Beretning VMÅ 2646 I,II,III Svendstrup Gårde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beretning VMÅ 2646 I,II,III Svendstrup Gårde"

Transkript

1 Beretning VMÅ 2646 I,II,III Svendstrup Gårde Års sogn, Års herred, Ålborg amt. Sted nr Sb.nr Kampagne: , Kampagne: og Kampagne: KUAS nr /VMÅ

2 Kort over udgravningsfelterne Indledende bemærkninger Nærværende beretning dækker tre gravekampagner under journ. nr. VMÅ Udgravningerne blev foretaget i efteråret 2011 og foråret 2012 af Vesthimmerlands Museum Aars. Beretningerne kan læses som en helhed eller som tre selvstændige beretninger. VMÅ 2646 etape III Abstract Nærværende beretning dækker over den tredje etape af undersøgelserne under journalnummer VMÅ Ved udgravningen blev der registreret et toskibet langhus fra senneolitikum, et fire- eller seks-stolpeanlæg, der sandsynligvis skal dateres til bronzealder, to mulige treskibede huse fra yngre bronzealder og en neolitisk grube, der dateres til enkeltgravstid. Endvidere blev der registreret adskillige kogegruber og andre smågruber. Undersøgelsens forhistorie Grundet en planlagt udvidelse af grusgraven ved Blærevej (Kroghs Stensiloer A/S) mellem Aars og Blære foretog Vesthimmerlands Museum (VMÅ) i sommeren 2008 en forundersøgelse af det berørte område. Ved forundersøgelsen blev der fundet adskillige forhistoriske anlæg i form af gruber og stolpehuller. På den baggrund vurderede museet, at egentlige udgravninger af dele af det forundersøgte areal var nødvendig. Udgravningerne bliver foretaget løbende i takt med grusgravens udvidelse. 2

3 Administrative data Udgravningen blev finansieret af Kroghs Stensiloer A/S, Klim Strandvej 284, 9690 Fjerritslev med tilskud fra Kulturarvsstyrelsen. Budgettet for udgravningen blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Ansvarlig for udgravningen var Vesthimmerlands Museum, som ligeledes opbevarer alle fund og dokumentation vedrørende sagen. Dokumentationen opbevares under journalnr. VMÅ 2646 i museets arkiv. Topografi, terræn og undergrund Udgravningsfelternes placering i terrænet, markeret med blå Lokaliteten er beliggende mellem Aars og landsbyen Blære på et stort plateau, som mod øst skråner ned mod Halkjær Ådal. Undergrunden på stedet var en blandingsjord som enkelte steder var gruset, men som overordnet bestod af brungult let leret sand. Målesystem Der blev anvendt GPS i system UTM Zone 32 Euref89 til indmåling af felt og diverse anlæg. Øvrige data Muldafrømningen blev udført den med deltagelse af arkæolog Martin Sejr Nielsen og gravemaskine fra firmaet Oudrup Stenleje ApS. Den efterfølgende udgravning foregik fra d til I udgravningen deltog cand. mag. Ann Catherine Gadd, stud. mag. Line Lybek Witt og cand. mag. Martin Sejr Nielsen med sidstnævnte som daglig leder. Museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen var ansvarshavende leder. 3

4 Udgravningsmetode Udgravningen blev indledt med en afrømning af muldlaget. Dette blev foretaget med en gravemaskine på bånd med en to meter bred skovl. De fremkomne anlæg blev afrenset og indridset med skovl og markeret med pinde. Anlæggene blev efterfølgende indmålt med GPS. GPS-indmålingerne blev via Ark-digi konverteret til MapInfo-oversigtsplaner, som dannede grundlaget for den efterfølgende udgravningsstrategi. Det blev besluttet at koncentationen mod registreringen af de mulige huskonstruktioner og den neolitiske grube, samt enkelte andre gruber og kogegruber. Undersøgelsens resultater Ved undersøgelsen blev der afdækket et areal på 2118 m 2 fordelt på to felter (nordligt felt på 559 m 2 og et sydligt felt på 1559 m 2 ). Ved udgravningen blev der registreret et toskibet langhus fra senneolitikum, et treskibet langhus, der sandsynligvis skal dateres til yngre bronzealder, mens der ligeledes blev registreret et muligt treskibet langhus eller rammehus og et 4-stolpeanlæg, der har paralleller, som dateres til bronzelader. Endvidere blev der registreret en grube fra enkeltgravstid og adskillige kogegruber og smågruber, der sandsynligvis skal dateres til yngre bronzealder. I det følgende vil de væsentligste fund blive præsenteret. A579 Toskibet langhus A579 tolket grundplan 4

5 Længde og bredde Husets længde blev målt til 24,5 meter (fra østlige gavl til vestligste bevarede stolpehul). I bredden målte huset omkring 5,80 meter (målt mellem sydligt og nordligt vægforløb. Orientering Øst-vest med en lille drejning mod nordvest-sydøst. Bevaringsgrad Huset var bevaret ved seks tagbærende midtsuler og 33 sandsynlige væg- og gavlstolper. Der blev ikke erkendt spor efter en vestlig gavlkonstruktion, mens den østlige var bevaret ved fire stopler. At en eller begge gavle mangler, er ikke et særsyn ved toskibede huse i området (jf. f.eks. VMÅ 2608/2609). Tagbærende konstruktion Der var tale om en toskibet konstruktion med én række bestående af seks tagbærende stolper. Gennemsnitsdybden var på 29 cm, mens maks.-dybden var på 38 cm og en min.-dybde på 22 cm. A579 med A-nr. Længde mellem tagbærende A526 A527 = 340 cm A527 A528 = 350 cm A528 A520 = 340 cm A520 A501 = 630 cm A501 A499 = 300 cm 5

6 Bredde mellem de mulige vægforløg Bredden mellem de mulige vægforløb varierede fra omkring 560 cm i Øst til 580 cm i Vest. Mulig vægkonstruktion Der blev registreret et nordligt og et sydligt vægforløb. Det nordlige var bevaret ved 14 stolpehuller. I vestenden af det nordlige forløb fremstod stolpehullerne med en kort indbyrdes afstand, hvilket sandsynligvis skyldes, at der her er flere udskiftninger i denne del af huset, alternativt kan det skyldes, at der er tale om to vægforløb fra to forskellige konstruktioner (A579 og A580), der fremstår delvist overlappende. I så fald tolkes A458 og A460 som del af vægforløb tilhørende A580 (jf. grundplan over A580). I den østlige del var vægforløbet kun sporadisk bevaret. Dette forhold kan næppe skyldes en generel ringere bevaringsgrad i øst, da østgavlen er relativt godt bevaret, men skal måske forklares med forskellige typer af vægkonstruktioner, der afspejler forskellige behov i husets forskellige rum? Ved første øjekast ser det ud til, at det forholder sig omvendt i det sydlige vægforløb, men ser man på vægstolpernes bevaringsgrad, vil man også her se en tendens til, at den østlige del af forløbet er funderet lettere end i vestenden. På den måde kunne to østlige stolper (A578 og A577) kun erkendes i fladen, mens de målte "0 cm i profil/snit. Stolpehullernes gennemsnitlige dybde i det nordlige forløb målte 13 cm med en maks.-dybde på 22 cm og en min.-dybde på 1 cm. Stolpehullernes gennemsnitlige dybde i det sydlige forløb måle 10 cm med en maks.-dybde på 17 cm og en min.-dybde på 0 cm. Nordlig række: A456, A457, A458, A459, A460, A462, A465, A467, A468, A470, A471, A474, A477, A478 Sydlig række : A448, A525, A524, A523, A522, A576, A521, A517, A516, A515, A513, A505, A577, A578, A497 Gavlstolper: A494, A495, A496, A497. A497 er sandsynligvis en hjørnestolpe og indgår derfor både I gavl og som østligste stolpe i det sydlige vægforløb. Mulige indgange Der blev ikke fundet sikre indgange. Umiddelbart nord for det nordlige vægforløb blev der registreret to stopler, der med stor sandsynlighed er indgangsstolper. De omtalte anlæg er A464 og A466 og var bevaret i en dybde på henholdsvis 25 og 27 cm. Deres indbyrdes afstand målte omkring 70 cm, og der kan derfor godt være tale om en indgang. Der er dog en konflikt i relationen mellem mulig indgang og vægforløb. Konflikten består i, at en vægstolpe (A465), som indgår i det nordlige og sandsynligvis oprindelige vægforløb er placeret, så den blokerer for indgangen. Derfor må den mulige indgang tolkes som værende sekundær altså en tilbygning. Alternativt og måske mere sandsynligt skal indgangspartiet knyttes til en anden og ikke bevaret konstruktion - eller måske til konstruktionen A580? Der blev ikke erkendt noget indgangsparti i det sydlige vægforløb. Mulige interne anlæg I husets sydøstlige del blev der registreret to stolpehuller og et mindre fyldskifte. De tre anlæg (A502, A504, A503) danner ikke nogen struktur man umiddelbart kan tolke og anlæggene kan 6

7 ikke med sikkerhed knyttes til huset. I husets norvestlige del blev der registreret et stolpehul, som ikke med sikkerhed kan knyttes til huset. I midten af husets længdeakse blev registreret resterne af et ovalt ildsted (A529). Ildstedet fremstod som et mørkt trækulsholdigt fyldskifte med flere ildskørnede sten. Ildstedet målte 180X92 cm. og var bevaret i 8 cm dybde. Som fotografiet antyder, var anlægget flere steder gennempløjet af moderne plov. A529 i profil, set fra syd. Omkring 180 cm øst for ildstedet blev der registreret et udefinerbart fyldskifte, der målte 65X35 cm i fladen og var 8 cm dybt. I området mellem ildstedet (A529) og det nordlige vægforløb blev der registreret en mindre grube. Gruben var 23 cm dyb, og målte i fladen 75X45 cm. grubens funktion er uvis, men det er nærliggende at tolke den som opbevaringsgrube i relation til ildstedet. Mulige eksterne anlæg Der blev registreret adskillige anlæg i området omkring A579, men ingen af dem kan med sikkerhed knyttes til huset. Fund Indenfor husets grundplan blev der gjort flere fund, mens der også fremkom fund ved udgravningen af gruber og stolpehuller. En flintblok (X145) og et flintafslag med mulige brugsspor(x150) blev på den måde fundet på fladen inden for husets grundplan, og kan derfor med stor sandsynlighed knyttes til husets brugsperiode. I stolpehuller der er relateret til vægog gavlforløb, blev der fundet tre flintafslag (X140, X144, X148) og et ukarakteristisk randskår (X168). I husets bærende konstruktion blev der i A527 fundet en smule dårlig bevaret keramik (X136), en flintskraber (X137) og et flintafslag (X138). I en anden tagbærende stolpe (A528) blev der fundet et flintafslag (X135), en knusesten af flint (X141) og et bundskår (X142). I husets ildsted (A529) blev der fundet en knusesten (X155) og en del ukarakteristisk flint (samlet under X156). Endvidere blev der udtaget ti jordprøver af relevante anlæg (A467,A499,A501,A516,A517,A520,A526,A527,A528,A529) til diverse naturvidenskabelige analyser. 7

8 Datering Udfra husets grundplan og toskibede konstruktion skal huset tidsmæssigt placeres i yngre stenalder. Fund af flintblok, skraber og afslag understøtter denne tolkning. Det kan endnu ikke bestemmes, i hvilken periode af neolitikum huset knytter sig til, men da der er hjemtaget en del jordprøver til flotering, og dermed indsamling af materiale til 14 C-datering, kan disse måske give et mere nuanceret billede på et senere tidspunkt. Tolkning/problemstillinger Hus A579 fremstod i en relativ ringe bevaringsgrad, og den fremlagte grundplan er blot en ud af flere lignende tolkningsmuligheder. Ildstedet (A529) og den lille grube (A469) tolkes som samtidige med husets brugsfase. I det nordlige vægforløb er det sandsynligt at flere vægforløb overlapper, så der reelt er tale om vægforløb til to forskellige konstruktioner (A579 og A580). Samme problemstilling knytter sig til det mulige indgangsparti mod nord. Indgangen kan både knytte sig til A579 og A580. Dog virker det mest sandsynligt at indgangspartiet skal knyttes til A580. A580 4-stolpekonstruktion med muligt vægforløb? Umiddelbart nord for det 2-skibede hus A579 blev der registreret fire store stolpehuller, der tilsammen dannede en tilnærmelsesvis rektangulær konstruktion. Ved første øjekast fremstod anlægget som et ordinært 4-stolpeanlæg, der sandsynligvis har været anvendt som staklade. Ved nærmere undersøgelse ser det dog ud til, at der kan knyttes flere stolpehuller til konstruktionen. Derved ser det ud til at der kan være tale om en lille bygning med to sæt tagbærende stolper og med sporadisk bevaret vægkonstruktion, der har målt omkring 8,35x6,35 meter. A580 tolkningsforslag markeret med blå På den måde kan der være tale om en anden konstruktion med en anden funktion end en staklade. Der fremkom ingen fund, der kan fortælle om konstruktionenes funktion eller alder. 8

9 Mulig tagbærende konstruktion A422, A417, A420 og A414 tolkes som tagbærende stolper. Anlæggene var bevaret i en dybde på maksimum 45 cm og minimum 16 cm, mens den gennemsnitlige dybde var på omkring 30 cm. De fire anlæg danner to sæt tagbærende stolper. Det østlige sæt, bestående af A417 og A414, målte 385 cm i bredden, mens det vestlige sæt, bestående af A422 og A420, var en smule smallere og målte 365 cm i bredden. Afstanden mellem de to sæt målte omkring 400 cm. Muligt vægforløb Der blev registreret syv mindre stolpehuller, som kan tolkes som resterne af et vægforløb. Stolpehullernes gennemsnitlige dybde i det mulige vægforløb målte omkring 9 cm med en maks.-dybde på 14 cm og en min.-dybde på under en cm. Det mulige vægforløb var bevaret ved tre stolper i et øst-vestgående forløb syd for den tagbærende konstruktion. Der er tale om et tolkningsforslag, idet der blev registreret væsentligt flere stolper i området end de tre, der tolkes som vægforløb til A580. De resterende stolpehuller i området tolkes som relaterede til A579. Derved består A580 s sydlige vægforløb af A426, A458 og A460. Mod øst var der ligeledes bevaret tre stolper, som det formodes knytter sig til A580. En formodet østvæg består derved af A423, A424 og A425. Der blev ikke erkendt stolper eller anden tegn på vægforløb nord for den tagbærende konstruktion. Mod vest blev der registreret et stolpehul (A413), der kan tolkes som vægstolpe. De bevarede stolpehuller i det mulige vægforløb var placeret med nogenlunde ens indbyrdes afstand dvs. omkring 92 cm. Til gengæld dannede de ikke en lige linje. Derimod ser det ud til, at stolperne har været placeret forskudt. Det skal understreges, at der kun er bevaret to forløb, hvert bestående af tre stolper, hvorved det er vanskeligt at bestemme væggens karakter endeligt. Hvis der er tale om forskudte stolper kan det være udtryk for, at vægstolperne har skullet holde emner på plads måske i form af tværliggende planker eller groft fletværk. Muligt indgangsparti Der blev ikke registreret noget sikkert indgangsparti, men som beskrevet under A579 blev der registreret to stolpehuller A464 og A466 umiddelbart nord for A579 s nordlige vægforløb, men som ikke med sikekrhed kunne knyttes til A579 idet en vægstolpe ville blokkere for indgangen. 9

10 Der er derfor mulighed for at knytte det mulige indgangsparti til A580. A580 med tolket indgang og A-numre A580 tolkningsforslag med sydlig indgang, markeret med pil Interne anlæg Der blev registreret tre anlæg inden for den definerede grundplan. To mindre stolpehuller A421 og A416 bevaret i en dybde på henholdsvis seks og under en cm. De to stolpehuller var placeret på konstruktionenes øst-vestgående midterakse. Deres funktion er uvis og de kan 10

11 ikke med sikkerhed relateres til konstruktionens brugsperiode. Det sidste mulige interne anlæg var et mindre fyldskifte i konstruktionens østlige del. Anlægget var bevaret i 10 cm dybde. Anlæggets funktion og mulige samhørighed med A580 kunne ikke bestemmes. Tolkning Anlægget tolkes til at være en treskibet konstruktion bestående af to sæt tagbærende stolper og med en form for vægforløb med en mulig sydlig indgang. Hverken vægstolper, indgangsparti eller interne anlæg kan med sikkerhed knyttes til den bærende konstruktion. Konstruktionens funktion kan ikke bestemmes ligesom en datering heller ikke ligger helt fast. I det vesthimmerlandske område kendes der en mulig parallel, der dog var forsynet med væggrøft i stedet for vægstolper. Anlægget dateres til bronzealder og menes at have karakter af kultbygning eller relateret til bronzestøbning (jf. VMÅ 2550). A581 treskibet langhus? I den nordvestlige del af det sydlige felt blev registreret en del smågruber, kogegruber og stolpehuller. Der kunne udredes en grundplan af en mulig treskibet konstruktion. Alternativt er der tale om en tagbærende konstruktion uden vægforløb eller måske et dårligt bevaret rammehus. A581 oversigt over mulig treskibet konstruktion Bevaringsgrad Konstruktionen var bevaret ved fem sæt stolpehuller der udgjorde den tagbærende konstruktion, et muligt sydligt indgangsparti, seks smågruber og en kogegrube. Et mindre fyldskifte skal muligvis ligeledes knyttes til konstruktionen. 11

12 Længde og bredde Konstruktionen målte 14,10 meter i den bevarede længde. Det er sandsynligt at konstruktionen oprindeligt har været længere, men at moderne pløjning og grusgravsaktiviteter har umuliggjort en erkendelse af konstruktionens oprindelige omfang. Bredden blev målt til omkring 3,75 3,88 meter fra centrum til centrum af de formodede tagbærende stolpesæt. Orientering Øst-vest med en lille drejning mod nordvest-sydøst. Tagbærende konstruktion Nordlig række: A408, A530, A394, A385, A380, A376(?). Sydlig række : A402, A400, A393, A391, A387. Længde mellem tagbærende A408/A402 A530/A400 = 369 cm A530/A400 A394/A393 = 292 cm A394/A393 - A385/391 = 194 cm A385/391 A380/387 = 173 cm A380/387 A376/ = 285 cm (usikkert mål idet det østligste mulige tagbærende sæts sydlige ikke blev erkendt). Bredde mellem tagbærende A408/A402 = 385 cm A530/A400 = 365/382 cm (to mål idet A400 er en dobbeltstolpe, hvor stratigrafisk relation ikke kunne erkendes) A394/A393 = 388 cm A385/A391 = 388 cm A380/A387 = 386 cm 12

13 Mulig vægkonstruktion Der kunne ikke erkendes anlæg, der kunne have indgået i en vægkonstruktion. Mulige indgange A390 og A388 kan måske have udgjort et sydøstligt indgangsparti. Indgangspassagen har i så fald været omkring 85 cm bred. Anlæggene målte hver 10 cm i dybden. Anlæggene står en smule forskudt i forhold til den tagbærende konstruktions orientering, men ikke mere end at det er muligt at tolke dem som indgangsstolper. Mulige interne anlæg Smågruber: A377, A383, A384, A385, A396, A399. Kogegruber: A404. Stolpehuller: A378, A379, A381, A382, A405, A406, A407. Inden for den tolkede grundplan blev der registreret seks smågruber, hvor den ene havde gentagne nedgravninger (A384). Om der er tale om tømte kogegruber eller om gruberne har haft en anden funktion kan ikke umiddelbart bestemmes. Der blev registreret en regulær kogegrube (A404) i den vestlige del af den mulige huskonstruktion. Der blev endvidere registreret syv stolpehuller, der kan have haft funktioner som rumdelere eller som konstruktioner, der knytter sig til de mange gruber. Ingen af de interne anlæg kan med sikkerhed knyttes til A581 s brugstid, men man kan blot konstatere, at alle de mulige interne anlæg stratigrafisk respekterer hinanden og den tolkede bærende konstruktion. Mulige eksterne anlæg I umiddelbar nærhed af A581 blev registreret flere løse stolpehuller, mens der ganske få centimeter syd for den vestlige indgangsstolpe i det sydlige indgangsparti blev registreret en smågrube af samme karakter som de seks internt placerede gruber. Fund Der blev ikke gjort fund ved undersøgelsen af A581. Datering Tilstedeværelsen af de mange smågruber peger i retning af yngre bronzealder. Men da grundplan er atypisk og der ikke blev gjort daterende fund, kan en sikker datering ikke gives på nuværende tidspunkt. Tolkning/problemstillinger A581 er en atypisk konstruktion, idet de mulige tagbærende sæt er meget brede. Da der ikke blev erkendt nogle tegn på vægkonstruktion, kan det være udtryk for, at der aldrig har været en stolpesat sådan. Der kan have været tale om en art rammekonstruktion, men da en ramme ikke er bevaret eller erkendt, er det vanskeligt at tolke A581 som et rammehus. Det er måske mere sandsynligt, at der er tale om et tagdækket arbejdsområde, hvor der ikke har været 13

14 funderede vægge. Det mulige indgangsparti (A390 og A388) er i såfald vanskeligt at forklare, men de to stolper kan også have haft en anden funktion. A582 treskibet langhus A582 oversigtsplan Bevaringsgrad A582 var bevaret ved seks sæt tagbærende stolpehuller. To af sættene var fragmenterede, så det nordlige stolpehul manglede, hvilket i begge tilfælde skyldes at man ved etablering af yngre gruber har bortgravet de to stolpehuller. De tagbærende stolpehuller var bevaret i få centimeters dybde og det er derfor ikke bemærkelsesværdigt, at der ikke kunne erkendes vægforløb eller indgangsstolper. 14

15 A582 oversigtsplan med A-numre Længde og bredde A582 var bevaret i omkring 17,4 meters længde og havde en maksimumbredde på tre meter (mellem tagbærende) og en minimumsbredde på omkring 1,6 meter. Orientering Øst-vest med en lille drejning mod nordvest-sødøst. Tagbærende konstruktion Nordlig række: A548, A559, A571, A570. Sydlig række : A543, A547, A551, A557, A572, A573. Længde mellem tagbærende /A543 A548/547 = 507 cm A548/A547 - /A551 = 390 cm /A551 A559/A557 = 360 cm A559/A557 A571/A572 = 340 cm A571/A572 A570/A573 = 75 cm 15

16 Bredde mellem tagbærende /A543 = ukendt A548/A547 = 300 cm /A551 = ukendt A559/A557 = 250 cm A571/A572 = 230 cm A570/A573 = 160 cm Mulig vægkonstruktion Der kunne ikke erkendes spor efter vægkonstruktrioner, hvilket sandsynligvis skal ses i lyset af husets generelt dårlige bevaringsgrad. Mulige indgange Der kunne ikke erkendes spor efter indgange, hvilket igen skal ses i lyset af husets ringe bevaringsgrad. Mulige interne anlæg Stolpehuller: A550, A552, A553. Kogegruber: A555, A560, A561. Smågruber: A558 Der blev registreret tre mindre stolpehuller i husets midterområde. Deres funktion kunne ikke erkendes, og deres tilhørsforhold til huset kunne ikke med sikkerhed bestemmes. Endvidere blev der registreret tre kogegruber, hvor den ene muligvis skal tolkes som et ildsted (A560), der med stor sandsynlighed er knyttet til huset og dettes brugsperiode. Gruberne var placeret spredt i husets østlige del. En lille udefinerbar grube blev registreret umiddelbart syd for den tagbærende stolpe A557. Gruben kan have haft relation til en sydlig indgang, der dog ikke kunne erkendes. Der blev registreret en kogegrube A542 og en smågrube A554 i husets nordlige tagbærende forløb. Begge anlæg må være yngre end huset, idet de stratigrasfisk set ikke respekterer den tolkede grundplan. På den måde var begge anlæg placeret i områder, hvor der burde have ligget to tagbærende stolper. 16

17 Mulige eksterne anlæg Der blev registreret en del kogegruber, smågruber og stolpehuller i umiddelbar nærhed af A582, men ingen kan med sikkerhed knyttes til husets brugsperiode. Fund X171: hvæssesten fra A570 X172: floteringsprøve fra A560 X175: floteringsprøve fra A555 Datering Ud fra grundplanen og de interne og eksterne kogregruber skal huset tidsmæssigt placeres i yngre bronzealder. Tolkning/problemstillinger A582 har en irregulær grundplan, der varierer meget i bredden. Afstaden mellem de tagbærende sæt er ligeledes meget varierende. Fra tidligere gravekampagner i området (jf. VMÅ 2646I), blev der ligeledes registreret irregulære grundplaner. Det er derfor ikke et særsyn, at et hus fra yngre bronzealder fremstår irregulært. Huset var dårligt bevaret og de tagbærende stolper var bevaret i ganske få centimeters dybde, hvilket gjorde prøvetagning til flotering umuligt. 17

18 A442 neolitisk grube A442 grube fra enkeltgravskultur Allerede ved forundersøgelsen i det berørte område blev der registreret et fyldskifte, der i overfladen fremstod med flere flintaflsag og enkelte keramikskår. Der var tale om meget små, men ornamenterede keramikskår. Ornamentikken peger i retning af enkeltgravskultur. Form og størrelse I fladen havde gruben maksimummålene 240x180 cm. Grubens form var irregulær, men kan med lidt god vilje beskrives som en oval øst-vestorienteret nedgravning med en tunge rækkende mod syd(jf. figur ovenfor). Dybde Anlægget havde en maks.-dybde på 17 cm. Nedgravningens karakter og fyldbeskrivelse Anlægget stod klart afgrænset mod den lyse undergrund. Nedgravningens kanter fremstod relativt umarkant, men dog tilstrækkeligt til, at det er sandsynligt, at der må være tale om en nedgravning og ikke en form for nedslidning. Den sydligste del af anlægget var dog mere diffus og her kan det diskuteres, om der er tale om en form for nedslidning i relation til gruben. Fyldet fremstod som brungråt let leret sand indeholdende enkelte mindre stykker trækul og en enkelt håndstor sten. 18

19 Fund Ved udgravningen fremkom flere flintafslag og mulige slagsten (X170), mens der ligeledes fremkom enkelte stykker keramik (X169). Endvidere blev der hjemtaget en jordprøve til flotering (X167). Relaterede anlæg Ved tømning af anlægget fremkom et mindre stolpehul under anlæggets vestlige del. Det kunne ikke med sikkerhed påvises, at stolpehullet er sammenhørende med A442. A442 fotograferet fra vest. Forrest i billedets venstre side kan det beskrevne stolpehul anes i profil. Tolkning Anlægget tolkes som en grube eller en forsænkning, som kan have været anvendt som arbejdsområde. Diverse gruber Spredt ud over begge de undersøgte felter blev der registreret adskillige kogegruber og andre smågruber. Tilstedeværelsen af sådanne anlæg er umiddelbart karakteristisk for udgravningerne i området. Der blev registreret 20 kogegruber og 24 smågruber. 19

20 Kogegruber i nordlige felt markeret med rød Kogegruber i sydlige felt markeret med rød 20

21 Gruber i nordlige felt markeret med grøn Gruber i sydlige felt markeret med grøn Fremtidigt arbejde på stedet Der er på nuværende tidspunkt ikke planer om fremtidigt arbejde i området, men hvis grusgraven skal udvides yderligere, kan flere undersøgelser komme på tale. 21

22 Vesthimmerlands Museum d Arkæolog Martin Sejr Nielsen 22

23 VMÅ 2646 Etape II meter Kort over udgravningsfelterne Indledende bemærkninger Nærværende beretning dækker anden etape af udgravninerne under journ. nr. VMÅ Udgravningen blev foretaget i efteråret 2011 af Vesthimmerlands Museum Aars. Abstract Ved udgravningen blev fundet spor efter et neolitisk toskibet langhus, et ovnanlæg, flere gruber og kogegruber, samt spredte stolpehuller. Et ildsted i et fyldskifte kan med nogen sikkerhed knyttes til det toskibede langhus. Undersøgelsens forhistorie Grundet en planlagt udvidelse af grusgraven ved Blærevej mellem Års og Blære foretog Vesthimmerlands Museum (VMÅ) i sommeren 2008 en forundersøgelse af det berørte område. Ved forundersøgelsen blev der fundet adskillige forhistoriske anlæg i form af gruber og stolpehuller. På den baggrund vurderede museet, at egentlige udgravninger af dele af det forundersøgte areal var nødvendig. Udgravningerne bliver foretaget løbende i takt med grusgravens udviddelse. Administrative data Udgravningen blev finansieret af Kroghs Stensiloer A/S, Klim Strandvej 284, 9690 Fjerritslev og Kulturarvsstyrelsen. Budgettet for udgravningen blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Ansvarlig for udgravningen var Vesthimmerlands Museum, som ligeledes opbevarer alle fund 23

24 og dokumentation vedrørende sagen. Dokumentationen opbevares under journalnr. VMÅ 2646 i museets arkiv meter Udgravningsfeltets placering i terrænet Topografi, terræn og undergrund Lokaliteten er beliggende mellem Aars og landsbyen Blære på et stort plateau, som mod øst skråner ned mod Halkjær Ådal. Undergrunden på stedet var en blandingsjord som enkelte steder var gruset, men som overordnet bestod af brungult let leret sand. Målesystem Der blev anvendt GPS i system UTM Zone 32 Euref89 til indmåling af felt og diverse anlæg. Øvrige data Muldafrømningen blev udført den med deltagelse af Museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen og gravemaskine fra firmaet dm Entreprenør ApS. Den efterfølgende udgravning foregik fra d til I udgravningen deltog cand. mag. Sine Toft Jensen, cand. mag. Simon Kjær Nielsen og cand. mag. Martin Sejr Nielsen med sidstnævnte som daglig leder. Museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fungerede som ansvarshavende leder. Nærværende beretning, samt indtastning af lister er udført af Martin Sejr Nielsen 24

25 Udgravningsmetode Udgravningen blev indledt med en afrømning af muldlaget. Dette blev foretaget med en gravemaskine på bånd med en to meter bred skovl. De fremkomne anlæg blev afrenset og indridset med skovl og markeret med pinde. Anlæggene blev efterfølgende indmålt med GPS. GPS-indmålingerne blev via Ark-digi konverteret til MapInfo-oversigtsplaner, som dannede grundlaget for den efterfølgende udgravningsstrategi. Det blev besluttet at koncentrere sig om registreringen af et muligt toskibet langhus, samt enkelte gruber og kogegruber. Undersøgelsens resultater Oversigt over udgravningsfeltet Ved udgravningen blev der afdækket et felt på 742 m 2. I feltet blev der fundet et toskibet langhus (A366). Kogegruber, gruber og en grubeovn blev ligeledes registreret. Hus A366 var bevaret ved tagbærende stolpehuller, et større antal vægstolper, samt et internt liggende fyldskifte og et ildsted. Nord for hus A366 blev der dokumenteret en grubeovn A315, som var bevaret i 70 cm dybde. En mindre grube pakket med større sten blev også registreret (A295). Grubens funktion kunne ikke erkendes, men i grubens fyld blev fundet en kværnsten (ikke hjemtaget). I alt blev der dokumenteret fire kogegruber. Der blev også registreret en del løse stolpehuller uden specifik anlægsrelation. meter 25

26 Anlægsbeskrivelser A366 Toskibet langhus Oversigt over hus A366 med ildsted og nedslidningsområde Længde 17,80 meter (målt mellem de sandsynlige gavle). Orientering Øst-vest med en lille drejning mod nordvest-sødøst. Bevaringsgrad Huset var bevaret ved seks tagbærende stolper og 14 sandsynlige vægstolper. I den tagbærende række kunne man erkende mindst to mulige udskiftninger. Tagbærende konstruktion Der var tale om en toskibet konstruktion med én række tagbærende stolper. Gennemsnitsdybden var på 16 cm, mens maks-dybden var på 45 cm og en min-dybden 6 cm. Længde mellem tagbærende A350 A343/A357 = 265/295 cm A343/A357 A359 = 290/225 cm A359 A328 = 450 cm A328 A321 = 330 cm A321 A309 = 200 cm 0 2,5 5 meter 26

27 Bredde mellem de mulige vægforløg Bredden mellem de mulige vægforløb varierede fra omkring 450 cm i Øst til 480 cm i Vest. Mulig vægkonstruktion Ingen af de udpegede vægstolper kan med sikkerhed knyttes til huskonstruktionen. Stolpehullernes gennemsnitlige dybde målte 13 cm med en maks.-dybde på 19 cm og en min.- dybde på 4 cm. Nordlig række: A334, A332, A330, A326, A322 Sydlig række : A346, A345, A338, A337, A336, A327 Gavlstolper: A349, A308. Ved en alternativ tolkning kunne der være tale om tagbærende stolper i stedet for gavlstolper. Mulige indgange Der blev fundet flere mulige indgange. I det nordlige vægforløb kan både A334-A332 og A330- A328 tolkes som indgangspartier, mens A345-A356 kan udgøre et indgangsparti i det sydlige vægforløb. Mulige interne anlæg Foruden en del stolpehuller blev der erkendt et muligt internt anlæg A340. Dette kunne tolkes som et nedslidningsområde og var placeret centralt i husets vestlige del. I niveau II af nedslidningsområdet fremkom et ovalt ildsted A367, som var orienteret i samme retning som huset. I niveau II af A340 blev der også erkendt et blegt stolpehul, der tolkes som en mulig tagbærende stolpe (A359). Mulige eksterne anlæg En lille grube kan muligvis knyttes til husets brugsperiode. Der er tale om en mindre grube (A307), der er placeret sydøst for huset. Det var ikke muligt at bestemme grubens funktion. Fund Overordnet set var hus A366 fundtomt. Der blev dog fundet enkelte stykker keramik (X116 og X119). Datering Udfra husets grundplan og toskibede konstruktion skal huset tidsmæssigt placeres i yngre stenalder. Det kan endnu ikke bestemmes, i hvilken periode af neolitikum huset knytter sig til, men da der er hjemtaget en del jordprøver til flotering, og dermed indsamling af materiale til 14 C-datering, kan disse måske give et mere nuanceret billede på et senere tidspunkt. Tolkning/problemstillinger Hus A366 fremstod i en relativ ringe bevaringsgrad, og den fremlagte grundplan er blot en ud af flere lignende tolkningsmuligheder. Nedslidningsområdet (A340) og ildstedet (A367) tolkes som samtidige med husets brugsfase. 27

28 A315 grubeovn med indfyringsgrube/pyroteknisk anlæg Profilfoto af A315 Antal dokumenterede niveauer Anlægget blev dokumenteret i et overordnet niveau. Antal snit Anlægget blev udgravet ved et øst-vest-gående snit. Form, størrelse, orientering og fyld I fladen antog anlægget en oval form med let konkave langsider, men ikke nok til at kalde anlægget for 8-talsformet. Anlægget målte 225 cm i længden, 115 cm i bredden og arealmæssigt 2,25 m 2. I profilen bestod anlæggets fyld af et mørkt, gråligt opfyldningslag, hvorunder der kunne iagttages flere tynde horisonter af trækulsholdigt materiale, mens der ligeledes kunne erkendes flere rødlige fedtede lag, der sandsynligvis bestod af brændt tørv. Mod bunden blev registreret et lag pakket med hånd-store sten, der kunne erkendes langs hele anlæggets bund. Selve anlægget bestod af to sammenhængende nedgravninger, der tolkes som samhørende: En større østlig fordybning og en mindre vestlig fordybning. Det tolkes, at der er en direkte funktionsmæssig relation mellem de to nedgravninger eller fordybninger. Den omkringliggende undergrund viste ikke tydelige tegn på varmepåvirkning. 28

29 Datering Der blev ikke fundet daterbare fund, men lignende anlæg fra tidligere udgravninger i området er blevet dateret til yngre bronzealder (jf. VMÅ 2605/06). Tolkning/problemstillinger Anlægget tolkes som en ovn, hvor den større nedgravning er selve ovnkammeret, mens den mindre skal ses som en indfyringsgrube. Anlægget viser tegn på gentagne opvarmninger, men den omkringliggende undergrund viser ikke tegn på varmepåvirkning. Man kan derfor forestille sig, at ovnanlægget har haft en funktion, hvor meget høje temperaturer ikke var nødvendige. Stenlaget mod bunden kan have haft flere funktioner: Mindre hulrum mellem stenene kan have skabt den nødvendige luftcirkulation, der gjorde brændingen mulig, mens stenenes massefylde kan have haft en varmeakkumulerende effekt. Der er en række udgravningsmæssige problemstillinger forbundet med denne anlægstype. Når man dokumenterer typen ved at lægge et langsgående snit, har man ikke mulighed for at følge de enkelte lag. Sandsynligvis ville det være mere hensigtsmæssigt at fladegrave anlægget, og dokumentere de enkelte horisonter og lag i fladen. Derved vil man opnå en bedre rumlig forståelse af ovnkammeret, og måske derved komme anlæggets egentlige funktion nærmere. Fremtidigt arbejde på stedet Museet er bekendt med flere forhistoriske anlæg i området omkring lokaliteten. Museet ønsker derfor, forud for udvidelser af grusindvindingsområdet eller andet jordarbejde i området at foretage flere udgravninger både nord og vest for det her behandlede område. Vesthimmerlands Museum d Arkæolog Martin Sejr Nielsen 29

30 30

31 VMÅ 2646 Etape I Abstract Ved udgravningen blev der fundet bopladsrelaterede anlæg fra yngre bronzealder. Deriblandt seks treskibede huse, to store grubekomplekser, omkring 80 kogegruber, samt en del spredte gruber af forskellig karakter og stolpehuller. Udover anlæg, der relaterer sig til bronzealderen, blev der også registreret en neolitisk grube og en del løsfund ligeledes fra neolitikum. Undersøgelsens forhistorie Grundet en planlagt udvidelse af grusgraven ved Blærevej mellem Aars og Blære foretog Vesthimmerlands Museum (VMÅ) i sommeren 2008 en forundersøgelse af det berørte område. Ved forundersøgelsen fandtes der adskillige forhistoriske anlæg i form af gruber og stolpehuller. På den baggrund vurderede museet, at egentlige udgravninger af dele af det forundersøgte areal var nødvendig. Udgravningerne bliver foretaget løbende i takt med grusgravens udviddelse. Administrative data Udgravningen blev finansieret af Kroghs Stensiloer A/S, Klim Strandvej 284, 9690 Fjerritslev og Kulturarvsstyrelsen. Budgettet for udgravningen blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen. Ansvarlig for udgravningen var Vesthimmerlands Museum, som ligeledes opbevarer alle fund og dokumentation vedrørende sagen. Dokumentationen opbevares som journalnr i museets arkiv. Topografi, terræn og undergrund Udgravningsfeltets placering i terrænet (markeret med blå) meter 31

32 Lokaliteten er beliggende mellem Aars og landsbyen Blære på et stort plateau, som mod øst skråner ned mod Halkjær Ådal. Undergrunden på stedet var en blandingsjord som enkelte steder var gruset, men som overordnet bestod af brungult let leret sand. Målesystem Målesystemet blev oprettet ved, at der efter muldafrømningen oprettedes et retvinklet koordinatsystem med afsæt i målepunktet 100/100. Koordinatsystemet blev konstrueret med stigende y-værdier mod nord og stigende x-værdier mod øst. Feltkoordinaterne blev udlagt med GPS i system UTM zone 32 Euref89. Øvrige data Muldafrømningen blev påbegyndt den med deltagelse af museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen og gravemaskine fra firmaet Gunnar Nielsen A/S Entreprenør. Den efterfølgende udgravning foregik fra d til I udgravningen deltog stud. mag Jonatan Rose Andersen, cand. mag. Sine Toft Jensen, cand. mag. Simon Kjær Nielsen og cand. mag. Martin Sejr Nielsen med sidstnævnte som daglig leder. Museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen fungerede som ansvarlig leder. Udgravningsmetode Udgravningen blev indledt med en afrømning af muldlaget. Dette blev foretaget med en gravemaskine på bånd med en to meter bred skovl. De fremkomne anlæg blev afrenset og indridset med skovl og markeret med pinde. Et målesystem blev udlagt ved hjælp af GPS. Efterfølgende blev anlæggene indtegnet på plantegningerne i størrelsesforholdet 1:50 relateret til det udlagtemålesystem. Derved blev der skabt et overblik over alle fyldskifter, og en strategi for udgravningens videre forløb kunne planlægges. Det blev besluttet at koncentrere udgravningsindsatsen omkring de mange kogegruber og de fem erkendte hustomter, mens grubekomplekserne, der begge kun var delvist afdækkede, blev nedprioriteret en smule. Stolpehuller blev snittet med skovl og spade, mens profilerne blev afrenset med ske og tegnet i 1:20 på tegnefolie. Ved mindre gruber anvendtes samme fremgangsmåde. Ved de fleste kogegruber og de to brønde, blev der anvendt en minigraver til det grove arbejde. Ved de to grubekomplekser blev der også anvendt minigraver til at fladegrave til niveau II, da man derved måske ville få et bedre overblik over de enkelte interne anlæg. 32

33 Undersøgelsens resultater meter Oversigt over felt Ved udgravningen blev afdækket et felt på 5126 m 2. I feltet blev der fundet fem treskibede huse, mens endnu et blev delvist afdækket. Tre brønde og to større grubekomplekser, samt adskillige kogegruber, gruber og en brolægning blev ligeledes registreret. Hus A280 var bevaret ved tagbærende stolpehuller, et større antal vægstolper samt et antal formodede indgangsstolper og gavlstolper. I huset blev der også registreret et antal gruber og kogegruber. Hus A361 var bevaret ved stolpehullerne efter de tagbærende stolper samt ved to formodede indgangspartier, enkelte vægstolper, et antal kogegruber, gruber og et ildsted. Hus A362 var bevaret ved stolpehuller efter de tagbærende stolper, mens en hel del gruber og kogegruber og en formodet offergrube (A61) sandsynligvis også skal knyttes til huset. Hus A363 var bevaret ved de tagbærende stolpehuller, mens to kogegruber også tolkes som knyttet til huset. Hus A364 blev kun delvist afdækket, mens hus A365 var bevaret ved de tagbærende stolpehuller og flere kogegruber. A363 og A365 kan tolkes som to faser af samme hus. Flere steder i feltet kunne erkendes løsfund i form af flint, der tidsmæssigt relaterer sig til neolitikum. De to grubekomplekser, A276 og A277, blev begge tolket som aktivitetsområder. Det er vanskeligt at præsentere en entydig tolkning af de aktiviteter, der er foregået i A276 og A277. Det står dog klart, at der på et tidspunkt er blevet gravet nogle store gruber. Det ser ud til, at der i forskellige niveauer i gruberne er blevet anlagt nogle ovne/ildsteder, som er genkendelige ved flere tynde, ofte skålformede, trækulsholdige og typisk rødbrændte lag. I niv. II kunne det konstateres, at de tynde ildpåvirkede lag fandtes inden for en forholdsvist velafgrænset flade. Alene på denne baggrund bør de pågældende lag ikke opfattes som udsmidslag, men som et resultat af en kontrolleret brænding på stedet. De tre brønde A54, A55 og A199 blev snittet med minigraver, da de viste sig at være relativt dybe (op mod to meter dybe). Brøndene fyldtes hurtigt med vand og var derfor vanskelige at registrere tilfredsstillende. 33

34 En større grube A257, som stratigrafisk lå under østgavlen af et hus fra yngre bronzealder (A280), indeholdt en del knust flint og enkelte ornamenterede keramikstykker, der tidsmæssigt kan placeres i neolitikum. Anlægget tolkes derfor som neolitisk. En stenkoncentration (del af A157) omkring det nordlige indgangsparti i hus A280 kan tolkes som en brolægning. Stenene var placeret i et fyldskifte, der sandsynligvis er opstået på grund af nedslidning i området, hvilket er plausibelt i forhold til dets belligenhed omkring indgangen til huset. Fyldskifte og stenlægning udgør samlet set A157. En anden vigtig grube er A61. Den var sandsynligvis placeret internt i hus A362. Gruben indeholdt en del keramik, som tidsmæssigt kan placeres i yngre bronzealder. Et nedsat lerkar blev registreret i en mindre grube (A156). Lerkaret var bevaret i cirka 10 centimeters højde og dateres til yngre bronzealder. Der er sandsynligvis tale om et forrådskar. Udover stolpehuller var den hyppigst forekommende anlægstype kogegruber. I alt blev der registreret 80 anlæg, der kan henføres til denne hovedgruppe. Hovedgruppen kan indeles i mindst tre undergrupper: kogegrube med sten, kogegrube uden sten og tømt kogegrube. Den sidste er mere usikker, men betegner gruber, der af form og størrelse minder om kogegruber, men som kun har en meget lille mængde brændt materiale i fylden. Disse tolkes derfor som sløjfede kogegruber, hvor man har genanvendt sten eller trækul i gruber, der måske var placeret mere hensigtsmæssigt. Dette er et gæt, men da hovedparten af de tømte gruber er placeret i huse, kan man argumentere for sådan en tolkning (f.eks. fra et rum til et andet?). Ud af de 80 kogegruber kan syv placeres i undergruppen tømt kogegrube, mens resten fordeler sig relativt lige mellem de to andre grupper meter Oversigt over registrerede kogegruber i feltet (markeret med rød) 20 34

35 Anlægsbeskrivelser I dette afsnit behandles de vigtigste fund og iagttagelser. Supplerende oplysninger og beskrivelser af diverse anlæg kan indhentes i MUD-databasen. A280 Treskibet langhus A A206 A A205 A A229 A228 A227 A226 A280 treskibet hus fra yngre bronzealder 0 2,5 5 meter Længde 17,9 meter (målt mellem de sandsynlige gavle) Bredde 6,4 meter Orientering Øst-vest med en lille drejning mod nordvest-sydøst 35

36 Bevaringsgrad Huset var bevaret ved 12 tagbærende stolper, hvor en dog var en smule tvivlsom pga. dens placering, mens der var bevaret 17 mulige vægstolper. De tagbærende stolper var bevaret i en gennemsnitsdybde på 36,75 cm og hvor maks.-dybden målte 52 cm, mens min.-dybden målte 21 cm. Min-dybden blev målt i det mere tvivlsomme tagbærende anlæg (A182). Vægstolperne var bevaret i en gennemsnitsdybde på 16 cm, hvor maks.-dybden var 28 cm, mens min.- dybden målte 5 cm. Tagbærende konstruktion Der var tale om en treskibet konstruktion med 12 tagbærende stolper. To mulige udskiftninger kunne erkendes. Disse fordelte sig ligeligt mellem den nordlige og sydlige stolperække. De mulige tagbærende stolper er markeret med rødt på grundplanen. Nordlig række: A173, A177, A180, A281/A184, A206. Sydlig række : A172, A176, A179/A182, A185, A205. Længde mellem tagbærende A172/A173 A176/A177 = 350 cm A176/A177 A179,A182/A180 = 300 cm A179,A182/A180 A185/A184,A281: da det tagbærende sæt, der mod syd består af A185 og mod nord A281 og A184, er meget asymmetrisk, er der her opført et sydligt og et nordligt mål. S = 410 cm, N = 295 cm. A185/A184,A281 A205/A206: da det asymmetriske sæt også indgår i nærværende måling, er det igen hensigtsmæssigt at opføre en sydlig og en nordlig afstand. S = 252 cm, N = cm. Bredde mellem tagbærende A172/A173 = 237 cm A176/A177 = 240 cm A179/A180 = 237 cm A182/A180 = 290 cm A185/A184 = 316 cm A185/A281 = 300 cm 36

37 A205/A206 = 210 cm Mulig vægkonstruktion Nordlig række: A240, A241, A242, A200, A221, A213, A220 Sydlig række : A237, A236, A231, A230, A229, A228, A227 Sandsynlige gavlstolper Østgavl : A219, A226 Vestgavl: A238, A240 Indgange Der blev ikke erkendt nogle sikre indgange, men det er sandsynligt, at en nordlig indgang skal findes ved A200 og måske A242. Disse vægstolper er betydeligt dybere (28 cm) end resten af de formodede vægstolper. De er også en anelse indtrukne i forhold til det resterende vægforløb. Deres relation til et muligt eksternt anlæg, der kan tolkes som værende resten af en brolægning (jf. A157) taler også for, at den nordlige indgang har været placeret ved disse to stolper. Anlæggende A229 og A230 gør det sandsynligvis ud for en mulig sydlig indgang. Her er den bevarede dybde mere svingende da A229 måler 26 cm mens A230 måler 12 cm. Også her er de omtalte anlæg en smule indtrukne fra det resterende vægforløb. Mulige interne anlæg Indenfor husets grundplan blev der iagttaget flere gruber og stolpehuller. Der er tale om anlæg, som ikke med sikkerhed kan knyttes til husets brugsfase. De mulige interne anlæg kan opdeles i tre grupper: kogegruber (bordeaux), stolpehuller(hvid) og gruber (gul). Der fandtes i alt seks kogegruber, der lå inden for husets rammer. De var alle placeret så de, i husets længderetning, lå inden for de tre midterste sæt tagbærende stolper. Grubernes dybder varierede fra 24 til 45 cm. De to kogegruber A181 og A252 overlappede de to tagbærende stolper A179 og A281, på den baggrund kan det sluttes at A181 og A252 er yngre end disse stolper, men da begge stolper har sandsynlige udskiftninger (nemlig A184 og A182), der ikke er berørt af kogegruberne, kan kogegruberne stadig tolkes som interne anlæg og som værende samtidige med huset. Af de interne stolpehuller er det kun A183, der er væsentlig at nævne her. Dette anlæg er nemlig placeret i et område, hvor der burde have været en tagbærende stolpe. Da A183s dybde (5 cm) står i skarp kontrast til dybderne i husets andre tagbærende stolpehuller, er det dog problematisk at tolke det som værende tagbærende og det må derfor forblive tvivlsomt i tolkningen af husets grundplan. Der fandtes tre smågruber inden for husets grundplan. Fælles for disse var, at de alle var placeret i forbindelse til et tagbærende stolpehul. To af de tagbærende (A173 og A176) var 37

38 gravet ned i hver deres grube (henholdsvis A175 og A178), og man kunne her tolke gruberne som selve nedgravningen til stolpen (dog usædvanligt store), men da den sidste tagbærende (A172) kun delvist var gravet ned i en grube (A174), kan der være tale om ældre gruber, som stolperne mere eller mindre tilfældigt var gravet ned i. Fund Stolpehullerne var stort set fundtomme. Dog fremkom der nogle flintafslag i A219 (X94) og i A206 (X93). I gruben A174 fremkom en smule keramik (X57), der sandsynligvis skal dateres til yngre bronzealder. I kogegruben A252 fremkom et randskår (X104). Hverken A252 eller A174 kan dog med sikkerhed knyttes til husets brugsfase. I nedslidningsområdet mellem de brolagte sten (A157) fremkom flere knusesten, der ikke blev hjemtaget, mens en flintskraber (X61) ligeledes fremkom i dette område. Der blev taget floteringsprøver af stort set alle tagbærende stolpehuller, samt af en række interne og eksterne anlæg. Prøvern blev udtaget med henblik på makrofossiler og 14 C-datering. Mulige eksterne anlæg Umiddelbart nord for husets grundplan lå et større grubelignende anlæg, som er beskrevet under A157. Datering Ud fra husets grundplan dateres huset til yngre bronzealder omkring periode IV. Tolkning/problemstillinger Hus A280 var en konstruktion bestående af fem sæt tagbærende stolper og 17 mulige vægstolper, hvor fire kan tolkes som indgangsstolper. Til huset knyttes også seks kogegruber. Med udgangspunkt i de tagbærende stolpers størrelse og relativt lette erkendelighed formodes det, at alle tagbærende stolper blev erkendt. Til husets nordlige indgang relateres en delvist bevaret brolægning. Med afsæt i placeringen af de tagbærende stolper fremstår husets grundplan en smule irregulær. Overordnet set var de tagbærende sæts spænd-bredde større i vestenden end i østenden. 38

39 A361 Treskibet langhus A33 A32 A34 A3 A2 A1 A4 A238 A6 A28 A259 A260 A261 A8 A29 A7 A10 A9 A12 A11 A14 A13 A244 A16 A243 A15 A17 A18 A26 A24 A22 A23 0 2,5 meter 5 A361 husets grundplan er her renset for løse huller Længde Huset målte 18,3 meter mellem det vestligste og østligste sæt tagbærende stolpehuller. Orientering Huset var tilnærmelsesvis øst-vest-orienteret. Bevaringsgrad Huset var bevaret ved 16 tagbærende stolper, mens der var bevaret otte mulige indgangs- og gavlstolper. De tagbærende stolper havde en gennemsnitsdybde på cirka 20 cm, hvor maks.- dybden målte 34 cm, mens min.-dybden målte 5 cm. Indgangs- og gavlsstolperne var bevaret i en gennemsnitsdybde på 9,75 cm, hvor maks.-dybden var 15 cm, mens min.-dybden målte 5 cm. 39

40 Tagbærende konstruktion Der var tale om en treskibet konstruktion med syv sæt tagbærende stolper. en mulig udskiftning kunne erkendes (A2/A3). Denne var placeret i den nordlige stolperække. En tagbærende stolpe kunne ikke erkendes, da den sandsynligvis er bortgravet ved anlæggelsen af en gruppe kogegruber. Alternativt har den aldrig eksisteret. Nordlig række: A2/A3,, A29, A10, A12, A14, A16 Sydlig række : A1, A4, A7, A9, A11, A13, A15 Længde mellem tagbærende A1/A2,A3 A4/ = 344 cm A4/ - A7/A29 = 370 cm A7/A29 A9/A10 = 240 cm A9/A10 A11/A12 = 295 cm A11/A12 A13/A14 = 300 cm A13/A14 A15/A16 = 285 cm Bredde mellem tagbærende A1 A2/A3 = 280 cm A4 A7 A29 = 200 cm A9 A10 = 270 cm A11 A12 = 270 cm A13 A14 = 240 cm A15 A16 = 250 cm Mulige indgange og gavl Der synes ikke at være bevarede vægstolper. 40

41 Nordligt indgangsparti: A32, A33, A34, A17 Sydligt indgangsparti : A22, A23, A24 Gavlstolper: A17, A18 Mulige interne anlæg Inden for husets grundplan blev derfundet flere stolpehuller, gruber, kogegruber og ildsteder. Der var tale om anlæg, som ikke med sikkerhed kunne knyttes til husets brugsfase. I husets vestlige del blev der fundet fem kogegruber og et ildsted (markeret med bordeaux), mens der kun blev fundet en kogegrube i husets østlige del. I husets vestlige del blev der også fundet to mindre gruber (markeret med gul), mens der i den østlige blev erkendt en. Grubernes funktion kunne ikke bestemmes. Der blev erkendt stolpehuller i hele huset. Flere af disse lå på samme hovedlinjer som de tagbærende rækker. Det kan derfor ikke udelukkes at huset har haft flere faser, men grundet husets ringe bevaringsgrad kan sådanne ikke udskilles. Fund Husets stolpehuller og mulige interne anlæg var stort set fundtomme. I et stolpehul (A42), der ikke med sikkerhed kan knyttes til husets brugsfase, fremkom ukarakteristisk keramik (X6), mens der i en grube (A8) ligeledes fremkom et sideskår (X8). Mulige eksterne anlæg Huset ligger i et område med talrige kogegruber, mens der umiddelbart nord for huset er erkendt en brønd. Datering Da der ikke er fundet nogle daterbare fund, som med sikkerhed kan knyttes til huset, er husets grundplan det eneste udgangspunkt for en datering. Grundplanen var imidlertid relativt dårligt bevaret og dateringen peger derfor i to retninger: den ene tyder på at huset tidsmæssigt skal placeres omkring overgangen fra ældre til yngre bronzealder, mens den anden peger på en væsentlig yngre datering til omkring romersk jernalder. Der er taget en del prøver til flotering, og måske disse vil give en mere sikker datering. Tolkning/problemstillinger Hus A361 er en konstruktion bestående af syv sæt tagbærende stolper, otte mulige stolper, som indgår i husets indgangspartier og to mulige gavlstopler. Husets tredje sæt tagbærende stolper (talt fra vest) er sandsynligvis blevet udskiftet på et tidspunkt i husets brugsfase. Flere andre løse stolpehuller sandsynliggør, at huset har haft flere faser, men på grund af den 41

Vesthimmerlands Museum. Bygherrerapport for VMÅ 2608/2609 Svenstrup Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr , Sb. nr.

Vesthimmerlands Museum. Bygherrerapport for VMÅ 2608/2609 Svenstrup Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr , Sb. nr. Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2608/2609 Svenstrup 13-14 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 342 og 343 1. Indledning...4 2. Landskabet...5 3. Udgravningens metode...5

Læs mere

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd

VHM Danserhøj. VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd VHM 00571 Danserhøj Øster Brønderslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100119-137 VHM00571_F4048. Udvidelse ved brønden (A001). Fladen inden maskinsnitning påbegyndtes. Set fra syd Arkæologisk

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Beretning for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Beretning VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt KUAS j.nr. 2009-7.24.02/VMÅ-0008

Læs mere

Finérvej, Gadstrup sogn

Finérvej, Gadstrup sogn Arkæologisk undersøgelse af bebyggelse fra bronzealder og yngre førromersk jernalder Finérvej, Gadstrup sogn Bygherrerapport ROM 2394 Stednr. 020110 FINÉRVEJ Bebyggelse Matr.nr. 10a Brordrup By, Gadstrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

ENGGÅRDEN. bygherrerapport. NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) KUAS j.nr.

ENGGÅRDEN. bygherrerapport. NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) KUAS j.nr. ENGGÅRDEN bygherrerapport NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) KUAS j.nr. 2003 2122-1550 1 Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse ved

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109.

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109. , Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr. 17.09.01. Sb.nr. 109. Kampagne: 31-01-01 KUAS nr. 011-7.4.0/VKH-0001 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn

Læs mere

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297.

HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr Sb.nr. 297. HAM5236 Nustrup I, Nustrup sogn, Gram herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 22.02.06. Sb.nr. 297. Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup til Gram (Haderslev

Læs mere

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred

OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred OBM4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov Sogn, Vends Herred Arkæologisk undersøgelse af bopladslevn fra yngre bronzealder og ældre romersk eller tidlig yngre romersk jernalder udført forud for anlægsarbejde.

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00899 Torkilstrupvej 21

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00899 Torkilstrupvej 21 Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00899 Torkilstrupvej 21 Udført af Marie Brinch for Museum Lolland Falster Museets j.nr.: MLF00899 KUAS j.nr.: - Stednavn: Torkilstrupvej 21 Stednr:

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2602 og A3302 Stenildvad Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg amt. Stednr.12.08.14, Sb. Nr. 338 Indholdsfortegnelse Kort...s. 3 1. Undersøgelsens forhistorie...s.

Læs mere

Bygherrerapport for udgravningen af etape 1 af en bronzealderboplads ved Ginnerup, THY 5056, 2008.

Bygherrerapport for udgravningen af etape 1 af en bronzealderboplads ved Ginnerup, THY 5056, 2008. Bygherrerapport for udgravningen af etape 1 af en bronzealderboplads ved Ginnerup, THY 5056, 2008. Af Mette Roesgaard Hansen omtrent en kilometer vest for Limfjorden. På ældre kort fremgår det tydeligt

Læs mere

VSM Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt Indholdsfortegnelse. Topografi, terræn og undergrund...

VSM Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt Indholdsfortegnelse. Topografi, terræn og undergrund... VSM 09819 Jegstrupvej Vest 107, Ravnstrup sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130810-209 KUAS j.nr.: 2011-7.24.04/VSM-0001 Rapport for prøvegravning forud for skovrejsning med dybdepløjning Udført af Sanne

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport VMÅ2795 Hestbækgård 2014,1 Kulturstyrelsens journalnr: 2014-7.24.02/VMÅ-0006 Sted nr. 12.02.05, Sb. Nr. 88. Fovlum sogn, Gislum herred, tidl. Aalborg amt. 1 Indhold Abstract...

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder

OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder OBM 2592 Hyllehøjskolen, Kavslunde sogn Arkæologisk udgravning af hus og gruber fra yngre bronzealder Af Museumsinspektør Mette Sejr Thomsen Arkæologisk rapport nr. 101, 2007 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport Systematisk udgravning HBV1447 Bæklund II Andst sogn, Anst herred, Region Syddanmark KUAS nr. 2011-7.24.02/HBV-0012 Stednr. 190101-127 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2,

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 916A RØRGÅRDSVEJ

BYGHERRERAPPORT SMS 916A RØRGÅRDSVEJ Skive Museum, Arkæologisk Afdeling BYGHERRERAPPORT RØRGÅRDSVEJ RØRGÅRDSVEJ, SMOLLERUP SOGN, FJENDS HERRED, VIBORG AMT. STEDNR. 13.01.13. KURT GLINTBORG OVERGAARD * SKIVE MUSEUM AUD 2005 Rørgårdsvej 13.01.13

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

SMS 1018A. Bygherrerapport. SMS1018A, Vium Mølle II

SMS 1018A. Bygherrerapport. SMS1018A, Vium Mølle II Bygherrerapport Udgravning af gruber og hustomter fra jernalder og vikingetid/tidlig middelalder samt hegns- og grøftanlæg fra germansk jernalder/vikingetid. Sagsinfo SMS1018A Vium Hankanlæg, Vium Mølle

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2582 Borregård 1 Overlade sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.09 Ved: Sine Toft Jensen Bygherrerapport for VMÅ 2582 Borregård 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2538 Hustomter fra sen bondestenalder til yngre bronzealder Af: Mag. Art. Niels Terkildsen Bygherrerapport for VMÅ 2538 Rønbjerggaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

TAK 1183 Midlergården EU

TAK 1183 Midlergården EU TAK 1183 Midlergården EU Matrikel nr. 9au Brøndbyvester By, Brøndby sogn, Smørum herred, Københavns amt. Sted nr. 020203, sb 43 (KUAS j. nr. 2003-2123-0327). Beretning for arkæologisk undersøgelse i forbindelse

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Bygherrerapport SMS 905 A Tværvej, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Stednr

Bygherrerapport SMS 905 A Tværvej, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Stednr Skive Museum, Arkæologisk afdeling Bygherrerapport SMS 905 A Tværvej, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Stednr.13.01.10 Forår 2005 Inge Kjær Resume: Forud for byggemodning af 7600 m 2 beliggende

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

SBM1383 Firgårde IV etape I Forsinkelsesbassin Kulturhistorisk rapport

SBM1383 Firgårde IV etape I Forsinkelsesbassin Kulturhistorisk rapport SBM1383 Firgårde IV etape I Forsinkelsesbassin Kulturhistorisk rapport Langhuset K2 som den tog sig ud i undergrundsniveau. Stolperne fra tag og væg ses som rund/ovale mørkbrune spor. Set fra Vest. Dover

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299.

HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299. HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.02. Sb. nr. 299. Arkæologisk forundersøgelse forud for byggemodning af 5,5 hektar beliggende i den nordvestlige

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

VHM Ådalen etape 5

VHM Ådalen etape 5 VHM 00286 Ådalen etape 5 Ådalen, Brønderslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100101-142 VHM00286_05_F001. Søgegrøft 2 under muldafrømning. Arkæologisk forundersøgelse af

Læs mere

Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 263.

Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr Sb.nr. 263. Beretning for arkæologisk forundersøgelse TAK1548 Skovtofte, Lyngby-Tårbæk sogn, Sokkelund herred, tidl. København amt. Sted nr. 02.03.07. Sb.nr. 263. J.nr. TAK 1548 "Skovtofte" Matr.nr. 1ak og 1ba, Frederiksdal,

Læs mere

TROLD-AGER GIM UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

TROLD-AGER GIM UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3589 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

ARV 71 Øster Debel. Indholdsfortegnelse

ARV 71 Øster Debel. Indholdsfortegnelse ARV 71 Øster Debel V. Debel Gde, Ovtrup, matrikel 2d, Ovtrup sogn, Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190711, lokalitets nr. 177. KUAS Journalnr. 2015-7.24.02/ARV- 0004 Beretning

Læs mere

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:

Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Udgravningsrapport: ÅHM 5784 Humlemarken, Hobro, matr.nr.: 3as Hegedal, Hobro sogn, Onsild herred, Randers gl. amt.

Udgravningsrapport: ÅHM 5784 Humlemarken, Hobro, matr.nr.: 3as Hegedal, Hobro sogn, Onsild herred, Randers gl. amt. Udgravningsrapport: ÅHM 5784 Humlemarken, Hobro, matr.nr.: 3as Hegedal, 140703-67 Hobro sogn, Onsild herred, Randers gl. amt. Beretning for udgravning af 4 treskibede langhuse, 1 formodet økonomibygning

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.

Arkæologisk forundersøgelse Beretning. HOM897, Saaby, Østbirk. Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr. Arkæologisk forundersøgelse Beretning HOM897, Saaby, Østbirk Tidl. Skanderborg Amt, Voer Herred, Yding Sogn. Sted-SBnr.: 160515-230 Fig. 1. Den gule linje markerer kloakledningens forløb. Kort fra Gedved

Læs mere

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57.

OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Sb. Nr. 57. OBM5513 Fjernvarmen Nyborg-Ullerslev del 3, Ullerslev sogn, Vindinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.06.16. Sb. Nr. 57. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0038 Beretning for forundersøgelsen af fjernvarme

Læs mere

HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06.

HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06. HAM5168 Broderup Mark, Tinglev sogn, Sb 130, Slogs herred, tidl. Tønder amt. Sted nr. 21.04.06. Kampagne: 28-06-2011 KUAS nr.2010-7.24.04/msj-0001 Beretning vedr. forundersøgelse af skovrejsningsområde

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning Tingbakken III i Gjern

Kulturhistorisk rapport for udgravning Tingbakken III i Gjern Kulturhistorisk rapport for udgravning Tingbakken III i Gjern Journalnummer: SIM 216/2013 Sted: Tingbakken III SB Stednummer:160103-92 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/SIM-0010 Matr. nr.:1v Ejerlav: Gjern By Sogn:

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011

VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 1 Rapport for udgravning forud for etablering af elkabel, Skagerrak 4 Udført

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Beretning for arkæologisk forundersøgelse af LINDENBORGVEJ SYD II, Roskilde

Beretning for arkæologisk forundersøgelse af LINDENBORGVEJ SYD II, Roskilde Beretning for arkæologisk forundersøgelse af LINDENBORGVEJ SYD II, Roskilde ROM 2662 Stednr. 020410 LINDENBORGVEJ SYD ETAPE II Matr.nr. 32, Engmarken, Roskilde Jorder Roskilde sogn Sømme herred Københavns

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej

Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Purhusvej Journalnummer: SIM 603/2012 Sted: Purhusvej SB Stednummer: 160105-286 KUAS j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0022 Matr. nr.:22b og 60v Ejerlav: Hårup by Sogn:

Læs mere

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).

Der er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1). Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2619 Gårdstedgård Vilsted sogn, Slet herred, Aalborg amt Stednr. 12.07.14, Sb. nr. 10 Bygherrerapport for VMÅ 2619 Gårdstedgård Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens

Læs mere

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.:

VSM Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt , -16 KUAS j.nr.: 1 VSM 09260 Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130702-19, -16 KUAS j.nr.: 2003-2122-1606 Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Sidsel Wåhlin for

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape 3 Ålum

Kulturhistorisk Museum Randers. Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape 3 Ålum Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk Rapport for arkæologisk forundersøgelse KHM 1569 etape

Læs mere

Brinken II, Mogenstrup

Brinken II, Mogenstrup Brinken II, Mogenstrup Udgravningsberetning NÆM 2004:122 B KUAS FOR 2003-2122-0700 Næstved Museum 2005 Brinken II, Mogenstrup Udgravningsberetning J.nr. NÆM 2004:122 B; KUAS FOR 2003-2122-0700 Sted.nr.

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

HAM 5318 Petersborg, Uge sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.10. Sb.nr. 95.

HAM 5318 Petersborg, Uge sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.10. Sb.nr. 95. HAM 5318 Petersborg, Uge sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.10. Sb.nr. 95. Arkæologisk forundersøgelse af et delareal i forbindelse med råstofindvinding ved Hærvejen, syd for Urnehoved.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

KØM2671 Gl. Hastrup, Herfølge sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr Sb.nr. 100.

KØM2671 Gl. Hastrup, Herfølge sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr Sb.nr. 100. KØM2671 Gl. Hastrup, Herfølge sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.04. Sb.nr. 100. Kampagne: 18-03-2011 KUAS nr. 2011-7.24.02/KØM-0003 I forbindel med anlæggelse af regnvandsbassin

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt.

Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013 Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Abstract...

Læs mere

SIM 14/2007 Balle Huse Karen Rysgaard

SIM 14/2007 Balle Huse Karen Rysgaard Beretning for udgravning af dele af en bebyggelse fra yngre romersk/ældre germansk jernalder, Balle Huse, Balle sogn, Hids herred, gml. Viborg amt, stednr. 13.03.01-150, SIM 14/2007, KUAS j. nr. 2003-2123-1251

Læs mere