FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt"

Transkript

1 FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien For FN-forbundet er det afgørende, at FN-processen om den ekspanderende informations- og kommunikationsteknologi fører til følgende konklusioner: - teknologien er et redskab der betyder nye muligheder for alle verdens borgere, især undertrykte og underprivilegerede, for at realisere retten til adgang til information og til at ytre sig frit om ethvert emne. Der findes ikke hensyn, der kan begrunde tilsidesættelse af ytringsfriheden. - der skal satses på anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi som et redskab til at styrke det generelle udviklingsarbejde. Som et led heri skal udvikling af infrastruktur og bred brugeradgang understøttes finansielt, og tiltag skal sikre, at ikt kan medvirke til generel kapacitetsopbygning og styrkelse af befolkninger i udviklingslande. - den fremtidige styring og administration af internettet (internetforvaltning) må være et multilateralt, transparent og demokratisk system forankret i en multilateral struktur med baggrund i FN s principper. Hovedopgaven skal være at sikre en åben informationsudveksling. Afsæt Informations- og kommunikationsteknologien, ikt, er en uundgåelig og uundværlig - del af globaliseringen og dermed et emne, som der er mange grunde til at beskæftige sig med i FN ud fra FN s målsætninger om fremme af udvikling, menneskerettigheder og sikkerhed. Den hastige udvikling af både ny og mere traditionel teknologi såsom trådløs telefoni, verdensomspændende massekommunikation gennem TV og radio samt hele det elektroniske netværk med internettet i centrum giver enorme muligheder for verdens borgere, bl.a. adgang til ny viden, adgang til ny og billig kommunikation og mulighed for nye netværk med ligesindede i nær og fjern.

2 FN-forbundet mener, at det bør være en global målsætning at sikre alle borgere i verden adgang til såvel passiv som interaktiv brug af de nye muligheder. Men det giver også et behov for globale mekanismer på såvel teknisk som politisk plan. Med teknologiens udbredelse er regeringers interesser i informationstrafikken steget tilsvarende. Nogle vil holde internettet og andre kanaler helt åbne, nogle vil lukke for informationer, de finder uønskede, mens andre igen vil opsnappe, hvad der foregår. Siden 2002 har der i et samarbejde mellem FN, FN s medlemslande, Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) og det internationale civilsamfund foregået en proces, som skal føre frem til fælles globale principper og målsætninger for udbredelse og anvendelse af den nye teknologi. Processen, World Summit on Information Society (WSIS) skal finde sin foreløbige afslutning ved et verdenstopmøde i november 2005 i Tunis, men ikt vil også fremover være et centralt spørgsmål på den globale dagsorden. FN-forbundet i Danmark har aktivt fulgt arbejdet, dels i et samarbejde med syv andre FN-forbund verden over, dels i et netværk af interesserede danske organisationer. Ligeledes har der været en løbende dialog med den danske regering og Folketing. FN-forbundet deltager i topmødet og arbejdet i øvrigt med afsæt i synspunkterne i dette papir. Verdenstopmødet om informationssamfundet - WSIS Første del af Verdenstopmødet om informationssamfundet (World Summit on the Information Society - WSIS) blev holdt i Genève december 2003, og anden del holdes i Tunis november Baggrunden for WSIS er, at FN's generalforsamling den 21. december 2001 vedtog resolution 56/183, som gav Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) til opgave at forberede topmødet. Resolutionen pegede blandt andet på behovet for at udnytte det store vidensmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN's Millenium-topmøde i New York i Såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som det civile samfund, ngo'er og den private sektor m.fl. blev opfordret til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen. Første fase af WSIS blev holdt i Genève december 2003, hvor der var omkring deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor. Den 12. december 2003 vedtog Verdenstopmødet en principerklæring og en handlingsplan. Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN's medlemsstater for forståelse af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf. Anden fase holdes i Tunis november 2005, hvor der blandt andet skal søges at opnå enighed om handlingsplaner, om finansiering af udbredelse af teknologien samt om styring og administration af internettet. 2

3 Menneskerettigheder også ved brug af informationsteknologien FN-forbundet ser informations- og kommunikationsteknologien som et stort skridt for ytringsfriheden, idet den sætter langt flere mennesker end tidligere i stand til at afsende og modtage holdningstilkendegivelser og information. Den nye informations- og kommunikationsteknologi åbner således helt nye muligheder for at bruge ytringsfriheden men også helt nye redskaber til at registrere borgernes holdninger og handlinger. FN-forbundet finder det derfor vigtigt, at der i lovgivninger og i normdannelsen på menneskerettighedsområdet bliver indsat henvisninger til den nye teknologi, først og fremmest for at sikre borgernes rettigheder. Det bør defineres som et brud på menneskerettighederne, når regeringer forsøger at kriminalisere og spærre for kritiske gruppers brug af internettet og andre informationsteknologier i formidlingen af deres synspunkter. Retten til privatliv, f.eks. brevhemmelighed, skal også gælde ved brug af f.eks. internettet og mobiltelefoni. Kommunikation mellem enkeltpersoner og i grupper skal derfor være beskyttet mod overvågning, medmindre der foreligger konkret mistanke om kriminel aktivitet. Det bør være en international norm, at det er klart, hvem der er ansvarlig for indholdet på f.eks. en offentlig tilgængelig hjemmeside. Konkrete bestemmelser bør indeholdes i national lovgivning, herunder også sikring af ansvarlige mod forfølgelse. Det kan indgå som et element i FN s juridiske rådgivning af enkeltlande, hvordan disse spørgsmål kan håndteres i lovgivningen. Enkelte lande har under processen forsøgt at påberåbe sig ret til at begrænse kommunikationsfriheden for borgerne med henvisning til kultur og tradition. FN-forbundet opfordrer til at afvise sådanne påstande som illegitime og ubegrundede. Internettets ledende råd bør årligt rapportere om regeringers forsøg på at forhindre borgere og organisationer i at modtage eller afsende informationer. Disse rapporter bør behandles i sammenhæng med andre informationer om eventuelle krænkelser af ytringsfriheden i de pågældende lande. Restriktioner i kommunikationen? Den nye teknologi er også et muligt redskab for personer og organisationer med formål som strider imod de målsætninger, som er vedtaget i FN-regi. Eksempler kan være had, opfordringer til vold og terror, nedværdigelse, blasfemi, porno, racisme, diskrimination og mistænkeliggørelse. The War on Terror har i de seneste år betydet krav om en begrænsning af ytringsfriheden, privatlivets fred og retten til information i verden over. Processen omkring Verdenstopmødet og sammenfaldet med the War on Terror peger på, at visse stater ønsker at benytte Topmødet i Tunis til at legitimere en begrænsning af ytringsfriheden for deres egne borgere. 3

4 FN-forbundet ser denne udvikling som meget uheldig, da begrænsninger af ytringsfriheden er præcis hvad visse fundamentalistiske regeringer og netværk søger. Planer om at sætte ind mod terror ved at begrænse ytringsfriheden skønnes i en global målestok at få negative virkninger for demokrati og borgerrettigheder, der langt overstiger de mulige fordele på kort sigt. Totalitære stater har igen og igen bevist, at de er parate til at misbruge ethvert påskud til at undertrykke ytringsfriheden for borgere i deres egne lande. Der findes elektronisk materiale, som myndigheder med rette kan ønske at forbyde, men hvor den elektroniske formidling sker via tredjemand i et land uden de ønskede lovmæssige begrænsninger. Her er det FN-forbundets umiddelbare anbefaling også at fokusere på modtagerne af de pågældende materialer. Det aktuelt ulovlige i såvel at udbrede som at besidde børnepornografisk materiale er en model, der også giver mulighed for retsforfølgelse i forbindelse med f.eks. holocaust-benægtelse, racisme og meget andet. Den enkelte bruger bør også fortsat have mulighed for at opsætte elektroniske filtre, der stopper særlige typer billeder, bestemte ord m.v. FN-forbundet advarer imidlertid kraftigt imod at sætte filtre på de centrale elektroniske informationskanaler, da det vil være at åbne for misbrug og censur i uhørt omfang, specielt i udemokratiske stater. Hvor der foreligger konkret mistanke om, at der i trafikken på internettet er oplysninger om gennemførte eller planlagte forbrydelser, finder FN-forbundet det naturligt, at politiinstanser efter dommerkendelse kan bede om indsigt, der gør det muligt at efterspore skyldige. En generel overvågning, hvor al elektronisk trafik følges, vil derimod være klart uacceptabel, også hvis der henvises til kampen mod terrorisme. Styring og administration af internettet? Den forbedrede informations- og kommunikationsteknologi svæver ikke i den fri blå luft med hensyn til servere, navngivning, IP-adresser og anden grundstruktur, som sikrer at informationer når frem til de, som den er adresseret til. I dag varetages opgaven af en institution kaldet ICANN, som er hjemmehørende i USA. Den varetager dels sit arbejde via en kontrakt med USA s regering, dels via et globalt netværk, herunder med en ngorepræsentation. USA s særstilling er naturligt sat til debat i WSIS-processen, og FNforbundets holdning er, som de fleste landes, at styring og administration fremover skal være forankret i en multilateral struktur med baggrund i FN s principper. I forbindelse med FN s topmøde om informationssamfundet, WSIS, har en arbejdsgruppe haft til opgave at definere, hvad styring og administration af internettet fremover skal indebære. Udover de mere tekniske aspekter er der også elementer med politisk indhold, såsom fordeling af opkoblingsomkostninger, meningsfuld deltagelse i global politikudvikling og kapacitetsopbygning. I anbefalingerne er der bred tilslutning til en form for internationalisering af internettet, men forslag af meget forskellig rækkevidde. fakta: Bud på organer, som kan styre og administrere internettet 4

5 En arbejdsgruppe (Working Group on Internet Governance) fremlagde i juli 2005 fire modeller for ledelsen af internettet, hvor der arbejdes med forskellige former for multilaterale organer: 1. Der oprettes et Global Internet Council med regeringsrepræsentanter og med deltagelse af andre interessenter. Rådet skal knyttes til FN og være overordnet ICANN. 2. Der oprettes et Forum med repræsentanter for alle interessenter, som kan fungere som rådgiver og sparringspartner for ICANN, som beholder sin overordnede rolle. 3. Der oprettes et International Internet Council med hovedsagelig regeringsrepræsentanter. Dette organ skal spille en central politisk rolle i et ligeværdigt samarbejde med ICANN. 4. Der oprettes The global Internet Policy Council som politisk forum samtidigt med at ICANN internationaliseres under navnet World Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (WICANN) Forslagene og rapportens synspunkter i øvrigt kan ses på Udgangspunktet for styring og administration af Internettet må være et multilateralt, transparent og demokratisk system i FN-regi. FN-forbundet støtter derfor, at der som afløser for ICANN dels oprettes et globalt rådgivende forum med deltagelse af alle parter, og dels et globalt Internetråd som afløser for ICANN, således at den basale styring bliver multilateralt baseret. Ansvaret for beslutninger skal være regeringernes. Ngo-repræsentanter skal have fuld adgang til at medvirke i arbejdet. FN-forbundet finder, at de vigtigste opgaver for en sådan ledelse skal være at udbrede adgangen til de nye teknologier, holde internettet åbent for informationer samt sikre, at der ikke sker overvågning uden konkret mistanke om kriminelle handlinger. Ligesom Postvæsenet ikke gøres ansvarlig for breves indhold, skal internettets administratorer ikke påtage sig ansvar for indholdet i elektronisk information. FN-forbundet understreger, at det skal være en opgave for ledelsen af internettet at holde øje med, at alle medlemslande i deres ikt-politik lever op til princippet om åbenhed og sikring af ytringsfriheden, jf. artikel 19 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1. Enhver enkeltperson skal kunne henvende sig og henlede opmærksomheden på krænkelser. Ledelsen bør årligt rapportere til bl.a. FN s menneskeretskommission. Et muligt redskab, som kan bidrage til opfyldelsen af 2015-målene FN-forbundet er overbevist om, at bedre adgang til den nye og eksisterende informations- og kommunikationsteknologi kan blive et redskab til fremme af såvel bæredygtig udvikling som menneskerettigheder og demokrati. Den nye teknologi giver underprivilegerede helt nye Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. 5

6 muligheder for at komme til orde og for at få nytte af hidtil vanskelig tilgængelig viden. I denne forbindelse understreger FN-forbundet særligt, at ikt ikke blot er internettet, men omfatter diverse nye såvel som mere traditionelle teknologier såsom radio, TV, mobiltelefon m.m. Især udviklingslandene har et stærkt behov for at kunne kombinere diverse teknologier, således at hvert enkelt lands forudsætninger for udvikling tages i betragtning. FN-forbundet mener desuden, at informations- og kommunikationsteknologien kan give udviklingsbestræbelserne i de mindre udviklede lande et løft og dermed bidrage til opfyldelsen af 2015-målene, som de blev vedtaget af verdens statsledere i FN i Derfor skal der ikke blot fokuseres på mål 8 om partnerskaber, men på samtlige 2015-mål, idet ikt kan benyttes som redskab i alle udviklingssammenhænge. Den nye teknologi er ikke et vidundermiddel, som kan træde i stedet for andre typer indsats, men den kan være et værdifuldt supplement. Vi ser for eksempel mange muligheder for forbedret uddannelse herunder både formel, uformel og livslang læring - og oplysning gennem den nye teknologi. Derudover kan de enkelte samfund, også de som lever relativt isoleret, hurtigt informere regeringer og andre om deres konkrete og eventuelt akutte behov og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer end ellers muligt. Helt konkret kan nævnes afrikanske landes brug af mobiltelefon til offentliggørelse af lokale markedspriser på landbrugsprodukter. Dette kan sikre den enkelte en mere konkurrencedygtig pris. FN-forbundet ser også en mulighed for en væsentlig forbedring af den forebyggende sundheds- og ernæringsindsats herunder især HIV/AIDS - hvor informationer gennem den nye teknologi vil kunne nå bedre ud end hidtil. Endelig giver internettet nye muligheder for kommunikation i civilsamfundet og dermed muligheder for bredere at forholde sig til myndighedernes evne og vilje til at arbejde for befolkningernes vel. FN-forbundet opfordrer derfor kraftigt til, at brug af ikt integreres i udviklingsstrategierne i såvel Danmark som andre lande. FN-forbundets samarbejde med andre FN-forbund om WSIS-processen har vist, at den nye teknologi åbner nye muligheder for en lokalt forankret og bæredygtig udvikling. Udbredelse koster penge men de vil være godt givet ud I Danmark er computer og adgang til internettet blevet hvermandseje. Over 80 pct. har adgang til internettet og over halvdelen bruger dagligt den nye teknologi. I den danske folkeskole er computere standardudstyr, om end økonomien sætter visse begrænsninger for mængde og kvalitet. I en verden, hvor to milliarder mennesker lever for under to dollars om dagen, og hvor millioner er analfabeter, er adgang til it-teknologi endnu et privilegium for de få om end f.eks. Internetcaféer skaber mulighed for mange brugere til billig pris. Der er imidlertid et enormt behov for investeringer, dels i it-infrastruktur via bredbånd eller trådløs forbindelse, dels i computere med den nødvendige software. 6

7 FN-forbundet mener, at det er en global opgave at støtte, at udviklingslandenes befolkninger i langt højere grad end nu får adgang til den nye informations- og kommunikationsteknologi. Ikt bør derfor integreres i den generelle udviklingsbistand for dermed at skabe flere ressourcer og effektivisere udviklingsbistanden. Et særligt problem er de manglende centrale tekniske faciliteter (backbone) i Afrika, hvilket betyder, at elektronisk information teknisk set sker via andre kontinenter. For at bidrage til udvikling og brug af internettet i Afrika anbefaler FN-forbundet derfor, at det internationale samfund bidrager til de nødvendige tekniske investeringer i Afrika. Denne tværgående opgave kunne EU oplagt bidrage til som en del af samarbejdet med de afrikanske lande. Det er endvidere også væsentligt, at der i takt med at man, f.eks. i Afrika, også får bedre adgang til ikt samtidig sikres en demokratisk struktur, hvor for eksempel tildeling af IPadresser og domænenavne sker i et forum, hvor der er deltagelse af alle aktørerog hvor liberalisering af telemonopolerne følges af en relevant regulering, der sikrer, at udbydere kan og vil tilbyde ydelserne til rimelige priser Lande, som modtager støtte til udbredelse af kommunikationsteknologier, skal forpligte sig til at sikre, at de fattigste faktisk får reelle adgangsmuligheder samt til ikke at overvåge eller begrænse informationer på nettet. Producenter af it-teknologi bør indse, om nødvendigt støttet af national og international lovgivning, at den basale teknologi skal være et kollektivt gode, som udbydes til alle til en rimelig pris. Det gælder såvel hardware som software samt adgang til opkobling. Ngo-samarbejdet fremover om udviklingen af informationssamfundet Igennem forløbet frem til FN s topmøde om informationssamfundet er der udviklet retningslinier for et fortsat samarbejde mellem civilsamfund, FN og regeringer om informationssamfundet. Disse retningslinier er resultatet af såvel et godt samarbejde mellem ngo er som en forståelse blandt regeringerne om, at ngo er har haft noget at byde på. FN-forbundet finder det vigtigt, at ngo er også fremover benytter muligheden for at præge udviklingen og videreudvikler de netværk, internationale som nationale, som er skabt gennem WSIS-processen. FN-forbundet vil selv påtage sig at løfte en del af denne opgave. Desuden opfordrer FN-forbundet til, at nationale og internationale netværk,der arbejder med menneskerettigheder, udvikling, miljøspørgsmål, kvinders vilkår m.v. integrerer ikt som et element i samarbejdet og som et middel til at opfylde målsætningerne. Hvad kan Danmark gøre? I det internationale arbejde opfordrer FN-forbundet den danske regering til at fremme de synspunkter, der fremgår at dette papir. FN-forbundet opfordrer endvidere til, at regeringen i forbindelse med arbejdet for menneskerettigheder fastholder ytringsfriheden som en helt afgørende prioritering. 7

8 Med hensyn til udviklingen af ikt i Danmark opfordres regeringen til at prioritere lige adgangsmuligheder til ikt, således at svage medborgere samt beboere i udkantsområder får de samme muligheder som flertallet. Regeringen opfordres endvidere til at sikre, at ikt kommer til at indgå som et redskab i samarbejdet med udviklingslandene og som et bidrag til at opnå 2015-målene. Ved planlægning af nye projekter bør der stilles krav til Danida og Danidas samarbejdspartnere om forudgående overvejelser om ikt s relevans som udviklingsredskab. Hjemmesiden med erfaringer og retningslinier for inddragelse af ikt bør løbende udbygges. FN-forbundet opfordrer endelig til, at regeringen ved næste revision af den danske it-strategi sikrer, at strategien følger de internationale principper, som bliver resultatet af den globale proces med at udvikle anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. Globalt samarbejde mellem FN-forbund Otte FN-forbund har, med FN-forbundet i Danmark som koordinator, i fællesskab arbejdet med informationssamfundet. De har dels samarbejdet om at påvirke FN-processen, dels gennemført aktiviteter, hvor brug af den nye teknologi har været i fokus. Påvirkningsarbejdet er foregået på tre niveauer. For det første har de respektive FN-forbund fået mulighed for at deltage i den internationale proces i forbindelse med WSIS og har her fået mulighed for, dels gennem samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer og dels gennem direkte dialog med regeringsrepræsentanter og andre deltagere, direkte at påvirke udkommet af topmødet. For det andet er FN-forbundene på nationalt plan indgået i dialogen omkring formuleringen af fremtidens informationssamfund. Endelig har organisationerne, gennem arbejdet internt i gruppen, haft mulighed for at udveksle erfaringer, holdninger og ideer samt formuleret fælles politiske udspil til brug i både nationale og internationale fora. De otte FN-forbund har også på nationalt plan gennemført konkrete aktiviteter, som har til hensigt at vise hvorledes ikt reelt kan bruges og implementeres til gavn for den nationale udvikling. Derudover har man også fokuseret på styrkelse af de lokale netværk og arbejdet på at sætte fokus på emnet både i forhold til nationale myndigheder og til den brede befolkning. Blandt de gennemførte aktiviteter kan nævnes itkursus for arbejdsløse fabriksarbejdersker i Kina, HIV/Aidsundervisning og -information samt et WSIS Model UN i Ecuador. I Danmark har FN-forbundet stået i spidsen for et netværk bestående af en række organisationer, mindre it-virksomheder, journalister og andre interessenter. Netværket har blandt andet gennemført en række offentlige debatmøder omkring centrale ikt-emner, formuleret fælles positionspapirer, deltaget i den internationale proces og indgået i direkte dialog med relevante myndigheder. Der kan læses mere om både de otte FN-forbunds aktiviteter og det danske netværk på 8

IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling

IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 Indhold Åben og bred adgang til informations og kommunikationsteknologien SIDE 3 Nye muligheder og nye

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING

UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Mødedokument 8.7.2015 B8-0000/2015 UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om Ecuadors tiltrædelse

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET

DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET DIN GUIDE TIL MENNESKERETTIGHEDER PÅ INTERNETTET 02 INTRODUKTION De menneskerettigheder, du har i det virkelige liv, gælder også, når du er online! I denne guide kan du læse om dine menneskerettigheder,

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle

Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Retten til Udvikling - Vejen til bedre vilkår for alle Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 236 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 18. april 2011 Grønbog

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV

Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjenesten hos Dansk Kabel TV April 2015 Alle abonnementsvilkår kan også læses på www.danskkabeltv.dk/vilkaar Abonnementsvilkår for internetadgang via bredbåndstjeneste

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI

MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI MONITORERING 2013-2016 SUBSTRATEGI SYSTE M ATISK ME NNE SKE R ETTIGHEDSOVERVÅGNI N G MED GE NNE M SLAGSKR A FT INTRO SYSTEMATISK MENNESKERETTIGHEDSOVERVÅGNING MED GENNEMSLAGSKRAFT MISSION ˮInstitut for

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Vejledning i brug af Kollegienettet

Vejledning i brug af Kollegienettet Vejledning i brug af Kollegienettet Del I - Sådan tilsluttes din computer til netværket/internettet - side 2 Del II - Vejledning for intranetog internetadgang - side 16 Del III - Regler for Intranetog

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER

EUROBAROMETER. Antal interview: 28.050. Antal interview: 1.020. Metode: Personligt interview LANDERESULTATER LANDERESULTATER Andelen af de adspurgte i Danmark, som siger, at det er vigtigt at hjælpe folk i udviklingslandene, svarer til gennemsnittet for hele EU (85%). Det samme gælder for andelen af folk, som

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016

Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Strategi for officielle samarbejder mellem Det Danske Spejderkorps og udenlandske spejderkorps 2013-2016 Vision Gennem officielt etablerede samarbejder med spejderkorps i andre lande ønsker vi i Det Danske

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption

Røde Kors i Danmarks holdning til korruption GODKENDT AF HOVEDBESTYRELSEN 31. JANUAR 2013 Røde Kors i Danmarks holdning til korruption RødeKors.dk INDHOLD 1 Indledning... 3 2 Hvad er korruption?... 3 3 Standpunkt angående korruption... 4 4 Tilgang

Læs mere

Vilkår for internetmedlemskab af FSA

Vilkår for internetmedlemskab af FSA Vilkår for internetmedlemskab af FSA 1 GENERELT 1.1 Disse vilkår er gældende for medlemmer af Fredensborg Søparks Antenneforening (FSA), der bestiller tilslutning til internettet via FSAs kabel-tv-net

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

1Danmark skal markere sig stærkere

1Danmark skal markere sig stærkere FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS BUD PÅ FREMTIDENS DANSKE udviklingspolitik 1Danmark skal markere sig stærkere Mere støtte fra Danmark: hjælpen må atter op på 1% af BNI Mere fattigdomsbistand fra DK: tre fjerdedele

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Februar 2013

LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Februar 2013 LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Februar 2013 Tjenestespecifikke abonnementsvilkår for LIC Bredbåndstjenester gældende i supplement til LIC Mobilics Generelle Vilkår LIC Bredbånd Abonnementsvilkår Indholdsfortegnelse

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere