HAR KOMMERCIELT ANVENDTE DYR KRAV PÅ VELFÆRD? VORES SVAR HÆNGER SAMMEN MED VORES FORMODNINGER OM DYRS PSYKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAR KOMMERCIELT ANVENDTE DYR KRAV PÅ VELFÆRD? VORES SVAR HÆNGER SAMMEN MED VORES FORMODNINGER OM DYRS PSYKE"

Transkript

1 150 Psyke & Logos, 2014, 35, HAR KOMMERCIELT ANVENDTE DYR KRAV PÅ VELFÆRD? VORES SVAR HÆNGER SAMMEN MED VORES FORMODNINGER OM DYRS PSYKE Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan 1 Produktion og forbrug af animalske produkter ligger højt i Danmark, og regering og landbrug ønsker tiltagende bevågenhed på dyrevelfærden. En nylig analyse viste, at dette ikke kan opnås med markedskræfter alene, men at bedre målretning af information og kampagner kan bidrage i en samlet strategi. Validerede instrumenter til måling af holdninger er nødvendige i et sådant arbejde, men har manglet, hvorfor artiklen først oversætter den australske Pet Pest Profit -skala og rapporterer dens psykometriske egenskaber med et internetbaseret skandinavisk sample (N = 210). Dernæst vises med en adaptation af det klassiske mål for Belief in Animal Mind, at formodninger om psyke hos kommercielt anvendte dyr kan redegøre for 38,5 % af variationen i holdning til deres velfærd. Trods tidligere studiers påvisning af, at klassifikation af dyr som føde medfører reduceret tiltro til deres psykiske formåen, forbliver relationen mellem psyke-tiltro og velfærdsholdning dermed stærk nok til at være nyttig for promovering af animalske produkter, der har dyrevelfærdshensyn som kvalitetskriterium. Vi foreslår, at inddragelse af psykologisk teori og metode generelt kan bidrage til arbejdet for øget dyrevelfærd i Danmark. Nøgleord: psykometri, landbrug, dyrevelfærd 1. Baggrund Vores holdninger til dyr og dyrevelfærd er præget af kontraster (Herzog, 2010; Serpell, 2009). I Danmark kan man for eksempel sammenligne det anstød, det vakte, at en zoologisk have valgte at bruge en giraf som løvefoder ( Marius-affæren, Politiken, 2014; Wikipedia, 2014), med det anstød, det ikke vakte, at 41 % af Danmarks svinebesætninger tilsyneladende havde problemer med dyrevelfærden. Det tyder på, at vores holdninger til dyrs krav på 1 Tia Hansen er psykolog, ph.d., lektor ved Center for Developmental and Applied Psychological Science (CeDAPS), Aalborg Universitet. Mai Andreasen, Åsa Jansson & Runa Gjellan er studerende samme sted.

2 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 151 velfærd varierer med typen af dyr (Taylor & Signal, 2009). I Australien har man derfor udviklet et redskab til måling af holdninger til dyrevelfærd, som skelner mellem tre kategorier af dyr. Vi har ikke kunnet finde danske instrumenter til måling af dette. Vores danske litteratursøgning fandt ingen standardiserede redskaber til måling af dyrevelfærdsholdning i det hele taget. Procentangivelsen ovenfor stammer fra Fødevarestyrelsens rapport om dansk landbrug anno 2013 (Fødevarestyrelsen, 2014). I 2013 blev der slagtet cirka en halv million køer, 19 millioner svin og 106 millioner kyllinger i Danmark (ibid., p. 81). Samme år fik 15 % af landets kvægbesætninger, 24 % af slagtekyllingebesætningerne og 41 % af svinebesætningerne indskærpelser, påbud eller politianmeldelser for ikke at overholde lovgivningens mindstekrav til dyrevelfærd (ibid., p ). Hvordan vi håndterer sådanne forhold, er psykologisk interessant (Herzog, 2010; Loughnan, Bastian & Haslam, 2014). Både regeringen og landbrugets interesseorganisationer (fx Handlingsplan, 2014; Landbrugsraadet, u.d.) udtrykker ønske om større hensyntagen til dyrevelfærd i dansk landbrug. Der er imidlertid bekymring for rentabiliteten, hvis der skal konkurreres med lande, som stiller lavere krav til arbejdslønninger, dyrevelfærd osv. På den anden side er det kun cirka en femtedel af forbrugerprisen på animalske produkter, der stammer fra selve produktionen, og det vil kræve under 4 % øgning af den pris, forbrugerne aktuelt betaler, at give landmænd råderum til øget dyrevelfærd (Napolitano, Serrapica & Braghieri, 2013, på baggrund af analyser fra USA og UK). Muligvis er dyrevelfærd som kvalitetskriterium og salgsargument en mere fremtidssikret strategi end øget kvantitet. Størstedelen af fx svineproduktionen i Danmark eksporteres, og det er i vid udstrækning til lande, der allerede lægger vægt på dyrenes velfærd (fx England og Sverige) eller forventes at få voksende nicher, der gør (fx Kina og USA) (Christensen, Tveit & Sandøe, 2014). Samtidig forbruger danskerne selv mange dyr. FN s fødevareorganisation opgjorde forbruget i 2002 og fandt, at Danmark forbrugte flere animalske produkter pr. indbygger end noget andet land. Organisationen måler dette i dyrekroppe, og danskernes forbrug produktion plus import, minus eksport var ca. 146 kg dyrekrop pr. dansker. Til sammenligning anvendtes fx 125 kg i USA, og kun New Zealand brugte næsten lige så meget som vi. En overskuelig tabel og link til data ses i Brown (2009). Dansk landbrug har således et betydeligt hjemmemarked til rådighed for afprøvning af strategier, hvis man vil producere og sælge animalske produkter, hvor der er taget øgede dyrevelfærdshensyn. En dansk analyse for fødevareministeriet (Det Dyreetiske Råd, 2010) konstaterede dog, at markedskræfterne ikke på egen hånd kan give bedre dyrevelfærd. Hvis dette skal opnås, er både udbud, efterspørgsel, information og politisk prioritering nødvendige indsatsområder. Men markedskræfterne kan indgå i en samlet strategi, blandt andet ved hjælp af mere målrettet markedsføring (ibid.). Her ser vi en vigtig rolle for psykologiens videnskabelige red-

3 152 Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan skaber. De tilsyneladende modsigelser, vores forhold til dyr rummer, indikerer, at der er komplekse psykologiske faktorer på spil, som man må forsøge at forstå og forudsige implikationerne af, hvis strategier skal lykkes. Så langt når vi selvsagt ikke med det første psykologiske studie på dansk grund, men vi håber at sætte perspektivet i gang, og artiklen: 1. stiller en dansk oversættelse af et valideret instrument til rådighed, som måler holdning til dyrevelfærd med separate skalaer for kæledyr, skadedyr og kommercielt anvendte dyr. 2. undersøger, om belief in animal mind kan redegøre for vores holdning til kommercielt anvendte dyrs velfærd. Undervejs kommer vi ind på det psykologiske fænomen kognitiv dissonans, og vi foreslår, at problemforståelse og eksperimenter informeret af kognitiv dissonans-teori kan bistå i bestræbelser for øget dyrevelfærd i dansk landbrug Kæledyr, skadedyr og industridyr En holdning kan i første omgang defineres som en persons tilbøjelighed til at synes om (eller ikke) noget eller nogen, fx dyrevelfærd. Det for artiklen interessante er, at holdninger til dyrevelfærd synes at variere med typen af dyr, og hvordan undersøgelser kan tage højde for dette (artiklens formål 1). Svar på holdningsspørgsmål påvirkes af konteksten, herunder måden der spørges på, så psykologisk holdningsforskning anvender psykometriske metoder for at måle den mere stabile kerne i personers holdninger. Et psykometrisk instrument er et sæt af spørgsmål eller udsagn, som er udviklet til at indfange forskellige aspekter af samme underliggende construct (her: holdning). Instrumentets pålidelighed og gyldighed beror på korrelationer mellem responserne på dets spørgsmål/udsagn, og at sammenligning med andre instrumenter eller vurderingskriterier har sandsynliggjort, at det er det tilsigtede, der måles. Et valideret instrument kaldes ofte en skala eller test, de enkelte spørgsmål/udsagn betegnes items (også på dansk), og der henvises konventionelt til instrumentet med et akronym dannet af dets titel og eventuelt antallet af items. Hvis instrumentet skal anvendes til at klassificere et enkeltindivid (fx diagnostiske tests og intelligenstests), stilles yderligere valideringskrav, blandt andet at der er indsamlet data fra et stort og repræsentativt sample af den relevante population, som man kan sammenligne dette ene individ med. For instrumenter beregnet til forskning og masseundersøgelser anses det normalt for tilstrækkeligt at basere instrumentudviklingen på forhåndenværende samples, da det her er almene mønstre, der er ærindet, ikke et individ, der skal klassificeres i forhold til en norm. (For en kort introduktion til psykometri, se fx Hansen, Ivanouw, Karpatschof & Mortensen, 2004; Howitt & Cramer, 2005). Det mest anvendte instrument ved forskning i holdninger til dyrevelfærd er Herzog, Betchart og Pittmans (1991) Animal Attitude Scale (AAS). Modsat Herzogs senere argumenter i bogen Some we love, some we hate, some

4 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 153 we eat (2010), skelner AAS imidlertid ikke mellem holdninger til velfærd for dyr, der af mennesker opfattes som tilhørende forskellige kategorier baseret på forskelle i deres funktion for os. Taylor og Signal (2009) forsøgte at løse dette problem ved at udvikle et instrument, der differentierer holdninger til tre kategorier af dyr: kæledyr (pets), skadedyr (pests) og kommercielt anvendte dyr (profit animals). Instrumentet kaldes derfor PPP. Udtrykket profit animals blev skabt til erstatning for konstruktionen kommercielt anvendte dyr, som er besværlig i løbende tekst. Profit har imidlertid mere negative konnotationer på dansk end engelsk, så vi kalder dem industridyr i stedet. Af hensyn til neutraliteten er termen semantisk tæt på både landbrugets foretrukne ( produktionsdyr ) og kritikeres ( fabrikslandbrug ) uden at være identisk med nogen af dem. PPP-instrumentet blev udviklet i Australien og er ikke tidligere afprøvet i en anden sproggruppe. Instrumentet har 30 items, ti for hver af de tre skalaer (kæledyr, skadedyr, industridyr). I overensstemmelse med psykometrisk metode indhentede Taylor og Signal (2009) først responser på flere spørgsmål for at dække det undersøgte område og identificerede derpå med komponentanalyse de items, der mest konsistent repræsenterede holdning til henholdsvis kæledyrs, skadedyrs og industridyrs velfærd. Spørgeskemaet blev postomdelt til et repræsentativt udsnit af indbyggere fra by-, småby- og landområder i Australien sammen med AAS og demografiske spørgsmål. De indkomne svar var ikke ligeligt fordelt på grupperne, men datas mængde og kvalitet tillod sammenligning af mønstre (jf. ovenfor; Howitt & Cramer, 2005; Taylor & Signal, 2009). PPP s validitet. Taylor og Signal fandt for alle tre subskalaer høj intern konsistens (Cronbach s α > 0,85). Instrumentets validitet indikeredes dels af signifikante korrelationer mellem AAS og alle tre subskalaer (Pearson r = 0,35-0,85), dels af meningsfulde differentieringsmønstre ved sammenligninger mellem køn og mellem landmænd og andre. Adskillige andre undersøgelser har vist, at kvinder stiller højere krav til dyrevelfærd end mænd (Herzog, 2007). Med PPP blev denne kønsforskel tydeligt genfundet for kæledyr og industridyr, mens der for skadedyrs vedkommende kun var en (ikke statistisk signifikant) tendens i samme retning. Kvinders ofte omtalte tendens til at gå mere op i dyrevelfærd end mænd synes således mindre stabil på skadedyrsområdet. Tilsvarende har tidligere studier (fx Richards, Signal & Taylor, 2013) fundet, at mennesker med tilknytning til landbrugserhverv landmænd, slagteriarbejdere osv. scorer lavere end andre, når holdning til dyrevelfærd måles med en generel skala som AAS. I Taylor og Signals (2009) undersøgelse blev denne effekt igen fundet med AAS, men kunne med PPP isoleres til subskalaen for industridyr. For kæledyr og skadedyr stillede deltagere fra landbrugserhverv lige så høje krav til velfærd som folk fra andre erhverv.

5 154 Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan PPP har således acceptable psykometriske egenskaber og skelner relevant mellem holdninger til velfærd for tre kategorier af dyr. Instrumentet er imidlertid ikke afprøvet på andre sprog, hvilket vi gør i det følgende, jf. artiklens første formål. Det centrale for artiklens andet formål er kun industridyrsskalaen, hvis konsistens vil være afgørende for dens anvendelighed i fremtidige undersøgelser af, hvordan holdninger til industridyrs velfærd hænger sammen med andre faktorer At tiltro dyr psyke: Belief in animal mind Holdninger er knyttet til bestemte formodninger om det, man har en holdning til. For eksempel kan en negativ holdning til mennesker med en bestemt hudfarve stamme fra formodninger om, at de er dumme eller farlige, eller en positiv holdning til bestemte varer kan bero på formodninger om, at de er sunde. Hvad angår holdning til dyrevelfærd, har flere undersøgelser vist sammenhæng mellem dette og belief in animal mind 2 (BAM) (Apostol, Rebega & Miclea, 2013; Davis & Cheeke, 1998; Knight, Vrij, Cherrymans & Nunkoosing, 2004). For eksempel fandt rumænske Apostol et al. (2013) en positiv korrelation mellem psyke-tiltro og den tidligere nævnte AAS-skala, og Knight et al. (2004) fandt i en engelsk undersøgelse, at deltagere, som havde mindre tiltro til psyke hos dyr i almindelighed, også havde mindre forbehold over for brug af dyr som underholdning, forsøgsdyr, indtægtskilde m.m. Det er interessant i nærværende sammenhæng, fordi relevante aktører fra beslutningstagere over leverandører til forbrugere kan tænkes at undervurdere dyrs psyke. En accelererende mængde videnskabelige studier har de sidste tiår påvist mentale kapaciteter hos dyr, som man tidligere troede, at kun mennesker havde. I dag ved vi ikke blot, at andre primater end mennesker kan tilegne sig enkle udgaver af symbolsprog (fx Savage-Rumbaugh, Rumbaugh & McDonald, 1985), men har også fundet visse af sproglighedens byggesten hos hunde (fx Kaminski, Call & Fischer, 2004), noget, der ligner retfærdighedssans hos kapucineraber (Brosnan & de Waal, 2003), og indikationer på selv-opfattelse ( det er mig ) hos delfiner (Reiss & Marino, 2001). Der er sågar rapporteret om rudimentære regnefærdigheder hos kyllinger (Rugani, Fontanari, Simoni, Regolin & Vallortigara, 2009). BAM måles ofte med et instrument fra Hills (1995) eller adaptationer heraf. Personen vurderer sin grad af enighed i en række påstande om dyr, fx most birds are conscious, and aware of what is happening to them. Det oprindelige instrument spørger til både kognitive, emotionelle og konative aspekter af det psykiske ved hjælp af blot fire udsagn. Vores adaptation ses i metodeafsnittet nedenfor. 2 Fyldestgørende oversættelse er vanskelig. Det handler om, hvorvidt eller i hvilket omfang, man tiltror dyr mentale kapaciteter, også kaldet en psyke. På dansk anvender man psyke i stedet for mind, men både psykisk og mental som tillægsord. Belief(s) oversætter vi med tiltro og formodninger.

6 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 155 Hills (ibid.) spurgte 180 australiere vedrørende fire kategorier af dyr og fandt større tiltro til psykisk kapacitet hos pattedyr og fugle end hos insekter og fisk (ibid., p. 139, og tabel 4), hvilket indikerer, at viden faktisk spiller en rolle. Samtidig sås en konsistens i personernes relative position på spørgsmålene på tværs af dyregrupper (Cronbach s α = 0,90), som indikerer en variation mellem mennesker med hensyn til, hvor meget psyke man generelt tiltror dyr; hvor højt man lægger niveauet, så at sige. BAM var ens for de to køn, men højere hos dyreværnsfolk end andre, og viste en positiv korrelation med empati med dyr. Alt dette tyder på, at øget information om dyrs psykiske formåen kunne være en frugtbar indfaldsvinkel i arbejdet for øget dyrevelfærd. Der er imidlertid en komplikation, når det handler om dyr, vi spiser Kødparadokset De fleste mennesker holder af at spise kød, men de fleste mennesker mener samtidig, at dyr i menneskers varetægt skal forskånes for lidelse. Loughnan, Bastian og Haslam (2014) kalder dette for kødparadokset, fordi det implicerer en logisk modstrid. Nogle vil indvende, at paradokset opløses, hvis dyrene har haft et godt liv og en lidelsesfri transport og slagtning, før vi spiser dem. Hvis man accepterer dette argument, bliver det afgørende spørgsmål, hvorvidt dyrene fik et godt liv og en skånsom død. Netop dette er det interessante i forhold til markedsføring af kød (og andre animalske produkter), der er blevet til under hensyn til dyrenes velfærd. Hvis man går ind for, at dyr i menneskers varetægt skal forskånes for lidelse, og man spiser kød, og produktionen af kød koster dyrene lidelse, så er man hvis man erkender alle tre forhold i en tilstand, som kan kaldes kognitiv dissonans. Teorien om kognitiv dissonans (Festinger, 1957/1962) udsiger, at det er ubehageligt at erkende sig selvmodsigende, hvorfor man vil søge at undgå dette, om nødvendigt ved selektiv informationsindhentning og omfortolkning af sine oplevelser. Dette sker uafvidende (ikke bevidst). Festingers teori er en af psykologiens store klassikere, fordi en lang række forsøg demonstrerede dens evne til at forudsige reaktioner, man ikke intuitivt ville have forventet. Flere foreslår i dag, at teorien har anvendelsesmuligheder inden for miljøbeskyttelse (Schultz, 2014) og dyrevelfærd (Jamieson et al., 2013; Prunty & Appel, 2013), herunder at forstå, hvordan mennesker håndterer kødparadokset (Bastian, Loughnan, Haslam & Radke, 2012; Bratanova, Loughnan & Bastian, 2011; Loughnan et al., 2014). Bastian og kolleger har med eksperimenter informeret af paradigmet vist, at mennesker nedvurderer dyrs psykiske egenskaber, hvis dyrene kategoriseres som føde. For eksempel vurderede undersøgelsesdeltagere et lam til at have færre mentale kapaciteter, hvis de blev mindet om, at det skulle slagtes og spises, end hvis det blev beskrevet på helt samme måde blot uden denne påmindelse; og hvis man skulle

7 156 Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan gætte den mentale kapacitet hos et ukendt, fjerntlevende dyr, blev vurderingerne heraf lavere, hvis instruktionen nævnte, at lokalbefolkningen brugte dette fiktive dyr til føde. Dyret blev vurderet som i mindre grad i stand til at lide (suffer) og derfor også til at have mindre krav på moral concern (Bratanova et al., 2011). At nedjusteringerne kan ske for at undgå dissonans, ses blandt andet af et eksperiment, hvor deltagerne sænkede deres oprindelige vurdering af mental kapacitet hos køer efter at være blevet tilbudt roastbeef, mens det samme ikke skete, når de blev tilbudt frugt. (Proceduren er kompleks, så der tages højde for potentielt konfunderende variable, se Bastian et al., 2012). Der er hermed indicier for, at information om dyrenes psykiske kapacitet er en relevant faktor, hvis der skal argumenteres for velfærd hos industridyr, fx i forbindelse med markedsføring af produkter, der har hensyn til dyrevelfærd som kvalitetskriterium. Men på den anden side er der evidens for, at særlige psykologiske mekanismer træder i kraft, når det drejer sig om dyr, der klassificeres som føde, hvorfor vi ikke kan være sikre på, at sammenhængen mellem psyke-tiltro og dyrevelfærdsholdning holder, når det drejer sig om netop industridyr. Det undersøges nedenfor, jf. artiklens formål Undersøgelsens metode Med et korrelationelt design og belejligt sample (1) afprøves PPP-DK, og (2) det testes, om BAM for industridyr kan redegøre for holdning til industridyrs velfærd. Materialer. Vi udarbejdede et spørgeskema med seks demografiske spørgsmål og danske udgaver af Taylor & Signals (2009) PPP og Hills (1995) BAM. De danske udgaver blev udviklet ved oversættelse og tilbageoversættelse af items for kontrol af semantisk overensstemmelse (jf. Hansen, Ivanouw, Karpatschof & Mortensen, 2004) og efterfølgende indarbejdelse af feedback på formuleringerne fra deltagere (N = 20) i en pilotundersøgelse. PPP-DK. Formuleringer af items i den danske udgave af PPP ses i tabel 1. Rækkefølgen af items blev afgjort ved lodtrækning. Et af originalens spørgsmål nævner et skadedyr, som er specifikt for Australien ( e.g., cane toads ), hvilket blev erstattet med fx dræbersnegle eller husmårer. Svar angives på en 5-punkts Likert-skala ( meget uenig, uenig, hverken uenig eller enig, enig, meget enig ). BAM-DK-i. Der blev anvendt samme svarskala som til PPP. BAM-udsagnene blev målrettet industridyr og justeret på baggrund af pilotundersøgelsen: For udsagnet om bevidsthed løstes oversættelsesproblemer med forenkling og omvendt formulering (originalens formulering ses ovenfor i afsnit 1.2), der blev givet færre eksempler i udsagnet om emotioner, og udsagnet

8 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 157 om klassiske kognitive færdigheder blev opdelt i tre. Modsat PPP-DK er resultater fra BAM-DK-i således ikke direkte sammenlignelige med resultater fra originalen. Den anvendte udgave lød: De følgende spørgsmål handler om industridyr. Med industridyr menes dyr, der bruges i landbrug (fx grise), til forskning (fx mus) eller til beklædning (fx mink). Du bedes angive, i hvor høj grad du er enig i udsagnet - De fleste industridyr er ikke bevidste om, hvad der sker med dem - De fleste industridyr er i stand til at opleve en række forskellige følelser (fx smerte, frygt, tilfredshed, moderkærlighed) - De fleste industridyr er i stand til at tænke - De fleste industridyr er i stand til at løse problemer - De fleste industridyr er i stand til at træffe beslutninger om, hvad de skal gøre - De fleste industridyr er mere som computerprogrammer, det vil sige, at de reagerer mekanisk på instinktive drifter, uden at være bevidste om hvad de laver. Undersøgelsesdeltagere blev rekrutteret ved at gøre spørgeskemaet tilgængeligt på internettet og anvende sneboldmetoden til at gøre opmærksom på det. Der indløb 172 besvarelser. De fleste undersøgelsesdeltagere var danske (73 %), mens 15 % var norske, 10 % svenske og 2 % angav anden nationalitet. Gennemsnitsalderen var 26 år, med en variation fra år. Hovedparten var kvinder (77 %), studerende (75 %) og byboere (89 %). Opvækst på landet blev angivet af knap 2 %. Analyser. Data blev indtastet i SPSS og svar på negativt formulerede spørgsmål omvendtkodet før analyser. Konfirmatorisk faktoranalyse blev foretaget i AMOS version 22 og øvrige analyser i SPSS version 22. På opfordring fra en bedømmer er tal og analysetekniske detaljer begrænset og så vidt muligt henlagt til metodeafsnit og tabeller frem for resultatafsnit. For validering af den danske udgave af PPP-instrumentet (formål) blev faktorstrukturen først søgt repliceret med konfirmatorisk faktoranalyse, og da denne viste utilstrækkeligt fit (NNPI/TLI = 0,78; CFI = 0,79; RMSEA = 0,80), anvendtes i stedet eksplorativ faktoranalyse. Denne fandt seks faktorer med egenværdi over 1, men faktorerne svarede parvis til de teoretisk forventede tre, hvorfor analysen blev gentaget med begrænsning til udtræk af tre faktorer. Metoden var Maximum Likelihood-udtræk og Varimax-rotation, og data opfyldte forudsætningerne for faktoranalyse (Kaiser-Meyer-Olkin = 0,87 og p < 0,01 i Bartlett s test). Desuden blev konsistens for hver skala beregnet med Cronbach s α, og det blev inspiceret, om gennemsnit og kønsforskelle svarede til det australske forlæg. Kønsforskelle blev testet med uafhængig t-test. Samplet indeholdt for få landmænd til at gennemføre denne sammenligning. Signifikansniveau blev sat til p < 0,01.

9 158 Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan For artiklens andet formål er kun skalaen for industridyr (PPP-DK-i) relevant. BAM s evne til at redegøre for holdningen til industridyrs krav på velfærd blev testet med Pearson s korrelationsanalyser, fulgt op af multipel lineær regressionsanalyse med holdning til industridyrs velfærd som modellens kriterievariabel og svarene på BAM-DK-i som simultane prædiktorvariable. Da sidstnævntes udsagn selv stammer fra items i en skala, blev det kontrolleret, om kolinearitet var et problem i modellen, hvilket ikke var tilfældet, idet alle prædiktorer havde tolerance > 0, Resultater Studiet havde to formål. Det første var at stille en dansk oversættelse af et valideret instrument til rådighed, som måler holdning til dyrevelfærd med separate skalaer for kæledyr, skadedyr og kommercielt anvendte dyr. Det skal derfor kunne demonstreres, at oversættelsen fungerer på samme måde som originalen PPP-DK s struktur og overensstemmelse med originalen Vores oversættelse af Taylor og Signals (2009) PPP-holdningsskala fungerede acceptabelt. Der blev med faktoranalyse fundet en fordeling af items, hvor alle på nær ét (om skadedyr) lastede acceptabelt på den forventede faktor og bedre på denne end på de to øvrige. Nogle lastninger var dog relativt svage, og en del items lastede flere steder. Se tabel 1. Deskriptiv statistik og forskelsberegninger ses i tabel 2. Gennemsnittet lå højere for kæledyrsskalaen end de to øvrige, hvilket svarer til den australske original, og niveauerne svarer også nogenlunde til dennes. Dog lå industridyr en smule under skadedyr i det danske datasæt, hvilket ikke er tilfældet i originalen. Ligesom originalen fandt vi signifikant højere krav til dyrevelfærd fra kvinder end mænd for både kæledyr og industridyr, men ikke skadedyr. For skadedyr fandt vi, igen ligesom originalen, en ikke-signifikant tendens i samme retning. Alle tre subskalaer havde høj intern konsistens, med Cronbach s α = 0,87 for kæledyr, α = 0,85 for skadedyr og α = 0,84 for industridyr. PPP-DK s diskrimination mellem de tre typer dyr er således lidt mindre robust end originalens, men niveauer og mønstre svarer godt til dennes, og alle subskalaerne har glimrende konsistens. PPP-DK kan hermed betragtes som foreløbigt valideret, og subskalaen om industridyr (PPP-DK-i) kan anvendes i forskningsspørgsmål 2.

10 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 159 Tabel 1 Faktorstruktur for dansk udgave (PPP-DK) af Signal og Taylors PPP-instrument til måling af dyrevelfærdsholdninger Item nr. Ordlyd Ladning i dansk udgave Kæledyr ( Pet ) items i den australske original: 1 Syge dyr har ret til behandling af en dyrlæge 0,59 3 Kæledyr bør regelmæssigt få et sundhedstjek 0,43 6 Mit kæledyr er en kilde til følelsesmæssig støtte for mig (eller ville være det, hvis jeg havde et) 0,39 7 Kæledyr har ret til frihed fra smerte, skader og sygdom 0,89 8 Kæledyr har ret til at leve deres liv uden frygt og lidelse 0,82 9 Kæledyr har ret til adgang til frisk vand og en kost, der sikrer deres sundhed 0,77 17 Jeg bliver bekymret, hvis mit kæledyr holder op med at spise sin mad 0,47 19 Kæledyr skal sikres et passende miljø, herunder ly og et behageligt område at hvile i 0,69 21 Alle kæledyr har behov for en vis mængde af opmærksomhed hver dag 0,54 22 Jeg ser mit kæledyr som et medlem af familien (eller ville, hvis jeg havde et) 0,53 Kæledyr Skadedyr Industri dyr Skadedyr ( Pest ) items i den australske original: 2 Skadedyr har ret til at leve deres liv fri fra ubehag 0,31 0,58 5 Selvom vi er nødt til at håndtere problematiske skadedyr (fx dræbersnegle eller husmårer), bør man finde humane metoder til at gøre dette på 0,60 13 Skadedyr har ret til at leve deres liv uden frygt og lidelse 0,73 16 Det er acceptabelt at dræbe fx dræbersnegle eller husmårer på egen hånd og på en hvilken som helst måde, jeg vælger (R) 0,43 18 Skadedyr skal have frihed til at udleve deres naturlige adfærd 0,51 20 Skadedyr har ret til frihed fra smerte, skader og sygdom 0,36 0,64 23 Skadedyr har ret til adgang til frisk vand og en kost, der sikrer deres sundhed 0,62 24 Det er acceptabelt at dræbe vilde skadedyr på egen hånd og på en hvilken som helst måde, jeg vælger (R) 0,46 25 Det er nødvendigt at dræbe skadedyr (fx mus), der laver skade på menneskers ejendom (R) 29 Skadedyr har ingen værdi og bør fjernes med de nødvendige midler (R) 0,51 0,51 Industridyr ( Profit animals ) items i den australske original: 4 Mennesker har ret til at bruge dyr som føde (R) 0,62 10 Jeg ville være villig til at betale mere for produkter, hvor dyrets velfærd er sikret (fx æg; kød) 0,30 0,32 0,33 11 Transport af levende dyr er en acceptabel indtægtskilde (R) 0,58 12 Intensivt industrilandbrug er en nødvendighed i dagens samfund (R) 0,49 14 Det er OK at anvende dyr til test af produkter såsom kosmetik og rengøringsartikler (R) 0,33 0,47 15 Reglerne for slagterier og human aflivning af dyr er ikke strenge nok 0,31 0,49 26 Det er ondskabsfuldt at holde høns i bur for at masseproducere æg 0,39 0,31 0,42 27 Transport af levende dyr til fx slagtning burde forbydes 0,68 28 Det er acceptabelt at bruge dyr til menneskelig profit (R) 0,57 30 Jagt som indtægtskilde er moralsk forkert og burde stoppes 0,49 Note. Alle ladninger 0,3 i den varimax-roterede faktormatrix er angivet (ingen var negative). (R) angiver items med vendt kodning. Tabel 2 Skalakonsistens, deskriptorer og kønsforskelle Subskala Kæledyr Skadedyr Industridyr Skalakonsistens: Cronbach s α 0,87 0,85 0,84 Deskriptorer, N = 172: Min.-maks. (muligt: 10-50) Median Gennemsnit, M 43,37 31,52 29,95 Standardafvigelse, SD 5,60 7,03 6,79 Kønsopdelt, M (SD): Kvinder (n = 133) 43,96 (5,41) 32,17 (6,64) 30,81 (6,34) Mænd (n = 39) 41,33 (5,82) 29,31 (7,92) 27,03 (7,53) Kønsforskel? t170 = 2,624; p = 0,009 t170 = 2,259; p = 0,025 t170 = 3,139; p = 0,002

11 160 Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan 3.2. Kan formodet psykisk kapacitet hos industridyr forudsige holdning til industridyrs velfærd? For besvarelse af forskningsspørgsmål 2 testede vi, om der var systematisk sammenhæng mellem at tiltro industridyr psykisk kapacitet og at mene, at de har krav på velfærd. Dette var tilfældet. Psyke-tiltroen kunne redegøre for over en tredjedel af velfærdsholdningen. Resultatet er anskueliggjort i figur 1. Figur 1. Tiltro til industridyrs psyke som prædiktor for holdning til industridyrs krav på velfærd. r = simpel parvis korrelation. R 2 = psyke-tiltros forudsigelseskraft iflg. regressionsanalyse. ** p < 0,01. I regressionsmodellen (F6,165 = 18,87, adj. R 2 = 0,385; p < 0,01) sås signifikante bidrag fra følelsesaspektet (β = 0,45; p < 0,01) og bevidsthedsaspektet (β = 0,31; p < 0,01), mens de øvrige ikke havde egne bidrag (p > 0,01). Tiltroen til industridyrs psykiske formåen blev målt med vores oversatte og til industridyr tilpassede version af Hills (1995) Belief in Animal Mind-instrument (BAM-DK-i), og holdningen til dyrenes krav på velfærd blev målt med subskalaen for industridyr i det ovenfor rapporterede PPP-instrument (PPP-DK-i). De enkelte udsagn i BAM-DK-i korrelerede alle med hinanden (r = 0,16-0,73, alle p < 0,01). Det tyder på, at psyke-tiltro forbliver et meningsfuldt begreb, når det afgrænses til industridyr. Samtlige udsagn korrelerede også signifikant med PPP-DK-i (r = 0,18-0,51, alle p < 0,01) og blev derfor inkluderet i den efterfølgende regressionsanalyse. Regressionsanalysen indikerer psyke-tiltros forudsigelsespotentiale, og hvilke aspekter af denne der har selvstændige bidrag. Ifølge regressionsmodellen kan BAM for industridyr redegøre for 38,5 % af variationen i holdning til industridyrs velfærd. De signifikante prædiktorer i modellen viste sig at være opfattelse af industridyr som havende følelser og bevidsthed om, hvad der sker med dem, mens de kognitive aspekter og maskinmetaforen ikke havde egne bidrag (se tal i figur 1). 3 3 På opfordring blev regressionsanalysen gentaget med køn føjet til prædiktorerne. Forskellen var beskeden (F 7,164 = 17,416, p < 0,01, adj. R 2 = 0,402), og emotioner og bevidsthed var fortsat de eneste signifikante prædiktorer. BAM er kønsneutral (Hills, 1995), også i vores undersøgelse (t 170 = 0,54; p = 0,59).

12 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 161 Dermed kan graden af vores tiltro til, at industridyr har en psyke, forudsige 38,5 % af variansen i vores holdning til, om industridyr har krav på velfærd. Specielt har det betydning, i hvilken grad vi tiltror dem emotioner (eksemplificeret ved smerte, frygt, tilfredshed og moderkærlighed) og bevidsthed om, hvad der sker med dem. Vores tiltro til deres intelligens i traditionel forstand (de tre kognitive spørgsmål) spiller en mindre rolle. 4. Implikationer Artiklens formål var at stille en dansk udgave af et valideret instrument til rådighed for måling af holdninger til dyrevelfærd. Endvidere at undersøge, om belief in animal mind kan forudsige holdning til dyrevelfærd, når det gælder om kommercielt anvendte dyr, og at diskutere resultaterne i kontekst af bestræbelserne for bedre dyrevelfærd i landbruget. PPP-DK, vores oversættelse af et instrument til måling af dyrevelfærdsholdninger, et så vidt vides det første danske psykometriske redskab på området. Det skelner mellem holdning til velfærd for kæledyr, skadedyr og kommercielt anvendte dyr og viste med et skandinavisk (overvejende dansk) sample nogenlunde samme mønstre, som instrumentets udviklere fandt i deres australske valideringsstudie (Taylor & Signal, 2009). Overensstemmelsen var ikke perfekt, men lidt slør er vanligt ved replikationer i almindelighed og oversættelser i særdeleshed (man opnår aldrig fuld semantisk overensstemmelse ved oversættelser mellem sprog), og på det grundlag vurderer vi denne til at ligge tæt på originalen. Der var to forskelle. Den ene var, at diskriminationen mellem de tre subskalaer holdning til velfærd for henholdsvis kæledyr, skadedyr og industridyr var knap så god i vores undersøgelse som i den oprindelige australske. Det er formodentlig et metodologisk artefakt. Originalundersøgelsen (ibid.) indsamlede svar på 67 spørgsmål og lod Principal Component Analysis finde de 30 (3 x 10) af dem, der skelnede bedst. Efterfølgende studier, som vores, vil kun indsamle data for disse 30 items og typisk opnå knap så klar diskrimination, idet lidt af den vil have været specifik for det konkrete datasæt, som items blev udvalgt fra. Den anden forskel var, at der i den danske undersøgelse, men ikke i den australske, sås lavere score på subskalaen for holdning til industridyrs velfærd end på subskalaen for holdning til skadedyrs velfærd. Det skal understreges, at items (spørgsmålene) varierer mellem subskalaer, så fundet kan ikke tages til indtægt for, at danskere stiller lavere velfærdskrav for industridyr end for skadedyr. Men det ser ud til, at vi stiller lavere velfærdskrav for industridyr, end australiere gør. Dette ses ved sammenligning af vores tabel 2 med de tilsvarende resultater i Taylor og Signal (2009). Da landmænd trak netop denne score ned i den australske undersøgelse, og der var få personer fra landet i vores, vil forskellen hvis reel endda være større,

13 162 Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan end det umiddelbart fremgår af data. Der er to mulige forklaringer på forskellen. Den ene er oversættelsesproblemer, som kan forrykke konnotationer og dermed scoren (fx burde cruel i item 26 formodentlig være oversat til grusomt i stedet for ondskabsfuldt ). Den anden mulighed er, at danskerne faktisk stiller færre krav til velfærd for netop kommercielt anvendte dyr end australiere, fx fordi vores højere forbrug af animalske produkter giver større behov for reduktion af kognitiv dissonans på dette område. Hvilken af forklaringerne der er bedst, kan ikke afgøres uden yderligere studier. Med kun disse afvigelser fra mønstret i den originale PPP må PPP-DK anses for at være foreløbigt valideret. Hvis fremtidige skandinaviske undersøgelser anvender PPP-DK, kan deres resultater således meningsfuldt sammenlignes med resultater fra internationale studier, der anvender den originale engelsksprogede version af instrumentet. Endvidere kan PPP-DK anvendes til validering, hvis der udvikles nye instrumenter, som er målrettet skandinaviske populationer og undersøgelsesbehov: Hvis nye redskaber vil indfange nogenlunde stabile aspekter af menneskers holdning til dyrs velfærd, skal de korrelere med PPP-DK eller den relevante subskala deri. Endelig betyder det, at PPP-DK s subskala om industridyr kan anvendes til at undersøge, hvordan forskellige parametre kan påvirke holdning til velfærd for kommercielt anvendte dyr. Vi undersøgte en enkelt mulig sammenhæng: Kan tiltro til dyrs psykiske kapacitet redegøre for holdning til deres velfærd, også når det gælder kommercielt anvendte dyr? Svaret var ja. Jo større formodning, man har til psykisk kapacitet hos kommercielt anvendte dyr, jo større krav stiller man til deres velfærd. Formodningen kunne redegøre for over en tredjedel af holdningen. At tiltro dem emotioner og bevidsthed om, hvad sker med dem, slog klarest igennem. Hvorfor holdning til industridyrs velfærd følges med opfattelsen af dem som følende og bevidste, kan et korrelationelt undersøgelsesdesign ikke vise. Det kan være, fordi formodningen påvirker velfærdsholdningen, eller omvendt, eller fordi begge dele er påvirket af noget fælles tredje. Hvis man vil skelne mellem disse forklaringer, er eksperimentelle opfølgningsstudier nødvendige. I markedsføringssammenhæng er det i sig selv nyttigt at vide, at de to ting følges ad. Hvis animalske produkter har dyrenes velfærd som kvalitetsparameter, hjælper det således med at nå de mest sandsynlige kunder, hvis man i markedsføringen nævner de hensyn, der tages til dyrenes følelser og bevidsthed om, hvad der sker med dem. Det forudsætter selvsagt, at disse hensyn faktisk er blevet taget i produktionen. Her kan et problem være, at der eksisterer forskellige definitioner af dyrevelfærd (se Fraser, 2008). Medmindre landbruget styrer efter en dyrevelfærdsdefinition, som også inkluderer psykiske behov hos dyrene, bliver de ude af trit med de

14 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 163 forbrugere, de gerne vil appellere til. En lignende pointe ses hos fx Croney (2014) og Sandøe, Jensen og Forman (2013). Vores undersøgelse anvendte et belejligt sample, så konklusionerne bør efterprøves. Det korrelationelle design sætter også grænser for, hvor langt studiet kan bidrage til bestræbelserne for bedre dyrevelfærd. Hvordan man mere direkte øger markedsandelen for kød produceret med større hensyn til dyrenes velfærd, må forskning i kausalitet vise. Her er eksperimentelle undersøgelsesdesigns helt nødvendige. Hvis strategier for at fremme dyrevelfærd skal lykkes, er det centralt at tage menneskers psyke i betragtning. Holdninger har ikke blot et evaluerende og et formodningsmæssigt aspekt som skitseret i afsnit 1.1 og 1.2, men også et handlingsaspekt, og det er selvsagt sidstnævnte, der har kommerciel interesse: Hvad vælger forbrugerne faktisk at købe, detailhandlen faktisk at udbyde, grossister og landmænd faktisk at satse på og politikerne faktisk at prioritere? Flere har bemærket, at man trods en positiv holdning til dyrevelfærd ikke nødvendigvis vælger de løsninger, der tager mest hensyn til dyrenes velfærd, og der kan endda være manglende interesse for relevant information herom (fx Det Dyreetiske Råd, 2010; Harfeld, 2013; Verbeke, 2009). Kognitiv dissonans er et relevant paradigme i denne forbindelse. Når information kan aktivere dissonans, skal det være praktisk muligt at tilpasse sin handling til sin holdning, da man ellers må fravælge informationen eller nedgøre egen holdning for at slippe ud af dissonansen (Hills, 1995). Hvis dissonans bliver for følelsesmæssigt belastende, eller dilemmaet for vanskeligt at løse ved handling, er flugt den mest effektive vej ud af dissonansen (ibid.; Schultz, 2014). Hvilken information der gives, hvordan, og mens hvilke handlemuligheder er til rådighed for personen, er derfor helt afgørende for, om positiv holdning til dyrevelfærd omsættes til produktion, prioritering og køb af produkter, der har dyrevelfærdshensyn som kvalitetskriterium. Naturalistiske eksperimenter er nødvendige for at komme videre med disse spørgsmål. Tak til Line Bang Westmark for bidrag til dataindsamling og diskussioner og til to anonyme bedømmere samt Karen Thodberg og Kristine Jensen de López for kommentarer til tidligere versioner af artiklen.

15 164 REFERENCER Tia G. B. Hansen, Mai Andreasen, Åsa H. Jansson & Runa E. Gjellan Apostol, L., Rebega, O. L., & Miclea, M. (2013). Psychological and socio-demographic predictors of attitudes toward animals. Procedia Social and Behavioral Sciences, 78, Bastian, B., Loughnan, S., Haslam, N., & Radke, H. R. M. (2012). Don t mind meat? The denial of mind to animals used for human consumption. Personality and Social Psychology Bulletin, 38(2), DOI: / Bratanova, B., Loughnan, S., & Bastian, B. (2011). The effect of categorization as food on the perceived moral standing of animals. Appetite, 57(1), doi: org/ /j.appet Brosnan, S. F., &. de Waal, F. B. M. (2003). Monkeys reject unequal pay. Nature, 425, DOI: /nature01963 Brown, F. (2009, 2. september). Meat consumption per capita. The Guardian Data Blog. [World Ressources Institute s udregning baseret på FAO og FN-data indtil 2002; med link til data]. Hentet november 2014 fra Christensen, T., Tveit, G., & Sandøe, P. (Eds.). (2014). Løse søer: en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd. Frederiksberg: Center for Bioetik og Risikovurdering. (Projektrapport/Center for Bioetik og Risikovurdering; nr. 19). Croney, C. C. (2014). Bonding with commodities: Social constructions and implications of human animal relationships in contemporary livestock production. Animal Frontiers, 4(3), doi: /af Davis, S. L., & Cheeke, P. R. (1998). Do domestic animals have minds and the ability to think? A provisional sample of opinions on the question. Journal of Animal Science, 76(8), Fraser, d. (2008). Understanding animal welfare. Acta Veterinaria Scandinavica, 50(Suppl 1): S1. doi: / s1-s1 Fødevarestyrelsen. (2014). Dyrevelfærd i Danmark. Rapport fra Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hentet november 2014 fra Dyrevelfærdsrapport_2014.pdf Det Dyreetiske Råd. (2012). Udtalelse om markedsdrevet dyrevelfærd. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, København, august Festinger, L. (1962). A theory of cognitive dissonance. Stanford University Press. (Oprindelig publicering 1957). Festinger, L., & Carlsmith, J. M. (1959). Cognitive consequences of forced compliance. Journal of Abnormal and Social Psychology, 58(2), Hansen, C. R., Ivanouw, J., Karpatschof, B., & Mortensen, E. L. (2004). Introduktion til psykometriske begreber vejledning vedrørende krav til konstruktion af erhvervstest. Vejledning udarbejdet af en arbejdsgruppe under Dansk Psykolog Forening. Hentet fra Harfeld, J. (2013). Animal welfare, consumer behaviour, and public policy. In H. Röcklinsberg & P. Sandin (Eds.), The ethics of consumption: The citizen, the market and the law (pp ). Springer ebooks. Heerwagen, L. R., Christensen, T., & Sandøe, P. (2013). The prospect of marked-driven improvements in animal welfare: Lessons from the case of grass milk in Denmark. Animals, 3, DOI: /ani Herzog, H. A. (2007). Gender differences in human-animal interactions: A review. Anthrozoös, 20(1), DOI: / Herzog, H. (2010). Some we love, some we hate, some we eat. Why it s so hard to think straight about animals. New York, NY: HarperCollins.

16 Har kommercielt anvendte dyr krav på velfærd? 165 Herzog, J. H. A., Betchart, N. S., & Pittman, R. B. (1991). Gender, sex role orientation, and attitudes toward animals. Anthrozoös, 4(3), doi: / Hills, A. M. (1995). Empathy and belief in the mental experience of animals. Anthrozoös, 8(3), DOI: / Howitt, D., & Carmer, D. (2005). Introduction to research methods in psychology. Harlow, UK: Pearson. Kaminski, J., Call, J., & Fischer, J. (2004). Word learning in a domestic dog: Evidence for fast mapping. Science, 304(5677), DOI: /science Knight, S., Vrij, A., Cherryman, J., & Nunkoosing, K. (2004). Attitudes towards animal use and belief in animal mind. Anthrozoös, 17(1), DOI: / Jamieson, J., Reiss, M. J., Allen, D., Asher, L., Parker, M. O., Wathes, C. M., & Abeysinghe, S. M. (2013). Adolescents care but don t feel responsible for farm animal welfare. Society & Animals. Published online ahead of print, DOI: / Landbrugsraadet. (u.d.). Landbrug og dyrevelfærd. Pjece hentet fra https://www.lf.dk/~/ media/lf/om%20os/vores%20holdning/politik/dyrevelfaerdspolitik.ashx Loughnan, S., Bastian, B., & Haslam, N. (2014). The psychology of eating animals. Current Directions in Psychological Science, 23(2), DOI: / Napolitano, F., Serrapica, M., & Braghieri, A. (2013). Contrasting attitudes towards animal welfare issues within the food chain. Animals, 3, DOI: /ani Politiken (2014, 9. februar). Københavns Zoo har aflivet giraffen Marius. Hentet november 2014 fra Prunty, J., & Apple, K. J. (2013). Painfully aware: The effects of dissonance on attitudes toward factory farming. Anthrozoös, 26(2), Reiss, D., & Marino, L. (2001). Mirror self-recognition in the bottlenose dolphin: A case of cognitive convergence. Proceedings of the National Academy of Sciences, 98(10), DOI: /pnas Richards, E., Signal, T., & Taylor, N. (2013). A different cut? Comparing attitudes toward animals and propensity for aggression within two primary industry cohorts farmers and meatworkers. Society & Animals, 21(4), DOI: / Rugani, R., Regolin, L., & Vallortigara, G. (2011). Summation of large numerousness by newborn chicks. Frontiers in Psychology, 2, article 179. doi: /fpsyg Savage-Rumbaugh, S., Rumbaugh, D. M., & McDonald, K. (1985). Language learning in two species of apes. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 9(4), Sandøe, P., Jensen, M. B., & Forkman, B. (2013). Positiv velfærd. In Fødevarestyrelsen, Dyrevelfærd i Danmark (pp ). Rapport fra Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Schultz, P. W. (2014). Strategies for promoting proenvironmental behavior. Lots of tools but few instructions. European Psychologist, 19(2), doi: / / a Serpell, J. A. (2009). Having our dogs and eating them too: Why animals are a social issue. Journal of Social Issues, 65(3), doi: /j x Taylor, N., & Signal, T. D. (2009). Pet, Pest, Profit: Isolating differences in attitudes towards the treatment of animals. Anthrozoös, 22(2), / X Verbeke, W. (2009). Stakeholder, citizen and consumer interests in farm animal welfare. Animal Welfare, 18(4), Wikipedia (2014, 25. september). Marius (Giraffe). Hentet november 2014 fra en.wikipedia.org/wiki/marius_giraffe

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Etik i biologien Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse med anvendelse og hold af dyr. Målgruppe Materialer Mål 7-9 klasse. Arbejdsark 1 og 2 samt fakta-ark Det er hensigten at

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet

Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Rapport: Faktorstrukturen for spørgsmål i Studiemiljø2011, Aarhus Universitet Herrmann, Kim Jesper 1 & Anna Bager Center for Uddannelse og Læring, Aarhus Universitet Nærværende rapport har til formål at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS

SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS SPØRGESKEMAER OG VALIDEREDE INSTRUMENTER NETE KROGSGAARD NISS DISPOSITION Intro Spørgeskema generelt Insamlingsmetoder og tommelfingerregler Validerede instrumenter Validitet, reliabilitet mv. Case anvendelse

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009

Løsning til eksaminen d. 14. december 2009 DTU Informatik 02402 Introduktion til Statistik 200-2-0 LFF/lff Løsning til eksaminen d. 4. december 2009 Referencer til Probability and Statistics for Engineers er angivet i rækkefølgen [8th edition,

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD?

KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? KAN MAN FORVENTE, AT DET DANSKE MARKED VIL SIKRE MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet SLIDE

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Bilag 11: Svarfordeling i forhold til indsamlingssted og produktkategori

Bilag 11: Svarfordeling i forhold til indsamlingssted og produktkategori Bilag 11: Svarfordeling i forhold til indsamlingssted og produktkategori 469 Bilag 12: Argumentation for ekskludering af prisinvolveringsitems Items med lave og/eller tvetydige komponentladninger blev

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Mordet på Kitty Genovese

Mordet på Kitty Genovese Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 / 43 Indledning Sammenligning af middelværdien i to grupper indenfor en stikprøve kan

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET

/KL7 UNDERSØGELSER MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER REVIDERET UNDERSØGELSER /KL7 MÅNEDSRAPPORT #3 NOVEMBER 2013 - REVIDERET /KL7 INDHOLD Opsamling 4 Adfærd 6 DK vs. verden 7 Fordeling på lande 8 Holdning 9 Kulturbarometeret 10 Månedens område 15 For/imod vs. sprogbrug

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012

Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005

Lederne og det psykiske arbejdsmiljø. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Lederne og det Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, december 2005 INDLEDNING Gennem de seneste 10-15 år har begrebet skiftet. I dag lægges der langt mere vægt

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Kapitel 12 Variansanalyse

Kapitel 12 Variansanalyse Kapitel 12 Variansanalyse Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltzedk Elementær statistik F2011 Version 7 april 2011 1 Indledning 2 Ensidet variansanalyse 3 Blokforsøg 4 Vekselvirkning 1 Indledning 2 Ensidet

Læs mere

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser

Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Metoder anvendt til validering af skalaer i LUP og resultater af analyser Af Karl Bang Christensen Associate Professor Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet kach@sund.ku.dk Ved dannelsen

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser

RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser RESUMÉ Studiestartens betydning for frafald på videregående uddannelser Omkring 30 % af de studerende, der starter på en videregående uddannelse, stopper igen uden at gennemføre, og hovedparten af dem,

Læs mere

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc.

QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN. -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. QTI ET VÆRKTØJ TIL MÅLING AF ELEV-LÆRER RELATIONEN -Rolf Lyneborg Lund Cand.pæd.soc. VI ELSKER AT TESTE TING! Overskrifter fra aviser: Børn lider under tests Standardiserede tests måler ikke uddannelse

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013

Viden og virkelighed. Formidling og metode 4. Februar 2013 Viden og virkelighed Formidling og metode 4. Februar 2013 1 Goddag Anne Ha

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt.

Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. Institut for Militærpsykologi Indledning. 18-06-13 Rapport om undersøgelse af eventuelle barrierer i den skriftlige sessionsprøve for nydanskeres aftjening af værnepligt. På baggrund af en opgørelse fra

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,

Læs mere

Sprog, krop og hjerne

Sprog, krop og hjerne Sprog, krop og hjerne o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Bilag 2. Faktoranalyser

Bilag 2. Faktoranalyser Bilag 2. Faktoranalyser Indhold 1. Motivation... 2 Mål for indre opgavemotivation... 2 Mål for public service motivation... 4 2. Mål for medarbejderindflydelse... 5 3. Mål for vægtning og tilstedeværelse

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2- test [ki-i-anden-test] Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination af

Læs mere

Estimation og usikkerhed

Estimation og usikkerhed Estimation og usikkerhed = estimat af en eller anden ukendt størrelse, τ. ypiske ukendte størrelser Sandsynligheder eoretisk middelværdi eoretisk varians Parametre i statistiske modeller 1 Krav til gode

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem

Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem PEFC Danmark standard PEFC DK 008-02 Procedure for udvikling og revision af det danske PEFC certificeringssystem Revideret standard oktober 2012 PEFC Danmark Amalievej 20 DK-1875 Frederiksberg C Tel: +45

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder

Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ondsag den 16. marts Det talte ord gælder Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 268 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tale til åbent samråd AP, AQ, AR, AV og AW i Folketingets

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

NOSACQ-50 PILOT STUDY 06/2013

NOSACQ-50 PILOT STUDY 06/2013 NOSACQ-50 PILOT STUDY 06/2013 DKJUP 09-07/2013 By Henrik Adam AGENDA 1. Sikkerhedsklima/Formål 2. Deltagelse/Feedback 3. Vurdering 4. Resultater 5. Konklusion NOSACQ-50 Formål Formål Et diagnostik og interventions-værktøj

Læs mere

Velkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen

Velkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen 1 Velkommen til kurset Teoretisk Statistik Lærer: Niels-Erik Jensen Plan for i dag: 1. Eks: Er euro'en skæv? 4. Praktiske informationer 2. Eks: Regressionsmodel (kap. 1) 5. Lidt om kursets indhold 3. Hvad

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere