Prioritering af arealanvendelse i Danmark. Finn Arler Aalborg Universitet

Transkript

1 Prioritering af arealanvendelse i Danmark Finn Arler Aalborg Universitet

2 Projektets hjemmeside

3 Baggrund og formål På baggrund af, at de mange forskellige ønsker til brugen af det danske landareal ikke alle kan opfyldes, har projektet til formål: At skabe en bred offentlig debat om brugen og prioriteringen af de danske landarealer At invitere beslutningstagere til at gennemtænke prioriteringer ved anvendelsen det danske areal At komme med anbefalinger omkring prioritering, styring og regulering af arealanvendelsen

4 Processen

5 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Styregruppe: Stine Lea Jacobi, Realdania Lone Søderkvist Kristensen, Københavns Universitet Niels Østergård, Landinspektør, Adj. professor AaU Bruno Sander, Landbrug & Fødevarer Anker Madsen, Friluftsrådet Lars Steffensen, Landdistrikternes Fællesråd Thyge Nygaard, Danmarks Naturfredningsforening Søren Gram, Teknologirådet Gy Larsen, Teknologirådet Nanna Finne Skovrup, Teknologirådet Finn Arler, AaU Daniel Galland, AaU Esben Munk Sørensen, AaU Michael Søgaard Jørgensen, AaU

6 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Workshop med eksperter og organisationer Omkring 50 deltagere fra mere end 30 videns- og interesseorganisationer

7 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet 17 repræsentanter for kommuner og regioner: Viborg, Aabenraa, Aarhus, Varde, Region Hovedstaden, Læsø, Herlev, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Helsingør, Furesø, Region Syddanmark, Allerød, Thisted, Svendborg, Albertslund og Brøndby Oplæg af bl.a. Holger Bisgaard, Miljøministeriet Berit Mathisen, KL September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

8 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark 2017 Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring 2016 Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart

9 Prioritering af Fremtidens Arealanvendelse i Danmark Projektafslutning og afsluttende rapport Efteråret Andet ekspertseminar med Fremtidspanelet Anden Folketingshøring Foråret Første ekspertseminar med Fremtidspanelet 7. april Første Folketingshøring Januar Landsdækkende Borgertopmøde med 250 deltagere Oktober Møde i Fremtidspanelet September Workshop med eksperter og interesseorganisationer (mhp. temaer for Borgertopmødet) Juni Folkemøde på Bornholm Kampen om m2 Maj Møde i Fremtidspanelet (repræsentanter fra hvert parti i Folketinget) April Baggrundsanalyse udkommer Workshop for kommunale og regionale politikere Januar Workshop med eksperter og interesseorganisationer Oktober Projektstart Fremtidspanel Anni Matthiesen, Venstre Christian Poll, Alternativet Henrik Dahl, Liberal Alliance Ida Auken, Radikale Venstre Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti Steen Gade, Socialistisk Folkeparti

13 Rapporten

14 Rapportens disposition Indledning 1. Planlægningen af Danmarks areal historie og værdier 2. De vigtigste former for arealanvendelse og drivkræfterne bag 3. Konflikter, kombinationer og synergier 4. Reguleringsmuligheder på forskellige niveauer 5. Scenarier for prioritering af arealanvendelsen

15 Globale trends Befolkningsudvikling fra 7,5 til 9,5 mia i 2050 (til 11 mia i 2100) Øget velstand: middelklassen vokser fra 2 til 5 mia, specielt i Asien Øget pres på landareal, ressourcer og biodiversitet Klimaforandringer og udfasning af fossile brændsler Globalisering udveksling af varer og mennesker Teknologisk udvikling (energi, landbrug, transport mm.)

16 Langsigtede tendenser i Danmark Befolkningsudvikling, øget velstand og efterspørgsel på animalske produkter Omlægning af energiforbrug bort fra fossile brændsler inden 2050 Ønske om skovrejsning (grundvand, biodiversitet, rekreation, produktion, biomasse, landbrugsstøtte) Beskyttelse af biodiversitet, vildhed, landskabskvalitet, kulturmiljøer Klimaforandring, jordsænkning, ændret vandløbspraksis Øget velstand, fritid og turisme Øget velstand og mobilitet Tilflytning til byerne, øget areal pr. individ Arealmæssige påvirkninger Øget behov for dyrkbart areal Biomasse, vindmøller, solceller Fordobling af skovarealet (i forhold til 1990) Øget areal til beskyttelsesformål Mere vand i landskabet Flere sommerhus- og fritidsområder Udvidelse af transportanlæg Byerne udvides

17 Landbrug/fødevarer Dækker ca. 61 %, hvoraf 80 % bruges til foderproduktion Kan øges p.gr.a. stigende efterspørgsel på animalske fødevarer, hjemtagning af foderproduktion i udlandet, omlægning til økologisk produktion Kan indskrænkes p.gr.a. effektivisering, øgede eksterne miljøkrav, konkurrence

18 Energiproduktion Energiaftale 2012: Energiforsyningen i 2050 skal 100 pct. baseres på VE Vindmøller (og solceller) ca. 50 % Biomasse ca. 40 % fordrer at op til 10 % af landets areal primært anvendes til energiproduktion

19 CEESA (Coherent Energy and Environmental System Analysis) 2011

20 +10 mio. tons [biomasse] plan, AU & KU (Gylling et al. 2012) Ud af DKs ha = ca. 5% eller 9% af landbrugsarealet

21 Skov Fylder i dag ca. 15 % af landet Skal i flg officiel politik vokse til 25 % Naturskov eller energiproduktion?

22 Vildnis, biodiversitet, kulturmiljø, landskab I dag 9-10 % beskyttede arealer ( 3, Natura 2000) + beskyttede arealer a.h.t. historie, landskab mv. Ønskes af bl.a. DN udvidet til %

23 DN: Fremtidens natur i Danmark, 2004

24 Byer og anlæg Dækker godt 10 % af landet. Kan tænkes at vokse til 13 % p.gr.a. øget urbanisering, afhængig af Befolkningsudvikling Fortætning Infrastrukturanlæg

25 Vand og klimaforandringer

26 Arealanvendelser Anvendelseform I dag Muligt 2050 Landbrug/fødevareproduktion 61 % 70 % Energiproduktion 1 % 10 % Skov 15 % % Biodiversitet, landskab, kulturmiljø 10 % % Fritidslandskaber 1 % 1,5 % Infrastruktur og mobilitet 2 % 3 % Byer 8 % 10 % Vandområder og klimatilpasning 2 % 3 % I alt 100 % 140+ %

27 Anvendelsesform I dag Muligt 2050 Landbrug (fødevareproduktion) 61 % Måske større Energiproduktion på landbrugsjord 1 % 10 % Skov 15 % % Biodiversitet, landskab, beskyttede kulturmiljøer, vådområder 12 % % Sommerhus- og fritidsområder 1 % 1,5 % Transport mm udenfor byer 2 % 3 % Bymæssig bebyggelse 8 % 10 % I alt 100 % 130+ %

28 ! Kom A"Landbrug B"Energi C"Skov D"Biodi5 versitet"og" landskab E"Fritid F"Infra5 struktur G""Byer H"Vand"og" klima A"Landbrug B"Energi Udnyttelse"af" restprodukter Udnyttelse"af" restprodukter Elefantgræs," pil"og"gran Solfangere Energi5vækster" vand5"og"klima5 følsomme C"Skov D"Biodiver5 sitet"og" landskab E"Fritid F" Infrastruktur G"Byer H"Vand"og" klima

29 Prioritering på forskellige niveauer Nationale prioriteringer: Skal områderne til biodiversitet øges? Skal de være vilde? Hvilke miljøkrav skal stilles til landbruget? Skal jorder udtages? Skal produktion af biomasse ske indenfor landets grænser? Skal vi have flere motorveje? Hvor? Skal planloven skærpes eller gøres mere fleksibel? Lokale prioriteringer Skal der gives tilladelse til produktion af energipil og elefantgræs? Skal der udlægges biodiversitetsarealer langs åen? Skal den nye golfbane have lov at etablere sig ved kysten? Kan vi få lov til nybyggeri så tæt på søen? Hvordan skal kommunen håndtere klimaændringer?

30 ! Int. fødevarer 54 % Energi 3 (9) % Skov 16 % Natur mv. 10 % Produktion*som*primært* hensyn! 4 Scenarier Multi7* funktionalitet! Ekst. fødevarer 55 % Energi 0 (9) % Skov 19 % Natur mv. 10 % INTEGRATIONS7* SCENARIE* PRODUKTIONS7* SCENARIE* MILJØBESKYTTELSES7* SCENARIE* Naturbeskyttelse*som*primært* hensyn! SEPARATIONS7* SCENARIE* * Ekst. fødevarer 40 % Energi 0 (12) % Skov 24% Natur mv. 18 % Int. fødevarer 40 % Energi 3 (10) % Skov 23 % Natur mv. 18 % Funktions7* separering!

31 Reguleringer på forskellige niveauer Niveau EU og internationalt Nationalt Regionalt og kommunalt Lokalt og ejendomsniveau Virkemidler Direktiver, konventioner, tilskud, påbud etc. Retlige reguleringer, landsplaner, særlige handleplaner (vandmiljø, energi, pesticider, trafik, naturskov, biodiversitet, natur etc.), økonomisk regulering (skatter, afgifter, støtte, pant) Region-/kommuneplan, kommunale særplaner (råstoffer, affald, drikkevand, klima), borgerinddragelse Lokalplaner, enkeltsagsbehandling, ejendomsretlig regulering, jordfordeling, frivillige aftaler

32 Borgertopmøde

33 Intensiv fødevarer 54 % Energi 3 (9) % Skov 16 % Natur mv. 10 % Intensiv fødevarer 40 % Energi 3 (10) % Skov 23 % Natur mv. 18 % Ekstensiv fødevarer 55 % Energi 0 (9) % Skov 19 % Natur mv. 10 % Ekstensiv fødevarer 40 % Energi 0 (12) % Skov 24 % Natur mv. 18 %

34

35

36

37

38 Anvendelsesform I dag Muligt 2050 Drivkraft Borgernes prioriteringer Landbrug 61 % Måske større Energiproduktion på landbrugsjord Mulig øget efterspørgsel 49 % 1 % 10 % Biomasse mv til 100% VE 4 % Skov 15 % % Vedtaget skovpolitik 18 % Natur- og vådområder 12 % % Ønsker fra naturbeskyttelsesorganisationer, klimaforandring, vandrammedirektiv Sommerhus- og fritidsområder 16 % 1 % 1,5 % Øget velstand og turisme 2 % Bymæssig bebyggelse 8 % 10 % Urbanisering 9 % Transport udenfor byer 2 % 3 % Motorveje og tog 2 % I alt 100 % 130+ % è Valg eller kombination 100 %

39 eo/20151/mof/tv.3180.aspx?as=1

40 Jørgen Bo Larsen, Skov, natur og biomasse, KU En del af den nye udfordring for skovbruget består i at øge integrationen af en stadigt stigende mængde af hensyn og funktioner i skovdriften produktion, natur, friluftsliv, rent vand, CO2-binding osv. Det aktuelt mest lovende bud kan sammenfattes under betegnelsen naturnær skovdrift.

41 Et dogme vedrørende multifunktionalitet i arealanvendelse er, at mange forskellige formål ofte går hånd i hånd. Ægte win-win-winsituationer er imidlertid sjældne, både biologisk og økonomisk. Ved multifunktionelt brug af arealer tages typisk mere hensyn til nogle formål end andre, og herhjemme er det ofte naturen i skovene, som har tabt. Carsten Rahbek, Statens Naturhistoriske Museum, KU

42 Jørgen Primdahl, Landskabsarkitektur og planlægning Arealanvendelsen i det åbne land er på mange områder mere multifunktionel end den var i 1950 erne. Det enkelte fuldtidsbrug er specialiseret, mens det åbne land er blevet multifunktionelt. Langt de fleste der bor på landet arbejder hverken i eller for landbruget. Ingen gider bo i et funktionsopdelt landskab.

43 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN