Dorette Uldall Over østfronten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dorette Uldall Over østfronten 1918 1"

Transkript

1 Dorette Uldall Over østfronten I februar til maj 1917 var Uldall ansat i UMs arkiv. 2 Hun blev ansat ( ) som kopist ved gesandtskabet i Petrograd og kom til at arbejde ved arkivet. 3 Uldall fratrådte ( ) og rejste fra Petrograd ( ) 4 i selskab med Camilla Munck, Jacob Garde og pastor Jakob Olrik. Uldall skrev om togrejsen over Pskov, østfronten, Berlin til København. 5 Tilbage i København blev hun ansat ved litauisk telegramagentur 6 og ved The Danish committee for the resumption of trade relations with Russia. 7 I og 1920 ansøgte hun UM om en eventuel ledigblivende stilling ved gesandtskab eller konsulat, 9 men her var ingen stillinger ledige. Springforbi, den Kære Viggo, du trænger vist til et brev, men jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal skrive om her sker jo ingen særlig epokegørende ting herude. Bryder du dig om at høre lidt om min rejse hjem fra Rusland? Den har jeg jo alligevel aldrig fået tid til at fortælle dig noget om. Altså: du ved, frøken Camilla Munck og jeg rejste sammen. Og så var der foruden os den katolske præst, pastor Jakob Olrik som du måske kan huske jeg har skrevet om, og cand. jur. Jacob Garde som du vist også kender fra mine familiebreve. Navnlig præsten tog sig faderligt af os det var i visse henseender meget bekvemt, i andre lidt anstrengende. Det blev til sidst så omtrent til at vi ikke måtte nyse uden at spørge ham om lov først. Men han var så smuk, så vi tilgav ham. Garde er meget tyk og moderlig doven, men forfærdelig rar, så vi klagede såmænd gennemgående ikke over selskabet. Garde var kurer og burde som sådan altså ikke slippe 1 Trsc. Bernadette Preben-Hansen 2 Frank le Sage de Fontenay, arkivar ved UM ( ): Frøken Dorette Uldall har arbejdet i UMs arkiv fra februar til maj 1917 og forlod efter eget ønske arkivet for at gøre tjeneste ved den østrigske afdeling af det danske gesandtskab i Petrograd, hvor hun et år arbejdede til sin fortsattes tilfredshed. Frøken Uldall, der har gode sprogkundskaber, var i den korte tid, hun var i arkivet, meget tjenstvillig og flink til sit arbejde og har ikke givet mig nogen grund til misfornøjelse (3.Q.16). Blyantsnotat, UM: Arkivaren: Uldall lidt forfjamsket. 3 Hedborn ( ): Undertegnede attesterer herved at frøken Uldall har været ansat som kopist ved den afdeling af det kongelige danske gesandtskab i Petrograd, der under verdenskrigen varetog de østrig-ungarske interesser i Rusland i det tidsrum, hvor jeg gjorde tjeneste ved dette som arkivar. Fa frøken Uldall har bedt mig om en udtalelse over hendes virksomhed i det tidsrum, cirka et halvt år, hvor jeg var hendes nærmeste overordnede, skal jeg herved oplyse følgende: frøken Uldall viste sig i den tid, hvor hun arbejdede under mig som en meget flittig og pålidelig dame, der altid udførte de hende overdragne arbejder med megen interesse og på fuldt tilfredsstillende måde. Da frøken Uldall ved siden heraf er i besiddelse af gode sprogkundskaber og er en særdeles dannet dame, er det mig en glæde at kunne anbefale hende på det bedste. Så vidt mig bekendt var frøken Uldall ansat ved ovennævnte gesandtskab fra maj måned 1917 indtil udgangen af april måned 1918 (3.Q.16). Blyantsnotat, UM: Hedborn-Pedersen: urigtigt, flink. 4 Gesandtskabet til UM ( ): Frøken Uldall fratrådte 1.5 og afrejste herfra 13.5 (3. L. 5/60). 5 Dorette Uldall, Springforbi ( ) til Viggo Christian Hansen Den litauiske legation København, legationssekretæren ( ): Frøken Dorette Uldall har været ansat ved litauisk telegramagentur i cirka fem måneder. Frøkenen var beskæftiget med dansk, tysk, fransk og engelsk korrespondance (maskinskrivning) samt oversættelser fortrinsvist til fransk, hvilket arbejde hun udførte med stor dygtighed og til kontorets fulde tilfredshed (3.Q.16). 7 Harald Holstein, København ( ): Frøken Dorette Uldall har været ansat i The Danish Committee For The Resumption Of Trade Relations With Russia i tiden maj til oktober 1920 og har været beskæftiget i komiteens informationsdepartement. Frøkenen har her passet arkivet og alt herunder hørende arbejde med flid og interesse og vist sig i besiddelse af gode sprogkundskaber. Frøken Uldall forlader sin stilling på grund af personaleindskrænkning og medtager vor anbefaling til anden lignende stilling (3.Q.16). 8 Uldall til UM ( ): Jeg har tidligere arbejdet i ministeriet og er nu for nylig vendt hjem fra et års tjeneste ved den danske legation i Petrograd, hvor hr. Hedborn-Pedersen var min nærmeste overordnede (3.Q.16). 9 Uldall til UM ( ) (3.Q.16). 10 Redaktøren har tilladt sig mindre sproglige rettelser og udeladelser.

2 kurertasken ud af sin hånd, hvilket Garde selvfølgelig ikke gad overholde. Der var da også enkelte pinlige tilfælde, hvor ingen anede, hvor kurertasken var henne. Og Garden for rundt og skældte os alle sammen ud, mest mig, fordi vi ikke havde passet bedre på den. Præsten var meget bly overfor kvinder som en katolsk præst jo skal være. Det vil sige han generede sig såmænd ikke for at optræde som vores skolemester ved alle lejligheder, men han holdt ikke rigtig af at følges med os på gaden eller spise med os på restaurant, hvilket han dog alt sammen måtte finde sig i og mere til, meget mere, stakkels mand. Nå, vi startede fra Petrograd mandag aften den , efter adskillige formaliteter for overhovedet at få lov til at slippe ud af byen samt belemret med pas og tilladelser fra både russere, danskere og tyskere, hvilket vi heldigvis alt sammen kunne overlade til præsten. Vi medbragte desuden en mægtig madkurv fra gummen, og den var god og omfangsrig, og den påtog vi os at administrere selv. Vi havde selvfølgelig de yndigste første klasses sovevogne. Frøken Munck og jeg i en, og Garde og præsten i en anden. Ganske vist blev der ikke redt seng i dem, og der var hverken vand eller vandfad eller andre bekvemmeligheder, men døren kunne låses af og det var hovedsagen. Da det blev sengetid, tog vi madkurven frem. Garde kom ind til os, præsten søgte i det første til at få os til at tro at han levede af meditationer alene, men vi opdagede ham nu snart, og så tog vi fat på gummens doer. Døren låste vi selvfølgelig først omhyggeligt, hvilket var meget klogt. Gangen blev efterhånden fuldstændig tilstoppet derude, ved hver station kom der nye ind, og hver gang kom de hen til os og rev og sled i døren. Vi sad ganske stille og sagde ikke et ord og lod dem rive, mens vi spiste vores gode mad. Engang imellem råbte Garde ud at vi var det kongelige danske gesandtskab, og det hjalp en tid, men ved næste station begyndte de igen. Da vi endelig ikke kunne spise mere og ville i seng, og Garde skulle ind til sig selv, kunne han næsten ikke få døren op, så fuldt var der derude. Han fik lige en sprække op som han kunne klemme sig ud igennem. Vi slukkede lyset imens for havde de set at vi kun var to derinde, havde de myrdet os, det er fuldstændigt afgjort. Da Garde var gået vil jeg indrømme at vi ikke følte os slet så store på det mere. Folk var jo rasende derude. Vi låste døren og krøb op i køjerne, tog vores pelse over os og lå så og småfrøs og skælvede oprigtig hver gang der blev rusket i døren. Men vi havde nu bestemt at vi ikke ville lukke op og vi gjorde det heller ikke, skønt vi mange gange var lige ved at lade os kujonere til det. Næste morgen klokken halv fem kom Garde og kaldte på os, og så måtte vi op. Det var i Torosino en lille landstation noget fra grænsen den nye grænse, altså der hvor tyskerne var kommet til. Vi tørnede ud i morgenluften. Videre forfriskede af søvnen var vi ikke, koldt og tåget var det også. Jeg blev sat til at passe bagagen, mens frøken Munck og herrerne rendte rundt og talte med alverdens mennesker om tog og forbindelser og så videre. Jeg var gnaven. Jeg frøs nederdrægtigt om fødderne, og videre morsomt var der ikke. Det eneste jeg havde at se på var stationsbygningen til den ene side og en godsvogn til den anden. Her sad jeg så på kurerkufferten i halvanden time, gud hvor var jeg arrig, hvorefter de andre omsider kom tilbage og præsenterede mig resultatet af deres anstrengelser. Nemlig at vi ingen tog kunne få til Pskov, kun i gunstigste fald en bondevogn til vores kufferter. Selv måtte vi traske de femogtyve verst hvilket er omtrent lige så mange kilometer hvilket dog under alle omstændigheder var bedre end at sidde på kurertasken. En bondemand med en pindevogn med halm i blev fremskaffet, bagagen læsset på og klokken seks begyndte vi så at traske. Der var vidunderligt smukt, vejen slyngede sig smal og sandet gennem en lille lige udsprunget birkelund - de var så fine de små træer - så ned gennem en rivende flod mellem høje brinker over et vadested gennem en gammel vandmølle, og så videre gennem fyrreskoven på den anden side, hvor solen skinnede på det grønne mos i bunden, og solsortene sang oppe i trætoppene. Ved ottetiden nåede vi en landsby, og så kunne vi da omsider få noget at spise. Det 2

3 havde været en lang formiddag. Dejeuneren indtoges hos bonden der havde kørt for os. Hans hytte var den sidste i byen. Den havde kun en eneste stue, og her boede hele familien: mand, kone, bedstemor og seks børn, den yngste var født dagen før. Vi foretrak at blive udenfor i græsset, hvor vi dækkede et dejligt bord på en af de store kufferter og sad på de små rundt om. Mad havde vi jo nok af, en samovar med kogende vand fik vi hos bonden og en stor krukke nymalket mælk, ellers er jeg ikke nogen ynder af mælk, men den var nu god, samt dejlige friske æg. Først havde vi dog været inde i hytten og gjort noget i retning af morgentoilette. Det bestod i at vi stillede os foran en vandspand, hvorefter den gamle kone hældte vand over vores hænder med en øse, det var i al beskedenhed. Men frokosten var dejlig. Du kan tro at vi var sultne. Inde i hyttens eneste vindue lå ungerne med næserne flade mod ruden, og udenfor gærdet kom landsbyens øvrige ungdom til i en beundrende klynge for at nyde det sjældne syn. Imens havde bonden på en eller anden mystisk måde fået fat i en vogn til, mage til den forrige, til at befordre os selv på. Så det tegnede jo såre godt. Så da vi ikke kunne få skruet mere i os, rejste vi os mætte og gode og beredte os på at fortsætte rejsen. I vores hjerters velvilje ville vi forære den eneste tiloversbleven sardin til bondens ældste søn. Men den unge mand var klogere end som så. Han så ned i æsken og derefter op på os med et svedent grin og brast derpå ud i en høj hånlatter. Vel var han en bonde, men alt hoppede han dog ikke på og han havde meget godt opdaget at vi ville holde ham for nar med at prøve på at få ham til at spise det djævelskab i blikdåsen. Så der kan man alligevel se hvor den medfødte intelligens kan florere selv blandt de umælende, havde jeg nær sagt. Nå, vi kravlede så op i køretøjet og anbragte os så godt vi kunne hvilket var temmelig skidt. Frøken Munck og jeg lå bag i vognen i høet med benene strittende ud i verden og ryggen støttet med en sæk, hvor Garde og præsten sad og tronende med hinanden om livet for at holde balancen. Vi vinkede farvel til landsbyens beboere og så kørte vi. Under farten nedover bakken udviklede vi alle vores bedste og ædleste egenskaber. Garde og præsten skældte hinanden ud i de mest flydende tungemål. De ville hver have lige meget af sækken og alt mens de inderligt omslyngede hinanden, skændtes de så det raslede efter. Frøken Munck og jeg sad som et par små bordben nede i bunden af vognen. Hele vægten hvilede på os for sækken med de to vrede herrer gled efterhånden mere og mere bagover, og navnlig Garde som var min part, vejede godt til. Vi gav selvfølgelig også ondt af os, og således nåede vi under gensidige venskabsytringer til grænsen fra Rusland ind i den neutrale zone som atten verst bred strækker sig ned til Pskov og den gamle front og den nye grænse. Her indstilledes fjendtlighederne idet den fælles fare atter førte os sammen. Vi havde nemlig alle kontrabande i kufferterne. Jeg havde to pund te, masser af silketøj og andre forbudte ting, teen var den værste nedenfor håndskreven fodnote som ikke gengives her, og nu måtte vi jo bruge al vores kløgt og snilde for ikke at blive visiteret. Frem sprang tre landevejsrøvere som Garde betegnede dem, tre russiske soldater som altså havde grænsevagt. Vi trak vores papirer frem, forklarede at vi hørte til det danske gesandtskab og ønskede at komme uhindret igennem. Efter nogen betænkning erklærede de sig også villige til at lade os få lov at passere. Men vores bagage måtte de undersøge. Nu kneb det. Men frøken Munck trak øjenbrynene i vejret og sagde: mine herrer det anvender hun gerne med held når det gælder: at blive kaldt herre kan bolsjevikkerne dårligt stå for. Altså mine herrer de tager åbenbart fejl, de forstod vist ikke at vi er danske diplomater og ønsker at rejse uforstyrret og standsmæssigt. Det hjalp, russerne er i det hele taget meget skikkelige til at lade sig imponere af et gesandtskab, tyskerne gør det derimod ikke videre indtryk på. Nå, vi slap forbi og var så inde i den neutrale zone. Den bestod af en skov, en lang landevej og fyr og birk på begge sider. Og her tilbragte vi så resten af dagen med at slæbe os frem: kørende, gående, traskende. For vi blev jo snart klare over at vi ikke 3

4 4 kunne holde ud at blive siddende i vognen, det gik for meget ud over den sjælelige harmoni og for øvrigt også over vores respektive siddeorganer. En efter en humpede vi ud og vandrede ved siden af karavanen. Med mellemrum mødte vi lange tog af flygtninge der drog tilbage til Rusland, nu da der var sluttet fred som man jo dengang endnu troede på. Lange rækker af kærrer mage til vores egne, med forpjuskede trætte mænd og kvinder mage til os. Det standmæssige var ikke fremherskende, når man så på vores befordring: en elendig arbejdskærre uden fjedre lavet af træpinde med halmen strittende ud alle vegne og vores pelse hængende omkring os for og bag samt den forfærdelige kurersæk tværs over. På langs i høet lå Garde, for han gad naturligvis ikke gå, barhovedet og uden støvle på det ene ben, for sålen var gået fra da vi traskede om morgenen, og nu ville han prøve at reparere den med en sten, men faldt i søvn under foretagendet. Han lignede en forulykket. Især da frøken Munck en tid lang sad på sækken ved hans hovedgærde og stirrede træt ud i verden, da sendte de forbidragende mange medlidende blikke til den stakkels unge enke som sad der og vogtede over liget af sin myrdede mand. Hen på eftermiddagen slap vi omsider ud af skoven, men landevejen fortsatte stadig lige ud i samme uendelighed. Flygtningene blev flere og flere, og efterhånden som vi nærmede os den tyske grænse, mødte vi hele familier som havde slået lejr ved vejkanten og boede her i løvhytter som de selv havde bygget. Det var folk som ville den modsatte vej, men ikke havde papirerne i tilstrækkelig orden og ikke kunne få lov at slippe ind i Tyskland. Vi så en del krigsmateriel, kanonlavetter og gamle feltkøkkener, alt sammen kasseret og rustent. Et sted lå en hvid hest i grøften og var død. Det hele så ret trøstesløst ud. Ved tretiden fik vi så for første gang øje på de tyske linier. De havde gjort betydelig mere ud af det end russerne. Tværs over vejen var slået en mægtig bom med skilderhuse på hver side, og bag den var der bygget barak på barak, en hel kaserneby til at huse den tyske grænsevagt, jeg ville næsten tro der lå et regiment, så vidt jeg kan dømme om den slags ting. Russerne havde altså fire mand i alt. Og nu kunne det ikke nytte at vi kørte op med vores danske gesandtskab. Det fik vi snart at mærke. Nå, vi nettede os så godt vi kunne før vi skulle stedes for de høje herrers åsyn. Endelig optræde værdigt og fornemt sagde præsten. Han gav os altid formaninger i forvejen. Vi trak handsker på og anbragte os atter ovenpå sækken i stilfuld standmæssighed. At traske følte vi alle, gik ikke an. Garde tog ren flip på og præsten børstede støvet af sine lange skørter og trak ligeledes handsker på, og så rullede ekvipagen op foran bommen og holdt. Herrerne steg af og gik hen for at forhandle med skildvagterne, mens vi andre blev siddende på sækken og så fornemme og uberørte ud. Men de tyske skildvagter var ikke så facile som de russiske. De lod åbenbart aldeles ikke til at være til sinds at lade os slippe ind i det forjættede land bag bommen. Efter megen snakken frem og tilbage endte forhandlingerne med at præsten og Garde blev tilsagt i audiens hos underofficeren i vagten hvorefter bommen åbnedes en sprække så de kunne smutte ind. Vi andre skulle bare blive ved at se fornemme ud. Men da far og onkel var godt og vel anbragte på den anden side af bommen, slappedes fornemheden kendeligt. Vi trak handskerne af og gav os til at sludre med de tyske soldater som var mere end villige til at få sig en lille snak. Du kan nok tænke at vi havde været lidt spændt på dette vores første bekendtskab med de berygtede feltgrå men jeg må tilstå at de var ganske anderledes end vi havde tænkt dem. Ja, det kan godt være at man ikke kan være bekendt at sige det, men herregud ret er dog ret, og når jeg faktisk aldrig har mærket andet end høflighed, venlighed og hjælpsomhed fra de tyske soldaters side, hvorfor skal jeg så sige noget andet. Vorherre skal vide at deres politik er modbydelig og jeg ønsker af hjertet at de allierede magter må vinde krigen, men personligt har jeg ikke lov til at sige andet end godt om tyskerne, og de kan da ærligt talt heller ikke gøre for at de har en så modbydelig karl til kejser. Nå, vi sad altså og

5 havde det rigtigt hyggeligt med skildvagterne, et par skikkelige rheinlændere som begge to led skrækkeligt af hjemve efter deres smukke fødeegn. De forlod bommen og kom hen til os på læsset og stod og fortalte os om hvor skønt der var hjemme nu hvor alting blomstrede, mens de måtte gå her i dette forfærdelige Rusland, hvor isen knap var smeltet og der næppe var et grønt blad at finde. De var virkeligt helt rørende. Engang imellem måtte de hen til bommen og ekspedere. Rejsende kom stadig strømmende, var papirerne i orden, åbnedes bommen og man slap ind i helligdommen, men var de det ikke og der fordredes åbenbart meget, så forblev den ubønhørligt lukket, og der var ikke andet at gøre end at vende om igen. Efter en tyve til tredve minutters ventetid kom vores herrer tilbage, men resultatet havde været alt andet end opmuntrende: ingen neutrale måtte passere det tyske rige, lige meget hvem de så end var, egentligt burde vi vende om med det samme, men vi havde omsider opnået tilladelse til at tale med kaptajnen som ville komme til stede om et par timer. Altså, mine damer, tålmodighed! Nå, vi var nærmest ligeglade, vi kravlede af vognen, bredte vores pelse ud i græsset på grøftekanten, fik madkurven frem, bøgerne med, og så lejrede vi os. Garde tændte sin pibe og præsten vandrede et par mil ind i landet med sit breviar. Det var også en af hans ideer i begyndelsen at han ikke kunne læse i breviaret uden at han var alene, den fik vi ham ligeledes kureret for. Nå, vi havde det rigtigt yndigt en halv times tid, da der pludselig indtrådte en feldvebel og sagde at vi alligevel gerne måtte slippe igennem her. De kunne tage ansvaret på sig ved de andre vagtstationer, der viste sig nemlig at være et par stykker til. Men vi kunne altså godt køre videre med det samme. Det var jo for så vidt såre skønt, men nu var det os ganske umuligt at finde præsten. Han havde til den grad søgt ensomhed at han var som sunket i jorden. Først vandrede jeg det meste af en halv time og søgte bag hver busk og i hver grøft jeg kunne finde, og derefter tog Garde fat. Han var endnu længere borte, men lige meget hjalp det; men på den måde gik der alligevel det meste af et par timer og da de var forløbne, kom præsten glad og smilende med breviaret, hvorefter vi atter besteg vort herskabelige køretøj, bommen gled til side og vi rullede ind i das große Vaterland. Det var en betagende følelse. Og så var det ikke engang det rigtige Vaterland, men kun noget de havde hugget fra russerne. Ak nej, vi skulle gennemgå mangen en skærsild endnu før vi indlodes i det rette himmerig, men det kommer. Nå, jo mere vi nærmede os Pskov, jo flere soldater og vagtposter mødte vi og jo mere vrøvl havde vi med at slippe forbi. De andre var efterhånden hoppet af læsset igen og gik pænt og adstadigt langs vejkanten og lod som de ikke kendte mig. Jeg gad nemlig ikke traske længere, så jeg sad på sækken i ensom majestæt indhyllet i mit hvide skind og med præstens paraply i hånden, den var det nemlig højtideligt blevet mig overdraget at passe på, samt den anden hånd hvilende på breviaret som også var betroet til min omsorg. Jeg lignede primadonnaen i en vandrende sigøjner trup, sagde Garde, og således holdt jeg altså mit indtog i Pskov. Pskov er en stor by. Der er både sporvogne og biografteatre og folk går pænt klædt på gaderne, de så alle sammen så milde og glade ud, når de så på mig, og det gjorde de alle, men jeg tror nu at det var fordi mit hvide skind klædte mig så godt. Nå, efter megen spørgen frem og tilbage rullede vi endelig op foran kommandanturen, og jeg blev nødt til at forlade min sæk. Og jeg vil indrømme at da jeg nu så vores befordring i civiliserede omgivelser kunne jeg ikke lade være med at udbryde: himmel har du set således ud! For der var nu ikke meget der mindede om et gesandtskab. Garde havde mere ret med hensyn til gøglertruppen. Nå, præsten og Garde begav sig nu på turne til de forskellige myndigheder, vognene holdt på hjørnet af et lille torv og et stræde ned til floden, og frøken Munck og jeg anbragte os på de to stene på hver side af en kældertrappe. Og her blev vi siddende ude af stand til at røre os, sige noget eller tænke en eneste klar tanke. Gud hvor var vi trætte, men det havde nu også været en lang dag. Til sidst sad vi og sov fuldstændig, engang imellem gav det et ryk, når hovedet dinglede bagover eller 5

6 ned på siden. Nå, omsider kom herrerne, der var ikke tale om at vi kunne komme videre den dag, nu var der telegraferet til hovedkvarteret om nærmere ordre, foreløbig måtte vi altså på hotel. Vi havde fået overladt tre værelser der var forbeholdt de tyske officerer, de havde været umådelig høflige, men give os lov til at passere Tyskland, kunne de altså ikke. Hvorefter vi samlede vores sidste kræfter og slæbte os hen til hotel London i Chaykovskogo Sergjevskaja. Kære Viggo, hvis du kommer til Pskov, skal du ikke tage ind på hotel London. Det er ganske vidst det bedste der findes, men så er det måske bedst du overhovedet ikke tager på hotel. Nå, frøken Munck og jeg fik et tilsyneladende dejligt stort værelse, rent var der nu og lyst og luftigt, med Garde til højre og præsten til venstre, så vi lå jo midt i familien. Der var ingen lagner på sengene, men det kunne vi få mod at erlægge fire rubler ekstra. Lyset kunne ikke brænde, klokken kunne ikke ringe og rullegardinerne ikke rulles op. Servante var der kun en af, den var gammel og brun og mør af ælde. Vandkanden var mørkerød, vandfadet himmelblåt og sæbeskålen spættet, spand var der ikke nogen af, men vi fik dog med stort besvær en gulvspand bragt til veje. Men så var der en vidunderlig udsigt over alle Pskovs tårne og kupler og grønne tage og store gamle trækroner imellem. Der er en bog der hedder byen med de grønne tage den må være skrevet om Pskov. Aldrig har jeg set så meget grønt: grønne tage, grønne kupler, grønne spir og grønne træer, det er en vidunderlig by, ældgammel og dejlig. Jeg skal vise dig nogle billeder jeg har derfra: der er så yndigt. Byen er ældgammel, en typisk russisk guvernements by, men Pskov har nu altid været noget særligt. Jeg tror den engang har været de gamle cæsarers residensstad, den er i hvert fald meget ældre end tsardømmet og så glimrende bevaret. Hele den gamle ringmur står endnu, i ruiner selvfølgelig, men man kan følge den hele vejen langs floden og langt ind i byen. Oppe på den højeste skrænt ved floden ligger det gamle Kreml, borgen som byen er bygget op omkring, højt oppe som en ørnerede knejsende over hele landskabet. Nu er kun katedralen bevaret, men den er ganske pragtfuld med grå og grønne kupler, klokketårn og buegange og store gamle træer omkring. Vi var deroppe den første aften efter at vi havde fået os hvilet lidt og stillet den værste sult, der var vidunderskønt i gyldent solnedgangs lys og masser af råger flagrende mellem de gamle træer. Nå, om aftenen fik vi en samovar op på vores værelse, og så tog vi atter fat på madkurven. Da vi var kommet i seng, hørte vi at der kom nogen til præsten, det var en tysk løjtnant som desværre skulle meddele at der intet svar var kommet fra hovedkvarteret. Næste morgen vandrede vi alle fire ned på kommandanturen; vi skulle med, sagde præsten, for at gøre indtryk på de tyske officerer, det var hans ramme alvor. Han var for resten meget sød, præsten, jeg skal ikke sige ham noget på, han forærede mig engang en hel æske chokolade fordi jeg havde syet et lillebitte hul på hans strømpe. Nå, men vi skulle altså gøre indtryk og tillige være fornemme. Vi tog atter handsker på og vandrede med ned i kommandanturen, hvor vi sad med hænderne let foldede i skødet og stenansigter. Desværre var der ingen der så vores fornemhed for vi fik slet ikke audiens, vi tilbragte tiden i forværelset, hvor vi gjorde psykologiske studier over landsforræderi, nemesis og lignende. Der var nemlig en russisk ritmester som var gået i tyskernes brød og nu gjorde tjeneste her. Og han befandt sig ikke godt. Han sad som en lus mellem to negle. Hans landmænd foragtede ham, og man kunne se hvor han ikke turde se dem ind i øjnene, og tyskerne sjoflede ham ganske tydeligt og åbenlyst. Underofficererne regnede ham ikke for det støv de trådte på, selvom han formentlig krøb for dem så overhøflig, mens han var næsten rå overfor russerne. Grå og gusten var han også med et sky og flakkende blik, det skulle han altså hellere have ladt være med. Nå, det fik vi altså ikke noget ud af og om aftenen kom den tyske løjtnant igen og meddelte at der var endnu intet svar. Han havde sådan en smuk stemme, og vi lå og lyttede og ærgrede os sådan over at vi var gået i seng, næste aften så vi ham, vi røg ud på gangen så snart vi hørte ham, han var virkelig også nydelig. Vort liv begyndte 6

7 nu at henrinde blidt og døsigt i den gode stad Pskov. Hver morgen gik præsten og Garde på kommandanturen, vi andre gik på torvet og købte ind til aftensmaden, så var vi lange ture rundt i byen og på den anden side af floden. Middagen tog vi i spisesalen, men om aftenen fik vi altid en samovar op på præstens værelse, det syntes han var mere sædeligt end at gå ind til os, og så drak vi te, røg og snakkede og spiste den gode mad som vi havde købt om formiddagen på torvet. Havde vi været artige, fik vi et stykke chokolade af præsten. Manden var endnu ikke fyldt seksogtredve år, men han følte det som sit kald at være vores bedstefar, og herregud når det nu kunne more ham og så var han så smuk. Når vi så var kommet i seng, kom vores daglige aftengæst den tyske løjtnant, ude på gangen altså, og meldte at der leider noch nicht var noget antwort, og så sov vi ind og vågnede til en ny begivenhedsrig dag hvor der skete akkurat det samme som de forrige. Jo, en dag skete der for resten noget, det var da kongen af Bayern kom, da var der parade og musik og masser af soldater, og vi rendte efter det alt sammen og morede os godt. Jeg var efterhånden helt holdt op at følge med tidsregningen. Jeg synes jeg havde tilbragt hele mit liv i Pskov og havde for øvrigt heller ikke noget som helst ønske om at komme derfra hvad der heller ikke var spor af udsigt til. Men skam få de katolikker der er klogere en som så og hænger sammen som ærtehalm. Præsten gik til ærkefeltprofeten eller hvad han nu var for en slags. Ganske vist erklærede han hver aften at det var håbløst at vores situation var fortvivlet og vi måtte ende vores liv som den hvide hest ude i skoven. Komme ind i Rusland igen kunne vi nemlig ikke, da vores pas kun lød på at komme ud, og penge havde vi efterhånden ikke flere af og kunne heller ikke få, da vi hverken måtte telegrafere eller skrive ud af byen. Men så var det altså at det katolske netværk til sidst blev vores redningsplanke. Gejstligheden indvirkede på excellence von Stangen og en eftermiddag kom præsten hjem som sejrherre og meldte at vi kunne rejse næste dag, netop som vi stod på trappen og skændtes med en tysk underofficer som ville smide os ud af vores værelser. Triumf og næste dag rejste vi. Nu kan jeg desværre ikke huske den kronologiske orden hvori denne rejse foregik, jeg ved kun at vi kom til stationen en eftermiddag i solskin og derefter blev beordret over i Entlausungs anstalten for at blive luset af inden vi overskred grænsen til det rigtige Tyskland. Det var sådan en forfærdelig pæn løjtnant som sad derovre. Han så ikke engang efter om vi havde nogen men skrev straks en attest på at vi var ganske lusefri. Det synes jeg var hensynsfuldt, og så måtte vi over til bagagen. Jeg fik præstens paraply stukket ud samt anbragtes ved kufferterne, mens de andre for omkring og forhandlede. Frøken Munck måtte jo med hver gang så længe det skulle foregå på russisk. Jeg fandt mig i min skæbne som en from kristen, men da nu Garde for femogtyvende gang havde tabt kurertasken af syne og jeg heller ikke anede hvor den var, og han som følge deraf begyndte at skælde mig ud som han plejede, så sagde jeg: Garde sagde jeg er det mig eller Dem der er kurer? De kan selv passe på Deres kurersæk og så gik jeg og skænkede ham ikke et blik mere. Vi havde førsteklasses sovevogn som vi plejede, men hvad det førsteklasses angik, så var det nu ikke så overvældende. Det mindede stærkt om en kreaturvogn med afdelte båse, fire i hver to foroven og to forneden. Der havde sikkert engang været yndige fløjlshynder, men nu var der ikke andet end spiralfjedre tilbage og dem lå vi så og hoppede på. Men så var der til gengæld propfuldt af flotte officerer, og det kan nu ikke nytte noget, for de tyske officerer ser godt ud og er morderlig høflige og korrekte overfor damer, i hvert fald i deres eget land. Nå, vi fik altså en såkaldt kupe for os selv, og så gik vi i seng, frøken Munck og jeg foroven og Garde og præsten forneden. Præsten tog det som en mand skønt han ikke kunne lide det, det var tydeligt nok, det er nu også lige hårdt nok for en katolsk præst som ikke engang må følges på gaden med sin egen søster at skulle ligge i sovekupe med hele to eksemplarer af det forhadte andet køn, men som sagt han tog det tappert. Natten var noget urolig. Spiralerne var både kolde og hårde, og når man bredte pelsen 7

8 ud til at ligge på, havde man ikke noget over sig. Og så var der et rend igennem hele tiden. Blussen med elektriske lamper, højrøstet afsked mellem officererne og diverse damer udenfor ved hver station, og så snorkede Garde, meget søvn fik vi ikke. Næste morgen var første pinsedag, og så var vi i Daugavpils. Det var også ved tre til halv fire tiden, ud i den tågede morgenluft, på en endeløs perron. Vi satte os på kurersækken, mens vores herrer besørgede forhandlingerne. Guderne må vide hvad der i grunden var så meget at snakke om, men det var på hver station, et held var det i hvert fald at nu behøvede frøken Munck ikke at være med mere for nu kunne det gå på tysk. Nå, til sidst fik vi da at vide at vi ikke kunne komme videre den dag, først om aftenen, hvorefter vi begav os ind i ventesalen, slugte et tyndt kaffesurrogat med et par tørre ostemadder til, og så hankede vi op i håndbagagen og gav os til at vandre de to til tre fjerding vej langs skinnerne i tiltagende hede og pinsesol, indtil vi nåede byen som altså var Daugavpils. Hvorfor den lå så langt fra stationen ved jeg ikke men det gjorde den nu. Det var meget årle om morgenen og byen sov endnu. Den eneste der var oppe var en lille jøde som stod udenfor sit hotel, han var nemlig værten, og han fangede os straks ind. Hvad hotellet hed, kan jeg ikke huske, men det var endnu værre end hotel London. Der var pompejanske kalkmalerier på trappegangene, ingen tjenestefolk at få fat i og ingen senge redt, beskidte lagener på dem alle. Vand, glas og så videre naturligvis ikke til at opdrive. Nå, ved selv at rende rundt samt skælde jøden ud fik vi dog endelig gjort kamrene beboelige, hvorefter vi opsnusede et badeværelse, pumpede karret fuldt og hoppede i. Klokken var nu hen ad otte. Hotellets beboere begyndte at vågne, og en efter en kom de hen og ruskede i døren til badekammeret. Det var åbenbart deres tid vi havde taget, men det var der jo ikke noget at gøre ved. Nå, da vi var rene, gik vi ind og gik i seng og sov til klokken elleve halv tolv, fik te op, klædte os på og satte os så fromt til at vente på, når det behagede præsten at komme hjem og bestemme når vi skulle spise til middag. Han var nemlig pisket til messe selvfølgelig. Det gjorde han ved alle mulige og umulige lejligheder og selv at bestemme middagen dristede vi os selvfølgelig ikke til. Omsider viste han sig da i landskabet, hvorpå vi forlod jødens haller som ikke forekom os appetitlige nok og vandrede hen til en restaurant lidt længere henne i gaden. Den var i al uskyldighed hos en ældre jødedame, det var alt sammen jøder der. Vi var de eneste gæster og førtes ind i en hyggelig stue med slagmalerier på væggene, urtepotter i vinduet, et herligt selvspillende orgel og udsigt til en gammel gård med grønne træer. Værtinden var i sort silke i anledning af pinsen og mægtig som en fregat under sejl. Da vi var ved desserten, kom hun smilende ind, satte spilleværket i gang hvilket ville sige det samme som at åbne for alle rædslers sluser. Det var et sådant spektakel at vi måtte sidde og skrige til hinanden for overhovedet at blive hørt, hvorpå hun glad og sejrstolt atter svævede ud. Vi udholdt pinen et passende stykke tid for ikke at såre den elskværdige dame, hvorefter vi flygtede. Hjemme på hotellet samlede vi vores pakkenelliker sammen, tog afsked med jøden og begav os atter ud på skinnerne i den rødmende eftermiddagssol mod vort fjerne mål: nemlig stationen. Og det var altså den interessanteste del af vor rejse der nu begyndte, nemlig igennem den gamle front. Vi kom i kupe med tre modbydelige jødedrenge som irriterede os usigeligt. Men vi blev for resten venner med dem til sidst. Vi tog fra Daugavpils ved solnedgangstider og det varede ikke længe, før vi var midt i den gamle front. Vi kørte en times tid igennem et terræn af lutter skyttegrave, forladte og sammenstyrtede, men mange var alligevel forholdsvis godt bevarede, så man kunne se langt ind i bakkeskrænterne hvor de var byggede, oceaner af rustent pigtråd, ødelagte feltkøkkener, gammelt rustent materiel af al slags. Vi så de store runde huller i jorden hvor granaterne var sprunget, og vi så skove hvor der ikke var andet end splintrede stubbe tilbage, og en hvor alle toppene af træerne var skudt af i en bestemt skrå linie. Vi så også en landsby der var skudt sammen. Der havde tyskerne ryddet op og gjort fint. 8

9 Af hele den forreste række huse stod kun en stump af skorstenen tilbage, men rundt om hver lille skorsten var murbrokkerne omhyggeligt fejet sammen, så det så pænt og ordentligt ud. Husene bagved manglede enten taget eller det halve eller en del af muren. Det var et trist syn midt i det smukke fredelige aftenlandskab, for kønt var der i den gyldne solnedgang. En ting der var endnu tristere var at høre alle de små polske børn der ved hver station kom og tiggede brød af de rejsende. Det var et helt kor af små spinkle barnestemmer. Jeg kunne næsten ikke holde ud at høre på det. Jeg kan høre det endnu så tydeligt. Midt om natten kom vi så til Vilnius hvor vi skulle bytte tog. Vi kom midt i en transport soldater der også skulle til Berlin. Jeg husker så tydeligt, hvordan frøken Munck og jeg stod ved toppen af trappen ned til tunnellen og ventede på vores herrer, mens de feltgrå myldrede omkring os op ad trappen. En underofficer råbte hele tiden: Fahrschein und Entläusungsschein bereithalten! Og de stakkels feltgrå der havde en utrolig oppakning at slæbe på havde forfærdelig svært ved at finde deres luseattest frem. Vi kom da ind i vores tog og fik for første gang en rigtig opredt seng. Ja, vi havde den lækreste sovekupe skinnende af blank mahogni med kridhvide lagener og bløde tæpper og det mest henrivende lille vaskerum ved siden af. Det delte vi ganske vist med herrerne for vi var nemlig to kupeer om det, men man kunne da råbe når man var færdig. Denne idyl skulle nu kun vare nogle timer for klokken fire skulle vi op igen og ud og fortolde i Virbalis. Men du kan tro vi nød de par timers søvn. I Virbalis blev vi brutalt vækket af præsten og måtte forlade vores paradis. Heldigvis varede tolden ikke længe, der var nemlig ikke andre passagerer end os og den spanske gesandt fra Petrograd som altså måtte være kommet en anden vej, hans kone og dennes jomfru. Så det gik såmænd meget nemt, men sove igen var der ikke tale om. Vi fik ordre til hurtigst muligt at vaske os og gøre os i stand for sovevognene skulle kobles fra og en spisevogn sættes i stedet. Dette sidste var jo absolut et forsonende moment. Vi fik da også vores bagage flyttet over i en anden vogn, jeg selvfølgelig med præstens paraply, den var efterhånden lige så uløseligt knyttet til min skæbne som halen er til en kat. Og nu var vi altså inde i Östpreußen. Solen skinnede og himlen var blå. Og vi var alle i perlehumør og minsandten om der ikke kom den kæreste lille marineofficer ind i vores kupe og flirter sødt og inderligt med os begge, mest med mig. Præsten læste i breviaret. Garde gik ude på gangen og røg, frøken Munck læste og sømanden og jeg talte om magen ting. For øvrigt spiste vi hele dagen igennem og jeg har aldrig i mit liv fået så meget mad som i den tyske spisevogn, så den historie med at Tyskland er ganske udhungret passer nu ikke. De rettede nogle portioner an så man korsede sig. Dagen forløb i den reneste idyl, vi læste og snakkede, og ved hver station hoppede vi af og købte guf og gik på perronen og spadserede med den lille sømand. Og så blev det aften, og så var vi i Berlin. Vi tog rørende afsked med sømanden, han skulle til Kiel, altså ombord. Vi smed bagagen ud af vinduet, da det nemlig var umuligt at komme til i døren og kørte til hotel Baltic ved Stettiner Bahnhof. Der skulle afgå nogle soldater til fronten da vi kom til banegården. Det var ikke noget muntert syn. Hvor de dog så triste ud alle sammen. Jeg husker en. Han sad ved siden af en ung pige på en kuffert og klappede hele tiden hendes hånd mens store tårer løb ned ad hans kinder. Der er ikke megen begejstring mere. Nå, vi nåede hotellet og fik vores bagage bragt op. Og da jeg nu triner ind i vores værelse, hvad ser jeg stikkende lige i vejret ovenpå mine kufferter: præstens paraply. Men da løftede jeg min hånd og trykkede på klokken og sagde til den indtrængende ånd: Vil De fjerne den paraply, den tilhører ikke mig. Hvorpå paraplyen forsvandt ud af min sfære, og jeg håber aldrig den skal komme derind igen. Men nu må jeg desværre forkorte min beretning betydeligt, da dette er mit sidste stykke papir. I Berlin levede vi som prinsesser, havde tæpper over hele gulvet og marmorkumme med både varmt og koldt vand. Vi gik på Unter den Linden og i operaen, og vi så Der eiserne Hindenburg, du ved ham de slår søm i. Hvor var han rædsom, man kan ikke 9

10 tænke sig noget gyseligere. Han står lige for enden af Sieges alle og virker sønderknusende på øjet. Den ni meter høje statue af Hindenburg blev bygget fra 1914 til 1916 og demonteret igen i Vi var i Berlin i fire dage og nød det meget, startede for Danmark en morgen klokken syv, blev klædt af til skindet i Warnemünde og åd os syge i wienerbrød. Og nu længes vi bare efter at komme af sted igen, jeg i hvert fald, selvom det er både rart og hyggeligt i lille Danmark. Dorette. Håndskreven fodnote: bogens handling følger nøje ovenstående med reference til Uldalls roman: På diplomatpas

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers.

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Onkel Ted 2 Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Egentlig er jeg for gammel til at have babysitter. Jeg er 11 år og kan sagtens være alene hjemme, men da mor og far skulle

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev: Mopsy og Daddy Cool Biffer stod tidligt op. De andre lå stadig og sov i Svend-fra-Skovens hule. Han gik op til lande - vejen og begyndte at gå tilbage mod sommer - huset. En landmand gav ham et lift på

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)

En lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns) En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først

Læs mere

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far

Skrevet af: Nicole 31oktober 2005. Surfer med far Skrevet af: Nicole 31oktober 2005 Surfer med far Kan du huske, da du fortalte mig om din tur ved stranden? Jeg kunne godt lide at høre om din oplevelse og tænkte, at du måske gerne vil huske, hvad du fortalte

Læs mere

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant

Vikar-Guide. Enkelt - eller dobbeltkonsonant Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 6. - 7. klasse Enkelt - eller dobbeltkonsonant 1. Fælles gennemgang: Start med at gennemgå oplysningerne i kassen. Kom evt. med flere eksempler. Lad derefter eleverne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

k o r t æ l l i n g e r

k o r t æ l l i n g e r k o r t æ l l i n g e r femsætningshistorier af Cüneyt Pala udgives i samarbejde med forlaget forlæns palepoets publishing, 2015 alle rettigheder, etc. til alle tider og enhver y o u r w o r d s a r e

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk

Eventyrakademiets serie. www.fortælling.dk PRØVESIDER Eventyrakademiets serie www.fortælling.dk Andre titler af samme forfatter: Drys fra himlen til mit jeg, en digtsamling, 2013 Fortæl med held, 2014 (Eventyrsamling) Eventyrakademiets serie Når

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser. 1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere