FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt"

Transkript

1 FN-forbundets holdninger og anbefalinger til udvikling, administration og brug af den globale informations- og kommunikationsteknologi, ikt Åben og bred adgang til informations- og kommunikationsteknologien For FN-forbundet er det afgørende, at FN-processen om den ekspanderende informations- og kommunikationsteknologi fører til følgende konklusioner: - teknologien er et redskab der betyder nye muligheder for alle verdens borgere, især undertrykte og underprivilegerede, for at realisere retten til adgang til information og til at ytre sig frit om ethvert emne. Der findes ikke hensyn, der kan begrunde tilsidesættelse af ytringsfriheden. - der skal satses på anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi som et redskab til at styrke det generelle udviklingsarbejde. Som et led heri skal udvikling af infrastruktur og bred brugeradgang understøttes finansielt, og tiltag skal sikre, at ikt kan medvirke til generel kapacitetsopbygning og styrkelse af befolkninger i udviklingslande. - den fremtidige styring og administration af internettet (internetforvaltning) må være et multilateralt, transparent og demokratisk system forankret i en multilateral struktur med baggrund i FN s principper. Hovedopgaven skal være at sikre en åben informationsudveksling. Afsæt Informations- og kommunikationsteknologien, ikt, er en uundgåelig og uundværlig - del af globaliseringen og dermed et emne, som der er mange grunde til at beskæftige sig med i FN ud fra FN s målsætninger om fremme af udvikling, menneskerettigheder og sikkerhed. Den hastige udvikling af både ny og mere traditionel teknologi såsom trådløs telefoni, verdensomspændende massekommunikation gennem TV og radio samt hele det elektroniske netværk med internettet i centrum giver enorme muligheder for verdens borgere, bl.a. adgang til ny viden, adgang til ny og billig kommunikation og mulighed for nye netværk med ligesindede i nær og fjern.

2 FN-forbundet mener, at det bør være en global målsætning at sikre alle borgere i verden adgang til såvel passiv som interaktiv brug af de nye muligheder. Men det giver også et behov for globale mekanismer på såvel teknisk som politisk plan. Med teknologiens udbredelse er regeringers interesser i informationstrafikken steget tilsvarende. Nogle vil holde internettet og andre kanaler helt åbne, nogle vil lukke for informationer, de finder uønskede, mens andre igen vil opsnappe, hvad der foregår. Siden 2002 har der i et samarbejde mellem FN, FN s medlemslande, Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) og det internationale civilsamfund foregået en proces, som skal føre frem til fælles globale principper og målsætninger for udbredelse og anvendelse af den nye teknologi. Processen, World Summit on Information Society (WSIS) skal finde sin foreløbige afslutning ved et verdenstopmøde i november 2005 i Tunis, men ikt vil også fremover være et centralt spørgsmål på den globale dagsorden. FN-forbundet i Danmark har aktivt fulgt arbejdet, dels i et samarbejde med syv andre FN-forbund verden over, dels i et netværk af interesserede danske organisationer. Ligeledes har der været en løbende dialog med den danske regering og Folketing. FN-forbundet deltager i topmødet og arbejdet i øvrigt med afsæt i synspunkterne i dette papir. Verdenstopmødet om informationssamfundet - WSIS Første del af Verdenstopmødet om informationssamfundet (World Summit on the Information Society - WSIS) blev holdt i Genève december 2003, og anden del holdes i Tunis november Baggrunden for WSIS er, at FN's generalforsamling den 21. december 2001 vedtog resolution 56/183, som gav Den Internationale Telekommunikation Union (ITU) til opgave at forberede topmødet. Resolutionen pegede blandt andet på behovet for at udnytte det store vidensmæssige og teknologiske potentiale til at fremme de mål, som blev fastsat i sluterklæringen fra FN's Millenium-topmøde i New York i Såvel mellemstatslige organisationer og regeringer som det civile samfund, ngo'er og den private sektor m.fl. blev opfordret til at deltage aktivt i forberedelsesprocessen. Første fase af WSIS blev holdt i Genève december 2003, hvor der var omkring deltagere fra 176 stater samt fra internationale organisationer, det civile samfund og den private sektor. Den 12. december 2003 vedtog Verdenstopmødet en principerklæring og en handlingsplan. Disse dokumenter udgør nu et fælles grundlag for FN's medlemsstater for forståelse af informationssamfundet og visionerne for den videre udvikling heraf. Anden fase holdes i Tunis november 2005, hvor der blandt andet skal søges at opnå enighed om handlingsplaner, om finansiering af udbredelse af teknologien samt om styring og administration af internettet. 2

3 Menneskerettigheder også ved brug af informationsteknologien FN-forbundet ser informations- og kommunikationsteknologien som et stort skridt for ytringsfriheden, idet den sætter langt flere mennesker end tidligere i stand til at afsende og modtage holdningstilkendegivelser og information. Den nye informations- og kommunikationsteknologi åbner således helt nye muligheder for at bruge ytringsfriheden men også helt nye redskaber til at registrere borgernes holdninger og handlinger. FN-forbundet finder det derfor vigtigt, at der i lovgivninger og i normdannelsen på menneskerettighedsområdet bliver indsat henvisninger til den nye teknologi, først og fremmest for at sikre borgernes rettigheder. Det bør defineres som et brud på menneskerettighederne, når regeringer forsøger at kriminalisere og spærre for kritiske gruppers brug af internettet og andre informationsteknologier i formidlingen af deres synspunkter. Retten til privatliv, f.eks. brevhemmelighed, skal også gælde ved brug af f.eks. internettet og mobiltelefoni. Kommunikation mellem enkeltpersoner og i grupper skal derfor være beskyttet mod overvågning, medmindre der foreligger konkret mistanke om kriminel aktivitet. Det bør være en international norm, at det er klart, hvem der er ansvarlig for indholdet på f.eks. en offentlig tilgængelig hjemmeside. Konkrete bestemmelser bør indeholdes i national lovgivning, herunder også sikring af ansvarlige mod forfølgelse. Det kan indgå som et element i FN s juridiske rådgivning af enkeltlande, hvordan disse spørgsmål kan håndteres i lovgivningen. Enkelte lande har under processen forsøgt at påberåbe sig ret til at begrænse kommunikationsfriheden for borgerne med henvisning til kultur og tradition. FN-forbundet opfordrer til at afvise sådanne påstande som illegitime og ubegrundede. Internettets ledende råd bør årligt rapportere om regeringers forsøg på at forhindre borgere og organisationer i at modtage eller afsende informationer. Disse rapporter bør behandles i sammenhæng med andre informationer om eventuelle krænkelser af ytringsfriheden i de pågældende lande. Restriktioner i kommunikationen? Den nye teknologi er også et muligt redskab for personer og organisationer med formål som strider imod de målsætninger, som er vedtaget i FN-regi. Eksempler kan være had, opfordringer til vold og terror, nedværdigelse, blasfemi, porno, racisme, diskrimination og mistænkeliggørelse. The War on Terror har i de seneste år betydet krav om en begrænsning af ytringsfriheden, privatlivets fred og retten til information i verden over. Processen omkring Verdenstopmødet og sammenfaldet med the War on Terror peger på, at visse stater ønsker at benytte Topmødet i Tunis til at legitimere en begrænsning af ytringsfriheden for deres egne borgere. 3

4 FN-forbundet ser denne udvikling som meget uheldig, da begrænsninger af ytringsfriheden er præcis hvad visse fundamentalistiske regeringer og netværk søger. Planer om at sætte ind mod terror ved at begrænse ytringsfriheden skønnes i en global målestok at få negative virkninger for demokrati og borgerrettigheder, der langt overstiger de mulige fordele på kort sigt. Totalitære stater har igen og igen bevist, at de er parate til at misbruge ethvert påskud til at undertrykke ytringsfriheden for borgere i deres egne lande. Der findes elektronisk materiale, som myndigheder med rette kan ønske at forbyde, men hvor den elektroniske formidling sker via tredjemand i et land uden de ønskede lovmæssige begrænsninger. Her er det FN-forbundets umiddelbare anbefaling også at fokusere på modtagerne af de pågældende materialer. Det aktuelt ulovlige i såvel at udbrede som at besidde børnepornografisk materiale er en model, der også giver mulighed for retsforfølgelse i forbindelse med f.eks. holocaust-benægtelse, racisme og meget andet. Den enkelte bruger bør også fortsat have mulighed for at opsætte elektroniske filtre, der stopper særlige typer billeder, bestemte ord m.v. FN-forbundet advarer imidlertid kraftigt imod at sætte filtre på de centrale elektroniske informationskanaler, da det vil være at åbne for misbrug og censur i uhørt omfang, specielt i udemokratiske stater. Hvor der foreligger konkret mistanke om, at der i trafikken på internettet er oplysninger om gennemførte eller planlagte forbrydelser, finder FN-forbundet det naturligt, at politiinstanser efter dommerkendelse kan bede om indsigt, der gør det muligt at efterspore skyldige. En generel overvågning, hvor al elektronisk trafik følges, vil derimod være klart uacceptabel, også hvis der henvises til kampen mod terrorisme. Styring og administration af internettet? Den forbedrede informations- og kommunikationsteknologi svæver ikke i den fri blå luft med hensyn til servere, navngivning, IP-adresser og anden grundstruktur, som sikrer at informationer når frem til de, som den er adresseret til. I dag varetages opgaven af en institution kaldet ICANN, som er hjemmehørende i USA. Den varetager dels sit arbejde via en kontrakt med USA s regering, dels via et globalt netværk, herunder med en ngorepræsentation. USA s særstilling er naturligt sat til debat i WSIS-processen, og FNforbundets holdning er, som de fleste landes, at styring og administration fremover skal være forankret i en multilateral struktur med baggrund i FN s principper. I forbindelse med FN s topmøde om informationssamfundet, WSIS, har en arbejdsgruppe haft til opgave at definere, hvad styring og administration af internettet fremover skal indebære. Udover de mere tekniske aspekter er der også elementer med politisk indhold, såsom fordeling af opkoblingsomkostninger, meningsfuld deltagelse i global politikudvikling og kapacitetsopbygning. I anbefalingerne er der bred tilslutning til en form for internationalisering af internettet, men forslag af meget forskellig rækkevidde. fakta: Bud på organer, som kan styre og administrere internettet 4

5 En arbejdsgruppe (Working Group on Internet Governance) fremlagde i juli 2005 fire modeller for ledelsen af internettet, hvor der arbejdes med forskellige former for multilaterale organer: 1. Der oprettes et Global Internet Council med regeringsrepræsentanter og med deltagelse af andre interessenter. Rådet skal knyttes til FN og være overordnet ICANN. 2. Der oprettes et Forum med repræsentanter for alle interessenter, som kan fungere som rådgiver og sparringspartner for ICANN, som beholder sin overordnede rolle. 3. Der oprettes et International Internet Council med hovedsagelig regeringsrepræsentanter. Dette organ skal spille en central politisk rolle i et ligeværdigt samarbejde med ICANN. 4. Der oprettes The global Internet Policy Council som politisk forum samtidigt med at ICANN internationaliseres under navnet World Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (WICANN) Forslagene og rapportens synspunkter i øvrigt kan ses på Udgangspunktet for styring og administration af Internettet må være et multilateralt, transparent og demokratisk system i FN-regi. FN-forbundet støtter derfor, at der som afløser for ICANN dels oprettes et globalt rådgivende forum med deltagelse af alle parter, og dels et globalt Internetråd som afløser for ICANN, således at den basale styring bliver multilateralt baseret. Ansvaret for beslutninger skal være regeringernes. Ngo-repræsentanter skal have fuld adgang til at medvirke i arbejdet. FN-forbundet finder, at de vigtigste opgaver for en sådan ledelse skal være at udbrede adgangen til de nye teknologier, holde internettet åbent for informationer samt sikre, at der ikke sker overvågning uden konkret mistanke om kriminelle handlinger. Ligesom Postvæsenet ikke gøres ansvarlig for breves indhold, skal internettets administratorer ikke påtage sig ansvar for indholdet i elektronisk information. FN-forbundet understreger, at det skal være en opgave for ledelsen af internettet at holde øje med, at alle medlemslande i deres ikt-politik lever op til princippet om åbenhed og sikring af ytringsfriheden, jf. artikel 19 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1. Enhver enkeltperson skal kunne henvende sig og henlede opmærksomheden på krænkelser. Ledelsen bør årligt rapportere til bl.a. FN s menneskeretskommission. Et muligt redskab, som kan bidrage til opfyldelsen af 2015-målene FN-forbundet er overbevist om, at bedre adgang til den nye og eksisterende informations- og kommunikationsteknologi kan blive et redskab til fremme af såvel bæredygtig udvikling som menneskerettigheder og demokrati. Den nye teknologi giver underprivilegerede helt nye Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. 5

6 muligheder for at komme til orde og for at få nytte af hidtil vanskelig tilgængelig viden. I denne forbindelse understreger FN-forbundet særligt, at ikt ikke blot er internettet, men omfatter diverse nye såvel som mere traditionelle teknologier såsom radio, TV, mobiltelefon m.m. Især udviklingslandene har et stærkt behov for at kunne kombinere diverse teknologier, således at hvert enkelt lands forudsætninger for udvikling tages i betragtning. FN-forbundet mener desuden, at informations- og kommunikationsteknologien kan give udviklingsbestræbelserne i de mindre udviklede lande et løft og dermed bidrage til opfyldelsen af 2015-målene, som de blev vedtaget af verdens statsledere i FN i Derfor skal der ikke blot fokuseres på mål 8 om partnerskaber, men på samtlige 2015-mål, idet ikt kan benyttes som redskab i alle udviklingssammenhænge. Den nye teknologi er ikke et vidundermiddel, som kan træde i stedet for andre typer indsats, men den kan være et værdifuldt supplement. Vi ser for eksempel mange muligheder for forbedret uddannelse herunder både formel, uformel og livslang læring - og oplysning gennem den nye teknologi. Derudover kan de enkelte samfund, også de som lever relativt isoleret, hurtigt informere regeringer og andre om deres konkrete og eventuelt akutte behov og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcer end ellers muligt. Helt konkret kan nævnes afrikanske landes brug af mobiltelefon til offentliggørelse af lokale markedspriser på landbrugsprodukter. Dette kan sikre den enkelte en mere konkurrencedygtig pris. FN-forbundet ser også en mulighed for en væsentlig forbedring af den forebyggende sundheds- og ernæringsindsats herunder især HIV/AIDS - hvor informationer gennem den nye teknologi vil kunne nå bedre ud end hidtil. Endelig giver internettet nye muligheder for kommunikation i civilsamfundet og dermed muligheder for bredere at forholde sig til myndighedernes evne og vilje til at arbejde for befolkningernes vel. FN-forbundet opfordrer derfor kraftigt til, at brug af ikt integreres i udviklingsstrategierne i såvel Danmark som andre lande. FN-forbundets samarbejde med andre FN-forbund om WSIS-processen har vist, at den nye teknologi åbner nye muligheder for en lokalt forankret og bæredygtig udvikling. Udbredelse koster penge men de vil være godt givet ud I Danmark er computer og adgang til internettet blevet hvermandseje. Over 80 pct. har adgang til internettet og over halvdelen bruger dagligt den nye teknologi. I den danske folkeskole er computere standardudstyr, om end økonomien sætter visse begrænsninger for mængde og kvalitet. I en verden, hvor to milliarder mennesker lever for under to dollars om dagen, og hvor millioner er analfabeter, er adgang til it-teknologi endnu et privilegium for de få om end f.eks. Internetcaféer skaber mulighed for mange brugere til billig pris. Der er imidlertid et enormt behov for investeringer, dels i it-infrastruktur via bredbånd eller trådløs forbindelse, dels i computere med den nødvendige software. 6

7 FN-forbundet mener, at det er en global opgave at støtte, at udviklingslandenes befolkninger i langt højere grad end nu får adgang til den nye informations- og kommunikationsteknologi. Ikt bør derfor integreres i den generelle udviklingsbistand for dermed at skabe flere ressourcer og effektivisere udviklingsbistanden. Et særligt problem er de manglende centrale tekniske faciliteter (backbone) i Afrika, hvilket betyder, at elektronisk information teknisk set sker via andre kontinenter. For at bidrage til udvikling og brug af internettet i Afrika anbefaler FN-forbundet derfor, at det internationale samfund bidrager til de nødvendige tekniske investeringer i Afrika. Denne tværgående opgave kunne EU oplagt bidrage til som en del af samarbejdet med de afrikanske lande. Det er endvidere også væsentligt, at der i takt med at man, f.eks. i Afrika, også får bedre adgang til ikt samtidig sikres en demokratisk struktur, hvor for eksempel tildeling af IPadresser og domænenavne sker i et forum, hvor der er deltagelse af alle aktørerog hvor liberalisering af telemonopolerne følges af en relevant regulering, der sikrer, at udbydere kan og vil tilbyde ydelserne til rimelige priser Lande, som modtager støtte til udbredelse af kommunikationsteknologier, skal forpligte sig til at sikre, at de fattigste faktisk får reelle adgangsmuligheder samt til ikke at overvåge eller begrænse informationer på nettet. Producenter af it-teknologi bør indse, om nødvendigt støttet af national og international lovgivning, at den basale teknologi skal være et kollektivt gode, som udbydes til alle til en rimelig pris. Det gælder såvel hardware som software samt adgang til opkobling. Ngo-samarbejdet fremover om udviklingen af informationssamfundet Igennem forløbet frem til FN s topmøde om informationssamfundet er der udviklet retningslinier for et fortsat samarbejde mellem civilsamfund, FN og regeringer om informationssamfundet. Disse retningslinier er resultatet af såvel et godt samarbejde mellem ngo er som en forståelse blandt regeringerne om, at ngo er har haft noget at byde på. FN-forbundet finder det vigtigt, at ngo er også fremover benytter muligheden for at præge udviklingen og videreudvikler de netværk, internationale som nationale, som er skabt gennem WSIS-processen. FN-forbundet vil selv påtage sig at løfte en del af denne opgave. Desuden opfordrer FN-forbundet til, at nationale og internationale netværk,der arbejder med menneskerettigheder, udvikling, miljøspørgsmål, kvinders vilkår m.v. integrerer ikt som et element i samarbejdet og som et middel til at opfylde målsætningerne. Hvad kan Danmark gøre? I det internationale arbejde opfordrer FN-forbundet den danske regering til at fremme de synspunkter, der fremgår at dette papir. FN-forbundet opfordrer endvidere til, at regeringen i forbindelse med arbejdet for menneskerettigheder fastholder ytringsfriheden som en helt afgørende prioritering. 7

8 Med hensyn til udviklingen af ikt i Danmark opfordres regeringen til at prioritere lige adgangsmuligheder til ikt, således at svage medborgere samt beboere i udkantsområder får de samme muligheder som flertallet. Regeringen opfordres endvidere til at sikre, at ikt kommer til at indgå som et redskab i samarbejdet med udviklingslandene og som et bidrag til at opnå 2015-målene. Ved planlægning af nye projekter bør der stilles krav til Danida og Danidas samarbejdspartnere om forudgående overvejelser om ikt s relevans som udviklingsredskab. Hjemmesiden med erfaringer og retningslinier for inddragelse af ikt bør løbende udbygges. FN-forbundet opfordrer endelig til, at regeringen ved næste revision af den danske it-strategi sikrer, at strategien følger de internationale principper, som bliver resultatet af den globale proces med at udvikle anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi. Globalt samarbejde mellem FN-forbund Otte FN-forbund har, med FN-forbundet i Danmark som koordinator, i fællesskab arbejdet med informationssamfundet. De har dels samarbejdet om at påvirke FN-processen, dels gennemført aktiviteter, hvor brug af den nye teknologi har været i fokus. Påvirkningsarbejdet er foregået på tre niveauer. For det første har de respektive FN-forbund fået mulighed for at deltage i den internationale proces i forbindelse med WSIS og har her fået mulighed for, dels gennem samarbejde med andre civilsamfundsorganisationer og dels gennem direkte dialog med regeringsrepræsentanter og andre deltagere, direkte at påvirke udkommet af topmødet. For det andet er FN-forbundene på nationalt plan indgået i dialogen omkring formuleringen af fremtidens informationssamfund. Endelig har organisationerne, gennem arbejdet internt i gruppen, haft mulighed for at udveksle erfaringer, holdninger og ideer samt formuleret fælles politiske udspil til brug i både nationale og internationale fora. De otte FN-forbund har også på nationalt plan gennemført konkrete aktiviteter, som har til hensigt at vise hvorledes ikt reelt kan bruges og implementeres til gavn for den nationale udvikling. Derudover har man også fokuseret på styrkelse af de lokale netværk og arbejdet på at sætte fokus på emnet både i forhold til nationale myndigheder og til den brede befolkning. Blandt de gennemførte aktiviteter kan nævnes itkursus for arbejdsløse fabriksarbejdersker i Kina, HIV/Aidsundervisning og -information samt et WSIS Model UN i Ecuador. I Danmark har FN-forbundet stået i spidsen for et netværk bestående af en række organisationer, mindre it-virksomheder, journalister og andre interessenter. Netværket har blandt andet gennemført en række offentlige debatmøder omkring centrale ikt-emner, formuleret fælles positionspapirer, deltaget i den internationale proces og indgået i direkte dialog med relevante myndigheder. Der kan læses mere om både de otte FN-forbunds aktiviteter og det danske netværk på 8

IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling

IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling IKT som redskab til fremme af menneskerettigheder og udvikling Politikpapir fra FN-forbundet, 2012 Indhold Åben og bred adgang til informations og kommunikationsteknologien SIDE 3 Nye muligheder og nye

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 2907 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Bilag til brev til Europaudvalget af 19. november 2008 19. november 2008 Martin Salamon Dok. 66500/ps Telekom-pakken Rådet har indledt

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M

H Ø R I N G O V E R B E T Æ N K N I N G N R. 1 5 5 3 / 2 0 1 5 O M Justitsministeriet Stats- og Menneskeretskontoret jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T S. D K M E N

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Bedre borgerinddragelse

Bedre borgerinddragelse Bedre borgerinddragelse Anbefalinger til Naalakkersuisut NGO Koalitionen for Bedre Borgerinddragelse 11-03-2014 En redegørelse for hvad god borgerinddragelse er og en række anbefalinger til Naalakkersuisut

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0661 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 6.11.2006 KOM(2006) 661 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0251 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens meddelelse " En strategi for et sikkert informationssamfund Dialog, partnerskab, myndiggørelse

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 3 Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Samlenotat

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B

14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

Hvad mener du om Internettets fremtid?

Hvad mener du om Internettets fremtid? Hvad mener du om Internettets fremtid? Internettet blev tilgængeligt for almindelige mennesker i midten af 1990 erne. Siden er internettet blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger internettet til

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0275 Bilag 6 Offentligt SUPPLERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. april 2007 /nwj Kommissionens grønbog En fremtidig havpolitik for EU: En europæisk vision for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 11.1.2006 B6-0046/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B6-0345/2005 jf. forretningsordenens artikel 108, stk. 5 af Ģirts

Læs mere

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012

antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 Udenrigsministeriet antal bilag kontor journalnummer dato 1 AFR 5.D.276.a.1.c. 26. juni 2012 BEVILLINGSNOTITS bevillingsnummer AFR/2012/ titel Styrkelse af afrikanske unges rettigheder og muligheder for

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet

Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Forvaltning af Internettet - de næste skridt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. Forvaltning af Internettet - de næste skridt DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.6.2009 KOM(2009) 277 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Forvaltning af Internettet - de næste skridt

Læs mere

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark

Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark Ytrings- og mediefrihed er afgørende for demokratiet også i Danmark FN- forbundet finder, at ytringsfrihed er en menneskeret som skal beskyttes, og som kun i helt særlige tilfælde bør begrænses. FN- forbundet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

EUROPA-PARLAMENTET. Retsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse EUROPA-PARLAMENTET 2004 Retsudvalget 2009 2007/0248(COD) 19.3.2008 UDKAST TIL UDTALELSE fra Retsudvalget til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere