. E. Rubhard (1968) regner med, at Spartina townsendii' s udbredelse i England ud over de lokaliteter, hvor den er plantet, må forklares ved, at frø af Spartina anglica har skabt bestande, hvor Spmtina townsendii er blevet re-etableret ved haploidisering af Spartina anglica. Den fundne tues kraftige habitus og forekomsten af ny opvækst antyder, at Spartina har stor chance for at etablere og bevare en større bestand på stedet. Da kysten langs store dele af Horsens Fjord er en vadekyst med marskdannelser, synes der endvidere at være mulighed for spredning til andre lokaliteter, måske med store strækninger af Spartina-marsk, hvor der nu er lavvandede vader, som slutresultat. Plantens evne til i beskyttet farvand hurtigt at danne Spartina-marsk er veldokumenteret, såvel fra det danske Vadehav (J. T. Møller 1963) som fra engelske lokaliteter (P.-A. Cadwell 1957, E. H. Chater og H. Jones 1957, P. J. Good- 38

17 man et al. 1959, D. S. Ranwell 1964, J. C. E. Hubbard 1965, M. C. Taylor & E. M. Burrows 1968). Denne evne hænger sammen med effektiv distancespredning ved hjælp af diasporer, effektiv vegetativ kortdistancespredning ved hjælp af udløbere og rhizomer samt eksistens af en tom økologisk niche, hvor planten kan trives. Frø eller hele småaks spiller størst rolle for distancespredningen. Fuglespredning sker formodentlig i form af enkelte frugter, der har sat sig fast i fjer eller på fødder. Frøspredningen indenfor et afgrænset havområde med nogenlunde sammenhængende potentielle voksesteder som Vadehavet eller Horsens Fjord skyldes derimod de hele småaks' evne til at holde sig flydende (P. J. Goodman et al. 1969). Frøspredningens betydning for spredning af planten er foruden det rent h ansportmæssige aspekt afhængig af frøenes evne til at bevare spiringsevne og af de omstændigheder, under hvilke de spirer. Under fugtige og kølige forhold opretholdes spireevnen længe (P. J. Goodman et al. 1969). Saltvand og lys hæmmer spiringen (J. C. E. Hubbard 1970). Frø, der spredes med småaks i det sene efterår og ender i opskyllet eve, kan derfor opnå gode spiringsbetingelser, når smeltevand eller forårsregn har udvasket saltet fra even, især hvis de ligger beskyttet mod lyset. I løbet af sommeren kan kimplanter udvikle sig, og ved hjælp af vegetativ formering kan invadering af vaderne begynde. Vaderne er Spartina's økologiske niche, og adskillige forfattere har studeret, hvad der begrænser plantens udbredelse i vaderne. Tilsyneladende spiller substratets fysiske sammensætning kun ringe rolle. Der er rapporteret forekomster på substrater med 600fo ler og silt og 300fo glødetab samt på subsh ater med 800fo groft sand og 150fo finsand (E. H. Chater & H. Jones 1957), selv på ral er den fundet. Niveauforholdene spiller en væsentlig rolle for Spartina's vækstmuligheder. J. T. Møller (1963) har i Vadehavet undersøgt niveauforholdene for de yderste Spartina-forekomster (Spartina-grænsen). På eksponerede kyster lå Spm tinagrænsen mellem 0,6-0,7 m over DNN, på mere beskyttede steder kan Spartina træffes på 0,2 m over DNN. Man har sat Spmtina-grænsen i relation til længden af den maksimale vanddækning, ifølge J. T. Møller er Spa1'tina-grænsen i Vadehavet i god overensstemmelse med engelske angivelser af, at Spartina tåler maksimart 6 timers uafbrudt vanddækning (P. J. Goodman et al. 1959) i den aktive vegetationsperiode. D. S. Ranwell et al. (1964) angiver, at grænsen for Spartina er 5,800 timers årlig oversvømmelse. J. C. E. Hubbard 1969 har sat disse grænser i relation til Spartin a' s lyskrav og mener at kunne forklare afvigelser fra grænserne ved, at længere vanddækning tåles, når l) det alligevel er mørkt, 2) vandet er klart, og 3) planterne er i hvile. Vanddækningens virkning sættes i forbindelse med, at vandets nedsættelse af lysintensiteten påvirker planten gennem fotoperiociditeten nok så meget som gennem nedsat fotosyntese. J. C. E. Hubbard 1969 mener endvidere, at virkningen er mest kritisk i november, hvor de nye skud skal anlægges. På dette tidspunkt er dagene så korte, at en oversvømmelse kan vare hele fotoperioden. Disse forhold antyder, at man ikke uden videre kan angive højdekurver som nedre grænser for Spartina's biotop, men må tage tidevandsforholdene i betragtning. Den øvre grænses forløb er afhængig af, om lokaliteten afgræsses. Bakker (se D. S. Ranwell l961) angiver, at Spartina på afgræssede lokaliteter i Holland ikke kan klare sig i konkurrence med Puccinellia, medens den langsomt kan invadere sluttede Puccinellia-bevoksninger, hvor der ikke græsses. J. T. Møller 1963 angiver, at Puccinellia ved Vadehavet kan invadere sluttede, ugræssede Spm tina-sumpe, mens sluttede, ugræssede Spm tina-sumpe ifølge D. S. Ranwell l961 39

18 Fig. 2. Spartina anguca-tue, Vorsø H. Adsersen fot. udvikler sig til rørsump af Phmgmites (tagrør) og Seirpus maritintus (sh andkogleaks). Da Spartina imidlertid kan klare sig længere ude end disse planter, kan nyetablering af Spartina finde sted, i hvert fald ved hjælp af ikke saltfølsomme, løsrevne vegetative dele, selv ved kyster med Puccinellia- eller Phmgmites-domineret bred. Salicornia-samfund kan ikke klare sig i konkurrence med Spartina. Såfremt der ikke er konkurrence eller græsning, kan Spartina klare sig helt op til vinterhøjvandslinien (D. S. Ranwell 1972). Hos A. Pedersen 1974 beskrives Spartina's biotop i Vadehavet som strækkende sig fra højvandslinien til ca. 40 cm under denne, omfattende den nedre anneleng, kvellerbæltet og øvre dele af ålegræsbæltet. De lavvandede kyststrækninger i Horsens Fjord synes at kunne opfylde Spartina's krav til biotopen. Tidevandet er nogenlunde regelmæssigt med en daglig forskel på ebbe og flod på ca. 0,4 m (K. Jessen 1968), og ved ebbetid er ret store vader tørlagte. Mange steder forekommer kvellervader beliggende ud for annelenge. I Vorsø-reservatet findes det samfund, Salicornieturn europaeae, hvor Spm tina blev fundet, adskillige steder (K. Jessen 1968), og det findes formodentlig andre steder langs fjorden. En videreudbredelse i fjorden synes altså at være højst sandsynlig ud fra spredningsmæssige og biotopmæssige beh agtninger. Imidlertid er plantningsforsøg under lignende omstændigheder i Stavns Fjord (J. T. Møller, medd.) og Ringkøbing Fjord (A. Pedersen 1973) slået fejl. Allerede C. A. Jørgensen 1934 har været inde på, at Spartina ikke tåler isvinh e. Han mener, at det skyldes isens eroderende virkning. Observationer over tilbagegang (»die-back«) i engelske bestande (P. J. Goodman og W. T. Williams 1961) leder tanken hen på andre konsekvenser af tilfrysning. De kunne påvise, at»die-back«-fænomenet forekom, når redoxpotitentialet i substratet på grund af rådnende detritus blev meget lavt, og at det skyldtes dannelse af sulfid eller andre giftige stoffer. Meget lave redoxpotentialer kan opstå i sedimenter om vinteren, når isdække forhindrer vandbevægelse ved vindens hjælp og kontakt mellem vandflade og atmosfære. Sandsynligvis må Spmtinabestandenes forsvinden i Ringkøbing Fjord og Stavns Fjord samt den hos A. Pedersen beskrevne tilbagegang i bestanden ved Mariager Fjord i vinteren tilskrives et giftstof, muligvis sulfid, dannet i det reducerende substrat under isen. 40

19 Horsens Fjords indre dele er tilfrosne de fleste vintre, så en mulig Sparfinabestand vil også her være udsat for risiko for alvorlige skader under isdække. Muligvis kan individer på eller nær strand overleve og give anledning til nye bestande. Det må i hvert fald antages, at kommende Spartina anglica-bestande i Horsens Fjord vil være underkastet store fluktuationer i størrelse. Såfremt Spartina kan klare vintrene og udvikle store, sluttede bestande i den nordlige del af fjorden (Alrø Bredning), vil det formodentlig ændre naturforholdene som helhed temmelig radikalt. Der vil så være bragt nye aspekter ind i diskussionen om landvinding i fjorden, hvor hele Alrø Bredning ifølge O. Bagge 1968 er taget til nærmere undersøgelse af Statens landvindingsudvalg. Nye fund af Spartina i området eller andre steder ved de indre farvande må forventes, og forfatteren vil være taknemmelig for henvendelse i så tilfælde. Jeg skylder lektor Anfred Pedersen, Vordingborg, lektor Alfred Hansen, Botanisk Museum, og professor Jens Tyge Møller, Århus Universitets Geografiske Institut, megen tak for oplysninger, hjælp og råd. SUMMARY New si.te for Sparti.na in Denmark In August 1973 Spmtina anglica C. E. Hubb. was found in a vigourous tussock with nearby seedlings in a Salicomietum europaeae veg. on the littie island Vorsø Kalv in Horsens Fjord, Jutland. This find is interesting for several reasons. The site is in the Vorsø Sanctuary where admittance is very Jimited and controlled. Therefore anthropochorous spread seems very unlikely. The filora of the sanctuary has recently been thoroughly deseribed by K. Jessen (1968) who did not mention Spmti.na. The author has visited exactly the same site in autumn 1971 without observing Sparti:na. This, the extension of the tussock (l m Ø) and the occurence of one generation of seedlings permit ciating of the invasion of Spartina to autumn 1971, and the first flowering to The nearest recent record of Spartina is at the mouth of Randers Fjord. This is 85 km away, but at least 150 km along the shortest nearly labyrinthic sea route. The find therefore provides evidence for bird-bome spread of at least 85 km. The facts that the Wadden Sea Spartina localities are 100 km from the site, an that Vorsø Kælv is visited by large numbers of hirds of many different species make it impossible to suggest the location of the most likely parent population (See Fig. 1). Physiographically and phytosociologically the estuarylike Horsens Fjord provides many potential habitats. It is, however, prahable that a future Sparti.na-population will suffer severely because of reducing chemical conditions under ice-cover. The possibility of future occurence of Spartina. marshes in Horsens Fjord, however slight, provides new aspects for reclamation discussions. LITTERATUR Bagge, 0., 1968 : Landvinding og forurening. - Danmarks Natur 3. Havet: Kobenhavn. Caldwell, P.-A., 1957: The spatial development of Spartina colonies growing without competition. - Ann. Bot. N.S. 21 : Chater, E. H. & Jones, H., 1957: Some observations on Spartina Townsendii H. & J. Groves in the Dovey Esturary. -J. Ecol. 45: Goodman, P. J., E. M. Braybrooks & J. M. Lambert, 1959: lnvestigations into»die-back«in Spartina Townsendii agg. I. The present status of Spartina Townsendii in Britain. -J. Ecol. 47: Goodman, P. J., E. M. Braybrooks, C. J. Marchani & J. M. Lambert, 1969: Biological Flora of the British Is les : Spartina X townsendii sen s u la to. - J. Ecol. 57: Goodman, P. J. & W. T. >Villiams, 1961: Investigations into»die-back«in Spartina townsendii agg., III. Physiological correlates o f»die-back«. - J. Ecol. 49 : Hubbard, C. E. 1968: Grasses ed. Harmondsworth. Hubbard, J. C. E., 1965: Spartina marshes in Southern England VI. Pattern of invasion in Poole Harbour. -J. Ecol. 53: , 1969: Light in relation to tidal immersion and the growth of Spartina townsendii (s. l.). - J. Ecol. 57 : , 1970: Effects of cutting and seed produetion in Spartina anglica. - J. Ecol. 58: Jessen, K., 1968: Flora og vegetation på reservatet Vorso i Horsens Fjord. - Bo t. Tidsskr. 63: Jørgensen, C. A., 1934: Plantningsforsøg med Spartina townsendii i den danske vesterhavsmarsk - Bat. Tidsskr. 42: Marchant, C. J., 1967: Evolution in Spartina (Gramineae). I. The history and morphology of the genus in Britain. -J. Linn. Soc. (Bat.) 60: Maller, J. T., 1963: Vadehavet mellem Mandø og Ribe A. - Folio Geogr. Danica VIII-4. Pedersen, A., 1970: Et nyt vade græs, Spartina anglica Hubbard, påvist i Danmark. - Flora og Fauna 76: Pedersen, Anfred, 1974: Graminernes udbredelse i Danmark. l. Spontane og naturaliserede arter. T.B.U. nr. 39 a. -Bot.Tidskr. 68. Ran well, D. S., 1961: Spartina salt marshes in Southern England. I. The effects of sheep grazing at the upper limits of Spartina marsh in Bridgwater Bay.-J. Ecol. 49: , 1964: Spartina salt mashes in Southem England. III. Rates of establishment, succession and nutrient sup- 41

20 ply at Bridgwater, Somerset. - J. Ecol. 52 : , 1972 : Ecology o f salt marshes and sand dunes. - London. -, E. C. F. Birds, J. C. E. Hubbard & R. E. Stebbings, 1964: Spartina salt marshes in Southem England. V. Tida! submergence and chlorinity in Poole Harbour. -J. E c ol. 52 : Taylor, M. C. & E. M. Burrows, 1968: Studies on the biology of Spartina in the Dee Estuary, Cheshire. - J. Ecol. 56 : Boganmeldelse T. G. Howa.rth: South's BrUish Butterflies. XIV +210 sider. 48 farvetav ler, 27 tekstbilleder og 57 udbredelseskort Pris f. 10,50. Frederick Wame. London Den klassiske engelske sommerfuglebog, The Butterflies of the Br-itish Isles af Richard South er udkommet i en ny skikkelse. Omarbejdelsen og moderniseringen er foretaget af T.G.Howarth, der i forordet indmmmer, at han under arbejdet ofte har følt en konflikt mellem sin veneration for det gamle værk og de ting, man må forlange af en sommerfuglebog i dag. Lad os se lidt på, om den nye bog med sine ændringer kan være til nytte for danske samlere. Den nye South behandler i alt 105 arter mod den gamle udgaves 68. Af vore 92 dagsommerfugle er de 74 omtalt. På farvetavler med imagines finder vi 65 af disse - mange endog med adskillige billeder af aberrationer eller former. De er storartet tegnet og malet af A. D. A. Russwurm. 7 af vore arter er forsynet med tekstbilleder i sort-hvidt, mens 2 må nøjes med en kort omtale i teksten. Det morsomste for en dansk samler er nok, at der til 61»danske«arter findes farvebilleder af både æg, larve, larvens 7. segment og puppe. Disse billeder er af R. B. Davis dygtigt kopieret efter F. W. Frohawk's British ButterfUes. Alle farvebilleder er i lyse, lidt grelle farver, der tillader en nøjagtig karakterisering af dyrene. Hertil bidrager også, at der er anvendt en overstørrelse på Ph Alle farvetavler finde samlet i bogen, så man er hi for at bladre frem og tilbage mellem tekstsider for at finde den 1igtige tavle. I samme henseende er det også en hjælp for en ikke-englænder, at tavleme er forsynet med latinske navne foruden de engelske. Den gamle udgave havde kun de engelske. Efter farvetavlerne følger noget nyt for værket: en serie udbredelseskort for de arter, der er egentlig hjemmehørnde på de britiske øer. Det drejer sig om 56 arter, hvoraf de 51 er kendt fra Danmark. En morsom ide er det, at man efter kortet over citronsommerfuglens udbredelse har anbragt et kort over udbredelsen af vrietorn og tørstetræ. De to kort er næsten identiske. N år aricia-arterne agestis og artaxerxes findes på samme udbredelseskort (nr. 26), og når billedeme af imagines (tavle 13) er anbragt imellem hinanden, tyder det på, at artsadskillelsen er kommet i sidste øjeblik, og det er jo heldigt. Mindre heldigt er det, at navnet ssp. allous (i teksten s. 82) bmges om alle subspecies på fastlandet. Det er kun alpef01men, der benævnes således. I den nye bog bruges de latinske navne fra»a Check List of B1itish Insects 1972«. For at lette sammenligninger med ældre litteratur findes der en oversigt over synonymer. Arternes rækkefølge er også ændret, men det kan ikke overraske nogen, da det synes at være en hellig pligt for enhver udgiver at være original i den henseende. Teksten er for en stor del skrevet om. Dels er der tilføjet nyt relevant stof (der er jo sket et og andet siden 1906, da første oplag udkom), dels er stoffet ordnet om efter en fast skabelon: beskrivelse af imago, variation, flyvetid, adfærd, dyrets engelske histolie, æg, larve, puppe og udbredelse. Denne orden gør det let at finde de oplysninger, man har bmg for, men man må indrømme, at artiklerne ikke er så charmerende, sorr. de var i den gamle South. Mon ikke det er South's stil, der har inspireret en kendt dansk forfatter af sommerfuglebøger? Også bogens format er ændret. Den gamle var beregnet til at stikke i lommen, når man skulle på jagt. - Men hvem nænnede at ødelægge den dejlige bog på den måde? Sagen er, at trods alt det gode, der kan siges om den nye bog, så var den gamle med sit format, med sine meget smukke farvetavler, sine fordringsløse - men præcise stregtegninger og sin veskrevne tekst et fint stykke engelsk bogkultur, man med beklagelse ser glide ud. For ikke at blive for sentimental vil jeg slutte med en forvlidning af et kendt dansk ord: Hvad indad tabtes, er udad vundet. Bogen er altså efter min mening i høj grad anbefalelsesværdig for danske samlere. G. Dam Jeppesen 42

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75

OPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75 75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik.

Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Hedepleje i Vestjylland med vandrende hyrde og afbrænding i mosaik. Annette Rosengaard Holmenlund* Berit Kiilerich** Mons Kvamme*** *Agronom, Sheep and Goat Consultant. **Fårehyrde, Lystbækgaard. ***Botaniker,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Naturpleje og Invasive planter på Anholt:

Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Naturpleje og Invasive planter på Anholt: Tanker omkring naturpleje og invasive planter på Anholt. Skrevet af: Steffen Kjeldgaard Ørkenvej 8 8592 Anholt E-mail: info@anholtpil.dk Marts 2008. Oplysningerne

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter

Hede. Djævelsbid (Succisa pratensis) Blomsteroversigt til kvalitetsbedømmelse af lysåbne naturtyper. Karakteristiske og let kendelige positivarter Visse (Genista sp.) 10-40 cm. Halvbusk med grentorne (Engelsk-Visse) (Håret- eller Farve-Visse: uden torne). (Håret-Visse: hårede grene og underside af blade. Farve-Visse: glatte eller randhårede blade).

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur

Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Rynket rose Den største trussel mod dansk kystnær natur Du danske friske strand Temadag 18-03-2017 Naturhistorisk Museum, Århus Henrik Schjødt Kristensen klitplantør Naturstyrelsen, Thy Planten 2 / Naturstyrelsen

Læs mere

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune.

Afgørelse i sagen om opførelse af et nyt sommerhus på et hedeareal, Varde Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 16. april 2007 J.nr.: NKN-131-00055 mgi Afgørelse i sagen om

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE

KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE KORAL-HVIDTJØRN (Crataegus rhipidophylla) - EN OVERSET HVIDTJØRN MED POTENTIALE SOM HAVE- OG LANDSKABSPLANTE af KNUD IB CHRISTENSEN Botanisk Have 0. Farimagsgade 2B 1353 København K Crataegus rhipidophylla

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Status for stalling og bækørred 2014

Status for stalling og bækørred 2014 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 217 Status for stalling og bækørred 214 Jepsen, Niels Publication date: 215 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Jepsen,

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?

Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University

Læs mere

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Rules Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1) Business Rules Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer

Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer Vurdering af sandsynligheden for at højproduktive og lavproduktive landbrugsarealer vil gro til ved ophør af landbrugsmæssig aktivitet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. februar

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Husby Klit, Vedersø Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Business Rules Fejlbesked Kommentar

Business Rules Fejlbesked Kommentar Fejlbeskeder i SMDB Validate Business Request- ValidateRequestRegi stration ( :1) Business Fejlbesked Kommentar the municipality must have no more than one Kontaktforløb at a time Fejl 1: Anmodning En

Læs mere

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE

AFD. FR.NR. SB.NR. BESKRIVELSE BEMÆRKNINGER BILLEDE 1 På alle enhedens arealer gælder: At sten- og jorddiger skal betragtes som fredede fortidsminder. Det er tilstræbt at få indtegnet samtlige sten- og jorddiger på skovkortene, men der findes uden tvivl

Læs mere

Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler

Vejafmærkning i fht. letbaner. Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG

KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere