TEMAER FOR FREMTIDEN 5 TEMAER FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAER FOR FREMTIDEN 5 TEMAER FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 76

2 5 TEMAER FOR FREMTIDEN Hvordan vil situationen se ud i 2035? Vil den grænseløse by vokse yderligere, og vil landdistrikterne blive inkluderet som en del af en større regional by? Vil landbruget blive mere industrialiseret og steds uafhængigt? Vil landdistrikterne udvikle sig til urbane boområder? Vil vi se store parcelhuse i det åbne land, hvor man holder hest i stedet for marsvin? Og vil yderområderne blive koblet af udviklingen? Gertrud Jørgensen, forskningschef Hvad skal landbruget og landskabet levere til det globaliserede samfund? Produktion? Natur og miljø? Tradition og æstetik? Plads til boliger og byerhverv? Rekreation i højere grad end nu? Eller flere af disse aktiviteter samtidig? Aktiviteterne inddrager flere ministerier og skal diskuteres på mange niveauer i planlægningen. Gertrud Jørgensen, forskningschef TEMAER FOR FREMTIDEN Det landskab, det handler om, er et landskab, som har en utrolig lang historie, og som har været genstand for utrolig store ændringer. Det er vigtigt, at vi får kvalificeret, hvad der ligger derude af historiske markeringer og kulturarv. Få klarlagt, hvilke kvaliteter i landskabet og kulturarven, der er udgangspunkt og forudsætning for de fremtidige muligheder for udvikling. Vi lever i en tid, hvor vi som forbrugere har et stort behov for at købe identitet, nogle kalder det oplevelsessamfundet. Udfordringen er rodløshed og mange penge på samme tid. Vi har råd til en masse, og vi har behov for at fortælle vores omgivelser, hvem vi er. Thomas Martinsen, direktør Steen Hvass, direktør Vangsaa. Fra landsby i klitterne til fritidsby i klitterne. 77 Landdistrikter og landsbyer

3 Yderområdernes særlige udviklingsmuligheder Yderområdernes særlige status med vidtstrakte natur- og landområder og relativt langt til de større bycentre giver disse områder særlige udviklingsmuligheder og forudsætninger. kommende års udvikling med en stadig større ubalance mellem landsdelene, først og fremmest mellem yderområderne og de store urbane centre. Doverodde. Landskabelig stilhed og mulighed for oplevelser. Nye principper og spørgsmål Meget taler for, at helt nye principper på lidt længere sigt kommer til at bestemme den fremtidige forvaltning af det åbne land. Vi vil formentlig komme til at se, at de nye kommuner vil forholde sig mere offensivt til anvendelsen af landskabet end amterne gjorde, og at de nye kommuner før eller siden vil begynde at planlægge for det åbne land på samme måde, som de gamle kommuner planlagde for byerne og sommerhusområderne, hvor man ved hjælp af lokalplanrammer vil fastlægge formål og omfang for benyttelse og bebyggelse. Fremover vil vi sikkert også komme til at se arealudlæg i landdistrikterne, som peger på andre anvendelser end jordbrug, fx i langt højre grad til fritidsformål og rekreation. Vi vil endvidere komme til at se mere præcise og bindende bestemmelser for bebyggelse i det åbne land end tilfældet er i dag, herunder også for jordbrugets anlæg og bygninger. Endelig vil vi formentlig komme til at se en højere grad af samordning af støttemidler og fysisk planlægning, således at kommunerne i højere grad end nu kan sikre en politisk ønsket udvikling. At vores forhold til det åbne land, herunder landdistrikter og landsbyer, står overfor en ny betragtningsmåde er både sandsynlig og nødvendig, hvis vi skal være i stand til at tackle de Meget taler for, at vi i højere grad skal erkende, at det ikke er realistisk at fortsætte med at basere vores planlægning på, at vækst i traditionel forstand vil være udgangspunktet og målet for alle områder i Danmark. Det kunne måske være mere fremgangsrigt, at basere den offentlige planlægning på, at der fremover er væsentlige forskelle på at bo og leve indenfor de store bycentres indfl ydelsessfære og at bo og leve i områder, hvor natur og landskab er de dominerende kvaliteter. Med andre ord, skal vi måske til at basere planlægningen på en realistisk erkendelse af todelingen mellem bycentrenes komplekse og forretningsorienterede livsformer og yderområdernes mere enkle og rekreativt betonede livsformer. Forskellige forudsætninger I landdistrikter og landsbyer i de store vækstområder omkring København, langs den østjyske motorvej og til dels ved de store bycentre, Aalborg, Odense og Esbjerg drejer udviklings- og planlægningsopgaverne sig i overvejende grad om at styre vækstpresset således, at hverken landsbyer, landskaber eller kulturarv lider varig overlast gennem for hurtig eller en for omfattende udvikling. I de bynære områder omkring de øvrige provinsbyer i Danmark er udfordringen den samme, men med et mindre pres. Der er dog stadig tale om vækstplanlægning. 78

4 Bevæger vi os længere væk fra centrene og længere ud end de bynære landdistrikter, så befi n- der vi os i en zone, hvor udviklingspotentialet og bosætningen må ses i forhold til en realistisk fremtid, der måske byder på befolkningsmæssig stagnation eller tilbagegang. Der er her et mindre behov for opførelse af nye huse, men måske behov for et erstatningsbyggeri eller udlejningsbyggeri, eventuelt ved at anvende overfl ødige landbrugsbygninger. I landsbyer og landdistrikter, som ligger længst væk fra de regionale vækstcentre skal planlægningen af fremtidens bosætning sandsynligvis ses ud fra en fremtid med fortsat stagnation eller tilbagegang i befolkningen og et ikke eksisterende behov for yderligere boligbyggeri. Trafik og infrastruktur Det er vigtigt for udviklingen af landdistrikter og landsbyer, at den nødvendige teknik, trafi k og transport er tilstede i en kvalitet og til en pris, som er konkurrencedygtig med bycentrenes. De særlige forhold med færre mennesker og større afstande gør naturligvis investeringer i infrastruktur på landet dyrere end i byerne. Men skal landdistrikter og landsbyer være attraktive bosætnings- og udviklingsområder, må en tidssvarende fysisk infrastruktur være en politisk prioriteret opgave. Der er et åbenbart behov for logistiske overvejelser og prioriteringer i tilrettelægningen af den kollektive trafi k. Sådanne overvejelser bør samtænkes med den private transport og andre kollektive transportformer end tog, færger og busser, fx taxabusser, fl y og alternative skattebegunstigede private kørselsordninger. Forholdsvis bekvem adgang til motorveje er i dag en konkurrenceparameter, hvis man driver eller arbejder i en regional eller landsdækkende virksomhed. Bekvem adgang til motorvejssystemet er endvidere et vigtigt konkurrencemoment for produktionsvirksomheder, trafi khavne og turistdestinationer, som er lokaliseret i yderområder. Hvis man ønsker at fremme erhvervslivet i landdistrikter og yderområder er det endvidere absolut nødvendigt, at en netværksbaseret og decentralt orienteret teknologi som informationsteknologien fungerer optimalt. Hurtige og billige bredbåndsforbindelser er en afgørende forudsætning for at få Danmark til at hænge sammen. Natur, landskab og kulturarv Nogle af de særlige kvaliteter, der knytter sig til yderområderne er først og fremmest de stedfaste naturen, landskabet og kulturarven. I yderområderne fi ndes de mest uberørte naturområder og landskaber. Fredede og naturbeskyttede områder, hvor urbanitetens fysiske anlæg er mere eller mindre fraværende. Her domineres områderne af hensynet til naturens artsrigdom og landskabernes fortællende spor og æstetiske former. Sammen med den stedlige kulturarv - i form af fx købstadsmiljøer, hovedgårdmiljøer, landsbyer og fi skerlejer, særlige landindustrielle anlæg, stedlig byggeskik og andre kulturbetingede Hillerslev. De naturgivne potentialer skal bruges. 79 Landdistrikter og landsbyer

5 Vigsø. En hel by af feriehuse er smukt indpasset i det sårbare kystlandskab. sammenhænge - udgør naturen og landskabet stærke potentialer for yderområdernes tiltrækningskraft. En undersøgelse foretaget af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania i efteråret 2005 dokumenterer overbevisende for kulturarvens betydning som en væsentlig ressource for lokal udvikling. Ud over at kulturarven giver oplevelser til borgerne, vil et øget fokus herpå styrke udviklingen indenfor turisme, bosætning, erhvervsliv og handel. Undersøgelsen viser, at 71 % af borgerne og 68 % af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling. Og ikke mindre end 82 % af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier, og de er indstillet på et betale en højere husleje for disse værdier. Indpasning af boligbyggeri Det er en almindelig erfaring, at selv et beskedent nybyggeri stemningsmæssigt kan give en landsby fornyet optimisme og tiltro til fremtiden. Men også på det konkrete plan er det af betydning, at der bygges nyt i landsbyerne. Fx lejeboliger og mindre boliger til ældre mennesker. Dynamikken medfører erfaringsmæssigt ganske nævneværdige konsekvenser i fl yttekæderne indenfor og til landsbyen. Snedsted. Nyt villakvarter med nærkontakt til landbrugserhvervet. I landsbyer, hvor der er mulighed for at planlægge nybyggeri, er det væsentligt, at de nye boligområder integreres fysisk i den eksisterende by, og ikke som tidligere tiders parcelhusenklaver påklistres landsbyens randbebyggelse, som et isoleret område der lever sit eget liv ad- 80

6 skilt fra dem, der bor i den gamle del af landsbyen. For at modvirke et sådant udvidelsesdesign må fremtidens boligudstykninger i landsbyer og lokalcentre opføres som mindre, etapeopdelte udstykninger med en høj standard i den detaljerede bebyggelsesplanlægning, således at stedets naturlige attraktioner udnyttes optimalt, herunder præcise lokalplanbestemmelser, der fremmer stedsorienteringen og den arkitektoniske kvalitet. I planlagte områder eller mere tilfældigt og spredt inden for landsbyens grænser eller i kanten af denne vil der, hvis afstanden fra landsbyen til nærmeste større center er over ti kilometer, være muligheder for at etablere jordbrugsparceller med et mindre dyrehold. Anvendt efter deres oprindelige formål og ikke som ekstra store parcelhusgrunde, kan jordbrugsparcellerne være et vigtigt supplement til landbosætningen, fordi de allerfl este småbrug og husmandssteder for længst er overgået til hobbylandbrug. I landzonelandsbyerne skal der i princippet ikke ske nogen planlagt byudvikling. En vis boligudbygning er dog mulig, idet beboelse til ejere og personale beskæftiget i landbrug, skovbrug og fi skeri kan ske uden landzonetilladelse. Alle andre, der skulle have lyst til at bygge sig et hus eller udvide et eksisterende til over 250 m2, skal søge en landzonetilladelse, før man kan få en byggetilladelse. Det er dog muligt at etablere større ombygninger af overfl ødiggjorte landbrugsbygninger til boliger gennem en traditionel landzonelokalplanlægning. I det åbne land vil muligheden for en fremtidig bosætning uden relationer til det aktive landbrug hovedsagelig ligge i at udnytte de eksisterende bygninger. Her er der siden 2002 åbnet op for ny bosætning i planlovens liberaliserede udnyttelsesmuligheder med en ekstra bolig i overfl ødiggjorte driftsbygninger fra landbruget. Det andet helårshus Helårsbosætningen i landområderne og især ved kysterne påvirkes i opadgående retning gennem pensionisternes ret til efter 8 års ejerskab og pensioniststatus at anvende deres sommerhus til lovlig helårsbolig. Antallet af sådanne helårsboliger i sommerhusområder er dog indtil videre af et forholdsvis begrænset omfang, afhængig af afstanden til de større byer. Antallet af ulovlig anvendte helårssommerhuse er dog på visse kyststrækninger af et betydeligt omfang. Men også her mere udbredt, jo tættere på de større byer sommerhusområderne ligger. I Miljøministerens Landsplanredegørelse 2006 nævnes, at det på grund af danskernes ændrede ferie- og fritidsmønstre kan være hensigtsmæssigt med et andet helårshus som fritidsbolig. I mange år har det været et kendt fænomen i attraktive kyst- og havnebyer, at helårsboliger blev anvendt til fritidsformål. Måske kan det også blive attraktivt at skaffe sig et et andet helårshus i andre lokaliteter ude på landet og i landsbyerne. Det er imidlertid ikke fuldstændig problemfrit at transformere de attraktive helårsboliger til ferieboliger, fordi husene vil stå med sorte ruder Hurup. Nye ældrevenlige boliger med elevatoradgang. Stenbjerg. Fritidshuse, som har teknisk standard til helårsanvendelse men hvad med kloakering og anden offentlig service? 81 Landdistrikter og landsbyer

7 store dele af året og priser og ejendomsskatter i området vil stige. Under alle omstændigheder ville det være mere attraktivt for lokalområdet med en helårsbosat familie med dobbeltindkomst og børn. Men er alternativet, at husene står tomme og forfalder, så vil en eventuel lettere overgang fra helårs- til fritidsbolig sandsynligvis give anledning til, at huse vil blive passet og vedligeholdt. at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbejdet på vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsorienteret landdistriktspolitik. Fred og ro er stærkt efterspurgt og for mange mennesker det udtalte motiv for at fl ytte på landet. Yderområderne har her et potentiale, som kan udvikles med egentlige helse- og rekreationscentre. Udnyttelsen af det andet helårshus kan i forbindelse med et udbygget bredbåndsnet tænkes anvendt langt mere som et attraktivt arbejds- og opholdssted foruden den traditionelle fritidsbrug. Sport og rekreation Planlægning og anlæg af nye cykel- og vandrestier med udgangspunkt i det eksisterende net af mark- og skovveje kan sammen med amternes allerede etablerede stiruter lægge en ny dimension ind i den rekreative brug af landskabet, således at der bliver friere adgang til større dele af det åbne land, hvor en udvidelse med støttepunkter i form af shelters, toiletter og vand kan bakke den grønne turisme op, som en naturlig del af oplevelsesøkonomien i landdistrikterne. En meget vigtig del af en fremtidig, moderne landdistriktspolitik vil være en højtprofi leret fritids- og sportspolitik. Her har landdistrikter og landsbyer på mange måder et godt udgangspunkt, idet forsyningen med fritidsfaciliteter, i form af fodboldbaner og idrætshaller er noget bedre og mere rigelig end i byerne. Nye måder Golfspillet er i voldsom vækst, og antallet af planlagte og anlagte golfbaner stiger markant i disse år. I relation til landdistrikternes placering i en fremtidig oplevelsesøkonomi, vil udlæg af golfbaner med tilknyttede overnatningsfaciliteter udgøre en væsentlig aktiv. Endelig vil der mange steder i det åbne land og især ved kysterne i fremtiden skulle tages hensyn til andre rumligt krævende fritids- og sportsaktiviteter som fx paragliding og surfi ng samt de mange blandingsformer for fysisk udfoldelse med afsæt i fart og bevægelse ved hjælp af vind og bølger. Oplevelsesøkonomi og nicheproduktion Informationsteknologiens styrke baseret på stedløshed og netværksrelationer omformulerer til en vis grad den traditionelle todelte opfattelse af center og periferi. Det, at ethvert punkt i netværket er ligestillet, giver først og fremmest yderområderne en mere tvangfri adgang til viden og information, end det gamle fysiske hierarki, hvor informationen blev distribueret lineært fra centret og ud til periferien. Yderområdernes erhvervsmæssige potentiale i forhold til informationsteknologien er langtfra realiseret i en udstrækning, der svarer til teknologiens faktiske styrke. 82

8 Vigsø Krik Både hav og fjord rummer særlige potentialer for opbygningen af en oplevelsesøkonomi. Yderområdernes virksomheder er ofte baseret på forædling af primærerhvervenes råstoffer - planter, dyr og fi sk. Imidlertid er produktionskapaciteten ofte begrænset af beskedne kapitaler i form af penge og uddannet arbejdskraft. Der er dog i de senere år sket en bemærkelsesværdig udvikling af nicheproduktioner af kvalitetsvarer indenfor mejeri- og ølproduktion samt andre fødevareprodukter. En nicheproduktion som vel og mærke ikke står alene, men trækker andre brancher med sig i form af restauranter med en særlig profi l og overnatningssteder med et specielt koncept. Kvalitetsudvikling af turismeerhvervet er afgørende for yderområderne. Landskaber, ren natur og smukke miljøer med en høj grad af autencitet og oplevelsesværdi er måske disse områders største potentiale. Et aspekt af turismeerhvervet, som i disse år får en tydeligere og tydeligere profi l, er opfattelsen af turismen som et oplevelsesøkonomisk segment, hvor tid, fred og ro til refl eksion vil blive en efterspurgt vare. Men det er også et udslag af oplevelsesøkonomien, når nogle mennesker foretrækker at bo bestemte steder, som er i besiddelse af en særlig kulturhistorie, hvor der fx har været en kunstnerkoloni, et specielt hovedgårdsmiljø, eller der har hersket en bestemt mentalitet eller kulturel orientering, som man ønsker at identifi cere sig med. Landdistrikterne og landsbyerne i yderområderne vil være nødt til i fremtiden at anlægge andre, både nye og supplerende erhvervsstrategier i forhold til de traditionelle. Der er brug for 83 Landdistrikter og landsbyer

9 Hinding. Nyt bygningsanlæg i landbrugslandskabet. at nytænke yderområdernes potentialer og gøre disse til en del af grundlaget for fremtidens bosætning og velfærd. Fra monofunktion til multifunktion Landbruget har stort set indtil nu har haft monopol på udnyttelsen og anvendelsen af vore landskaber. Men forandringerne viser sig med stadig større styrke. De egentlige fuldtidslandbrugere bliver færre og færre, og i dag bor ganske mange mennesker ude på landet, som ikke har noget med landbrug at gøre overhovedet. De bor der, fordi de har et ønsket om at være i nærheden af naturen, for deres børns skyld eller fordi de får mere plads til færre penge. Strukturudviklingen har givet anledning til, at en ny type landbrugerne driver deres gårde af lyst eller på deltid. En situation, hvor andre motiver end de rent økonomiske gør sig gældende. Men udviklingen betinger også landmænd der optræder som naturforvaltere og driver deres ejendom ekstensivt, og hvor den umiddelbare nytteværdi er underlagt landskabsæstetiske og naturmæssige hensyn, samt tillige landmænd der holder dyr og heste med henblik på avl, forædling og undervisning. Og endelig landmænd der baserer deres brug på økologisk drift. Herudover vil også helt nye produktionsemner som fx bioenergi, biomedico og bioteknologi have fremtiden for sig. Men også natur og fritid lægger et større og større beslag på brugen af landskabet. Ganske mange arealer er i de senere år taget ud af landbrugsdrift og udlagt som naturområder, der påkalder sig stor turistmæssig bevågenhed, fx Skjern Å deltaet og Vejlerne i Hanherred. Åløb er ført tilbage til de oprindelige slyng, vådområder er braklagte og søer genskabte. Statens seneste initiativer med henblik på oprettelsen af et antal naturparker understøtter denne tendens til at gøre naturen til et rekreativt revir, hvor den biologiske diversitet prioriteres. På europæisk niveau er der også nye signaler. Hvor der tidligere blev givet milliarder alene til at understøtte landbrugsproduktionen, bliver støtten fra 2007 givet til et mere bredspektet formål. For Danmarks vedkommende bl.a. til miljø og natur, fritid og kultur og forbedrede livsvilkår på landet. Denne glidning fra en monofunktionel til en multifunktionel brug af landskabet vil blive forstærket de kommende år. Ikke kun fordi det bliver den offi cielle understøttede politik, men også fordi mange mennesker er parat til at påtage sig en større og større pendlingsbyrde til fordel for nogle bosætningsønsker, hvor man får mere plads og fl ere herlighedsværdier for pengene. Byfornyelse versus landfornyelse Situationen på landet i dag kan på mange måder sammenlignes med situationen i byerne før byfornyelsen i begyndelsen af 1980 erne. Dengang fl yttede beboere og virksomheder ud fra brokvartererne og efterlod tomme lejligheder og bygninger. Med byfornyelsesmidler blev de dårligste bygninger revet ned, og der blev tyndet ud i gårdenes mange tilbygninger, garager og værk- 84

10 steder. Eksisterende bygninger med utidssvarende indretning blev ombygget til nye attraktive boliger, og de ryddede gårde gav plads for friarealer og rekreative områder. De komplicerede processer med ejendomsovertagelser, plan- og projektudarbejdelser, beboerinddragelse og økonomistyring blev langt hen ad vejen lagt i hænderne på en række udviklingsselskaber, byfornyelsesselskaberne, som var sammensat til at kunne magte opgaven. I dag er det imidlertid landdistrikterne og landsbyerne, der på mange måder repræsenterer de forsømte områder. Her fl ytter beboerne også fra og efterlader sig tomme huse. Mange bygninger fremstår i en så ringe fysisk forfatning at nedrivning er den eneste løsning. Mange andre bygninger rummer imidlertid både arkitektur og kulturhistoriske kvaliteter, men er utidssvarende indrettet og udstyret. Landsbyernes tofter og udenomsarealer henligger ofte som et uskønt rod af al mulig løsøre henslængt som udtryk for almindelig ligegyldighed. Forholdene, som de ser ud på landet i dag, løses ikke alene ved hjælp af de almindelige markedskræfter. Nøjagtig som det var gældende for byernes vedkommende i 1970 erne og 1980 erne. Overlades landdistrikternes og landsbyernes fortsatte udvikling til sig selv, vil nogle områder og byer opleve markedets interesse, nemlig dem med de mest attraktive beliggenheder, mens det store flertal må klare sig som de bedst kan. mere aktivt brug af byfornyelsesloven, som fokuserer på disse problemer og afsætte de fornødne midler til rådighed for deres afhjælpning. Paralleliteten med byfornyelsen rummer endvidere det aspekt, at mange af de handlingsværktøjer, der skabtes i forbindelse med byfornyelseslovgivningen er gennemprøvede og implementerede i den almindelige forvaltningspraksis. Man skal altså ikke ud og opfi nde den dybe tallerken en gang mere. Dog skal man være opmærksom på, at erfaringerne med at bruge byfornyelsesloven og det lidt komplicerede regelsæt i mindre er grad tilstede udenfor de større byer. For at få overblik over problemernes omfang og udbredelse bør der laves en oversigtlig kortlægning af yderområdernes landdistrikter og landsbyer, hvor landskab, natur, kulturhistorie, arkitektur, sociale og økonomiske forhold bliver belyst. Der kunne i lighed med byfornyelsens behovsmålinger udvikles et sæt indikatorer og et beskrivelsessystem, som kunne anvendes overalt i landet. Hermed fi k de nye kommuner og staten et godt grundlag til at vurdere og prioritere indsatsområderne. I lighed med tiden før byfornyelsens start, er det både nødvendigt og en god ide at gennemføre forskellige pilotprojekter og forsøg for at danne sig et indtryk af de farbare handlingsmuligheder og konsekvenser af en sådan generel landdistriktsfornyelse. Hunstrup. En landsbyfornyelse skal inddrage kulturarven. Samtidig med at der udvikles strategier, der kan imødegå problemerne, er det nødvendigt at gøre 85 Landdistrikter og landsbyer

11 3 udviklingstemaer Morup Mølle. Markedsføring af det eksisterende kuperede potentiale. Skal man skabe et overblik over yderområdernes særlige udviklingsmuligheder, er der 3 temaer, der falder i øjnene. Det eksisterende potentiale og det stedbundne og det stedløse potentiale. Det eksisterende potentiale For det første har yderområderne i dag en række virksomheder, som er veltilpasset den lokale situation i forhold til tradition og produktsortiment. Mange af disse virksomheder har imidlertid et udviklingspotentiale, som ikke umiddelbart kan realiseres lokalt, fordi det er vanskeligt at skaffe højtuddannet arbejdskraft eller fordi de eksisterende veje og trafi kforbindelser er for omstændelige eller ganske enkelt for dårlige. En sådan situation kan medføre, at virksomheden henlægger sin nye fabrik, sin administration eller udviklingsafdeling til et sted med et større udbud af videnstung arbejdskraft og nemmere adgang til motorvejsnettet. Potentialerne i de eksisterende virksomheder skal således plejes og passes ved en energisk og målrettet indsats fra de kommunale og regionale råd, så sådanne vækstorienterede virksomheder ikke vælger andre græsgange. Her er det helt afgørende, at kommunen forstår at tiltrække den fornødne arbejdskraft med de rigtige kvalifi kationer. Ikke kun ved at have et godt og veludviklet socialt serviceprogram, men også ved at gøre kommunen interessant på det kulturelle, historiske og arkitektoniske område. Endelig skal man ofre de meget lavere huspriser i yderområderne stor opmærksomhed. Her ligger måske det tungeste incitament til at bosætte sig eller etablere sin virksomhed udenfor vækstcentrenes indfl ydelsessfære. Flytter først arbejdskraften, følger virksomhederne bagefter. Indsatsområder: Forædling og markedsføring af lokale kvalitetsprodukter, arbejdskraft med videnstunge kvalifi kationer, tilgængelighed og infrastruktur, billige ejendomme, social service, ægtefællejob, kulturliv Det stedbundne potentiale Et af de områder, hvor man forholdsvist let kunne generere en større opmærksomhed fra omverdenens side, er ved at profi lere de stedbundne kvaliteter gennem en udvikling af de potentialer, der er særegne for stedet. Det kan være natur- og landskabsbetingede kvaliteter som storladne eller afvekslende landskaber, særlige fugle- og dyrereservater, godt badevand eller specielt gode forhold for visse sportsgrene med mere. Sådanne stedbundne kvaliteter skal raffi - neres, udbygges og dyrkes. Der kan være tale om almindelige turismetiltag som gode overnatnings- og spisesteder, men også langt mere præcise koncepter, som lægger sig op af de eksisterende produkter og stedets særlige egenart, fx Læsø Sydesalt. Men også stedets særlige historie og myter kunne omsættes i en erhvervsmæssig sammenhæng som fx vikingerne i Ribe eller bronzealderens Thy. Tilstedeværelsen af fx kunstnerkolonier eller kulturpersonligheders virksomhed på stedet kan også generere interesse og økonomi. 86

12 Mulighederne for en udvikling på baggrund af de stedbundne potentialer er mangfoldige, og med yderområdernes placering som geografi - ske udkanter er disse muligheder også ofte med et internationalt tilsnit, der giver oplevelsen en helt særlig dimension. Indsatsområder: Natur, land og vand, fugle- og dyreliv, landskaber og landskabsæstetik, friluftsaktiviteter og sport, historie og myter, kulturpersonligheder Det stedløse potentiale Ud fra et udviklingsaspekt kan yderområderne med fordel markedsføre sig målrettet overfor det befolkningssegment, som ikke er afhængig af bo i nærheden af bestemte arbejdspladser, fordi de udøver deres erhverv uafhængigt af en stedsrelation eller fordi de simpelthen er ude af erhverv. Det kan fx være kunstnere, som kræver meget plads til få penge. Det kan også være forfattere eller freelancere af enhver slags, som foretrækker inspirerende naturomgivelser og fred og ro. Men også folk, der har et så omfarende og rejsende liv, hvor deres bosituation ikke er bundet til en bestemt lokalitet, kan foretrække den mindre stressende puls, som yderområderne kan opvise. Endelig udgør pensionister og andre mennesker, som ikke længere er erhvervsaktive et potentiale for fremtidige tilfl yttere. sine udenlandske gæster, når de opholder sig i Danmark. Det er afgørende for yderområdernes tiltrækningskraft, at de er i stand til at udvikle en bosætningsdiversitet, som kan blive selvforstærkende, så folk udefra ikke bliver bange for at fl ytte dertil, fordi de frygter at blive isolerede fagligt og menneskeligt. Det er imidlertid lige så væsentligt, at de allerede boende fortsat fi nder stedet så interessant og spændende, at de foretrækker at blive frem for at fl ytte til et af de større bycentre. Kan man etablere en sådan situation får bosætning og virksomhed i yderområderne pludseligt et helt nyt perspektiv. Vigsø. Det beskyttede badeland supplerer det friske havbad. Et helt andet aspekt er kombinationen med en bolig i et af de større bycentre og det andet helårshus i et yderområde, hvor man bor lejlighedsvis og indimellem, og hvor man evt. huser Indsatsområder: Free-lancere, pensionister, kunstnere, det andet helårshus, billige ejendomme, kultur, kunst og fritid, informationsteknologi og internet 87 Landdistrikter og landsbyer

13 10 fokuspunkter for debatten Hvad er vigtigt og hvor skal man starte? I det følgende er anført 10 punkter, som alle har fokus på landdistrikters og landsbyers nye forudsætninger og udviklingsmuligheder. Landdistrikter og landsbyer skal på den lokalpolitiske dagsorden i de nye kommuner Det er vigtigt at landdistrikterne kommer på den lokalpolitiske dagsorden, i forbindelse med de nye planstrategier, såvel som i de regionale udviklingsplaner. Arbejdet med planstrategier og regionale udviklingsplaner er en oplagt mulighed for at skabe lokalpolitisk ejerskab til udviklingsstrategier for landdistrikter og landsbyer. Der skal fokuseres på en områderelateret landdistriktsindsats, som omfatter fl ere landsbyer, samt på samspillet mellem landdistrikter og lokale og centrale vækstcentre. Landdistrikternes og landsbyernes roller skal udvikles i samarbejde med lokale organisationer og ildsjæle I de nye kommuner er der behov for at tage fat på en diskussion om hvilke roller landdistrikterne og de enkelte landsbyer skal spille. Udviklingen skal ske i et godt samarbejde med lokale ildsjæle, landsbyråd og de nye LAG ere, så beslutningerne har langsigtet forankring. Det gælder både i forhold til boligbyggeri, service og fritidstilbud mv. Nogle kommuner har desuden gode erfaringer med at styrke samarbejdet mellem landsbyernes egne organisationer, fx i form af samarbejdsprojekter mellem landsbyråd i fl ere landsbyer. Beskyttelsesinteresserne i det åbne land skal have høj prioritet i den fysiske planlægning Med kommunalreformen får kommunerne et hovedansvar for planlægningen af det åbne land, og kommunernes råderum øges. Kommuneplanen bliver den bærende plantype. Det er vigtigt at den nye kommuneplan udarbejdes, så landdistrikterne kan udvikles samtidig med at beskyttelsesinteresserne i det åbne land sikres. Natur, landskab og kulturarv opprioriteres som et væsentligt strategisk element i kommuneplanen. Der skal udvikles indikatorer til bestemmelse af landskaber og kulturarv Det er nødvendigt at skaffe sig et overblik over herlighedsværdierne og bygningskulturen i landdistrikter og landsbyer. Med udgangspunkt i de allerede udviklede kortlægningssystemer KIP (Kulturhistorien I Planlægningen) og SAVE (Survey of Architectural Values in the Enviroment) udvikles et beskrivelsesværktøj til de nye kommuner, der omfatter et sæt indikatorer, som på en enkel og oversigtlig måde kan klassifi cere og belyse karakteren af landskaber, kulturhistorie og arkitektur. Indikatorerne skal i lighed med KIP og SAVE være landsdækkende og angive en sammenlignelig bevaringsværdi for de kortlagte elementer. Der skal udvikles løsninger til håndtering af tomme bygninger i landdistrikter og landsbyer Tomme bygninger i landdistrikter og landsbyer såvel landbrugsbygninger i og uden for landsbyerne som gamle mejerier, butikker osv. i landsbyerne udgør et væsentligt problem for 88

14 udviklingen i landdistrikter og landsbyer. Der skal fi ndes løsninger, som sikrer, at såvel genanvendelse af de mest bevaringsværdige bygninger som nedrivning at nedslidte bygninger kan fi nansieres og gennemføres. Byfornyelsesloven hjemler i dag mulighed for støtte til genopretning og forbedring af alle former for boliger uanset beliggenhed dog undtagen almene boliger. Der kan endvidere gives støtte til nedrivning af meget dårlige boliger, dog kun i private udlejningsejendomme. Der kan ikke med hjemmel i byfornyelsesloven gives støtte til nedrivning af tomme erhvervsbygninger eller avlsbygninger på landet. Opmærksomheden skal øges på støtte til landsbyfornyelse En løsning på en række af landdistrikternes og landsbyernes problemer hvor det fysiske miljø fremstår tarveligt og nedslidt med mange tomme bygninger og dårlig vedligeholdte, men bevaringsværdige huse kunne være at øge opmærksomheden på landsbyfornyelse ved blandt andet at indføre specielle støtteordninger til landdistrikter og landsbyer, og gennemføre bredt anlagte landkampagner som en parallel til den indsats, der blev gjort i forbindelse med byfornyelsen af vore byer. Der er gjort enkelte forsøg, bl.a. i forbindelse med helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse, men der er behov for at overveje mere generelle ordninger. Diskussionen om deltidsbosætning skal på den politiske dagsorden I nogle af de mest attraktive landdistrikter og landsbyer i udkantsområderne er deltidsbosætning et aktuelt emne. På den ene side kan deltidsbosætning i helårsboliger bidrage til en fornyelse af nedslidte bygninger og sikre et grundlag for fx butikker. Men på den anden side kan deltidsbosætning og anvendelse af helårsboliger som sommerhuse medføre ulemper for lokalsamfundet, da boligerne vil stå tomme en stor del af året, og ejendomspriser og -skatter vil stige. Miljøministeriet har med Landsplanredegørelse 2006 lagt op til at undersøge, om der er andre måder at håndtere de ofte fl ydende grænser mellem helårsbeboelse og sommerhusbeboelse i eksisterende byzone. Men der er også behov for at igangsætte en diskussion lokalt i de områder, hvor det er aktuelt. Skal deltidsbosætning være en del af den fremtidige strategi, og i givet fald under hvilke betingelser? Rumligt krævende sports- og fritidsaktiviteter skal planlægges Udøvelsen af mange nye sportsgrene kræver stor rumlighed. Golf, ridning og motorcross er velkendte eksempler på sådanne aktiviteter. I disse år udvikles der imidlertid en hel ny række af rumligt krævende sportsaktiviteter, som alle besidder et udviklingspotentiale. Med udgangspunkt i blandt andet de erfaringer der er høstet i Ny Thisted Kommune og andre steder om at skabe gode miljøer for rumligt krævende sportsaktiviteter som fx surfi ng, windsurfi ng, paraglidning, strandsejlads og lystfi skeri fra åben båd, gennemføres en undersøgelse, som kortlægger vilkår og potentialer, muligheder og konfl ikter og som skaber baggrund for en hensigtsmæssig planlægning, der tilgodeser både sportsudøverne og lokalsamfundets interesser. Udover oven- 89 Landdistrikter og landsbyer

15 nævnte har landdistrikterne i modsætning til byerne i dag en stor kapacitet af haller og baneanlæg, som kunne udnyttes langt mere effektivt som fx afl astningsbaner for byklubber eller helt andre aktiviteter som fx idrætsbørnehaver. Pendling og kollektiv trafik skal nytænkes Det er vigtigt for yderområdernes tiltrækningskraft, at der er gode og direkte trafi kforbindelser fra og til de større byer og vækstcentre. Et væsentligt element i en bosætnings- og lokaliseringsstrategi for yderområderne er gode offentlige transporttilbud og let adgang til motorvejsnettet. Kan der tænkes i nye logistiske baner, og hvordan løses tilsvarende problemer andre steder i verden. Turisme- og oplevelsesøkonomien i landdistrikterne skal udvikles Mange landdistrikter rummer kvaliteter, som kan udnyttes udviklingsmæssigt i turisme- og oplevelsesøkonomien. Det gælder såvel ferie- og fritidsanlæg som mere basale kvaliteter fx stilhed og refl eksion. I forbindelse med udarbejdelsen og realisering af de nye kommuneplaner bør turismens og oplevelsesøkonomiens potentialer i landdistrikterne medtænkes, når der skal fastlægges en balance mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land, kulturarven og de bevaringsværdige bygningsmiljøer. Der bør tænkes i nye løsninger i forbindelse med realiseringen af planer, fx ved at gennemføre naturgenopretningsprojekter og landsbyfornyelse med fokus på det oplevelsesøkonomiske perspektiv. Oplevelsesøkonomiens værdiskabelse baserer sig på, at varens pris stiger i takt med produktets indhold af oplevelse. Her har landdistrikterne et klart anderledes udgangspunkt end byerne med større rumlighed og mere natur. Denne forskel indeholder et stort potentiale for andre fortællinger og anderledes sansemættede oplevelser. Det burde være nærliggende at udvikle og omsætte dette i en ny økonomisk sammenhæng. Landdistrikter og landsbyer. Potentialerne og problemerne i vore landdistrikter er mangeartede. Der er imidlertid ingen snuptags-løsninger. Men uden opmærksomhed på landsplan og lokal vilje går det ikke. Derfor er det vigtigt, at landdistrikterne prioriteres højt på den politiske dagsorden. 90

16 Thorsted. Historisk og nutidig bygningskultur i landsbymiljøet. 91 Landdistrikter og landsbyer

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN. Kære borgmester

Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN. Kære borgmester Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune MINISTEREN Dato: 2. juli 2013 Kære borgmester Som opfølgning på borgmestermødet den 24. maj her i ministeriet vil jeg gerne udtrykke min store glæde over den positive

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen

Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter. Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Seniorer i landdistrikter - ressourcer og realiteter Bjarne Hastrup, Adm. direktør i Ældre Sagen Ældres liv på landet 167.000 65+årige bor i de tyndt befolkede områder 21 pct. af befolkningen i disse områder

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Bosætning i yderområder

Bosætning i yderområder Bosætning i yderområder Helle Nørgaard og Thorkild Ærø, Statens Byggeforskningsinstitut Der er gennem de senere år kommet fokus på bosætning i landets yderområder, både i den generelle debat og i planlægningskredse.

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Bornholm, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. november 2014 J.nr.: NMK-31-01403 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013

Vordingborg Kommunes høringssvar til Landsplanredegørelse 2013 Valdemarsgade Naturstyrelsen 43 Postboks 200 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk Sagsnr.: 13/19691 Dokumentnr.: 88338/13 Sagsbehandler: Anja Valhøj Dir. 55 36 26 86 E-mail: anv@vordingborg.dk

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Landdistriktspolitik Thisted Kommune

Landdistriktspolitik Thisted Kommune Landdistriktspolitik Thisted Kommune (udkast oktober2007) 1 Indholdsfortegnelse 1 DEFINITION AF LANDDISTRIKTERNE I THISTED KOMMUNE 3 2 INDLEDNING 3 3 VISION 4 4 INDSATSOMRÅDER 4 4.1 Erhvervsudvikling 4

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Hvad gør de i ind- og udland?

Hvad gør de i ind- og udland? Hvad gør de i ind- og udland? For at kunne skabe så godt et projekt som muligt i Vordingborg Kommune, vil vi lade os inspirere af og udveksle erfaringer med projekter, der minder om Kulturarvskommuneprojektet

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE

LandLabDK PROJEKTBESKRIVELSE 1. marts 2013 BLENSTRUP - ST. BRØNDUM TERNDRUP SIEM HELLUM - BÆLUM med oplande. Erhvervsudvikling og levevilkår - lokale ressourcer og helhedsorienteret udvikling mellem samarbejdende lokalsamfund i den

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Dialog på vestjysk Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen. 27.08.2009 Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen Lokaliseringsplanlægning i Ringkøbing Skjern Kommune Indhold Realdania projekt - planlægning

Læs mere

7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt

7 Boliger. Målsætninger At skabe inspirerende boligmiljøer, der gør det attraktivt 7 Boliger Kapitlet beskriver kommunens planer for den forventede fremtidige boligudvikling i hovedbyer, centerbyer, landsbyer og i det åbne land. På boligområdet står Lolland Kommune over for to udfordringer.

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere