Kandidatafhandling. Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling. Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences"

Transkript

1 Kandidatafhandling Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Christine Bruun Henriksen Cand.ling.merc. spansk Juni 2014 Vejleder: Helle Vrønning Dam Omfang af opgave: tegn (ekskl. blanktegn) Omfang af resumé tegn (ekskl. blanktegn)

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Struktur Teori Hvad er et nation brand? Hvad er nation branding? Hvorfor nation brands og nation branding? Fra national identitet til nation brand images Nation brand image Et nation brand image s ukontrollerbarhed Et nation brand image s ændring Nation brand image- undersøgelser og målinger Anholts Competitive Identity Country of origin COO- (u)synlighed Det skandinaviske brand Nation brands og - branding i et kritisk perspektiv Metode Videnskabsteoretisk position Socialkonstruktivisme Kvalitativ undersøgelsesmetode Induktion og deduktion Dataindsamling og - behandling Strukturering af specialets fokusgruppeinterview Tematisering Design Interview Transskribering Analyse Verificering Rapportering Eksemplarisk analyse Positivt image Kultur Befolkning Turisme

3 4.1.4 Eksport Negativt image Kultur Befolkning Turisme Ukendskab Kultur Befolkning Turisme Eksport Yderligere betragtninger (om Muhammed- tegninger og giraffen Marius) Opsamling og diskussion af analyseresultater Det positive image Tiltrækning af spansk talent til Danmark Danskeren en god forretningspartner/medarbejder for Spanien Ukorrupte Danmark Højt niveau inden for teknologi, videnskab og forskning God dansk kvalitet Anerkendte brands/produkter Det negative image Forskellige kulturelle præferencer Behov for mere kommunikation om dansk kultur Ukendskabet Forveksling af Danmark med andre nordiske lande Det stærkere skandinaviske brand Manglende kendskab til Danmark i Spanien Konklusion Perspektivering Resumen Bibliografi Bilag er vedlagt i separat mappe 3

4 1. Indledning Hvad tænker man i Spanien om Danmark? Ved spanierne overhovedet, at Danmark er et land og ikke hovedstaden i Sverige? Og hvis svaret hertil er ja, hvilke opfattelser florerer så i Spanien omkring landet Danmark? I forbindelse med mine spanskstudier først på Copenhagen Business School og senere på Aarhus Universitet er jeg flere gange blevet stillet imaginære case- opgaver, hvor jeg i teorien har skullet lancere forskellige typer danske produkter på det spanske marked. Opgaveformuleringen i forbindelse med sådanne cases har ofte taget udgangspunkt i en pressemeddelelse, formuleret af den lancerende virksomhed, hvori brandets danskhed har skullet kommunikeres som værende produktets differentieringsfordel. I forbindelse med dansk boligindretning, har det fx heddet sig, at det danske møbeldesign er lyst, nordisk og kvalitetsbevidst og i forhold til fødevarer, at de danske udgør et sundere, grovere alternativ, igen med kvaliteten i højsædet etc. Disse beskrivelser vidner dog i realiteten mere om, hvordan virksomhederne ønsker at fremstå eller opfatter sig selv og ikke om, hvordan man i Spanien opfatter Danmark og danske ting generelt. En undersøgelse heraf har dog ikke fundet sted hidtil. I akademisk sprog er der tale om begrebet nation brand image, og det er altså Danmarks nation brand image, som jeg med dette speciale vil undersøge i en spansk kontekst. Har et land et godt omdømme internationalt, har det ifølge den britiske nation brand ekspert Simon Anholt (2008a) en klar fordel, når det eller dets befolkning ønsker at agere på de globale scener. Et positivt nation brand image gør nemlig arbejdet lettere for landets aktører i udlandet, da det er med til at åbne døre, skabe tillid og respekt, samt forhøje forventningerne om kvalitet, kompetence og hæderlighed hos disses målgrupper. Omvendt kan et negativt nation brand image besværliggøre et lands globale færden, da landets aktører således altid skal modbevise etablerede fordomme omkring landet, før de kan komme i betragtning til, hvad de måtte ønske at komme i betragtning til (Ibid.). Ifølge Anholt og amerikanske Dr. Keith Dinnie, som er endnu en af verdens ledende nation brand eksperter, er globaliseringen af verdens markedspladser én af flere faktorer, der har gjort det nødvendigt for alle markedsaktører at differentiere sig fra konkurrenterne, både 4

5 på hjemmemarkederne og internationalt (Anholt 2008a; Dinnie 2008: 14-15). Blandt markedsaktørerne befinder sig desuden størstedelen af verdens lande. Ifølge Dinnie ser man i dag stadigt flere lande, som forsøger at forbedre deres nation brands i udlandet med henblik på at nå især fire vigtige målsætninger: at tiltrække turisme; at stimulere udefra kommende investeringer; at forøge eksporten; samt at tiltrække udenlandsk talent i form af universitetsstuderende eller veluddannet arbejdskraft (Dinnie 2008: 17). Men derudover er der andre formål som fx at genoprette international troværdighed og investorers tillid, øge landets internationale politiske indflydelse, forstærke internationale forretningsforhold, etc. Udover min egen personlige interesse for, hvordan man i Spanien opfatter Danmark, kan det altså ligeledes hævdes at være i generel interesse for Danmark og landets aktører (som har kontakt til Spanien) at finde ud af, hvordan det danske nation brand betragtes gennem spanske øjne, da opfattelsen af Danmark ifølge nation brand- teoretikerne kan have betydning for deres arbejdsforhold og betingelserne for deres succes i Spanien. 1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at undersøge Danmarks nation brand image i Spanien. Således lyder min problemformulering til specialets undersøgelse som følger: Hvordan opfattes Danmarks nation brand i Spanien? I forbindelse med undersøgelsen vil jeg desuden udforske, hvordan spaniere opfatter dansk eksport det være sig produkter og brands såvel som menneskelige ressourcer fra Danmark (fx forretningsrelationer el. ansættelse af danskere i Spanien, etc.). Det er min forhåbning, at undersøgelsens resultater kan anvendes til fremtidige aktiviteter i Spanien, da jeg finder det muligt, at informationer om, hvad man i Spanien fx værdsætter, ikke bryder sig om eller ikke ved/overhører, ikke nødvendigvis er common knowledge i Danmark. En viden herom kan derfor potentielt vise sig gavnlig for danske aktører i Spanien. Da jeg ikke er bekendt med andre undersøgelser af opfattelsen af Danmarks nation brand i Spanien og dermed ikke kan tage udgangspunkt i eller efterprøve andre undersøgelsesresultater, 5

6 vil jeg anvende kvalitativ metode til nærværende speciales undersøgelse. Jeg vil desuden indsamle undersøgelsens data vha. et fokusgruppeinterview med deltagelse af spanske respondenter. Dette vil jeg herefter transskribere for efterfølgende gennem en analyse deraf at identificere undersøgelsesresultaterne og dermed de spanske respondenters opfattelse af Danmarks nation brand. 1.2 Afgrænsning Jeg afgrænser mit speciale til primært at fokusere på Danmarks nation brand image i Spanien. Dog vil jeg ligeledes berøre begrebet nation branding, da dette ifølge teorien er måden, hvorpå et nation brand image skabes. Jeg vil ikke redegøre for Danmarks generelle nation branding- indsats, hverken i udlandet generelt eller i Spanien, ligesom jeg heller ikke yderligere vil omtale Danmarks selvopfattede eller ønskede image. Specialets sekundære fokus ligger på spaniernes opfattelse af Danmarks eksport til Spanien, hvorfor undersøgelsens respondenter er rekrutteret ud fra, at de udgør en potentiel målgruppe for netop dansk eksport. Dette betyder, at undersøgelsen tager udgangspunkt i en enkelt af Spaniens socioøkonomiske gruppers opfattelse af det danske nation brand og ikke den generelle spanske befolknings. Gennem specialet refererer jeg dog til Danmarks nation brand image i Spanien, da dette er en mindre kringlet formulering end den længere karakteristikbeskrivelse af undersøgelsens respondentgruppe. Trods min forhåbning om bl.a. at skabe resultater omhandlende opfattelsen i Spanien af dansk eksport vil jeg i dette speciale ikke rådgive i forhold til en decideret fremtidig markedsføring af specifikke danske produkter på de spanske markeder. Dette hænger bl.a. sammen med, at jeg ikke koncentrerer min undersøgelse om opfattelsen af ét bestemt produkt, men derimod Danmarks image som helhed og deriblandt en overordnet opfattelse af dansk eksport, som i kraft af sin forskelligartethed naturligvis kræver forskellig markedsføring. Specialets undersøgelsesresultater skal derfor blot betragtes som en angivelse af, hvordan dansk eksport bl.a. opfattes i Spanien, og hvilke karakteristiske aspekter, der kan anvendes på baggrund af fx en eventuel udtrykt positiv spansk opfattelse heraf. 6

7 1.3 Struktur Nærværende speciale består af 8 kapitler. Efter dette indledende første kapitel, byder kapitel 2 på en præsentation af et udsnit af nation brand- teoretikernes definitioner af nøglebegreberne nation brand og nation branding. Herefter består resten af teorikapitlet bl.a. af redegørelser for, hvordan et nation brand image opstår, hvad det kan udspringe fra, og hvordan det kan ændre sig over tid. Desuden vil det blive omtalt, hvordan et lands nation brand image kan have effekt (country of origin- effekten) på udlandets forbrugeres adfærd i forhold til landets eksport. I specialets 3. kapitel præsenteres og argumenteres for de anvendte metoder til specialets undersøgelse, deriblandt kvalitativ metode, induktion og deduktion, samt fokusgruppeinterviewet, som udgør undersøgelsens konkrete dataindsamlingsmetode. Først beskrives dog den videnskabsteoretiske position, socialkonstruktivismen, hvorfra jeg som forsker har betragtet dette speciales undersøgelsesfelt (Danmarks nation brand image i Spanien), og som har haft betydning for de forskellige metodiske valg, jeg har truffet i forbindelse med specialet. Mod slutningen af kapitel 3 beskrives mine overvejelser i forbindelse med undersøgelsens verificering, samt analysemetoden, som er anvendt på fokusgruppeinterviewets generede data. Kapitel 4 byder på en eksemplarisk analyse af fokusgruppeinterviewets respondenters udtrykte opfattelser af Danmarks nation brand. I kapitlet argumenteres bl.a. for analysens inddeling af kategorier og underkategorier vha. passageeksempler fra transskriptionen af fokusgruppeinterviewet. Specialets kapitel 5 samler op på 4. kapitels eksemplariske analyse og diskuterer analyseresultaterne, som desuden holdes op mod specialets teoretiske ramme samt andre vedkommende undersøgelser. Herefter følger specialets konklusion i kapitel 6, hvori problemformuleringen også besvares. Kapitel 7 består af en perspektivering til fremtidig forskning inden for nation brand images samt et forslag til, hvordan kendskabet til og opfattelsen i Spanien af særligt dansk eksport eventuelt kan forbedres fremadrettet. Specialet afsluttes herefter med kapitel 8 i form af et spansk resumé af hele opgaven. 7

8 2. Teori Som nævnt i indledningen vil jeg i dette kapitel redegøre for et udsnit af den eksisterende teori omkring landes nation brands. Eftersom jeg med min problemformulering søger svar på, hvordan Danmarks nation brand opfattes i Spanien, altså Danmarks nation brand image i Spanien, vil kapitlet have særligt fokus på nation brand images, men også i nogen grad nation branding, da denne øver indflydelse på, hvordan et land opfattes i udlandet. Indledningsvist vil jeg dog redegøre for nogle af feltets teoretikeres definitioner af et nation brand og nation branding, da jeg mener, at en forståelse af disse begreber udgør en forudsætning for læserens forståelse af resten af specialet. Senere i kapitlet vil jeg bl.a. redegøre for, hvordan et nation brand image skabes og deriblandt også for Simon Anholts Competitive Identity - teori, hvori han hævder, at et nation brand udspringer fra seks områder en inddeling, som jeg har ladet mig inspirere af i specialets undersøgelse af Danmarks nation brand image i Spanien. Som nævnt i indledningen ønsker jeg ligeledes at undersøge opfattelsen i Spanien af dansk eksport, hvorfor dette kapitel desuden vil redegøre for begrebet country of origin (COO), som handler om, hvordan eksportprodukters landeoprindelse kan have betydning for forbrugeres adfærd over for produktet (COO- effekten). Mod slutningen af kapitlet sætter jeg den omtalte teori i et kritisk perspektiv, da jeg mener, der kan stilles spørgsmålstegn ved et par af dens punkter. 2.1 Hvad er et nation brand? Ifølge den amerikanske marketingekspert David A. Aaker (1996: 68) er et brand : a multidimensional assortment of functional, emotional, relational and strategic elements that collectively generate a unique set of associations in the public mind. Lektor i marketing på Brunel University i London, Ying Fan (2010) anvender Aakers branddefinition til at argumentere for, at også lande udgør brands, idet han hævder, at alle lande ligeledes har et unikt navn og image i folks sind. Fan definerer et nation brand som værende: the 8

9 total sum of all perceptions of a nation in the minds of international stakeholders og the mental image of a country held by foreign people (Fan 2010: 98). I dette speciale vil jeg anvende termerne opfattelse ( perception ) og image som ækvivalente begreber. Ligesom Fan hævder Anholt, at et nation brand er the sum of people s perceptions of a country and its people across six areas of national assets, characteristics and competence (Anholt 2008b). Med sin definition hævder Anholt dog også, at et nation brand udspringer fra seks områder. Disse områder er ifølge Anholt (2007: 26): turisme, eksport, politik, investeringer, kultur og befolkning. I afsnit 2.6 vender jeg tilbage til Anholts inddeling, da specialets undersøgelse af, hvordan spaniere opfatter Danmarks nation brand, som omtalt baserer sig på denne. Dinnie definerer et nation brand som værende: the unique, multidimensional blend of elements that provide the nation with culturally grounded differentiation and relevance for all of its target audiences (Dinnie 2008: 15). Ens for teoretikernes definitioner er, at de alle henviser til, at et nation brand er måden, hvorpå et land opfattes af dets (udenlandske) målgrupper. Blandt teoretikerne eksisterer desuden en konsensus om, at nationer udgør brands, hvad enten landene bevidst eller ubevidst gør en indsats for at fremme opfattelsen af dem (Anholt 2007: 7; Fan 2006: 12; Kotler & Gertner 2002: 250; Papadopoulos & Heslop 2002: 295). Sammenlignet med andre typer brands, besidder et land, ifølge Dinnie (2008: 14), gennem dets nationale identitet, kulturelle ressourcer, som er langt rigere og dybere end noget andet brand. Med andre ord er et nation brand et yderst komplekst fænomen. 2.2 Hvad er nation branding? Mens et nation brand refererer til måden, hvorpå folk opfatter et andet specifikt land, refererer nation branding til selve aktiviteterne, der udføres for at fremme udlandets opfattelse af et nation brand. 9

10 Dinnie (2008: 139) skriver, at nation branding er en metode, som landes regeringer kan anvende til at forbedre eller skabe mere positive opfattelser af et land blandt dets målgrupper opfattelser, som muligvis ikke ville være opstået, hvis landets omdømme var overladt udelukkende til stereotyper og klichéer. Fan mener, at nation branding omfatter: applying branding and marketing communication techniques to promote a nation s image (Fan 2006: 6). Den britiske professor Simon Anholt, som har rådgivet adskillige lande i forhold til de pågældende landes nation branding hævder derimod, at der reelt kun anvendes en håndfuld af principperne fra kommerciel markedsføring til brandingen af et land eller steder (Anholt 2007: 23). Han tror ikke på, at nation branding, forstået alene som markedsføring af lande, har nogen effekt på et lands internationale omdømme. Ifølge Anholt (2008a) handler det i højere grad for lande om at have en konkurrencedygtig identitet i kraft af landenes evner og handlinger. Af samme grund foretrækker Anholt termen Competitive Identity frem for nation branding. Anholts tanker omkring Competitive Identity- teorien omtales nærmere i afsnit 2.6. Fan og Anholt er dog begge enige om, at for at nation branding overhovedet har en effekt, bør den ske på basis af sandheder omkring faktiske ændringer i et land (Fan 2006: 11; Anholt 2011: 8). Spanien er et eksempel på et land, som har foretaget sådanne ændringer først i 1978, da landet gik fra diktatur til demokrati (Anholt 2011: 8) og senere igen fx i 2005, hvor Spanien, længe før lande som Danmark, lovliggjorde homoseksuelle ægteskaber (Nielsen 2013). Sådanne tiltag kan hævdes at rykke ved folks forestilling om lande og i dette tilfælde om Spanien som værende et dybt konservativt og katolsk styret land. Det kan dog ligeledes tænkes, at den nye lov, hvormed man bortskaffer den fri abort i Spanien (Corfixen 2013), kan trække opfattelsen af landets nation brand flere år tilbage i hvert fald i denne henseende. Professor og brandingkonsulent Wally Olins mener, at nationer altid har brandet sig gennem deres styreformer, symboler, folklore, navne, sprog, etc. (Olins 2002). Ph.d. og lektor ved Copenhagen Business School Mads Mordhorst (2010) nævner ligeledes, at nation brandingen af Danmark kan være startet helt tilbage i tallet, da Saxo skrev sin krønike Gesta Danorum ( Danernes Bedrifter ) i et forsøg på at forbedre Danmarks omdømme i udlandet ovenpå landets borgerkrig og 10

11 gældsætning. En fortælling, som ifølge Mordhorst har medvirket til, at Danmark i dag i udlandet bliver forbundet med bl.a. vikinger (Ibid.). 2.3 Hvorfor nation brands og nation branding? Som nævnt i specialets indledning har landes anvendelse af nation branding i de seneste år taget til i styrke i forbindelse med globaliseringen. Ifølge Anholt handler det bl.a. om, at mange lande har indset, at den offentlige holdning til og opfattelse af et land i dag spiller en indflydelse i dets internationale foretagender (Anholt 2007: 19). Som ligeledes nævnt i indledningen er det simpelthen lettere for et land at begå sig internationalt, når landet har et godt image, og omvendt svært, hvis imaget er dårligt (Anholt 2008a). Globaliseringen har medført nye vilkår for verdens lande, som nødvendiggør et godt og positivt nation brand image. Blandt nogle af vilkårene er blandt andet: udbredelsen af og den generelle samfundsbevidsthed omkring demokrati og transparent demokratisk regeringsførelse; de internationale medier, som i takt med internettets udbredelse får et stadig større nyhedsopsøgende publikum; faldende rejsepriser, som øger landes behov for at tage sig godt ud i konkurrencen med andre lande om turister; et globalt økonomisk system, hvor kampen om investorer i høj grad er intensiveret; de globaliserede handelsmarkeder, hvor alle verdens landes produkter er i konkurrence med hinanden, og hvor forbrugerenes opfattelser af lande kan have betydning for deres adfærd omkring disses eksport (COO- effekt); eller landes konkurrence om talentfulde immigranter, hvad enten der er tale om udlændinge, der leder efter de ideelle sociale-, kulturelle-, skattemæssige- eller levemæssige vilkår, eller om det er tilbagevendende diaspora, der gerne vil geninvestere i hjemlandet (Anholt 2007: 19-20). Derfor er altså vigtigt, at lande gør noget for at differentiere sig fra konkurrencen, ligesom det er vigtigt, at det, de gør og opfattes som, er positivt. 2.4 Fra national identitet til nation brand images Ifølge Dinnie tager nation branding generelt afsæt i de elementer fra et lands nationale identitet (selvopfattelse), som af landets branding- strateger menes at fremstille landet fra dets bedste sider i 11

12 forhold til den specifikke målgruppe, hvis opfattelse man ønsker at påvirke positivt (Dinnie 2008: 49). Dinnie mener, at de nationale identitetselementer bl.a. kan være: historie, sprog, litteratur, kunst, religion, uddannelsessystem, ikoner, landskab, musik, mad & drikke og folklore (Ibid.). Anholt (2007: 75) hævder ligeledes, at et lands nationale identitet og dets nation brand hænger uløseligt sammen, bl.a. fordi lande allerede udgør brands og altså dermed ikke kan opfindes ud af den blå luft. Nedenstående figur er en konceptuel model udviklet af Dinnie. Modellen viser ifølge Dinnie (2008: 49-50) grundlæggende, hvordan opfattelsen af et nation brand skabes i en proces, der indledes med en udvælgelse af de elementer fra et lands nationale identitet, som stemmer overens med landets nation branding- kampagnes fastlagte mål. Derefter udsendes nation brand- budskabet gennem flere mulige kommunikatører både håndgribelige og uhåndgribelige til forskellige målgrupper, som i teorien modtager beskeden og knytter en opfattelse til landet (= landets nation brand image): Figur 1: Konceptuel nation brand- model Nation brand- identitet Centrale komponenter: Historie, sprog, lioeratur, kunst, religion, uddannelsessystem, ikoner, landskab, musik, mad & drikke, folklore Nation brand- identitetens kommunikat ører Nation brand- image Eksport, sportspræstationer, diaspora, markedsføring, brandambassadører, kulturelle artefakter, regeringers udenrigspolitik, turisters oplevelser, fremtrædende personer Målgrupper: Nationale forbrugere, eksterne forbrugere, nationale virksomheder, udenlandske virksomheder, indenlandske investorer, regeringer, medier Kilde: Dinnie (2008:49) Et nation brands kommunikatører kan ifølge Dinnies konceptuelle model være landes: eksport, sportspræstationer, diaspora, marketing, brandambassadører, kulturelle artefakter, regeringer, udenrigspolitik, turisters oplevelser i landene, fremtrædende personer, etc. Desuden pointerer Dinnie, at 12

13 et lands samlede befolkning potentielt kan påvirke dets nation brand gennem sin egen kommunikation omkring landet (Dinnie 2008: 146). Som det kan tydes fra modellen, har et nation brand mange forskellige målgrupper, bl.a.: landets nationale forbrugere, eksterne forbrugere, nationale virksomheder, udenlandske virksomheder, udefra kommende investorer, regeringer, medier, etc. Det er altså disse målgruppers associationer, eller mentale opfattelser af landet, som udgør landets nation brand image. I det følgende afsnit vil jeg forlade nation branding- teorien og i stedet redegøre nærmere for nation brand images, som er dette speciales undersøgelsesobjekt og dermed også fokus i dette teorikapitel. 2.5 Nation brand image Jf. afsnit 2.1 udgøres et lands image af dets målgruppers opfattelser af landet. Ifølge John O Shaughnessy og Nicholas Jackson O Shaughnessy (2000: 56-57) er et lands image uløseligt forbundet med den sociale forståelse af, hvad en nation er. Ifølge de to teoretikere omfatter begrebet nation bl.a. en befolkning, som bebor et bestemt område og som deler en fælles kultur, deriblandt værdier, overbevisninger, normer, etc. Vi betragter desuden sjældent et land på en anderledes måde, end vi betragter den region eller verdensdel, som landet geografisk er placeret i (Ibid.: 58). I Danmarks tilfælde er der bl.a. tale om Skandinavien, og Danmarks tilknytning hertil kan altså hævdes at have en indflydelse på måden, hvorpå Danmarks nation brand opfattes i Spanien. Denne pointe vil jeg vende tilbage til og beskrive nærmere under afsnit 2.7. Jf. Dinnies konceptuelle model kan folks image af et land skabes på mange måder. Dinnie (2008: 47) hævder desuden, at det kan udspringe fra forskellige kilder, som eksempelvis gennem førstehåndsoplevelser med landet i forbindelse med ferier eller forretningsrejser; eller ved word- of- mouth, hvor nogle menneskers fortællinger om personlige oplevelser med et land gør indtryk og påvirker andres associationer med landet; nationale sportsholds præstationer; politiske 13

14 arrangementer, der afholdes i landet; film, hvori landet skildres; medier generelt; kvaliteten af et lands eksportprodukter; samt den nationale befolknings opførsel. I overensstemmelse med O Shaughnessy og O Shaughnessy og Dinnie hævder Philip Kotler og David Gertner, at et nation brand image bl.a. udspringer fra landets geografiske placering, dets ytringer, kunst og musik, berømte indbyggere, etc. (Kotler & Gertner 2002: 251). Anholt skriver, at han har fundet: statistically significant correlation between a positive experience of visiting a country and positive feelings about its government, its culture, its people (Anholt 2007: 48). Disse resultater har han fundet frem til gennem sit selvudviklede nation brand- måleinstrument, Anholt- GfK Ropers Nation Brands Index, som jeg vil omtale nærmere i afsnit O Shaughnessy og O Shaughnessy (2000: 58) skriver, at et lands image kan eksistere på forskellige intellektuelle og kulturelle niveauer, og at forskellige målgrupper opfatter forskellige ting i forbindelse med deres forskellige sociale klasser, demografi, etc. Således kan et land associeres med de specifikke ting, som interesserer det enkelte menneske, der opfatter landet (sport, politik, kunst, kultur, etc.). Et lands image påvirker i høj grad vores adfærd i forhold til landet og måden, hvorpå vi reagerer over for alt, der har med landet at gøre (Anholt 2007: 8). Ifølge Anholt, spiller et lands image en vigtig rolle for dets økonomiske, sociale, politiske og kulturelle fremgang. Når vi skal træffe beslutninger i dagligdagen påvirkes vi altså af vores opfattelser af andre lande, hvad enten der er tale om personlige valg af feriedestinationer og forbrugsindkøb eller professionelle ansættelser, investeringer, etc. (Ibid.: 8-9) Et nation brand image s ukontrollerbarhed Som omtalt i afsnit 2.5, kan et lands nationale befolkning såvel som udlændinge, der på et tidspunkt har været i kontakt med landet (ferier, etc.), påvirke et nation brand image gennem måden, hvorpå de omtaler det til andre (word- of- mouth). Mens virksomheder i høj grad kan kontrollere typen af kommunikation, der udsendes af deres personale, som aflønnes for at arbejde 14

15 og opføre sig fordelagtigt for virksomhedernes brand (Anholt 2008a), kan et land derimod umuligt kontrollere hele befolkningers ytringer i hvert fald ikke demokratiske lande som Danmark. I forbindelse med et lands mange kommunikatører, hævder Dinnie (2008: 146), at særligt nation brands (sammenlignet med traditionelle brands) er følsomme over for dets omgivelsers uventede handlinger. Den manglende kontrol over nation brand images eksemplificeres både af Anholt og Dinnie med den danske privatejede avis Jyllands- Postens udgivelse af de famøse Muhammed- tegninger tilbage i 2005 (Anholt 2007: 49-51; Dinnie 2008: 146). Denne episode påvirkede i hvert fald i dens samtid måden, hvorpå nogle målgrupper opfattede Danmark. Effekten, som en episode som denne kan have på opfattelsen af et nation brand, vender jeg tilbage til i afsnit Et nation brand image s ændring Nation brand- teoretikerne er enige om, at et nation brand image generelt er svært at ændre (Anholt 2007: 27; Dinnie 2008: 15; Fan 2008: 5; Kotler & Gertner 2002: 251). Ifølge Kotler og Gertner (2002: 251) er vi mennesker kognitivt dovne og modstridende i forhold til at forandre vores måde at opfatte ting på. Således, mens nogle lande i nutiden kæmper med at tiltrække tilstrækkelig opmærksomhed på grund af deres dårlige image i udlandet, nyder andre lande godt af et image, som de muligvis tilegnede sig for mange år siden og ikke længere gør sig fortjent til (Anholt 2007: 2). Vi er kun villige til at ændre vores opfattelse af et brand, hvis en image- ændring har en vis anvendelighed for os, eller at noget ændrer sig dramatisk i den virkelige verden (Anholt 2007: 27; Kotler & Gertner 2002: 251). Hvis et nation brand endelig ændrer sig, kan ændringen have været længe undervejs. Ifølge teoretikerne kan et land forvente, at opfattelsen af dets nation brand først ændrer sig efter års-, endda årtiers nation branding (Anholt 2007: 74; Dinnie 2008: 15; Fan 2006: 10; Papadopoulos & Heslop 2002: 300). Anholt (2008a) hævder, at en af årsagerne, til at nation brand images har svært ved at ændre sig, er, at vi ganske enkelt ikke bruger meget tid på at tænke på udlandet. Vi er mere interesseret i vores eget land og tænker muligvis kun på andre lande i forbindelse med deres eksponering i nyhederne, hvis nogen fra vores familie eller vennekreds er bosat i et andet land, eller hvis vi 15

16 kunne tænke os at besøge et land enten som rejsende eller i forbindelse med arbejds- eller studieophold (Anholt 2011: 9) Nation brand image- undersøgelser og målinger For at lande overhovedet kan indse, at en ændring af deres nation brand image er nødvendig, er det afgørende, at de undersøger eller måler måden, hvorpå deres udenlandske målgrupper opfatter dem (Anholt 2007: 2; Dinnie 2008: 230; Fan 2006: 10-11; Papadopoulos & Heslop 2002: ). Undersøgelsernes resultater giver derefter landene mulighed for at vide, hvor de skal sætte ind for at forbedre deres nuværende image eller modkæmpe negative opfattelser og stereotyper, etc. Dinnie (2008: 230) nævner bl.a. Anholts nation brand image- måleindeks (NBI). Måleindekset hedder i dag The Anholt- GfK Roper Nation Brands Index, og er produktet af et samarbejde mellem Anholt og det tyske forbrugeranalyseinstitut GfK. NBI udarbejdes på basis af kvartalvise målinger af 50 forskellige landes globale image. Undersøgelserne består af kvantitative online interviews, som årligt besvares af omkring respondenter, der kommer fra 20 forskellige lande (GfK: 2014). Indekset tager udgangspunkt i respondenternes opfattelse af landene på seks forskellige områder; eksport, politik, kultur, befolkning, turisme og investeringer. Områderne stammer fra Anholts tidligere omtalte Competitive Identity - teori, som beskrives nærmere i næste afsnit 2.6. Anholts NBI måler dog ikke Danmarks nation brand image i Spanien, men derimod landes generelle globale images. 2.6 Anholts Competitive Identity Anholt siges at være den førende autoritet inden for forvaltning og måling af nation brand images (Dinnie 2008: xv). Han er forfatter til flere bøger omkring branding af nationer, regioner og byer ( Brand New Justice, Brand America, Competitive Identity The New Brand Management for Nations, Cities and Regions ) og har ud over at have rådgivet en række lande i forhold til deres nation brands, desuden rådgivet globale institutioner som FN, World Economic Forum og 16

17 Verdensbanken (UEA 2013). Ifølge Anholt (2007; 2008a) selv var det ham, der opfandt begrebet nation branding i Som tidligere omtalt, er Anholt dog senere hen gået over til at anvende begrebsbetegnelsen Competitive Identity (CI), da tilgangen for ham at se har mere at gøre med landes internationale identitet samt deres politiske- og økonomiske konkurrencedygtighed end med branding, som ordet normalt forstås (kommerciel markedsføring) (Anholt 2007: xi). Uden i øvrigt at komme nærmere ind på, hvordan lande skaber deres brands, skal det nævnes, at Anholt mener, at det er vigtigt for lande at etablere en konkurrencedygtig identitet. Konkurrencedygtig identitet går for Anholt ud på, at landes regeringer, virksomheder og befolkninger leder deres kommunikation i en fælles retning, som er positiv of produktiv for landets omdømme (Ibid.: 30). Formår landene dette, vil resultaterne være til langvarig gavn for både landets nationale eksportører, importører, regering, den kulturelle sektor, turisme, immigration og næsten alle områder inden for internationale relationer (Ibid.: 26). Anholt er, som nævnt i afsnit 2.1, enig med feltets teoretikere i, at lande er brands. Men han mener ikke, at lande kan brandes. For at opnå gode omdømmer, skal et land ifølge Anholt gøre sig fortjent til et godt omdømme ved at bestræbe sig på at være på den måde, som det gerne vil opfattes på (Ibid. 2008a). Til at illustrere, hvorfra landes images skabes, har Anholt udviklet en hexagon (sekskant), som indeholder de seks områder, hvorfra et nation brand ifølge Anholt udspringer, og som flere gange er blevet omtalt i dette kapitel. Anholt (2007: 25) hævder, at det er gennem kommunikationen til resten af verden fra hexagonens kanaler, at lande bevidst eller ubevidst skaber sit omdømme. Hexagonen er vist herunder i form af figur 2: 17

18 Figur 2: Competitive Identity- hexagon: Kilde: Simon Anholt (2003). 1. Turisme: Fremme af turisme samt folks førstehåndsoplevelser, når de besøger et land, enten som turister eller forretningsrejsende. Anholt hævder, at turistrådene ofte har de største budgetter og dermed også den højeste røst inden for brandingen af et land. Således kan et lands turisme have en større effekt på folks samlede opfattelse af et land end hexagonens andre kanaler (Anholt 2008b). 2. Eksport: Eksportbrands optræder som magtfulde ambassadører for deres landes omdømmer i udlandet, dog kun i de tilfælde, hvor brandets oprindelsesland er ekspliciteret. Kommercielle brands har i dag en stadig større betydning for overførslen af et lands kultur til udlandet (Anholt 2008b). 3. Politik: Landes regeringers politiske beslutninger, der påvirker oversøiske befolkninger eller indenrigspolitiske beslutninger, som rapporteres i internationale medier. 4. Investeringer: Måden, hvorpå lande tiltrækker udenlandske investeringer, rekrutterer udenlandsk talent og studerende, samt får udenlandske virksomheder til at placere sig i landet. 5. Kultur: Kulturelle udvekslinger, aktiviteter og eksportprodukter, som fx musik, litteratur, film og sportshold er alle med til at opbygge en nations omdømme. 6. Befolkning: Hvordan alt fra højtprofilerede ledere, kendisser, sportsstjerner og den generelle befolkning opfører sig, når de er i udlandet, og/eller hvordan de behandler udenlandske besøgende i deres eget land. 18

19 I grove træk er der en vis indholdsmæssig lighed mellem Anholts hexagon- kanaler og Dinnies nation brandkommunikatører (illustreret i figur 1, afsnit 2.4), hvilket indikeres af tabel 1: Tabel 1: Sammenligning af Dinnies nation brandkommunikatører og Anholts hexagon- kanaler Dinnie Anholt Turistoplevelser Turisme Eksport Eksport Regeringers udenrigspolitik Politik Sportspræstationer + kulturelle artefakter Kultur Brandambassadører + fremtrædende personligheder + Befolkning diaspora Uddannelse Investeringer Markedsføring (Markedsføring alene kan ikke ændre et land, men er et vigtigt redskab til at promovere dét, som landet laver og gør (Anholt 2007: 31)) Kilde: Dinnie (2008) og Anholt (2007) Som tidligere nævnt, har jeg til specialets kvalitative undersøgelse af Danmarks nation brand image i Spanien fundet inspiration i Anholts hexagon- inddeling. Undersøgelsen og dens anvendte metoder vil jeg omtale nærmere i kapitel 3. Selvom Anholt (2007: 47) er enig med resten af feltets teoretikere i, at et nation brand image s ændring strækker sig over lang tid, hvis en sådan overhovedet forekommer, er der dog to forhold, som ifølge Anholt kan forandre folks opfattelse af et land. Det første er, hvis landet selv ændrer sig (Ibid.), som i det omtalte eksempel med Spanien (jf. afsnit 2.2), der indførte demokrati efter Francos årelange diktatur. Det andet er, hvis landet formår at påvirke mennesker eller sociale grupper personligt (Anholt 2007: 54). Påvirkes vi personligt, kan en ændring i vores opfattelse ske i løbet af kortere tid. Som omtalt, kan bl.a. velafholdte ferier i et land formå at ændre folks opfattelse af landet. Følelsen af et direkte angreb på folks personlighed, land, værdier, religion eller 19

20 befolkning hvad enten angrebet er reelt eller blot opfattes som et angreb kan derimod skade vores opfattelse af det pågældende land, endda også på lang sigt (Ibid.: 2008b). I forhold til Danmarks nation brand image findes der et par eksempler på, hvordan danske aktørers handlinger i nyere tid har påvirket udenlandske målgruppers opfattelse af Danmark og som desuden viser, hvordan kommunikatører, der ellers ikke bevidst deltager i brandingen af Danmark, alligevel kan få en afgørende betydning for Danmarks image i udlandet. Første eksempel er den allerede omtalte Muhammed- krise, som fandt sted i forbindelse med Jyllands- Postens udgivelse af karikaturtegningerne af bl.a. profeten Muhammed i 2005 (Anholt 2007: 49-51). I forskellige arabiske lande rørte denne episode ved nogle muslimske målgruppers opfattelse af Danmark, hvormed opfattelsen af dansk eksport også blev påvirket i en negativ retning (Lund et al. 2008; Hjortdal 2006). Senest i februar 2014 har Københavns Zoos aflivning af giraffen Marius været genstand for international kritik. I spansk kontekst har fx Den Danske Ambassade i Madrid modtaget adskillige indlæg på sin facebook- profil fra vrede dyreglade spaniere, der hævder at have ændret deres generelle opfattelse af Danmark pga. aflivningen (se bilag 1). Ligeledes har udlandet generelt i forbindelse med sagen henvendt sig i en anklagende tone over for Danmark på Danmarks officielle facebook- profil (bilag 1). Selvom der muligvis ikke er tale om en længerevarende negativ effekt på Danmarks overordnede image, er begge eksempler med til at demonstrere, hvordan nogle målgruppers opfattelse af at blive personligt angrebet af mindre organisationers handlinger, kan ændre målgruppernes opfattelse af et lands nation brand på flere områder. Ifølge Anholt har samfundet og de sociale omgivelser, vi befinder os i, en indflydelse på, hvor længe den positive eller negative image- ændring varer: this effect can be prolonged and reinforced more or less at will from generation to generation through education and indoctrination if it is in the interests of society or government to do so (Anholt 2008b). Selvom ordvalget i eksemplet her muligvis er en anelse yderliggående ( indoktrinering ), mener jeg, at Anholt med sin pointe anerkender, at et samfund kan videregive opfattelsen af et land til flere generationer. Anholt (2008a) hævder desuden, at vores opfattelse af andre lande udspringer fra vores egen kultur. Således skulle måden, som spaniere opfatter Danmark på, være under indflydelse af Spaniens kultur og omvendt. 20

21 2.7 Country of origin Når opfattelsen af et produkts oprindelsesland har indflydelse på forbrugeres holdning til og adfærd over for produktet, er der tale om et begreb, der i akademisk kontekst kaldes for the country of origin effect (Dinnie 2008: 84). Country of origin- effekten kommer til udtryk, når vi som forbrugere fx fortrækker at købe fransk parfume, skotsk whisky, tyske biler, italiensk pasta, schweizisk chokolade, japansk teknologi, etc. frem for andre landes varer fra samme produktkategorier. Country of origin (COO) er et underbegreb til nation branding og beskæftiger sig altså bl.a. med et lands nationale eksportvarer (Fan 2010: 99). Ifølge teorien kan et lands gode omdømme lånes ud til en hel varekategori, som fx franske vine (Kotler & Gertner 2002: 258). Fan hævder dog, at image- afsmitningen normalt begrænser sig til specifikke industrier, som fx mode eller teknologi, og at den ikke som sådan påvirker folks opfattelse af et land som helhed (Fan 2010: 101). Således betragtes alle ting fra Frankrig altså ikke nødvendigvis positivt, blot fordi bl.a. landets vinindustri gør. Man mener, at landes navne kan opføre sig som brands og repræsentere en hurtig genvej for forbrugere til en informeret beslutning (Anholt 2007: 10; Kotler & Gertner 2002: 250). Anholt (2007: 10) hævder, at hvis vi som forbrugere føler, at informationer er for komplekse, kasserer vi de dele af dem, som vi mener er sekundære for i stedet at anvende en mere simpel tro som fx at italiensk pasta er bedre end tysk pasta. Ifølge Kotler og Gertner (2002: 252) har forskellige COO- studier af forbrugsvarer vist, at forbrugere i udbredt grad anvender informationer omkring produkters oprindelsesland som indikator for deres kvalitet. Dog pointeres det, at det ligeledes er bevist, at oprindelseslandet mister en del af sin væsentlighed, når forbrugeren på anden måde informeres om produktets kvalitet (varemærkater, etc.). Dinnie (2008: 90) skriver, at der desuden findes COO- studier, der viser, at folk værdisætter udenlandske produkter højere i takt med deres uddannelsesniveau. Jo højere uddannelsesniveau, jo mere positivt betragtes varer fra udlandet. Dette har jeg taget med i betragtning til udvælgelsen af respondenter til specialets undersøgelse, som beskrives nærmere i afsnit

22 Anholt (2007: 92) hævder, at produkter udgør langt mere effektive image- ambassadører for lande end reklamekampagner, bl.a. fordi vi er åbent indstillet over for produkter, hvorimod vi undgår reklamer. Vi bringer produkterne med os ind i vores hjem, mens vi omgående sletter og smider annoncer og lignende ud. Ud over produkter kan COO- effekten også gøre sig gældende i forhold til opfattelsen af landes tjenesteydelser (services) (Dinnie 2008: 86), befolkningers ansættelighed (Anholt 2007: 12), samt interkulturelle business- to- business- forhold (Niss 1996: 16). Det hævdes således, at måden hvorpå udlandet opfatter vores oprindelsesland, også har indflydelse på vores menneskelige og professionelle succes, når vi fx søger job eller forretningsforbindelser uden for vort hjemlands landegrænser. I forhold til den eksisterende akademiske COO- litteratur, påpeger Dinnie (2008: 136) og Papadopoulos og Heslop (2002: 302), at hovedparten af forskningen inden for product- country- image har taget udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål, som sidestiller landes produkters image med undersøgelsens respondenters opfattelse af landene generelt, hvilket ifølge teoretikerne er en ukorrekt udledning. Dinnie (2008: 136) hævder, at et lands image afgøres af en langt bredere blanding af faktorer, hvilket taler for en undersøgelse, der inkluderer Anholts seks områder (eksport, politik, kultur, befolkning, turisme og investeringer). Dinnie anerkender dog alligevel COO- litteraturens væsentlighed og påpeger, at det symbiotiske forhold mellem et lands nation brand og dets eksportvirksomheder som enten understreger deres landeoprindelse eller nedtoner dens synlighed er vedkommende for landets nation branding, da nation brandingen har indflydelse på COO- opfattelserne af landets eksport (Dinnie 2008: 85) COO- (u)synlighed Det er langt fra alle virksomheder, der vælger at synliggøre deres oprindelsesland. Der er foretaget flere undersøgelser, som afslører en tendens blandt virksomheder til at benytte sig af COO særligt i de indledende stadier af deres produkters livscyklusser, mens de i senere stadier reducerer anvendelsen (Dinnie 2008: 90). Product life cycle (PLC) er et udbredt koncept i markedsføring og handler grundlæggende om, at produkter oplever forskellige livsstadier, ganske ligesom levende organismer. Livstadierne er: introduktion; vækst; modning; og nedgang (Ibid.: 89). Fx kræver et 22

23 nyligt lanceret produkt en helt anden markedsføring end et veletableret produkt, der har befundet sig længe på markedet. PLC- konceptet høster dog en del kritik, bl.a. for tanken om, at produkter uundgåeligt oplever nedgang og dør (Ibid.). Det er blandt andet Hanne Niss undersøgelse af danske virksomheders anvendelse af COO som viser, at virksomheder oftest refererer til deres oprindelsesland i den indledende fase af deres produkters livscyklus for så senere at neddrosle denne COO- reference, når produkterne har nået en vis modenhed (Niss 1996: 17). Ifølge Niss hænger årsagen til dette sammen med de nye markeders forbrugeres ukendskab til de udenlandske brands, når disse introduceres i udlandet. Forbrugernes kendskab til et produkts oprindelsesland kan derimod ofte være mere udviklet, hvorfor landets image kan anvendes af eksporterende virksomheder til at penetrere udenlandske markeder hurtigere end ved blot at anvende virksomhedernes ukendte brandnavne (Dinnie 2008:90). Således kan fx et ukendt italiensk pastabrand henvise til dets italienske oprindelse og dermed høste gevinst på nogle forbrugeres generelle positive opfattelse af italiensk pasta. Niss undersøgelse viser også, at virksomheder, der har skåret ned for COO- referencerne, har en tendens til i samme forbindelse at skrue op for markedsføringen af deres eget brandnavn for at skabe sig et stærkere brand (Ibid.). Ifølge Niss undersøgelse, er det særligt de større danske virksomheder, der stopper med at henvise til deres danske oprindelse, når de som brands er blevet tilstrækkeligt kendte internationalt (Ibid.). Anholt (2007: 92) erkender, at store kommercielle brands ikke gør opmærksom på deres COO. Han hævder dog, at magtfulde internationale virksomheder kan hjælpe deres oprindelseslande ved at tale lidt højere om deres nationale ophav særligt hvis oprindelseslandenes images er svage. Virksomhedernes argumenter for ikke at referere tydeligt til deres COO baserer sig, ifølge Anholt, på, at virksomhederne i højere grad har brug for at lokalisere deres markedsføring for at appellere til deres forbrugere, samt at de i højere grad betragter sig som globale foretagender, da de har flere internationale end nationale medarbejdere og ejer en større mængde fast ejendom uden for landets grænser end inden for landets grænser (Ibid.). Anholt mener dog, at den egentlige årsag til større virksomheders usynlige COO ligger i virksomhedernes erkendelse af, at deres brands er større (mere kendte) end deres oprindelseslande. Således kan det tænkes, at de frygter, at deres brandværdi mindskes ved at blive sat i forbindelse med et svagere led (Ibid.). 23

24 Mordhorst bekræfter Anholts udlægning og beskriver, hvordan Danmark under landets nation branding- kampagne fra ikke kunne få de danske virksomheder til at samarbejde, da de frygtede at blive forbundet for tæt med Danmark (Hall & Svansø 2013). Arla og Georg Jensen er eksempler på store danske koncerner, der er gået fra at signalere deres danske oprindelse til at læne sig mere op ad skandinaviske og nordeuropæiske identiteter. I Arlas tilfælde lyder forklaringen på skiftet, at man efter Muhammed- krisen, som i øvrigt kostede koncernen dyrt (Ritzau 2006), følte et behov for at skabe en bredere historie om Arlas identitet, men Arla hævder også at være blevet mere nordeuropæisk i forbindelse med flere fusioner (Hall & Svansø 2013). Arla har dog stadig hovedkontor i Viby J. i Danmark (Arla 2014). Niss undersøgelse (1996: 14) viser, at anvendelsen af dansk COO er mest udbredt blandt eksporten af madvarer, mælkeprodukter, designvarer og landbrugsprodukter, hvorimod industrielle eksportvirksomheder er mindre tilbøjelige til at markedsføre sig på deres danske oprindelse. I samme undersøgelse understreges det af de danske deltagende virksomheder, at Danmarks image generelt betragtes som værende for svagt/ukendt til at kunne anvendes succesfuldt i forbindelse med international markedsføring (Ibid.). De pointerer desuden, at danske virksomheder kun med fordel kan anvende deres oprindelse over for lande, som er bekendte med, hvad Danmark er, hvilket meget få er (Ibid.). Dog påpeges det af respondentvirksomhederne i Niss undersøgelse, at danske virksomheder generelt opfattes positivt (under et skandinavisk image), som pålidelige samarbejdspartnere, der leverer og betaler til tiden, hvilket er en vigtig fordel for danske virksomheder i den betragtelige konkurrence, der eksisterer mellem lande i forhold til business- to- business- relationer (Ibid.: 15). Desuden betragter de danske virksomheder udlandets opfattelse af danske forretningspartnere som langt vigtigere end opfattelsen af danske produkter (Ibid.: 16) Det skandinaviske brand Mordhorst hævder, at man som ejer af et potentielt stort brand bør overveje at brande sig som nordisk eller skandinavisk frem for dansk, da: nordisk og skandinavisk står stærkt ude i 24

25 verden og der er ikke negative konnotationer til det på samme måde, som der er med den danske stat (Hall & Svansø 2013). Ifølge Niss (1996) undersøgelse forbindes Danmark i forvejen generelt med Skandinavien. Anholt hævder desuden, at danske produkter i udlandet forveksles med norske produkter til trods for, at Danmark angiveligt skulle have flere internationalt kendte brands, deriblandt Lego, Bang & Olufsen og Carlsberg, mens Norge praktisk talt ikke har nogen (Anholt 2007: 49; 2008b). I specialets kvalitative undersøgelse undersøger jeg bl.a. spaniernes kendskab til et udsnit af Danmarks eksportbrands og deres COO i en øvelse, hvor flere danske brands placeres blandt andre skandinaviske. Idéen med øvelsen er at danne et billede af 1) hvorvidt spanierne (gen)kender de danske brands og 2) om deres danske oprindelse opfattes. Jeg redegør nærmere for øvelsen, undersøgelsen og dens resultater i specialets metode- og analysekapitler (kapitel 3-5). 2.8 Nation brands og - branding i et kritisk perspektiv Teorien om nation brands og nation branding er kompleks, hvilket er forståeligt i og med at lande og nation brand images består af utallige lag og dimensioner. Feltets teoretikere er enige om, at nation branding er et hjælpemiddel, hvis formål er at forbedre måden, hvorpå et land opfattes i udlandet. Dog er der ligeledes konsensus om, at image- ændringer ikke nødvendigvis opstår som følge af landenes kampagne- indsatser, og at brandingen til dels kan drukne eller overdøves af andre kommunikerende parter (befolkning, virksomheder, film, bøger, etc.), som ikke nødvendigvis følger den samme strategiske retning for brandingen af landet. Derfor kan det også synes svært at afgøre, hvorvidt nation branding- disciplinen og landes generelle indsatser for at forbedre deres images reelt forandrer noget, eller om landes images i virkeligheden nærmere skabes som følge af andre hændelser/andres handlinger. Ligeledes mener jeg, at der kan sættes spørgsmålstegn ved Simon Anholts bog Competitive Identity The New Brand Management for Nations, Cities and Regions (2007). Der er ingen tvivl om, at Anholt er dygtig til sit arbejde og alene hans CV vidner om en klar ekspertviden inden for nation brands og branding (UEA 2014). Dog vil jeg mene, at det kan diskuteres, hvorvidt omtalte 25

GUCCI GOVERNMENT. Branding af lande

GUCCI GOVERNMENT. Branding af lande GUCCI GOVERNMENT Branding af lande Side 2 Hovedformålet med at brande en by, region eller land er at gøre den attraktiv overfor turister, videnarbejdere og udenlandske virksomheder. Det er en helt ny funktion

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Skab kraft i fortællingen

Skab kraft i fortællingen Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe

Læs mere

Udenlandske direkte investeringer i Danmark

Udenlandske direkte investeringer i Danmark Udenlandske direkte investeringer i Danmark Hvad er sammenhængen mellem lokale rammebetingelser og den geografiske placering af udenlandske arbejdssteder? December 2016 Opsummering 1 Opsummering Danmark

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland.

Employer Branding. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. En analyse af udbredelsen af Employer Branding i Region Nordjylland. Baggrund og formål NORDJYSKE Medier ønsker at samle en række større nordjyske virksomheder til et seminar om, for herigennem at inspirere

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 Det kan være lidt af en jungle at finde ud af, hvem der vil være den rette ambassadør for dine produkter eller ydelser. Blogly gør det nemt

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune

Udkast til. Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune Udkast til Politik og strategi for de sociale medier i Struer Kommune POLITIK FOR DE SOCIALE MEDIER Der sker i disse år en skelsættende udvikling i mediebillet, hvor sociale medier spiller en stadig større

Læs mere

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft

Stærk ledelse bag resultater. en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Stærk ledelse bag resultater en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Stærk ledelse bag resultater en undersøgelse af virksomheders ledelseskraft Når vi matcher virksomheder og kandidater, møder

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Aktuelle strategier for øget kundeorientering

Aktuelle strategier for øget kundeorientering Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte Tema: Aktuelle strategier for øget kundeorientering +45 70 26 29 99 kontakt@klauslund.dk Besøg os på www.klauslund.dk Interview

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 25% af den danske befolkning læser ugentlig blogs. Det er en stigning på 80% over de seneste 5 år Kilde: Carat CCS Survey 2015 Kort fortalt

Læs mere

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark H A N D L I N G S P L A N O F F E N S I V G L O B A L M A R K E D S F Ø R I N G A F D A N M A R K Udmøntning af midlerne til offensiv global markedsføring af Danmark og Fonden til Markedsføring af Danmark

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling) ERU alm. del Bilag 304 Offentligt VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Dette udkast er et dialogoplæg faciliteret af VisitDenmarks

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

14. OVERSIGT OVER BILAG

14. OVERSIGT OVER BILAG 14. OVERSIGT OVER BILAG Bilag 1: Spørgeskema... 2 Bilag 2: Resultat af spørgeskemaet... 5 Bilag 3: Sekundæe data... 10 Bilag 4: Syv stadier i det kvalitative interview... 14 Bilag 5: Interviewguide...

Læs mere

Word of Mouth. I samarbejde med CBS. Maj 2011. 2010 2011 Side 1. Afsnit 5

Word of Mouth. I samarbejde med CBS. Maj 2011. 2010 2011 Side 1. Afsnit 5 Word of Mouth I samarbejde med CBS Maj 2011 2010 2011 Side 1 Baggrund Vores beslutningsprocesser bliver påvirket af stadig flere stimuli vi skal tage stilling til. Mediebilledet fragmenteres og digitale

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi

Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Blue Ocean, - en fremtids- og konkurrencestrategi Tendensen de seneste år har været, at der er blevet og til stadighed bliver flere konkurrenter til samme kunde-, pris- og produktgruppe. Resultatet er

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus

Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus Workshop ved SRP-kursus den 2. oktober 2012 i Århus I skal i grupper på ca. 4 personer lave en opgaveformulering ud fra nedenstående materiale. Brug eventuelt den vedlagte skabelon over opgaveformuleringer

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Når oplevelser skaber værdi

Når oplevelser skaber værdi Når oplevelser skaber værdi Sælg dig til vækst 16. november 2009 Bygholm, Horsens Projektet støttes af: Hvem er jeg? Jeppe Keller, Cand.Scient.Pol Udviklingskonsulent & Projektleder Strategi & Udvikling,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere