TEMAER FOR FREMTIDEN 5 TEMAER FOR FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAER FOR FREMTIDEN 5 TEMAER FOR FREMTIDEN"

Transkript

1 76

2 5 TEMAER FOR FREMTIDEN Hvordan vil situationen se ud i 2035? Vil den grænseløse by vokse yderligere, og vil landdistrikterne blive inkluderet som en del af en større regional by? Vil landbruget blive mere industrialiseret og steds uafhængigt? Vil landdistrikterne udvikle sig til urbane boområder? Vil vi se store parcelhuse i det åbne land, hvor man holder hest i stedet for marsvin? Og vil yderområderne blive koblet af udviklingen? Gertrud Jørgensen, forskningschef Hvad skal landbruget og landskabet levere til det globaliserede samfund? Produktion? Natur og miljø? Tradition og æstetik? Plads til boliger og byerhverv? Rekreation i højere grad end nu? Eller flere af disse aktiviteter samtidig? Aktiviteterne inddrager flere ministerier og skal diskuteres på mange niveauer i planlægningen. Gertrud Jørgensen, forskningschef TEMAER FOR FREMTIDEN Det landskab, det handler om, er et landskab, som har en utrolig lang historie, og som har været genstand for utrolig store ændringer. Det er vigtigt, at vi får kvalificeret, hvad der ligger derude af historiske markeringer og kulturarv. Få klarlagt, hvilke kvaliteter i landskabet og kulturarven, der er udgangspunkt og forudsætning for de fremtidige muligheder for udvikling. Vi lever i en tid, hvor vi som forbrugere har et stort behov for at købe identitet, nogle kalder det oplevelsessamfundet. Udfordringen er rodløshed og mange penge på samme tid. Vi har råd til en masse, og vi har behov for at fortælle vores omgivelser, hvem vi er. Thomas Martinsen, direktør Steen Hvass, direktør Vangsaa. Fra landsby i klitterne til fritidsby i klitterne. 77 Landdistrikter og landsbyer

3 Yderområdernes særlige udviklingsmuligheder Yderområdernes særlige status med vidtstrakte natur- og landområder og relativt langt til de større bycentre giver disse områder særlige udviklingsmuligheder og forudsætninger. kommende års udvikling med en stadig større ubalance mellem landsdelene, først og fremmest mellem yderområderne og de store urbane centre. Doverodde. Landskabelig stilhed og mulighed for oplevelser. Nye principper og spørgsmål Meget taler for, at helt nye principper på lidt længere sigt kommer til at bestemme den fremtidige forvaltning af det åbne land. Vi vil formentlig komme til at se, at de nye kommuner vil forholde sig mere offensivt til anvendelsen af landskabet end amterne gjorde, og at de nye kommuner før eller siden vil begynde at planlægge for det åbne land på samme måde, som de gamle kommuner planlagde for byerne og sommerhusområderne, hvor man ved hjælp af lokalplanrammer vil fastlægge formål og omfang for benyttelse og bebyggelse. Fremover vil vi sikkert også komme til at se arealudlæg i landdistrikterne, som peger på andre anvendelser end jordbrug, fx i langt højre grad til fritidsformål og rekreation. Vi vil endvidere komme til at se mere præcise og bindende bestemmelser for bebyggelse i det åbne land end tilfældet er i dag, herunder også for jordbrugets anlæg og bygninger. Endelig vil vi formentlig komme til at se en højere grad af samordning af støttemidler og fysisk planlægning, således at kommunerne i højere grad end nu kan sikre en politisk ønsket udvikling. At vores forhold til det åbne land, herunder landdistrikter og landsbyer, står overfor en ny betragtningsmåde er både sandsynlig og nødvendig, hvis vi skal være i stand til at tackle de Meget taler for, at vi i højere grad skal erkende, at det ikke er realistisk at fortsætte med at basere vores planlægning på, at vækst i traditionel forstand vil være udgangspunktet og målet for alle områder i Danmark. Det kunne måske være mere fremgangsrigt, at basere den offentlige planlægning på, at der fremover er væsentlige forskelle på at bo og leve indenfor de store bycentres indfl ydelsessfære og at bo og leve i områder, hvor natur og landskab er de dominerende kvaliteter. Med andre ord, skal vi måske til at basere planlægningen på en realistisk erkendelse af todelingen mellem bycentrenes komplekse og forretningsorienterede livsformer og yderområdernes mere enkle og rekreativt betonede livsformer. Forskellige forudsætninger I landdistrikter og landsbyer i de store vækstområder omkring København, langs den østjyske motorvej og til dels ved de store bycentre, Aalborg, Odense og Esbjerg drejer udviklings- og planlægningsopgaverne sig i overvejende grad om at styre vækstpresset således, at hverken landsbyer, landskaber eller kulturarv lider varig overlast gennem for hurtig eller en for omfattende udvikling. I de bynære områder omkring de øvrige provinsbyer i Danmark er udfordringen den samme, men med et mindre pres. Der er dog stadig tale om vækstplanlægning. 78

4 Bevæger vi os længere væk fra centrene og længere ud end de bynære landdistrikter, så befi n- der vi os i en zone, hvor udviklingspotentialet og bosætningen må ses i forhold til en realistisk fremtid, der måske byder på befolkningsmæssig stagnation eller tilbagegang. Der er her et mindre behov for opførelse af nye huse, men måske behov for et erstatningsbyggeri eller udlejningsbyggeri, eventuelt ved at anvende overfl ødige landbrugsbygninger. I landsbyer og landdistrikter, som ligger længst væk fra de regionale vækstcentre skal planlægningen af fremtidens bosætning sandsynligvis ses ud fra en fremtid med fortsat stagnation eller tilbagegang i befolkningen og et ikke eksisterende behov for yderligere boligbyggeri. Trafik og infrastruktur Det er vigtigt for udviklingen af landdistrikter og landsbyer, at den nødvendige teknik, trafi k og transport er tilstede i en kvalitet og til en pris, som er konkurrencedygtig med bycentrenes. De særlige forhold med færre mennesker og større afstande gør naturligvis investeringer i infrastruktur på landet dyrere end i byerne. Men skal landdistrikter og landsbyer være attraktive bosætnings- og udviklingsområder, må en tidssvarende fysisk infrastruktur være en politisk prioriteret opgave. Der er et åbenbart behov for logistiske overvejelser og prioriteringer i tilrettelægningen af den kollektive trafi k. Sådanne overvejelser bør samtænkes med den private transport og andre kollektive transportformer end tog, færger og busser, fx taxabusser, fl y og alternative skattebegunstigede private kørselsordninger. Forholdsvis bekvem adgang til motorveje er i dag en konkurrenceparameter, hvis man driver eller arbejder i en regional eller landsdækkende virksomhed. Bekvem adgang til motorvejssystemet er endvidere et vigtigt konkurrencemoment for produktionsvirksomheder, trafi khavne og turistdestinationer, som er lokaliseret i yderområder. Hvis man ønsker at fremme erhvervslivet i landdistrikter og yderområder er det endvidere absolut nødvendigt, at en netværksbaseret og decentralt orienteret teknologi som informationsteknologien fungerer optimalt. Hurtige og billige bredbåndsforbindelser er en afgørende forudsætning for at få Danmark til at hænge sammen. Natur, landskab og kulturarv Nogle af de særlige kvaliteter, der knytter sig til yderområderne er først og fremmest de stedfaste naturen, landskabet og kulturarven. I yderområderne fi ndes de mest uberørte naturområder og landskaber. Fredede og naturbeskyttede områder, hvor urbanitetens fysiske anlæg er mere eller mindre fraværende. Her domineres områderne af hensynet til naturens artsrigdom og landskabernes fortællende spor og æstetiske former. Sammen med den stedlige kulturarv - i form af fx købstadsmiljøer, hovedgårdmiljøer, landsbyer og fi skerlejer, særlige landindustrielle anlæg, stedlig byggeskik og andre kulturbetingede Hillerslev. De naturgivne potentialer skal bruges. 79 Landdistrikter og landsbyer

5 Vigsø. En hel by af feriehuse er smukt indpasset i det sårbare kystlandskab. sammenhænge - udgør naturen og landskabet stærke potentialer for yderområdernes tiltrækningskraft. En undersøgelse foretaget af Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania i efteråret 2005 dokumenterer overbevisende for kulturarvens betydning som en væsentlig ressource for lokal udvikling. Ud over at kulturarven giver oplevelser til borgerne, vil et øget fokus herpå styrke udviklingen indenfor turisme, bosætning, erhvervsliv og handel. Undersøgelsen viser, at 71 % af borgerne og 68 % af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling. Og ikke mindre end 82 % af danskerne ønsker en bolig med kulturarvsværdier, og de er indstillet på et betale en højere husleje for disse værdier. Indpasning af boligbyggeri Det er en almindelig erfaring, at selv et beskedent nybyggeri stemningsmæssigt kan give en landsby fornyet optimisme og tiltro til fremtiden. Men også på det konkrete plan er det af betydning, at der bygges nyt i landsbyerne. Fx lejeboliger og mindre boliger til ældre mennesker. Dynamikken medfører erfaringsmæssigt ganske nævneværdige konsekvenser i fl yttekæderne indenfor og til landsbyen. Snedsted. Nyt villakvarter med nærkontakt til landbrugserhvervet. I landsbyer, hvor der er mulighed for at planlægge nybyggeri, er det væsentligt, at de nye boligområder integreres fysisk i den eksisterende by, og ikke som tidligere tiders parcelhusenklaver påklistres landsbyens randbebyggelse, som et isoleret område der lever sit eget liv ad- 80

6 skilt fra dem, der bor i den gamle del af landsbyen. For at modvirke et sådant udvidelsesdesign må fremtidens boligudstykninger i landsbyer og lokalcentre opføres som mindre, etapeopdelte udstykninger med en høj standard i den detaljerede bebyggelsesplanlægning, således at stedets naturlige attraktioner udnyttes optimalt, herunder præcise lokalplanbestemmelser, der fremmer stedsorienteringen og den arkitektoniske kvalitet. I planlagte områder eller mere tilfældigt og spredt inden for landsbyens grænser eller i kanten af denne vil der, hvis afstanden fra landsbyen til nærmeste større center er over ti kilometer, være muligheder for at etablere jordbrugsparceller med et mindre dyrehold. Anvendt efter deres oprindelige formål og ikke som ekstra store parcelhusgrunde, kan jordbrugsparcellerne være et vigtigt supplement til landbosætningen, fordi de allerfl este småbrug og husmandssteder for længst er overgået til hobbylandbrug. I landzonelandsbyerne skal der i princippet ikke ske nogen planlagt byudvikling. En vis boligudbygning er dog mulig, idet beboelse til ejere og personale beskæftiget i landbrug, skovbrug og fi skeri kan ske uden landzonetilladelse. Alle andre, der skulle have lyst til at bygge sig et hus eller udvide et eksisterende til over 250 m2, skal søge en landzonetilladelse, før man kan få en byggetilladelse. Det er dog muligt at etablere større ombygninger af overfl ødiggjorte landbrugsbygninger til boliger gennem en traditionel landzonelokalplanlægning. I det åbne land vil muligheden for en fremtidig bosætning uden relationer til det aktive landbrug hovedsagelig ligge i at udnytte de eksisterende bygninger. Her er der siden 2002 åbnet op for ny bosætning i planlovens liberaliserede udnyttelsesmuligheder med en ekstra bolig i overfl ødiggjorte driftsbygninger fra landbruget. Det andet helårshus Helårsbosætningen i landområderne og især ved kysterne påvirkes i opadgående retning gennem pensionisternes ret til efter 8 års ejerskab og pensioniststatus at anvende deres sommerhus til lovlig helårsbolig. Antallet af sådanne helårsboliger i sommerhusområder er dog indtil videre af et forholdsvis begrænset omfang, afhængig af afstanden til de større byer. Antallet af ulovlig anvendte helårssommerhuse er dog på visse kyststrækninger af et betydeligt omfang. Men også her mere udbredt, jo tættere på de større byer sommerhusområderne ligger. I Miljøministerens Landsplanredegørelse 2006 nævnes, at det på grund af danskernes ændrede ferie- og fritidsmønstre kan være hensigtsmæssigt med et andet helårshus som fritidsbolig. I mange år har det været et kendt fænomen i attraktive kyst- og havnebyer, at helårsboliger blev anvendt til fritidsformål. Måske kan det også blive attraktivt at skaffe sig et et andet helårshus i andre lokaliteter ude på landet og i landsbyerne. Det er imidlertid ikke fuldstændig problemfrit at transformere de attraktive helårsboliger til ferieboliger, fordi husene vil stå med sorte ruder Hurup. Nye ældrevenlige boliger med elevatoradgang. Stenbjerg. Fritidshuse, som har teknisk standard til helårsanvendelse men hvad med kloakering og anden offentlig service? 81 Landdistrikter og landsbyer

7 store dele af året og priser og ejendomsskatter i området vil stige. Under alle omstændigheder ville det være mere attraktivt for lokalområdet med en helårsbosat familie med dobbeltindkomst og børn. Men er alternativet, at husene står tomme og forfalder, så vil en eventuel lettere overgang fra helårs- til fritidsbolig sandsynligvis give anledning til, at huse vil blive passet og vedligeholdt. at dyrke idræt på og nye måder at tilrettelægge foreningsarbejdet på vil være oplagte temaer i en fremtids- og helhedsorienteret landdistriktspolitik. Fred og ro er stærkt efterspurgt og for mange mennesker det udtalte motiv for at fl ytte på landet. Yderområderne har her et potentiale, som kan udvikles med egentlige helse- og rekreationscentre. Udnyttelsen af det andet helårshus kan i forbindelse med et udbygget bredbåndsnet tænkes anvendt langt mere som et attraktivt arbejds- og opholdssted foruden den traditionelle fritidsbrug. Sport og rekreation Planlægning og anlæg af nye cykel- og vandrestier med udgangspunkt i det eksisterende net af mark- og skovveje kan sammen med amternes allerede etablerede stiruter lægge en ny dimension ind i den rekreative brug af landskabet, således at der bliver friere adgang til større dele af det åbne land, hvor en udvidelse med støttepunkter i form af shelters, toiletter og vand kan bakke den grønne turisme op, som en naturlig del af oplevelsesøkonomien i landdistrikterne. En meget vigtig del af en fremtidig, moderne landdistriktspolitik vil være en højtprofi leret fritids- og sportspolitik. Her har landdistrikter og landsbyer på mange måder et godt udgangspunkt, idet forsyningen med fritidsfaciliteter, i form af fodboldbaner og idrætshaller er noget bedre og mere rigelig end i byerne. Nye måder Golfspillet er i voldsom vækst, og antallet af planlagte og anlagte golfbaner stiger markant i disse år. I relation til landdistrikternes placering i en fremtidig oplevelsesøkonomi, vil udlæg af golfbaner med tilknyttede overnatningsfaciliteter udgøre en væsentlig aktiv. Endelig vil der mange steder i det åbne land og især ved kysterne i fremtiden skulle tages hensyn til andre rumligt krævende fritids- og sportsaktiviteter som fx paragliding og surfi ng samt de mange blandingsformer for fysisk udfoldelse med afsæt i fart og bevægelse ved hjælp af vind og bølger. Oplevelsesøkonomi og nicheproduktion Informationsteknologiens styrke baseret på stedløshed og netværksrelationer omformulerer til en vis grad den traditionelle todelte opfattelse af center og periferi. Det, at ethvert punkt i netværket er ligestillet, giver først og fremmest yderområderne en mere tvangfri adgang til viden og information, end det gamle fysiske hierarki, hvor informationen blev distribueret lineært fra centret og ud til periferien. Yderområdernes erhvervsmæssige potentiale i forhold til informationsteknologien er langtfra realiseret i en udstrækning, der svarer til teknologiens faktiske styrke. 82

8 Vigsø Krik Både hav og fjord rummer særlige potentialer for opbygningen af en oplevelsesøkonomi. Yderområdernes virksomheder er ofte baseret på forædling af primærerhvervenes råstoffer - planter, dyr og fi sk. Imidlertid er produktionskapaciteten ofte begrænset af beskedne kapitaler i form af penge og uddannet arbejdskraft. Der er dog i de senere år sket en bemærkelsesværdig udvikling af nicheproduktioner af kvalitetsvarer indenfor mejeri- og ølproduktion samt andre fødevareprodukter. En nicheproduktion som vel og mærke ikke står alene, men trækker andre brancher med sig i form af restauranter med en særlig profi l og overnatningssteder med et specielt koncept. Kvalitetsudvikling af turismeerhvervet er afgørende for yderområderne. Landskaber, ren natur og smukke miljøer med en høj grad af autencitet og oplevelsesværdi er måske disse områders største potentiale. Et aspekt af turismeerhvervet, som i disse år får en tydeligere og tydeligere profi l, er opfattelsen af turismen som et oplevelsesøkonomisk segment, hvor tid, fred og ro til refl eksion vil blive en efterspurgt vare. Men det er også et udslag af oplevelsesøkonomien, når nogle mennesker foretrækker at bo bestemte steder, som er i besiddelse af en særlig kulturhistorie, hvor der fx har været en kunstnerkoloni, et specielt hovedgårdsmiljø, eller der har hersket en bestemt mentalitet eller kulturel orientering, som man ønsker at identifi cere sig med. Landdistrikterne og landsbyerne i yderområderne vil være nødt til i fremtiden at anlægge andre, både nye og supplerende erhvervsstrategier i forhold til de traditionelle. Der er brug for 83 Landdistrikter og landsbyer

9 Hinding. Nyt bygningsanlæg i landbrugslandskabet. at nytænke yderområdernes potentialer og gøre disse til en del af grundlaget for fremtidens bosætning og velfærd. Fra monofunktion til multifunktion Landbruget har stort set indtil nu har haft monopol på udnyttelsen og anvendelsen af vore landskaber. Men forandringerne viser sig med stadig større styrke. De egentlige fuldtidslandbrugere bliver færre og færre, og i dag bor ganske mange mennesker ude på landet, som ikke har noget med landbrug at gøre overhovedet. De bor der, fordi de har et ønsket om at være i nærheden af naturen, for deres børns skyld eller fordi de får mere plads til færre penge. Strukturudviklingen har givet anledning til, at en ny type landbrugerne driver deres gårde af lyst eller på deltid. En situation, hvor andre motiver end de rent økonomiske gør sig gældende. Men udviklingen betinger også landmænd der optræder som naturforvaltere og driver deres ejendom ekstensivt, og hvor den umiddelbare nytteværdi er underlagt landskabsæstetiske og naturmæssige hensyn, samt tillige landmænd der holder dyr og heste med henblik på avl, forædling og undervisning. Og endelig landmænd der baserer deres brug på økologisk drift. Herudover vil også helt nye produktionsemner som fx bioenergi, biomedico og bioteknologi have fremtiden for sig. Men også natur og fritid lægger et større og større beslag på brugen af landskabet. Ganske mange arealer er i de senere år taget ud af landbrugsdrift og udlagt som naturområder, der påkalder sig stor turistmæssig bevågenhed, fx Skjern Å deltaet og Vejlerne i Hanherred. Åløb er ført tilbage til de oprindelige slyng, vådområder er braklagte og søer genskabte. Statens seneste initiativer med henblik på oprettelsen af et antal naturparker understøtter denne tendens til at gøre naturen til et rekreativt revir, hvor den biologiske diversitet prioriteres. På europæisk niveau er der også nye signaler. Hvor der tidligere blev givet milliarder alene til at understøtte landbrugsproduktionen, bliver støtten fra 2007 givet til et mere bredspektet formål. For Danmarks vedkommende bl.a. til miljø og natur, fritid og kultur og forbedrede livsvilkår på landet. Denne glidning fra en monofunktionel til en multifunktionel brug af landskabet vil blive forstærket de kommende år. Ikke kun fordi det bliver den offi cielle understøttede politik, men også fordi mange mennesker er parat til at påtage sig en større og større pendlingsbyrde til fordel for nogle bosætningsønsker, hvor man får mere plads og fl ere herlighedsværdier for pengene. Byfornyelse versus landfornyelse Situationen på landet i dag kan på mange måder sammenlignes med situationen i byerne før byfornyelsen i begyndelsen af 1980 erne. Dengang fl yttede beboere og virksomheder ud fra brokvartererne og efterlod tomme lejligheder og bygninger. Med byfornyelsesmidler blev de dårligste bygninger revet ned, og der blev tyndet ud i gårdenes mange tilbygninger, garager og værk- 84

10 steder. Eksisterende bygninger med utidssvarende indretning blev ombygget til nye attraktive boliger, og de ryddede gårde gav plads for friarealer og rekreative områder. De komplicerede processer med ejendomsovertagelser, plan- og projektudarbejdelser, beboerinddragelse og økonomistyring blev langt hen ad vejen lagt i hænderne på en række udviklingsselskaber, byfornyelsesselskaberne, som var sammensat til at kunne magte opgaven. I dag er det imidlertid landdistrikterne og landsbyerne, der på mange måder repræsenterer de forsømte områder. Her fl ytter beboerne også fra og efterlader sig tomme huse. Mange bygninger fremstår i en så ringe fysisk forfatning at nedrivning er den eneste løsning. Mange andre bygninger rummer imidlertid både arkitektur og kulturhistoriske kvaliteter, men er utidssvarende indrettet og udstyret. Landsbyernes tofter og udenomsarealer henligger ofte som et uskønt rod af al mulig løsøre henslængt som udtryk for almindelig ligegyldighed. Forholdene, som de ser ud på landet i dag, løses ikke alene ved hjælp af de almindelige markedskræfter. Nøjagtig som det var gældende for byernes vedkommende i 1970 erne og 1980 erne. Overlades landdistrikternes og landsbyernes fortsatte udvikling til sig selv, vil nogle områder og byer opleve markedets interesse, nemlig dem med de mest attraktive beliggenheder, mens det store flertal må klare sig som de bedst kan. mere aktivt brug af byfornyelsesloven, som fokuserer på disse problemer og afsætte de fornødne midler til rådighed for deres afhjælpning. Paralleliteten med byfornyelsen rummer endvidere det aspekt, at mange af de handlingsværktøjer, der skabtes i forbindelse med byfornyelseslovgivningen er gennemprøvede og implementerede i den almindelige forvaltningspraksis. Man skal altså ikke ud og opfi nde den dybe tallerken en gang mere. Dog skal man være opmærksom på, at erfaringerne med at bruge byfornyelsesloven og det lidt komplicerede regelsæt i mindre er grad tilstede udenfor de større byer. For at få overblik over problemernes omfang og udbredelse bør der laves en oversigtlig kortlægning af yderområdernes landdistrikter og landsbyer, hvor landskab, natur, kulturhistorie, arkitektur, sociale og økonomiske forhold bliver belyst. Der kunne i lighed med byfornyelsens behovsmålinger udvikles et sæt indikatorer og et beskrivelsessystem, som kunne anvendes overalt i landet. Hermed fi k de nye kommuner og staten et godt grundlag til at vurdere og prioritere indsatsområderne. I lighed med tiden før byfornyelsens start, er det både nødvendigt og en god ide at gennemføre forskellige pilotprojekter og forsøg for at danne sig et indtryk af de farbare handlingsmuligheder og konsekvenser af en sådan generel landdistriktsfornyelse. Hunstrup. En landsbyfornyelse skal inddrage kulturarven. Samtidig med at der udvikles strategier, der kan imødegå problemerne, er det nødvendigt at gøre 85 Landdistrikter og landsbyer

11 3 udviklingstemaer Morup Mølle. Markedsføring af det eksisterende kuperede potentiale. Skal man skabe et overblik over yderområdernes særlige udviklingsmuligheder, er der 3 temaer, der falder i øjnene. Det eksisterende potentiale og det stedbundne og det stedløse potentiale. Det eksisterende potentiale For det første har yderområderne i dag en række virksomheder, som er veltilpasset den lokale situation i forhold til tradition og produktsortiment. Mange af disse virksomheder har imidlertid et udviklingspotentiale, som ikke umiddelbart kan realiseres lokalt, fordi det er vanskeligt at skaffe højtuddannet arbejdskraft eller fordi de eksisterende veje og trafi kforbindelser er for omstændelige eller ganske enkelt for dårlige. En sådan situation kan medføre, at virksomheden henlægger sin nye fabrik, sin administration eller udviklingsafdeling til et sted med et større udbud af videnstung arbejdskraft og nemmere adgang til motorvejsnettet. Potentialerne i de eksisterende virksomheder skal således plejes og passes ved en energisk og målrettet indsats fra de kommunale og regionale råd, så sådanne vækstorienterede virksomheder ikke vælger andre græsgange. Her er det helt afgørende, at kommunen forstår at tiltrække den fornødne arbejdskraft med de rigtige kvalifi kationer. Ikke kun ved at have et godt og veludviklet socialt serviceprogram, men også ved at gøre kommunen interessant på det kulturelle, historiske og arkitektoniske område. Endelig skal man ofre de meget lavere huspriser i yderområderne stor opmærksomhed. Her ligger måske det tungeste incitament til at bosætte sig eller etablere sin virksomhed udenfor vækstcentrenes indfl ydelsessfære. Flytter først arbejdskraften, følger virksomhederne bagefter. Indsatsområder: Forædling og markedsføring af lokale kvalitetsprodukter, arbejdskraft med videnstunge kvalifi kationer, tilgængelighed og infrastruktur, billige ejendomme, social service, ægtefællejob, kulturliv Det stedbundne potentiale Et af de områder, hvor man forholdsvist let kunne generere en større opmærksomhed fra omverdenens side, er ved at profi lere de stedbundne kvaliteter gennem en udvikling af de potentialer, der er særegne for stedet. Det kan være natur- og landskabsbetingede kvaliteter som storladne eller afvekslende landskaber, særlige fugle- og dyrereservater, godt badevand eller specielt gode forhold for visse sportsgrene med mere. Sådanne stedbundne kvaliteter skal raffi - neres, udbygges og dyrkes. Der kan være tale om almindelige turismetiltag som gode overnatnings- og spisesteder, men også langt mere præcise koncepter, som lægger sig op af de eksisterende produkter og stedets særlige egenart, fx Læsø Sydesalt. Men også stedets særlige historie og myter kunne omsættes i en erhvervsmæssig sammenhæng som fx vikingerne i Ribe eller bronzealderens Thy. Tilstedeværelsen af fx kunstnerkolonier eller kulturpersonligheders virksomhed på stedet kan også generere interesse og økonomi. 86

12 Mulighederne for en udvikling på baggrund af de stedbundne potentialer er mangfoldige, og med yderområdernes placering som geografi - ske udkanter er disse muligheder også ofte med et internationalt tilsnit, der giver oplevelsen en helt særlig dimension. Indsatsområder: Natur, land og vand, fugle- og dyreliv, landskaber og landskabsæstetik, friluftsaktiviteter og sport, historie og myter, kulturpersonligheder Det stedløse potentiale Ud fra et udviklingsaspekt kan yderområderne med fordel markedsføre sig målrettet overfor det befolkningssegment, som ikke er afhængig af bo i nærheden af bestemte arbejdspladser, fordi de udøver deres erhverv uafhængigt af en stedsrelation eller fordi de simpelthen er ude af erhverv. Det kan fx være kunstnere, som kræver meget plads til få penge. Det kan også være forfattere eller freelancere af enhver slags, som foretrækker inspirerende naturomgivelser og fred og ro. Men også folk, der har et så omfarende og rejsende liv, hvor deres bosituation ikke er bundet til en bestemt lokalitet, kan foretrække den mindre stressende puls, som yderområderne kan opvise. Endelig udgør pensionister og andre mennesker, som ikke længere er erhvervsaktive et potentiale for fremtidige tilfl yttere. sine udenlandske gæster, når de opholder sig i Danmark. Det er afgørende for yderområdernes tiltrækningskraft, at de er i stand til at udvikle en bosætningsdiversitet, som kan blive selvforstærkende, så folk udefra ikke bliver bange for at fl ytte dertil, fordi de frygter at blive isolerede fagligt og menneskeligt. Det er imidlertid lige så væsentligt, at de allerede boende fortsat fi nder stedet så interessant og spændende, at de foretrækker at blive frem for at fl ytte til et af de større bycentre. Kan man etablere en sådan situation får bosætning og virksomhed i yderområderne pludseligt et helt nyt perspektiv. Vigsø. Det beskyttede badeland supplerer det friske havbad. Et helt andet aspekt er kombinationen med en bolig i et af de større bycentre og det andet helårshus i et yderområde, hvor man bor lejlighedsvis og indimellem, og hvor man evt. huser Indsatsområder: Free-lancere, pensionister, kunstnere, det andet helårshus, billige ejendomme, kultur, kunst og fritid, informationsteknologi og internet 87 Landdistrikter og landsbyer

13 10 fokuspunkter for debatten Hvad er vigtigt og hvor skal man starte? I det følgende er anført 10 punkter, som alle har fokus på landdistrikters og landsbyers nye forudsætninger og udviklingsmuligheder. Landdistrikter og landsbyer skal på den lokalpolitiske dagsorden i de nye kommuner Det er vigtigt at landdistrikterne kommer på den lokalpolitiske dagsorden, i forbindelse med de nye planstrategier, såvel som i de regionale udviklingsplaner. Arbejdet med planstrategier og regionale udviklingsplaner er en oplagt mulighed for at skabe lokalpolitisk ejerskab til udviklingsstrategier for landdistrikter og landsbyer. Der skal fokuseres på en områderelateret landdistriktsindsats, som omfatter fl ere landsbyer, samt på samspillet mellem landdistrikter og lokale og centrale vækstcentre. Landdistrikternes og landsbyernes roller skal udvikles i samarbejde med lokale organisationer og ildsjæle I de nye kommuner er der behov for at tage fat på en diskussion om hvilke roller landdistrikterne og de enkelte landsbyer skal spille. Udviklingen skal ske i et godt samarbejde med lokale ildsjæle, landsbyråd og de nye LAG ere, så beslutningerne har langsigtet forankring. Det gælder både i forhold til boligbyggeri, service og fritidstilbud mv. Nogle kommuner har desuden gode erfaringer med at styrke samarbejdet mellem landsbyernes egne organisationer, fx i form af samarbejdsprojekter mellem landsbyråd i fl ere landsbyer. Beskyttelsesinteresserne i det åbne land skal have høj prioritet i den fysiske planlægning Med kommunalreformen får kommunerne et hovedansvar for planlægningen af det åbne land, og kommunernes råderum øges. Kommuneplanen bliver den bærende plantype. Det er vigtigt at den nye kommuneplan udarbejdes, så landdistrikterne kan udvikles samtidig med at beskyttelsesinteresserne i det åbne land sikres. Natur, landskab og kulturarv opprioriteres som et væsentligt strategisk element i kommuneplanen. Der skal udvikles indikatorer til bestemmelse af landskaber og kulturarv Det er nødvendigt at skaffe sig et overblik over herlighedsværdierne og bygningskulturen i landdistrikter og landsbyer. Med udgangspunkt i de allerede udviklede kortlægningssystemer KIP (Kulturhistorien I Planlægningen) og SAVE (Survey of Architectural Values in the Enviroment) udvikles et beskrivelsesværktøj til de nye kommuner, der omfatter et sæt indikatorer, som på en enkel og oversigtlig måde kan klassifi cere og belyse karakteren af landskaber, kulturhistorie og arkitektur. Indikatorerne skal i lighed med KIP og SAVE være landsdækkende og angive en sammenlignelig bevaringsværdi for de kortlagte elementer. Der skal udvikles løsninger til håndtering af tomme bygninger i landdistrikter og landsbyer Tomme bygninger i landdistrikter og landsbyer såvel landbrugsbygninger i og uden for landsbyerne som gamle mejerier, butikker osv. i landsbyerne udgør et væsentligt problem for 88

14 udviklingen i landdistrikter og landsbyer. Der skal fi ndes løsninger, som sikrer, at såvel genanvendelse af de mest bevaringsværdige bygninger som nedrivning at nedslidte bygninger kan fi nansieres og gennemføres. Byfornyelsesloven hjemler i dag mulighed for støtte til genopretning og forbedring af alle former for boliger uanset beliggenhed dog undtagen almene boliger. Der kan endvidere gives støtte til nedrivning af meget dårlige boliger, dog kun i private udlejningsejendomme. Der kan ikke med hjemmel i byfornyelsesloven gives støtte til nedrivning af tomme erhvervsbygninger eller avlsbygninger på landet. Opmærksomheden skal øges på støtte til landsbyfornyelse En løsning på en række af landdistrikternes og landsbyernes problemer hvor det fysiske miljø fremstår tarveligt og nedslidt med mange tomme bygninger og dårlig vedligeholdte, men bevaringsværdige huse kunne være at øge opmærksomheden på landsbyfornyelse ved blandt andet at indføre specielle støtteordninger til landdistrikter og landsbyer, og gennemføre bredt anlagte landkampagner som en parallel til den indsats, der blev gjort i forbindelse med byfornyelsen af vore byer. Der er gjort enkelte forsøg, bl.a. i forbindelse med helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse, men der er behov for at overveje mere generelle ordninger. Diskussionen om deltidsbosætning skal på den politiske dagsorden I nogle af de mest attraktive landdistrikter og landsbyer i udkantsområderne er deltidsbosætning et aktuelt emne. På den ene side kan deltidsbosætning i helårsboliger bidrage til en fornyelse af nedslidte bygninger og sikre et grundlag for fx butikker. Men på den anden side kan deltidsbosætning og anvendelse af helårsboliger som sommerhuse medføre ulemper for lokalsamfundet, da boligerne vil stå tomme en stor del af året, og ejendomspriser og -skatter vil stige. Miljøministeriet har med Landsplanredegørelse 2006 lagt op til at undersøge, om der er andre måder at håndtere de ofte fl ydende grænser mellem helårsbeboelse og sommerhusbeboelse i eksisterende byzone. Men der er også behov for at igangsætte en diskussion lokalt i de områder, hvor det er aktuelt. Skal deltidsbosætning være en del af den fremtidige strategi, og i givet fald under hvilke betingelser? Rumligt krævende sports- og fritidsaktiviteter skal planlægges Udøvelsen af mange nye sportsgrene kræver stor rumlighed. Golf, ridning og motorcross er velkendte eksempler på sådanne aktiviteter. I disse år udvikles der imidlertid en hel ny række af rumligt krævende sportsaktiviteter, som alle besidder et udviklingspotentiale. Med udgangspunkt i blandt andet de erfaringer der er høstet i Ny Thisted Kommune og andre steder om at skabe gode miljøer for rumligt krævende sportsaktiviteter som fx surfi ng, windsurfi ng, paraglidning, strandsejlads og lystfi skeri fra åben båd, gennemføres en undersøgelse, som kortlægger vilkår og potentialer, muligheder og konfl ikter og som skaber baggrund for en hensigtsmæssig planlægning, der tilgodeser både sportsudøverne og lokalsamfundets interesser. Udover oven- 89 Landdistrikter og landsbyer

15 nævnte har landdistrikterne i modsætning til byerne i dag en stor kapacitet af haller og baneanlæg, som kunne udnyttes langt mere effektivt som fx afl astningsbaner for byklubber eller helt andre aktiviteter som fx idrætsbørnehaver. Pendling og kollektiv trafik skal nytænkes Det er vigtigt for yderområdernes tiltrækningskraft, at der er gode og direkte trafi kforbindelser fra og til de større byer og vækstcentre. Et væsentligt element i en bosætnings- og lokaliseringsstrategi for yderområderne er gode offentlige transporttilbud og let adgang til motorvejsnettet. Kan der tænkes i nye logistiske baner, og hvordan løses tilsvarende problemer andre steder i verden. Turisme- og oplevelsesøkonomien i landdistrikterne skal udvikles Mange landdistrikter rummer kvaliteter, som kan udnyttes udviklingsmæssigt i turisme- og oplevelsesøkonomien. Det gælder såvel ferie- og fritidsanlæg som mere basale kvaliteter fx stilhed og refl eksion. I forbindelse med udarbejdelsen og realisering af de nye kommuneplaner bør turismens og oplevelsesøkonomiens potentialer i landdistrikterne medtænkes, når der skal fastlægges en balance mellem benyttelse og beskyttelse af det åbne land, kulturarven og de bevaringsværdige bygningsmiljøer. Der bør tænkes i nye løsninger i forbindelse med realiseringen af planer, fx ved at gennemføre naturgenopretningsprojekter og landsbyfornyelse med fokus på det oplevelsesøkonomiske perspektiv. Oplevelsesøkonomiens værdiskabelse baserer sig på, at varens pris stiger i takt med produktets indhold af oplevelse. Her har landdistrikterne et klart anderledes udgangspunkt end byerne med større rumlighed og mere natur. Denne forskel indeholder et stort potentiale for andre fortællinger og anderledes sansemættede oplevelser. Det burde være nærliggende at udvikle og omsætte dette i en ny økonomisk sammenhæng. Landdistrikter og landsbyer. Potentialerne og problemerne i vore landdistrikter er mangeartede. Der er imidlertid ingen snuptags-løsninger. Men uden opmærksomhed på landsplan og lokal vilje går det ikke. Derfor er det vigtigt, at landdistrikterne prioriteres højt på den politiske dagsorden. 90

16 Thorsted. Historisk og nutidig bygningskultur i landsbymiljøet. 91 Landdistrikter og landsbyer

Aalborg Universitet. Ny dynamik i Danmarks yderområder Mogensen, Robert; Møller, Jørgen. Publication date: 2006

Aalborg Universitet. Ny dynamik i Danmarks yderområder Mogensen, Robert; Møller, Jørgen. Publication date: 2006 Aalborg Universitet Ny dynamik i Danmarks yderområder Mogensen, Robert; Møller, Jørgen Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle

Danskerne og yderområderne. Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Danskerne og yderområderne Thomas Martinsen 9. november 2011, Inspirationsmøde, Vejle Om undersøgelsen Repræsentativ undersøgelse blandt danskere i den erhvervsaktive alder 18-65 år (3,5 mio. ud af 5,6

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling En analyse af danskernes holdninger til kulturarv KULTURARVSSTYRELSEN OG FONDEN REALDANIA titel kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen

A) Opgaven: Et visionært strategiarbejde målrettet bosætning flere spillere på hjemmebanen Dato: 1. oktober 2015 Erhverv, Turisme, Plan og Udvikling Himmerlandsgade 27 9600 Aars Anna Oosterhof Mail: anoo@vesthimmerland.dk Prækvalifikation Konsulentydelser Nye spillere på hjemmebanen Vesthimmerlands

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes.

Talenote. Indledning. For regeringen handler visionen om det gode liv på landet. Det kommer ikke af sig selv, men skal skabes. Det talte ord gælder Talenote Indledning Tak for invitationen til at tale om landdistriktsudvikling og regeringens målsætninger og visioner. Landdistrikternes dag er en markering af, at vi vil noget med

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål

Politik for landdistrikterne. Visioner og mål Politik for landdistrikterne Visioner og mål Januar 2011 Indhold Baggrund Visioner og fremtidsbilleder 1. Kommunen og de mindre bysamfund skal trække på samme hammel 2. Offentlige kerneydelser skal være

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Nye boliger ved Ho Bugt Opgavebeskrivelse Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning. Hvordan kunne det se ud, hvis vi i stedet

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3.

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. Naturstyrelsen Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. På baggrund af drøftelse med Hanne Kaasgaard fra Naturstyrelsen, sender Assens Kommune hermed et opdateret

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave

Lokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede

Læs mere

Landdistrikterne i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef

Landdistrikterne i fremtiden. Marianne Levinsen Forskningschef Landdistrikterne i fremtiden Marianne Levinsen Forskningschef Privat forbrug 1846-2004 i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER

BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER BOLIGMARKEDET UDENFOR DE STØRRE BYER OPLÆG PÅ LANDDISTRIKTSRÅDET ÅRSMØDE, MARIAGERFJORD KOMMUNE D. 27.JANUAR 2015 JESPER OLE JENSEN, SBI /AAU-KBH Mange årsager til udfordringer i landdistrikter Baggrund

Læs mere

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER

LANDSBYER OG YDEROMRÅDER LANDSBYER OG YDEROMRÅDER WORKSHOP FREMTIDENS BYFORNYELSE Randers Kommune Ny Randers Kommune Den nye Randers Kommune er en sammenslutning af tidligere Randers, Purhus og Nørhald kommuner samt dele af Sønderhald,

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling

Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes udvikling KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K TELEFON 72 26 51 00 kuas@kuas.dk www.kuas.dk FONDEN REALDANIA NICOLAI EIGTVEDS GADE 28 1216 KØBENHAVN K Kulturarv en værdifuld ressource for kommunernes

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Enhedens navn Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Det åbne land udfordringer i

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811

FORFALD og AFRAK. Manglende formåen økonomisk og socialt. Ligegyldighed. En blanding. 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 FORFALD og AFRAK Manglende formåen økonomisk og socialt Ligegyldighed En blanding 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 1 31-10-2012 Lektor Jørgen Møller. AAU. Tlf +045 2222 9811 2 31-10-2012

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R.

Afgørelse Naturstyrelsen gør hermed indsigelse efter planlovens 29, stk. 1 og 2, mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1.R. Assens Kommune sendt elektronisk Tværgående planlægning J.nr. NST-122-420-00034 NST-123-420-00031 Ref. elmno Den 10. juli 2014 Indsigelse mod forslag til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4. 1-3

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 07. Henne 07.01 Henne Stationsby 07.02 Henne Strand 07.03 Henneby 07.04 Stausø 07.05 Henne Kirkeby 07.10 Åbent land Henne Bevaringsværdige bygninger Rammer 07.01 Henne Stationsby Status Henne Stationsby

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling

Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Kulturarven understøtter erhvervsudvikling Der er et stort potentiale i kulturarven, når man vil tiltrække erhvervsliv, der leder efter nyt område til deres virksomhed. Erfaringer fra udlandet viser, at

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Visionær profil: Natur & Fritid

Visionær profil: Natur & Fritid Visionær profil: Natur & Fritid Denne sektion er opdelt i disse afsnit: A. Alternativets vurdering, vision og mærkesager B. Kommunens vision og mærkesager C. Fakta og beskrivelser Alternativets vurdering

Læs mere

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO

INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO INPUT TIL VISIONSPLAN FOR MARIBO SAMMENFATNING PRÆSENTERET FOR BYRÅDET 27. MARTS 2014 OPLÆG TIL BORGERMØDE I MARIBOHALLERNE I MARIBO 11. JUNI 2014 BY OG LANDSKAB 1 ByogLandskab CVR 2918 5662 Axeltorv 3

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Bårse lokalområde 23

Bårse lokalområde 23 Bårse lokalområde 23 Kulturmiljøer Faksinge Sanatorium Even Sø området Landskab: Ådal, skov Tema: Rekreation, infrastruktur. Emne: Vejanlæg, sanatorium, natur Tid: Oldtid, 1906-1958. Even er en markant

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333

VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 VI TEGNER ET NYT LAND MED VAND! FORSLAG NR 33333 MANIFEST VI VIL TEGNE ET DANMARK, SOM ET FOR- GANGSLAND PRÆGET AF MANGFOLDIGHED OG DIVERSITET I LANDSKABET SÅVEL SOM I PRODUKTIONEN VED AT: - fremme et

Læs mere

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune 72 byer og landsbyer at tage vare på Faaborg-Midtfyn Kommune er Fyns største rent geografisk. 51.735 indbyggere ca. 75 % af dem bor i kommunens mindre byer og landsbyer

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk

Landsby- og landdistriktspolitik. Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009. www.skive.dk Landsby- og landdistriktspolitik Vedtaget af Skive byråd den 31. marts 2009 og af Landsbyudvalget den 2. juni 2009 www.skive.dk Baggrund I forbindelse med strukturreformen blev de fire gamle kommuner Sallingsund,

Læs mere

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling

Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere