Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015"

Transkript

1 Marknaturplan Skovsgaard Gods 2015 Marknaturplanen for Skovsgaard Gods er udarbejdet ud fra Naturfondens ønske om at øge biodiversiteten på og omkring dyrkningsfladen og på foranledning af Naturfagligtudvalgs besigtigelse i De udførte tiltag skal dels øge antallet af arter på markfladen, dels styrke fødegrundlaget ved øget mængde af grønt samt frø- og insektføde. På dyrkningsfladen er der mulighed for at anlægge en række tiltag som kan kompensere for de habitater som landbrugets udvikling har reduceret igennem de sidste 50 år. Det er vigtigt at kombinere de habitatforbedrende tiltag således, at dyrelivet på dyrkningsfladen, tilgodeses i hele sin livscyklus med adgang til ynglehabitat, mulighed for fødesøgning for både yngel og voksne individer, adgang til åbne arealer, hvor der kan støvbades og tørre efter regnskyl og endelig adgang til dækning i både sommer- og vinterhalvår. Der arbejdes med følgende tiltag (signatur angivet i parantes): 1. Insektvolde (grøn) En insektvold er en vold eller et dige bevokset med forskellige tuegræsser der er levested for mange nytteinsekter, bla. rovbillen som tager mange skadedyr i den tilstødende mark. Volden er velegnet som redeskjul for jordrugende hønsefugle som ynder at bygge rede på lodne skråninger. Insekterne der lever på volden er en vigtig fødekilde for mange af markens fugle. Insektvolden eller billebanken er dækket af en flerårig vegetation af forskellige tuegræsser og volden er 1-2 m bred og ½- 1m høj. Den ideelle insektvold er placeret øst-vest, således at der bliver en solside og en skyggeside. Insektvold etableres ved at lave et sammenkast med en plov, så der dannes en ½-1 m høj vold. Efterfølgende tilsås volden med tuegræsser (strandsvingel, hundegræs og timothe) der danner det ideelle redeskjul for de jordrugende fugle. Alternativt kan man undlade isåning og i stedet tillade en spontan opvækst fra den naturlige frøpulje, dog med risiko for at dominerende arter som tidsler, brændenælder og kvikgræs tager over. En insektvold der etableres på dyrkningsfladen må være op til 2 meter bred og skal kunne fjernes igen med plov. 2. Faunastriber med i-såning af bi- og vildtvenlig afgrødeblanding. (orange) De bølgende kornmarker er for mange, indbegrebet af det danske kulturlandskab. Hvad der er godt for det menneskelige øje, er ikke nødvendigvis godt for det vilde dyreliv. I det kultiverede landbrugslandskab kan det være svært for markens dyr og fugle, at finde grønne skud og ukrudtsplanter som også er værtsplanter for kyllingernes insektføde ligesom at det tyder på at mange harer dør af sult i sensommeren fordi de ikke kan finde grøntfoder i de modnende kornmarker. Derfor kan der være brug for en håndsrækning med anlæggelse af arealer med biog vildtvenlige afgrøder, der byder på en kombination af frø- og grøntføde samt dækning og insekter som har særlig stor betydning for hønsefuglenes kyllinger i de første leveuger. Faunastriber kan med fordel anlægges langs markkanter, i hjørner af marken eller omkring mergelgrave og remiser, hvor udbytterne i forvejen er Kristian Kølln, PBJ Miljø & Natur

2 marginale. Det kan også medføre en rationaliseringsgevinst for landbrugsdriften, hvis faunastriberne bruges til at afrette besværlige markhjørner og kiler. Til i såning anvendes frøblandinger der giver en kombination af frø- og grøntføde samt dækning. Der anvendes allerede en frø-blanding på Skovsgaard, bestående af: rødog hvidkløver, lucerne, kællingetand, lancet vejbred og cikorie. Denne blanding giver både grønt, frø og insektføde, men kunne godt iblandes en kornart, havre eller vårhvede for at give mere kerne. Alternativt kan man undlade i-såning og i stedet tillade en spontan opvækst fra den naturlige frøpulje, dog med risiko for at dominerende arter som tidsler, brændenælder og kvikgræs tager over. På Skovsgaard anlægges faunastriberne langs hegn og skovkanter. Der anlægges en faunastribe i yderkanten af randzonerne omkring vandhullerne på markfladen, suppleret med en kortslået græsstribe på indersiden, ind mod vandholdet. Faunastriben må være 10 meter bred og må tilsås med de fleste afgrøder, dog undtagen permanente afgrøder som rørgræs, elefantgræs, stauder, vedplanter og buske. Ved anlæggelse af flere striber i samme mark, skal de ligge med minimum 10 meters bredde og de må højst udgøre 10 % af markens areal 3. Barjordsstriber (brun) Fasaner, agerhøns og andre af markens fugle har behov for arealer med barjord til at støvbade og pleje deres fjerdragt samt til at søge føde. Markvildtets yngel har også behov for åbne arealer, hvor de kan trække ud og tørre efter regnskyl. Det er der ofte ikke mulighed for på en dyrket mark med tæt plantevækst. Regelsættet omkring Grundbetaling, giver mulighed for at lade de yderste 2 meter af marken ligge som barjord. Striben holdes sort med jordbehandlinger sommeren igennem. Imellem jordbehandlingerne, spirer der en fin vækst af 1-årigt ukrudt som er meget yndet af markvildtet. Der kan ofte være en driftsmæssig fordel ved en barjordsstribe, da den kan forhindre problemukrudtsarter som tidsel, kvik og old hejre i at vokse ud fra hegnet eller den øvrige bevoksning. Når striben er etableret, kan den vedligeholdes med lette harvninger. Striben må være 2 meter bred og skal placeres i udkanten af marken, langs markskel og hegn. 4. Kortslåede græsstriber (gul) Lige som barjordstriber, giver kortslåede græsstriber ynglen mulighed for at komme ud at tørre efter regnskyl. I de kortslåede spor kan de forskellige vildtarter finde friske grønne skud af kløver, græs og urter, som specielt harer og hjortevildt sætter stor pris på. Kortslået græs der har været slået ofte, har bedre overvintringsmulighed, end græs der er ældet og halvvissent. I yngletiden er det vigtigt for hønsefuglenes kyllinger og harekillinger, at kunne komme ud på åbne arealer og tørre efter regnskyl. Her vil en kombination af kortslåede spor og gammelt græs i randzonerne, give kyllinger og harekillinger mulighed for at komme ud i solen og samtidig kunne søge dækning i det gamle græs, når der er fare på færde. Som udgangspunkt er det ikke tilladt at slå randzonerne i perioden 1. maj 30. juni, der betragtes som yngletid. Hvis slåning er påbegyndt før 1. maj og sporene holdes kortslået sommeren igennem, er der mulighed for at fortsætte slåningen i yngleperioden. Kristian Kølln, PBJ Miljø & Natur

3 Kristian Kølln, PBJ Miljø & Natur

4 Oversigt habitatforbedrende tiltag Tiltag: Opbygning: Betydning for dyrelivet Placering Bemærkninger Insektvold Sammenpløjet jordvold, der tilsås med tuegræsser Faunastribe Barjordstribe Kortslået græsstribe Marknaturstribe Striber der tilsås med en afgrødeblanding Ubevokset stribe i kanten af marken som holdes sort ved jordbehandling 2-3 m bred græsstribe som holdes kortslået En kombination af ovenstående tiltag Jordrugende fugle kan søge redeskjul i græstæppet. Tuegræsserne er værtsplanter for mange af de insekter som småfuglene søger Grønt, frø- og insektføde samt dækning året rundt Giver mulighed for støvbad og tørring efter fugtige perioder Adgang til småukrudt og jordboende smådyr Tørremulighed efter regnskyl samt adgang til friske grønne skud som er mere attraktive pga et højere sukkerindhold Tilgodeser dyr og fugles livscyklus mht redeskjul, føde og dækning Anlægges parallelt med driftsretningen. Insektvoldene starter og stopper ved forpløjningen, således at der er fri passage rundt Anlægges yderst i yderste 3 mtr i randzonerne omkring mergelgrave, desuden langs hegn/skel på udvalgte steder Placeres langs markkanten Anlægges i randzoner på indersiden af faunastriben Kan også anlægges i kløvergræsmarker langs skovkanter og anden natur Kan bruges til at opdele store markflader og derved genskabe mosaikstrukturen Rovinsekter vandre fra insektvolden, ind kornafgrøden, hvor de tager bladlus og andre skadegøre. Faunastriberne bør omlægges hvert år for at undgå opformering af problemukrudt Den eksponerede jordoverflade opvarmes af solens stråler tiltrækker jordboende insekter og smådyr Forbedret overvintringsevne, pga det forhøjede sukkerindhold Kristian Kølln, PBJ Miljø & Natur

5 Skårupørevej 30, 5881 Skårup Tlf.: / Kristian Kølln Jordbrugsbachelor Miljø og Natur

6 Kristian Kølln Jordbrugsbachelor Miljø og Natur Indpasning i den fremtidige landbrugsdrift Landbruget har mulighed for at anlægge 10 m marknaturstriber, der kan sammensættes af 2 m barjordstribe, 2 m insektvold samt 6 m faunastribe med bi- og vildtafgrøder i sået. Denne markvildtstribe kan anlægges enten i kanten af marken eller som opdeling af større markflader. Det betyder at der nu er gode muligheder for at indpasse tiltag med redeskjul, dækning og fødemulighed i markdriften uden administrativt bøvl. Størrelseskravene er så tilpas fleksible at landbruget kan indpasse dem i sin markdrift, så de passer med arbejdsbredden på maskinerne. På Skovsgaard anlægges tiltagene i takt med at græsmarkerne omlægges i den løbende markdrift. I de øvrige marker implementeres tiltagene i det kommende forår. Når planen er fuldt implementeret, forventes tiltagene at have følgende udstrækning: tiltag længde areal der går fra markdriften insektvold Faunastribe Barjodsstribe kortslået spor excl. faunastriber der anlægges i randzoner kortslåede spor anlægges udenfor markdriften i alt m Areal der fragår markdift 2,193 ha, ved 3 m bredde Skårupørevej 30, 5881 Skårup Tlf.: /

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men

Læs mere

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet.

Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet. Markvildtstriber og agerhøns i St. Restrup - en introduktion til projektet 1 Projektets formål At udvikle et koncept for etablering af markvildtstriber i større sammenhængende landbrugsområder, med deltagelse

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet

Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje

Læs mere

Sådan hjælper du markvildtet

Sådan hjælper du markvildtet Sådan hjælper du markvildtet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Jægerforbund Sådan hjælper du markvildtet 1 Sådan hjælper du markvildtet ønsker med dette indstik i samarbejde med Landbrug

Læs mere

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner

Læs mere

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang.

Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Den danske kirkeugle - en art i tilbagegang. Et grønt partnerskab mellem Agri Nord, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Vesthimmerlands, Aalborg og Rebild Kommuner. Kirkeuglen

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje

DYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken

Læs mere

Implementering af forvaltningsplan for agerhøns

Implementering af forvaltningsplan for agerhøns Studieretningsprojekt: Implementering af forvaltningsplan for agerhøns 2012 Dalum Landbrugsskole, EAL 18-06-2012 Vejleder: Thomas Jensen Anslag: 45.013 Implementering af forvaltningsplan for agerhøns Side

Læs mere

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006,513128 690 Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746 Vinterbiotop Linje 162 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift 16. 498,27353 163 Vildtager 3 Afgrøden lades stå uhøstet igennem vinteren 15/16. Tages med i omdrift

Læs mere

Tiltag for markvildtet

Tiltag for markvildtet Etablering af gode levesteder for agerhøns og harer vfl.dk Indhold Landmanden som naturforvalter... 4 Flere agerhøns og harer - hvad skal der til?... 5 Vildtstriber... 6 Insektvold... 7 Barjordstribe...

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l.

Faunazoners betydning for miljøet Notat om den miljømæssige betydning af faunazoner o.l. Endelig rapport udarbejdet af: Heidi Buur Holbeck, Landbrugets Rådgivningscenter Jørgen Evald Jensen, Agri Nord, Bent O. Rasmussen, Danmarks Jægerforbund Niels Søndergaard, HedeDanmark Flemming Østergaard,

Læs mere

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker

Faktaark. Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Faktaark Vildtvenlige høstmetoder - pas på vildtet når du høster dine marker Marts 2012 Hvad er problemet? Hvert år kvæstes og dræbes et ukendt antal vilde pattedyr og fugle når markerne høstet. Problemet

Læs mere

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet

Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Naturhensyn på markniveau Praktiske tiltag der gavner markvildtet Niels Søndergaard, Afdelingschef Uddannelses og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Sektionerne: Uddannelse til medlemmer

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften Skab overblik og sammenhæng Plej den natur du har Planlæg den årlige naturpleje Variation skaber liv Giv

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug

Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug landbrug@naturerhverv.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.:

Læs mere

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN

LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...

Læs mere

VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT

VILDTAFGRØDER. Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT VILDTAFGRØDER Vildtafgrøder FORMÅL ETABLERING VALG AF AFGRØDE SEKS FÆRDIGE FRØBLANDINGER TIL HJORTEVILDT OG MARKVILDT 2 Vildtafgrøder Vildtagre til glæde for dyr og mennesker Mere vildt og flere oplevelser

Læs mere

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen

Vildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Ole Larsen Adresse: Gøttrupvej 351 Fjerritslev Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Info Inden mødet med Ole blev der

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til

For at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for

Læs mere

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS

Læs mere

Mark med majs. Mark med ærter

Mark med majs. Mark med ærter Terrænpleje i det åbne land - landbrugslandet Terrænpleje i landbrugslandet vil for det meste være etablering af levende hegn, insektvolde (beetle banks), vildtplantninger, vandhuller, ukrudtsbræmmer og

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion

Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse. v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, krydsoverensstemmelse og naturbeskyttelse v. Marianne Haugaard- Christensen, Planteproduktion Enkeltbetaling, Krydsoverensstemmelse & naturbeskyttelse Kombination af EB og miljøstøtte til

Læs mere

VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET

VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET VURDERING AF BIOTOPPLANERNES VIRKNING FOR NATURINDHOLDET Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Flere dyr i agerlandet

Flere dyr i agerlandet Flere dyr i agerlandet Indhold Forord Agerhøne...4 Hare...6 Dagsommerfugl...8 Honningbier... 10 Vilde bier... 12 Sanglærke... 14 Vibe... 16 Markfirben... 18 Skovfirben... 20 Lille vandsalamander...22 Kron-

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt

www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt www.naturplaner.dk Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder?

Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...

3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING... 0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter

Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget. Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark Markvildtudvalget Markvildtdagen 25.06.2015 i Aulum Fritidscenter Deltagere: Christian Johansen Formand FJD Flemming Østergaard

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker FlexNyt Indhold Mark Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Slåning af udyrkede arealer/græsarealer Fortørringsprognosen for slætgræs er nu på gaden Husk vildtvenlige høstmetoder Sommerhusudlejning og skat 25-meter

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Invitation til markvandring

Invitation til markvandring Invitation til markvandring - Kom og se med egne øjne, hvad landmænd har lavet på frivillig basis for dyr-fugle og bier i det åbne land. De har lavet mange forskellige tiltag for vildtet For eks. Naturstriber

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Nyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard

Nyt om grundbetaling og grøn støtte. Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard Nyt om grundbetaling og grøn støtte Signe H. Blegmand og Jannik Elmegaard 18 01 2016 1 Overblik 1. Støttebetingelser for grundbetaling m.m. 2. Miljøfokusområder 3. Flere afgrødekategorier Permanent græs

Læs mere

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016

Nyt om IT og noget andet. v/ Torben Videbæk. 3. februar 2016 Nyt om IT og noget andet v/ Torben Videbæk 3. februar 2016 FarmTracking Free Basic Cropsat.dk Naturerhverv Nye afgrøder Ændring af markblokke MFO/afgrøde kategorier Underkendte lysåbne arealer Unge landbrugere

Læs mere

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften

Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Grønt krav om flere afgrødekategorier på bedriften Indhold 1 Opdatér, hver gang du retter i oplysningerne... 2 2 Sådan beregnes antal afgrødekategorier felt G1 til G7... 2 3 Sådan beregnes kravet om flere

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?

Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der

Læs mere

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde

Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget. Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Natur & miljøkonference Naturpleje i landbruget Erfaringer med at integrere naturpleje i produktionen, og udnytte naturpleje som forretningsområde Landdistriktsprogram 2007-2013 Jordbrugeren har traditionelt

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

PLANLÆGNING AF NATURTILTAG

PLANLÆGNING AF NATURTILTAG Planter & Miljø er udgivet af SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N seges.dk Redaktion Cammi Aalund Karlslund Rasmus Filsø Løbner Kontakt Cammi Aalund Karlslund, SEGES Seniorkonsulent,

Læs mere

Sådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016

Sådan tegner du marker til fællesskema udgivet oktober 2016 Sådan tegner du marker til fællesskema 2017 - udgivet oktober 2016 Du kan begynde på dine markkort i god tid før fællesskemaet åbner 1. februar 2017. I denne guide kan du læse, hvad du skal være opmærksom

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker

Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker FlexNyt Indhold Mark Ukrudtsbekæmpelse i græsmarker Slåning af udyrkede arealer/græsarealer Fortørringsprognosen for slætgræs er nu på gaden Husk vildtvenlige høstmetoder Sommerhusudlejning og skat 25-meter

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING

SIKAVILDTSELSKABET VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING VILDTAGEREN EN DYRKNINGSVEJLEDNING Vildtageren fungerer som ekstra dækning og ekstra fødeudbud for vildtet. Desuden øger den områdets bæreevne, og er sammen med en række andre faktorer med til at sikre

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?

Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_ Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en

Læs mere

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet

Levende hegn og faunazoner - som biologiske korridorer i agerlandet Fagprojekt Miljø og natur Jordbrugsteknolog Hanne Ingversen Vejleder: Christian Olsen Bivejleder: Lars Kristian Laustsen Afleveret d. 20. december 2012 Forside: Vildtstriber 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge

Læs mere

Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg

Forslag til naturtiltag hos Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600 Silkeborg Fælles naturfremme i agerlandet to økologiske bedrifter ved Silkeborg Gruppe 2. I denne gruppe om fælles naturfremme i agerlandet indgår den økologisk landmand Jesper Juul Jeppesen, Ellingvej 15, 8600

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Naturplan. for Erling & Hanne Rasmussen. En kvægbrugsbedrift der kombinerer landbrugs- og naturmæssige hensyn

Naturplan. for Erling & Hanne Rasmussen. En kvægbrugsbedrift der kombinerer landbrugs- og naturmæssige hensyn Naturplan for Erling & Hanne Rasmussen En kvægbrugsbedrift der kombinerer landbrugs- og naturmæssige hensyn Udarbejdet af: Natur- og planteavlskonsulent Anna Larsen. Agrogården, Landboforeningen for Fyn

Læs mere

Plejeplan. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Plejeplan. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Plejeplan Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Titel: Plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge www.brk.dk Foto:

Læs mere

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Katalog over naturtiltag i marken Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med et samarbejdsprojekt med Cammi Aalund

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt

Jagt, vildt og natur. I dette temanummer af Skovdyrker nyt Vestjylland Nr. 166 Temanummer Jagt, vildt og skov Kom godt i gang Fra tanke til virkelighed Vildtpleje i skoven Etablering af en fast kronvildt bestand Nye jagttider for kronvildt Contortafyr dyrk flis

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Tast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar

Tast Selv Service Motorvejen i mit Fællesskema. Januar Tast Selv Service 2016 Motorvejen i mit Fællesskema 1 Motorvejen i Fællesskemaet Forside Markkort Markplan Grønne Krav Forside Bedriftens ejendomme (Tilsagn) (Unge landbrugere) (Betalingsrettigheder) Bemærkninger

Læs mere

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006

Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006 Brugsanvisning Ukrudtsbrænder MiniMax Kosan Gas varenr. 12002 og 12006 Anvendelse Håndtag og brænder benyttes i forbindelse med flaskegas, d.v.s. til butan, propan eller blandinger af disse gasser og kun

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005 Græsmarken - afgræsningssystem, artssammensætning og kløvertræthed Forsøg med N og L køer på Rugballegård Baggrund Afgræsningssystem Er tilbudet ved reguleret storfold stort nok? Hvordan større tilbud?

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere