Prioritering af arealanvendelse i Danmark. Finn Arler Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioritering af arealanvendelse i Danmark. Finn Arler Aalborg Universitet"

Transkript

1 Prioritering af arealanvendelse i Danmark Finn Arler Aalborg Universitet

2 Projektets hjemmeside

3 Baggrund og formål På baggrund af, at de mange forskellige ønsker til brugen af det danske landareal ikke alle kan opfyldes, har projektet til formål: At skabe en bred offentlig debat om brugen og prioriteringen af de danske landarealer At invitere beslutningstagere til at gennemtænke prioriteringer ved anvendelsen det danske areal At komme med anbefalinger omkring prioritering, styring og regulering af arealanvendelsen

4 Processen

5 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Styregruppe: Stine Lea Jacobi, Realdania Lone Søderkvist Kristensen, Københavns Universitet Niels Østergård, Landinspektør, Adj. professor AaU Bruno Sander, Landbrug & Fødevarer Anker Madsen, Friluftsrådet Lars Steffensen, Landdistrikternes Fællesråd Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening Søren Gram, Teknologirådet Gy Larsen, Teknologirådet Nanna Finne Skovrup, Teknologirådet Finn Arler, AaU Daniel Galland, AaU Esben Munk Sørensen, AaU Michael Søgaard Jørgensen, AaU

6 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Workshop med eksperter og organisationer Omkring 50 deltagere fra mere end 30 videns- og interesseorganisationer

7 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet 17 repræsentanter for kommuner og regioner: Viborg, Aabenraa, Aarhus, Varde, Region Hovedstaden, Læsø, Herlev, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Helsingør, Furesø, Region Syddanmark, Allerød, Thisted, Svendborg, Albertslund og Brøndby Oplæg af bl.a. Holger Bisgaard, Miljøministeriet Berit Mathisen, KL September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

8 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

9 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Fremtidspanel Anni Matthiesen, Venstre Christian Poll, Alternativet Henrik Dahl, Liberal Alliance Ida Auken, Radikale Venstre Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti Steen Gade, Socialistisk Folkeparti

10 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

11 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

12 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

13 Rapporten

14 Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og værdier 2. De vigtigste former for arealanvendelse og drivkræfterne bag 3. Konflikter, kombinationer og synergier 4. Reguleringsmuligheder på forskellige niveauer 5. Scenarier for prioritering af arealanvendelsen

15 Globale trends Befolkningsudvikling fra 7,5 til 9,5 mia i 2050 (til 11 mia i 2100) Øget velstand: middelklassen vokser fra 2 til 5 mia, specielt i Asien Øget pres på landareal, ressourcer og biodiversitet Klimaforandringer og udfasning af fossile brændsler Globalisering udveksling af varer og mennesker Teknologisk udvikling (energi, landbrug, transport mm.)

16 Langsigtede tendenser i Danmark Befolkningsudvikling, øget velstand og efterspørgsel på animalske produkter Omlægning af energiforbrug bort fra fossile brændsler inden 2050 Ønske om skovrejsning (grundvand, biodiversitet, rekreation, produktion, biomasse, landbrugsstøtte) Beskyttelse af biodiversitet, vildhed, landskabskvalitet, kulturmiljøer Klimaforandring, jordsænkning, ændret vandløbspraksis Øget velstand, fritid og turisme Øget velstand og mobilitet Tilflytning til byerne, øget areal pr. individ Arealmæssige påvirkninger Øget behov for dyrkbart areal Biomasse, vindmøller, solceller Fordobling af skovarealet (i forhold til 1990) Øget areal til beskyttelsesformål Mere vand i landskabet Flere sommerhus- og fritidsområder Udvidelse af transportanlæg Byerne udvides

17 Landbrug/fødevarer Dækker ca. 61 %, hvoraf 80 % bruges til foderproduktion Kan øges p.gr.a. stigende efterspørgsel på animalske fødevarer, hjemtagning af foderproduktion i udlandet, omlægning til økologisk produktion Kan indskrænkes p.gr.a. effektivisering, øgede eksterne miljøkrav, konkurrence

18 Energiproduktion Energiaftale 2012: Energiforsyningen i 2050 skal 100 pct. baseres på VE Vindmøller (og solceller) ca. 50 % Biomasse ca. 40 % fordrer at op til 10 % af landets areal primært anvendes til energiproduktion

19 CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis) 2011

20 +10 mio. tons [biomasse] plan, AU & KU (Gylling et al. 2012) Ud af DKs ha = ca. 5% eller 9% af landbrugsarealet

21 Skov Fylder i dag ca. 15 % af landet Skal i flg officiel politik vokse til 25 % Naturskov eller energiproduktion?

22 Vildnis, biodiversitet, kulturmiljø, landskab I dag 9-10 % beskyttede arealer ( 3, Natura 2000) + beskyttede arealer a.h.t. historie, landskab mv. Ønskes af bl.a. DN udvidet til %

23 DN: Fremtidens natur i Danmark, 2004

24 Byer og anlæg Dækker godt 10 % af landet. Kan tænkes at vokse til 13 % p.gr.a. øget urbanisering, afhængig af Befolkningsudvikling Fortætning Infrastrukturanlæg

25 Vand og klimaforandringer

26 Arealanvendelser Anvendelseform I dag Muligt 2050 Landbrug/fødevareproduktion 61 % 70 % Energiproduktion 1 % 10 % Skov 15 % % Biodiversitet, landskab, kulturmiljø 10 % % Fritidslandskaber 1 % 1,5 % Infrastruktur og mobilitet 2 % 3 % Byer 8 % 10 % Vandområder og klimatilpasning 2 % 3 % I alt 100 % 140+ %

27 Anvendelsesform I dag Muligt 2050 Landbrug (fødevareproduktion) 61 % Måske større Energiproduktion på landbrugsjord 1 % 10 % Skov 15 % % Biodiversitet, landskab, beskyttede kulturmiljøer, vådområder 12 % % Sommerhus- og fritidsområder 1 % 1,5 % Transport mm udenfor byer 2 % 3 % Bymæssig bebyggelse 8 % 10 % I alt 100 % 130+ %

28 ! Kom A"Landbrug B"Energi C"Skov D"Biodi5 versitet"og" landskab E"Fritid F"Infra5 struktur G""Byer H"Vand"og" klima A"Landbrug B"Energi Udnyttelse"af" restprodukter Udnyttelse"af" restprodukter Elefantgræs," pil"og"gran Solfangere Energi5vækster" vand5"og"klima5 følsomme C"Skov D"Biodiver5 sitet"og" landskab E"Fritid F" Infrastruktur G"Byer H"Vand"og" klima

29 Prioritering på forskellige niveauer Nationale prioriteringer: Skal områderne til biodiversitet øges? Skal de være vilde? Hvilke miljøkrav skal stilles til landbruget? Skal jorder udtages? Skal produktion af biomasse ske indenfor landets grænser? Skal vi have flere motorveje? Hvor? Skal planloven skærpes eller gøres mere fleksibel? Lokale prioriteringer Skal der gives tilladelse til produktion af energipil og elefantgræs? Skal der udlægges biodiversitetsarealer langs åen? Skal den nye golfbane have lov at etablere sig ved kysten? Kan vi få lov til nybyggeri så tæt på søen? Hvordan skal kommunen håndtere klimaændringer?

30 ! Int. fødevarer 54 % Energi 3 (9) % Skov 16 % Natur mv. 10 % Produktion*som*primært* hensyn! 4 Scenarier Multi7* funktionalitet! Ekst. fødevarer 55 % Energi 0 (9) % Skov 19 % Natur mv. 10 % INTEGRATIONS7* SCENARIE* PRODUKTIONS7* SCENARIE* MILJØBESKYTTELSES7* SCENARIE* Naturbeskyttelse*som*primært* hensyn! SEPARATIONS7* SCENARIE* * Ekst. fødevarer 40 % Energi 0 (12) % Skov 24% Natur mv. 18 % Int. fødevarer 40 % Energi 3 (10) % Skov 23 % Natur mv. 18 % Funktions7* separering!

31 Reguleringer på forskellige niveauer Niveau EU og internationalt Nationalt Regionalt og kommunalt Lokalt og ejendomsniveau Virkemidler Direktiver, konventioner, tilskud, påbud etc. Retlige reguleringer, landsplaner, særlige handleplaner (vandmiljø, energi, pesticider, trafik, naturskov, biodiversitet, natur etc.), økonomisk regulering (skatter, afgifter, støtte, pant) Region-/kommuneplan, kommunale særplaner (råstoffer, affald, drikkevand, klima), borgerinddragelse Lokalplaner, enkeltsagsbehandling, ejendomsretlig regulering, jordfordeling, frivillige aftaler

32 Borgertopmøde

33 Intensiv fødevarer 54 % Energi 3 (9) % Skov 16 % Natur mv. 10 % Intensiv fødevarer 40 % Energi 3 (10) % Skov 23 % Natur mv. 18 % Ekstensiv fødevarer 55 % Energi 0 (9) % Skov 19 % Natur mv. 10 % Ekstensiv fødevarer 40 % Energi 0 (12) % Skov 24 % Natur mv. 18 %

34

35

36

37

38 Anvendelsesform I dag Muligt 2050 Drivkraft Borgernes prioriteringer Landbrug 61 % Måske større Energiproduktion på landbrugsjord Mulig øget efterspørgsel 49 % 1 % 10 % Biomasse mv til 100% VE 4 % Skov 15 % % Vedtaget skovpolitik 18 % Natur- og vådområder 12 % % Ønsker fra naturbeskyttelsesorganisationer, klimaforandring, vandrammedirektiv Sommerhus- og fritidsområder 16 % 1 % 1,5 % Øget velstand og turisme 2 % Bymæssig bebyggelse 8 % 10 % Urbanisering 9 % Transport udenfor byer 2 % 3 % Motorveje og tog 2 % I alt 100 % 130+ % è Valg eller kombination 100 %

39 eo/20151/mof/tv.3180.aspx?as=1

40 Jørgen Bo Larsen, Skov, natur og biomasse, KU En del af den nye udfordring for skovbruget består i at øge integrationen af en stadigt stigende mængde af hensyn og funktioner i skovdriften produktion, natur, friluftsliv, rent vand, CO2-binding osv. Det aktuelt mest lovende bud kan sammenfattes under betegnelsen naturnær skovdrift.

41 Et dogme vedrørende multifunktionalitet i arealanvendelse er, at mange forskellige formål ofte går hånd i hånd. Ægte win-win-winsituationer er imidlertid sjældne, både biologisk og økonomisk. Ved multifunktionelt brug af arealer tages typisk mere hensyn til nogle formål end andre, og herhjemme er det ofte naturen i skovene, som har tabt. Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum, KU

42 Jørgen Primdahl, Landskabsarkitektur og planlægning Arealanvendelsen i det åbne land er på mange områder mere multifunktionel end den var i 1950 erne. Det enkelte fuldtidsbrug er specialiseret, mens det åbne land er blevet multifunktionelt. Langt de fleste der bor på landet arbejder hverken i eller for landbruget. Ingen gider bo i et funktionsopdelt landskab.

43 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet

Arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Arealanvendelse i Danmark Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Gallard, Esben Munk Sørensen, Aalborg Universitet Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og

Læs mere

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Fremtidige veje at gå i den danske arealplanlægning Søren Gram Teknologirådet Fonden Teknologirådet Almennyttig Non-profit Erhvervsdrivende Fond Teknologivurdering

Læs mere

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark

Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Fremtidige veje at gå i den danske arealplanlægning Gy Larsen, Teknologirådet Fonden Teknologirådet Almennyttig Non-profit Erhvervsdrivende Fond Teknologivurdering

Læs mere

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Fra rådet til tinget TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET Nr. 290 februar 2016 Borgernes topmøde har talt: Bedre samspil, mere planlægning Den overordnede planlægning skal styrkes og flere områder skal i fremtiden bruges på en måde, der tilfredsstiller mange

Læs mere

Kan vi få plads til det hele?

Kan vi få plads til det hele? Nr. 291 Maj 2016 Danmarks landskab i fremtiden: Kan vi få plads til det hele? Fremtidens landbrug og skovbrug skal kombineres med en frodig og mangfoldig natur, men også med mere liv, rekreation, turisme

Læs mere

Er Danmark blevet for lille?

Er Danmark blevet for lille? Nr. 289 maj 2015 Prioritering af fremtidens arealanvendelse Er Danmark blevet for lille? 140 procent! Det er facit, hvis man lægger alle parters, krav og forventninger om anvendelsen af Danmarks areal

Læs mere

Kommunerne skal i arbejdstøjet

Kommunerne skal i arbejdstøjet Kommunerne skal i arbejdstøjet Esben Munk Sørensen forsker og landinspektør Aalborg Universitet Revideringen af planloven indeholder færre liberaliseringer end forventet, og det skal kommunerne være glade

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Personer på Thunderdome, Life og Learn - scene og tid à d. 18/5 2016 Torsdag Fredag Lørdag

Personer på Thunderdome, Life og Learn - scene og tid à d. 18/5 2016 Torsdag Fredag Lørdag Personer på Thunderdome, Life og Learn - scene og tid à d. 18/5 2016 Torsdag Fredag Lørdag Organisation Thunderdome Life Learn Thunderdome Life Learn Thunderdome Life Learn Ane Kirstine Brunbjerg Biodiversitet,

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden

Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Afsluttende rapport fra projektet Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark 2014 2017. Forfattere, Institut

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

Bedre værktøjskasse ønskes

Bedre værktøjskasse ønskes Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 75 Offentligt Fra rådet til tinget Nr. 293 november 2016 Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden: Bedre værktøjskasse ønskes For at skabe

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser

Forslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser 2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Climate Change: Costs, Impacts and Adaptation in the Baltic Sea Region How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level? Part-financed by the European Union (European Regional Development Fund

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Biomasse og det intelligente energisystem

Biomasse og det intelligente energisystem Biomasse og det intelligente energisystem Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Sammen med: Fra KU: Fra AAU: Fra DTU: Fra SDU: Fra Københavns Energi: Claus Felby Brian

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte?

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt. Den store Acceleration kan det fortsætte? Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 256 Offentligt Den store Acceleration kan det fortsætte? SMART CITY Aalborg Bæredygtighed er SMART EU s strategi for at blive verdens mest bæredygtige, ressourceeffektive

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016. Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016. Betænkning.

2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016. Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016. Betænkning. 2015/1 BTL 68 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 4. februar 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde til regeringen

Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde til regeringen Overblik: Så mange penge skal kommunerne finde regeringen Regeringen har meldt ud, at de vil bageføre besparelserne ved omprioriteringsbidraget kommunerne i 2017. Det betyder, at kommunerne i første omgang

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening

Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Der er meget mere energi i skovene end Danmark udnytter Af Marie-Louise Bretner, Dansk Skovforening Dansk Skovforening er Skovbrugets brancheorganisation. Dansk Skovforening arbejder for at fremme danske

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Teknologirådets Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab 7 april 2016

Teknologirådets Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab 7 april 2016 Teknologirådets Folketingshøring om multifunktionalitet i det danske landskab 7 april 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Støttet af: Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark Teknologirådet

Læs mere

3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring

3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring 3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer på scenarieværkstedet i Kalundborg

Læs mere

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030

Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Det nye Lolland borgermøde 19. april 2016 Udkast til Plan- og Udviklingsstrategi for 2016-2030 Aftenens program Program 17:00-17:05 Ankomst 17:05-17:15 Velkomst ved borgmester Holger Schou Rasmussen 17:15-17:45

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Tilføjelse til tillægsbetænkning

Tilføjelse til tillægsbetænkning Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Tilføjelse til tillægsbetænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 20. juni 2013 Tilføjelse til tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt

Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne, bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne, bæredygtige by Holger Bisgaard Miljøministeriet - oktober 2007 Ministeren Departement Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen Kort- og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Landdistriktsudvalgets medlemmer.

Landdistriktsudvalgets medlemmer. NaturErhvervstyrelsen EU & Erhvervsudvikling/MMJ Den 24. november 2015 Landdistriktsudvalgets medlemmer. Medlem/Suppleant 1. Medlem: Sarah Børner (formand) Suppleant: Marie Guldborg Kontaktoplysninger

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen

Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Affaldsdage 2012 22. maj. 13 Bæredygtig organisering af affaldsbehandlingen Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Fra affald til ressource Affaldssektorens organisering 2 Oplevet værdi i en foranderlig

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT!

KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT! KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT! Ny viden nye perspektiver og synergier nye muligheder Jeg fik pludselig et nyt syn på de landskaber, som jeg ellers mente, jeg var dus med. Og her er vi ved kernen i landskabsatlasset.

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Disposition. Hvordan har vi arbejdet? Strategisk energiplanlægning 2012 - Bioøkonomi 2014 - Arbejder vi med SMART-specialisation?

Disposition. Hvordan har vi arbejdet? Strategisk energiplanlægning 2012 - Bioøkonomi 2014 - Arbejder vi med SMART-specialisation? Energi og Clean Tech Med bæredygtighed som drivkraft for erhvervsrettet systeminnovation Anne Mette S. Langvad AM.Langvad@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Disposition Historien 2007-2012 styrkeposition

Læs mere

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583

Lyngallup. Ministrenes karakterbog Lyngallup. TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Ministrenes karakterbog 2012 TNS Dato: 12. december 2012 Projekt: 59583 Feltperiode: Den 4.-11. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 162 Offentligt. Prioritering af Danmarks areal i fremtiden

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 162 Offentligt. Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 162 Offentligt Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Prioritering af Danmarks areal i fremtiden Afsluttende rapport fra projektet Prioritering

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere